PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2954 - Økofin Bilag 1
Offentligt

18. juni 2009

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. juli 2009

Præsentation af formandskabets arbejdsprogram



Side 2

Følger

snarest

Følger

snarest

Politisk debat

(evt.) Opfølgning på Det Europæiske Rådsmøde den 18. og 19. juni 2009

Forberedelse af G20 møde



Udveksling af synspunkter

(evt.) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

a) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud for Litauen, Malta, Po-

len, Rumænien og Ungarn



Side 25

Følger

snarest

Side 30

Rådshenstillinger

b) Opdaterede Stabilitets- og Konvergensprogrammer for Slovenien, Slovaki-

et, Østrig, Belgien og Rumænien



Rådsudtalelser

(evt.) Anti-svigsaftale med tredjelande

Liechtenstein



Enighed om anti-svigsaftale

Enighed om forhandlingsmandat

Udvekslings af synspunkter

Side 33

Andre tredjelande

(evt.) Procyclicalitet



Eventuelt

Siden sidst

Ingen punkter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1:

Præsentation af formandskabets arbejdsprogram

Resumé

Det nye formandskab (Sverige) ventes på rådsmødet (ECOFIN) den 7. juli 2009, som det er

normal praksis, at fremlægge sit arbejdsprogram vedrørende ECOFIN’s arbejde.

Baggrund og Indhold

ECOFIN-arbejdsprogrammet for det svenske formandskab tager udgangspunkt i

formandskabets eget arbejdsprogram, som forventes offentliggjort i løbet af juni

2009, samt det fælles 18-måneders arbejdsprogram, som Frankrig, Tjekkiet og

Sverige udarbejdede forud for det franske formandskab i overensstemmelse med

Sevilla-konklusionerne fra 2002.

Det forventes, at det svenske formandskab vil have følgende overordnede priori-

teter for ECOFIN’s arbejde:

Den økonomiske og finansielle krise

Tilsyn med og regulering af finansielle markeder – opfølgning på De La-

rosiere-rapporten

Internationale klimaforhandlinger

Implementering af Lissabon-Strategien

Skatter og afgifter

Derudover har det svenske formandskab yderligere 2 prioriteter: Vedtagelse af

EU’s budget for 2001 samt aktiv EU deltagelse i G20-arbejdet.

1. Økonomisk og finansiel krise

Det svenske formandskab forventes i det kommende halvår have fokus på den

økonomiske og finansielle krise, herunder udfordringerne for medlemslandenes

offentlige finanser. Det konstateres at mange EU-lande havde et dårligt udgangs-

punktet for at håndtere krisen, i kraft af for svag konsolidering i gode tider, som

nu bidraget til endnu større budgetunderskud og gæld som følge af krisen. Derfor

vil det svenske formandskab fokuserer på exitstrategier og konsolidering af de

offentlige finanser på mellemlang sigt, herunder i lyset af de demografiske udfor-

dringer. Sidst på året ventes igangsættelse af proceduren for uforholdsmæssigt

store underskud for op mod 10 medlemslande, der i 2009 ventes at overstige Sta-

bilitets- og Vækstpagtens referenceværdi for budgetunderskud på 3 pct. af BNP.

Håndteringen af den stigende arbejdsløshed i EU forventes ligeledes at udgøre en

stor udfordring for det svenske formandskab, bl.a. at undgå at konjunkturelt be-

tingede ledighedsstigninger sætter sig i strukturelt højere ledighedsniveauer.

2. Tilsyn med og regulering af finansielle markeder – opfølgning på De Larosie-re-

rapporten

Overvågningen af den finansielle sektor forventes at være en central udfordring

det næste halve år. Det gælder især opfølgningen på De Larosiere-rapporten, her-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

under tiltag til hurtig gennemførsel af forslagene om mikro- såvel som makro

prudentiel overvågning af de finansielle markeder.

3. Internationale klimaforhandlinger

Det svenske formandskab ventes generelt at prioritere at EU’s positioner fastlæg-

ges således at de konstruktivt bidrager til, at der kan nås et konkret resultat i for-

bindelse med COP 15 i København.

4. Implementering af Lissabon-Strategien

I det kommende halve år ventes formandskabet at forberede oplæg til Lissabon-

Strategien efter 2010, herunder fokus på investeringer i human kapital samt forsk-

ning og udvikling, øge den eksterne og interne åbenhed samt forbedre miljøet for

virksomheder og innovation.

5. Skatter og afgifter

Formandskabet ventes generelt at fortsætte arbejdet med forenkling og moderni-

sering af skatte- og afgiftssystemerne med det mål at reducere de administrative

omkostninger og forbedre det Indre Marked. Det svenske formandskab ventes

primært at vil fokusere på forslagene om beskatning af opsparing og administrativ

bistand samt moms på finansielle ydelser. Det er også muligt at formandskabet vil

lægge op til en fortsættelse af drøftelsen om beskatningen af tobak.

Formandskabet vil muligvis sætte forslaget om revision af Energibeskatningsdi-

rektivet på dagsorden.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet

arbejdsprogram.

har ikke

udtalt

sig

om formandskabets ECOFIN-

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Det svenske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram har ikke i sig selv lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Det svenske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfi-

nansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på ECO-

FIN’s dagsorden i 2. halvår 2009 kan imidlertid have statsfinansielle eller lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Formandskabets ECOFIN-arbejdsprogram har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det svenske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram har ikke tidligere været

forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side kan man generelt støtte det svenske formandskabs arbejdsprogram

for ECOFIN i 2. halvår af 2009.

Andre landes holdninger

Rådet ventes at udtrykke generel støtte til det svenske formandskabs arbejdspro-

gram for ECOFIN i 2. halvår af 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Oversigt over løbende ECOFIN-sager og initiativer

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

Det svenske formandskabs

ECOFIN-arbejdsprogram

Overordnet økonomisk

politik – de integrerede

retningslinier (IG)

Traktatens artikel 99 EF

(kvalificeret flertal)

Det svenske formandskab ventes at præsentere sit arbejdsprogram for

det økonomiske og finansielle område på ECOFIN den 8. juni 2008.

Den centrale procedure i den økonomisk-politiske samordning i EU.

Processen følger den nye koordinationsprocedure, hvorefter Rådet på

baggrund af Det Europæiske Råds konklusioner skal vedtage ”et sæt

integrerede retningslinier bestående af to elementer: de overordnede

økonomisk-politiske retningslinier (BEPG) og retningslinierne for

beskæftigelsen (EG). Da BEPG er det generelle instrument for sam-

ordning af de økonomiske politikker, bør de fortsat omfatte hele vif-

ten af makro- og mikroøkonomiske politikker og beskæftigelsespoli-

tikkerne, for så vidt der er et samspil mellem disse og de økonomiske

politikker”. Dette er et led i midtvejsevalueringen af Lissabon-

strategien, der blev gennemført på forårstopmødet i marts 2005, hvor

det bl.a. blev besluttet, at reorganisere hele strategien efter en treårig

cyklus, inklusive den samlede pakke af retningslinier bestående af

BEPG’erne og EG’erne. Den igangværende cyklus for de integrerede

retningslinier, herunder BEPG’erne, dækker perioden 2008-2010.

ECOFIN har i første halvår af 2009 evalueret det første år af den an-

den treårige cyklus for de integrerede retningslinier 2008-2010, herun-

der

overordnede

økonomisk-politiske

retningslinier

(BEPG). Forberedelserne til næste runde af landespecifikke anbefa-

linger vil blive påbegyndt under det svenske formandskab mhp. fore-

læggelse for ECOFIN og DER i begyndelsen af 2010.

Det svenske formandskab vil tillige tage hul på forberedelse af Lissa-

bon-strategien efter 2010 (hvor den nuværende strategi formelt udlø-

ber), herunder eventuelle justeringer i indhold og governance. Formel-

le beslutninger om Lissabon-strategeine efter 2010 ventes først tid-

ligst i begyndelsen af 2010.

Traktatens artikel 104 EF

(kvalificeret flertal)

Proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud og Stabili-

tets- og Vækstpagten.

Eurolandene afleverer stabilitetsprogrammer og de øvrige medlems-

lande konvergensprogrammer. De opdaterede stabilitets- og konver-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gensprogrammer forventes behandlet af ECOFIN på mødet i juli

2009.

ECOFIN opnåede på et møde den 20. marts 2005 enighed om en

aftale om ’forbedring af implementeringen af Stabilitets- og Vækstpag-

ten’ i form af en rapport, som efterfølgende blev endosseret på Det

Europæiske Råd den 22.-23. marts 2005. Rapporten er herefter ud-

møntet i konkrete justeringer af Pagtens forordninger mv. Rådets for-

ordninger nr. 1055/2005 og 1056/2005, blev endelig godkendt den 27.

juni 2005. Den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og konver-

gens-programmerne blev godkendt i ECOFIN den 10. oktober 2005.

ECOFIN ventes under det svenske formandskab at fortsætte imple-

menteringen af den reformerede Stabilitets- og Vækstpagt, herunder at

vedtage udtalelser om medlemslandenes opdaterede stabilitets- og

konvergensprogrammer samt igangsætte proceduren for uforholds-

mæssigt store budgetunderskud for de lande der i 2008 og/eller 2009

skønnes at overstige referenceværdierne for de offentlige finanser.

Makroøkonomisk dialog

(Køln-processen)

Møde med deltagelse af repræsentanter fra ECOFIN, Rådet (social- og

arbejdsministre), ECB og arbejdsmarkedets parter. Dialogen afholdes i

forbindelse med ECOFIN to gange årligt.

