PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2956 - landbrug og fiskeri Bilag 2
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

2. juli 2009

FVM 674

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2009

____________________________________________________________________

Formandskabets arbejdsprogram for andet halvår af 2009

- Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Side 3

Forslag om optagelse og ikke-optagelse af aktivstoffer på bilag I i direktivet om plante-

beskyttelsesmidler

- Vedtagelse/Politisk enighed

KOM (2009) 240

KOM (2009) 241

KOM (2009) 242

KOM (2009) 244

Side 6

(Evt.) Forslag til Rådets forordning om afvigelse fra Rådets forordning (EF) nr.

1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter

og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen),

for så vidt angår interventionsperioderne i 2009 og 2010 for smør og skummetmælks-

pulver

- Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Side 6

Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale

Udvalg og Regionsudvalget om en sammenhængende strategi for europæisk landbrugs-

forskning

- Præsentation

KOM (2008) 862

Side 9

Kommissionens ledsagedokument til hvidbogen tilpasning til klimaændringer: et euro-

pæisk handlingsgrundlag: tilpasning til klimaændringer: en udfordring for EU’s land-

brug og landdistrikter

- Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2009) 147

Side 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til for-

brugerne

Tidlig forelæggelse

KOM (2008) 40

Side 18

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 43/2009 for så vidt an-

går fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande, og

forslag om udelukkelse af visse fartøjsgrupper fra fiskeriindsatsregimet i kapitel III i

forordning nr. 1342/2008

Tidlig forelæggelse

KOM-dokument foreligger ikke

Side 30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 13. juli 2009

Formandskabets arbejdsprogram for andet halvår af 2009

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Det svenske formandskab har 3 overordnede prioriteter i rådet (landbrug og fiskeri): ”bæredygtigt

fiskeri”, ”fødevarer og klima – globale udfordringer” og ”husdyrproduktion og dyresundhed”. Af

de 3 prioriteter rangerer arbejdet med de utilsigtede konsekvenser af klimaændringerne højest. Det

er dog særligt på fiskeriområdet, at der lægges op til vedtagelse af egentlige lovforslag med den nye

fiskerikontrolforordning og TAC/kvoter for 2010. Formandskabets program forventes ikke i sig selv

at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Baggrund

Sverige overtog den 1. juli 2009 formandskabet for EU. Formandskabstrojkaen består i andet halvår

af 2009 endvidere af de afgåede formandskabslande Frankrig og Tjekkiet.

Programmet er sat på dagsordenen med henblik på præsentation på det kommende rådsmøde (land-

brug og fiskeri) den 13. juli 2009.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Formål og indhold

Fødevaresager

Drøftelserne om forslaget til revision af forordningen om nye fødevarer (novel food) vil fortsætte

under det svenske formandskab med henblik på at finde en løsning i andenbehandlingen af forsla-

get. Novel food-reglerne omfatter godkendelse af nye fødevarer inden markedsføring heraf i EU.

Ved nye produkter forstås i den nuværende forordning fødevarer og fødevareingredienser, der ikke

har været anvendt til konsum i nævneværdigt omfang i EU før maj 1997. Det svenske formandskab

vil forsøge at få forslaget vedtaget i december 2009.

Forhandlingerne om en ny forordning om de generelle mærkningsregler vil ligeledes fortsætte under

svensk formandskab. Forordningen vil erstatte en række direktiver, herunder det horisontale (gene-

relle) mærkningsdirektiv samt næringsdeklarationsdirektivet. Det lægges op til en større revision af

de gældende regler om næringsdeklaration, herunder at næringsdeklaration bliver obligatorisk, og

der åbnes for angivelsen af næringsdeklarationsoplysninger på forsiden af fødevarerne. Det svenske

formandskab håber at kunne afslutte første behandlingen af forslaget i december 2009 med vedta-

gelse af en generel indstilling, da Europa-Parlamentets udtalelse først forventes at foreligge i januar

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2010. Det forventes ikke, at forslaget vil kunne vedtages i første behandling med Europa-

Parlamentet, så også det spanske og belgiske formandskab vil skulle prioritere forslaget under deres

formandskaber i 2010.

Kommissionen igangsætter hen over sommeren arbejdet med at gennemgå lovgivningen på hele

plantesundhedsområdet som opfølgning på de rådskonklusioner om emnet, der blev vedtaget i for-

året. Dette arbejde forventes ikke afsluttet under svensk formandskab, men tidligst i foråret 2010.

På plantesundhedsområdet har det svenske formandskab i øvrigt ikke planer om nye initiativer.

Landbrugssager

Det svenske formandskab vil fortsætte arbejdet med forenkling af den fælles landbrugspolitik. På

rådsmødet i november vil der blive gjort status på arbejdet med de konkrete 39 forenklingsforslag,

der er henvist til rådskonklusionerne fra maj 2009. Det er formandskabets ambition, at der for hvert

enkelt forslag angives status for gennemførelse, videre proces og Kommissionens bemærkninger.

Kommissionen forventes endvidere i november 2009 at præsentere et forenklingsforslag om tilpas-

ning af landdistriktsforordningen for så vidt angår harmonisering af betalingsfrister.

Klimaændringer og landbrug vil være et af hovedtemaerne under det svenske formandskab, og der

vil være drøftelser på flere rådsmøder. Formandskabet lægger ikke op til vedtagelse af rådskonklu-

sioner. Foruden det allerede offentliggjorte ledsagedokument om landbrug til hvidbogen om klima

vil Kommissionen udarbejde et arbejdspapir om, hvordan de uhensigtsmæssige konsekvenser af

klimaforandringerne bedst kan imødegås. Formandskabet vil på baggrund heraf udarbejde et doku-

ment som grundlag for drøftelserne.

Drøftelserne om den fremtidige landbrugspolitik efter 2013 vil fortsætte under det svenske for-

mandskab i form af en drøftelse af den fremtidige landdistriktspolitik i oktober 2009. Formandska-

bet lægger ikke op til en vedtagelse af rådskonklusioner.

Det er uklart, hvorvidt forslaget om fødevarehjælp til socialt dårligt stillede personer kan afsluttes

under svensk formandskab, da der fortsat må forventes at være et blokerende mindretal i Rådet

imod forslaget.

Der forventes ikke debat om meddelelsen om støtte til landbrug i områder med naturbetingede

ulemper under svensk formandskab, da fristen for medlemsstaters indsendelse af kort og simulerin-

ger på baggrund af de foreslåede kriterier er sat til januar 2010. Muligvis vil Kommissionen præsen-

tere en statusrapport om processen i slutningen af 2009.

Fiskerisager

Grønbogen om reform af den fælles fiskeripolitik blev fremlagt i april 2009, og der har været en

første drøftelse i Rådet i maj 2009. Reformen skal senest være vedtaget med udgangen af 2012.

Ifølge Kommissionens tidsplan vil der være en konsultationsperiode med interessenter og offentlig-

heden indtil udgangen af 2009. Kommissionen og Europa-Parlamentet forventes at afholde en kon-

ference i efteråret 2009. Det svenske formandskab forventes ikke at foretage sig noget videre som

følge af den igangværende konsultationsproces. Det kan bemærkes, at Danmark har fremlagt en re-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

geringsrapport om den fremtidige fiskeripolitik i december 2008 med udgangspunkt i det seneste

regeringsgrundlag.

Forslaget om en ny fiskerikontrolforordning, der afløser den nuværende kontrolforordning, blev

drøftet på rådsmødet i juni 2009. Det svenske formandskab lægger op til at opnå politisk enighed på

rådsmødet i oktober 2009. Formålet med forslaget er at konsolidere og forenkle den gældende lov-

givning, men også at udvikle en ny harmoniseret tilgang til inspektion og kontrol, der dækker alle

aspekter fra ”redskab til bord”, at udvikle en fælles kultur for efterlevelse af reglerne og at sikre en

effektiv anvendelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik.

