PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2953 - Miljø Bilag 2
Offentligt

MILJØMINISTERIET

EU og Internationalt politisk sekretariat

10. juni 2009

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg om:

Rådsmøde (miljø) den 25. juni 2009 - miljødelen

Rådsmøde (miljø) den 25. juni 2009

Forslag om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og

bekæmpelse af forurening - IPPC) (omarbejdning)

Politisk enighed

Side 2

KOM (2007) 844 final

2. D

Forslag om rammedirektiv om beskyttelse af jordbunden

)

Fremskridtsrapport/evt. politisk enighed

KOM(2006) 232

3. E

Udkast til Rådskonklusioner om grønbog om bioaffald

)

Vedtagelse

KOM (2008) 811

4. H

Udkast til Rådskonklusioner vedrørende midtvejsevaluering af

)implementering af EU’s Biodiversitetshandlingsplan og EU-strategi for

invasive arter

Vedtagelse

Side 27

Side 48

Side 59

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 1

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv - Integreret forebyggelse

og bekæmpelse af forurening (IPPC) (omskrivning af IPPC-direktivet m.fl.)

KOM (2007) 844 final

Politisk enighed

Revideret notat

Resume

EU-kommissionens forslag til et nyt IPPC-direktiv sammenskriver IPPC-direktivet med 6 andre

overlappende industridirektiver til et enkelt direktiv om industrielle emissioner. IPPC-direktivet

handler om at forebygge og begrænse luft-, vand- og jordforurening fra industrielle kilder i

Europa. En lang række store virksomheder er omfattet af direktivet og skal miljøgodkendes efter

direktivets principper om BAT (bedste tilgængelige teknik).

Formålet med forslaget er at styrke de gældende regler for bl.a. at sikre en mere ensartet

anvendelse af det nugældende IPPC-direktiv, idet det indskærpes, at afgørelser, der fastsætter

godkendelsesvilkår uden for BAT-området, skal begrundes og dokumenteres. Endvidere strammes

de nuværende mindstekrav til emissionsgrænseværdier for kraftvarmeværker og store fyringsanlæg

for at sikre de fremskridt, der er nødvendige for at nå målene i temastrategien for luftforurening.

Desuden indføres der minimumsbestemmelser for tilsyn, revision af godkendelsesvilkår og

virksomhedernes egenkontrol. Der tages også højde for miljøinnovation og støtte til etablering af

pionerområder. Endelig udvides IPPC-direktivets anvendelsesområde med visse aktiviteter (f.eks.

fyringsanlæg mellem 20 og 50 MW) og tydeliggøres i visse sektorer (f.eks. affaldsbehandling) for at

gøre den aktuelle godkendelsespraksis mere ensartet og sammenhængende.

Status

Kommissionen sendte den 21. december 2007 ovennævnte forslag til Rådet. Rådssekretariatet

sendte forslaget til medlemslandene på engelsk den 8. januar 2008. Direktivet forelå på dansk den

29. januar 2008. Forslaget har hjemmel i TEF artikel 175, og skal derfor vedtages af Rådet med

kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

Kommissionen har anvendt en såkaldt ”Recast-teknik”, der indebærer, at kun væsentlige ændringer

til den oprindelige tekst er åben for diskussion. Væsentlige ændringer er fremhævet med grå farve i

forslaget.

Europa Parlamentet har på plenarforsamlingen den 10. marts 2009 vedtaget ændringsforslag til

Kommissionens forslag.

Der har været afholdt en række møder i rådets arbejdsgruppe i 2008 og 2009. På Rådsmødet den 4.-

5. december 2008 blev fremlagt en fremskridtrapport, og på Rådsmødet d. 2. marts 2009 var

forslaget til politisk drøftelse.

Der er den 5. februar 2008 fremsendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg. Den 25. marts 2008

er fremsendt revideret grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg. Et samlenotat om

forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for samråd den 10. oktober 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere er samlenotat om forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for

miljøministerens orientering om forslaget på møde i Folketingets Europaudvalg forud for

Miljørådsmødet den 4. december 2008.

Der er endvidere oversendt samlenotat om forslaget forud for Miljørådsmødet d. 2. marts 2009.

2. Formål og indhold

Kommissionen angiver følgende hovedårsager til revisionen:

- Behovet for juridisk klarhed (”Better regulation”, jf. Lissabon Processen): Det overordnede

formål er at revidere og samle syv eksisterende direktiver om industriemissioner i ét enkelt

direktiv, herunder IPPC-direktivet. Ud over IPPC-direktivet drejer det sig om

forbrændingsdirektivet (2000/76), direktivet om store fyringsanlæg (2001/80), direktivet om

emission af organiske opløsningsmidler (1999/13) og tre direktiver rettet mod titanium-

dioxid-industrien (78/176, 82/883 og 92/112). De tre sidstnævnte er ikke relevante for

Regeringen. Kommissionen påpeger, at interaktionen mellem disse lovgivninger rejser en

række spørgsmål vedr. omfanget, definitioner, operative krav, overvågning og rapportering

fra medlemslandene.

Fokus på at styrke implementeringen og gennemførelsen af de eksisterende

industridirektiver i medlemslandene for at opnå et højere miljøbeskyttelsesniveau.

Kommissionen peger bl.a. på, at kun ca. 50 % af de europæiske virksomheder, der er

omfattet af IPPC-direktivet, er godkendt i overensstemmelse med direktivet. Dvs. der kan

opnås store miljø- og sundhedsmæssige effekter ved at få de sidste 50 % med. I Danmark er

næsten alle IPPC-virksomheder godkendt. Miljøministeriet har nylig fået oplyst, at der er et

mindre antal virksomheder, primært husdyrbrug, der ikke er godkendt. Ved at præcisere

særlige lovgivningsmæssige og tekniske spørgsmål vil forslaget desuden kunne bidrage til,

at medlemsstaterne faktisk lever op til de tematiske strategier på vand- og luftområdet,

ligesom der lægges op til at skabe incitamenter til nye teknologier.

En generel målsætning om regelforenkling. Kommissionen peger på, at det er muligt at

reducere de administrative byrder for virksomheder og myndigheder bl.a. ved at forenkle

rapporteringsforpligtelser og kravene til egenkontrol.

Direktivet indeholder følgende væsentlige forslag:

A. Kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) styrkes.

I 1996 vedtog EU IPPC-direktivet om godkendelse af større industrianlæg og intensive svine- og

fjerkræbrug. Hovedprincippet i dette direktiv er, at forureningen fra virksomhederne skal begrænses

til det, der er muligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, også kaldet “BAT-

princippet”.

Det betyder, at godkendelsesmyndigheden skal sikre, at de vilkår, som bliver stillet i

godkendelsen, er baseret på den tilgængelige viden om bedste tilgængelige teknik (BAT). BAT-

vurderingen baseres ikke mindst på de informationer og det materiale, der udsendes fra EU-

Kommissionen i form af de såkaldte BREF-dokumenter (BAT-referencedokumenter). Disse

dokumenter er resultatet af en omfattende informationsudveksling for hver enkelt branche, der

samordnes af Det Europæiske IPPC-kontor i Sevilla. BREF-dokumenterne anbefaler ikke en

bestemt teknologi.

Efter det gældende IPPC-direktiv

skal

disse dokumenter tages i betragtning ved myndighedernes

godkendelse og senere revurdering af den enkelte virksomhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår, at BREF-dokumenterne gøres bindende. BREF-dokumenterne er i praksis

blevet anvendt meget forskelligt i Europa – ikke alle medlemslande har taget dem lige seriøst.

Derfor foreslås det, at det klart og utvetydigt fremgår, at myndighederne skal anvende BREF-

dokumentets anbefalinger om BAT, og at de som hovedregel ikke må fastsætte

emissionsgrænseværdier, der overstiger de niveauer, som er forbundet med anvendelse af BAT som

beskrevet i BREF-dokumenterne, og at der ikke skal tages lokale og individuelle hensyn.

Samtidig foreslås det, at Kommissionen fastsætter kriterier for, i hvilke tilfælde det er muligt at

fravige BREF-dokumenterne. Eventuelle fravigelser skal desuden dokumenteres og gøres

tilgængelige for offentligheden.

B. Skærpede minimumskrav til store fyringsanlæg.

Kommissionen foreslår, at for både nye og eksisterende fyringsanlæg med en samlet indfyret effekt

på mere end 50 MW, som hovedregel skal gælde skrappere minimumskrav end de krav der gælder i

dag. Minimumskravene afhænger af anlæggets alder og den samlede kapacitet.

Som noget nyt for ældre anlæg foreslås, at når røggas fra to eller flere særskilte fyringsanlæg

udledes gennem én fælles skorsten, så anses denne kombination af anlæg for at være et enkelt

fyringsanlæg, og emissionsgrænserne skal fastsættes ud fra den samlede kapacitet.

C. Skærpede minimumskrav til affaldsforbrændingsanlæg.

Kommissionen foreslår, at der fastsættes en europæisk standard for kontinuerte målinger for alle

anlæg med mulighed for at lempe målekravene under visse betingelser. Desuden foreslås det, at

anlæg, der medforbrænder affald, skal leve op til skærpede minimumskrav for udledning til luften.

D. Listen over IPPC-virksomheder udvides.

Kommissionen foreslår, at listen over godkendelsespligtige virksomheder bl.a. udvides med

- mindre fyringsanlæg med en samlet indfyret effekt fra 20 – 50 MW,

- alle anlæg til forgasning eller likvifaktion (fortætning) af brændsler,

- et mindre antal ikke-jernholdige metalstøberier

- kemiske anlæg, der anvender biologiske processer ved fremstillingen af kemikalier,

- kemiske anlæg, der fremstiller brændstoffer og smøreolier,

- anlæg til forbrænding af slam og andet ikke-farligt affald end husholdningsaffald,

- anlæg til nyttiggørelse af ikke-farligt affald (dvs. biologiske behandlingsanlæg, fysisk/kemiske

behandlingsanlæg, slaggebehandlingsanlæg, anlæg til forbehandling af affald til

medforbrænding og anlæg til behandling af metalskrot),

- anlæg til bortskaffelse af farligt affald samt udvidelse af antallet af anlæg, der nyttiggør farligt

affald,

- produktion af træbaserede elementer som spånplader og fiberplader undtagen krydsfiner

- anlæg, der fremstiller dyrefoder,

- træimprægneringsvirksomheder

- et mindre antal fjerkræbrug.

Kommissionen skønner, at ændringerne vedrører ca. 4.400 virksomheder i EU.

E. Ændring af reglerne om den løbende revurdering af IPPC-virksomheder.

Efter de gældende regler skal godkendelser til IPPC-virksomheder løbende og mindst hvert 10. år

tages op til revision og justeres i lyset af den teknologiske udvikling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen fastholder princippet om, at godkendelserne løbende skal revurderes, men foreslår

for det første, at godkendelserne til IPPC-virksomheder skal revurderes senest 4 år efter at et BREF-

dokument udsendes eller revideres. BREF-dokumenterne opdateres ca. hvert 6.-8. år.

For det andet foreslås det, at godkendelsesmyndigheden skal tage en meddelt godkendelse op til

revision, hver gang der sker udviklinger i BAT, der muliggør betydelige nedbringelser af

emissionerne, i modsætning til i dag, hvor godkendelsesmyndigheden kun er forpligtet til at tage

godkendelsen op til revurdering ved væsentlige ændringer i BAT.

Endelig foreslås det, at godkendelsesmyndigheden skal tage en meddelt godkendelse op til revision,

når det er nødvendigt at skærpe kravene i forhold til nye og skærpede miljøkvalitetskrav.

F. Krav til kortlægning af jordforurening.

Kommissionen foreslår, at virksomheder, der anvender farlige stoffer, skal foretage undersøgelser

af kvaliteten af jord og grundvand, inden produktionen går i gang. Den dag produktionen ophører,

skal virksomheden oprense jord og foretage eventuelle afværgeforanstaltninger, således at stedet

mindst bringes tilbage til det niveau, der blev målt ved produktionens start. Desuden skal disse

virksomheder løbende og mindst hvert 7. år udtage jord- og grundvandsprøver.

G. Virksomhedernes egenkontrol og afrapportering til myndighederne.

Kommissionen foreslår, at alle virksomhederne hvert år skal indsende en rapport til

tilsynsmyndighed, der dokumenterer, at virksomheden overholder godkendelsens vilkår. I den

rapport skal virksomheden desuden beskrive, hvordan virksomhedens indretning og drift forholder

sig til det til enhver tid gældende BREF-dokument.

H. Krav til tilsynsmyndighedernes tilsyn

Kommissionen foreslår, at myndighederne forpligtes til følgende:



Myndighederne skal udarbejde en tilsynsplan for alle virksomhederne, der omfatter en lang

række specifikke vurderinger af bl.a. miljømæssige forhold, en vurdering af omgivelserne,

krav til de rutinemæssige tilsyn, procedurer for ikke-rutinemæssige tilsyn.



På baggrund af tilsynsplanen fastlægges et program for tilsynet, herunder frekvensen for

tilsyn på den enkelte virksomhed. Hver virksomhed skal som minimum have et fysisk tilsyn

hvert år, medmindre frekvensen kan nedsættes, hvis en konkret risikovurdering af det

enkelte anlæg giver belæg for det.



Desuden foreslås det, at der skal foretages ”uplanlagte” tilsyn i forbindelse med klager og

forud for hver revurdering. Tilsynsmyndigheden udarbejder en rapport om tilsynet, som

offentliggøres.

I. Mulighederne for at anvende generelle regler som supplement til godkendelsen.

Kommissionen foreslår, at det tydeliggøres, at det er muligt at erstatte vilkårene i en godkendelse

med bindende standardvilkår, under forudsætning af, at standardvilkårene er baseret på BREF-

dokumenterne, og at standardvilkårene revideres senest 4 år efter at en ny BREF-note vedtages.

J. Innovative teknologier fremmes

Kommissionen foreslår, at medlemslandene skal etablere incitamenter, der fremmer udviklingen af

nye teknologier på virksomhederne. Kommissionen vil i den forbindelse fastlægge de nærmere

redskaber til at fremme denne udvikling, ligesom Kommissionen vil opstille vejledende

målsætninger for medlemslandene. For at fremme udviklingen af ny teknologi på virksomhederne

foreslås det desuden, at virksomhederne i kortere perioder får lov til at afprøve ny teknologi, også

selvom det medfører overskridelser af de gældende emissionskrav.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

K. Adskillelse mellem dyrket areal og IPPC-husdyrbrug

Kommissionen foreslår, at det tydeliggøres, at der kan fastsættes generelle regler for

udspredningsarealer af husdyrgødning på dyrkningsarealer, som ikke er en del af selve IPPC-

husdyrbruget (staldanlægget).

L. Komité-procedure

Kommissionens forslag lægger op til at anvende komitologi til at fastsætte



kriterier for at opnå undtagelser for brug af BAT ved miljøgodkendelse.



kriterier til at bestemme frekvensen for de periodiske kontrolmålinger på IPPC-

virksomheder



kriterier for indhold i ”baseline rapport” om kvalitet af jord og grundvand for virksomheder,

der anvender farlige stoffer



kriterier for vurdering af miljømæssige risici i forbindelse med tilrettelæggelse af tilsyn



retningslinier for medlemsstaternes incitamenter for at fremme innovative teknologier



krav til medlemslandenes rapportering til kommissionen



ændringer i en lang række tekniske bilag på basis af BAT.

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentets miljøudvalg har den 22. januar 2009 stemt om ordfører Holger Krahmers

udkast til betænkning om IPPC. Samtlige kompromisforslag i betænkningen samt nogle af de

supplerende ændringsforslag blev stemt igennem, og det samlede forslag som ændret blev vedtaget

med 47 for, 6 imod, mens 4 afstod fra at stemme.

Europa Parlamentet har på plenarforsamlingen d. 10. marts 2009 stemt om miljøudvalgets forslag

samt supplerende ændringsforslag. Med 402 stemmer for, 189 stemmer imod og 54, der afstod fra at

stemme, vedtog Parlamentet en udtalelse, der godkender Kommissionens forslag med en række

ændringer. Stort set alle miljøudvalgets forslag til ændringer blev stemt igennem og kun få

yderligere ændringer på mindre områder kom med. Parlamentets samlede ændringsforslag svarer

således stort set til miljøudvalgets.

De for Danmark væsentligste punkter i Parlamentets ændringsforslag er: (Bogstaverne henviser til

ovenstående gennemgang af direktivet.)

A. Kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT).

Parlamentet foreslår, at der etableres et ”europæisk sikkerhedsnet” i form af grænseværdier mv. for

væsentlige miljøaspekter for alle brancher, som ikke må overskrides, dvs. minimumsgrænseværdier.

Dette er parallelt til den nuværende regulering af store fyringsanlæg og affaldsforbrændingsanlæg.

Minimumsgrænserne skal ikke erstatte men supplere BREF-dokumenterne, og der foreslås samtidig

stramning af formuleringerne om, hvornår der kan fraviges fra BAT.

Minimumskravene foreslås fastsat ved en komitéprocedure (forskriftsprocedure med kontrol) inden

for 12 måneder efter offentliggørelsen af et BREF-dokument.

B. Skærpede minimumskrav til store fyringsanlæg

Der foreslås en række mindre ændringer, som udvider undtagelserne for de skrappere

minimumskrav i Kommissionens forslag.

D. Listen over IPPC-virksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For nogle af listepunkterne foreslås mindre ændringer af formuleringerne, herunder af grænserne

for, hvornår virksomhederne medtages.

F. Krav til kortlægning af jordforurening.

Der foreslås en række ændringer, som lemper kravene til hvornår og hvordan kortlægning og

monitering af jordforurening skal foregå. Endvidere foreslås, at Kommissionen, når ændringen af

direktiv 2004/35/EF om miljøansvar træder i kraft, skal revurdere reglerne i dette direktiv og sikre

sammenhæng.

G. Virksomhedernes egenkontrol og afrapportering til myndighederne.

Der er generelt fokus på at lette de administrative byrder i forslaget, herunder at ændre frekvensen

af rapportering fra 12 måneder til 24 måneder, dog 12 måneder, hvis der er konstateret en

overtrædelse af vilkårene i godkendelsen.

H. Krav til tilsynsmyndighedernes tilsyn

Det foreslås, at tilsynsfrekvensen generelt ændres fra 12 måneder til 18 måneder, dog oftere hvis

der har været overtrædelser, og til 24 måneder hvis en systematisk vurdering har konstateret en lav

miljømæssig risiko. Her kan det indgå i vurdering, om virksomheden er EMAS-registreret.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen begrunder for det første forslaget med, at de fleste industriemissioner (for eksempel

til luft og vand) er grænseoverskridende, og at de enkelte medlemslande ikke kan løse

forureningsproblemerne alene. Forslaget viderefører derfor, at der skal fastsættes minimumskrav for

begrænsning af de væsentligste industriemissioner overalt i Fællesskabet.

For det andet er et af hovedformålene med forslaget at forenkle de gældende regler, således at de

enkelte medlemslande bedre kan gennemføre og overholde direktiverne i praksis. Forslaget

indeholder de overordnede rammer for reguleringen af industriemissioner, men overlader det til

medlemsstaterne at finde den bedst egnede form i hvert enkelt medlemsland, under forudsætning af

at minimumskrav overholdes.

Kommissionen konkluderer på denne baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Regeringens nærhedsvurdering

Da forslaget vedrører potentielt grænseoverskridende forurening samt vedrører ændringer og

tilpasninger af allerede gældende EU regulering på området, finder Regeringen, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet, og kan således tilslutte sig Kommissionens vurdering.

5. Konsekvenser for Danmark

Gældende ret

De potentielt mest forurenende virksomheder i Danmark, herunder IPPC-direktivets husdyrbrug,

skal miljøgodkendes. Kommunerne godkender og fører tilsyn med hovedparten af virksomhederne,

mens de nye statslige miljøcentre har ansvaret for de mest miljøtunge af industrivirksomhederne.

Godkendelsespligtige virksomheder må ikke etableres, ændres eller udvides uden en

miljøgodkendelse. Godkendelsen fastlægger de detaljerede vilkår for virksomhedens drift og for

virksomhedens emissioner af eksempelvis støj, røg og spildevand etc. Herudover fastsættes vilkår

for virksomhedens egenkontrol, dvs. vilkår der pålægger virksomheden at dokumentere, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

virksomheden overholder miljøgodkendelsens emissionsgrænseværdier eller støjkrav f.eks. i form

af løbende eller årlige målinger.

Godkendelsessystemet er opdelt i tre niveauer:



Bilag 1-virksomheder skal igennem den mest omfattende procedure og vurdering.



Bilag 2-virksomheder er omfattet af et forenklet godkendelsessystem.



For visse bilag 2-virksomheder er der udarbejdet standardvilkår.

Bilag 1-virksomhederne, der bl.a. omfatter IPPC-virksomhederne (de (i)-mærkede virksomheder),

skal godkendes på baggrund af en integreret vurdering af alle påvirkninger (affald, forurening af

luft, vand og jord, støj, risici ved større oplag etc.). For at få en godkendelse kræves det, at der

anvendes den bedste tilgængelige teknik (BAT), og at bindende miljøkvalitetsnormer ikke

overskrides. Herudover gælder der specielt for de (i)-mærkede virksomheder, at BAT-vurderingen

skal tage udgangspunkt i de såkaldte BREF-dokumenter, at offentligheden skal inddrages forud for

godkendelsen, og at godkendelserne regelmæssigt og mindst hvert 10 år skal revurderes.

Bilag 2-virksomhederne er omfattet af det forenklede godkendelsessystem, der udmærker sig ved, at

virksomhederne bl.a. ikke skal fremsende en omfattende teknologiredegørelse.

For en række af Bilag 2-virksomhederne er der udarbejdet standardvilkår baseret på BAT, som

erstatter den individuelle vurdering, som kommunerne ellers skulle foretage.

Den væsentligste retsvirkning af en miljøgodkendelse er, at virksomheden opnår retsbeskyttelse i en

fredningsperiode på 8 år mod nye krav. Skærpelser af vilkårene kan dog finde sted inden udløbet af

retsbeskyttelsesperioden, hvis det f.eks. viser sig, at der med ny teknologi kan opnås væsentlige

miljøforbedringer for meget lave omkostninger.

Affaldsforbrændingsanlæg og store fyringsanlæg, der er omfattet af IPPC-direktivet, er underlagt

BAT-princippet på linie med andre IPPC-virksomheder, men for disse er der herudover fastsat krav

for indretning og drift, herunder emissionsgrænseværdier for luftemissioner, der som minimum skal

lægges til grund ved reguleringen af disse anlæg.

For en lang række anlægstyper er der krav om, at udslippet af organiske opløsningsmidler skal

begrænses mest muligt. Kravet gælder både for godkendelsespligtige virksomheder og

virksomheder, der ikke skal godkendes, men som reguleres med påbud.

De husdyrbrug, der er omfattet af IPPC-direktivet, skal godkendes efter den såkaldte

”husdyrgodkendelseslov”, der trådte i kraft den 1. januar 2007. For disse husdyrbrugs

vedkommende gælder tilsvarende regler som nævnt ovenfor for de (i)-mærkede virksomheder.

De 7 omfattede direktiver er gennemført således i Danmark:

IPPC-direktivet (96/61):

Hovedprincippet i direktivet er, at en række industrielle aktiviteter, som er nærmere specificeret i

direktivets bilag I, ikke må etablere sig eller foretage udvidelser eller ændringer, før de har fået en

miljøgodkendelse. Ved denne forhåndsgodkendelse skal virksomhedens forurening vurderes samlet

og i sammenhæng, således at der kan træffes de bedste valg for miljøet som helhed, og således at

man ikke bare flytter rundt på problemerne. Godkendelsen skal omfatte emissionsgrænseværdier for

forurenende stoffer, og emissionsgrænseværdierne skal baseres på, at virksomheden anvender den

bedste tilgængelige teknik (BAT). Den danske godkendelsesordning for miljøgodkendelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indeholder krav, der sikrer at de virksomheder, der er omfattet af direktivet, også godkendes efter

direktivets principper.

Direktivet er gennemført i Danmark med

- Lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 (miljøbeskyttelsesloven)

- Bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed

(godkendelsesbekendtgørelsen)

- Lov nr. 1572 af 20. december 2006 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug.

- Bekendtgørelse nr. 648 af 18. juni 2007 om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug.

Forbrændingsdirektivet (2000/76):

Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald fastsætter regler om

indretning og drift af forbrændingsanlæg og medforbrændingsanlæg, herunder

emissionsgrænseværdier, forbrændingsbetingelser og målemetoder. Direktivet er gennemført i

bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald. Bekendtgørelsen sikrer,

at miljømyndighederne lægger direktivets krav til grund ved udstedelse af anlæggenes

miljøgodkendelser.

Direktivet om store fyringsanlæg (2001/80)

Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende

emissioner fra store fyringsanlæg fastsætter emissionsgrænseværdier og egenkontrolvilkår for store

fyringsanlæg. Direktivet er gennemført i bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om

begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. Bekendtgørelsen sikrer, at

miljømyndighederne lægger direktivets krav til grund ved udstedelse af en miljøgodkendelse.

Direktivet om emission af organiske opløsningsmidler – VOC-direktivet (1999/13)

Rådets direktiv 1999/13/EF om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra

anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-direktivet) forpligter

Danmark til at begrænse luftforurening med flygtige organiske forbindelser. Direktivet skal

mindske udslippet af flygtige organiske forbindelser ved at begrænse industriens anvendelse af

organiske opløsningsmidler. VOC-direktivet er gennemført med bekendtgørelse nr. 350 af 29. maj

2002 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske

opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg.

Tre direktiver rettet mod titanium-dioxid-industrien (78/176, 82/883 og 92/112)

Rådets direktiv 92/112/EØF af 15. december 1992 om fastsættelse af nærmere regler for

harmonisering af programmer for nedbringelse af forureningen fra affald fra titandioxidindustrien

med henblik på at bringe den til ophør er gennemført ved bekendtgørelse nr. 832 af 15. oktober

1993 om forbud mod tilførsel og udledning af affald fra titandioxidindustrien til offentlige

spildevandsanlæg, vandløb, søer eller havet.