EU’s budget for 2010: På Rådsmødet den 5. maj 2009 præsenterede

Kommissionen ECOFIN for et foreløbigt udkast til EU’s budget for

2010. Forud for dette havde ECOFIN på mødet den 10. marts 2009

vedtaget en række prioriteter for det kommende års budget, bl.a. vedr.

budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning. ECOFIN foreta-

ger sin første behandling af budgetforslaget den 10. juli 2009 og den

anden behandling den 19. november 2009. Det endelige budget vedta-

ges af Europa-Parlamentet i december.

Review: Som en del af DER-aftalen fra december 2005 om EU’s fi-

nansielle perspektiver for 2007-2013 vedtog man at foretage en til-

bundsgående gennemgang (review) af EU’s budget, herunder både

udgifts- og indtægtsside. I den forbindelse opfordredes Kommissionen

til at fremlægge en rapport/hvidbog i 2008/9 til efterfølgende diskus-

sion i Rådet. Kommissionen gennemførte i 2007/8 en offentlig hø-

ring, hvortil Danmark afgav bidrag i april 2008. Processen er siden

blevet forsinket, og Kommissionens hvidbog forventes nu tidligst at

foreligge til november 2009 og muligvis først på den anden side af

nytår. Kommer Kommissionens hvidbog i tide, forventes det svenske

formandskab på DER i december at søge at få vedtaget procedure-

konklusioner for den videre behandling af reviewet.

Danmark vil støtte det svenske formandskab i at opnå (procedu-

Budgetsager

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

re)konklusioner om reviewet, og ser i øvrigt frem til en dyberegående

diskussion af de grundliggende principper i EU’s budget. I øvrigt kan

henvises til den danske regerings høringssvar af 15. april 2008.

På mødet i ECOFIN den 2. december 2009 forventes Revisionsretten

at præsentere sin årsberetning for regnskabsåret 2008 med tilhørende

revisionserklæring. Herefter behandles beretningen i Rådets budgetud-

valg og Coreper med henblik på udarbejdelse af henstilling fra Rådet

til Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge til Kommissionen

for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 276, stk. 1 i EF-traktaten.

Henstillingen forventes vedtaget i ECOFIN i februar 2010.

Bedre regulering

ECOFIN ventes i 2. halvår af 2009 at fortsætte det arbejde med bedre

regulering som igangsattes i december 2004.

Det ventes, at

også

det svenske formandskab vil fokusere på reduktion

af administrative byrder som et element i formandskabets overordnede

målsætning om at skabe et mere konkurrencedygtigt EU.

Kommissionen forventes fortsat at prioritere bedre regulering og at

udgive en meddelelse i oktober 2009 om status for indsatsen, herunder

information om måling af de administrative byrder på de 13 priorite-

rede områder. Målingerne viser, at der er identificeret byrder for 115 –

130 mia. EURO. Målingerne viser også, at selskabsret og moms er de

mest byrdetunge målte områder som Kommissionen der-

for har udarbejdet regelforenklingsforslag til. Kommissionen forventer

at fremsætte yderligere 22 forslag til byrdereduktion under denne

Kommissions mandat. Samlet set forventer Kommissionen, at de ad-

ministrative byrder kan lettes med ca. 30 mia. EURO

Statistik

På ECOFIN den 28. november 2006 vedtog Rådet, på baggrund af

den Økonomiske og Finansielle Komités (EFC) statusrapport på stati-

stikområdet, konklusioner som fremhæver nødvendigheden af reduk-

tioner af de administrative byrder forårsaget af statistikrapportering i

EU. Desuden opfordrede ECOFIN til, at Kommissionen fortsætter

sine analyser af mulighederne for at overgå til et ”Single Flow”-system

for intern varehandel i EU, således at handler mellem to EU-lande

alene afrapporteres af det eksporterende land.

På ECOFIN den 13. november 2007 drøftedes reduktionen af de sta-

tistiske byrder og Rådet anerkendte det arbejde, der er blevet iværksat,

men opfordrede samtidig Kommissionen til at fremskynde arbejdet.

ECOFIN drøftede endvidere rammerne for statistisk produktion og

vedtog en beslutning om oprettelsen af et rådgivende organ og et råd-

givende udvalg herom.

Det er muligt, at der vil blive fulgt op på det rådgivende organ og ud-

valg i løbet af 2. halvår 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteområdet

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

Skattepakken

Traktatens artikel, 94EF

(enstemmighed)

EU-landene indgik den 1. december 1997 principaftale om skat-

tepakken, dvs.

Beskatning af opsparing (rentebeskatningsdirektivet)

Beskatning af renter og royalties og

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning.

ECOFIN vedtog skattepakken (rentebeskatningsdirektivet og

rente-/royaltydirektivet samt en rådsresolution om rentebeskat-

ning og adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning) den 3. juni

2003.

Rentebeskatningsdirektivets (Direktiv 2003/48/EF) ikrafttræden

afhang af aftaler dels mellem EU og fem tredjelande (herunder

Schweiz), dels mellem hvert EU-land og ti områder tilknyttet UK

og Nederlandene. ECOFIN konstaterede den 7. juni 2005, at

forudsætningerne for direktivets ikrafttræden den 1. juli 2005 var

opfyldt, og alle 40 parter i direktivet og rentebeskatningsaftalerne

vil anvende direktivet med virkning fra denne dato.

For punkt 1, 2 og 3 henvises til nedenfor.

Efter rentebeskatningsdirektivet skal medlemsstaterne sikre be-

Rentebeskatningsdirektivet skatningen af indkomst fra opsparing ved (automatisk) udveks-

ling af oplysninger om rentebetaling fra en medlemsstat til en

fysisk person i en anden stat. Belgien, Luxembourg og Østrig har

dog en undtagelse, så de skal sikre beskatningen ved at opkræve

kildeskat af rentebetalingen. Overgangsordningen løber, indtil

Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino accep-

terer, at disse 3.-landes skattemyndigheder skal give skattemyn-

dighederne i EU’s medlemsstater oplysninger om rentebetalinger

fra 3.-landene til personer i medlemsstaterne, når medlemsstater-

ne anmoder om disse oplysninger.

Efter rentebeskatningsdirektivets artikel 18 skal Kommissionen

hvert tredje år aflægge rapport til Rådet om, hvorledes direktivet

virker, og eventuelt foreslå Rådet de ændringer af direktivet, som

måtte være nødvendige for bedre at sikre en reel beskatning af

indtægter fra opsparing og fjerne uønskede konkurrencefordrej-

ninger.

Kommissionen fremlagde en foreløbig rapport for ECOFIN 14.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

maj 2008 om erfaringen med direktivets virkninger. Kommissio-

nen fremlagde den endelige rapport til Rådet den 15. september

2008.

Kommissionen har herefter den 13. november 2008 fremsat for-

slag til direktiv om ændring af rentebeskatningsdirektivet. Der

foreslås en række tekniske ændringer for at sikre direktivets ef-

fektivitet.

Forslaget blev forelagt for ECOFIN i december 2008. I 1. halvår

2009 har en arbejdsgruppe drøftet forslaget, og det tjekkiske

formandskab har forelagt en fremskridtsrapport forud for ECO-

FIN 10. juni 2009.

Sagen ventes drøftet i ECOFIN i 2. halvår af 2009.

Renter og royalties

Traktatens artikel 94EF

(enstemmighed)

Direktivet om rente-/royaltybetalinger mellem forbundne selska-

ber i forskellige EU-lande blev vedtaget af ECOFIN den 3. juni

2003 som led i vedtagelsen af den samlede skattepakke, jf. oven-

for.

Kommissionen fremsatte 30. december 2003 et forslag til æn-

dring af rente-/royaltydirektivet. Kommissionen foreslog en præ-

cisering af direktivet, således at et EU-lands pligt til at undlade

kildebeskatning af renter og royalties bliver betinget af, at det

selskab, der modtager betalingen i et andet EU-land, er omfattet

af en effektiv beskatning i dette land.

ECOFIN kunne den 7. juni 2005 ikke opnå enighed om det fore-

slåede ændrings-direktiv, idet et medlemsland ikke kunne accep-

tere forslaget.

Efterfølgende har en arbejdsgruppe drøftet sagen og et nyt kom-

promisforslag, som kunne accepteres af det pågældende med-

lemsland, men ikke af et andet medlemsland.

Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2009.

Adfærdskodeks for er-

hvervsbeskatning

Mellemstatslig aftale af 1.

december 1997.

Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre

skadelig skattekonkurrence inden for selskabsbeskatningen, vare-

tages af EU’s adfærdskodeksgruppe, der løbende påser, at EU-

landene ophæver eller ændrer deres ordninger, som er i strid med

kodeksen (Rollback), og at EU-landene ikke indfører nye ordnin-

ger i strid med kodeksen (Standstill). Desuden har gruppen set på

EU-landenes regler og praksis for transfer pricing og udveksling

af information. Endelig har gruppen drøftet procedurer for dens

beslutninger og andre opgaver.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ECOFIN godkendte den 3. juni 2003 en rapport fra adfærdsko-

deksgruppen om gennemført eller planlagt afvikling af eksiste-

rende skadelige ordninger. Rådet godkendte, at ændringerne –

som beskrevet i rapporten – var tilstrækkelige og gav tilladelse til

tidsbegrænsede forlængelser af visse ordninger efter den princi-

pielle afviklingsfrist ved udgangen af 2005.