Forslaget om de generelle TAC/kvoter 2010 vil sandsynligvis blive fremsat i begyndelsen af no-

vember 2009 med henblik på vedtagelse på rådsmødet i december 2009. Det svenske formandskab

arbejder dels for, at forslaget skal fremsættes tidligere og dels for, at forslaget skal være udformet,

så det kan vedtages under Lissabon-traktaten. Kommissionen vil generelt tage udgangspunkt i prin-

cipperne i politikerklæringen om TAC/kvoter for 2010. Forslaget om TAC/kvoter for Østersøen

2010 vil sandsynligvis blive fremsat i september med henblik på vedtagelse på rådsmødet i oktober

2009. Der vil være en orientering om forhandlingerne med Norge på rådsmøderne i oktober og no-

vember 2009.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om formandskabsprogrammet.

Konsekvenser

Præsentationen af formandskabsprogrammet forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller stats-

finansielle konsekvenser.

Høring

Programmet har været i skriftlig høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg, §2-udvalget (landbrug)

og §5-udvalget (fiskeri). Der er ikke indkommet høringssvar.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens foreløbige generelle holdning er, at man fra dansk side vil tage de svenske prioriteter

for formandskabet til efterretning.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at Rådet vil tage præsentationen af programmet til efterretning.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag om optagelse og ikke-optagelse af aktivstoffer på bilag I i direktivet om

plantebeskyttelsesmidler

KOM (2009) 240

KOM (2009) 241

KOM (2009) 242

KOM (2009) 244

Der henvises til særskilt notat fra Miljøministeriet.

(Evt.) Forslag til Rådets forordning om afvigelse fra Rådets forordning (EF) nr.

1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugspro-

dukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmar-

kedsordningen), for så vidt angår interventionsperioderne i 2009 og 2010 for

smør og skummetmælkspulver

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Det Europæiske Råd drøftede den 18.-19. juni 2009 markedssituationen for mælk. Det Europæiske

Råd opfordrede Kommissionen til at foretage en dybtgående analyse indenfor 2 måneder og fore-

lægge mulige foranstaltninger med henblik på stabilisering af markedet for mælk. Eventuelle foran-

staltninger skal respektere resultaterne af sundhedstjekket. Kommissionen forventes på rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 13. juli 2009 at præsentere et forslag om forlængelse af perioden, hvor

der kan foretages interventionsopkøb for smør og skummetmælkspulver. Kommissionens rapport

med en dybtgående analyse af markedssituationen for mælk kan eventuelt blive præsenteret på et

ekstraordinært rådsmøde.

Baggrund

Det Europæiske Råd opfordrede den 18.-19. juni 2009 Kommissionen til at foretage en dybtgående

analyse af markedssituationen for mælk indenfor 2 måneder og forelægge mulige foranstaltninger

med henblik på stabilisering af markedet. Kommissionen forventes at fremsætte forslag til Rådets

forordning om fravigelse fra forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for land-

brugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordnin-

gen), for så vidt angår interventionsperioderne i 2009 og 2010 for smør og skummetmælkspulver.

Forslaget om forlængelse af interventionsperioderne for smør og skummetmælkspulver forventes

fremsat med hjemmel i TEF artikel 37, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter hø-

ring af Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På grund af manglende udtalelse fra Europa-Parlamentet, kan forslaget ikke vedtages inden 31. au-

gust 2009, og Kommissionen forventes derfor at forlænge intervention midlertidigt som en nødfor-

anstaltning i henhold til artikel 191 i Rådets forordning 1234/2007 (fusionsmarkedsordningen).

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2009 med

henblik på præsentation. Kommissionens rapport med en dybtgående analyse af markedssituationen

for mælk kan eventuelt blive præsenteret på et ekstraordinært rådsmøde.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

Det Europæiske Råd drøftede den 18.-19. juni 2009 den nuværende situation på mælkemarkedet.

Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen til at foretage en dybtgående analyse indenfor 2

måneder og forelægge mulige foranstaltninger med henblik på stabilisering af markedet for mælk

og mejeriprodukter. Eventuelle foranstaltninger skal respektere resultaterne af sundhedstjekket. Det

forventes, at Kommissionen vil fremlægge analysen sidst i juli 2009. Kommissionen har på råds-

møderne (landbrug og fiskeri) i 1. halvår 2009 løbende orienteret om markedssituationen for mælk.

Kommissionen har foreløbigt tilkendegivet, at det er hensigten at forlænge perioden, hvori der kan

foretages interventionsopkøb af smør og skummetmælkspulver. I henhold til rådsforordning

1234/2007 er der mulighed for opkøb af smør og skummetmælkspulver i perioden 1. marts til 31.

august. Under hensyntagen til markedssituationen for mejeriprodukter har Kommissionen meddelt,

at den har til hensigt at forlænge denne periode ud over den 31. august 2009. Det forventes, at

Kommissionen vil foreslå en forlængelse af perioden, hvor der kan opkøbes smør og skummet-

mælkspulver ved licitation fra september frem til sandsynligvis februar 2010.

Afregningspriserne til mælkeproducenterne i EU har været faldende i en længere periode. Gennem-

snitsprisen er p.t. på ca. 24 cent/kg. (ca. 1,80 kr.), men det dækker over betydelige forskelle mellem

medlemsstaterne.

Der kan i EU opkøbes smør og skummetmælkspulver til forudfastsatte priser til interventionslagre

inden for perioden 1. marts til 31. august og inden for mængdemæssige begrænsninger på 30.000

tons for smør og 109.000 tons for skummetmælkspulver. Hvis den mængdemæssige begrænsning

nås, har Kommissionen mulighed for at fortsætte opkøb til intervention, men herefter fastsættes pri-

sen ved licitation. Da denne kvote i 2009 hurtigt blev opbrugt, har Kommissionen fortsat interventi-

on ved licitation. I realiteten har Kommissionen dog sat en minimumspris for licitationerne, der lig-

ger meget tæt på de priser, som gjaldt for mængderne til fast pris.

P.t. er interventionslageret for smør på 81.200 tons og for skummetmælkspulver 203.000 tons.

Grundet markedssituationen er der fortsat markedsaktører, som ønsker at afsætte smør og skum-

metmælkspulver til intervention uanset, at den forordningsfastsatte opkøbsperiode nærmer sig sin

afslutning. Kommissionen har oplyst, at det er hensigten at gøre opkøb muligt ud over den 31. au-

gust 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse forventes at kunne foreligge i oktober 2009.

Konsekvenser

En forlængelse af interventionsperioden vil have konsekvenser for EU’s budget.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug), hvilket har medført følgende hørings-

svar:

Landbrug & Fødevarer støtter på baggrund af den aktuelle markedssituation for mælk og mejeri-

produkter Kommissionens forslag. Landbrug & Fødevarer vurderer, at en meget væsentlig værdi

ved at gennemføre forslaget er, at det vil give et klart signal til markedet om, at der ikke vil ske

yderligere prisfald i interventionsperioden. Derfor er det også Landbrug & Fødevarer’s vurdering,

at det ikke vil føre til en meget stor forøgelse af interventionsmængderne.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder for, at markedsinstrumenter som intervention og prisstøtte enten ophører eller

opretholdes på et minimum som et reelt sikkerhedsnet. Regeringen vil endvidere modsætte sig en

udskydelse af gennemførelsen af centrale dele af sundhedstjekket, således at strategien for afvikling

af mælkekvoterne ligger fast. Regeringen vil tage Kommissionens rapport med en dybtgående ana-

lyse af markedssituationen for mælk til efterretning.

Generelle forventninger til andre landes holdning

En lang række medlemsstater er bekymrede over udviklingen i mælkesektoren, hvorfor der forven-

tes bred tilslutning til forslaget i Rådet. Der har i løbet af 1. halvår 2009 været en række drøftelser

på rådsmøderne (landbrug og fiskeri) af markedssituationen for mælk, hvor særligt Tyskland har

ønsket at iværksætte en række støttetiltag samt udskyde forøgelsen af mælkekvoter, som fastlagt

med sundhedstjekket i november 2008.