De to andre direktiver er ikke gennemført i Danmark, da vi ikke har denne type virksomhed i

Danmark.

Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget griber i et vist omfang ind i det gældende danske godkendelsessystem, og forslaget må

forventes at skulle medføre følgende ændringer:

- Udvidelse af listen over IPPC- virksomheder.

- Flytning af en række affaldsbehandlende virksomheder og kraftvarmeproducerende anlæg

mellem 20-50MW fra det forenklede godkendelsessystem til bilag 1 på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

godkendelsesbekendtgørelsen.

Ændring af reglerne om revision af godkendelser til bestående virksomheder.

Væsentlig indskrænkning eller om nødvendigt ophævelse af de gældende regler om

retsbeskyttelse.

Udbygning af godkendelsesvilkår med krav om tilbageføring af virksomhedens areal til den

oprindelige tilstand ved ophør af drift.

Skærpede emissionskrav for store fyringsanlæg

Ændring af de administrative håndhævelsesbestemmelser, således at driften af

virksomheden skal standses, hvis overtrædelse af vilkår i godkendelsen medfører akut fare

for sundheden eller miljøet.

En lang række lovtekniske ændringer i øvrigt.

Forslaget griber i et vist omfang ind i de danske regler om grønne regnskaber. Forslaget har

muligvis også sammenhæng med den gældende jordforureningslov.

Forslaget må antages at medføre, at følgende love og bekendtgørelser skal ændres:

- Lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 af bekendtgørelse af lov om

miljøbeskyttelse.

- Lov nr. 1572 af 20. december 2006 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug.

- Bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed.

- Bekendtgørelse nr. 1515 af 14. december 2006 om visse virksomheders pligt til at udarbejde

grønne regnskaber

- Bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald

- Bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforurenende

emissioner fra store fyringsanlæg

- Bekendtgørelse nr. 350 af 29. maj 2002 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske

forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg

- Bekendtgørelse nr. 621 af 23. juni 2005 om begrænsning af emission af

- nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid mv. fra motorer og

turbiner.

Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:

Kommissionen har ikke angivet de samlede økonomiske konsekvenser af forslaget. Kommissionen

har koncentreret sig om en cost –benefit analyse på effekten af at stramme grænseværdierne for

luftforurening fra store fyringsanlæg samt om at opgøre de administrative byrder og lettelser for

erhvervslivet og medlemsstaterne. Andre økonomiske konsekvenser er forsøgt beskrevet i Impact

Assessment, men ikke i deres helhed. For alle typer af anlæg, som medtages som nye anlægstyper

under direktivet argumenter kommissionen med, at gevinsterne er større end omkostningerne. Man

har dog kun for energianlæg fra 20MW-50MW forsøgt at beregne nettogevinsterne under

forskellige forudsætninger.

Kommissionen angiver, at de samlede administrative lettelser til 105-255 mio. € pr. år som følge af

direktivforslaget samt en handlingsplan, som skal lette medlemslandenes administrative byrder. Det

vil dog variere fra medlemsland til medlemsland. Det skal bemærkes, at selve direktivforslaget

isoleret set vil øge de administrative byrder for medlemslandene.

Kommissionen beregner, at der samlet vil kunne opnås en reduktion i de administrative byrder for

virksomheder og myndigheder på i alt 32 mio. € pr. år i EU ved at gennemføre forslaget om at

anvende kombinerede miljøtilladelser og strømlining af rapportering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget om at udvide antallet af virksomheder omfattet af direktivet øger de administrative

omkostninger for både virksomheder og myndigheder med knapt 20 mio. € pr. år, i alt 37 mio. € pr.

år.

Forslagets dele om øget indsats for implementering af IPPC-direktivet samt øget tilsyn mv.

beregnes til i alt 40 mio. € pr. år i EU, heraf ventes de 14 mio. € at belaste erhvervene.

Forslaget er koblet med en handlingsplan, der skal støtte medlemslandene i at reducere de

administrative byrder på miljøområdet. Kommissionen vurderer, at der på EU-niveau kan spares 25

% eller 150-300 mio. € årligt i unødvendige administrative byrder. Endelig anfører Kommissionen,

at en generel reduktion af erhvervenes administrative byrder på 25 % vil omsættes i en øget

vækstrate i EU-landene.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes kun at have begrænsede statsfinansielle konsekvenser. Det er dog ud fra en

forventning om, at det danske differentierede tilsyn kan opretholdes, og at kravet om mere fleksibel

revurdering af virksomheder ikke vil ændre den samlede mængde revurderinger af

miljøgodkendelser over tid.

Staten

Staten vil få en engangsudgift til at ændre love og bekendtgørelser, som vurderes til 1 årsværk.

Direktivforslagets omdrejningspunkt er at gøre BREF-dokumenterne mere bindende i forbindelse

med godkendelsesarbejdet. Indsatsen for at udarbejde og formidle BREF-dokumenterne har været

meget nedprioriteret i Danmark i de seneste år. Der er behov for at styrke den centrale indsats for

udarbejdelse og formidling af BREF-dokumenterne med 5 årsværk pr. år.

Kommunerne

Forslaget om at

udvide antallet af virksomheder omfattet

af direktivet vurderes til at berøre

maksimalt ca. 500 bestående virksomheder i DK. De pågældende virksomheder har alle i forvejen

en godkendelse. Derfor vil de øgede administrative byrder, der primært indbefatter forudgående

offentlighed i forbindelse med revurdering eller en ny godkendelse, påhvile de kommunale

myndigheder. Det vurderes samlet til 3-4 mio. kr. i overgangsperioden på 4-5 år, indtil alle de

pågældende anlæg har fået en godkendelse efter IPPC-direktivet. Såfremt standardvilkår for de

omfattede virksomheder kan videreføres evt. i modificeret form, vil det betyde, at ekstraudgifterne

for godkendelsesmyndighederne vil kunne reduceres.

Forslagets regler om revurdering af godkendelser senest 4 år efter der er kommet et nyt BREF-

dokument vil medføre, at virksomheder inden for det samme listepunkt skal have deres

godkendelser revurderet inden for den samme periode. For husdyrbrug, som udgør den største

gruppe af danske IPPC-virksomheder, vil dette være en stor sagsmængde. Miljøstyrelsens

udarbejdelse af BAT-standardvilkår for husdyrbrug, vil imidlertid gøre det nemmere for

godkendelsesmyndighederne at revurdere godkendelserne.

Erhvervsadministrative konsekvenser

Forslaget lægger op til mindre øgede erhvervsadministrative omkostninger i form af øget

rapportering om overholdelse af vilkår i miljøgodkendelsen. Denne rapportering sker allerede i dag

til tilsynsmyndigheden i henhold til den enkelte miljøgodkendelse, men der lægges op til mindre

udvidelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har angivet de administrative omkostninger til 8 timer svarende ca. 3.900 kr. pr.

rapport.

Samfundsøkonomiske konsekvenser.

Kommissionen har udarbejdet en vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af dele af

forslaget. Især forslaget om at skærpe grænseværdierne for store fyringsanlæg vil netto medføre en

positiv cost-benefit (7-128 mia.€ pr. år i EU).

Cost -benefitrapporten for store fyringsanlæg angiver, at Danmark har NOx-

reduktionsomkostninger på ca. 650 mio.kr. årligt i forhold til direktivets krav. Der er ingen

reduktionsomkostninger til SO

og partikler, da Danmark allerede overholder de foreslåede krav.

For at vurdere om Kommissionens rapport er dækkende for danske forhold, har COWI for

Miljøstyrelsen vurderet de samfundsøkonomiske fordele og omkostninger ved strammere NOx-krav

for store fyringsanlæg (>50 MW indfyret brændsel) med udgangspunkt i data for de enkelte el- og

varmeanlæg. Størrelsen af omkostninger og benefits er dog forbundet med stor usikkerhed på det

foreliggende datagrundlag.

COWI vurderer, at forslaget med stor usikkerhed vil bidrage til en selvstændig NOx-reduktion på

omkring 1.700 tons NOx årligt fra 2016. Reduktionsomkostningerne er vurderet til ca. 40 mio. kr.

årligt. Den gennemsnitlige enhedsreduktionsomkostning knyttet hertil er beregnet til omkring 23 kr.

pr. kg. NOx ved benyttelse af såkaldte DeNOx-anlæg.

Følsomhedsanalyser viser, at reduktionsomkostningerne varierer mellem 30-50 mio.kr. årligt og

benefit mellem ca. 30-110 mio. kr. årligt. Benefit er værdisat ud fra EU’s CAFE-studie med en

enhedsværdi på ca. 33 kr. pr. kg NOx baseret på værdien af tabt leveår. Der vil være en nettobenefit

ved at gennemføre de skærpede grænseværdier for NO

for store fyringsanlæg i Danmark.

Samlet set er konklusionen, at Kommissionens vurdering af årlige NOx-reduktionsomkostninger på

650 mio.kr. for Danmark synes betydeligt overvurderet. Den udførte analyse - på det foreliggende

grundlag - peger på, at de reelle omkostninger snarere er 5-10 pct. heraf, nemlig i størrelsesordenen

30-50 mio.kr årligt. Heri indgår ikke virkningen af en evt. NO

afgift. Der vil samlet set være en

nettogevinst for Danmark ved at gennemføre de skærpede grænseværdier for store fyringsanlæg, da

især reducerede emissioner i vores nabolande af SO

, partikler og NO

vil give en gevinst for

Danmark.

Virksomhederne

De økonomiske omkostninger til at udarbejde en baseline rapport for jord og grundvandstilstand for

visse virksomheder er ikke opgjort af Kommissionen. Dette kan dog være en betydelig

engangsudgift for virksomheden. Det er vanskeligt at opgøre, hvad udgifterne vil være for danske

virksomheder, da det ikke er defineret, hvad tilstandsrapporten skal indeholde og da definitionen af

hvilke virksomheder, der er omfattet, er uklar. Det tilsvarende gælder for analyseudgifter til den

periodiske jord og grundvandsmonitering mindst hver 7. år, som Kommissionen foreslår.

Omkostninger til reduktion af NO

-udledning er som ovenfor nævnt overvurderet i Kommissionens

cost-benefit rapport. COWI vurderer, at de reelle omkostninger for store fyringsanlæg er i

størrelsesorden 30-50 mio.kr. årligt.

Forslagets ændrede regler om revurdering af godkendelser kan medføre omkostninger for

virksomhederne, da reglerne kan medføre nye krav mindre end 8 år efter den seneste godkendelse,

hvilket med visse undtagelser er den retsbeskyttelsesperiode, der gælder i dag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Borgerne

De økonomiske konsekvenser for borgerne vil ikke være mærkbare.

Beskyttelsesniveau:

Det forventes, at Kommissionens forslag – specielt de øgede krav til reduktion af emissionerne til

luft fra forbrændingsanlæg – vil have positive virkninger på miljøet i Danmark. En væsentlig del af

denne effekt vil komme via reducerede emissioner i vore nabolande.

6. Høring

Rammenotatet har været udsendt i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for miljø med frist til den

6. marts 2008. Der er indkommet følgende bemærkninger:

Dansk Industri, OFR og Bryggeriforeningen understreger, at bindende BAT-noter ikke må medføre,

at myndighederne pålægger virksomhederne at anvende en bestemt teknologi. Der bør fortsat være

metodefrihed.

Dansk Industri og Bryggeriforeningen understreger, at det er afgørende for virksomhederne, at

virksomhederne kan foretage investeringer og afskrivninger i tillid til en langsigtet tidshorisont.

Hvis virksomhederne risikerer nye eller skærpede krav med kort varsel eller hyppige ændringer, vil

det i sig selv medføre en tilbageholdenhed med at foretage større og langsigtede investering.

DAKOFA og Landbrugsrådet ønsker præciseret i indstillingen, at BREF-dokumenterne får en sådan

udformning, at de bliver operationelle for virksomhederne og godkendelsesmyndighederne.

Endvidere ønsker Landbrugsrådet, at det tydeliggøres, at BREF’erne udarbejdes i et samarbejde

mellem industri og myndigheder.

Affald danmark udtrykker bekymring over selve den juridiske procedure for vedtagelse af BREF-

dokumenterne og anmoder om, at Regeringen lægger vægt på, at bindende bestemmelser bør være

genstand for en demokratisk kontrolmekanisme.

Landbrugsraadet udtrykker forbehold overfor at medtage kvægbrug som aktivitet under direktivet.

Dansk landbrug og Landbrugsraadet har den 14. oktober 2008 meddelt, at de støtter, at kvægbrug

medtages under direktivet. Endvidere mener Landbrugsraadet, at Regeringen bør fokusere på de

administrative byrder, der er forbundet med, at virksomhederne hvert år skal rapportere, om de

lever op til BAT.

Forslaget blev udsendt i almindelig høring til 108 interessenter den 9. januar 2008. Ved

høringsfristens udløb den 6. februar 2008 er der modtaget høringssvar fra 14 høringsparter: EnviNa

Danmark (EN), Landbrugsraadet (LR), Dansk Landbrug (DL), Affald Danmark (AD), Force

Technologi (FT), Bryggeriforeningen (BF), Dansk Energi (DE), Plastindustrien (PI), Dakofa (DA),

Det Økologiske Råd (DØR), Oliebranchens Fællesrepræsentation (OFR), Dansk Fjernvarme

(DFV), Dansk Industri (DI), Kommunernes Landsforening (KL).

Kommentarerne kan inddeles som følger:

Generelle bemærkninger fra høringsparterne.

DØR støtter forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PI støtter som udgangspunkt intentionerne om at forenkle eksisterende regler og sikre en bedre

implementering af BAT og håndhævelse af reglerne i alle medlemslande. PI mener dog, at forslaget

vil betyde stramninger i forhold til det danske godkendelsessystem og dermed betyde ekstra

administrative og økonomiske byrder for virksomhederne. PI opfordrer derfor den danske regering

til at arbejde videre med forslaget ud fra den forudsætning, at det veletablerede danske

godkendelsessystem kan fastholdes.

DI støtter Kommissionens ønske om at styrke implementeringen af IPPC-reglerne i andre

medlemslande ud fra det synspunkt, at det er helt uacceptabelt, at 50 % af de europæiske IPPC-

virksomheder endnu ikke er godkendt, mens Danmark ligger helt i front med flest miljøgodkendte

virksomheder. DI konstaterer, at forslaget bringer EU på omgangshøjde med Danmark, men

understreger samtidig, at Dansk Industris tilslutning til forslaget er betinget af, at reglerne rent

faktisk gennemføres og håndhæves i de øvrige EU-lande. DI kan således ikke støtte, at der stilles

endnu skrappere krav, som risikerer kun at blive fuldt gennemført i lande som Danmark, der i

forvejen er længst fremme med gennemførelsen. DI mener i øvrigt ikke, at der med styrkelsen af

IPPC-direktivet er brug for de 6 sektordirektiver, som derfor foreslås ophævet med henblik på en

yderligere forenkling af reglerne. DI tilslutter endvidere intentionen om at forenkle de eksisterende

regler, men mener ikke, at forslaget i sig selv medfører administrative lettelser for virksomhederne,

snarere tværtimod.

DE støtter Kommissionen i, at bedre styring af emissionerne fra europæiske IPPC-anlæg kan

bidrage til, at målet om bedre luftkvalitet i Europa lettere nås. Dansk Energi er imidlertid ikke enig i

hovedfilosofien i forslaget om at gøre BREF-dokumenterne mere bindende.

EN støtter forslaget, men med det forbehold, at en lang række problemer omkring udarbejdelsen af

næste generation af BREF-er skal løses.

LR og DL støtter intentionerne i forslaget om at forenkle og afbureaukratisere reglerne, men mener

at der ikke bør pålægges europæiske virksomheder så store krav, at det skader konkurrenceevnen i

forhold til resten af verden. Trods de gode intentioner mener LR og DL, at forslaget burde lægge op

til højere grad af forenkling end tilfældet er.

AD og OFR støtter Kommissionens intentioner om at sikre en mere ensartet implementering af de

gældende direktiver, men sætter bl.a. spørgsmålstegn ved, om reduktionen af retsakter i sig selv

bidrager til en bedre lovgivning. AD frygter snarere, at en så omfattende retsakt vil hæmme den

teknologiske udvikling, fordi senere ændringer af direktivet er meget tidskrævende.

BF afviser forslaget med den begrundelse, at en sammenskrivning af 7 direktiver til ét ikke ses som

en fordel i sig selv, ligesom der heller ikke ses nogen forenklinger eller lettelser for erhvervslivet i

forslaget.

Ad A. Kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) styrkes.

DI støtter forslaget om at styrke BAT-princippet under forudsætning af, at BREF-dokumenterne får

en bedre kvalitet, og at den individuelle vurdering af godkendelsesvilkårene for den enkelte

virksomhed ikke svækkes.

LR, DL og BF afviser forslaget om at styrke BREF-dokumenternes status, dels fordi virkeligheden

er mere kompleks end hvad der kan sammenfattes i BREF-dokumentet – flere af BREF-erne er i

dag meget omfangsrige og derfor meget uoverskuelige -, dels fordi BREF-dokumenterne som mere

bindende dokumenter modvirker den teknologiske udvikling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KL afviser også forslaget om, at BREF-noterne gøres bindende, og mener, at det bør fastholdes, at

myndighederne har mulighed for at tage hensyn til lokale og individuelle forhold, ikke mindst fordi

BREF-dokumenterne ikke kan være tilpasset forholdene i alle lande.

LR og DL påpeger endvidere, at der flere steder i forslaget er fjernet gældende tekst om, at der ved

fastsættelsen af BAT skal tages hensyn til økonomi og den sandsynlige miljøeffekt.

BF afviser den foreslåede procedure for vedtagelse af BREF-dokumenterne, hvor Kommissionen

selv rent administrativt kan vedtage og opdatere dokumenterne.

AD, FT, DA og DE afviser Kommissionens forslag om at tillægge BREF-dokumenterne bindende

karakter. Afvisningen begrundes bl.a. med, at BREF-dokumenternes referenceniveauer, dvs. de

niveauer, der kan opnås ved anvendelse BAT, vil blive anvendt som emissionsgrænseværdier,

hvilket vil medføre risiko for overskridelser af udledningskravene med deraf følgende krav om, at

driften skal lukke ned, også i tilfælde hvor problemet kunne løses uden nedlukning.

EN afviser umiddelbart at gøre BREF-dokumenterne bindende, medmindre en lang række forhold

tydeliggøres, herunder, at det præciseres i direktivforslaget, at BREF-dokumenterne skal forsynes

med standardiserede målemetoder.

Ad B. Skærpede minimumskrav til store fyringsanlæg.

DFV støtter forslaget om skærpede krav for anlæg over 50 MW, da de gælder alle anlæg i EU.

DE og DFV afviser forslaget om, at de gældende regler om, at anlæg, der kan benytte en fælles

skorsten, regnes som et enkelt anlæg, udvides til også at omfatte eksisterende anlæg. Desuden

afvises forslaget om, at små fyringsanlæg med fælles skorstensføring fremover skal matche samme

emissionskrav som de store og højeffektive forbrændingskedler.

DE ønsker endvidere lempelser i grænseværdierne for NO

for halmfyrede kedler og

hjælpedampkedler, da disse ikke umiddelbart kan opgraderes med de-NOx-anlæg.

Ad C. Skærpede minimumskrav til affaldsforbrændingsanlæg.

DA støtter muligheden for at lempe målekravene under visse betingelser. Endvidere anføres, at

betydningen af ændrede værdier til beregning af grænseværdier for medforbrændingsanlægs

samlede emission bør vurderes i forhold til intentionerne om øget medforbrænding af affald på

kulfyrede kraftværker.

Ad D. Listen over IPPC-virksomheder udvides.

DØR støtter forslaget om at udvide listen, men ønsker herudover, at kvægbrug og minkfarme af en

vis størrelse skal omfattes af direktivet. Det skyldes, at visse kvægbrug og minkfarme udleder mere

ammoniak end de svine- og fjerkræbrug, som er omfattet af direktivet.

AD og DA støtter udvidelsen af listen med flere affaldsbehandlende anlæg.

DFV støtter udvidelsen af listen med energianlæg mellem 20-50 MW under forudsætning af, at

disse anlæg får lempeligere miljøkrav end BAT, da disse anlæg ikke vil kunne leve op til samme

krav som anlæg større end 50 MW. Anlæggene anvendes normalt kun som reserve- og

spidslastanlæg og har derfor begrænset drift, men de er væsentlige i forhold til det samlede billede

af miljøeffektiv varmeproduktion i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BF, DL og LR afviser forslaget om at inddrage energianlæg mellem 20-50 MW, fordi forslaget

inddrager visse bryggerier og malterier, som i dag er omfattet af det forenklede godkendelsessystem

og gartnerier med decentrale kraftvarmeværker under IPPC-reglerne.

DL afviser endvidere forslaget om at reducere grænsen for, hvornår fjerkræproduktion er omfattet.

KL gør opmærksom på, at udvidelsen af listen vil have afgørende betydning for den måde

godkendelsesordningerne er organiseret på i Danmark. Udvidelsen vil også få økonomiske

konsekvenser for kommunerne, såfremt der fremover skal foretages flere individuelle godkendelser

i stedet for at anvende standardvilkår for udvalgte brancher.

Ad E. Ændring af reglerne om den løbende revurdering af IPPC-virksomheder.

DL, LR, BF, DE, OFR og AD afviser forslaget om, at godkendelsesbetingelserne skal tages op til

fornyet overvejelse inden 4 år efter offentliggørelsen af et nyt eller revideret BREF-dokument, og

foreslår i stedet, at forslaget justeres, således at den danske retsbeskyttelse på 8 år bibeholdes.

DI påpeger, at forudsætningen for at udvikle BREF-dokumenterne dynamisk er, at de gælder ved

nyanlæg og efter en konkret vurdering for større anlægsændringer eller udvidelser, men ikke for

bestående anlæg, som lever op til BAT-niveauet på anlægstidspunktet.

KL peger på, at kravet om hyppigere revurderinger, flere tilsyn samt udarbejdelse af planer og

programmer for tilsynene vil medføre en betragtelig større opgavebyrde for kommunerne, hvilket

må kompenseres kommunerne økonomisk.

Ad F. Krav til kortlægning af jordforurening

BF, PI, DI, OFR, LR og DL afviser både forslaget om udarbejdelse af en tilstandsrapport (baseline

rapport) for jord og grundvand for nye og eksisterende virksomheder, som håndterer farlige stoffer,

samt de periodiske målinger. DI anfører bl.a., at forslaget næppe har hjemmel i EU-traktaten, at det

vil være uden miljøeffekt, og at det vil flytte virksomhedernes ressourcer fra miljøbeskyttelse til

formålsløse jordforureningsundersøgelser. Endvidere anføres, at alle relevante industrigrunde i

Danmark allerede er jordforureningskortlagt på vidensniveau 1 og 2.

DI foreslår, at reglerne fjernes fra forslaget, eller at der som minimum åbnes mulighed for at fravige

dem ved at etablere tilsvarende beskyttelse i nationale regler. DL foreslår, at det specielt for den

primære landbrugssektor præciseres, at dyrkningsfladen ikke er omfattet af reglerne om baseline

rapport og periodiske målinger.

Ad G. Virksomhedernes egenkontrol og afrapportering til myndighederne.

PI er betænkelige ved forslaget om, at virksomhederne årligt skal rapportere om overholdelse af

samtlige godkendelsesvilkår, herunder BAT, idet forslaget opfattes som en stramning og ekstra

byrde for virksomhederne. Desuden vil det kunne modarbejde det danske arbejde med at forenkle

bl.a. de grønne regnskaber.

AD, DL og LR afviser kravet om, at virksomheden årligt skal rapportere, om de lever op til BAT.

AD fremhæver især affaldsforbrændingsanlæg, idet netop disse anlæg på trods af positive bidrag til

integrerede affaldshåndteringssystemer mødes af stor modstand i mange medlemsstater.

Ad H. Krav til tilsynsmyndighedernes tilsyn

BF afviser forslaget om, at tilsynsrapporter skal offentliggøres, da rapporterne kan indeholde

konkurrencefølsomme oplysninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PE afviser forslaget om, at der skal gennemføres et fysisk tilsyn på virksomhederne hver 12. måned

med henvisning til, at det strider mod det differentierede tilsyn.

Ad I. Mulighederne for at anvende generelle regler som supplement til godkendelsen.

DI støtter forslaget om at fremme brugen af generelle regler/ standardvilkår som supplement til

godkendelsen og ser det som en klar mulighed for at forenkle de danske godkendelser yderligere.

Ad J. Innovative teknologier fremmes

Ingen bemærkninger hertil.

Ad K. Adskillelse mellem dyrket areal og IPPC-husdyrbrug

LR og DL støtter forslaget om, at medlemsstaterne kan vælge at lade det dyrkede areal, hvor der

udspredes husdyrgødning, der er produceret på et IPPC-husdyrbrug, være reguleret af generelle

regler.

Ad L. Komité-procedure

KL og DI finder det bekymrende, at direktivforslaget giver kommissionen en lang række

bemyndigelser til at udfylde væsentlige punkter i direktivet gennem kommitologiproceduren. KL og

DI finder en række af disse beføjelser unødvendige og finder ikke, at proceduren sikrer, at

væsentlige interessenter får mulighed for at bidrage til, at reglerne kan fungere i praksis.

AD afviser forslaget om, at kriterier for fravigelse af BAT fastlægges gennem kommitologi.

Sagen blev forelagt for miljøspecialudvalget den 23. september 2008 hvor der fremkom følgende

bemærkninger:

Energi & Olieforum (tidl. Oliebranchens Fællesråd) bemærkede til "Forslagets økonomiske og

erhvervsadministrative konsekvenser", at Kommissionen var lidt optimistiske i dens beregninger

samt under de "Samfundsøkonomiske konsekvenser", at der ville være store udgifter i forbindelse

med løbende monitorering.