ECOFIN har efterfølgende løbende modtaget rapporter om ar-

bejdet i adfærdskodeksgruppen senest 2. december 2008

Gruppen påbegyndte i 1. halvår 2009 behandlingen af et fremti-

digt arbejdsprogram, som ligger udover rollback og standstill,

nemlig anti-misbrug, gennemsigtighed og informationsudveksling

i sager om interne transaktioner mellem koncernforbundne sel-

skaber (transfer pricing), administrativ praksis og forholdet til 3.-

lande. Denne del af arbejdsprogrammet planlægges afsluttet i 2.

halvår 2010.

Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2009.

Selskabsbeskatning

Traktatens artikel 94

EU-kommissionen udsendte i 2001 en meddelelse på baggrund

af undersøgelser af selskabsbeskatningen i EU.

Økonomi- og finansministrene havde på deres uformelle møde i

september 2004 en generel drøftelse vedr. mulighederne for en

fælles selskabsskattebase. Det blev i den forbindelse besluttet at

nedsætte en teknisk arbejdsgruppe, der skulle undersøge mulig-

heder for og konsekvenser ved etablering af en fælles konsolide-

ret selskabsskattebase i EU (Common Consolidated Corporate

Tax Base (CCCTB)).

Kommissionen præsenterede på ECOFIN den 28. november

2006 en meddelelse om det hidtidige arbejde i arbejdsgruppen og

planerne for det videre arbejde.

Forslaget omfatter selskaber, som har aktivitet i flere medlems-

stater. I dag kan et selskab med aktivitet i flere medlemsstater

blive beskattet i alle disse stater efter deres forskellige skatteregler

og under hensyn til de bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskom-

ster. Forslaget medfører, at selskaber kan opgøre en samlet skat-

tepligtig indkomst efter ét sæt fælles EU-regler. Indkomsten for-

deles mellem de berørte stater efter en fordelingsnøgle. Hver stat

beskatter den del af selskabets indkomst, som henføres til staten.

Det er kun metoden til beregning af skattepligtig indkomst, der

er fælles. Hver medlemsstat bestemmer selv sin skattesats.

Formålet med ordningen er at reducere de administrative byrder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for selskaber med grænseoverskridende aktivitet, gøre det lettere

at gennemføre grænseoverskridende omstruktureringer og hindre

dobbeltbeskatning inden for EU.

Kommissionen havde planer om i efteråret 2008 at fremsætte

forslag til udformning af den fælles selskabsskattebase, men initi-

ativet er udskudt.

Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2009.

Kommissionens meddelel-

ser om direkte beskatning

Kommissionen sendte Rådet tre meddelelser af 19. december

2006 om Koordinering af medlemsstaternes systemer for direkte

beskatning i det indre marked (KOM(2006)823/824/825).

I den første meddelelse redegjorde Kommissionen for baggrun-

den for meddelelserne. Personer og selskaber, som har grænse-

overskridende aktiviteter, kan blive udsat for diskrimination,

dobbeltbeskatning eller øgede administrative omkostninger. Det

udgør en hindring for grænseoverskridende etablering, aktivitet

og investering. En fælles konsolideret selskabsskattebase

(CCCTB), jf. ovenfor, er en systematisk måde til at fjerne disse

grundlæggende skattehindringer på. Imidlertid vil CCCTB ikke

omfatte personer og ikke nødvendigvis alle selskaber og/eller alle

EU-lande, og der er derfor behov for mere målrettede tiltag på

kort og mellemlangt sigt. Der er bl.a. behov for at sikre, at EU-

landenes skattesystemer fungerer bedre sammen, både for at

undgå de skattemæssige hindringer for grænseoverskridende ak-

tivitet mv. og for at hindre en udhuling af EU-landenes skatte-

grundlag.

Desuden er der efter Kommissionens opfattelse behov for vej-

ledning om betydningen af de principper, der følger af EF-

domstolens afgørelser, for så vidt angår direkte beskatning.

De to andre meddelelser vedrører to områder, hvor de nuværen-

de skattesystemer kan medføre sådanne skattemæssige hindrin-

ger, nemlig

den skattemæssige behandling af underskud i grænse-

overskridende tilfælde,

fraflytningbeskatning, dels når en person flytter fra et

EU-land til et andet, dels når et selskab flytter aktiver fra

anvendelse i et EU-land til et andet.

I den førstnævnte meddelelse foreslår Kommissionen en under-

søgelse af mulighederne for en effektiv og bindende mekanisme

til løsning af problemer med international dobbeltbeskatning

inden for EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ECOFIN tog på mødet den 27. marts 2007 meddelelserne til

efterretning.

ECOFIN har den 2. december 2008 vedtaget en Råds-resolution

med anbefalinger vedr. fraflytningsbeskatning.

Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2009.

7) (Administrativt samar-

bejde)

Kommissionen fremsatte 2. februar 2009 forslag til nyt bistands-

direktiv. Forslaget har som formål at styrke, forenkle og på visse

punkter udvide medlemsstaternes udveksling af oplysninger, som

er nødvendige for korrekt beskatning. Den vigtigste ændring er,

at bankhemmelighed ikke længere skal kunne hindre udveksling

af oplysninger.

Det ny bistandsdirektiv skal erstatte direktiv 77/799/EØF, som

er ændret mange gange siden 1977.

I 1. halvår 2009 har en arbejdsgruppe drøftet forslaget.

Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2009.

8) (Inddrivelse)

Kommissionen fremsatte 2. februar 2009 forslag til et nyt inddri-

velsesdirektiv. Forslaget har som formål at effektivisere med-

lemsstaternes samarbejde med inddrivelse af udenlandske for-

dringer vedr. skatter og afgifter. Anvendelsesområdet foreslås

udvidet til at omfatte alle skatter og afgifter samt obligatoriske

socialsikringsbidrag.

Det ny inddrivelsesdirektiv skal erstatte direktiv 76/308/EØF,

som kodificeret ved direktiv 2008/55/EF.

I 1. halvår 2009 har en arbejdsgruppe drøftet forslaget.

Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2009.

9) Anti-svigsaftaler med

europæiske 3.-lande

EU og dens medlemsstater har indgået en anti-svigsaftale med

Schweiz, som har til formål at bekæmpe svig til skade for deres

finansielle interesser. Aftalen går bl.a. ud på udveksling af oplys-

ninger til bekæmpelse af svig vedr. bl.a. moms og told, men ikke

vedr. direkte skat.

Kommissionen og Liechtenstein har forhandlet om en tilsvaren-

de aftale, som også skal omfatte svig vedr. direkte skat. Forhand-

lingerne har hidtil ikke ført til en aftale på grund af uenighed om

betydningen af Liechtensteins regler om bankhemmelighed og

særligt snævre definition af skattesvig, som ikke omfatter mang-

lende selvangivelse af indtægter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Liechtenstein har nu afgivet erklæring over for OECD om, at

landet vil give andre lande oplysninger vedr. direkte beskatning,

herunder også bankoplysninger. Liechtenstein har indgået aftale

med USA herom.

Kommissionens forhandlingerne med Liechtenstein ventes gen-

optaget i 2. halvår 2009. På sigt ventes forhandlinger om ændring

af anti-svigsaftalen med Schweiz, så den også omfatter direkte

skat, samt indledning af tilsvarende anti-svigsaftaler med Andor-

ra, Monaco og San Marino.

Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2009.

10)

Nedsat moms

Der blev uden drøftelse på Rådsmødet (miljø) den 22. december

2003 vedtaget konklusioner om forlængelse af forsøgs-ordningen

for nedsat moms på arbejdskraftintensive tjenesteydelser (moms-

direktivets bilag IV). ECOFIN traf den 10. februar 2004 formel

beslutning om en to-årig forlængelse med udløb 31. december

2005.

Der blev indgået en politisk aftale om nedsat moms på ECOFIN

den 24. januar 2006. Som opfølgning herpå vedtog ECOFIN den

14. februar 2006 uden drøftelse en ændring af direktivet om ned-

sat moms, der bl.a. indebærer, at ordningen vedrørende reduce-

rede momssatser for arbejdskraftintensive ydelser (bilag IV) for-

længes til den 31. december 2010, at alle medlemslande fik mu-

lighed for at søge om anvendelse af bilag IV inden 31. marts

2006, samt at Kommissionen inden udgangen af juni 2007 op-

fordres til at præsentere ECOFIN og Europa-Parlamentet for en

rapport om virkningerne af nedsat moms på lokale tjenesteydel-

ser med hensyn til beskæftigelse, økonomisk vækst og indre mar-

ked. Analyserne skulle gennemføres af en uafhængig økonomisk

tænketank.

Kommissionen har i 2. halvår 2007 fremlagt denne rapport. Sam-

tidig har den i en meddelelse skitseret et oplæg til principper for

anvendelse af nedsat moms i EU-landene fra 1. januar 2011.

ECOFIN vedtog 4. december 2007 at vende tilbage til sagen i

2008 for bl.a. at drøfte, om nedsat moms er et egnet instrument

til at nå sektorpolitiske mål.

På ECOFIN den 4. december 2007 opnåede man enighed om en

forlængelse af nogle af de nye medlemslandes ordninger om ned-

satte momssatser frem til 31. december 2010.

ECOFIN drøftede bl.a. den 2. december 2008 og den 10. marts

2009 Kommissionens direktivforslag af juli 2008 om mulighed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for nedsat moms på lokale ydelser. På det sidstnævnte møde ved-

tog ECOFIN en del af Kommissionens forslag. Det drejer sig i

hovedsagen om at gøre muligheden for at anvende nedsat moms

på arbejdskraftintensive ydelser (de omtalte ydelser i bilag IV)

permanent. Endvidere, at anvendelsesområdet for nedsatte

momssatser også udvides med restaurantydelser. Der var samti-

dig enighed om ikke at gennemføre de resterende dele af Kom-

missionens forslag.