Det Europæiske Råd drøftede endvidere den 18.-19. juni 2009 den nuværende situation på mælke-

markedet. Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen til at fremlægge en dybtgående markeds-

analyse inden for de næste to måneder, der omfatter eventuelle muligheder for at stabilisere mæl-

kemarkedet og samtidig respekterer resultatet af sundhedstjekket.

Tidligere forelæggelse for Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og

Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en sammenhængende strategi for euro-

pæisk landbrugsforskning

KOM (2008) 862

Nyt notat.

Resumé

Formålet med Kommissionens meddelelse er at give en oversigt over udviklingen i den landbrugs-

relaterede forskning inden for Fællesskabet samt pege på strategiske tiltag, der vurderes ønskelige i

landbrugsforskningen i medlemsstaterne og i samordningen på fællesskabsplan af denne forskning

under hensyn til den fælles landbrugspolitiks mål. Kommissionens meddelelse redegør for en række

foranstaltninger og mekanismer, som navnlig er iværksat på foranledning af Kommissionens Ståen-

de Komité for den Landbrugsrelaterede Forskning (SCAR) efter, at Komitéen blev revitaliseret med

et nyt og bredere mandat fra Rådet i 2005. Meddelelsen peger endvidere på yderligere muligheder

for intensivering og effektivisering af det europæiske forskningssamarbejde.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2008)862 af 15. december 2008 fremlagt en meddelelse til Rådet, Eu-

ropa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En sam-

menhængende strategi for europæisk landbrugsforskning. Meddelelsen er oversendt til Rådet den

22. december 2008 i en dansk sprogudgave.

Ifølge artikel 11 i Rådets forordning (EØF) nr. 1728/74 af 27. juni 1974 skal Kommissionen med

regelmæssige mellemrum forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en meddelelse om samordningen

af landbrugsforskningen.

Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2009 med hen-

blik på drøftelse.

Nærhedsprincippet

Der er tale om en meddelelse og ikke om forslag til egentlige retsakter. På denne baggrund er

spørgsmålet om nærhedsprincippet ikke relevant.

Formål og indhold

Meddelelsen har til formål at påvise de aktuelt opnåede resultater samt en række nye udfordringer

for det europæiske forskningssamarbejde på fødevare- og landbrugsområdet. Endvidere peger rede-

gørelsen på behovet for en fornyet forskningsdagsorden samt på aktuelle muligheder, instrumenter

og strategier for en yderligere intensivering af forskningssamarbejdet på de landbrugsrelaterede om-

råder.

Kommissionen peger i sin argumentation på, at den forskning, der drives for at opfylde de sam-

fundsmæssige behov på fødevare- og landbrugsområdet stadig i for høj grad er opsplittet, dårligt

koordineret og præget af utilstrækkelige investeringer og en manglende kritisk masse. Endvidere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

peger Kommissionen på, at medlemsstaterne ofte ikke har tilstrækkelige ressourcer eller kapacitet

til at udføre den nødvendige forskning og politikudvikling alene.

Et øget samarbejde mellem de nationale forskningsprogrammer har høj prioritet i etableringen af et

europæisk forskningsrum (ERA). Specielt fremhæves ERA-netordningen som en effektiv ramme

for etablering af samarbejdsnet mellem nationale programmer, ministerier og finansieringsorganer

på tværs af alle videnskabelige sektorer.

Selv om der er etableret en række ERA-net, der er relevante for landbrugsforskningen, drøftede Rå-

det i november 2004

, at samarbejdet på dette område ville nyde godt af en mere struktureret til-

gang, og at Kommissionens Stående Komité for den Landbrugsrelaterede Forskning (SCAR) burde

undersøge spørgsmålet nærmere.

Der er i de senere år opnået betydelige fremskidt i forskningskoordineringen i Europa, herunder i

udviklingen med dannelse af ERA-Net, som i øjeblikket nyder godt af et betydeligt momentum.

Hertil kommer, at Rådet i december 2008

støttede indførelse af en ny ordning med fælles forsk-

ningsprogrammering i relation til væsentlige forskningsudfordringer af samfundsmæssig europæisk

og global karakter, tages et skridt videre end ERA-netordningen. I den sammenhæng lægges der i

noget større skala op til et direkte samarbejde mellem medlemsstaternes offentlige programmer om

udformning af fælles visioner, strategiske forskningsdagsordener og sammenlægning og/eller koor-

dinering af ressourcer med henblik på at gribe særlige områder an i fællesskab. Kommissionen

fremhæver, at en kritisk masse af offentlige forskningstiltag især vil gøre det nemmere at løse større

samfundsproblemer i forbindelse med for eksempel klimaændringer, energikrisen og fødevarefor-

syninger.

Kommissionen giver udtryk for, at SCAR anses som en mulig netværksstruktur på vejen til gen-

nemførelsen af den ny fælles programmeringsproces, som vil blive forhandlet på plads i løbet af

2009-2010 og gennemført fra udgangen af 2010. Der er nedsat en særlig High Level gruppe med

henblik på udvælgelse af de fælles programmeringsforslag, der skal forelægges for Rådet og Euro-

pa-Parlamentet. Her er fødevareforskningen i spil sammen med alle forskningsområder og udfor-

dringer for forskningen, forudsat de opfylder betingelserne for fælles programmering, herunder at

de udgør store udfordringer af samfundsmæssig europæisk og global karakter. Det forventes, at 3-4

emner (samfundsmæssige udfordringer) vil blive udvalgt som egnede for fælles programmering,

idet der allerede er udvalgt ét (relativt snævert, og derfor muligvis atypisk) emne (Alzheimers). Selv

om detaljerne ikke er på plads endnu, forventes fælles programmering at blive finansieret både af

nationale forskningsmidler (på frivillig basis) og via EU-forskningsmidler.

I SCAR har man fokuseret på tre mulige emner, som i givet fald kan fremsættes som fælles pro-

grammeringsforslag, for så vidt angår fødevareforskningen: 1) Jordbrug (Jordbrugsproduktion) i re-

lation til Klimaforandringer og -tilpasning, 2) Fødevarer/Sundhed samt 3) Verdens fødevareforsy-

ning. Sagen vil blive drøftet i efteråret 2009.

Formandskabets konklusioner om samarbejde inden for landbrugsrelateret forskning drøftet i rådet (landbrug og fiske-

ri) den 22.-23. november 2004.

Rådets konklusioner om fælles programlægning af forskningsindsatsen vedtaget i rådet (konkurrenceevne) den 1.-2.

december 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foruden at fremhæve SCAR og det landbrugsrelaterede fødevareområde som værende velforberedt

til at medvirke i den nye fælles programmeringsproces, fremhæver Kommissionens meddelelse en

række af de resultater i relation til koordinering af den landbrugsrelaterede forskning, som allerede

er opnået på baggrund af SCAR’s arbejde, herunder blandt andet:



SCAR’s bestræbelser for øget forskningskoordinering inden for hele fødevarekæden og

dækkende alle forskningsområder i den europæiske videnbaserede bioøkonomi (bortset fra

fiskeriforskningen der har sine egne samarbejdsstrukturer).

Nedsættelse af forskningskoordinerende (CWG) grupper under SCAR på stadig flere væ-

sentlige felter og med stadig flere funktioner. Danmark deltager i en række af de mest cen-

trale gruppers arbejde, og det var en dansk koordineret CWG-gruppe, som for nylig førte til

Kommissionens godkendelse af det dansk koordinerede ERA-Net ICT-Agri, nu med 20 del-

tagende lande.

Indførelse af en regelmæssig fremsynsproces, som i stigende grad forventes at danne grund-

lag for prioriteringen af den landbrugsrelaterede forskning i Europa – og som formentlig i

stigende grad kommer til at udgøre grundlaget for forskningsstrategiske initiativer – samt

grundlag for politiske anbefalinger/beslutninger - på centrale områder, herunder for eksem-

pel på områder som klima og energi i relation til jordbrug

Etablering af (nye) samarbejdsstrukturer i relation til etablering og udnyttelse af forsknings-

infrastruktur for den landbrugsrelaterede forskning, idet det eksisterende infrastruktursamar-

bejde på forskningsområdet hidtil kun i ringe grad har omfattet initiativer i relation til land-

brugsforskningen.