Dansk Energi bemærkede til "Regeringens foreløbige generelle holdning", at i forbindelse med

artikel 16.3 er det vigtigt både at have en top og bund i forhold til intervaller for emissionsnivauer i

BREF-dokumenter.

Danmark skal lægge op til fleksibilitet i relation til den årlige driftstid for fyringsanlæg.

Danmark skal arbejde for, at virksomhederne er beskyttet mod nye udgiftskrævende krav de første 8

år.

Det Økologiske Råd bemærkede til "Regeringens foreløbige generelle holdning", at pelsdyrfarme

burde inddrages under direktivet.

Dansk Landbrug bemærkede til "Regeringens foreløbige generelle holdning", at de ikke ønskede at

husdyrbrug blev inddraget.

KL deltog ikke i mødet i specialudvalget men fremsendte følgende skriftlige kommentarer:

KL afviser forslaget om, at BREF-noterne gøres bindende, da tilsynsmyndigheden bør have

mulighed for at tage hensyn til lokale og individuelle forhold. BREF-noterne kan ikke være tilpasset

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forholdene i samtlige lande. Dette problem kunne delvist imødekommes ved at trække på lokale

myndigheders kompetencer, under udarbejdelsen af BREF-noterne.

KL gør opmærksom på, at udvidelsen af listen vil have afgørende betydning for den måde

godkendelsesordningerne er organiseret på i Danmark. Udvidelsen vil også få økonomiske

konsekvenser for kommunerne, såfremt der fremover skal foretages flere individuelle godkendelser

i stedet for at anvende standardvilkår for udvalgte brancher. KL forventer, at der vil blive taget

højde for kommunernes ekstraudgifter i de almindelige økonomiske forhandlinger.

KL peger på, at kravet om hyppigere revurderinger, flere tilsyn samt udarbejdelse af planer og

programmer for tilsynene vil medføre en betragtelig større opgavebyrde for kommunerne, hvilket

må kompenseres kommunerne økonomisk. KL forventer, at der vil blive taget højde for

kommunernes ekstraudgifter i de almindelige økonomiske forhandlinger. KL er enig i regeringens

ønske om tilsynet i Danmark fortsat kan gennemføres som et differentieret tilsyn.

KL er enig i regeringens bekymringer i forhold til anvendelsen af komitéprocedurer. KL finder det

bekymrende, at forslaget om at anvende komitologi til at fastsætte en lang række kriterier, giver

kommissionen omfattende bemyndigelse til at udfylde væsentlige punkter i direktivet. Denne

procedure vil placere politikere og lokale myndigheder på sidelinjen, og giver anledning til

bekymring i forhold til eventuelle beslutningers gennemsigtighed.

Sagen blev forelagt for miljøspecialudvalget den 12. november 2008 hvor der fremkom følgende

bemærkninger:

Formanden oplyste, at notatet blot var opdateret i forhold til sidste møde i specialudvalget.

Dansk Landbrug spurgte hvorvidt, der kommer barrierer omkring afbrænding af husdyraffald.

Hertil svarede Miljøstyrelsen, at husdyrgødning fortsat er defineret som affald. Afbrænding af

husdyrgødning skal følge reglerne i affaldsforbrændingsdirektivet. Forslaget til IPPC giver

muligheder for at lempe målekravene ved affaldsforbrænding under særlige betingelser, og det

støtter Danmark og ser gerne denne mulighed udvidet.

Danmarks Naturfredningsforening spurgte hvilke ændringer i husdyrlovgivningen, der skulle ske

som følge af forslaget. Hertil svarede Miljøstyrelsen, at der vil komme en diffentiering i kravene til

fjærkræ i lyset af de forskellige fjærkrætyper laver forskellig mængde gødning. Dette kan medføre

justeringer i Danmark.

Videre spurgte Danmarks Naturfredningsforening, hvad Regeringen mente med, at vil have fokus

på at lette de administrative byrder for erhvervslivet. Hertil svarede Miljøstyrelsen, at der er flere

ekspler på administrative byrder for erhvervslivet, som ikke giver noget miljø. Formanden

supplerede ved at bemærke, at Regeringen generelt ikke støtter administrative byrder, hvis der ikke

er en fornuftig miljømæssig begrundelse.

Energi og Olieforum påpegede, at en af bevæggrundene for at ændre direktivet har været, at visse

Medlemsstater har haft svært ved at overholde direktivets krav, og spurgte herefter, hvordan man

ville sikre, at de Medlemsstater, som allerede har problemer med det nuværende direktiv, kommer

på niveau i det nye direktiv, som indfører nye opstramninger. Til dette oplyste formanden, at hvis

BREF-dokumenterne gøres bindende får man et stærkere håndhævelseshåndtag. Miljøstyrelsen

svarede, at det kan diskuteres om det hjælper at sammenskrive 7 direktiver til 1 nyt, da

sammenskrivningen ikke i sig selv ændrer selve implementeringen. Det kan dog måske gøre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reguleringen mere overskuelig. Videre svarede Miljøstyrelsen, at der i dag gøres meget for at

forbedre implementeringen. Visse lande er under opsyn og der skal løbende indrapporteres om,

hvor langt landene er i forhold til implementeringen.

DAKOFA spurgte hvordan man så på Europa-Parlamentets tanker om at indføre minimumsgrænser

på BAT. Miljøstyrelsen oplyste, at man var i tænkeboks. Spørgsmålet er om man skal have et

dynamisk system, eller om man ved at fastsætte minimumsgrænser, skal få bunden med.

Herudover har DANVA afgivet skriftlige kommentarer - herunder har DANVA medsendt

baggrundsmateriale.

DANVA påpeger, at direktivets definition af nye anvendelsesområder kan rejse tvivl om hvorvidt

kommunale renseanlæg er inkluderet under IPPC direktivets anvendelsesområde, idet listen over

IPPC virksomheder udvides med bla.

anlæg til nyttiggørelse af ikke-farligt affald (dvs. biologiske

behandlingsanlæg, fysisk/kemiske behandlingsanlæg, slaggebehandlingsanlæg, anlæg til

forbehandling af affald til medforbrænding og anlæg til behandling af metalskrot):

Kommunale

renseanlæg har enheder til både biologisk behandling og fysisk-kemisk behandling af slam.

DANVA påpeger endvidere, at kommunale renseanlæg er ikke industrivirksomhed og er ikke i dag

reguleret under IPPC direktivet. Inkludering af kommunale renseanlæg eller dele af de kommunale

renseanlægs renseenheder, vil resultere i en betydelig ekstra administrativ byrde og i nogle tilfælde

store anlægsinvesteringer for danske kommunale renseanlæg. Renseanlæg er allerede reguleret

under Byspildevandsdirektivet og Miljøbeskyttelsesloven.

DANVA oplyser, at de gennem foreningens Europæiske brancheforening, EUREAU har arbejdet på

at få tydeliggjort, at kommunale renseanlæg ikke er inkluderet under direktivets anvendelsesområde

fsva. de biologiske slambehandlingsenheder, idet dette ikke fremgår på tilstrækkelig vis.

Miljøstyrelsen kan oplyse, at problemstillingen er blevet rejst i Rådets arbejdsgruppe og vil blive

håndteret der.

Sagen blev forelagt for miljøspecialudvalget den 4. februar 2009, hvor der fremkom følgende

bemærkninger:

DI erklærede vedrørende EU-Parlamentets miljøudvalgs forslag om European Safety Net, at man

var tilfreds og enig i den danske holdning. DI lagde dog i den forbindelse vægt på, at en sådan

ordning ikke blev for bureaukratisk.

DN henviste vedrørende BREF-dokumenterne til, at visse dele af industrien var skeptisk over for at

bidrage med informationer til disse, hvilket kunne være et problem. Miljøstyrelsens ekspert svarede

hertil, at BREF-dokumenterne skal gøres skarpere mht. fx målekrav og hvad der er omfattet, og

nævnte at der for de eksisterende BREF-dokumenter har været tvivl om, hvad der har været lagt til

grund for dokumenterne.

Dansk Energi erklærede sig også positiv over for European Safety Net, men nævnte at man var

skeptisk over for brugen af komitologi i forbindelse hermed. Dansk Energi påpegede desuden i

forbindelse hermed, at dansk holdning vedrørende BREF-dokumenterne burde skærpes, således, at

der blev lagt "afgørende vægt” herpå.

Dansk Energi påpegede endvidere mht. store forbrændingsanlæg og forhandlingerne om

implementeringsfristen herfor, at dansk holdning bør være implementering i 2016.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formanden bemærkede hertil, at kompromisset formentlig ville blive år 2020. Mht. dansk holdning

vedrørende BREF-dokumenterne udtrykte formanden bekymring over at skærpe holdningen i den

retning, men at holdningen kunne ændres til "lægger særlig vægt på". Dansk Energi udtrykte

tilfredshed hermed.

Landbrugsraadet udtrykte bekymring over, hvorvidt der ville blive tale om laveste fællesnævner i

forbindelse med BAT og BREF-dokumenterne. Desuden gjorde Landbrugsraadet opmærksom på, at

Folketinget pt. behandlede et lovforslag om grønne regnskaber.

Energi- og Olieforum støttede op om dansk holdning til BAT og BREF-dokumenterne, men

udtrykte bekymring over, at syd- og centraleuropæsike medlemslande igen ville være bagud i

forhold til Nordeuropa i implementeringen.

Formanden påpegede hertil, at vurderingen af, hvorvidt medlemslandene overholder deres

implementeringsforpligtelser, er op til Kommissionen. Miljøstyrelsens ekspert nævnte i denne

forbindelse, at der var tvivl om bundetheden af BAT og BREF i forslaget, men at Kommissionen til

næste forhandlingsmøde ville fremlægge et papir med en nærmere gennemgang af graden af

forpligtelserne i forslaget. Formanden nævnte hertil, at det var hans opfattelse, at BAT og BREF-

dokumenterne i udgangspunktet efter forslaget må anses som juridisk bindende, dog med

undtagelsesmuligheder.

Sagen blev forelagt for miljøspecialudvalget den 3. juni 2009, hvor der fremkom følgende

bemærkninger:

Landbrugsrådet nævnte, at kravet om revurdering af godkendelser og overholdelse af nye krav

inden 4 år efter en ny BREF ville ophæve den danske fredningsregel på 8 år, og at der kunne opstå

problemer i forhold til afskrivninger af investeringer, hvilket burde afspejles i rammenotatets afsnit

om de økonomiske konsekvenser. Landbrugsrådet påpegede endvidere i forhold til

konsekvensafsnittet om kommunerne, at det heri burde oplyses, at der kunne opstå risiko for

ophobning af sager hos kommunerne i forbindelse med revurdering af IPPC-godkendelser af

husdyrbrug, som udgør en stor del af de danske IPPC-virksomheder. Landbrugsrådet påpegede

desuden, at rådet gerne så, at det i direktivet blev præciseret, at landbrugsarealer ikke skal være

omfattet af anvendelsesområdet. Endelig pegede Landbrugsrådet på, at det formentligt var en fejl, at

husdyrbrug i afsnittet om de erhvervsadministrative konsekvenser er omtalt som nye IPPC-

virksomheder.

Herudover har DANVA afgivet skriftlige kommentarer. DANVA har tillige medsendt tidligere

fremsendt baggrundsmateriale.

DANVA henviser til sine tidligere fremsendte bemærkninger og foreslår samtidig en yderligere

specificering ift. biologiske behandlingsanlæg og fysisk/kemiske behandlingsanlæg (under direktiv

91/271, byspildevandsdirektivet), således at disse kun er inkluderet under direktivets

anvendelsesområde, når der alene er tale om bortskaffelsesoperationer. DANVA påpeger, at de

biologiske behandlingsenheder til slam på kommunale renseanlæg er en integreret del af

renseanlægget og har det ene almennyttige formål for øje at rense spildevand. Det er DANVA’s

opfattelse, at direktivets Annex 1, 6.10 ikke på tilstrækkelig vis udelukker kommunale renseanlæg

fsva. de biologiske slambehandlingsenheder (under byspildevandsdirektivet), når der sammenholdes

med direktivets Annex 1, 5.3. DANVA støtter derfor en ændring til Annex 1, 5.3, der eksplicit

ekskluderer aktiviteter omfattet af byspildevandsdirektivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Forhandlingssituationen

Der er afholdt en række arbejdsgruppemøder i Rådet om forslaget. Formandskabet har valgt at

gennemgå forslaget tematisk og har derfor opdelt forslaget i 7 emneområder, hvor de tilhørende

artikler er blevet gennemgået.

På Rådsmødet 4. -5. december 2008 fremlagde Rådet en fremskridtsrapport, som gav anledning til

kommentarer/diskussion. Nogle medlemsstater nævnte, at de var imod den styrkede rolle af

BREFerne, flere efterspurgte yderligere fleksibilitet i Kommissionens forslag, og flere

problematiserede de skærpede grænseværdier og de skærpede krav til store anlæg. Flere efterlyste

endvidere en længere implementeringsfrist for eksisterende store fyringsanlæg. Andre bakkede op

om Kommissionens forslag på de forskellige områder.

På rådsmødet d. 2. marts 2009 var forslaget til politisk drøftelse. Denne gav et mere positivt indtryk

af medlemsstaternes holdning til direktivforslaget end kommentarerne på rådsmødet i december

2008. Et flertal af medlemslandene støttede BREF-dokumenternes styrkede rolle. Nogle

medlemsstater problematiserede manglende oversættelser af BREF samt vedtagelsesproceduren for

BREF’erne, ligesom en række medlemsstater pointerede, at BREF’ernes styrkede rolle forudsætter,

at kvaliteten af BREF øges. Mange medlemsstater ønskede dog en fleksibilitet for medlemsstaterne

til i konkrete godkendelser at lave undtagelser fra de beskrevne emissionsniveauer i BREF’erne.

Rådet var generelt forbeholden eller skeptisk overfor øget fastsættelse af minimumskrav.

Mht. store fyringsanlæg støttede en del lande Kommissionens forslag, mens andre ønskede at

udskyde ikrafttrædelsen af de nye krav til eksisterende anlæg til 2020, og et flertal støttede

undtagelser i en overgangsperiode for eksisterende anlæg indtil 2020. Et flertal af medlemsstater

støttede ikke inddragelse af fyringsanlæg mellem 20-50 MW i anvendelsesområdet.

Formandskabet har efterfølgende i rådsarbejdsgruppen foreslået, at den del af BREF-dokumenterne,

der vedrører emissionsniveauer svarende til bedst tilgængelig teknik, skal vedtages via en komité-

procedure (forskriftsprocedure med kontrol). Dette for at imødekomme kritikken af

vedtagelsesproceduren for BREF’erne, som i dag vedtages af Kommissionen, og for sikre øget

opbakning til mere bindende BREF-konklusioner vedrørende emissionsniveauer.

Der har desuden været løbende drøftelser af bestemmelsen om muligheden for undtagelser fra disse

emissionsniveauer, som nogle lande ønsker at stramme op og andre ønsker at gøre mere fleksibel.

I forhold til de store fyringsanlæg har formandskabet udarbejdet et kompromisforslag, der

indebærer en vis fleksibilitet for eksisterende anlæg ved:



at medlemsstaterne gives mulighed for at indføre en national handlingsplan, hvor der

forlanges en lineær reduktion af luftudledningerne i en overgangsperiode på 4 år,

en ny opt-out mulighed, som svarer til den, der er i det nugældende direktiv for store

fyringsanlæg - dog således at anlæg, som anvender den nuværende opt-out mulighed ikke

kan forlænge denne, samt

en mulighed for at overholde en afsvovlingsgrad i stedet for en emissionsgrænseværdi for



Flere lande ønsker dog yderligere fleksibilitet.

Samtidig foreslår formandskabet, at kravene til nye store fyringsanlæg fremrykkes, så de gælder fra

2 år efter direktivets vedtagelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Derimod foreslås, at udvidelsen af anvendelsesområdet med energianlæg på 20-50 MW ændres til,

at Kommissionen inden udgangen af 2012 skal vurdere behovet for regulering af luftudledningerne

fra disse anlæg.

Hvad angår kravene til jord- og grundvandsundersøgelser er nogle lande kritiske overfor kravet om

”baseline report” og periodisk monitering af jord og grundvand på alle virksomheder, der håndterer

farlige stoffer. En række lande er imidlertid grundlæggende enige i konceptet i Kommissionens

oprindelige forslag.

Desuden kan det nævnes, at formandskabet under forhandlingerne har udfoldet forslagets

bestemmelser vedrørende forebyggelse af uheld og begrænsning af følgerne af uheld.

Formandskabets forslag indebærer bl.a., at medlemslandene skal sikre, at operatøren øjeblikkeligt

begrænser de miljømæssige konsekvenser og forebygger yderligere uheld og hændelser samt at den

kompetente myndighed kræver, at operatøren foretager yderligere relevante tiltag, der efter den

kompetente myndigheds opfattelse er nødvendige for at begrænse de miljømæssige konsekvenser

og forebygge yderligereuheld og hændelser. Disse bestemmelser omfatter flere forureninger end de

miljøskader, der er omfattet af miljøansvarsdirektivet, og bestemmelserne indeholder ikke

(eksplicit) de undtagelser, der gælder efter miljøansvarsdirektivet om f.eks. ”forcemajeure”

situationer. ”Regeringen har anmodet Kommissionen og formandskabet om at afklare blandt andet

forholdet til miljøansvarsdirektivets regler samt de foreslåede reglers rækkevidde.

I forhold til husdyrbrug indeholdt Kommissionens oprindelige forslag en bestemmelse om, at

spredning af husdyrgødning uden for anlægsområdet også var omfattet af direktivets bestemmelser

om fastsættelse af vilkår i godkendelsen på basis af BAT, dog med en mulighed for at fastsætte

disse krav i andre foranstaltninger end en godkendelse. Pga. modstand fra nogle lande er denne

bestemmelse nu udtaget af direktivet og erstattet af en bestemmelse om at Kommissionen inden

udgangen af 2012 skal vurdere behovet for regulering på området.

8. Regeringens generelle foreløbige holdning

Generelt

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment, især de elementer der sikrer et højere miljø-

og sundhedsbeskyttelsesniveau i EU. Regeringen er enig i behovet for en forenkling af de

direktiver, der vedrører industrielle udledninger, herunder IPPC-direktivet, og at området bør

strammes op, således at der er lige konkurrencevilkår i hele EU. Regeringen har dog vanskeligt ved

at finde de administrative forenklinger i direktivforslaget i forhold til Danmark, og Regeringen vil

derfor i forhandlingerne have stor fokus på at lette de administrative byrder for erhvervslivet.

Regeringen kan overordnet støtte hovedprincipperne i forslaget:

Regeringen er generelt positiv over for forslaget om at styrke BREF-dokumenterne anvendelse, der

bl.a. har til hensigt at tvinge alle medlemslande til at anvende BREF-dokumenterne. Regeringen har

noteret sig, at Kommissionen vil iværksætte en handlingsplan for perioden 2008-2010, hvor der vil

blive sat ekstra pres på medlemslandene for at leve op til det nuværende IPPC-direktiv.

Regeringen har noteret sig, at visse dele af industrien er så skeptiske over for forslaget om, at

BREF-dokumenterne skal gøres bindende, at de overvejer ikke længere at ville bidrage med

informationer om BAT til Kommissionens BAT-bureau i Sevilla. Desuden problematiseres

proceduren for vedtagelsen af BREF-dokumenterne. Regeringen mener imidlertid, at BREF-erne

fortsat er omdrejningspunktet for virkeliggørelsen af IPPC-direktivets intentioner, idet BREF-erne

indeholder en helt unik og opdateret information om BAT og dertil associerede referenceniveauer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oplysningerne udgør udover dokumenternes værdi som informationskilde i EU en meget væsentlig

kilde til information for lande udenfor EU. Det er derfor vigtigt at fortsætte dette uvurderlige

arbejde med at udarbejde og vedligeholde BREF-dokumenterne.

Regeringen har tillid til Sevilla-processen og forventer, at BREF-dokumenterne vil få en højere

kvalitet end de har i dag. Regeringen ser det som en udfordring for Miljøministeriet at bidrage til

arbejdet med at udarbejde BREF-dokumenter i Sevilla. Med de statslige miljøcentres

spidskompetencer som godkendende myndigheder for de mest forurenende IPPC-virksomheder på

industriområdet vil det være helt naturligt, at centrene sammen med Miljøstyrelsen får en

fremtrædende rolle som aktører i Sevilla-arbejdet.

Regeringen deler visse dele af industriens bekymring for, at BREF-dokumenterne vil blive anvendt

på en sådan måde, at virksomhederne regelmæssigt vil overskride grænseværdierne med deraf

følgende krav om nedlukning af anlæggene. Regeringen mener derfor, at en afgørende forudsætning

for, at BREF-dokumenterne i praksis kan anvendes som bindende dokumenter er, at 2. generation af

BREF-dokumenterne får en sådan udformning, at de bliver operationelle for virksomheder og

godkendelsesmyndigheder, og at det afklares, hvilke emissionsgrænseværdier, der skal anvendes,

når der er angivet intervaller for emissionsniveauer i et BREF-dokument. Desuden skal det afklares,

hvordan en virksomhed, der er omfattet af flere BREF-dokumenter, skal håndteres.

Regeringen kan støtte formandskabets forslag om vedtagelse af den del af BREF-dokumenterne, der

vedrører emissionsniveauer svarende til bedst tilgængelig teknik via en komité-procedure

(forskriftsprocedure med kontrol). Dette vil i forhold til den nuværende situation, hvor BREF’erne

vedtages af Kommissionen, give øget indflydelse til medlemslandene. Regeringen finder det ikke

operativt at benytte fælles beslutningstagen på dette område, da det ville indebære forhandlinger af

nye direktiver for hver enkelt virksomhedskategori, hvilket væsentligt ville forsinke indførelsen af

skærpede grænseværdier på basis af ny teknologi.

Regeringen kan endvidere støtte de foreslåede skærpede minimumskrav til emissioner fra store

fyringsanlæg, da det har betydelige miljø- og sundhedsmæssige fordele at nedsætte luftforureningen

for disse anlæg på EU niveau. Det giver medlemsstaterne et redskab til at opnå målene i den

tematiske strategi for luftforurening. Regeringen lægger derfor vægt på dette element i forslaget

bevares.

Regeringen kan også støtte en fremrykning af fristen for, hvornår nye anlæg skal overholde de

skærpede krav. Som led i et samlet tilfredsstillende kompromis kan regeringen acceptere en vis

fleksibilitet i forhold til tidspunktet for indførelse af de skærpede udledningskrav til eksisterende

store fyringsanlæg, men kan ikke støtte forringelser i forhold til kravene i det nugældende direktiv.

Regeringen arbejder for mindst mulige forringelser af Kommissionens forslag til krav til store

fyringsanlæg. Som led i et samlet tilfredsstillende kompromis kan regeringen desuden acceptere, at

udvidelsen af anvendelsesområdet med energianlæg på 20-50 MW erstattes af en bestemmelse om,

at Kommissionen inden udgangen af 2012 skal vurdere behovet for regulering af luftudledningerne

fra disse anlæg.

Regeringen kan endvidere støtte, at anlæg, der medforbrænder affald, skal leve op til skærpede

minimumskrav til luftforurening. Regeringen er også positiv over for muligheden for at lempe

målekravene for affaldsforbrændingsanlæg under visse betingelser, da det vil reducere anlæggenes

udgifter til målinger, og da det er miljømæssigt ubetænkeligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen finder, at forslaget fra Parlamentets miljøudvalg om at indføre et "sikkerhedsnet" i form

af minimumskrav for alle listepunkter som supplement til BREF-dokumenterne, kan bidrage til at

sikre et miljømæssigt minimumsniveau i alle lande og alle brancher, hvilket også vil give mere lige

konkurrencevilkår. Regeringen mener imidlertid, at det er vigtigt, at der netop kun bliver tale om et

"sikkerhedsnet". Regeringen lægger særlig vægt på, at hovedreglen fortsat bør være, at

godkendelsesvilkår skal baseres på BAT ud fra BREF-dokumenterne, og at der kun kan afviges fra

disse i særlige nærmere specificerede tilfælde. Det bør således kun være i disse undtagelsestilfælde,

at minimumskravene bliver relevante.

Regeringen arbejder for en opstramning af bestemmelsen om muligheden for undtagelser fra

emissionsniveauerne baseret på BAT.

Regeringen har støttet bestemmelsen om at spredning af husdyrgødning uden for anlægsområdet

skulle medtages i direktivet. Dette svarer til de danske regler for godkendelse af husdyrbrug, og

sikrer, at der ses samlet på husdyrbrugets miljøaspekter samt giver en mulighed for at inddrage

lokale miljøforhold i reguleringen af spredningen af husdyrgødning. Regeringen finder det uheldigt

at bestemmelsen slettes, men kan acceptere dette, da de danske regler fortsat kan opretholdes, og

regeringen er positiv overfor review-bestemmelsen.

Regeringen kan støtte, at IPPC direktivets anvendelsesområde udvides med visse aktiviteter, idet

forslaget vil sikre mere ens konkurrencevilkår for danske virksomheder omfattet af forslaget og

desuden fremme udvikling og ibrugtagning af ny teknologi. Alle de nye virksomhedstyper er i

forvejen omfattet af det forenklede godkendelsessystem og flytter dermed til det

godkendelsessystem, som IPPC-virksomhederne er omfattet af. Enkelte af de nye virksomhedstyper

er i dag omfattet af standardvilkår, men forslaget vil ikke være til hinder for, at eksisterende

virksomheder fortsat reguleres med standardvilkår. For så vidt angår husdyrbrug bør der dog

anlægges et højere ambitionsniveau, således at store kvægbrug også omfattes af IPPC-reglerne. I

Danmark er dette allerede tilfældet som følge af reglerne i husdyrbrugsloven.