I tilslutning hertil afgav 8 medlemsstater, herunder Danmark, en

erklæring. Det hedder heri bl.a., at alle fremtidige afgørelser om

nedsatte momssatser bør begrænse de nedsatte momssatsers

samlede omfang.

11)

Moms på rejsebureauer

12) Postmoms

Forslaget har været behandlet i Rådets Fiskalgruppe i 2002 og

2003. Forhandlingerne forventes ikke genoptaget i 2. halvår 2009.

Kommissionen har i 2003 fremsat forslag om ændring af moms-

direktivet, så samtlige postydelser bliver momspligtige. Forslaget

har to hovedelementer: 1) Direktivets gældende momsfritagelse

for ”det offentlige postvæsens ydelser” ophæves, og 2) medlems-

staterne vil kunne vælge at anvende en nedsat momssats (mindst

5 pct.) for standard postydelser (adresserede forsendelser op til 2.

kg).

Forslaget har været drøftet i 2003 og 2004 uden enighed. Drøf-

telserne ventes genoptaget i 2. halvår 2009.

13)

Forskellige ændringer af

momsdirektivet

Kommissionen har i november 2007 fremsat forslag til forskelli-

ge ændringer i momsdirektivet. Det vedrører bl.a. momsfritagelse

for leverancer til fællesforetagender inden for forskning m.v.

oprettet efter traktatens artikel 171 og justering af reglerne om

momsfradrag for byggemoms.

ECOFIN den 9. juni 2009 konstaterede politisk enighed om

formandskabets kompromisforslag. Det inddrager løsøre i juste-

ringen af reglerne om momsfradragsret. Europa-Parlamentet skal

derfor udtale sig om forslaget igen, inden Rådet kan behandle det

med henblik på endelig vedtagelse.

14)

Momsfritagelsen for bank-

og forsikringsydelser

Kommissionen har i november 2007 fremsat forslag til justerin-

ger i momsdirektivets regler om momsfritagelse for bank- og

forsikringsydelser. Samtidig har Kommissionen fremsat forslag til

rådsforordning med gennemførelsesbestemmelser herom.

Formålet med forslagene er at ajourføre reglerne under hensyn til

den udvikling, der er sket siden 1970’erne, og at gøre reglerne

klarere. Endvidere foreslås det bl.a., at medlemsstaterne skal til-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lade finansielle virksomheder frivillig momsregistrering for salg af

finansielle ydelser, der aktuelt er momsfri.

Forslaget har været behandlet på arbejdsgruppeniveau i 2008 og

1. halvår 2009. ECOFIN den 3. juni og 2. december 2008 samt 9.

juni 2009 har taget fremskridtsrapporter fra formandskaberne om

arbejdet til efterretning. Drøftelserne ventes fortsat i 2. halvår

2009.

15)

Bekæmpelse af svig

Kommissionen har den 2. juni 2006 fremsendt en meddelelse til

bl.a. ECOFIN om behovet for at udvikle en koordineret strategi

mod den fiskale svig. På ECOFIN den 28. november 2006 ved-

toges konklusioner, som lægger vægt på vigtigheden i at bekæm-

pe skattesvig og som anerkender behovet for en fælles anti-svig

strategi som kan komplementere de nationale bestræbelser på

dette område. Rådet opfordrede Kommissionen til at forberede

en sådan strategi med vægten lagt på en styrkelse af medlemslan-

des sanktionsmuligheder over for svindlere, bedre beskyttelse af

medlemslandenes momsindtægter samt bedre og hurtigere in-

formationsdeling medlemslandene imellem.

På ECOFIN den 5. juni 2007 præsenterede Kommissionen en

foreløbig rapport om arbejdet og de forslag, der undersøges. På

det grundlag vedtog ECOFIN konklusioner, der opfordrer

Kommissionen til dels at fremsætte visse af forslagene inden

årets udgang med henblik på vedtagelse i Rådet inden udgangen

af 2008, dels at prioritere undersøgelserne af de øvrige forslag

med henblik på en rapport til Rådet inden årets udgang.

På ECOFIN den 4. december 2007 fremlagde Kommissionen en

meddelelse med afrapportering om det hidtidige arbejde og over-

vejelser om fokus for det videre arbejde. ECOFIN vedtog kon-

klusioner, som støtter retningen i Kommissionens arbejde.

ECOFIN den 4. oktober 2008 vedtog en opfordring til Kommis-

sionen om at fremsætte forslag om retsregler vedrørende opret-

telse af ”Eurofisc” – dvs. et decentralt netværk mellem EU-

landene med henblik på særlig hurtig udveksling af oplysninger

om momssvig.

På møderne 28. november 2006 og 5. juni 2007 samt på uformelt

ECOFIN 20.-21. april 2007 har mulighederne for at ændre

momssystemet som led i svigsbekæmpelsen ligeledes været drøf-

tet. På ECOFIN den 5. juni 2007 vedtog Rådet konklusioner, der

opfordrer Kommissionen til inden årets udgang at komme med

en teknisk analyse af to forslag til ændringer: Dels at EU-landene

vil kunne vælge at indføre generel omvendt betalingspligt for

moms af indenlandske B2B-leverancer (herunder et eventuelt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pilotprojekt herom i en medlemsstat), dels indførelse af moms i

afgangslandet for grænseoverskridende vareleverancer B2B inden

for EU.

Kommissionen har februar 2008 præsenteret en foreløbig analy-

se.

På møderne 4. marts og 14. maj 2008 har ECOFIN drøftet kon-

klusioner vedrørende det videre arbejde med ændringer af

momssystemet for at bekæmpe momssvig. Der blev ikke vedta-

get konklusioner. Det hænger sammen med uenighed om en

eventuel opfordring fra Rådet til Kommissionen om forslag an-

gående et pilotprojekt vedrørende generel omvendt betalings-

pligt.

Der forventes ikke yderligere initiativer i 2. halvår 2009.

16)

Forslag vedrørende svigs-

bekæmpende foranstalt-

ninger

Kommissionen har marts 2008 fremsat forslag til en række æn-

dringer i momsdirektivet og forordningen om administrativt

samarbejde på momsområdet. Hovedsigtet er, at skattemyndig-

hederne skal have hurtigere angivelsesoplysninger om moms fra

virksomhederne, og at der skal ske hurtigere udveksling af så-

danne oplysninger mellem medlemsstaterne. Bl.a. foreslås det, at

den særlige angivelse af varesalg til erhvervskunder i andre EU-

lande skal ske månedligt i stedet for, som i dag, kvartalsvis.

ECOFIN nåede 4. november 2008 til politisk enighed om et

kompromisforslag.

Kommissionen har november 2008 fremsat et forslag, der består

af to dele: Del I med en stramning af proceduren for fritagelse

for importmoms i tilfælde, hvor varer skal videre fra det første

EU-importland til et endeligt EU-importland. Og del II med et

forslag om, at sælger i én medlemsstat under visse omstændighe-

der bliver medhæftende for købers momsbetaling i en anden

medlemsstat (grænseoverskridende solidarisk hæftelse). På

ECOFIN den 9. juni 2009 opnåedes der politisk enighed om del

I og om at udskille del I til endelig vedtagelse nu. ECOFIN ved-

tog samtidig en konklusion om, at arbejdet med del II skal fort-

sætte. Dette forventes at ske i 2. halvår 2009.

I januar 2009 har Kommissionen fremsat forslag om reglerne

vedrørende momsfaktura. Dette forslag indeholder elementer

vedrørende både bekæmpelse af svig og harmonise-

ring/regelforenkling (der henvises til omtale straks nedenfor un-

der nr. [12a]).

I 2. halvår 2009 ventes det, at Kommissionen fremsætter yderli-

gere forslag. Forslagene forventes bl.a. at angå dels fælles mini-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mumstandarder for medlemsstaternes regler med hensyn til

momsregistrering og afmelding fra registrering, dels et arrange-

ment, hvor medlemsstaterne får adgang til visse virksomhedsdata

i andre medlemsstaters databaser.

17) Forslag vedrørende

momsfaktura

Kommissionen har januar 2009 fremsat forslag til revision af

momsdirektivets regler vedrørende momsfaktura.

Med sigte på forenkling foreslår Kommissionen yderligere har-

monisering af regler for udstedelse af faktura, for de oplysninger,

der skal angives i en faktura og for opbevaring af fakturaer. I den

sammenhæng foreslår Kommissionen også, at momsreglerne

vedrørende anvendelse af elektroniske fakturaer ”liberaliseres”,

så særkrav til dem skal ophæves, og de behandles på samme må-

de som papirfakturaer.

Med sigte på bekæmpelse af svig foreslår Kommissionen dels en

harmonisering af tidspunktet for momsens forfald for grænse-

overskridende leverancer, dels at fradragsret for moms fremover

alene skal kunne udøves på grundlag af en momsfaktura.

Behandlingen af forslaget er indledt 1. halvår 2009, og drøftelser-

ne ventes at fortsætte 2. halvår 2009.

18)

Kommissionen fremsatte i juli 2005 et direktivforslag om har-

Registreringsafgift og årlig monisering af visse regler om ejerafgift og registreringsafgift af

ejerafgift for motorkøretø- biler.

jer

Forslaget blev drøftet på ECOFIN 13. november 2007, hvor der

var bred skepsis over for EU-rammebestemmelser vedrørende

CO2-differentiering af bilafgifter.

Drøftelserne forventes ikke genoptaget i 2. halvår 2009.