Allerede længe inden Rådets og Europa-Parlamentets beslutning om valg af emner for fælles

programmering, der efter den foreliggende plan finder sted i 2010, nedsatte SCAR særlige

CWG-grupper og anbefalet yderligere ERA-Net. Disse forskningskoordinerende grupper er i

væsentlig grad nedsat på områder, der vurderes at udgøre væsentlige udfordringer for føde-

vare- og landbrugssektoren og landdistrikterne i Europa, hvilket i sig selv vil kunne forbedre

forudsætningerne for deltagelse i fælles programmeringsprocessen.



Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer er positiv over for det vigtige arbejde, som foretages i SCAR, herunder de

ERA net, som initieres af arbejdet i SCAR’s forskellige grupper. Landbrug & Fødevarer gør samti-

dig opmærksom på vigtigheden af, at det offentligt – private samspil omkring forskning og udvik-

ling fremmes. Der bør derfor også være stærk fokus på det strategiarbejde, som foregår i de europæ-

iske teknologiplatforme. Knowledge and Innovation Communities (KIC) under det Europæiske

Teknologicenter (EIT) bør også have Rådets store opmærksomhed. Landbrug & Fødevarer ser store

perspektiver i at etablere en KIC på fødevareområdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge Landbrug & Fødevarer er der et stort behov for at samarbejde om forskning i hele fødevare-

kæden fra jord til mave. Ikke mindst bør der være fokus på hele fødevaresektorens konkurrencedyg-

tighed. Det kræver blandt andet øget fokus på forskning i ny teknologi til primærproduktion og for-

arbejdningsindustri. Landbrug & Fødevarer fremhæver blandt andet de mulige synergieffekter mel-

lem et samspil mellem Kommissionens store satsninger på produktionsteknologier bredt og en mere

specifik satsning på fødevareteknologi.

Landbrug & Fødevarer finder, at de valgte emner til fælles programmering synes alt for brede og

ufokuserede. I et forslag til fokusering på områder af stor betydning for samfund og erhverv foreslås

følgende 4 indsatsområder: "bæredygtig fødevareproduktion" og "forebyggende ernæring", ”tekno-

logi i fødevarekæden” samt ”fødevaresikkerhed og kvalitetskontrol”. I enhver indsats bør der være

fokus er på hele kæden – både landbrugsforskning og fødevareforskning". Det er vigtigt, at land-

brugsforskningen bliver relateret til den fokus, der er for den øvrige fødevareforskning. For eksem-

pel ”Bæredygtig fødevareproduktion” som handler om hvordan råvaren produceres i forhold til kva-

liteter i råvaren, særlige kvalitetsparametre i forhold til forarbejdning og forædling og det omgiven-

de miljø. ”Teknologi i Fødevarekæden” handler om, at der i hele værdikæden er der brug for tekno-

logiske løsninger og muligheder, som giver bedre udnyttelse af råvarer, nye forarbejdningsmulighe-

der, et godt arbejdsmiljø og nye og bedre produkter. Udvikling af ny teknologi bygger på en proces-

forståelse i hele kæden med respekt for samspillet mellem teknik og biologi set i relation til f.eks.

fødevaresikkerhed, ernærings- og sundhedsmæssig kvalitet og ressourceforbrug.

Endelig nævner Landbrug & Fødevarer, at der i relation til klimaforskning er behov for en stærk

prioritering af forskning i forebyggelse af klimaproblemer. Her spiller landbrug og fødevareindustri

en væsentlig rolle, dels som leverandør af klimaneutral energi og materialer, dels i relation til re-

duktion af klimabelastningen gennem anvendelse af ny viden og teknologi.

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, administrative eller lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark har generelt støttet Kommissionens bestræbelser for opbygningen af Det Europæiske

Forskningsrum med henblik på at opnå en styrkelse af den europæiske forskningskapacitet. Netop

for så vidt angår den fødevare- og landbrugsrelaterede forskning står Danmark relativt stærkt og vil

derfor kunne drage fordel af et yderligere samarbejde på europæisk niveau.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der kan forventes en bred tilslutning til Kommissionens strategi, som den er beskrevet i meddelel-

sen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens ledsagedokument til hvidbogen tilpasning til klimaændringer: et

europæisk handlingsgrundlag: tilpasning til klimaændringer: en udfordring for

EU’s landbrug og landdistrikter

KOM (2009) 147

Nyt notat.

Resumé

Kommissionens dokument om klimaændringer og landbrug, der ledsager hvidbogen om klimaæn-

dringer, beskriver klimaændringernes effekt på landbrugets produktionsforhold. Behovet for tilpas-

ning af EU’s landbrug til klimaændringer undersøges, den fælles landbrugspolitiks bidrag til til-

pasningerne beskrives og mulige retningslinjer for fremtidig handling undersøges.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2009)147 af 1. april 2009 fremlagt hvidbogen – tilpasninger til kli-

maændringer: et europæisk handlingsgrundlag. Hvidbogen ledsages af Kommissionens dokument

om tilpasning til klimaændringer: en udfordring for EU’s landbrug og landdistrikter. Hvidbogen er

oversendt til Rådet den 17. april 2009 i en dansk sprogudgave.

Ledsagedokumentet er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2009 med

henblik på præsentation og udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Der er tale om et ledsagedokument til en hvidbog og ikke om forslag til egentlige retsakter. På den-

ne baggrund er spørgsmålet om nærhedsprincippet ikke relevant.

Formål og indhold

Kommissionen har med hvidbogen fremlagt et udspil, der skal ruste EU bedre til klimaændringerne.

Baggrunden er, at klimaændringerne inden for de næste 50 år risikerer at få alvorlige følger for en

række vigtige økonomiske sektorer – herunder landbruget. Rådet vedtog endvidere konklusioner om

hvidbogen på rådsmødet (miljø) den 25. juni 2009.

I de fleste medlemsstater opleves stadig hyppigere og kraftigere udsving i ekstreme vejrforhold som

indikatorer på igangværende klimaforandringer, og det forventes at få stadig alvorligere konsekven-

ser for fødevareproduktionen og -forsyningssikkerheden i fremtiden. Ændrede nedbørsforhold og

fordampning har stor betydning for vandhusholdningen, og dermed de fremtidige vandressourcer,

som skal forsyne landbruget, og desuden industrien samt befolkningens krav til rekreative områder.

I Kommissionens ledsagedokument: tilpasning til klimaændringer: en udfordring for EU’s landbrug

og landdistrikter gennemgås de forventede effekter af de klimaændringer, der påvirker landbruget i

EU. De generelle klimatendenser er:



Stigende CO

- og ozonniveauer i atmosfæren.

Stigende temperaturer på tværs af Europa.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Den årlige nedbør vil stige, ligesom der vil blive større udsving mellem sæsoner og større

fordampning.

Sommernedbøren forventes at blive mindre over hele Europa, mens perioder med intens

nedbør bliver mere almindelige.

Selvom det er vanskeligt at forudsige, forventes tilfældene af ekstreme vejrsituationer at sti-

ge med et varmere klima. Dette betyder større risiko for oversvømmelser, højere vindha-

stigheder, perioder med ødelæggende nedbør og længere perioder med tørke.

Kommissionen fremhæver effekterne for landbrugssektoren i de vestlige og atlantiske områder,

herunder Danmark:



De forventede stigninger i gennemsnitstemperaturen vil i vestlige og atlantiske områder væ-

re mere moderate end i andre regioner. En stigende temperatur (1-3

C) kan i Danmark og

Nordeuropa forlænge vækstsæsonen og græsningsperioden for kvæg mm., potentielt øge

udbyttet for en række afgrøder og minimere risikoen for nattefrost. Omvendt forventes tem-

peraturstigningen under fugtige forhold at øge mængden af en række skadegørere.