Regeringen er opmærksom på, at forslagets definition af fyringsanlæg, herunder beregning af

samlet indfyret effekt især i forhold til nødanlæg og opstartsanlæg, skal præciseres under

forhandlingerne. Endvidere skal præciseringen sikre større fleksibilitet, således at anvendelsen af

hjælpekedler i opstarts- og nødsituationer ikke vil medføre meget store omkostninger uden

nævneværdig miljøeffekt. Ligeledes skal det under forhandlingerne præciseres, hvilke typer af

forgasningsanlæg, som er omfattet af direktivet.

Regeringen er positiv over for forslaget om at stramme op på proceduren omkring revurdering af

eksisterende IPPC-virksomheder, men mener, at forslaget kan være i konflikt med den danske

fredningsregel, hvorefter en virksomhed er beskyttet mod nye udgiftskrævende krav de første 8 år

efter modtagelsen af en miljøgodkendelse. Det er dog regeringens foreløbige vurdering, at antallet

af revurderinger samlet ses ikke vil øges, da BREF-dokumenter typisk revideres hvert 6.-8. år. For

at imødekomme industriens behov for rimelige afskrivningstider på allerede foretagne investeringer

bør det præciseres i forslaget, hvornår virksomhederne skal opfylde nye krav i forbindelse med

udgivelsen af nye eller reviderede BREF-dokumenter. Regeringen arbejder for, at der i BREF’erne

kan fastsættes andre tidsfrister, hvis der er behov for dette.

Regeringen støtter en bedre håndhævelse af miljøgodkendelser udstedt under IPPC-direktivet, og

derfor er en rapportering om anlæggets emissioner og oplysninger om overholdelse af vilkår vigtig,

men Regeringen ser samtidig en udfordring i at få forslaget indarbejdet i de eksisterende

forhandlinger om den næste generation af grønne regnskaber, som pågår for tiden. Regeringen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lægger vægt på, at denne rapportering udføres effektivt og samordnes med eksisterende

forpligtigelser f.eks. PRTR-forordningen. Endvidere bør rapporteringsforpligtigelsen samordnes

med den kommende revision af EMAS forordningen.

Regeringen er positiv overfor stramningen i reglerne om tilsyn med virksomhederne i EU i

forventning om, at tilsynet i Danmark fortsat kan gennemføres som et differentieret tilsyn.

Regeringen lægger særlig vægt på, at det differentierede tilsyn kan opretholdes.

Regeringen ser forslaget som et incitament til at supplere godkendelsen med standardvilkår for

IPPC-virksomhederne. Forslaget ligger helt i tråd med det arbejde, som i øjeblikket pågår med at

udarbejde standardvilkår for ikke-IPPC-virksomheder, og regeringen ser forslaget som en mulighed

for at overføre de gode erfaringer med standardvilkår til IPPC-virksomhederne. Regeringen kan

derfor støtte forslaget.

Generelt er regeringen enig i, at det er væsentligt at fremme udviklingen af ny teknologi og kan

derfor støtte Kommissionens forslag hertil. Hele BAT-tankegangen er baseret på en dynamisk

forbedring af miljøpræstationen. Det er derfor centralt, at der udvikles teknologi, der kan muliggøre

en dynamisk stramning af BAT. Det er derfor fornuftigt at forpligte medlemslandede til en indsats

for at fremme innovative teknologier. Dette gør Danmark allerede i form af regeringens indsats for

miljøeffektiv teknologi.

Regeringen stiller sig dog kritisk over for visse dele af forslaget:

Regeringen af den opfattelse, at kravet om en tilstandsrapport for jord og grundvand går langt

videre end nødvendigt, når man sammenligner med de gældende danske jordforureningsregler. Med

jordforureningslovens regler om kortlægning er der taget hånd om at få konstateret, på hvilke

arealer, der er jordforurening, som truer miljø eller sundhed. Kortlægningen forventes at være slut

ca. med udgangen af 2016. Regeringen ser ikke et behov for her i slutningen af det store

kortlægningsarbejde at introducere et krav om, at alle de omhandlede virksomheder, der håndterer

farlige stoffer, ved nyetablering eller revision af en gældende miljøgodkendelse skal foretage en ”ny

kortlægning” af jordforureningsforholdene. Oven i købet går den forlangte tilstandsrapport langt

videre end blot at få konstateret, om der er en forurening. P.t. er ca. 20.000 arealer kortlagt som

muligt forurenede (V1), og ca. 20.000 arealer er kortlagt som forurenede (V2). Denne kortlægning

er ikke en egentlig beskrivelse af arealernes tilstand, som forudsat i direktivet. Afhængigt af, hvilke

krav tilstandsrapporten vil skulle opfylde, kan det blive særdeles dyrt at få lavet en tilstandsrapport.

Regeringen mener, at indsatsen for at forebygge jord- og grundvandsforurening, skal koncentreres

om at forebygge jordforurening, og at dette sker gennem vilkårene til miljøgodkendelserne og

håndhævelsen af disse. Den strategi har haft stor effekt i Danmark.

Regeringen er endvidere skeptisk over for en obligatorisk forpligtigelse til periodisk monitorering af

jord og grundvand på de omfattede anlæg. Den miljømæssige effekt vurderes at være ringe, men

omkostningsfuld for virksomhederne. Regeringen mener, at indsatsen skal koncentreres på

forebyggende tiltag vedrørende jord- og grundvandsforurening.

Hvad angår bestemmelserne om forebyggelse af uheld og begrænsning af følgerne af uheld finder

regeringen at miljøskader, som er omfattet af reglerne i miljøansvarsdirektivet, fortsat alene skal

reguleres efter miljøansvarsdirektivets regler. Regeringen finder ikke, at der er behov for

formandskabets tilføjelser til Kommissionens oprindelige forslag, og finder at disse vil skabe en

uklar retstilstand. Regeringen ønsker derfor, at man går tilbage til Kommissionens oprindelige

forslag. Hvis der ikke kan opnås tilslutning hertil vil regeringen som alternativ lægge særlig vægt

på, at formandskabets forslag ændres, således at det for det første klart fremgår, at det ikke ændrer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

retstilstanden for miljøskader omfattet af miljøansvarsdirektivet. For det andet at forslaget kun

omfatter pligt til at begrænse miljømæssige konsekvenser ved væsentlige uheld og hændelser, der

falder udenfor miljøansvarsdirektivets område, og hvor operatøren kan bebrejdes noget (dvs.

culpaansvar). Endelig for det tredje, at der sker en præcisering i forhold til operatørens umiddelbare

handlepligter således, at de kan gennemføres inden for miljøbeskyttelseslovens nuværende regler på

området.

Regeringen finder den foreslåede omfattende anvendelse af komitéprocedurer problematisk. Det

vurderes, at en række af de elementer, der foreslås underlagt komitéprocedure: 1) undtagelser for

brug af BAT ved miljøgodkendelser, 2) indhold af tilstandsrapport for jord og grundvand, 3)

tilrettelæggelse af tilsyn, 4) medlemslandenes rapportering, er centrale elementer, der vedrører selve

direktivets anvendelsesområde og omkostninger i forbindelse med implementering. Det er derfor

vigtigt at sikre, at sådanne centrale elementer fastsættes under iagttagelse af den fælles

beslutningsprocedure.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er den 2. februar 2008 fremsendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg. Den 25. marts 2008

er fremsendt revideret grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg. Et samlenotat om

forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for samråd den 10. oktober 2008.

Endvidere er samlenotat om forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for

miljøministerens orientering om forslaget på møde i Folketingets Europaudvalg forud for

Miljørådsmødet den 4. december 2008.

Der er endvidere oversendt samlenotat om forslaget forud for Miljørådsmødet d. 2. marts 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 2

Kommissionens Temastrategi for jordbundsbeskyttelse samt forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets rammedirektiv om beskyttelse af jordbunden og ændring af direktiv 2004/35

(direktiv om miljøansvar)

KOM(2006)232

- Fremskridtsrapport/evt. politisk enighed

Revideret notat

Resumé

Kommissionen har den 25. september 2006 sendt en temastrategi om beskyttelse af jord til rådet.

Kerneelementet i strategien er et forslag til jordrammedirektiv. Direktivforslaget fokuserer på

miljøproblemer som følge af jorderosion, tab af organisk materiale, forhøjelse af jordens indhold af

salte, jordpakning samt jordskred og egentlig jordforurening. Forslaget indeholder

rammebestemmelser for at beskytte jordbunden og forebygge forringelse af jorden som ressource

for naturværdier, biodiversitet og jord- og skovbrug.

Forslaget var sat på dagsordenen ved Rådsmøde (miljø) d. 20. december 2007 henblik på opnåelse

af politisk enighed, men blev stoppet af et blokerende mindretal. Det franske formandskab

udarbejdede herefter udarbejdet et revideret forslag, der var sat på dagordenen ved Rådsmøde

(miljø) d. 20. oktober 2008 til orientering fra formandskabet, eftersom forslaget endnu ikke havde

været drøftet i arbejdsgruppen.

Det nuværende tjekkiske formandskab har efterfølgende udarbejdet et revideret forslag, som

indholdsmæssigt er et kompromis mellem det franske formandskabs forslag og det tidligere

portugisiske formandskabs forslag. Forslaget har været behandlet på en række

arbejdsgruppemøder og forventes sat på dagsordenen ved Rådsmøde (miljø) d. 25. juni 2009 med

henblik på fremskridtsrapport/ evt. opnåelse af politisk enighed.

Direktivforslaget beskrev oprindeligt et fælles metodisk grundlag for, at der i medlemslandene

opstilles nationale strategier til at imødegå en sådan forringelse af jordressourcen. Dvs.

kortlægning af risikoområder for de pågældende forringelsesfaktorer efter ensartede kriterier og

udarbejdelse af indsatsprogrammer med risikoreduktionsmål samt tids- og finansieringsplan for

indsatsen. Dette var med det reviderede franske kompromisforslag modificeret, således at de

enkelte medlemsstater selv kunne fastsætte et ”passende” niveau for målsætning og rækkevidde af

indsatsprogrammerne, ligesom de også i meget vid udstrækning selv kunne fastlægge det metodiske

grundlag, herunder også de tidsmæssige rammer for gennemførelsen. Dette er i det væsentlige

bibeholdt i det tjekkiske forslag.

Direktivets forslag om jordforurening dækkes i stor udstrækning af den nuværende

jordforureningslov. Der er dog forslag om en statusrapport ved salg af ejendomme, hvor der har

været en potentielt forurenende aktivitet.

Direktivets forslag om jorderosion, tab af organisk materiale m.v. vedrører problemområder, som

ikke har noget dramatisk omfang i Danmark, og vurderes ikke at give grundlag for ændring af

dansk lovgivning. Afdækning af om det vil være nødvendigt at udpege risikoområder i Danmark

beror på en faglig analyse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forbindelse med forhandlingerne er forsuring tilføjet i kataloget over mulige

jordforringelsesprocesser, og kravet om statusrapport ved salg er udvidet til også at gælde ved en

ejers ændrede arealanvendelse.

1. Status

Kommissionen sendte den 25. september 2006 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel

i TEF artikel 175 og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om

fælles beslutningstagen i TEF artikel 251. Forslaget forelå i dansk oversættelse den 23. oktober

2006.

Et grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 22. december 2006.

Sagen har været forelagt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 8. februar 2007 og

Europaudvalget den 9. februar 2007 i forbindelse med forberedelse af Rådsmøde (miljø) den 20.

februar.

Ligeledes har sagen været forelagt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 12. december

2007 og Folketingets Europaudvalg den 14. december 2007 med henblik på forhandlingsoplæg

forud for Rådsmøde (miljø) den 20. december 2007.

Forslaget var til politisk drøftelse den 20. februar 2007 på Rådsmødet (miljø).

Europa Parlamentet har den 14. november 2007 godkendt forslaget med en række ændringsforslag.

Det portugisiske formandskab har den 30. oktober 2007 fremlagt et kompromisforslag.

Forslaget var sat på dagsordenen ved Rådsmøde (miljø) d. 20. december 2007 med henblik på

opnåelse af politisk enighed, men blev stoppet af et blokerende mindretal.

Det franske formandskab har den 15. september udarbejdet et revideret forslag, der var sat på

dagordenen ved Rådsmøde (miljø) d. 20. oktober 2008 til orientering fra formandskabet, eftersom

forslaget endnu ikke havde været drøftet i arbejdsgruppen. Forud herfor var Folketingets

Europaudvalg den 10. oktober 2008 blevet orienteret om sagen.

Det nuværende tjekkiske formandskab har efterfølgende udarbejdet et revideret forslag, som

indholdsmæssigt er et kompromis mellem det franske og det portugisiske formandskabs forslag.

Forslaget har været behandlet på en række arbejdsgruppemøder og forventes sat på dagsordenen

ved Rådsmøde (miljø) d. 25. juni 2009 med henblik på fremskridtsrapport/evt. opnåelse af politisk

enighed.

2. Formål og indhold

Temastrategien

Med temastrategien udmønter Kommissionen forpligtelsen i EU’s 6. miljøhandlingsprogram til at

opstille en temastrategi om jordbundsbeskyttelse.

Kommissionen anfører, at formålet med strategien er at beskytte jord og bevare jordens kapacitet til

at opfylde sine miljømæssige, økonomiske, sociale og kulturelle funktioner.

Strategien begrundes med, at nedbrydning af jord er et alvorligt problem i Europa, som forårsages

eller forstærkes af menneskelig aktivitet så som uhensigtsmæssig land- og skovbrugsmæssig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

praksis, industrielle aktiviteter, turisme, bymæssig og industriel udbredelse og

konstruktionsarbejder. Disse aktiviteter har en negativ effekt, der bl.a. resulterer i tab af

frugtbarhed, kulstof og biodiversitet, hvilket forhindrer jorden i at opfylde en række funktioner.

Nedbrydning af jorden har en direkte indflydelse på vand- og luftkvalitet, biodiversitet og

klimaforandringer og kan bidrage til at svække sundheden hos indbyggerne i Europa og true

fødevare- og fodersikkerheden.

Hovedelementer i Kommissionens forslag

Strategiens kerneelement er et forslag til ”jordrammedirektiv”. Udover direktivforslaget indeholder

strategien supplerende initiativer, som vedrører:



Integration af jordbeskyttelse i udvikling og implementering af fællesskabspolitiker.

Behov for øget viden inden for visse områder af jordbeskyttelse gennem forskning støttet af

Fællesskabet og nationale forskningsprogrammer.

Jordrammedirektivet

Direktivforslaget fokuserer på områderne:



Jordforurening

Erosion (forårsaget af vand eller vind)

Tab af organisk materiale

Jordpakning (jorden er presset sammen, f.eks. på grund af tunge maskiner)

Tilsaltning (forhøjet niveau af diverse salte i jorden)

Jordskred

Arealbefæstning (når der placeres huse, veje, etc. på jord)

Reguleringsmæssigt falder forslaget i to hovedbestanddele: Én vedrørende indsatsen over for

jordforurening og én vedrørende indsatsen over for erosion, tab af organisk materiale, jordpakning,

tilsaltning og jordskred. Direktivforslagets tilgang er for alle elementer, bortset fra arealbefæstning,

at der ud fra fælles parametre skal ske en kortlægning af områder, hvor et af disse elementer udgør

en risiko, samt at der på dette grundlag skal opstilles nationale indsatsprogrammer/strategier, som

redegør for, hvilke mål der søges opnået med hvilke foranstaltninger, og hvordan indsatsen

påregnes finansieret.

Jordforurening

For så vidt angår jordforurening skal medlemsstaterne i forebyggelsesøjemed gennemføre rimelige,

men i øvrigt ikke nærmere specificerede foranstaltninger, for at begrænse tilførsel af farlige stoffer

til jorden, dog ikke forurening der skyldes luftbåren forurening eller exceptionelle naturfænomener.

Med hensyn til allerede forurenede arealer skal medlemslandene udarbejde en liste over forurenede

grunde og en national oprydningsstrategi. Forslaget stiller endvidere krav om udarbejdelse af

statusrapport i forbindelse med salg af potentielt forurenede grunde.

Liste over forurenede grunde

Direktivforslaget definerer forurenede grunde som grunde, hvor der er forurening på et sådant

niveau, at det efter medlemsstaternes vurdering udgør ”en betydelig risiko for menneskers sundhed

eller miljøet”, idet der tages højde for nuværende og godkendt fremtidig brug.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivforslagets definition af jord undtager grundvand. Kommissionen har oplyst, at dette

betyder, at forurening i jorden, som udgør en betydelig risiko for at forurene grundvand og/eller

overfladevand, er omfattet af direktivet. Hvis forureningen derimod er udvasket fra jorden og nu

primært forefindes i grundvandet/overfladevandet, er forureningen ikke omfattet af

direktivforslagslaget, men vil skulle håndteres efter vandrammedirektivet.

Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne, at:



Udpege en kompetent myndighed, der er ansvarlig for identifikation af forurenede grunde.

Identificere de grunde, hvor der er eller har været aktiviteter, der potentielt kan forurene

jord. Direktivforslaget har som bilag II en fælles minimumsliste over, hvilke aktiviteter der

kan anses for at være potentielt forurenende, og som skal udgøre grundlaget for den

nationale kortlægning. Identifikationen skal ske inden for 5 år fra implementeringsdatoen og

derefter revideres jævnligt. Der er ikke krav om, at oversigten over potentielt forurenede

grunde (liste 1) er offentlig.

Undersøge koncentrationsniveauer på de grunde, der indgår i oversigten over potentielt

forurenede grunde.

På de grunde, hvor koncentrationen er således, at medlemsstaterne vurderer, at forureningen

kan udgøre en ”betydelig risiko for menneskers sundhed og miljøet”, skal der foretages

risikovurdering for at vurdere, om grunden bør kategoriseres som forurenet og optages på en

liste over forurenede grunde (liste 2). Direktivforslaget fastsætter ikke nærmere kriterier for,

hvad der forstås ved en jordforurening. Risikovurderingsdelen er således overladt til

medlemsstaterne. Forslaget åbner dog mulighed for, at Kommissionen ved komitéprocedure

kan vedtage fælles kriterier for risikovurderingsmetoder af jordforurening, hvis der efter

informationsudveksling om medlemslandenes risikovurderingsmetoder vurderes at være

behov for at harmonisere disse.

Fra implementeringsdatoen er fristen for undersøgelse og risikovurdering af de potentielt

forurenede grunde:

5 år for mindst 10 % af grundene,

15 år for mindst 60 % af grundene og

25 år for de resterende grunde.

Listen over forurenede grunde (liste 2) skal være offentlig tilgængelig og skal revideres

mindst hvert 5. år.



En national oprydningsstrategi og mekanismer til finansiering af oprydning

Forslaget om at udarbejde en national oprydningsstrategi indebærer, at medlemsstaterne skal:



Sikre, at grunde på listen over forurenede grunde (liste 2) ryddes op, enten i form af

fjernelse, kontrol, indeslutning eller reduktion af forureningen, idet der tages hensyn til

nuværende og godkendt fremtidig brug, så grunden ikke længere udgør en betydelig risiko

for menneskers sundhed eller miljøet.

Etablere mekanismer til at finansiere oprydning af forurenede grunde på listen (liste 2), hvor

der ikke er en person, der kan gøres ansvarlig for oprydning af forureningen eller ikke kan

”formås at bære omkostningerne i overensstemmelse med forureneren betaler-princippet”.

Udarbejde en ”national oprydningsstrategi”, der minimum indeholder

oprydningsmålsætninger, en prioritering, startende med de grunde, der udgør den største

risiko for menneskers sundhed, en tidsplan for implementering af strategien samt en

angivelse af de budgetmidler, der er afsat til formålet. Når indeslutning eller naturlig

nedbrydning anvendes, skal der foretages monitering af risikoen for menneskers sundhed og

miljøet. Den ”nationale oprydningsstrategi” skal sættes i anvendelse og være offentliggjort

senest 8 år efter implementeringsdatoen og revurderes mindst hvert 5. år.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ændring af miljøansvarsdirektivet

Kommissionen forslår en justering af miljøansvarsdirektivet, som for så vidt angår miljøskader,

hvor forureneren ikke kan identificeres eller gøres ansvarlig, henviser til medlemsstaternes

forpligtelse til at sikre finansiering af sådanne oprydninger i henhold til nærværende direktiv. Det

vil sige, at sådanne oprydninger skal finansieres under Den ”nationale oprydningsstrategi”.

Statusrapport ved salg af ejendomme, hvor der har været potentielt forurenende aktiviteter

Direktivudkastet indeholder forslag om, at der ved salg af grunde, hvor der har været en potentielt

forurenende aktivitet, skal stilles krav om, at ejeren af grunden eller den kommende køber skal

udarbejde en statusrapport til den kompetente myndighed, der er ansvarlig for identifikation af

forurenede grunde.

Statusrapporten skal udstedes af en autoriseret person/institution, som er udnævnt af medlemsstaten,

og rapporten skal som minimum indeholde historiske oplysninger om anvendelsen, en

forureningsundersøgelse inkl. kemiske analyser, svarende til de potentielt forurenende aktiviteter,

og koncentrationsniveauer, hvor der er grund til at tro, at de farlige stoffer udgør en betydelig risiko

for menneskers sundhed eller miljøet. Medlemsstaterne skal fastsætte metoder, der gør det muligt at

fastsætte disse koncentrationsniveauer.

Erosion, tab af organisk materiale, tilsaltning, jordpakning, jordskred

For så vidt angår de 5 områder (erosion, tab af organisk materiale, tilsaltning, jordpakning,

jordskred) skal medlemsstaterne for hver trussel identificere risikoarealer og udarbejde programmer

med passende foranstaltninger.

Udpegning af risikoarealer

Risikoarealerne skal udpeges med udgangspunkt i eksisterende data eller modeller til at identificere

risikoarealer (kun hvis der er nogen i medlemsstaten). Områderne skal identificeres med

udgangspunkt i bilag I, sektion 1-5, senest 5 år efter implementeringsdatoen. Bilag I angiver ikke

specifikke kriterier for identifikation af risikoarealerne. Dette er alene op til medlemsstaterne.

Programmer med foranstaltninger i risikoarealerne

Programmerne skal indeholde:



Mål og passende foranstaltninger til at reducere risikoen i disse arealer,

Tidsplan for gennemførelsen af foranstaltningerne,

Estimat af allokeringsbehov af private og offentlige midler til at finansiere

foranstaltningerne, og

Beskrivelse af, hvorledes foranstaltningerne vil blive gennemført, og hvorledes de vil

bidrage til at nå de miljømæssige målsætninger.

Medlemsstaterne skal ved fastsættelsen af foranstaltningerne tage passende hensyn til de sociale og

økonomiske konsekvenser af foranstaltningerne. Medlemsstaterne skal sikre, at foranstaltningerne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er cost-effektive og teknisk gennemførlige. Desuden skal medlemsstaterne gennemføre

konsekvensvurderinger, herunder cost-benefit-analyser, forud for at programmet introduceres.

Programmerne skal være udarbejdet senest 7 år efter implementeringsdatoen og være i anvendelse

senest 8 år efter denne dag. Programmerne skal offentliggøres og revideres mindst hvert 5. år.

Arealbefæstning

Arealbefæstning skaber en barriere mellem jord, luft og vand og har derfor flere alvorlige

konsekvenser, f.eks. forøget risiko for oversvømmelse, reduceret grundvandsdannelse m.m.

Direktivudkastet pålægger medlemsstaterne at træffe passende foranstaltninger for at reducere

befæstelse så meget som muligt og, hvor befæstelse er sket, forsøge at mildne effekterne, så

jordfunktioner så vidt muligt bevares.

Andre elementer i direktivforslaget

Kommissionen foreslår en platform for informationsudveksling, integration af jordbeskyttelse i

sektorpolitikker, forpligtelse til brugere af jord til ikke at skade jordens funktioner, og at

medlemsstaterne skal etablere opmærksomhedsskabende foranstaltninger.

I Kommissionens forslag er der pligt til integration af jordbeskyttelse ved udviklingen af

sektorpolitikker, der kan forværre eller modvirke jordforringelsesprocesser.

Platform for informationsudveksling

Kommissionen skal senest 1 år fra ikrafttrædelsesdatoen etablere en platform for

informationsudveksling mellem medlemsstater og interessenter, dels om identifikation af arealer,

hvor der er risiko for enten erosion, tab af organisk materiale, tilsaltning, jordpakning eller

jordskred, dels om risikovurderingsmetoder for forurenede grunde.

Opmærksomhedsskabende foranstaltninger

Direktivforslaget indeholder en bestemmelse om, at medlemsstaterne skal tage passende

foranstaltninger for at øge opmærksomheden om jords betydning for menneskers og økosystemers

overlevelse og fremme viden og erfaring om bæredygtig anvendelse af jord.

Rapporteringsforpligtelser

Resultatet af identifikation, undersøgelse og risikovurdering af de potentielt forurenede grunde,

listen over forurenede grunde samt den ”nationale oprydningsstrategi” skal rapporteres til

Kommissionen, men ikke godkendes, inden for 5 år fra implementeringsdatoen og hvert 5. år

herefter. De udpegede risikoarealer vedr. erosion m.v., de metoder, der er anvendt til at identificere

risikoen, samt programmerne skal ligeledes rapporteres til Kommissionen senest 8 år fra

implementeringen og derefter hvert 5. år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne skal endvidere rapportere en sammenfatning af initiativerne, der er taget om

henholdsvis reduktion af befæstelse og opmærksomhedsskabende foranstaltninger til

Kommissionen.

Forslag fra det portugisiske formandskab

Det portugisiske formandskab har den 30. oktober 2007 fremlagt et kompromisforslag. De vigtigste

ændringer i forhold til Kommissionens forslag er følgende:



I definitionen af forurenede grunde præciseres, at grundvand indgår i udtrykket ”betydelig

risiko for menneskers sundhed eller miljøet”.

I direktivets anvendelsesområde undtages havbund, sø- og flodbund.