19)

Punktafgifter på alkohol

ECOFIN den 28. november 2006 drøftede forslag til justeringer

af minimumssatserne for alkoholbeskatning. Desuden drøftedes

muligheden for vedtagelse af en mekanisme for automatisk infla-

tionskorrektion af satserne. Skønt der med få undtagelser var

generel tilslutning til en justering af minimumssatserne, lykkedes

det ikke at opnå enighed.

Rådet opfordrede således Kommissionen til at udfærdige en ana-

lyse af alkoholbeskatning, herunder udviklingen i konkurrencesi-

tuationen og niveauet for alkoholpriser og -afgifter. Analysen skal

også se på en mere smidig procedure for regelmæssige beslutnin-

ger, der kan inflationskorrigere minimumssatsen.

I 1. halvår 2009 har formandskabet uformelt sonderet mulighe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

derne for en genoptagelse af drøftelserne i Rådet uden yderligere

analyser fra Kommissionen. Det er usikkert, om drøftelserne

genoptages i 2. halvår 2009.

20)

Punktafgifter på tobaksva-

rer

Kommissionen har juli 2008 fremsat forslag til ændringer af di-

rektiverne om tobaksafgifter. Kommissionen foreslår bl.a. grad-

vise forhøjelser frem til 1. januar 2014 af minimumsafgifterne på

cigaretter og rulletobak. Endvidere foreslår den regulering med

inflationen af minimumafgifterne på cigarer/cigarillos og pibeto-

bak pr. 1. januar 2010.

Efter behandling på arbejdsgruppeniveau 2. halvår 2008 og 1.

halvår 2009 drøftede ECOFIN den 5. maj 2009 flere kompro-

misforslag fra formandskabet uden at nå til enighed. Det ventes,

at forhandlingerne fortsætter i 2. halvår 2009.

21)

Kommerciel diesel

Kommissionen fremsatte i marts 2007 et forslag om at hæve de

eksisterende EU-minimumssatser for afgifter på kommerciel

diesel (også kaldet gasolie). Samtidig blev det foreslået at hæve

minimumsafgiften for blyfri benzin.

Forslaget har været drøftet på arbejdsgruppeniveau i 2007 og i

2008. Der har været afholdt et enkelt arbejdsgruppemøde under

fransk formandskab, som dog ikke førte til større fremskridt bl.a.

på grund af satsniveauet. Det forventes at forslaget ville blive

indarbejdet i forslaget om en revision af energibeskatningsdirek-

tivet, der forventes fremsat i begyndelsen af 2009.

22)

Revision af ener-

giafgiftsdirektivet

Kommissionen forventes at fremsætte et forslag til revision af

energibeskatningsdirektivet i 2. halvår 2009

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det finansielle område

Sag/initiative/hjemmel

Forløb/status

Handlingsplanen for de fi- Kommissionens hvidbog om den fremtidige politik for finansielle

nansielle markeder + ECO- tjenesteydelser 2005-2010 om nye EU initiativer om finansielle tje-

FIN´s "roadmap" + G20

nesteydelser samt udformningen af nye initiativer udbygget med de

arbejdsplaner (roadmaps), der fremgår af rådserklæringer fra ECO-

FIN. På globalt niveau arbejdes i G20-regi bl.a. for mere effektiv

regulering af de finansielle markeder. Det svenske formandskab vil

repræsentere EU på G20 møder i andet halvår af 2009.

Arbejdet med clearing og afvikling af værdipapirhandelen, forventes

at fortsætte.

Kommissionen har bebudet, at der kommet et nyt direktivforslag

om delvis harmonisering af reglerne for omsætning af værdipapirer

med henblik på at gøre grænseoverskridende handel mere sikker og

effektiv. Forslaget vil formentlig kunne fremsættes i december 2009

eller i begyndelsen af 2010.

Direktiv om solvenskrav til Der blev opnået enighed om forslaget mellem Rådet og Europa-

forsikringsselskaber (Solvens Parlamentet i april 2009. Forslaget træder i kraft i 2012.

II)

Kommissionen har den 27. maj at fremlagt et udspil vedr. en euro-

pæisk finansiel tilsynspakke. Pakken indeholder forslag vedr. to nye

”Lamfalussy-processen”/

elementer i den samlede europæiske tilsynsarkitektur.

Larosiére-gruppen

Det ene element i tilsynspakken er etableringen af et europæisk råd

for systemisk risiko (European Systemic Risk Council - ESCR), hvis

opgave det vil være at overvåge og vurdere systemisk risiko på tværs

af alle finansielle markeder og alle medlemslande. Det andet element

i tilsynspakken er etableringen af et europæisk system for finansielt

tilsyn (European System of Financial Supervision - ESFS), hvor de

tre eksisterende tilsynssamarbejdsgrupper omdannes til egentlige

myndigheder med mere ansvar, legale beføjelser og flere ressourcer.

Kommissionen foreslår, at den nye struktur træder i kraft i løbet af

2010, hvilket vil indebære fremlæggelse af og enighed om de nød-

vendige forslag til ændringer i lovgivningen i løbet af 2. halvår 2009.

Ændring af direktivet om Der er opnået enighed mellem Ministerrådet og Europa-Parlamentet

investeringsforeninger m.m. i februar 2009 om forslaget.

(UCITS)

Direktivet skal være gennemført i medlemslandene senest den 1. juli

2011.

’Clearing og afvikling’

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Alternative investerings-

fond/Hedge fonde

Kommissionen har fremsat forslag til direktiv om forvaltere af al-

ternative investeringsfonde

Forslaget indeholder en regulering af de

forvaltere (administrationsselskaber), der markedsfører og admini-

strerer alternative investeringsfonde.

Ved investeringsfonde forstås i forslaget enhver form for investe-

ringsenhed eller investeringsfællesskab uanset den benyttede juridi-

ske samarbejdsform. Alternative investeringsfonde omfatter ikke

alene kapitalfonde og hedgefonde, men også alle andre former for

fællesskaber, hvor flere foretager investeringer i fællesskab.

Ved administrationsselskab forstås et selskab, der gennemfører alle

forretningsmæssige dispositioner i en investeringsenhed og optræder

dermed som ”direktion” i enheden på grundlag af indgåede aftaler,

vedtægter el. tilsvarende.

Direktivet indeholder blandt andet bestemmelser om godkendelse

og autorisation af administrationsselskaber samt åbenhed om cen-

trale økonomiske forhold i de alternative investeringsenheder.

Forslaget indeholder også regler om samarbejde om tilsyn med ad-

ministrationsselskaber

Grønbog om finansielle tje-

nesteydelser i detailleddet

KOM(2007)226

Kommissionen offentliggjorde den 30. april 2007 en grønbog om

finansielle tjenesteydelser i detailleddet i det indre marked.

Kommissionen mener, at integrationen af det indre marked for

finansielle tjenesteydelser i detailleddet kan videreudvikles gennem:

Øget konkurrence.

Fælles regler på visse områder forventes at

øge konkurrencen på tværs af grænser og give forbrugerne kon-

krete fordele i form af lavere priser og flere valgmuligheder,

Øget forbrugertillid.

Dette forventes opnået gennem en til-

strækkelig, ensartet forbrugerbeskyttelse, og ved information om

tilsynskontrol af de finansielle udbydere, således at forbrugerne

kan være trygge ved produkter udbudt fra udbydere i andre

medlemslande

Styrkelse af forbrugernes evne til at gennemskue finansiel-

le produkter (”finansiel viden”).

Formidlingen af den rette in-

formation skal finde sted på rette tid og således at forbrugerne

har mulighed for at anvende informationen til at træffe finansiel-

le valg.

http://ec.europa.eu/internal_market/finservices-retail/docs/policy/com_2007_226_da.pdf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen udsendte den 29. april en meddelelse om ”Packaged

retail Investment Products. I meddelelsen orienteres om det kom-

mende arbejde med at skabe ensartede informationsregler m.v. om

sammenlignelige finansielle tjenesteydelser. fortsætter i 2009 arbej-

det med de initiativer, der er nævnt i hvidbogen.

Der forventes ikke nye initiativer i form af direktivforslag under det

svenske formandskab.

Hvidbog om boligfinansi-

ering (realkredit)

Kommissionen har den 18. december 2007 fremsat en hvidbog om

boligfinansiering (realkredit), der argumenterer for, at der vil kunne

opnås både samfundsmæssige fordele samt fordele i form af et stør-

re produktudbud med delvist harmoniserede regler ved en tilnær-

melse af reglerne om boligfinansiering i EU-landene.

I Hvidbogen gennemgår Kommissionen 12 initiativer, som den vil

tage i perioden 2008-2010. Blandt initiativerne vil være et forslag til

direktiv, der regulerer 1) tilbagebetaling før tid, 2) oplysninger som

låntager skal have inden låneaftalen indgås, 3) oplysninger om låne-

omkostninger og 4) adgang til oplysninger om kreditoplysninger om

lånerne.

Der forudses ikke initiativer på dette område under det svenske

formandskab.

Single Euro Payment Area

(SEPA)

SEPA er en ny infrastruktur for betalinger i euro mellem pengeinsti-

tutter i EU/EØS og Schweiz. Infrastrukturen skal gøre det muligt at

foretage grænseoverskridende betalingstjenester i Europa lige så

hurtigt og billigt, som når der er tale om indenlandske betalingstje-

nester.

Der forudses ikke initiativer på dette område under det svenske

formandskab.