Ekstreme vejrtilfælde med skybrud og oversvømmelser er projekteret til at blive mere al-

mindelige pga. varmere temperaturer og øget nedbør samt højere intensitet i nedbøren. Hyp-

pigere forekomster af kraftige regnskyl kan medføre oversvømmelse af landbrugsjorder,

jorderosion og overfladeafstrømning af næringsstoffer.



Sommerperioden forventes at blive mere tør og varm, hvorfor pres på vandressourcerne i

denne periode vil kunne betyde konflikter mellem landbrugssektorens og andre sektorers

vandbehov. Desuden vil et stigende havniveau betyde store problemer for lavtliggende land-

brugsområder.

Kommissionen afdækker i ledsagedokumentet behovet for tilpasning af EU’s landbrug til klimaæn-

dringer, beskriver den fælles landbrugspolitiks bidrag til tilpasningerne og undersøger mulige ret-

ningslinjer for fremtidig handling. Formålet er at involvere medlemsstaterne samt landbrugssekto-

ren yderligere i en debat om behovet for tilpasningstiltag som følge af klimaændringerne.

Kommissionen foreslår konkret i ledsagedokumentet, at tilpasning på sektorniveau kan omfatte føl-

gende tiltag:



Udpegning af, hvilke områder og sektorer der er sårbare, og vurdering af, om klimatenden-

serne gør det nødvendigt og hensigtsmæssigt at skifte til andre afgrøder og sorter.

Støtte til landbrugsforskning og forsøgsproduktion med henblik på valg af den bedste afgrø-

de og udvikling af de bedste sorter til de nye vilkår.

Opbygning af tilpasningsevne ved at skabe opmærksomhed og levere relevant driftsøkono-

misk information og rådgivning.

Flere investeringer i effektivisering af vandingsinfrastrukturen og udvikling af teknologi til

udnyttelse af vand samt forvaltning af vandressourcerne.

Udarbejdelse af vandingsplaner, der bygger på en omhyggelig vurdering af konsekvenser,

fremtidige vandressourcer og forskellige brugeres vandbehov samt afvejning af udbud og ef-

terspørgsel.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Udvikling af risiko- og krisestyringsinstrumenter til håndtering af de økonomiske konse-

kvenser af klimainducerede begivenheder.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Konsekvenser

Ledsagedokumentet har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug), hvilket har givet anledning til følgende

bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer bemærker, at landbrugs- og fødevareproduktionen er en af de sektorer, der

bliver hårdest ramt af et ændret klima. Landbrug & Fødevarer finder det derfor helt afgørende, at

der sættes fokus på fødevareproduktionens tilpasning til ændrede klimatiske forhold, og at fødeva-

reforsyningen kommer i første række, når der skal prioriteres tiltag, der bidrager til klimatilpasning.

Ifølge FN's generalsekretær skal den globale produktion af fødevarer øges med 50 % frem til 2030

for at følge med den stigende efterspørgsel – og med et stigende velstandsniveau, stilles der krav til

fødevareproduktionen. Det er derfor nødvendigt at tilpasse samfundet til at håndtere effekterne af

klimaforandringerne, som vil ses i de kommende årtier, så fødevareproduktionen kan opretholdes på

et effektivt niveau. Dette gælder ikke mindst i forhold til vand-, transport- og energiinfrastrukturen.

Overordnet mener Landbrug & Fødevarer, at klimatilpasning er helt essentiel og bør gennemføres i

forbindelse med reduktion i udledningen af drivhusgasser, således at der kan opnås synergieffekter.

Det gælder for fødevareerhvervet, at reduktionstiltag ofte overlapper med klimatilpasningstiltag,

hvorved der opstår en række synergieffekter. Synergieffekter mellem reduktioner og tilpasning er

helt afgørende at stile efter, når det handler om landbrugets klimaindsats. Følgedokumentet påpeger

i afsnit 5.4, at der kan opstå konflikter mellem de forskellige målsætninger ved forskellige tiltag,

hvorfor der er behov for yderligere afdækning af, hvilke tiltag der med fordel kan implementeres i

landbrugssektoren.

Ifølge Landbrug & Fødevarer kan klimaændringernes globale effekter på landbruget og fødevare-

forsyningen potentielt bidrage til store ændringer på verdensmarkedet. Fødevareerhvervet vil blive

et endnu mere usikkert erhverv, hvilket får alvorlige konsekvenser både for landmænd og producen-

ter, men også for forbrugerne. Denne situation skal håndteres på EU eller internationalt niveau.

Endvidere vil fødevareproduktion blive forbundet med større økonomisk usikkerhed for landmæn-

dene. Derfor er det vigtigt at skabe gode rammer for, at landmændene kan udvikle alternative ind-

komstmuligheder på landet, herunder produktionen af vedvarende energi og økosystemtjenester.

Klimaændringerne vil for landbruget medføre konsekvenser for afsætningsmuligheder, afgrødevalg,

kunstvanding, dyrkningsformer, husdyrproduktion, energipriser, energiproduktion m.v. Til håndte-

ring af disse opgaver skal det sikres, at de nødvendige EU-midler er til stede. Derfor er Landbrug og

Fødevarer helt enig i, at for eksempel den fælles landbrugspolitik, bør spille en væsentlig rolle i re-

lation til klimatilpasning i landbruget. Sikring af en bedre sammenhæng mellem landbrugs-, miljø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og klimapolitikken, er grundlaget for, at fødevareerhvervet kan bidrage til løsningen af væsentlige

samfundsopgaver, for eksempel i forhold til klima- og energipolitikken.

Landbrug & Fødevarer har i forbindelse med sundhedstjekket af landbrugspolitikken, foreslået, at

landbrugsbudgettet fremover i stigende grad skal målrettes ”aktive investeringer”, hvilket betyder,

at EU’s landbrugsudgifter i fremtiden især skal anvendes til at sikre, at EU’s natur- og miljømæssi-

ge ressourcer beskyttes i samspil med landbrugsproduktionen; og at EU’s landbrugs- og fødevare-

sektor gennem satsning på forskning, innovation, eksportfremme m.v. fortsat vil være konkurrence-

dygtig på såvel det interne som på det globale marked. Klimatilpasning kan med fordel være en del

af dette.

Ifølge Landbrug & Fødevarer kan landmanden ikke forventes selv at håndtere klimaændringernes

indvirkning på fødevareproduktionen, hvorfor han må sikres den fornødne hjælp og vejledning.

Følgedokumentet anerkender det øgede behov for landbrugsrådgivning. Danmark har et veludviklet

netværk af landbrugskonsulenter, som kan træde til, når der opstår nye udfordringer i fødevarepro-

duktionen – også i relation til ændrede klimatiske betingelser for fødevareproduktionen. De danske

erfaringer med landbrugsrådgivning kan med fordel spredes som best-practise eksempel.

Landbrug & Fødevarer anfører, at opretholdelse af økosystemer er et vigtigt forsvar mod klimaæn-

dringernes effekter. I landbruget er kulstofbinding i jorden et tiltag, som bidrager både til reduktion

i udledningen af drivhusgasser og til klimatilpasning, da kulstof i jorden virker som jordforbed-

ringsmiddel. Det kan dog være forbundet med betydelige omkostninger for landmanden, at skulle

øge eller blot opretholde jordens kulstofindhold, hvorfor dette væsentlige tiltag skal understøttes af

finansielle mekanismer. Eksempelvis kan man forestille sig, at landmanden kompenseres for den

mængde kulstof, der bindes i jorden.

Landbrug & Fødevarer savner en beskrivelse af tilpasning til den øgede vinternedbør. Landmænde-

ne i hvert fald i Nordeuropa får behov for bedre vandafledning fra markerne. Det vil sige øget af-

vandings- og drænkapacitet, nydræning af nogle arealer, hvor det ikke tidligere har været nødven-

digt og omdræning af mange arealer med gamle dræn med utilstrækkelig kapacitet. Dræning og af-

vanding bliver helt sikkert et tilpasningsområde – og der er behov for forskning, udvikling og de-

monstration i, hvordan dræning foretages mest intelligent, således at det modvirker udledning af

uønskede stoffer. Nogle vandløbsnære arealer skal ud af dyrkning – og der vil så blive plads til

oversvømmelser. Men på de vandløbsnære arealer, der fortsat er i dyrkning, er det vigtigt, at vand-

føringskapaciteten i vandløbene er tilstrækkelig til at oversvømmelser på disse arealer undgås.