Formandskabets kompromisforslag er udformet sådan, at medlemsstaterne får en generel

forpligtelse til at identificere alle forurenede grunde, hvor kommissionens oprindelige forslags

identifikationsforpligtelse var knyttet til en fælles minimumsliste (bilag II til direktivet) over,

hvilke aktiviteter der kan anses for at være potentielt forurenende.

Formandskabets kompromisforslag ændrer den foreslåede komitéprocedure vedrørende fælles

kriterier for risikovurdering af jordforurening til, at der er tale om harmonisering af fælles

tekniske elementer til risikovurdering af jordforurening, der ikke har indflydelse på den

acceptable risiko.

I bestemmelsen om den ”national oprydningsstrategi” ændres prioriteringen, således at

menneskers sundhed ikke på forhånd har forrang frem for miljø.

Formandskabets kompromisforslag undlader at ændre miljøansvarsdirektivet, men præciserer

til gengæld i præamblen til direktivforslaget, at miljøansvarsdirektivet ikke forhindrer, at

sådanne oprydninger finansieres under Den ”nationale pprydningsstrategi”.

Kravet til statusrapport ved salg af en potentielt forurenet grund udvides til også at gælde, når

ejeren ændrer grundens anvendelse.

Ifølge formandskabets kompromisforslag gøres bestemmelsen om krav til statusrapport mere

fleksibel, således at medlemsstaten selv vælger, om der i en konkret sag skal stilles krav om en

forureningsundersøgelse inkl. kemiske analyser af koncentrationsniveauer, svarende til de

potentielt forurenende aktiviteter.

Forsuring er tilføjet i kataloget over jordforringelsesprocesser.

I samme katalog er det præciseret, at tørv indgår i betegnelsen tab af organisk materiale.

Direktivforslagets betegnelse for områder, der er udsat for risiko for erosion m.v. ændres fra

”risikoområder” til ”prioritetsområder”.

Direktivforslagets bestemmelser om ”prioritetsområder” er gjort mere fleksible, blandt andet

stilles der ikke længere krav om konsekvensanalyser, herunder cost-benefit-analyser.

Direktivforslaget giver ikke længere brugere af jord en udtrykkelig pligt til ikke at skade

jordens funktioner. Til gengæld udvider forslaget bestemmelsen om medlemsstaternes pligt til

at forebygge tilførsel af farlige stoffer til jorden til også at gælde alle de omfattede mulige

jordfunktioner.

Biodiversitet er blevet tilføjet som et tema i medlemsstaternes pligt til at lave

opmærksomhedsskabende foranstaltninger.

Tidsgrænser for udpegning af prioritetsområder forlænges fra 5 til 10 år fra

implementeringsfristen.

Tilsvarende forlænges tidsgrænsen for programmer for udpegede prioritetsområder fra 8 til 10

år fra implementeringsfristen.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag fra det franske formandskab

Det franske formandskab har den 15. september 2008 fremlagt et nyt forslag. De vigtigste

ændringer i forhold til Kommissionens og det portugisiske formandskabs forslag er følgende:



Det franske formandskabs forslag præciserer ligesom det portugisiske formandskabs forslag, at

grundvand indgår i udtrykket ”betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet”.

Det franske formandskabs forslag præciserer ligesom det portugisiske formandskabs forslag, at

havbund, sø- og flodbund undtages fra direktivets anvendelsesområde.

Det franske formandskabs forslag knytter som Kommissionens oprindelige forslag

identifikationsforpligtelsen af potentielt forurenede grunde til en fælles minimumsliste (bilag II

til direktivet) over, hvilke aktiviteter der kan anses for at være potentielt forurenende.

Det franske formandskab fjerner Kommissionens og det portugisiske formandskabs forslag om

fælles metodisk grundlag for undersøgelse af potentielt forurenede grunde med en pligt for

medlemsstaterne til selv at fastlægge en metode.

Det franske forslag fjerner de forslag til tidsgrænser for, hvornår undersøgelser af forurenede

grunde skulle være afsluttet, der var i Kommissionens og det portugisiske formandskabs

forslag.

Det franske formandskab fjerner Kommissionens og det portugisiske formandskabs forslag om

at etablere en komitéprocedure vedrørende fælles kriterier for risikovurdering af

jordforurening.

Det franske formandskab undlader (som det portugisiske formandskab) at ændre

miljøansvarsdirektivet.

Som i det portugisiske formandskabs forslag udvides kravet til statusrapport ved salg af en

potentielt forurenet grund til også at gælde, når ejeren ændrer grundens anvendelse.

Det franske formandskab foreslår, at det er de enkelte medlemsstater, der fastlægger kravene til

indholdet af statusrapporten.

Det franske formandskab medtager ligesom det portugisiske formandskab forsuring i kataloget

over jordforringelsesprocesser. Ligeledes er det præciseret, at tørv indgår i betegnelsen tab af

organisk materiale.

Det franske formandskabs forslag ændrer ligesom det portugisiske formandskab betegnelsen

for områder, der er udsat for risiko for erosion m.v., fra ”risikoområder” til ”prioritetsområder”.

Det franske formandskabs forslag har ligesom det portugisiske formandskab gjort

direktivforslagets bestemmelser om ”prioritetsområder” mere fleksible, blandt andet stilles der

sammenlignet med kommissionens forslag ikke længere krav om konsekvensanalyser,

herunder cost-benefit-analyser.

Direktivforslaget giver ikke længere brugere af jord en udtrykkelig pligt til ikke at skade

jordens funktioner. Til gengæld udvider forslaget bestemmelsen om medlemsstaternes pligt til

at forebygge tilførsel af farlige stoffer til jorden til også at gælde alle de omfattede mulige

jordfunktioner.

De tidligere direktivforslags krav til medlemsstaterne om at lave opmærksomhedsskabende

foranstaltninger og til Kommissionen om at etablere en platform for informationsudvekslinger

er udeladt i det franske formandskabs forslag.

Tidsgrænser for udpegning af prioritetsområder forlænges i det franske forslag ligesom i det

portugisiske forslag fra 5 til 10 år fra implementeringsfristen.

Tilsvarende forlænges tidsgrænsen for programmer for udpegede prioritetsområder i det

franske forslag ligesom i det portugisiske forslag fra 8 til 10 år fra implementeringsfristen.

I det franske formandskab er krav om rapportering til Kommissionen, som var indeholdt i både

Kommissionens og det portugisiske formandskabs forslag, udeladt.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag fra det tjekkiske formandskab

Det tjekkiske formandskab har den 19. januar 2009 fremlagt et nyt forslag, som indholdsmæssigt er

et kompromis mellem det franske og det portugisiske formandskabs forslag.



Det tjekkiske formandskabs forslag præciserer ligesom det portugisiske og det franske

formandskabs forslag, at i definitionen af forurenede grunde indgår grundvand i udtrykket

”betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet”.



Det tjekkiske formandskabs forslag præciserer ligesom det portugisiske og det franske

formandskabs forslag, at havbund, sø- og flodbund undtages fra direktivets

anvendelsesområde.



Det tjekkiske formandskabs forslag knytter som Kommissionens oprindelige forslag og det

franske formandskabs forslag identifikationsforpligtelsen af potentielt forurenede grunde til en

fælles minimumsliste (bilag II til direktivet) over, hvilke aktiviteter der kan anses for at være

potentielt forurenende.



Det tjekkiske formandskab fjerner, ligesom det franske forslag, Kommissionens og det

portugisiske formandskabs forslag om fælles metodisk grundlag for undersøgelse af potentielt

forurenede grunde med en pligt for medlemsstaterne til selv at fastlægge en metode.



Det tjekkiske forslag genindfører de forslag til tidsgrænser for, hvornår undersøgelser af

forurenede grunde skulle være afsluttet, der var i Kommissionens og det portugisiske

formandskabs forslag. Dog er 5-års-grænsen blevet til en 7-års-grænse, mens 25-års-grænsen

helt er blevet fjernet.



Det tjekkiske formandskab opretholder Kommissionens og det portugisiske formandskabs

forslag om at etablere en komitéprocedure vedrørende fælles kriterier for risikovurdering af

jordforurening. Med forslaget bevares samtidig det portugisiske forslag om en harmonisering

af fælles tekniske elementer til risikovurdering, der ikke har indflydelse på den acceptable

risiko.



Det tjekkiske formandskab undlader ligesom det franske og det portugisiske formandskab at

ændre miljøansvarsdirektivet.



Som i det franske og det portugisiske formandskabs forslag udvides kravet til statusrapport ved

salg af en potentielt forurenet grund til også at gælde, når ejeren ændrer grundens anvendelse.



Det tjekkiske formandskab foreslår, ligesom det franske formandskab, at det er de enkelte

medlemsstater, der fastlægger kravene til indholdet af statusrapporten, dog således at der

angives visse minimumsoplysninger, som altid skal indeholdes i en statusrapport. Det

portugisiske forslag om, at medlemsstaten selv vælger, om der i en konkret sag skal stilles krav

om en forureningsundersøgelse inkl. kemiske analyser af koncentrationsniveauer, svarende til

de potentielt forurenende aktiviteter, opretholdes i det tjekkiske forslag.



Det tjekkiske formandskab medtager ligesom det franske og det portugisiske formandskab

forsuring i kataloget over jordforringelsesprocesser. Ligeledes er det præciseret, at tørv indgår i

betegnelsen tab af organisk materiale.



Det tjekkiske formandskabs forslag ændrer ligesom det franske og det portugisiske

formandskab betegnelsen for områder, der er udsat for risiko for erosion m.v., fra

”risikoområder” til ”prioritetsområder”.



Det tjekkiske formandskabs forslag har ligesom det franske og det portugisiske formandskab

gjort direktivforslagets bestemmelser om ”prioritetsområder” mere fleksible, blandt andet

stilles der sammenlignet med Kommissionens forslag ikke længere krav om

konsekvensanalyser, herunder cost-benefit-analyser.



Direktivforslaget giver ikke længere brugere af jord en udtrykkelig pligt til ikke at skade

jordens funktioner. Til gengæld udvider forslaget bestemmelsen om medlemsstaternes pligt til

at forebygge tilførsel af farlige stoffer til jorden til også at gælde alle de omfattede mulige

jordfunktioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Det tjekkiske forslag indeholder som de tidligere forslag (med undtagelse af det franske) krav

til medlemsstaterne om at lave opmærksomhedsskabende foranstaltninger og til Kommissionen

om at etablere en platform for informationsudvekslinger.

Biodiversitet er, som i det portugisiske forslag, blevet tilføjet som et tema i medlemsstaternes

pligt til at lave opmærksomhedsskabende foranstaltninger.

Tidsgrænserne for udpegning af prioritetsområder foreslås i det tjekkiske forslag forlænget fra

5 til 7 år fra implementeringsfristen, hvilket er en forkortelse af den 10-års-frist, som var i det

portugisiske og det franske forslag.

Tidsgrænsen for programmer for udpegede prioritetsområder forlænges i det tjekkiske forslag

ligesom i det portugisiske og franske forslag fra 8 til 10 år fra implementeringsfristen.

I det tjekkiske forslag er der ligesom i det Kommissionens og det portugisiske forslag (men

ikke i det franske) krav om rapportering til Kommissionen.

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen finder, at en fælles EU-indsats med henblik på beskyttelse af jord er påkrævet som

supplement til nationale og regionale initiativer, bl.a. fordi manglende jordbeskyttelse har effekter

for andre områder af EU’s fælles miljøpolitik, f.eks. indsatsen på vand- og klimaområdet. Visse

typer jordforårsagede miljøproblemer har endvidere grænseoverskridende effekter, såsom

jorderosion og sediment-aflejringer via grænseoverskridende floder og forurening af

grænseoverskridende grundvandsbassiner. Hertil kommer, at fødevaresikkerheden i forbindelse med

produkter, som handles henover grænserne i det indre marked, påvirkes forskelligt afhængigt af

nationale niveauer for beskyttelse af jorden, ligesom sådanne forskelle i den nationale regulering

indebærer uensartede produktionsvilkår for virksomhederne i det indre marked. Sammenholdt med

de meget vide beføjelser, forslaget lægger hos medlemsstaterne, finder Kommissionen, at forslaget

til rammedirektiv er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Regeringen finder, at beskyttelse af jord primært kan varetages gennem indsatser på nationalt

niveau, men at der kan være grænseoverskridende problemstillinger i relation til jordbeskyttelse,

hvor en indsats på fællesskabsniveau er hensigtsmæssig. Regeringen kan på dette grundlag tilslutte

sig Kommissionens vurdering.

4. Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser af forslagets bestemmelser om jordforurening

Forurenet jord reguleres i Danmark af lov om forurenet jord

, jordforureningsloven.

I henhold til loven skal forurenede grunde kortlægges af regionerne, som ligeledes har ansvaret for

en miljø- og sundhedsmæssigt prioriteret oprydningsindsats i forhold til forurenet jord.

Kortlægningen i Danmark har flere formål. Kortlægningen skal være grundlaget for den

miljøprioriterede oprydningsindsats, men har også til formål at sikre, at der i salgssituationer er

Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 282 af 22. marts 2007, som senest ændret

ved lov nr. 508 af 17. juni 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

viden om forureningsforholdene, ligesom der skal tages passende foranstaltninger i forbindelse med

bygge- og anlægsarbejder, ikke mindst jordflytninger.

Den danske kortlægning af potentielt forurenede grunde er mere omfattende end det

kortlægningskrav, der gøres gældende i direktivforslaget på grundlag af den opstillede

minimumsliste over potentielt forurenende aktiviteter. Forslaget indebærer imidlertid, at der skal

gennemføres forureningsundersøgelser inkl. kemiske analyser på et større antal grunde, end der

kræves i den danske jordforureningslov.

Kortlægningen efter jordforureningsloven gennemføres i to tempi. I første fase kortlægges grunde,

hvor der har været aktiviteter, der er potentielt forurenende, dvs. kortlægning på vidensniveau 1. I 2.

fase kortlægges de grunde, hvor der kan konstateres forurening, dvs. kortlægning på vidensniveau

2. Grunde kortlægges som udgangspunkt kun på vidensniveau 2, hvis de ligger inden for

jordforureningslovens indsatsområder, dvs. grunde med boliger, børneinstitutioner, offentlige

legepladser, og grunde hvor forureningen truer grundvandet i områder med særlige

drikkevandsinteresser eller inden for indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg. Danmark

er ca. halvvejs i denne kortlægningsproces, som med den i 2006 vedtagne ændring af

jordforureningslovens kortlægningsregler forventes afsluttet omkring 2016.

Da direktivforslaget foreskriver, at der skal gennemføres forureningsundersøgelser inkl. kemisk

analyse på alle grunde, hvor der har været en af de potentielt forurenende aktiviteter, som er med på

direktivforslagets bilag II, er direktivforslaget på dette punkt mere vidtgående end

jordforureningslovens system. Vedtages denne bestemmelse, vil det således betyde, at

jordforureningsloven skal ændres således, at det bliver obligatorisk at udføre

forureningsundersøgelser på alle de omhandlede potentielt forurenede ejendomme.

Det tjekkiske formandskabs forslag giver de enkelte medlemsstater kompetencen til at beslutte

undersøgelsesmetodikken for forurenede grunde og vil derfor ikke indebære, at der skal

gennemføres et større antal forureningsundersøgelser, end hvad der i dag kræves i den danske

jordforureningslov.

Det portugisiske formandskabs kompromisforslag var udformet sådan, at medlemsstaterne ville

fåen generel forpligtelse til at identificere alle forurenede grunde, hvor Kommissionens oprindelige

forslags identifikationsforpligtelse var knyttet til en fælles minimumsliste (bilag II til direktivet)

over, hvilke aktiviteter der kan anses for at være potentielt forurenende. En vedtagelse af dette

forslag indebærer, at jordforureningsloven også vil skulle ændres, således at jordbrugsmæssig

spredning af slam, gødning og pesticider m.v. ikke længere er undtaget fra lovens

anvendelsesområde.

Det tjekkiske formandskab knytter ligesom Kommissionens oprindelige forslag og det franske

forslag identifikationsforpligtelsen til bilag II til direktivet og vil derfor ikke betyde, at der skal

ændres på jordforureningslovens undtagelse af jordbrugsmæssig spredning af slam, gødning og

pesticider m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivforslaget fastlægger endvidere tidsgrænser for, hvornår de kortlagte grunde skal være

undersøgt. Sådanne tidsgrænser er ikke fastlagt i jordforureningsloven, hvorfor en vedtagelse af

forslaget indebærer, at lovgivningen også vil skulle ændres på dette punkt.

I det franske formandskabs forslag var der ikke tidsgrænser for, hvornår de kortlagte grunde skulle

være undersøgt, hvorfor en vedtagelse af forslaget ikke ville indebære en ændring af lovgivningen

på dette punkt. Dette er imidlertid ændret i det tjekkiske forslag, hvor der er genindført tidsgrænser.

Dermed vil der alligevel være behov for lovændringer. Det bemærkes, at det er realistisk, at

Danmark vil kunne opfylde tidsgrænserne med den nuværende kortlægningstakt.

Kravene om offentliggørelse og 5-årlig revision af listen over forurenede grunde forventes ikke at

have betydning for Danmark, idet der allerede i dag er en offentlig liste, som ajourføres løbende.

Det bemærkes i øvrigt, at den viden om jordforureningers risiko i forhold til

overfladevandsrecipienter, der samles op som konsekvens af vandrammedirektivet, kan inkluderes i

den kortlægning af forurenede grunde, der følger af direktivforslaget.

Det vurderes, at direktivforslagets krav om en national oprydningsstrategi og om at sikre oprydning

af grundene på listen over forurenede grunde, herunder mekanismer til at finansiere oprydningen,

allerede er sikret med den nuværende danske lovgivning.

Det vurderes endvidere, at direktivforslagets krav om, at den ”nationale oprydningsstrategi” skal

prioritere de grunde højest, der udgør den største risiko for menneskers sundhed, er i

overensstemmelse med den nuværende danske prioritering, hvor den offentlige indsats sker både på

grunde med boliger, børneinstitutioner og offentlige legepladser og på grunde i områder med

særlige drikkevandsinteresser eller inden for indvindingsoplande for almene vandforsyningsanlæg,

hvor forureningen kan skade grundvandet og dermed indirekte gennem drikkevandet kan true

menneskers sundhed.

Det tjekkiske formandskabs forslag om, at prioriteringen efter bestemmelsen om den ”nationale

oprydningsstrategi”, ændres, således at menneskers sundhed ikke på forhånd har forrang frem for

miljø, vil nødvendiggøre en ændring af jordforureningsloven, så miljø i bred forstand får status som

muligt indsatsområde.

I direktivudkastet foreslås det, at der ved vurderingen af, om grunde skal inkluderes i listen over

forurenede grunde og dermed også vil skulle ryddes op, skal tages højde for både nuværende brug

(som i Danmark) og godkendt fremtidigt brug. Den danske jordforureningslov har imidlertid en

bestemmelse om, at kommunerne i samarbejde med regionerne skal give tilladelse, før en kortlagt

ejendom kan ændre arealanvendelse til en anvendelse, der ligger inden for lovens indsatsområder. I

forbindelse med sådanne tilladelser vil der typisk blive stillet vilkår, der tager højde for den

ændrede arealanvendelse. Det vurderes derfor, at direktivets forslag om også at omfatte godkendt

fremtidig brug ikke vil have lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det eneste element i direktivforslaget vedrørende jordforurening, som vil være en egentlig

nyskabelse i den danske lovgivning, er forslaget om, at køber eller sælger i forbindelse med salg af

grunde, hvor der har været en potentielt forurenende aktivitet, skal sørge for, at der udarbejdes en

statusrapport til den anden part i handlen og til den kompetente myndighed, der er ansvarlig for

identifikation af forurenede grunde. Gennemføres forslaget, vil det betyde, at jordforureningsloven

skal ændres, således at der etableres en autorisationsordning for udstedelse af statusrapporter

vedrørende grunde, hvor der har været en potentielt forurenende aktivitet.

Ifølge forslaget skal der foreligge en statusrapport, hver gang en ejendom, hvor der har været en

potentielt forurenende aktivitet, handles. Alle, der sælger eller køber en ejendom, vil således skulle

afklare, om der har været en forurenende aktivitet på ejendommen, for at kunne vide, om der er

pligt til at lave en statusrapport som omhandlet i direktivforslaget.

Der skal tillige fastsættes regler i jordforureningsloven, der sikrer, at rapporten som minimum

indeholder historiske oplysninger om anvendelsen. Medlemsstaterne kan herudover selv beslutte,

om rapporten skal indeholde en forureningsundersøgelse inkl. kemiske analyser, svarende til de

potentielt forurenende aktiviteter, og koncentrationsniveauer, hvor der er grund til at tro, at de

farlige stoffer udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet.

Direktivforslagets krav om statusrapport ved salg nødvendiggør ikke en ændring af lov om

omsætning af fast ejendom, men reglerne i den tilhørende bekendtgørelse vil skulle suppleres med

regler om statusrapporten.

Det tjekkiske, portugisiske og det franske formandskabs forslag om, at kravet til statusrapport ved

salg af en potentielt forurenet grund udvides til også at gælde, når ejeren ændrer grundens

anvendelse, vil kræve ændring af jordforureningsloven.

Lovgivningsmæssige konsekvenser af forslagets øvrige elementer

Direktivforslagets bestemmelser om foranstaltninger over for erosion, tab af organisk materiale,

tilsaltning, jordpakning og jordskred samt forslagets øvrige bestemmelser vurderes ikke at medføre

behov for ændring af dansk lovgivning.

Formandskabets forslag om at tilføje forsuring vurderes ikke at medføre behov for ændring af dansk

lovgivning.

Direktivforslagets bestemmelser om forebyggende foranstaltninger for at beskytte jordens

funktioner og forslagets pligt til integration af jordbeskyttelse i sektorpolitikker vil kræve en

tilpasning af eksisterende miljøregler, således at der tilvejebringes hjemmel for, at de nødvendige

hensyn til at beskytte jordens funktioner kan varetages, herunder også gennem planlovgivningen.

Direktivforslagets nuværende definition af jordforringelsesprocesser vil kunne få indflydelse på

fremtidig mulighed for at tillade fortsat tørvegravning. Der er modsatrettede hensyn i forbindelse

med tørvegravning. På den ene side er der inden for konkrete områder en ret til at grave tørv. På den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anden side har tørvegravning en negativ indflydelse på klima og har også det resultat, at

dyrkningslaget forsvinder.

Forslagets økonomiske konsekvenser

Kommissionens konsekvensvurdering

Kommissionen har udarbejdet en omfattende konsekvensvurdering af temastrategien og forslaget til

rammedirektiv om jord. Kommissionen har valgt, som et skøn med store usikkerheder, at opgøre de

samfundsmæssige omkostninger ved jordødelæggelse og jordforurening til i alt 38 mia. euro årligt

for EU 25. Omkostningerne vedrører bl.a. infrastrukturskader, sundhedsomkostninger,

omkostninger til behandling af vand, der forurenes via jorden, og værditab på forurenede arealer og

deres omgivelser. Kommissionen anfører, at det ikke har været muligt at skønne over omkostninger,

der knytter sig til forringelser af biodiversiteten samt til befæstelse og jordpakning.

Kommissionen vurderer omkostningerne til at identificere potentielt forurenede grunde til at udgøre

ca. 50 mio. euro årligt i fem år for EU 25. Udgiften til forureningsanalyser af disse grunde vurderes

til at udgøre i alt op til ca. 240 mio. euro om året i 25 år for EU 25. Kortlægning af risikoarealer for

erosion, jordpakning m.v. vurderes at koste mindre end 2 mio. euro om året for EU 25.

Kommissionen har ikke vurderet omkostningerne ved at finansiere en national oprydningsstrategi

for forurenede grunde, idet niveauet for de nationale foranstaltninger med direktivforslaget besluttes

af medlemsstaterne. Med baggrund i to rent illustrative scenarier for oprydningsindsatsen vurderer

Kommissionen imidlertid, at direktivforslaget vil kunne levere fordele, ”som langt overgår

omkostningerne”.

Økonomiske konsekvenser af forslagets bestemmelser om jordforurening

Ifølge direktivforslaget skal der gennemføres forureningsundersøgelser inkl. kemisk analyse af alle

grunde, hvor der har været potentielt forurenende aktiviteter.

Da det tjekkiske og det franske kompromisforslag imidlertid som anført betyder, at de enkelte

medlemsstater gives kompetencen til selv at beslutte undersøgelsesmetodikken for forurenede

grunde, vil der ikke skulle gennemføres et større antal forureningsundersøgelser, end hvad der i dag

kræves i den danske jordforureningslov. I modsætning til det oprindeligt fremsatte direktivforslag

(hvor udgifterne blev anslået til at ville udgøre ca. 10-20 mio. kr. årligt i perioden 2016-2035) vil

der derfor ikke være økonomiske konsekvenser forbundet med den del af det tjekkiske og det

franske kompromisforslag.

Der er allerede i dag i jordforureningsloven og tilhørende vejledninger m.v. fastsat retningslinjer for

oprydning af forurenede grunde i Danmark. Der er endvidere mellem Finansministeriet og de

kommunale parter indgået aftaler om den offentlige finansiering af opgaverne inden for

jordforureningsområdet. Direktivforslagets bestemmelser om etablering af en national

oprydningsstrategi og mekanismer til finansiering vurderes således ikke at føre til yderligere

omkostninger for Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er aktuelt afsat en samlet ramme på ca. 400 mio. kr. årligt til finansiering af den offentlige

undersøgelses- og oprensningsindsats på jordforureningsområdet.

Forslaget om, at der ved salg af ejendomme, hvor der har været potentielt forurenende aktiviteter,

herunder ved ændret anvendelse af grunden, skal udarbejdes en statusrapport af enten køber eller

sælger, indebærer, at udgiften til gennemførelse af forureningsundersøgelser på disse grunde vil

skulle bæres af køber/sælger som en del af ejendomshandelen frem for at skulle finansieres af den

kompetente myndighed.