Kreditvurderingsbureauer

Forordningen stiller krav om registrering og tilladelse til at drive

virksomhed for alle kreditvurderingsbureauer, der ønsker, at deres

ratings benyttes af finansielle virksomheder i EU som led i opgørel-

sen af deres solvenskrav



indfører en række konkrete bestemmelser om, hvordan et

kreditvurderingsinstitut skal håndtere interessekonflikter



skal skabe tillid til, at kreditvurderingsbureauernes ratings er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



af høj kvalitet, og at gennemsigtigheden i forhold til bruger-

ne forbedres

indfører et offentligt tilsyn med overholdelsen af disse

krav.

Forordningen blev vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet i april

2009

Dialog med 3. lande om et

Kommissionen drøfter et tættere samarbejde med en række lande –

nordatlantisk / globalt finan- først og fremmest USA – om at fjerne restriktioner for den frie ud-

sielt marked

veksling af finansielle tjenesteydelser.

Kommissionen ventes løbende at orientere ECOFIN om fremskrid-

tene i disse forhandlinger.

Revision af e-pengedirektivet Forslaget blev vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet i april 2009.

Direktivet træder i kraft i efteråret 2011.

Hvidbog om

en hvidbog om

redskaberne til tidlig inter-

vention for at forhindre en

krise

Kommissionen ventes i juli at offentliggøre en hvidbog om

redska-

berne til tidlig intervention for at forhindre en krise. Hvidbogen

bl.a. berører det nuværende direktiv om likvidation af kreditinstitut-

ter.

Der forudses tidligst initiativer i 2010.

To opdateringer af direktiv

Kommissionen ventes i starten af juli at fremsætte et forslag til æn-

om kapitalkrav til kreditinsti- dring af CRD. Forslaget vedrører bl.a. en revision af markedsrisiko,

tutter m.fl. (CRD)

behandling af komplekse

værdipapirsikrede produkter

og aflønning.

Forslaget forventes vedtaget under det svenske formandskab.

Kommissionen ventes i efteråret at fremsætte et andet forslag til æn-

dring af CRD. Forslaget vedrører bl.a. en styrkelse af likviditetssty-

ringsregler, indførelse af modcykliske kapitalbuffere samt fjernelse af

lande-diskretioner og -optioner i reglerne. Forslaget ventes ikke vedta-

get under det svenske formandskab.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2:

(evt.) Opfølgning på Det Europæiske Rådsmøde den

18. og 19. juni 2009

[Følger snarest]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3:

[Følger snarest]

Forberedelse af G20 møde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4a:

(evt.) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

- Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

for Litauen, Malta, Polen og Rumænien

Resumé

ECOFIN ventes på det kommende rådsmøde at vedtage beslutninger under Traktatens artikel

104.6 om eksistens af uforholdsmæssigt store underskud og henstillinger under Traktatens arti-

kel 104.7 om korrektion af uforholdsmæssigt store underskud inden for en given frist for Litau-

en, Malta, Polen, Rumænien, og Ungarn.

Baggrund

Den globale finansielle krise og økonomiske nedgang har medført betydelig for-

værring af offentlige budgetsaldi og gældskvoter i EU. På basis af Kommissionens

forårsprognose fra maj 2009, vurderes 11 lande allerede at have overskredet Trak-

tatens referenceværdi på 3 pct. af BNP i 2008, og op mod 21 EU-lande forventes i

2009 at have underskud på de offentlige budgetter, der overskrider referencevær-

dien,

jf. figur 1.

Figur 1

Offentlig saldo, 2008-2010

Pct. af BNP

-2

-4

-6

-8

-10

-12

-14

-16

-2

-4

-6

-8

-10

-12

-14

-16

Saldo 2008

Saldo 2009

Saldo 2010

Kilde: Kommissionens forårsprognose maj 2009.

Kommissionens seneste prognose fra maj 2009 peger på en forringelse af den

gennemsnitlige offentlige saldo i EU-landene, som udgør knap 4 pct. af BNP i

2009 og godt 1 pct. af BNP i 2010, dvs. ca. 5 pct. af BNP samlet i 2009-2010. Det

gns. underskud ventes således at komme op på ca. 6 pct. af BNP i 2009 og knap

7�½ pct. af BNP i 2010,

jf. figur 1.

En del af forværringen af de offentlige finanser

skyldes bl.a. finanspolitiske lempelser i forbindelse med national implementering

af den europæiske økonomiske genopretningsplan, der blev vedtaget i december

2008 for at stimulere den økonomiske aktivitet i EU. Hertil kan lægges virkningen

fra de automatiske stabilisatorer bl.a. i form af reducerede skatteindtægter og vok-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sende sociale overførsler. Herudover har de fleste EU-lande implementeret finan-

sielle redningspakker, som kan belaste de offentlige finanser fremover. Det be-

mærkes endvidere, at nogle lande ikke i tilstrækkelig grad har benyttet de senere

års gunstige konjunktursituation til at konsolidere de offentlige finanser, hvilket

indebærer, at udgangspunktet for de offentlige finanser er dårligere, end det kunne

have været.

Indhold

Kommissionen lægger op til, at ECOFIN i første omgang iværksætter procedurer

vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for lande, der vurderes allerede i

2008 at have overskredet referenceværdien for budgetsaldoen på 3 pct. af BNP.

Lande der skønnes at overskride i 2009, ventes først at indgå i proceduren for

uforholdsmæssigt store underskud senere på året evt. i november. Der er tidligere

iværksat procedurer og vedtaget henstillinger for Frankrig, Spanien, Irland, Un-

garn, Grækenland og UK, og de seneste tal viser nu at yderligere 5 lande (Litauen,

Letland, Malta, Polen og Rumænien) vurderes at overskride referenceværdien i

2008, hvoraf Litauen, Malta, Polen og Rumænien ventes at indgå i proceduren

snarest. På ECOFIN den 7. juli 2009 ventes også en drøftelse en ny rådshenstil-

ling til Ungarn, i følge Traktatens artikel 104.7.

Kommissionen har nu udarbejdet rapporter for de 4 lande i henhold til Traktatens

artikel 104.3, som specificerer, at Kommissionen skal levere en rapport, hvis et

land ikke opfylder kravene vedr. offentlige budgetunderskud og/eller gældskvoter.

EFC har derefter drøftet Kommissionens rapporter i henhold til Traktatens artikel

104.4, der angiver, at EFC skal afgive udtalelser på baggrund af de udarbejdede

rapporter. Kommissionen og EFC vurderer for de 4 lande, at der foreligger ufor-

holdsmæssigt store underskud, idet der ikke er tale om exceptionelle omstændig-

heder, og idet underskuddene ikke opfylder dobbelt-betingelsen om at være tæt på

og kun midlertidigt over 3 pct. af BNP,

jf. tabel 1.

Derfor ventes Kommissionen

op til det næste EFC møde ultimo juni 2009, at fremsætte henstillinger vedr. hhv.

Litauen, Malta, Polen og Rumænien, der lægger op til dels rådsbeslutninger vedr.

eksistensen af uforholdsmæssigt store underskud (jf. Traktatens artikel 104.6) og

dels rådshenstillinger til de enkelte lande med henblik på at bringe situationen med

uforholdsmæssigt store underskud til ophør (jf. Traktatens artikel 104.7).

Henstillinger til de enkelte medlemslande indebærer 1) en frist på 6 måneder for

iværksættelse af

effektive tiltag

til strukturelle budgetforbedringer, 2) en frist for kor-

rektion af det uforholdsmæssigt store underskud, der skal være bragt ned under 3

pct. af BNP året efter, medmindre der foreligger

særlige omstændigheder,

som kan

begrunde en frist på to år eller mere samt 3) en anbefalet årlig forbedring af den

strukturelle saldo, som er konsistent med fristen, og som skal udgøre mindst 0,5

pct. af BNP. Henstillingerne kan også indeholde mindre bindende anbefalinger

om f.eks. særlige udfordringer for det pågældende land.

Det ventes, at de kommende udkast til henstillinger til Litauen, Malta, Polen, Ru-

mænien samt Ungarn vedr. korrektion af budgetunderskuddene vil ligge på linje

med de henstillinger, der er rettet til den række af medlemslande, som under kri-

sen allerede blev omfattet af proceduren. Ved de allerede igangsatte procedurer er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det fastslået, at krisen for de fleste lande udgør

særlige omstændigheder,

som kan be-

grunde flerårige frister, og der er dannet præcedens for et hovedprincip om, at

relativt store underskud leder til relativt lange tidsfrister, men relativt ambitiøse

krav til årlig strukturelle budgetforbedringer. De særlige omstændigheder gør sig

gældende for Frankrig, Spanien, Irland og UK, som har fået tidsfrister, der inde-

bærer behov for årlig nominel budgetforbedring på mellem 1 og op til over 2 pct.

af BNP, for at få underskuddet ned under 3 pct. indenfor den givne frist, og krav

til strukturelle budgetforbedringer, der skønnes at være konsistente hermed.

Tabel 1

Offentlig saldo og gæld

(pct. af BNP)

2008

saldo

gæld

saldo

gæld

saldo

gæld

saldo

gæld

saldo

gæld

-3,2

15,6

-4,7

64,1

-3,9

47,1

-5,4

13,6

-3,4

73,0

2009

-5,4

22,6

-3,6

67,0

-6,6

53,6

-5,1

18,2

-3,4

80,8

2010

-8,0

31,9

-3,2

68,9

-7,3

59,7

-5,6

22,7

-3,9

82,3

Litauen

Malta

Polen

Rumænien

Ungarn

Kilde: Kommissionens forårsprognose maj 2009

Hjemmelsgrundlag

Iværksættelsen af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud har hjemmel i

Traktatens artikel 104.6. Vedtagelsen af henstillinger om at bringe situationen med

et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør inden for en given frist har hjemmel

i artikel 104.7.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Sikring af sunde og holdbare

offentlige finanser i EU-landene vil imidlertid understøtte vækst og beskæftigelse i

Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter iværksættelsen af proceduren for uforholdsmæssigt store un-

derskud under Traktatens artikel 104.6 for alle lande, der overskrider Traktatens

referenceværdi for underskud på den offentlige budgetsaldo på 3 pct. af BNP.