Endelig bør tilpasning på bedriftsniveau medtage læplantning (og mindre træplantninger i det åbne

land). Læplantning er og vil i endnu højere grad blive et vigtigt virkemiddel mod ekstreme vejr-

hændelser som storme og regnstorme. I øvrigt kan nævnes, at jorderosion på grund af øget nedbør

og kraftigere nedbørshændelser kan modvirkes gennem læplantning, etablering af bræmmer og til-

pasning af dyrkningspraksis.

Der er generelt et stort behov for at styrke forskning og udvikling i forhold til klimatilpasning inden

for fødevareproduktion med henblik på at fremtidssikre fødevareforsyningen. Landbrug & Fødeva-

rer deltager gerne i udpegningen af konkrete områder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrug & Fødevarer henviser i øvrigt til tidligere høringssvar vedrørende hvidbogen om klima-

tilpasning.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Den danske regering fremkom i marts 2008 med en strategi for klimatilpasning, og Danmark er

dermed et af de forholdsvis få lande i EU, der allerede har en national klimatilpasningsstrategi.

På landbrugsområdet peger hvidbogen på mange af de områder, der allerede er en del af den natio-

nale klimatilpasningsstrategi.

Regeringens klimatilpasningsstrategi peger blandt andet på, at konsekvenserne af klimaændringerne

kan medføre et behov for tilpasning af eksisterende regulering med henblik på opfyldelsen af de

miljøpolitiske målsætninger. Et ændret nedbørsmønster anses desuden for at ville ændre behovet for

dræning og vanding. En informationsindsats rettet mod erhvervet og rådgivningstjenesten vil være

central for at fremme

ad hoc

tilpasning. Desuden peger regeringen på tværgående indsatsområder,

som en tværgående informationsindsats, samt en forskningsfaglig strategi der blandt andet indebæ-

rer etablering af et Koordinationsforum samt et Videnscenter for Klimatilpasning.

Hvidbogens anbefalinger på landbrugsområdet ligger i tråd med den danske regerings anbefalinger,

men fører dem videre ud i et EU perspektiv. I og med at landbrugssektoren er et af de områder der

hænger tæt sammen på EU plan, vil EU-koordinerede tiltag på dette område kunne styrke de natio-

nale bestræbelser.

Regeringen er enig i, at landbrugets muligheder for at medvirke til at opretholde og genskabe kli-

mamodstandsdygtige økosystemer – såkaldt grøn infrastruktur, bør undersøges, således at hvidbo-

gen kan bidrage til at bevare vand og landressourcer på en omkostningseffektiv måde. Denne til-

gang kan resultere i en række win-win situationer, der, foruden en positiv effekt på økosystemer,

kan vise sig at være mere omkostningseffektive end traditionelle infrastruktur anlægsforanstaltnin-

ger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er en generel positiv holdning til hvidbogen og ledsagedokumentet fra de øvrige medlemsstater.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Udkast til rådskonklusioner om hvidbogen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19.

juni 2009 forud for rådsmødet (miljø) den 25. juni 2009, jf. samlenotat oversendt den 10. juni 2009.

Der er oversendt grundnotat om hvidbogen til Folketingets Europaudvalg den 7. maj 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om fødevareinformation

til forbrugerne

KOM (2008) 40

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. marts 2008.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Forslaget indebærer en revision og sammenskrivning af den eksisterende EU-lovgivning om mærk-

ning af fødevarer og næringsdeklaration. Forordningen finder anvendelse for alle former for føde-

vareinformation, og for alle fødevarer der skal markedsføres i EU. Dog omfatter den ikke de verti-

kale mærkningsregler (f.eks. vinmærkning), som vil blive bibeholdt.

De væsentligste ændringer er en forenkling og opdatering af de horisontale mærkningsregler bl.a.

ved, at der skabes fælles rammer og fælles grundlag for både mærkning af færdigpakkede fødevarer

og andre former for formidling af fødevareinformation. Forslaget introducerer desuden et antal nye

krav, herunder om obligatorisk næringsdeklaration på forsiden af en fødevares pakning.

Forslaget forventes samlet set ikke at indvirke på beskyttelsesniveauet i Danmark.

Baggrund

Kommissionen har med KOM (2008) 40 af 30. januar 2008 fremsat forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om fødevareinformation (dvs. mærkning m.v.) til forbrugerne. Forslaget er

oversendt til Rådet i dansk sprogudgave den 20. februar 2008.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95 og skal behandles efter proceduren for fælles be-

slutningstagen i TEF artikel 251.

Rådet forventes at kunne vedtage en generel indstilling på rådsmødet i december 2009. Det forven-

tes ikke, at der kan opnås enighed om forslaget i en 1. behandling med Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det sammenskriver og

reviderer eksisterende EU-regler. Det anses generelt som nødvendigt, at reglerne om fødevarein-

formation er harmoniserede, således at det sikres, at forbrugerne kan træffe informerede valg på

tværs af grænserne, og at det indre marked for fødevarer fungerer uden hindringer.

Formål og indhold

Kommissionens overordnede formål med forslaget er at sikre et højt niveau for beskyttelse af for-

brugernes sundhed og garantere deres ret til information ved at fastlægge generelle principper om,

og krav til fødevareinformation.

Med forslaget vil Kommissionen konsolidere og modernisere de gældende mærkningsbestemmelser

i Fællesskabet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelle mærkningsbestemmelser

Kommissionen søger at samle de gældende horisontale mærkningsbestemmelser i ét regelsæt, der

skaber fælles rammer og fælles grundlag for både mærkning af færdigpakkede fødevarer og andre

former for formidling af fødevareinformation. For ikke-færdigpakkede fødevarer er det op til med-

lemsstaterne at fastlægge regler om mærkning, med den undtagelse, at der altid skal oplyses om

indhold af allergene ingredienser. Størstedelen af de gældende vertikale regler, såsom mærknings-

bestemmelser medtaget i varestandarder, berøres ikke af forslaget.

Forslaget indebærer, at de vigtigste

obligatoriske mærkningsoplysninger

bibeholdes, herunder:



fødevarens betegnelse,



ingrediensliste,



datoen for mindste holdbarhed / sidste anvendelsesdato,



særlige opbevarings- og anvendelsesforskrifter,



oprindelsesland og



alkoholindhold af drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumeprocent alkohol.

Som noget nyt vil næringsdeklarationen blive obligatorisk. Ligeledes er det nyt, at mærkning med

indhold af allergene ingredienser indgår i listen over obligatoriske angivelser for ikke-

færdigpakkede fødevarer. Forslaget indeholder krav om supplerende oplysninger for specifikke ty

per eller kategorier af fødevarer, der har særlige egenskaber/karakteristika. Ændring af listen over

obligatoriske oplysninger og fastsættelse af undtagelser i ekstraordinære tilfælde vedtages i komité-

procedure.

Forslaget introducerer desuden et antal nye elementer, blandt andet med hensyn til udformningen af

de obligatoriske oplysninger. Mærkningen skal udformes, så der sikres en betydelig kontrast mel-

lem de trykte oplysninger og baggrunden, og i skriftstørrelse på mindst 3 mm på emballager eller

beholdere, hvis største yderflade måler over 10 cm

. Endvidere foreslår Kommissionen, at alkohol-

holdige drikkevarer skal være omfattet af kravet om ingrediensmærkning, med undtagelse af øl, vin

og spiritus.

Forslaget indebærer som i dag at fødevarer skal være mærket med oprindelse, hvis undladelse heraf

kan vildlede forbrugeren. Kommissionen foreslår, at der opstilles nærmere kriterier for, hvornår der

normalt vil være tale om et sådant krav.