I Danmark finansierer private i dag i en række tilfælde også undersøgelser i forbindelse med købs-

/salgssituationer. Det gælder mest køb/salg af erhvervsarealer eller i forbindelse med

byudviklingsprojekter. Det vurderes, at private i forbindelse med ejendomshandler vil skulle

finansiere forureningsundersøgelser i størrelsesordenen 10-20 mio. kr. årligt. De privat finansierede

undersøgelser vil også omfatte en del af de potentielt forurenede grunde, som vil skulle undersøges

under den nuværende lovgivning, og dermed nedbringe de offentlige udgifter forbundet med den

gældende jordforureningslov.

Økonomiske konsekvenser af forslagets bestemmelser om erosion, tab af organisk materiale,

tilsaltning, jordpakning, jordskred

Jordskred og tilsaltning er ikke problemer, der forekommer i Danmark, og erosion, tab af organisk

stof og jordpakning har ikke noget dramatisk omfang. Fødevareministeriet vurderer, at det på

forhånd er vanskeligt at afgøre, om der overhovedet er områder i Danmark, der skal kategoriseres

som risikoområde, og at dette fordrer en nærmere analyse.

Danmarks JordbrugsForskning har oplyst, at eksisterende datamateriale i betydeligt omfang vil

kunne anvendes i en analyse til at danne sig et indtryk af jordlagets status i forhold til de

pågældende risikofaktorer og dermed et grundlag for en vurdering af behov og niveau for

kortlægning m.v. i Danmark.

Formandskabernes medtagelse af forsuring ændrer ikke den økonomiske konsekvensvurdering.

Økonomiske konsekvenser af forslagets øvrige bestemmelser

På det foreliggende grundlag vurderes de øvrige elementer i direktivforslaget ikke at have

væsentlige økonomiske konsekvenser, ligesom det vurderes, at der kun vil være begrænsede

administrative udgifter i tilknytning til forslagets rapporteringsforpligtelser.

Dog kan der være økonomiske konsekvenser, hvis indvinding af tørv skal begrænses som følge af

direktivforslaget. I forbindelse med dansk implementering af habitatdirektivet er der i en konkret

sag rejst erstatningskrav mod staten på indtil 250 mio. kr. fra rettighedsindehavernes side på grund

af tab af tørveindvindingsmuligheder.

Erhvervsadministrative konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget vurderes samlet set ikke at have væsentlige erhvervsadministrative konsekvenser.

Beskyttelsesniveau

I forhold til den eksisterende danske regulering af jordforureningsområdet indebærer forslaget en

videregående forpligtelse til at foretage forureningsundersøgelser inkl. kemiske analyser af alle

grunde, hvor der har været potentielt forurenende aktiviteter, jf. forslagets bilag II. Forslaget

fastlægger endvidere tidsgrænser, som ikke indgår i den danske lovgivning, for hvornår disse

undersøgelser skal være gennemført.

En vedtagelse af forslaget indebærer i disse henseender en skærpelse af det danske

beskyttelsesniveau.

Som anført betyder det tjekkiske og det franske kompromisforslag imidlertid, at de enkelte

medlemsstater gives kompetencen til selv at beslutte undersøgelsesmetodikken for forurenede

grunde, hvorfor der med dette forslag ikke vil skulle gennemføres et større antal

forureningsundersøgelser, end hvad der i dag kræves i den danske jordforureningslov.

Endelig opstiller forslagene krav om, at der ved salg af potentielt forurenede grunde, herunder ved

ændret anvendelse af grunden, skal udfærdiges en statusrapport med en forureningsundersøgelse til

de kompetente myndigheder, hvilket vil betyde en skærpelse af det danske beskyttelsesniveau.

5. Høring

Forslaget blev udsendt i almindelig høring den 29. september 2006 til knap 60 interessenter med

frist til den 25. oktober 2006. Dansk Landbrug/Landbrugsraadet, Dansk Industri, Freja Ejendomme

A/S og Oliebranchens Fællesrepræsentation har fremsendt egentlige bemærkninger til strategien,

som refereres nedenfor.

Generelt

Dansk Landbrug/Landbrugsraadet (DL) mener ikke, der er brug for et jorddirektiv, idet

problemerne løses bedst lokalt (subsidiaritet m.v.), mens Dansk Industri (DI) og Oliebranchens

Fællesrepræsentation støtter, at der udarbejdes en fælles strategi med tilhørende jordrammedirektiv

for beskyttelse af jord i EU.

DI finder, at strategien udgør et godt udgangspunkt for beskyttelse af jord som ressource, og at

strategien anlægger et passende niveau for håndtering af jordforurening. DI finder således, at de

danske jordforureningsregler ikke bør gå videre end jordrammedirektivet, selv om der er tale om et

minimumsdirektiv.

DL finder, at jordbundsforholdene er meget forskellige i Europa, hvilket bl.a. har resulteret i en løs

og upræcis definition af jord, og i manglende fastsættelse af fælles målsætninger, hvilket igen kan

danne grundlag for vidt forskellig fortolkning og implementering af direktivets regler, som kan

være i strid med reglerne om ens behandling i hele EU. Dette kan ifølge DL føre til, at staten kan

blive stillet til ansvar for manglende opfyldelse af direktivet. DL mener endvidere, at der på

nuværende tidspunkt mangler viden om, hvad der er god og dårlig tilstand/udvikling og finder, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dette sammen med behovet for mere fuldstændige konsekvensanalyser betyder, at et evt. forslag

tidligst burde stilles om 10-15 år.

DL efterlyser desuden undtagelsesbestemmelser, f.eks. om lavere målsætninger, længere tidsfrister,

uddybning af, hvorledes indsatsen skal finansieres og klare retningslinjer for anvendelsen af cost-

benefit-analyser i forbindelse med den indsatsplanlægning, som direktivforslaget foreskriver.

Jordforurening

Særligt for forslagene, som vedrører jordforurening, ser DI et væsentligt potentiale i en

harmonisering på europæisk plan af risikovurderinger af jordforureninger, og OFR kan specielt

støtte, at der udarbejdes en fælles ramme for risikovurdering af forurenede lokaliteter, og at denne

kan danne baggrund for oprensningsniveauet i såvel offentligt som privat finansierede oprensninger.

DI finder forslaget om statusrapport i forbindelse med ejendomshandler, hvor der har været en

potentielt forurenende aktivitet, i strid med nærhedsprincippet, og Freja Ejendomme finder, at der

kan være store forskelle mellem ejendomme, som gør det uhensigtsmæssigt at standardisere

oplysningerne om forureningsforholdene. DI skriver, at der ofte foretages

jordforureningsundersøgelser i forbindelse med ejendomshandler, men at valget af om en sådan

undersøgelse skal foretages, hviler på mange andre kriterier, end om der aktuelt foregår en

potentielt forurenende aktivitet, f.eks. om arealet ligger i bykernen, om der er tilkørt fyldjord og

meget andet, og at beslutningen om, hvorvidt der skal foretages jordforureningsundersøgelser bør

overlades til grundejer og køber i fællesskab.

DL tager endvidere forbehold for forslaget om at ændre miljøansvarsdirektivet, så der henvises til

”jorddirektivet”, idet miljøansvarsdirektivet endnu ikke er implementeret i dansk ret og heller ikke

er det i de fleste andre lande, idet fristen herfor først er 1. maj 2007

Sagen har været forelagt for miljøspecialudvalget den 21. november 2007 og igen den 23.

september 2008

Sagen blev behandlet i miljøspecialudvalget den 3. juni 2009, hvor der var følgende bemærkninger:

Dansk Industri (DI) Henviste til, at referatet af DI´s høringsvar syntes kun af refere de postive

kommentarer DI havde haft til forslaget. DI´s forbehold fremgik ikke af referatet. DI henviste i

øvrigt til, at der er sket meget mens forslaget er blevet forhandlet og er derfor egentlig imod

direktivet, idet løsningen af jordforureningsproblemer kan klares nationalt.

Det Økologisk Råd (DØR) henviste til, at det af afsnittet s. 44. om Regeringens holdning fremgår,

at erosion, jordpakning, jordskred mv. ikke har noget dramatisk omfang i Danmark. DØR var ikke

umiddelbart enig heri, idet resultater fra Dansk Jordbrugsforskning viser noget andet. DØR spurgte

endvidere til den fleksibilitet forslaget lægger op til i fht. udpegning af risiko områder efter behov

og eventuel etablering af programmer for at imødegå truslerne om fx jorderosion.

6. Forhandlingssituationen

Forslaget var på dagsordenen for Rådet (miljø) den 20. februar 2007 med henblik på politisk

drøftelse, og har herefter været drøftet på en lang række møder i Rådets miljøarbejdsgruppe under

Direktivet er nu implementeret i dansk ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tysk, portugisisk og tjekkisk formandskab. Det portugisiske, franske og siden det tjekkiske

formandskab har på denne baggrund fremlagt en kompromistekst for hele direktivforslaget. Det

franske formandskabs reviderede forslag var sat på dagsordenen ved Rådsmøde (miljø) den 20.

oktober 2008 som orientering fra formandskabet, eftersom forslaget endnu ikke havde været drøftet

i arbejdsgruppen.

Det tjekkiske formandskab har efterfølgende udarbejdet et revideret forslag, som indholdsmæssigt

er et kompromis mellem det franske formandskabs forslag og det tidligere portugisiske

formandskabs forslag. Forslaget forventes sat på dagsordenen ved Rådsmøde (miljø) d. 25. juni

2009 med henblik på fremskridtsrapport/evt. opnåelse af politisk enighed.

EU's store medlemslande på nær Polen og Spanien har ytret sig kritisk overfor, at rammedirektivet

udgør en for vidtgående implementering af temastrategien. Herunder har flere lande tilkendegivet,

at man havde foretrukket et overvejende vejledende rammedirektiv med angivelse af mulige

strategier og indsatsområder for medlemslandene frem for en række af de bindende foranstaltninger,

som Kommissionen foreslår. Direktivforslaget er modtaget mere imødekommende af en række Øst-

og Sydeuropæiske medlemslande, dog også her med forbehold for en del af de forpligtelser

forslaget indebærer i relation til eksisterende jordforurening og med vægt på den forebyggende

indsats.

På jordforureningsområdet har Danmark generelt været positiv over for Kommissionens oprindelige

forslag og nu formandskabernes kompromisforslag. Danmark har arbejdet for, at direktivets krav

om kemiske analyser ved kortlægning af forurenede grunde og kravene til indholdet af en

statusrapport ved køb/salg af grunde, hvor der har været potentielt forurenede aktiviteter, gøres

mere fleksibelt. Dette er i høj grad imødekommet i formandskabernes kompromisforslag. Ligeledes

har det været vigtigt for Danmark, at kriterierne for risikovurdering af forurenede grunde overlades

til medlemslandene. Derfor har Danmark ikke støttet, at direktivet indeholdt muligheden for at

fastsætte kriterierne ved komitéprocedure. Dette er i et vist omfang imødekommet i det tjekkiske

forslag, hvoraf det nu fremgår, at det, der skal behandles i komitéprocedure, er visse fælles tekniske

retningslinjer. Det fremgår således udtrykkeligt af forslaget, at komitéproceduren er uden

indflydelse på den ”acceptable risiko”, hvilket må forstås som det risikokriterium, de enkelte

medlemslande vælger at lægge til grund for deres vurdering af, om en grund skal ryddes op, og det

oprydningsomfang, der skønnes tilstrækkeligt, for at grunden ikke længere udgør en betydelig

risiko for menneskers sundhed eller miljøet.

Danmark har ligeledes ikke støttet, at det portugisiske formandskab i sit kompromisforslag giver

medlemsstaterne en generel forpligtelse til at identificere alle forurenede grunde, uanset om de er

opført i direktivets bilag II. Danmark har under forhandlingerne foreslået, at bestemmelsen om

identifikation af forurenede grunde og den procedure, de skal identificeres efter, knyttes direkte til

de aktiviteter, der er opført i bilag II. Med det tjekkiske og det franske formandskabs

kompromisforslag er det portugisiske kompromisforslag ændret på dette punkt, således at

identifikationsforpligtelsen af potentielt forurenede grunde knyttes til en fælles minimumsliste

(bilag II til direktivet).

Danmark er desuden gået imod det portugisiske formandskabs forslag om at udvide kravet om

statusrapport ved salg til også at gælde arealanvendelsesændringer. Kravet om statusrapport ved

køb/salg sikrer, at køber får kendskab til eventuelle forureningsforhold i forbindelse med en handel.

En statusrapport vil i mange situationer ikke give tilstrækkelige informationer til, at myndighederne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kan vurdere, om der vil være sundhedsmæssige problemer ved en arealanvendelsesændring. Kravet

er opretholdt i det tjekkiske og det franske kompromisforslag.

På områderne ”erosion, tab af organisk stof, tilsaltning, jordpakning, jordskred og forsuring”, har

Danmark støttet, at bestemmelserne blev mere fleksible for medlemslandene.

På Rådsmøde (miljø) den 20. december 2007 blev der ikke opnået politisk enighed.

En stor del af medlemslandene kunne generelt støtte forslaget herunder Danmark, der tilkendegav,

at forslaget respekterede nærhedsprincippet ved at sikre, at medlemsstaterne kan tilpasse deres

lovgivning til de udfordringer, de står over for.

Et blokerende mindretal af medlemsstater kunne ikke acceptere det portugisiske kompromisforslag,

som de fandt, ikke i tilstrækkelig grad overlod reguleringen af beskyttelsen af jord til

medlemsstaterne.

Formandskabet konstaterede, at det ikke var muligt at tilvejebringe et kvalificeret flertal for

forslaget, og at det derfor ikke kunne vedtages.

7. Regeringens holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Regeringen finder, at beskyttelse af jord

primært kan varetages gennem indsatser på nationalt niveau, men at der kan være

grænseoverskridende problemstillinger i relation til jordbeskyttelse, hvor en indsats på

fællesskabsniveau er hensigtsmæssig. Regeringen er enig i, at såvel konkurrencemæssige hensyn

som hensynet til sundhed og miljøbeskyttelse taler for en EU-regulering af beskyttelsen af jord ved

at opstille fælles rammer for identifikation og forebyggelse af truslerne mod jordlaget og dets

betydning for dyrkning og bevarelse af naturværdier.

For så vidt angår jordforurening, er arbejdet med at identificere de forurenede grunde og etablere

oprydningsprogrammer etableret i flere EU-lande. Det vil være hensigtsmæssigt både af

miljømæssige og konkurrencemæssige årsager, at der etableres lignende systemer i alle

medlemslande. Dette vil direktivforslaget kunne skabe grundlag for.

Erosion, tab af organisk stof, tilsaltning, jordpakning og jordskred giver problemer i særligt Øst- og

Sydeuropa. Erosion, tab af organisk stof, tilsaltning, jordpakning og jordskred har ikke noget

dramatisk omfang i Danmark. Regeringen finder, at der med direktivets forslag om udpegning af

risikoområder efter behov og eventuel etablering af programmer til at imødegå truslerne vil kunne

skabes opmærksomhed om problemerne, så de kan forebygges eller imødegås. Dette vil formentlig i

særlig grad gælde i Øst- og Sydeuropa, men også i lande, hvor problemerne har et mindre omfang,

herunder eventuelt i Danmark.

Danmark støtter Kommissionens oprindelige forslag om at etablere en offentligt tilgængelig liste

over forurenede grunde (liste 2). Danmark støtter ikke det portugisiske formandskabs

kompromisforslag om at kravet om identifikation af forurenede grunde bør være en generel

forpligtelse til at identificere forurenede grunde. Kravet bør knyttes til listen over potentielt

forurenende aktiviteter i bilag II, som i Kommissionens oprindelige direktivforslag, og som det også

nu fremgår af det tjekkiske kompromisforslag. Den metodik, Kommissionen foreslår, at

medlemsstaterne skal følge for at finde frem til, om en ejendom skal på listen over forurenede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grunde, er imidlertid ikke hensigtsmæssig, idet der ifølge forslaget skal foretages kemiske analyser

af alle potentielt forurenede grunde (liste 1). Regeringen finder heroverfor, at kravet om kemiske

analyser kun bør gøres gældende på grunde, hvor en eventuel forurening vurderes at kunne

forårsage et miljø- eller sundhedsmæssigt problem. I Danmark foretager det offentlige således som

udgangspunkt kun kemiske analyser på de forurenede grunde, der ligger inden for

jordforureningslovens indsatsområder, dvs. på grunde med boliger, børneinstitutioner og offentlige

legepladser samt hvor forureningen kan true grundvandet.

Det er således Regeringens opfattelse, at direktivforslagets krav om gennemførelse af kemiske

analyser bør gøres mere fleksibelt, så medlemsstaterne selv kan fastsætte behovet for at gennemføre

kemiske analyser af potentielt forurenede grunde, hvilket er i overensstemmelse med det tjekkiske

formandskabs kompromisforslag, der indebærer, at de enkelte medlemsstater gives kompetencen til

selv at beslutte undersøgelsesmetodikken for forurenede grunde.

Regeringen støtter endvidere, at den viden om jordforureningers risiko i forhold til

overfladevandsrecipienter, der samles op som konsekvens af vandrammedirektivet, inkluderes i den

kortlægning af forurenede grunde, der følger af direktivforslaget.

Regeringen kan støtte, at der fastsættes tidsgrænser for gennemførelsen af kortlægningen, som

betyder en trinvis kortlægning. Med det nuværende system med årlige bevillinger på 400 mio. kr. til

det offentliges jordforureningsindsats vurderes det, at Danmark ikke vil have problemer med at

opfylde de foreslåede tidsfrister.

Med hensyn til forslaget om udarbejdelse af en statusrapport ved salg af potentielt forurenede

grunde er regeringen principielt tilhænger af, at der i forbindelse med salg skal være klarhed over

forureningsforholdene på en ejendom. Forslaget om statusrapport vil kunne bidrage til større viden

om forureningsforhold i forbindelse med salg. Der udarbejdes allerede i dag i mange tilfælde

forureningsundersøgelser i forbindelse med køb og salg, særligt af erhvervsejendomme, ligesom der

allerede i dag eksisterer en ordning, hvorefter den, der formidler ejendomme, i salgsopstillingen

skal give oplysning om en kortlagt jordforurening eller oplysninger om lettere forurenet jord.

Regeringen finder, at der ligeledes i forbindelse med statusrapporten kun bør stilles krav om

kemiske analyser, der hvor medlemsstaten vurderer, at en eventuel forurening vil kunne forårsage et

miljø- eller sundhedsmæssigt problem. Det er således Regeringens holdning, at direktivforslagets

krav om udarbejdelse af statusrapport ved salg af potentielt forurenede grunde bør gøres mere

fleksibelt, så medlemsstaterne selv kan fastsætte vilkår for, hvornår rapporten skal udarbejdes og

krav til rapportens omfang.

Med hensyn til oprydningen af de forurenede grunde støtter Danmark, at det efter direktivet er

medlemsstaterne selv, der fastsætter kriterierne for risikovurderingen og dermed afgør, om en grund

skal opføres på listen over forurenede grunde og ryddes op. Danmark støtter endvidere, at det

overlades til medlemsstaterne selv at beslutte karakteren af oprydningen og det oprydningsomfang,

der skønnes tilstrækkeligt, for at grunden ikke længere udgør en betydelig risiko for menneskers

sundhed eller miljøet.

Regeringen støtter derfor ikke det portugisiske formandskabs forslag om at åbne mulighed for ved

komitéprocedure at vedtage fælles EU-kriterier for risikovurderingsmetoder af jordforurening. En

sådan kriteriefastlæggelse vil have konsekvenser for risikovurderingen og dermed for det

beskyttelsesniveau, der accepteres inden for jordforureningsområdet, hvorfor den i givet fald bør

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

finde sted i politisk åbenhed sammen med Europa Parlamentet i fælles beslutningsprocedure. Det

franske formandskabs kompromisforslag fjernede forslaget om etablering af en komitéprocedure

vedrørende fælles kriterier for risikovurdering af jordforurening. Forslaget om komitéprocedure er

imidlertid foreslået genindført i det tjekkiske forslag. Dog er Danmark i et vist omfang

imødekommet derved, at det nu foreslås, at det, der skal behandles i komitéprocedure, er visse

fælles tekniske retningslinjer for f.eks. definitioner og målemetoder. Det fremgår således

udtrykkeligt af forslaget, at komitéproceduren er uden indflydelse på den ”acceptable risiko”,

hvilket må forstås som det risikokriterium, de enkelte medlemslande vælger at lægge til grund for

deres vurdering af, om en grund skal ryddes op, og det oprydningsomfang, der skønnes

tilstrækkeligt, for at grunden ikke længere udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed eller

miljøet.

Endelig støtter Regeringen den foreslåede ændring af miljøansvarsdirektivet, idet det er en logisk

konsekvens af forslagets krav om en national oprydningsstrategi, at denne strategi også skal omfatte

de miljøskader i form af jordforurening, som er omfattet af miljøansvarsdirektivet, men hvor

forureneren ikke kan formås til at betale for oprydningen. Forslaget om ændring af

miljøansvarsdirektivet er imidlertid ikke medtaget i nogle af de efterfølgende kompromisforslag.

Regeringen er imod formandskabernes forslag om at udvide kravet om statusrapport til at gælde

også ved arealanvendelse, da en statusrapport i mange situationer ikke vil give tilstrækkelige

informationer til, at myndighederne kan vurdere, om der vil være sundhedsmæssige problemer ved

en ændret arealanvendelse. I Danmark forebygges potentielle sundhedsmæssige problemer ved

arealanvendelsesændringer på kortlagte grunde, idet kommunerne skal give tilladelse før ændringer

til følsom arealanvendelse, og i denne forbindelse kan der stilles krav om undersøgelse og

oprydning.

Danmark kan støtte formandskabernes forslag om at medtage forsuring i direktivforslaget.

Danmark kan støtte formandskabernes forslag om at gøre bestemmelser om udpegning af og

programmer for prioritetsområder mere fleksible, således at de enkelte medlemslande bedst muligt

kan tilpasse indsatsen til de nationale behov.

8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Et grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 22. december 2006.

Sagen har været forelagt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 8. februar 2007 og

Europaudvalget den 9. februar 2007 i forbindelse med forberedelse af Rådsmøde (miljø) den 20.

februar.

Ligeledes har sagen været forelagt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 12. december

2007 og Folketingets Europaudvalg den 14. december 2007 med henblik på forhandlingsoplæg

forud for Rådsmøde (miljø) den 20. december 2007.

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 10. oktober 2008

forud for Rådsmøde (miljø) den 20. oktober 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 3

Kommissionens Grønbog om håndtering af bioaffald i EU og formandskabets udkast til

rådskonklusioner herom

KOM(2008)811

Vedtagelse af konklusioner

Revideret notat

Resume

Formålet med Grønbogen er at lægge op til en debat om en mulig fremtidig regulering af bioaffald

på enten EU- eller medlemslandniveau. Grønbogen definerer bioaffald som: 1) bionedbrydeligt

have- og parkaffald, 2) mad- og køkkenaffald fra husholdninger, restauranter, cateringfirmaer og

detailforretninger samt 3) lignende affald fra fødevareforarbejdningsvirksomheder. I Grønbogen

præsenteres de eksisterende håndteringsmetoder til bioaffald, herunder praksis i medlemsstaterne

samt EU lovgivning om behandling og anvendelse af bioaffald. Grønbogen indeholder også et

afsnit om miljømæssige, økonomiske og sociale spørgsmål i tilknytning til håndtering af bioaffald.

Kommissionen er interesseret i at kortlægge, hvilke virkemidler der vurderes som mest effektive til

at opnå forbedringer i håndteringen af bioaffald. I Grønbogen inviteres medlemslande og andre

interessenter til at bidrage ved at besvare en række spørgsmål herom formuleret af Kommissionen

med frist for besvarelse den 15. marts 2009. Kommissionen angiver, at den agter at forelægge en

analyse af de indkomne høringssvar sammen med eventuelle forslag og/eller initiativer til en EU

strategi for håndtering af bioaffald inden udgangen af 2009

Formandskabet har fremlagt udkast til Rådets konklusioner om Grønbogen. Konklusionerne lægger

op til, at det bliver muligt at anvende kompost af lav kvalitet til ikke-landbrugsjord under

forudsætning af at det ikke medfører risiko for miljø og sundhed. Herudover opfordrer Rådet

Kommissionen til at fortsætte deres konsekvensvurdering med henblik på eventuelt at fremsætte et

forslag til et direktiv om bionedbrydeligt affald i 2010. Rådet inviterer i den forbindelse

Kommissionen til, hvis det er relevant og under hensynstagen til subsidaritetsprincippet, at overveje

behovet for at fastsætte foranstaltninger til særskilt indsamling af bionedbrydeligt affald samt krav

til mærkning og kvalitetskriterier for kompost.

1. Status

Kommissionen sendte den 19. december 2008 en Grønbog om håndtering af bioaffald i EU til

medlemsstaterne. Kommissionen er i det nyligt vedtagne affaldsdirektiv (Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver)

artikel 22 blevet pålagt at foretage en vurdering af håndtering af bioaffald med henblik på at

forelægge et forslag, hvis det er relevant. Grønbogen er starten på dette arbejde.

Med grønbogen ønsker Kommissionen at lægge op til en debat om en mulig fremtidig regulering af

bioaffald på enten EU- eller medlemslandniveau. Kommissionen anmoder om at modtage

reaktioner på grønbogen senest den 15. marts 2009.

Et grundnotat om grønbogen er oversendt til Folketinget den 27. februar 2009.

Europa parlamentet har endnu ikke udtalt sig om grønbogen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabet har sat Grønbogen på dagsordenen for Rådsmøde(miljø) den 25. juni 2009 med

henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

2. Formål og indhold

Formålet med Grønbogen er at lægge op til en debat om en mulig fremtidig regulering af bioaffald

på enten EU- eller medlemslandniveau. Denne mulige regulering kan i henhold til affaldsdirektivets

artikel 22 omhandle muligheden for at sætte minimumskrav til håndtering af bioaffald fra

husholdning og erhverv samt kvalitetskriterier for kompost og afgasset bioaffald med henblik på at

sikre en høj beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet.