Regeringen støtter endvidere vedtagelsen af henstillinger under Traktatens artikel

104.7, der indeholder anbefalinger om en konsolideringsstrategi for korrektion af det

uforholdsmæssigt store underskud inden for en given frist.

Iværksættelsen af proceduren for alle lande er vigtigt i forhold til at give støtte til

lande, der står over for væsentlige udfordringer i forbindelse med at sikre sunde og

holdbare offentlige finanser. Der lægges vægt på at konsolideringsstrategierne er

tilstrækkeligt ambitiøse til at sikre hurtigt og effektiv konsolidering. En tilgang, hvor

lande med størst underskud får længere frister for korrektion, men forpligter sig til

større årlige budgetforbedringer, kan støttes.

Andre landes holdninger

Der ventes bred enighed om iværksættelse af proceduren for uforholdsmæssigt

store underskud på basis af de nævnte principper.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4b:

(evt.) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

- Opdaterede Stabilitets- og Konvergensprogrammer

for Slovenien, Slovakiet, Østrig, Belgien og Rumæ-

nien

[Følger snarest]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5a-b:

(evt.) Anti-svigsaftale med tredjelande – Liechten-

stein og andre tredjelande

Resumé

På ECOFIN den 7. juli 2009 ventes en drøftelse af EU’s anti-svigsaftaler med tredjelande,

herunder indgåelsen af en anti-svigsaftale med Liechtenstein samt forhandlingsmandater til lig-

nende aftaler med Andorra, Monaco, San Marino og Schweiz.

Baggrund og indhold

ECOFIN vedtog den 9. juni 2009 rådskonklusioner, der fremhæver betydningen

af god regeringsførelse på skatteområdet, særligt i forhold til øget gennemsigtig-

hed, udveksling af oplysninger og fair skattekonkurrence med henblik på at sikre

lige konkurrencevilkår og bekæmpe skattesvig. Konklusionerne vedrører både

initiativer inden for EU samt EU’s aftaler med tredjelande. ECOFIN opfordrede

bl.a. Kommissionen til hurtigt at afslutte de igangværende forhandlinger om en

anti-svigsaftale med Liechtenstein og noterede sig Kommissionens hensigt om at

fremsætte forhandlingsmandater til lignende anti-svigsaftaler med Andorra, Mo-

naco, San Marino og Schweiz.

Forhandlinger om en anti-svigsaftale med Liechtenstein

Kommissionen fik i 2006 mandat til at forhandle med Liechtenstein om en aftale

mellem EU og Liechtenstein til bekæmpelse af svig og enhver anden ulovlig akti-

vitet til skade for parternes finansielle interesser. Aftalen skal medføre, at parterne

skal bistå hinanden med udveksling af oplysninger vedrørende told- og landbrugs-

lovgivning, moms samt indirekte og direkte skatter – både som led i gensidig ad-

ministrativ bistand og gensidig retshjælp.

Under forhandlingerne fremkom den tyske sag om tyske borgeres bankkonti i

liechtensteinske banker, som ejerne ikke havde oplyst til de tyske skattemyndighe-

der. Efter Liechtensteins lovgivning betegnes det ikke som skattesvig at undlade at

selvangive indtægter til skattemyndighederne. Myndighederne i Liechtenstein kan

endvidere ikke gennemtvinge et pålæg til en liechtensteinsk bank om at fremsende

oplysninger, hvis banken nægter at udlevere oplysningerne. Det fremgik også, at

myndighederne i Liechtenstein kun vil yde bistand i sager om skattesvig, som de-

fineret efter liechtensteinsk lovgivning, men ikke i tilfælde som den tyske sag, hvor

en skattepligtig i et EU-land har undladt at give sine skattemyndigheder oplysnin-

ger om en bankkonto i en liechtensteinsk bank.

I december 2008 indgik USA en aftale med Liechtenstein, som sikrer reel infor-

mationsudveksling og opfylder OECD’s standarder for informationsudveksling på

skatteområdet – indeholdt i artikel 26 af OECD’s skattemodelkonvention, som

indebærer informationsudveksling på anmodning.

I november 2008 opfordrede ECOFIN Kommissionen til – på baggrund af det

gældende mandat – at genoptage forhandlingerne med Liechtenstein med henblik

på at opnå forbedringer og yderligere garantier for at sikre reel administrativ bi-

stand og adgang til oplysninger, herunder i forhold til såkaldte ”Stiftungs” (inve-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

steringsinstitutter). I opfølgning herpå vedtog ECOFIN i februar 2009 rådskon-

klusioner, som anmodede Kommissionen om at fortsætte forhandlingerne med

Liechtenstein med henblik på at opnå en mere effektiv aftale.

Den 12. marts 2009 – forud for G20-mødet den 2. april – fremkom Liechtenstein

med en erklæring om, at man forpligtede sig til fuld implementering af OECD’s

standarder for informationsudveksling, og at man i den forbindelse ville fortsætte

forhandlingerne med EU om en revideret anti-svigsaftale.

Der vurderes at være fremskridt i Kommissionens forhandlinger med Liechten-

stein, og man forventer at kunne nå til enighed om en aftale, der sikrer informati-

onsudveksling på anmodning i overensstemmelse med OECD’s standarder med

henblik på effektiv administrativ bistand på skatteområdet og bekæmpelse af skat-

teunddragelse.

På ECOFIN den 7. juli 2009 ventes Kommissionen at give en status for forhand-

lingerne. Hvis der inden ECOFIN er opnået enighed om en endelig aftaletekst,

ventes en anti-svigsaftale med Liechtenstein vedtaget.

Forhandlingsmandater med Andorra, Monaco, San Marino og Schweiz

I perioden op til G20-mødet den 2. april 2009 i London tilkendegav en række

lande, at man ville forpligte sig til OECD’s standarder for transparens og informa-

tionsudveksling på skatteområdet. I lyset af sådanne erklæringer fra Andorra, Mo-

naco, San Marino og Schweiz ventes Kommissionen at udarbejde forhandlings-

mandater til anti-svigsaftaler med disse lande på linje med den aftale, der ventes

indgået med Liechtenstein. Aftalerne skal således omfatte informationsudveksling

på skatteområdet efter anmodning i overensstemmelse med OECD’s standarder –

både som led i gensidig administrativ bistand og gensidig retshjælp.

På ECOFIN-mødet den 7. juli 2009 er det muligt, at Kommissionen vil forelægge

forhandlingsmandater.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

En effektiv anti-svigsaftale med Liechtenstein og øvrige tredjelande vil medvirke

til at sikre overholdelsen af dansk lovgivning. Aftalen vurderes ikke at nødvendig-

gøre ændringer af dansk lovgivning.

Statsfinansielle konsekvenser

En effektiv anti-svigsaftale med Liechtenstein og øvrige tredjelande vil bl.a. med-

virke til at imødegå skattesvig og deraf afledt provenutab.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbare samfundsøkonomiske konsekvenser, men initiativer til at

forhindre skatteunddragelse vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om en anti-svigsaftale med Liechtenstein blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg den 31. oktober 2008 forud for ECOFIN den 4. november samt den 6.

februar 2009 forud for ECOFIN den 10. februar 2009. Sagen om god regeringsfø-

relse på skatteområdet blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 30. april 2009

forud for ECOFIN den 5. maj 2009 samt den 4. juni 2009 forud for ECOFIN den

9. juni 2009.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter, at ECOFIN intensiverer arbejdet for at bekæmpe skattesvig,

herunder i forbindelse med EU’s aftaler med tredjelande.

Regeringen støtter vedtagelsen af en anti-svigsaftale med Liechtenstein. Regeringen

lægger vægt på, at en aftale med Liechtenstein skal være effektiv til at imødegå svig.

Det er ikke hensigtsmæssigt at indgå en aftale, hvor EU indirekte accepterer, at

finansielle institutioner i Liechtenstein anvendes til aktiviteter, der har karakter af

skattesvig i forhold til andre lande. EU bør indgå en anti-svigsaftale med Liech-

tenstein, som er mindst ligeså effektiv som den aftale USA for nyligt har indgået

med Liechtenstein, der opfylder OECD’s standarder og sikrer reel informations-

udveksling.

Regeringen støtter Kommissionens hensigt om at iværksætte forhandlinger med

Andorra, Monaco, San Marino og Schweiz med henblik på at indgå anti-

svigsaftaler på linje med den ventede aftale med Liechtenstein. Det er vigtigt at

fremskynde processen med henblik på at udnytte det internationale momentum i

forhold til bekæmpelse af skatteunddragelse og landenes nylige tilkendegivelser

om at leve op til OECD’s standarder for informationsudveksling på skatteområ-

det.

Andre landes holdninger

Der ventes generel opbakning til indgåelsen af en effektiv anti-svigsaftale med

Liechtenstein, der sikrer informationsudveksling i overensstemmelse med

OECD’s standarder.