Næringsdeklaration

For så vidt angår næringsdeklaration lægger forslaget op til en større revision af de gældende

regler med det formål, at næringsdeklarationens effektivitet bliver styrket med henblik på at

støtte forbrugeren i at vælge en afbalanceret kost. Næringsdeklaration skal i henhold til forslaget

gøres obligatorisk med visse undtagelser, og indeholde oplysning om energi, fedt, mættet fedt,

kulhydrater (med særlig angivelse af sukkerarter) og salt. Det vil betyde, at den nuværende forenk-

lede næringsdeklaration udvides til at omfatte mættet fedt, sukker og salt. Protein vil derimod ikke

længere være omfattet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med forslaget vil det blive tilladt at supplere næringsdeklarationen med indholdet af nærings-

stofferne transfedt, enkeltumættet fedt, flerumættet fedt, polyoler, stivelse, kostfibre, protein

samt vitaminer og mineraler, såfremt de indgår i en betydelig mængde i fødevaren. Hvis indholdet

af en eller flere af de nævnte næringsstoffer anprises på varen, vil det være obligatorisk at nærings-

deklarere det pågældende stof. Kommissionen tildeles beføjelsen til at ændre listerne over

obligatoriske og supplerende oplysninger, herunder i næringsdeklarationen.

Der lægges i forslaget op til, at de obligatoriske oplysninger i næringsdeklarationen skal være

anført på forsiden af en fødevares pakning. De næringsstoffer, der frivilligt kan næringsdeklare-

res, kan anføres separat et andet sted på pakken, idet de dog skal præsenteres samlet og om muligt i

en tabel, hvis de ikke optræder på forsiden af pakken.

Kommissionen foreslår, at næringsdeklarationen som udgangspunkt anføres pr. 100 g/ml. Hvis næ-

ringsdeklarationen er angivet pr. 100 g/ml, kan der suppleres med oplysninger om indholdet pr. por-

tion, såfremt det klart fremgår, hvor mange portioner produktet indeholder. Det er dog muligt alene

at angive oplysningerne pr. portion, hvis fødevaren er pakket som én portion. Kommissionens for-

slag lægger endvidere op til, at regler om alene at anvende portionsstørrelse i næringsdeklarationen

kan vedtages i komité-procedure for de fødevarer, der sælges i pakninger, der indeholder flere por-

tioner, og som dermed ikke er færdigpakket som enkeltportioner.

Med forslaget indføres et nyt koncept for angivelse af næringsstofindhold, idet varens indhold

(pr. 100 g/ml eller pr. portion) af energi og visse næringsstoffer tillige skal angives i forhold

til et fastsat referenceindtag, der henviser til et vejledende dagligt indtag. Formålet med denne

type mærkning er at vise, hvor meget den pågældende fødevare giver forbrugeren af energi,

fedt, sukker, salt osv. i forhold til et samlet indtag af mad og drikke på én dag (referenceindtaget).

Referenceværdierne fastsættes i et bilag til forordningen, som kan ændres i komitéprocedure. Denne

mærkningsform er kendt som ”GDA-mærkning”.

Forslaget åbner flere steder for vedtagelse af

supplerende nationale bestemmelser.

Som

supplement til de obligatoriske mærkningskrav vil medlemsstater kunne kræve supplerende obliga-

toriske oplysninger om specifikke typer eller kategorier af fødevarer, der er begrundet i særlige be-

skyttelsesværdige hensyn. Med hensyn til ingrediensmærkning af alkoholholdige drikkevarer kan

medlemsstater desuden opretholde nationale bestemmelser, indtil der vedtages fællesskabsbestem-

melser. Medlemsstaterne har fortsat beføjelsen til at fastsætte nærmere regler for mærkning af ikke-

færdigpakkede fødevarer.

Herudover vil det i henhold til forslaget være tilladt på nationalt plan at udforme frivillige ordninger

om næringsdeklarationens udtryksform og præsentationsmåde. Formålet er, at der på sigt kan

udvikles en ”best practice” på området i Fællesskabet. Efter beslutning fra Kommissionen kan fri-

villige ordninger vedrørende andre bestemmelser tillades.

Kommissionen skal straks underrettes om supplerende nationale bestemmelser i henhold til en ny

underretningsprocedure. I sidste ende træffer Kommissionen afgørelse i overensstemmelse med for-

skriftsproceduren med kontrol. De nationale ordninger må ikke være til hinder for den fri varebe-

vægelighed. Såfremt Kommissionen finder, at en national ordning er til hinder for det indre mar-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

keds funktion, kan den, efter at have orienteret den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyre-

sundhed, anmode den pågældende medlemsstat om at ophæve eller ændre den nationale ordning.

Kommissionen er i henhold til forslaget tildelt beføjelsen til at vedtage retningslinjer med hen

syn til udformningen af nationale ordninger.

Der er i forslaget optaget en

overgangsperiode

på tre år fra forordningens ikrafttrædelse for mini-

mumsskriftstørrelsen og den obligatoriske næringsdeklaration, idet mindre virksomheder dog får 5

år, før de skal mærke med næringsdeklaration.

Europa-Parlamentets udtalelser

I Europa-Parlamentet behandles forslaget i tre udvalg (miljø, indre marked og landbrug). Det koor-

dinerende udvalg (miljø) forsøgte i foråret 2009 at godkende et udkast til betænkning, men da der

fremkom godt 1.200 ændringsforslag til udvalgsbehandlingen blev det besluttet at udskyde Europa-

Parlamentets behandling af forslaget til efter valget. Der forventes først i september 2009 at blive

præsenteret et nyt udkast til betænkning, og Europa-Parlamentets udtalelse i første behandlingen

forventes først at blive afgivet i januar 2010. Det vurderes ikke som sandsynligt, at Rådet kan nå til

enighed med Europa-Parlamentet ved første behandlingen af forslaget.

Gældende dansk ret

Forslaget samler de gældende mærkningsbestemmelser i Fællesskabet, som fremover vil være regu-

leret af en forordning. Reglerne vil dermed være umiddelbart anvendelige i Danmark.

Forordningen vil erstatte en række direktiver, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærk-

ning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler

(mærkningsdirektivet) samt Rådets direktiv nr. 90/496/EØF af 24. september 1990 om næringsde-

klaration af levnedsmidler (næringsdeklarationsdirektivet).

De gældende regler, som er implementeret i henholdsvis bekendtgørelse nr. 1308 af 14. december

2005 om mærkning m.v. af fødevarer og bekendtgørelse nr. 198 af 20. marts 1992 om næringsde-

klaration m.v. af færdigpakkede levnedsmidler, skal ophæves.

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget forventes samlet set ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark. Det

vil dog være væsentligt, at der tilvejebringes klare rammer for blandt andet kravet om næringsde-

klaration, så forbrugerne beskyttes mod vildledning. Det vurderes, at forslaget vil kunne have posi-

tive konsekvenser for sundheden, såfremt mærkningen bidrager til at fremme et sundere valg af fø-

devarer.

Forordningen forventes at medføre en øget administrativ byrde i form af kontrol med overholdelse

af nye krav. På den anden side vil kontrollen også blive lettet ved, at mærkningskravene bliver stan-

dardiseret og forenklet. Samlet set vurderes nettoeffekten at være et uændret kontrolniveau, hvorfor

forslaget ikke umiddelbart vurderes at have statsfinansielle konsekvenser. Eventuelle nye kontrol-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omkostninger som følge af anmodninger fra aktører om udformning af nationale ordninger for præ-

sentation af næringsdeklarationen vil blive afholdt inden for Fødevareministeriets rammer.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har foretaget en foreløbig analyse af de mulige administrative og fi-

nansielle konsekvenser af Kommissionens oprindelige forslag for erhvervet. Det oprindelige forslag

vurderes at have meget betragtelige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der udestår en analyse af

de præcise konsekvenser set i lyset af tilpasningen af forslaget i løbet af forhandlingerne.