Grønbogen definerer i overensstemmelse med affaldsdirektivets artikel 3 bioaffald som:



bionedbrydeligt have- og parkaffald,



mad- og køkkenaffald fra husholdninger, restauranter, cateringfirmaer og detailforretninger

samt



lignende affald fra fødevareforarbejdningsvirksomheder.

Husdyrgødning og spildevandsslam er ikke omfattet af definitionen af bioaffald, og håndteringen

heraf påvirkes derfor heller ikke af eventuelle nye tiltag som følge af grønbogen om bioaffald.

I Grønbogen præsenteres de eksisterende håndteringsmetoder til bioaffald, herunder praksis i

medlemsstaterne samt EU lovgivning om behandling og anvendelse af bioaffald. Grønbogen

indeholder også et afsnit om miljømæssige, økonomiske og sociale spørgsmål i tilknytning til

håndtering af bioaffald.

Kommissionen afslutter Grønbogen med en bred invitation til medlemslande og interessenter om at

fremsende synspunkter på, hvordan håndtering af bioaffald kan forbedres i overensstemmelse med

affaldshierarkiets prioriteringsrækkefølge: forebyggelse, genanvendelse, forbrænding og

deponering. Kommissionen er interesseret i at vide, hvilke virkemidler der vurderes som mest

effektive til at opnå forbedringerne. I Grønbogen inviteres alle interessenter derfor til at svare på en

række spørgsmål stillet af Kommissionen inden den 15. marts 2009. Kommissionen angiver, at den

agter at forelægge en analyse af de indkomne høringssvar sammen med eventuelle forslag og/eller

initiativer til en EU strategi for håndtering af bioaffald inden udgangen af 2009. Kommissionens

spørgsmål og Regeringens synspunkter heroverfor fremgår af nedenstående afsnit 7 om

Regeringens foreløbige generelle holdning.

Formandskabets udkast til rådskonklusioner

Formandskabet har fremlagt et udkast til Rådets konklusioner om Grønbogen, hvoraf de

væsentligste tilkendegivelser er:



Rådet er opmærksom på sammenhængen mellem Grønbogen og målsætningen i

deponeringsdirektivet om at reducere af mængden af bionedbrydeligt affald, der deponeres



Rådet er enig med Kommissionen i at størstedelen af de negative miljøpåvirkninger fra

deponering af bionedbrydeligt affald vil kunne elimineres ved efterlevelse af

målsætningerne i deponeringsdirektivet



Rådet anbefaler at anvendelse af kompost kan bidrage positivt til forbedring af

jordkvaliteten på steder hvor indholdet af organisk stof i jorden er lavt



Rådet bemærker, at EU skal være et genanvendelsessamfund og understreger, at

affaldsbehandling skal følge affaldshierarkiet med mulighed for afvigelse, når

livscyklustankegangen retfærdiggør det.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Rådet pointerer, at kompost af lav kvalitet så vidt muligt skal undgås. Hvor kompost af lav

kvalitet produceres, og hvor det ikke er egnet til brug på landbrugsjord, og hvor brugen ikke

udgør en risiko for sundhed og miljø, herunder jord og grundvand, kan komposten af lav

kvalitet enten blive yderligere genanvendt til særlige formål eller anvendt på ikke-

landbrugsjord, hvor lavt indhold af organisk stof og næringsstoffer ofte er et vigtigt emne,

Rådet anbefaler, at yderligere affaldsfraktioner end de, der er nævnt i Grønbogen, medtages

i et eventuelt kommende direktivforslag om bioaffald. Rådet finder samtidig at særligt

muligheden for EU regulering af komposteret og bioforgasset bionedbrydeligt affald bør

prioriteres i Kommissionens konsekvensvurdering af håndtering af bioaffald.

Rådet inviterer Kommissionen til at overveje de økonomiske og sociale konsekvenser samt

konsekvenser for miljø, arbejdsmiljø og sundhed, som vil komme ved udvikling af ”end of

waste” kriterier, som er en del af det nye affaldsdirektiv.

Rådet opfordrer Kommissionen til at fortsætte deres konsekvensvurdering med henblik på

eventuelt at fremsætte et forslag til et direktiv om bionedbrydeligt affald i 2010. Rådet

inviterer i den forbindelse Kommissionen til, hvis det er relevant og under hensynstagen til

subsidaritetsprincippet, at overveje behovet for at fastsætte,:

- foranstaltninger til forebyggelse af bionedbrydeligt affald

- foranstaltninger for særskilt indsamling af bionedbrydeligt affald for at garantere en

høj kvalitet

- krav til mærkning og kvalitetskriterier for kompost/genanvendt bionedbrydeligt

affald, som påtænkes anvendt til jordbrugsformål for at facilitere håndteringen af

kompost/genanvendt bionedbrydeligt affald og bidrage til at stimulere et marked.

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om grønbogen.

4. Nærhedsprincippet

Da der er tale om en grønbog, er en vurdering af nærhedsprincippet ikke relevant.

5. Konsekvenser for Danmark

Grønbogen har ingen umiddelbare lovgivningsmæssige, økonomiske, erhvervsadministrative eller

miljømæssige konsekvenser, da der er tale om et debatoplæg, som alene indbyder til at afgive

høringssvar til Kommissionen. Formandskabets udkast til konklusioner lægger op til en udvidelse i

forhold til Grønbogens omfang, herunder at Kommissionen fremsætter et forslag til et direktiv om

bionedbrydeligt affald. Såfremt Kommissionen efterfølgende vælger at fremlægge et

direktivforslag, vil der i forbindelse hermed blive gennemført en vurdering af forslagets

konsekvenser for Danmark.

6. Høring

Grønbogen har været sendt i almindelig høring den 4. februar 2009 med frist til den 23. februar

2009. Der er modtaget høringssvar fra Affald Danmark, DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for

Affald), Landbrugsrådet og Dansk Landbrug, 3F (Fagligt Fælles Forbund)

Fælles for høringssvarene er, at høringsparterne fremhæver, at behandling af bioaffald som

udgangspunkt skal ske på baggrund af affaldshierarkiet, som dog kan fraviges på baggrund af

livscyklusbetragtninger/-vurderinger. Endvidere peger flere høringssvar på, at der på EU-niveau

kun skal fastsættes minimumskrav til kvaliteten af bioaffald, og det skal således overlades til

medlemslandene at kunne fastsætte strengere krav.

Derudover har en række høringsparter meddelt, at de ikke har bemærkninger til Grønbogen om

bioaffald. Det drejer sig om; Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Genvindingsindustrien,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Byggesocietetet, Forbrugerstyrelsen, Realkreditrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Rigsrevisionen, Finansrådets Hus og Advokatsamfundet. Forbrugerrådet har meddelt, at de ikke har

ressourcer til at forholde sig til Grønbogen og derfor hverken kan støtte Grønbogen eller gøre det

modsatte.

Affald Danmark bakker i høringssvaret op om principperne i Regeringens affaldsstrategi 2005-08

og tilkendegiver, at friheden til på lokalt niveau at bestemme den bedst egnede behandlingsform bør

fastholdes.

Affald Danmark påpeger, at kompost fra affald udgør et marginalt bidrag til jordforbedringstiltag

rettet mod landbrugsjord og andre arealer med udpint jord. Affald Danmark mener derfor, at

håndtering af bioaffald primært er et affaldspolitisk anliggende og derfor ikke bør underkastes

hverken jord- eller landbrugspolitiske dagsordener.

Affald Danmark tilkendegiver, at betegnelsen ”kompost” alene bør bruges om produkter fremstillet

af sorteret bioaffald, dvs. alt andet (end kompost baseret på sorteret affald) bør reguleres af

affaldslovgivningen og gøres afhængig af brugen og kvaliteten af det areal, hvorpå det spredes. For

kompost fremstillet af sorteret affald kan der fastsættes forskellige standarder, der er tilpasset de

forskellige anvendelser.

Affald Danmark finder det vigtigt, at der etableres en ramme, der udover at skabe gunstige vilkår

for energiudnyttelsen af bioaffald med bestående teknologier, også tillader udvikling af nye

teknologier, som f.eks. energilagring i form af produktion af flydende biobrændsler som ethanol og

lignende. Affald Danmark understreger, at i forbindelse med fastlæggelsen af de fremtidige

bestemmelser vedrørende håndtering af bioaffald vil det være vigtigt at undgå, at disse

bestemmelser forhindrer forskning, udvikling og optagelse af nye behandlingsteknologier.

DAKOFA angiver, at i forbindelse med CO

opgørelser af affaldsforebyggende initiativer bør

opmærksomheden rettes mod en klar skelnen mellem direkte emissioner (fra de aktuelle

teknologier), indirekte opstrøms emissioner (forbrug af energi og materialer) og indirekte nedstrøms

emissioner (energiproduktion, levering af sekundære materialer mv.). Hvis CO

opgørelser ikke

klart afspejler opstrøms og nedstrøms reduktionerne, er der risiko for at prioritere

affaldsbehandlingsløsninger, der ikke er miljø og klima optimale.

DAKOFA foreslår, at der indføres fælles harmoniserede affaldsafgifter, der følger affaldshierarkiet

– dvs. at afgiften stiger, jo lavere man bevæger sig ned i hierarkiet, så afgiften er størst ved

deponering, hvorimod genanvendelse er uden afgift. En sådan affaldsafgift måtte ifølge DAKOFA

gerne være højere end det danske afgiftsniveau for at få en effektiv virkning. DAKOFA foreslår

endvidere, at der eventuelt kan pålægges en vis afgift på genanvendelse for at initiere forebyggelse

yderligere.

DAKOFA fremfører, at hvis deponeringsgrænsen skærpes, er en skærpelse på EU-plan at

foretrække, hvor de enkelte lande fortsat har mulighed for at skærpe yderligere, hvis de vil. De

foreslår, at man alternativt kunne have sanktioner i stedet for øgede krav for medlemslande, der

ikke opfylder målene.

DAKOFA peger på fælles oplysning, kampagner og videnformidling som andre virkemidler, der

kunne anvendes i forbindelse med at forebygge bioaffald.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DAKOFA nævner, at høje kvalitetsstandarder skal sikre mod spredning af lav kvalitet

bioaffald/kompost med risiko for en efterfølgende forurening af jord og grundvand. Endvidere

mener DAKOFA, at det er vigtigt at sikre koblingen mellem EU’s regelniveau, som et

minimumskrav medlemsstaterne kan skærpe, netop med henblik på at beskytte miljø og sundhed,

jord og vand. De mener endvidere, at der er behov for, at de enkelte lande kan sætte forskellige

beskyttelsesniveauer, da der er meget store forskelle i f.eks. baggrundsværdierne for tungmetaller i

de enkelte jorde mv. fra medlemsland til medlemsland. Det betyder ifølge DAKOFA, at de

kommende End-of-Waste kriterier for kompost skal være skrappe.

DAKOFA vurderer ikke, at der er lovgivningsmæssige hindringer for at videreudvikle og indføre de

nævnte håndteringsmetoder for bioaffald. De vurderer derimod, at gennemførelsen af

klimakonventionen indirekte kan være en hindring, idet de direkte energigevinster i den

kvotebelagte sektor prioriteres frem for genanvendelse af bioaffald (i den ikke kvotebelagte sektor).

Endvidere påpeger DAKOFA, at kulstofbinding i jorden ikke medregnes internationalt, hvilket kan

betyde, at genanvendelsen nedprioriteres politisk. Ydermere nævnes det, at den høje husdyrtæthed

og deraf følgende ikke bæredygtige næringsstofkoncentration er en barriere for recirkulering af bl.a.

fosfor. DAKOFA påpeger derfor, at en ændring af gødningsloven, som forbyder anvendelse af

kunstgødning, så længe der er et genbrugeligt fosfor overskud, vil fremme udviklingen betydeligt.

Landbrugsrådet og Dansk Landbrug bemærker, at definitionen på bioaffald ikke omfatter

bionedbrydelige materialer fra landbrugsproduktion eller industrielle biprodukter fra eksempelvis

slagterier og mejerier.

Det er Landbrugsrådets og Dansk Landbrugs opfattelse, at bioaffald så vidt muligt skal nyttiggøres,

således at deponering undgås. Landbrugsrådet og Dansk Landbrug anfører, at Grønbogen bør have

et større fokus på teknologiudvikling, der må anses som et centralt element for at sikre øget

genanvendelse af bioenergi og en generel mere effektiv affaldsbortskaffelse.

Landbrugsrådet og Dansk Landbrug ønsker, at der sættes større fokus på samtænkningen mellem

miljø, energi, klima og økonomi, herunder hvordan der kan laves nye synergieffekter ved

håndtering af bioaffald, udbygningen af biologisk affaldsbehandling og udvikling af 2. generations

biobrændstoffer. Desuden bør livscyklusbetragtning inddrages til at finde den optimale løsning.

Landbrugsrådet og Dansk Landbrug ønsker strenge og ensartede krav til indhold af tungmetaller

eller andre miljøfremmede stoffer i det omfang restprodukter fra biogasanlæg eller kompostering

anvendes til jordforbedring.

3F fremfører, at der i Grønbogen ikke er taget hensyn til de negative arbejdsmiljømæssige

konsekvenser ved indsamling og håndtering af bioaffald. 3F opfordrer til, at der afsættes midler til

undersøgelse af de sundhedsmæssige aspekter ved affaldshåndteringen.

Et rammenotat om grønbogen har været forelagt for miljøspecialudvalget den 5. marts 2009, hvortil

der er indkommet bemærkninger fra 3F, Kommunernes Landsforening og Danmarks

Naturfredningsforening. 3F henviser til sine tidligere bemærkninger til selve grønbogen som fortsat

gældende og præciserer, at der ved håndtering af bioaffald bør ske en sammentænkning mellem

arbejdsmiljø, miljø, energi, klima og økonomi med det formål at sikre en bæredygtig håndtering af

bioaffald. KL anfører at regulering på EU niveau bør begrænses til overordnede miljømålsætninger,

uden at foreskrive bestemte håndteringsformer, samt at videndeling om virkemidler og håndtering

af bioaffald – herunder en række danske erfaringer – bør fremmes, således at alle lande bedre kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forebygge og undgå deponering af ressourcer. DN oplyser at man vil afgive et høringssvar til

Kommissionen i fællesskab med andre europæiske miljøorganisationer via EEB.

Formandskabets udkast til rådskonklusioner blev behandlet i miljøspecialudvalget den 3. juni 2009,

hvor der ikke indkom bemærkninger.

7. Forhandlingssituationen

Grønbogen har endnu ikke været drøftet i rådsregi. Formandskabet har fremlagt udkast til Rådets

konklusioner om grønbogen med henblik på vedtagelse på miljørådsmødet den 25. juni 2009.

Formandskabets udkast til Rådets konklusioner har været drøftet på to arbejdsgruppemøder, hvor de

har fået en blandet modtagelse. En stor gruppe af medlemslande har presset på for at få ambitiøse

konklusioner, der klart tilkendegiver politiske ambitioner om indholdet af et kommende EU

direktiv, mens en mindre gruppe medlemslande er skeptiske overfor et kommende

bioaffaldsdirektiv. En sidste gruppe – herunder Danmark og Kommissionen har givet udtryk for, at

det var vigtigt, at rådskonklusionerne ikke foregriber den analyse, som Kommissionens grønbog om

bioaffald satte i gang.

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Grønbogen

Regeringen hilser Kommissionens Grønbog velkomment. Regeringen er enig i Kommissionens

betragtning om, at det på grund af medlemsstaternes forskellighed kan være vanskeligt eller lidet

hensigtsmæssigt at opstille fælles mål for genanvendelse af bioaffald og samtidig undgå negative

miljømæssige, økonomiske og administrative konsekvenser. Regeringen finder derfor, at det er

nødvendigt med tilstrækkelig fleksibilitet til, at medlemslandene selv vælger den bedste håndtering

af bioaffald i form af forebyggelse, genanvendelse eller forbrænding med energiudnyttelse.

Regeringen lægger vægt på, at Danmark kan opretholde det nuværende høje beskyttelsesniveau for

miljø, herunder grundvand og jord samt sundhed, og derfor mener Regeringen, at der kun skal

fastsættes minimumskrav til kompost og anvendelsen heraf på EU-niveau, således at der er muligt

for Danmark at fastsætte skrappere krav.

Regeringen vil opfordre Kommissionen til også at inkludere arbejdsmiljøet i vurderingen af de

sundhedsmæssige virkninger, idet der er generel mangel på solide data baseret på epidemiologiske

undersøgelser af sundhedsvirkninger af de forskellige affaldshåndteringsløsninger.

Regeringen vil desuden i sit høringssvar til Kommissionen opfordre til, at Kommissionen tager

initiativer til fælleseuropæiske tiltag til affaldsforebyggelse, hvor det er relevant med en

fælleseuropæisk indsats. Derudover vil regeringen opfordre Kommissionen til at inkludere bioaffald

i arbejdet med at tilvejebringe et system til udveksling af oplysninger om bedste praksis for så vidt

angår affaldsforebyggelse og i arbejdet med at udarbejde vejledende retningsliner for

forebyggelsesprogrammer i overensstemmelse med det nye affaldsdirektivs artikel 29, stk.5.

Regeringen vil ligeledes opfordre Kommissionen til at have større fokus på teknologiudvikling for

behandling af bioaffald.

Endelige er det Regeringens holdning, at grænsen for den mængde bionedbrydeligt affald, det er

tilladt at deponere, med fordel kan skærpes på EU plan.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens holdning til de stillede spørgsmål i Grønbogen

Spørgsmål 1 - Bedre forebyggelse af affald:

Affaldsforebyggelse ligger øverst i EU's affaldsbehandlingshierarki. Hvilke specifikke

foranstaltninger til forebyggelse af bioaffald vil der efter Deres mening kunne træffes på EU-plan?

Svar:

I Danmark har der tidligere været kampagner om hjemmekompostering, hvor husholdningerne er

blevet opfordret til selv at kompostere haveaffaldet og den vegetabilske del af madaffaldet. På den

måde sparer man indsamling og behandling af affaldet, og ressourcerne i affaldet udnyttes i haven.

Beslutningen om et tiltag om hjemmekompostering eller lignende tiltag bør ligge i den enkelte

medlemsstat, og ikke være et krav på EU-plan.

Generelt er det nødvendigt med et kendskab til både forbrugernes, industriens og detailhandlens

håndtering og anvendelse af madvarer for at kunne fokusere en forebyggelsesindsats på de områder,

hvor man opnår den største gevinst. Flere medlemslande har lavet forskellige undersøgelser om

disse emner, senest den britiske undersøgelse om hvor meget madaffald, der smides ud.

Danmark vil opfordre Kommissionen til at tage initiativ til at samle den eksisterende viden fra

medlemslandene og på baggrund af denne viden identificere hvilke områder, det bedst kan betale

sig at fokusere på og foreslå konkrete tiltag - det kunne f.eks. være rettet mod detailhandlens

tendens til at lave tilbud og rabatter, der resulterer i, at der indkøbes mere mad, end der anvendes i

husholdningerne. Dette kunne behandles i forbindelse med gennemførelse af det nye

affaldsdirektivs artikel 29, stk. 5, hvorefter Kommissionen skal tilvejebringe et system til

udveksling af oplysninger om bedste praksis for så vidt angår affaldsforebyggelse og udarbejde

retningsliner med henblik på at bistå medlemsstaterne i udarbejdelse af programmerne.

Herudover vil Danmark opfordre Kommissionen til at tage initiativer til fælleseuropæiske tiltag til

affaldsforebyggelse, hvor der er relevant med en fælleseuropæisk indsats. Dette kunne f.eks. være

fødevareproducenternes emballering af madvarer.

Spørgsmål 2 - Begrænsning af deponering:

Er der efter Deres mening fordele eller ulemper forbundet med yderligere at skærpe grænsen for

den mængde bionedbrydeligt affald, som det nu er tilladt at deponere ifølge EU-direktivet om

deponeringsanlæg? Hvis ja, bør dette gøres på EU-plan eller snarere afgøres af medlemsstaterne?

Svar:

I Danmark er der i en lang årrække arbejdet aktivt med at minimere mængden af bionedbrydeligt

affald på deponeringsanlæggene, og det har siden 1997 ikke været tilladt at deponere

bionedbrydeligt affald, der er egnet til genanvendelse eller forbrænding.

Det er den danske holdning, at ud fra såvel sikkerhedsmæssige årsager samt miljø- og klimahensyn

kan grænsen for den mængde bionedbrydeligt affald, det er tilladt at deponere, med fordel skærpes

på EU plan.

Spørgsmål 3- Behandlingsmuligheder for bioaffald:

Hvilke behandlingsmuligheder for bioaffald, der ikke føres til deponering, synes De bør fremmes,

og hvad er de vigtigste fordele ved disse muligheder? Mener De, at man ved valget af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

behandlingsmetode for bioaffald, der ikke føres til deponering, i højere grad bør tage hensyn til

undersøgelser baseret på livscyklusvurderinger?

Svar:

Valg af behandling af bioaffald bør træffes på baggrund af affaldshierarkiet og med mulighed for

afvigelse af hierarkiet i de tilfælde, hvor det er begrundet af hensyn til livcyklus-tankegangen

vedrørende de samlede konsekvenser af produktion og håndtering af den specifikke type affald.

I Danmark komposteres over 90 % af have/park affaldet. Over 90 % af det organiske affald fra

industrien (eksklusiv animalsk affald og madaffald fra storkøkkener) genanvendes enten i form af at

det substituerer råvarer, bioforgasses eller anvendes som gødning på landbrugsjord. Affald fra

detailhandlen indsamles i nogle tilfælde separat, men indsamles også med dagrenovationen og

forbrændes med energiudnyttelse. Den præcise fordeling af behandling af detailhandlens bioaffald

kendes ikke, idet der ikke foreligger en opgørelse over den del af affaldet, der bortskaffes med

dagrenovation.

Der har i Danmark tidligere været krav til særskilt indsamling af storkøkkenaffald og anvendelse til

f.eks. dyrefoder. Dette krav blev ophævet i 2002 på grund af Europa-parlamentets og Rådets

forordning (EF) Nr. 1774/2002 af 3. oktober af 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske

biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (biproduktforordningen) og genanvendelsen vurderes

efterfølgende at være faldet. I dag kan affaldet bioforgasses efter biproduktforordningen eller

forbrændes med energiudnyttelse sammen med husholdningernes affald. Fordelingen af affaldet

mellem de to behandlingsmetoder kan ikke opgøres, idet der ikke foreligger en opgørelse over den

del, der bortskaffes med dagrenovation. Animalsk affald fra industrien indsamles separat og

behandles efter reglerne i biproduktforordningen.

Der er i Danmark foretaget en vurdering af, hvorvidt det samfundsøkonomisk og miljømæssigt er

hensigtsmæssigt at indsamle organisk dagrenovation fra husholdninger særskilt med henblik på

kompostering eller bioforgasning frem for at forbrænde det (med resten af dagrenovationen) på

dedikerede danske forbrændingsanlæg. Vurderingen viste, at det i forhold til den nuværende praksis

på de danske forbrændingsanlæg miljømæssigt og samfundsøkonomisk set ikke er hensigtsmæssigt

at foretage særskilt indsamling og biologisk behandling af denne type husholdningsaffald. Der kan

dog i nogle tilfælde være lokale forhold, som kan ændre ved konklusionen. Derfor er det i Danmark

i dag lagt ud til kommunerne at afgøre, om bioaffaldet skal indsamles separat. Fordelingen af

affaldet mellem genanvendelse og forbrænding kan ikke opgøres, idet der ikke foreligger en

opgørelse over den del af bioaffaldet, der bortskaffes med dagrenovation.

Spørgsmål 4 – Bedre energiudnyttelse:

Kan energiudnyttelse af bioaffald efter Deres mening yde et værdifuldt bidrag til bæredygtig

ressource- og affaldshåndtering i EU og til opfyldelse af EU's mål for vedvarende energi på en

bæredygtig måde, og hvis ja, på hvilke vilkår?

Svar:

I Danmark anvendes størstedelen af den organiske del af dagrenovationen fra husholdningerne og

servicesektoren til energiudnyttelse, idet denne fraktion forbrændes på danske

affaldsforbrændingsanlæg, der leverer el og varme til el- og fjernvarmenettene. Hvis affald

forbrændes på effektive anlæg, der producerer både el og varme, kan det således bidrage til

opfyldelse af EU’s mål for vedvarende energi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den del af det kildesorterede organiske dagrenovation, der bioforgasses, bidrager til opfyldelse af

målene for vedvarende energi, da gassen udnyttes til energiformål. Da fermentatet (det afgassede

materiale) for størstedelens vedkommende anvendes til jordbrugsformål, bidrager bioforgasningen

indirekte til energibesparelser, idet der spares energi til produktion af kunstgødning.

Spørgsmål 5 – Øget genanvendelse:

Er der efter Deres mening behov for at fremme genanvendelse af bioaffald (dvs. fremstilling af

kompost eller anvendelse af komposteret materiale til jordforbedring), og hvis ja, hvordan?

Hvordan kan der skabes synergi mellem genanvendelse af bioaffald og energiudnyttelse? Fremlæg

venligst dokumentation.

Svar:

Det vurderes, at der i Danmark er en relativ høj genanvendelse af den samlede bioaffaldsmængde,

jf. ovennævnte besvarelse af spørgsmål 3.

Danmark er enig i Kommissionens betragtning om, at det på grund af medlemsstaternes

forskellighed kan være vanskeligt eller lidet hensigtsmæssigt at opstille fælles genanvendelsesmål

for alle og samtidige undgå negative miljømæssige, økonomiske og administrative konsekvenser.

Danmark finder derfor, at det er nødvendigt med tilstrækkelig fleksibilitet til, at medlemslandene

selv vælger den bedste håndteringsløsning for hver enkelt situation.