Der ventes endvidere støtte til forhandlingsmandater til lignende aftaler med An-

dorra, Monaco, San Marino og Schweiz fra en række lande. Enkelte lande ventes

at foretrække en bilateral tilgang til informationsudveksling på skatteområdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6:

Resumé

(evt.) Procyclicalitet

På baggrund af en rapport fra en EFC arbejdsgruppe (Working Group Procyclicality) ventes en

overordnet drøftelse på det kommende ECOFIN af mulige tiltag til at reducere procyklicalitet.

Med procyklikalitet forstås i denne sammenhæng at samspillet i den finansielle sektor leder til at

høj/lavkonjunturer forstærkes.

Baggrund

Som opfølgning på det uformelle ECOFIN i september 2008 oprettede EFC en

arbejdsgruppe vedrørende procyklikalitet i den finansielle sektor (Working Group

on Procyclicality). Arbejdsgruppen er ved at færdiggøre en rapport, der ventes

drøftet på det kommende ECOFIN-møde.

Emnet behandles i en række internationale fora - herunder FSB (Financial Stabili-

ty Board), Basel komiteen og IASB (International Accounting Standards Boards)-

blandt andet på opfordring fra G20. Arbejdsgruppen ventes i sin rapport bl.a. at

overveje de forslag som de internationale fora arbejder på.

Indhold

De eksisterende tilsynsregler adresserer primært risici i de enkelte finansielle insti-

tutioner (mikrotilsyn) og kun i begrænset omfang risici på et aggregeret niveau

(makrotilsyn). Regler, der isoleret set i forhold til den enkelte institution har syntes

hensigtsmæssige, har haft uhensigtsmæssige konsekvenser og ledt til selvforstær-

kede negative spiraler, når mange har foretaget samme handlinger. Således har

samspillet mellem de eksisterende tilsyns- og regnskabsregler i den nuværende

krise bl.a. tilskyndet enkeltinstitutioner til at reducere egne risici gennem handlin-

ger, der på aggregeret niveau har påvirket den finansielle stabilitet negativt og for-

stærket konjunkturerne.

Konjunkturerne forstærkes også af, at de eksisterede regler kan give indtryk af at

risici er lavere i gode tider og lavest på tidspunkter, hvor de reelt er højst, nemlig

tæt på toppen af en konjunktur.

Disse fænomener omfattes af begrebet procyklikalitet. Med procyklikalitet forstås

at samspillet i den finansielle sektor og samspillet mellem den finansielle sektor og

realøkonomien leder til at høj/lavkonjunkturer forstærkes. Dette sker især gennem

feedback mekanismer. Effekten af procyklikalitet vil bidrage til eller i værste fald

kunne skabe finansiel ustabilitet med deraf følgende omkostninger for samfundet.

Penge- og finanspolitik centrale for at håndtere konjunkturerne, men disse emner

er uden for arbejdsgruppens mandat. Rapporten ventes at foreslå tiltag, der kan

reducere procykliske tendenser i den finansielle regulering samt modcykliske tiltag

i relation til den finansielle sektor, i form af makroovervågning og opfølgning

herpå, modcykliske”buffers” (dynamiske hensættelser, reserver og kapital) og

rammer for aflønning.

I arbejdsgruppens rapport ventes både forslag om automatiske og diskretionære

tiltag til at reducere procyklikalitet. Automatiske tiltag kan adressere forventelige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

risici og vil ske primært gennem at opbygge buffers i gode tider, der kan nedbrin-

ges i dårlige tider. Diskretionære tiltag vil bl.a. være nødvendige i forhold til at

adressere nye risici.

Vedr. makroovervågning

Arbejdsgruppen ventes at støtte ECOFINs beslutning på mødet i juni om at ska-

be et ”European Systemic Risk Council” (ESRC). ESRC skal overvåge systemiske

risici og hvor nødvendigt give anbefalinger eller råd om de tiltag, der skal tages for

at dæmpe eventuelle risici, dvs. diskretionære tiltag. Arbejdsgruppen ventes at

fremhæve behovet for særligt at overvåge udviklingen i risici i den ikke-regulerede

sektor samt udviklingen i risici som følge af finansielle innovationer eller ændrin-

ger i reglerne for den finansielle sektor.

Vedr. modcykliske buffers

Arbejdsgruppen ventes at støtte en automatisk oparbejdelse af buffers i gode ti-

der, der kan nedbringes i dårlige tider. Tanken er at kræve opsparing i bankerne i

gode tider, således at en nedsparing kan ske i dårlige tider uden at bankernes mi-

nimumssolvens trues. Det kan ske i form af 1) dynamiske hensættelser i låneporte-

føljen, 2) dynamiske kapitalreserver i låneporteføljen, 3) reserver for aktiver som

er vanskelige at værdisætte, og 4) mindre procykliske kapitalkrav.

dynamiske hensættelser i låneporteføljen

Ved dynamiske hensættelser inddrages forventelige generelle konjunkturtab på

udlån på baggrund af historiske data. Dette betyder, at når man yder langsigtede

lån i gode tider skal der tages hensyn til, at vi formentlig skal gennem dårlige tider

inden lånet er tilbagebetalt. Der skal herved tages hensyn til forventede begiven-

heder som vil påvirke kundernes betalingsevne, og ikke som i dag kun begivenhe-

der som allerede er indtruffet. Fordelen er bl.a. en prisfastsættelse, der tager højde

for hele konjunkturforløbet idet der hensættes til forventede tab. Dermed undgås

en overvurdering af indtjeningen i gode tider. Dertil kommer at risici for investo-

rer, ledelse mv. synliggøres, hvilket må forventes at have positive adfærdseffekter

og i sig selv reducere procyklikalitet. Dynamiske hensættelser vil kræve ændringer

af regnskabsstandarderne, idet disse i dag tager udgangspunkt i faktiske identifice-

ret/pådraget tab (”incurred losses”). Dynamiske hensættelser kan anvendes i for-

hold til de finansielle institutionernes låneporteføljer.



dynamiske kapitalreserver for låneporteføljen

Dynamisk kapitalbuffers er en særlig reserve, der har samme sigte som dynamiske

hensættelser. I modsætning til hensættelser, så reducerer kapitalbuffere ikke over-

skuddet i gode tider, og modgår tilsvarende ikke bundlinjeeffekten i dårlige tider. I

forhold til dynamiske hensættelser kræver det ikke ændringer i regnskabsstandar-

derne.



reserver for aktiver, som er vanskelige at værdisætte (justering af ”fair va-

lue”)

Det overvejes om der skal sættes reserver til side for aktiver i gode tider, når der er

usikkerhed om prisfastsættelsen. Prisfastsættelsen af aktiver er væsentlig også når

de ikke handles, fordi de afspejler aktivernes værdier. Hvis værdierne falder redu-



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ceres bankernes resultat og egenkapitalen. Fordelen er at reserverne tager højde

for usikkerhed samt at risici for investorer, ledelse mv. synliggøres hvilket må for-

ventes at have positive adfærdseffekter. Det anføres, at sådanne reserver vil kræve

ændringer af regnskabsstandarderne. De nævnte reserver er relevante for aktiver

(fx obligationer)i bankernes handelsbeholdning.

Mindre procykliske kapitalkrav

Ved at gøre kapitalkravene mindre afhængig af de aktuelle økonomiske vilkår op-

nås, at kapitalkravene ikke stiger i dårligere tider. Kapitalkravene kan endog gøres

decideret modcykliske. Det er imidlertid afgørende for sådanne modcykliske kapi-

talkrav, at både tilsynsmyndigheder og markedet vil acceptere en nedsparing i dår-

lige tider. Hvis det ikke er tilfældet vil kapitalopsparingen ikke være en buffer, der

kan virke modcyklisk, men reelt et højere kapitalkrav

. Modcykliske kapitalkrav

kan være et supplement til eller en erstatning for dynamiske hensættelser og reser-

ver.



Vedr. sunde rammer for aflønning

Det vurderes at rammerne for aflønning i de senere år - der særligt har fokuseret

på kortsigtsgevinster - kan have øget procyklialiteten gennem understøttelse af

incitamenter til overdreven risikosøgning og gearing. For at reducere den potenti-

elle procykliske effekt ventes rapporten at støtte Kommissions anbefalinger om at

koble aflønning til bankernes langsigtede resultater. Der lægges op til, at tilsyns-

myndigheder kan kræve højere kapitalkrav ifald aflønningsrammerne tilskynder til

kortsigtet adfærd.

Det ventes, at ECOFIN vil drøfte rapportens konklusioner og anbefalinger.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rapporten har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Rapporten har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rapporten har ikke i sig selv have samfundsøkonomiske konsekvenser. Rapporten

bidrager til refleksioner om hvorledes læren fra den nuværende krise skal anvendes til

at ændre rammerne for den finansielle sektor, således at procykliske tendenser redu-

Kapitalen vil da kun komme til anvendelse ved konkurs eller anden afvikling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ceres. Konkrete forslag vil af relevante parter blive udarbejdet med det formål at

reducere fremtidige samfundsøkonomiske tab som følge af procyklikalitet.

Høring

Rapporten sendes ikke i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Den finansielle sektors modstandsdygtighed i forhold til fremtidige kriser skal øges. I

overensstemmelse med den politiske aftale om kreditpakken støtter regeringen, at

der indføres modcykliske elementer i reguleringen af den finansielle sektor således at

reguleringen understøtter opbygning af buffers i gode tider, der kan anvendes i dårli-

ge tider.

Andre landes holdninger

Andre landes holdninger til rapporten kendes endnu ikke. Men det ventes at andre

lande støtter op om at introducere modcykliske elementer i den finansielle regulering,

herunder på linje med G20s anbefalinger fra efteråret 2008.