Spørgsmål 6.- Til fremme af anvendelsen af kompost/fermentat:

Spørgsmål 6.1- Kvalitetsstandarder for kompost som produkt:

– Bør der udelukkende fastsættes kvalitetsstandarder for kompost som et produkt eller

også for kompost af ringere kvalitet, som stadig henhører under affaldsordningen (f.eks.

til anvendelsesformål, der ikke er knyttet til fødevareproduktion)?

Svar:

Danmark har et højt beskyttelsesniveau for miljø, herunder grundvand og jord samt sundhed.

Beskyttelsen af grundvandet er højt prioriteret, da hovedparten af det danske drikkevand er baseret

på grundvand, som underkastes en simpel behandling i form af iltning og filtrering. Jorden skal

beskyttes af hensyn til grundvandet og menneskers sundhed. Herudover kan det nævnes at

baggrundsværdien for tungmetaller i de danske jorde er lavere end i mange andre medlemslande.

Derfor har Danmark fastsat strenge krav til anvendelse af slam, kompost mv. til jordbrugsformål for

at sikre, at der ikke sker en forurening af jord og grundvand med uønskede stoffer.

Det er derfor meget væsentligt for Danmark at kunne opretholde det høje beskyttelsesniveau for

jord og grundvand, og derfor mener Danmark, at der kun skal fastsættes minimumskrav til kompost

og anvendelsen heraf i EU.

Spørgsmål 6.2- Regler for anvendelse af kompost/fermentat:

– Bør der fastsættes regler for anvendelsen af kompost/fermentat (f.eks. grænser for

koncentrationen af forurenende stoffer i kompost/fermentat og jord, hvorpå kompost/fermentat

spredes)?

Svar:

I Danmark er anvendelse af kompost reguleret i bekendtgørelsen om anvendelse af affald til

jordbrugsformål, hvori der er fastsat grænseværdier for tungmetaller, miljøfremmede stoffer samt

hygiejniske anvendelsesrestriktioner og begrænsning i næringsstoftilførsel. Desuden er der fastsat

grænseværdier for tungmetaller i jord. Bekendtgørelsen medsendes til Kommissionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål 6.3 - Forureningsstoffer og koncentrationer:

– Hvilke forureningsstoffer og koncentrationer bør disse standarder baseres på?

Svar:

Danmark ønsker ikke standarder, men kun minimumskrav for forureningsstoffer. Det kunne være

minimumskrav for mikrobiologiske parametre, miljøfremmede stoffer som f.eks. DEHP og NPE og

tungmetaller som cadmium, kobber, nikkel, zink, kviksølv og bly.

Koncentrationer for forureningsstofferne skal være baseret på en miljø- og sundhedsmæssig

vurdering, og det skal være muligt for medlemslandene at tage nationale hensyn, hvor der er behov.

Spørgsmål 6.4 - Kompost/fermentat fra blandet affald:

– Hvilke argumenter er der for/mod anvendelse af kompost (fermentat) fra blandet affald?

Svar:

Som udgangspunkt ønsker Danmark alene at genanvende kildesorteret bioaffald. Danmark har

tidligere anset det for vanskeligt at opnå en høj kvalitet af kompost på grund af urenheder, såfremt

der ikke blev foretaget en kildesortering. Danmark vil ikke udelukke, at senere års indsats for at

fjerne uønskede stoffer/materialer i affald f.eks. ved producentansvar for batteri og WEEE, har

betydet, at kvaliteten af kompost fra blandet affald er blevet forbedret. Det er Danmarks opfattelse,

at hvis det danske krav om kildesortering skal fraviges, bør det undersøges, om kompost fra blandet

affald kan opnå samme kvalitet som kompost fra kildesorteret bioaffald.

Spørgsmål 7 - Driftsstandarder for små anlæg:

Er der tegn på, at der er huller i de nuværende lovrammer for driftsstandarderne for anlæg, som ikke

falder ind under IPPC-direktivet, og hvis ja, hvordan skal disse huller stoppes?

Svar:

I Danmark stilles der krav om godkendelse af komposteringsanlæg, der modtager 100 tons pr år

eller derover. Grænsen for kravet om godkendelse af biogasanlæg er i Danmark 30 tons pr. dag eller

derover.

Anvendelse af kompost/fermentat til jordbrugsformål er i Danmark reguleret i bekendtgørelse om

anvendelse af affald til jordbrugsformål, og i denne bekendtgørelse stilles hygiejnekrav forud for

anvendelsen.

Spørgsmål 8- Andre anvendelser af bioaffald:

Hvad er fordelene og ulemperne ved de ovennævnte håndteringsmetoder for bioaffald? Er der efter

Deres mening lovgivningsmæssige hindringer for videreudvikling og indførelse af disse metoder?

Svar:

Danmark finder, at det er vigtigt, at der afsættes økonomiske midler til forskning og udvikling af

nye behandlingsteknologier for bioaffald, og at vurdering af såvel eksisterende som fremtidige

behandlingsteknologier bør ske ud fra en livscyklusbetragtning.

Danmark har lavet en samfundsøkonomisk analyse af øget genanvendelse af organisk

dagrenovation, der er baseret på en livscyklusvurdering. Rapporten medsendes til Kommissionen.

Øvrige bemærkninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I øvrigt finder Danmark at, det i definitionen af bioaffald ikke fremgår klart, om organisk affald fra

industrien, herunder animalsk affald er omfattet, idet betydningen af

lignende

er uklar (def:

bionedbrydeligt have- og parkaffald, mad- og køkkenaffald fra husholdninger, restauranter,

cateringfirmaer og detailforretninger samt

lignende

affald fra fødevareforarbejdnings-

virksomheder). Danmark vil opfordre Kommissionen til at tage stilling til om f.eks. affald fra

slagterier hører under definitionen.

Formandskabets udkast til rådskonklusioner

Regeringen er positiv overfor Formandskabets udkast til konklusioner om Grønbogen.

Regeringen lægger afgørende vægt på, at rådskonklusionerne ikke lægger op til, at medlemsstaterne

fratages muligheden for selv at regulere kompost af lav kvalitet så man kan opretholde det

nuværende høje danske beskyttelsesniveau for miljø, herunder grundvand og jord samt sundhed.

Regeringen lægger vægt på, at eventuelle foranstaltninger for særskilt indsamling af

bionedbrydeligt affald sker under hensyntagen til subsidaritetsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 4

Forslag til rådskonklusioner vedr. midtvejsevaluering af implementering af EU's

Biodiversitetshandlingsplan og EU-strategi for invasive arter.

Doc 8216/09

Vedtagelse af konklusioner

- Nyt notat

Resume

I rådskonklusionerne fremhæves Natura2000 netværkets vigtige rolle i EUs biodiversitetspolitik og

Rådet henstiller Kommissionen og medlemsstaterne til at færdiggøre i 2010 Natura2000 indsatsen

på land og at styrke og færdiggøre indsatsen på havet i 2012. Rådet vurderer, at der er et behov for

forbedret måling af EU finansieret støtte til biodiversitet, specielt fra landbrugs og

regionalpolitikken. Rådet opfordrer også Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at styrke

integration af biodiversitet i politikker og programmer i relevante sektorer på nationalt såvel som

EU niveau. Rådet ønsker endvidere plantesundhedsreglerne brugt som et af virkemidlerne til at

undgå og bekæmpe invasive arter.

I relation til EUs og medlemslandenes bistandssamarbejde understreges behovet for at strømline, at

der gennemføres VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet) og strategisk miljøvurdering af planer

og programmer. Vedrørende biodiversitet i relation til klimaforandringerne efterspørger Rådet

større synergi mellem indsatsen for klimaændringstilpasninger, afværgeforanstaltninger og

beskyttelsen af biodiversiteten.

Hvad angår invasive arter påpeger Rådet, at dette er en stigende trussel mod den biologiske

mangfoldighed, økonomien og menneskers sundhed. Kommissionen anmodes derfor om at

udarbejde en EU strategi om invasive arter frem mod 2010, der inddrager anbefalingerne i

Biodiversitetskonventionen og Bern-konventionen. Rådet beder endvidere Kommissionen og

medlemslandene om at søge at vurdere invasive arters påvirkning af fremtidige politiske initiativer

på EU og nationalt plan indenfor handels- og landbrugspolitik.

1. Status

Formandskabet sendte den 31. marts 2009 ovennævnte forslag til Rådet.

Formandskabet har sat forslaget på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 25. juni 2009 med

henblik på vedtagelse.

Forslaget afspejler Kommissionens midtvejsevaluering fra december 2008 af medlemsstaternes og

Fællesskabets indsats i relation til 2010 målet og den biodiversitetshandlingsplan i form af en

meddelelse, som Kommissionen vedtog i maj 2006. I meddelelsen redegøres for, hvordan

Fællesskabet kan leve op til stats- og regeringsledernes mål fra 2001 (Göteborg) om at stoppe tabet i

biodiversitet i EU i 2010 samt den senere globale tilslutning til det globale mål om en betydelig

reduktion af tabet i biodiversitet i 2010. I meddelelsen identificeres 10 målsætninger indenfor 4

politikområder med dertil knyttede handlinger samt 4 understøttende foranstaltninger. Handlingerne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er samlet i en handlingsplan, som er rettet mod såvel handlinger på fællesskabsniveau som

medlemsstatsniveau.

Miljøministerrådet anerkendte i december 2006 meddelelsen. Kommissionen offentliggjorde den

16. december 2008 status for implementeringen af handlingsplanen i omtalte meddelelse om

midtvejsevaluering af handlingsplanen for biodiversitet og 2010 målet. Kommissionen konkluderer,

at EU ikke vil nå 2010 målet, medmindre der gøres en betydelig forøget indsats i løbet af de næste 2

år. Miljøministerrådet vedtog den 2. marts 2009 bidrag til rådskonklusioner til topmødet for Stats-

og regeringscheferne (DER) i marts 2009. Rådet udtrykker i den forbindelse stærk bekymring over

resultatet i midtvejsevalueringen og opfordrer til en betydelig større indsats for biodiversiteten.

Rådet anmoder endvidere Kommissionen om at opdatere status og trends inden udgangen af 2009

med henblik på inden medio 2010 at fastlægge vision og milepæle for biodiversitet efter 2010.

I henhold til invasive arter fremsendte Kommissionen den 3. december 2008 til Rådet meddelelse

om en EU strategi for invasive arter, hvor Kommissionen angiver 4 indsatsmuligheder, herunder A)

Status quo, B) optimering af anvendelsen af de nuværende retlige instrumenter sammen med

frivillige tiltag, B+) Tilpasning af gældende lovgivning og C) En overordnet invasiv arts-specifik

retsakt. Nærværende rådskonklusioner forholder sig således til nævnte indsatsmuligheder. Rådet

anmoder Kommissionen om at opdatere status og trends inden udgangen af 2009 med henblik på

inden medio 2010 at fastlægge en vision og nogle milepæle for biodiversitet i EU. Hensigten er, at

kunne bidrage til en global vision for biodiversitet efter 2010, som skal drøftes på

biodiversitetskonventionens 10. partsmøde i Japan 2010.

2. Formål og indhold

Biodiversitet 2010

Rådet fremhæver den vigtige rolle, som Natura 2000 spiller i EUs biodiversitetspolitik, og henstiller

Kommissionen og medlemsstaterne til i 2010 at færdiggøre Natura2000 indsatsen på land og at

styrke og færdiggøre indsatsen på havet i 2012. Rådet noterer sig med stor alvor, at 50 % af alle

arter og 80% af alle naturtyper er i ugunstig bevaringsstatus og ser frem til Kommissionens

opdaterede information om status og trends for biodiversiteten ved udgangen af 2009, som angivet i

DER konklusionerne fra 2.marts 2009.

Rådet vurderer, at der er et behov for at forbedre måling af EU-finansieret støtte til biodiversitet,

specielt fra landbrugs og regionalpolitikken, og beder Kommissionen om - i samarbejde med

medlemsstaterne – at vurdere om den integrerede tilgang til finansiering af Natura2000 har været

tilstrækkelig til effektivt at implementere netværket. Rådet understreger, at der er behov for midler

til biodiversitet i EUs kommende budget-gennemgang og opfordrer samtidig til at de eksisterende

muligheder i landdistriktspolitikken udnyttes til at styrke biodiversitetsbeskyttelsen og i den fælles

landbrugspolitik (CAP) at anvende kryds-overensstemmelses metoden. Rådet minder om

rådskonklusionerne fra 29. september 2008 vedr den fællesfiskeripolitiks rolle i gennemførelse af

en økosystemtilgang til forvaltning af havet, og ser positivt på fremskridt vedrørende

implementering af økosystemtilgangen i forvaltningen af det marine miljø under den fælles

fiskeripolitik.

Rådet opfordrer også Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at styrke integration af

biodiversitet i politikker og programmer i relevante sektorer på nationalt såvel som EU niveau.

Rådet ser positivt på, at EUs oversøiske territorier frivilligt implementerer biodiversitetshensyn

inspireret af EUs naturbeskyttelsespolitik, herunder Natura2000.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet noterer sig de første resultater af studiet af økonomien i økosystemer og biodiversitet

(TEEB), som har til hensigt at fremme forståelsen af den egentlige værdi, vi får fra naturen. I

relation til EUs bistandssamarbejde er der behov for at sikre, at der gennemføres VVM og strategisk

miljøvurdering af planer og programmer i relation til miljøfølsomme bistandstiltag finansieret af

såvel medlemsstater som af Kommissionen.

I december 2008 vedtog Rådet konklusioner om udfordringerne ved afskovning og skovforringelse

som en måde at håndtere klimaændringerne og biodiversiteten på. Rådet er dybt bekymrede over, at

de tropiske skove, som er levested for halvdelen af alle landbaserede arter forsvinder med 13

millioner hektar årligt. Rådet ønsker at gentage behovet for hurtig og effektiv handling for at stoppe

tabet.

Rådet efterspørger større synergi mellem indsatsen for klimaændringstilpasninger,

afværgeforanstaltninger og beskyttelsen af biodiversiteten. Anvendelsen af afgrøder til

biomasseproduktion er bekymrende, og risikoen for, at arealer til biomasseproduktion vil have

negative effekter på biodiversiteten er til stede, omend biomassen erstatter fossile brændsler og

derved reducerer de globale drivhusgasser, hvis der ikke er de fornødne miljøkrav til produktion.

Der er behov for at sikre finansiering af forskning i biodiversitet i medlemslandene og i

Fællesskabet, og at det må reflekteres fuldt ud i det europæiske forsknings- og

teknologiudviklingsprogram og politik. Rådet er bekymret over, at finansiering af moniteringen af

biodiversiteten halter bagud i forhold til øvrige nationale moniteringsopgaver på miljøområdet og

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge den væsentligt. Rådet er tilfreds med

indsatsen med at strømline europæiske biodiversitetsindikatorer (SEBI- 2010), men understreger, at

de bør kompletteres med eksisterende indikatorer, som er designet til at vurdere fremskridt i

sektorpolitikerne. Rådet inviterer medlemslandene til at rapportere SEBI 2010 indikatorerne inden

udgangen af 2010 og beder Kommissionen om at lave en rapport medio 2011.

Kommissionen opfordres til at fortsætte etableringen af en teknisk EU platform for erhvervslivet

vedrørende biodiversitet, og Rådet tilskynder medlemslandene til at udvikle partnerskaber med

erhvervslivet om støtte til beskyttelse og bæredygtig anvendelse af biodiversitet.

Rådet gentager vigtigheden af at øge kendskabet til værdien af biodiversitet blandt interessenter og

den generelle offentlighed og tilskynder til yderligere kampagner herom i medlemslandene og i

Kommissionen. Rådet opfordrer til at udnytte 2010, FNs internationale år for biodiversitet, fuldt ud

til at fremme kendskab og viden og globale handlinger på alle niveauer.

Invasive arter

Rådet påpeger, at invasive arter er en stigende trussel mod den biologiske mangfoldighed,

økonomien og menneskers sundhed. De årlige omkostninger ved invasive arter anslås til mindst

12,7 mia. Euro i EU. Det understreges, at samarbejde mellem medlemslandene og Kommissionen er

nødvendig for en succesfuld indsats mod invasive arter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremhæves, at invasive arter ofte er introduceret bevidst, og at der er behov for regulering af

introduktionsvejene. Det bemærkes, at lovgivning vedrørende invasive arter er spredt og mangler

sammenhæng både på EU-niveau og hos de enkelte medlemslande.

Kommissionen anmodes om frem mod 2010 at udarbejde en EU strategi om invasive arter der

inddrager anbefalingerne i Biodiversitetskonventionens beslutninger og i den Europæiske strategi

udarbejdet under Bern-konventionen. Det påpeges, at denne strategi, der også kan indeholde nye

lovgivningselementer, skal indeholde følgende elementer: i) forebyggelse og

informationsudveksling, ii) tidlig og hurtig sporing, varsling og indsats, og iii) overvågning, kontrol

og indeslutning over lang tid.

Strategien bør indeholde en omfattende opgørelse over invasive arter i Europa (baseret på det EU

finansierede projekt DASIE’s liste) og metoderne til risikoanalyse for uønskede arter (Pest Risk

Analysis) som de f.eks. beskrives i den internationale plantebeskyttelses konventions (IPPC)

internationale standarder for at reducere risikoen for tilsigtet og utilsigtet introduktion af fremmede

arter.

De eksisterende EU-regler på plantesundhedsområdet er ikke egnede til at håndtere et bredt

spektrum af truslerne fra invasive arter, men disse eksisterende og veletablerede internationale

plantesundhedsregler bør udnyttes i videst muligt omfang til at undgå og bekæmpe invasive arter.

Der er akut behov for, at Kommissionen og medlemslandene i fællesskab udvikler et system til

tidlig varsling og hurtig indsats. Dette kan ske ved at opdatere lister over invasive arter og

samarbejde om biosikkerhed og kontrolforanstaltninger inden for EU og med nabolande.

Rådet påpeger samspillet mellem den fremtidige spredning af invasive arter og klimaændringer, der

vil blive fulgt af ændringer i jordbrugets anvendelse af nye arter og varieteter, Rådet inviterer

Kommissionen og medlemslandene til at søge at vurdere påvirkningen på invasive arter af

fremtidige EU og nationale policy initiativer samt handels- og landbrugs politik.

Endvidere lægger Rådet vægt på betydningen af at tage eksisterende finansieringskilder til

forskning, overvågning og bekæmpelse af invasive arter samt internationalt samarbejde om invasive

arter i betragtning, samt på medlemslandenes rolle i arbejdet med at øge offentlighedens

opmærksomhed og ansvarlighed og sikre offentlighedens deltagelse og engagement.

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet skal ikke udtale sig om rådskonklusionerne.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Konsekvenser for Danmark

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har ikke konsekvenser for dansk ret eller andre lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget har ikke umiddelbart økonomiske og erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle

konsekvenser, ligesom det ikke i sig selv har konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

I det omfang man fra dansk side imødekommer Rådets opfordring om at øge finansieringen til

overvågning af biodiversitet vil det medføre statsfinansielle konsekvenser, som vil skulle

finansieres efter gældende retningslinjer.

Afhængigt af ambitionsniveauet vil øget overvågning, kontrol og bekæmpelse have økonomiske

konsekvenser. Flere lande, herunder Danmark, har præciseret, at de internationale

plantesundhedsregler skal udnyttes til at undgå og bekæmpe invasive arter.

6. Høring

Forslaget har været forelagt Miljøspecialudvalget den 3. juni, hvilket har givet anledning til

følgende bemærkninger:

Landbrugsrådet bemærkede i henhold til krydsoverensstemmelse, at dette indgik i EU’s reform af

den fælles landbrugspolitik, og at det i den forbindelse var vigtigt at målrette relevante tiltag som en

del af en samlet indsats med henblik på at tage hånd om biodiversiteten.

7. Forhandlingssituationen

Forslaget har været behandlet i Rådets miljøgruppe den 6. april og den 11. maj, hvor der var generel

opbakning til rådskonklusioner om dels midtvejsevalueringen og dels invasive arter. Mange

delegationer ønskede teksten markant styrket i Biodiversitetshandlingsplanen og invasive arter,

mens få delegationer ønskede at svække rådskonklusionerne.

8. Dansk holdning

Danmark støtter generelt, at Rådet angiver retningslinjer for Kommissionens videre arbejde med

Biodiversitetshandlingsplanen baseret på Kommissionens analyse i midtvejsevalueringen af

handlingsplanen og i relation til invasive arter.

Danmark er enig i Natura2000 netværkets store betydning for biodiversitetspolitikken i EU og

støtter opfordringen til at færdiggøre indsatsen så dette gennemføres i hele EU og arbejde for, at

medlemslandene opfordres til at arbejde for at genoprette, og opretholde en gunstig bevaringsstatus

for arter og naturtyper.

Danmark finder det ikke hensigtsmæssigt, at de enkelte rådsformationer forsøger at præjudicere

udfaldet af forhandlingerne om de kommende finansielle perspektiver ved at udtale sig om hvilke

politikområder der bør opprioriteres efter 2014.

Danmark kan støtte, at Rådet understreger behovet for udviklingen af en global biodiversitetsvision

og post 2010 mål med henblik på vedtagelse på FN’s generalforsamling i september 2010 samt

behovet for senest medio 2010 at fastlægge en vision og målsætning for bevaring og bæredygtigt

forbrug af biodiversitet i EU post 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark er enig i Kommissionen udarbejder en rapport ved udgangen af 2009 om status for og

udviklingen i biodiversiteten, og ønsker at det understreges, at klare og målrettede foranstaltninger

for arter og naturtyper har vist sig at være effektive instrumenter til reduktion af tab i biodiversitet.

Danmark vil også arbejde for, at Kommissionen afrapporterer SEBI- 2010 indikatorerne ved

udgangen af 2009 baseret på de foreliggende data.

Danmark finder det relevant, at Kommissionen bliver i stand til at bestemme, hvor meget støtte der

opnås til biodiversitet fra såvel landbrugspolitikken som regionalpolitikken. Baseret på erfaringerne

fra midtvejsevalueringen vil Danmark arbejde for, at Kommissionen inden for den fælles

fiskeripolitik også bliver i stand til at måle de midler, der understøtter biodiversitetshensyn.

Danmark vil aktivt støtte, at der skabes større synergi mellem indsatsen for klimatilpasning og

afværgeforanstaltninger og beskyttelsen af biodiversitet, og at medlemslandene opfordres til at

vedtage foranstaltninger til bevaring og forbedring af økosystemerne. Danmark finder anledning til

at præcisere, at erstatning af fossile brændstoffer med produktion af biobrændsler ikke

nødvendigvis medvirker til en begrænsning af CO2 udledningen. Danmark vil arbejde for, at

vigtigheden af bæredygtighedskriterier der tager hensyn til biodiversiteten, ved anvendelse af

biobrændstof og biomasseproduktion understreges.

Kommissionens midtvejsevaluering henviser til, at Kommissionens hvidbog om klimatilpasning vil

lægge op til etablering af ”grønne infrastrukturer”. Danmark vil arbejde for, at Rådet - i tråd med

Kommissionens hvidbog om klimatilpasning – tilkendegiver sin støtte til etablering af grønne

infrastrukturer med fokus på forvaltning og bevarelse af vand og landressourcer samt biologiske

ressourcer med det formål at opretholde og genskabe sunde effektivt fungerende og

klimamodstandsdygtige økosystemer. Denne tilgang vil kunne resultere i en række win-win

situationer, der foruden at standse tabet af biodiversitet og økosystemforringelser også kan være

mere omkostningseffektive end traditionelle infrastrukturelle anlægsforanstaltninger mv.

Danmark vil lægge vægt på, at biodiversitetshensyn styrkes i sektorpolitikkerne, så det bl.a.

reflekteres i målene for disse politikker. Ifølge Kommissionens midtvejsevaluering savnes der viden

om omfanget af dette. Danmark vil derfor arbejde for, at det på Fællesskabs niveau bliver muligt at

måle integrationen af biodiversitet i andre sektorpolitikker, herunder specielt landbrug, fiskeri og

transport.

Danmark støtter, at medlemstaterne og Kommissionen opfordres til at forstærke

kommunikationsindsatsen med henblik på beskyttelse af biodiversitet og vil lægge vægt på, at

erfaringerne fra den internationale Naturbeskyttelsesorganisations, IUCNs Countdown 2010

initiativ bør inddrages i kommunikationsindsatsen efter 2010

Danmark støtter, at Rådet gentager sin bekymring over den globale afskovning med særligt fokus

på troperne, hvor problemet er mest udtalt (udtrykt i tidligere rådskonklusioner om afskovning fra

december 2008). Fokuseringen på bruttoafskovningen som en særligt alvorlig årsag til og indikator

for tab af biodiversitet bør fastholdes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark støtter, at der i relation til udviklingsbistand laves miljøvurderinger og vurdering af

virkningerne på miljøet ved planlægning af konkrete projekter. Disse vurderinger gennemføres i

stort omfang i dag, men langt fra alle behandler biodiversitetseffekterne. Danmark vil derfor arbejde

for at, at det præciseres, at disse analyser og vurderinger skal indeholde vurdering af effekterne på

biodiversiteten.

Danmark støtter, at biodiversitetens betydning for fattigdomsbekæmpelse understreges inden for

rammen af Paris-erklæringen, hvorefter Fællesskabet vil støtte den indsats, som dets partnerlande

gør for at integrere miljøet i udviklingsprocessen og hjælpe dem med at øge deres kapacitet til at

gennemføre multilaterale aftaler, herunder bl.a. støtte til gennemførelse af

biodiversitetskonventionen (CBD) som et middel til at standse tabet af biodiversitet.

Danmark støtter endvidere i hovedtrækkene de forslag, der er lagt frem af Formandskabet

vedrørende EU strategi om invasive arter. Danmark vil arbejde for, at Rådet beder Kommissionen

om i 2009 nærmere at uddybe fordele og ulemper i mulighederne i forhold til håndtering af invasive

arter (B, B+ og C), særlig for så vidt angår de administrative, økonomiske og naturmæssige

konsekvenser.