Høring

Forslaget er sendt i høring til en bred kreds af organisationer og myndigheder. Der er foretaget en

supplerende skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg, hvor der

er modtaget supplerende høringssvar fra følgende organisationer: 3F, Danish Meat Association, De

Samvirkende Købmænd, Dansk Erhverv og DI Fødevarer.

Danske Slagtermestre (DS) peger på vigtigheden af, at der bliver vedtaget nationale, danske foran-

staltninger vedrørende ikke-færdigpakkede fødevarer. Derudover finder organisationen det ønske-

ligt, at begrebet ”øjeblikkeligt salg” bliver uddybet, således at det som minimum vil omfatte pro-

dukter, der skal sælges samme dag, som de er blevet pakket. Endeligt ønskes det, at der kommer en

definition af begrebet ”små mængder”.

Organisationen er generelt imod, at næringsdeklaration bliver obligatorisk. Kravet vil påføre små

virksomheder en meget stor administrativ byrde, og dette vil gå ud over mangfoldigheden og ud-

buddet af nicheprodukter af høj kvalitet i specialfødevarehandlen. DS peger på, at forbrugeren i dis-

se typer af butikker vil kunne få mere information om en konkret vare mundtligt. DS ønsker gene-

relt nationalt fastsatte undtagelser fra den obligatoriske fødevareinformation for ikke-færdigpakkede

fødevarer. Endelig ønskes så lang en overgangsperiode som muligt.

COOP hilser det velkomment, at forordningen samler og reviderer regler fra flere forskellige regel-

sæt, men man burde benytte lejligheden til at samle både de vertikale og de horisontale mærknings-

regler i én forordning. COOP ser gerne, at produktionsdato bliver inkluderet under de obligatoriske

mærkningsoplysninger. Det påpeges desuden, at en minimumsskriftstørrelse på 3 mm er ufor-

holdsmæssig stor, specielt når det sammenholdes med mængden af obligatoriske oplysninger. Det

undrer endvidere COOP, at oplysningen om ”mindst holdbar” ikke skal stå i samme synsfelt som de

øvrige oplysninger. COOP er af den opfattelse, at muligheden for at komme med supplerende nati-

onale mærkningskrav skal holdes på et absolut minimum, således at varernes fri bevægelighed sik-

res bedst muligt. Derudover anføres det, at overgangsordningen bør være på mindst 4 år for at mi-

nimere omkostningerne i medfør af implementeringen.

COOP ønsker, at næringsværdier altid skal angives pr. 100 g/ml, og at angivelse pr. portion samt

grafik og symboler i nationale ordninger kun bør være et supplement hertil. En angivelse af næ-

ringsværdier pr. portion vil gøre forbrugernes sammenligning af tilsvarende fødevarer kompliceret,

da portionsstørrelser ikke nødvendigvis er ens. COOP finder det nødvendigt, at detailbutikker und-

tages fra krav om næringsdeklaration af butiksfremstillede fødevarer. COOP ønsker en overgangs-

periode på 4 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mejeriforeningen finder ikke, at der er behov for, at principperne for næringsdeklaration ændres ra-

dikalt, herunder fordi det medfører unødigt besvær for virksomhederne. Foreningen går ind for en

obligatorisk klassisk næringsdeklaration (dvs. angivelse af energi, fedt, protein, kulhydrat pr. 100

g/ml) på bagsiden samt et frivilligt positivt EU-ernæringsmærke (i lighed med det svenske nøgle-

hulsmærke) på forsiden af pakningen. Foreningen finder det uacceptabelt, hvis protein ikke er med i

en obligatorisk næringsdeklaration, da protein er en væsentlig indholdskomponent til vurdering af,

om fødevaren er sund. Foreningen er ikke begejstret for kravet om, at næringsindhold skal angives

som procentandel af et referenceindtag. Det anføres, at mange naturlige produkter ikke kommer til

deres ret under sådant et system. Mejeriforeningen finder det problematisk og vildledende, at mælk

med det foreslåede system i realiteten kan fremstå som et ringere produkt end sodavand. Foreningen

er imod, at man kan angive næringsindhold udelukkende per portionsstørrelse, fordi dette umulig-

gør en reel sammenligning mellem forskellige fødevarer. Der peges endvidere på, at det er de

tilsat-

sukkerarter, der bør deklareres, da det er denne oplysning, der er relevant for forbrugeren. For-

eningen er generelt imod nationale ordninger, og der bør i stedet fokuseres på at udvikle et frivilligt,

positivt EU-ernæringsmærke. Foreningen er af den opfattelse, at kravet om en 3 mm skriftstørrelse

er for vidtgående og bør reduceres til 1,5 mm, og undtagelsen skal udvides. Endvidere mener for-

eningen, at betegnelsen ”herkomststed” ikke er umiddelbart forståeligt – foreningen foretrækker

”oprindelsesland”. Overgangsordningen bør være på 5 år.

Landbrug & Fødevarer støtter, at reglerne er forelagt i forordningsform, men pointerer, at forslaget

ikke er udformet på en brugervenlig facon, og at det ikke er umiddelbart anvendeligt eller tilgænge-

ligt. Der søges endvidere en klarificering af begreberne ”meget letfordærvelige varer” samt ”kort

periode”.

Landbrug & Fødevarer finder ikke, at forslaget er udtryk for en optimal balance mellem national og

EU kompetence. Landbrug & Fødevarer foretrækker et egentlig EU-ernæringsmærke, idet nationale

ordninger de facto medvirker til, at forbrugerne bliver præsenteret for en flerhed af ernæringsmær-

ker fra forskellige nationale ordninger, eventuelt på de samme produkter. Landbrug & Fødevarer

finder det således stærkt beklageligt, at Kommissionens intentioner om at hjælpe forbrugerne til at

træffe et sundere valg ved hjælp af næringsdeklaration derfor i nogen grad vil blive udhulet. Land-

brug & Fødevarer finder, at protein i alle tilfælde skal næringsdeklareres. Det anses for problema-

tisk, at næringsindhold skal angives som procent af referenceindtag, da dette ikke giver hensigts-

mæssig forbrugerinformation, herunder i relation til portionsstørrelser. Referenceværdierne bygger

på et uklart grundlag og bør fastlægges på baggrund af udtalelser fra Den Europæiske Fødevareau-

toritet (EFSA). Landbrug & Fødevarer finder det vigtigt, at energi- og næringsstoffer altid angives

pr. 100 g eller 100 ml. Angivelse pr. portion finder Landbrug & Fødevarer problematisk, da porti-

onsstørrelser ikke er standardiseret, og den enkelte fødevares andel i kosten er vidt forskellig i med-

lemsstaterne.

Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter ønsker, at undtagelsen af øl, vin og spiritus fra kravet om

mærkning med ingrediensliste og næringsdeklaration bør udvides til alle former for alkoholholdige

produkter, herunder frugtvin og aromatiseret vin.

Dansk Erhverv, støttet af Horesta, anfører i høringssvaret, at det er uhensigtsmæssigt at indføre et

krav om allergenmærkning for ikke-færdigpakkede fødevarer, idet der på produktionsstedet kan ske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kontaminering af fødevaren. Endvidere anføres, at kravet om en minimumsskriftstørrelse på 3 mm

og de samlede obligatoriske informationer, der skal gives på forsiden af produktet, vil kræve ufor-

holdsmæssigt meget plads på emballagen, således at der kun efterlades lidt plads til at beskrive pro-

duktet. Dansk Erhverv støtter, at ingrediensmærkning af alkohol er undtaget fra forordningsforsla-

get. Endeligt påpeges det, at der skal udvises varsomhed med frivillig mærkning af oprindelsesland,

idet det kan hindre den frie varebevægelighed.

Dansk Erhverv, støttet af Horesta, anfører i supplerende høringssvar, at der har hersket stor forvir-

ring om forslagets konsekvenser for ikke-færdigpakkede fødevarer. Ikke mindst krav til ikke-

færdigpakkede fødevarer og måltider samt fødevarer produceret i delikatesseafdelinger, fiskeafde-

linger og slagterafdelinger i supermarkeder, fiskebutikker og restauranter, er afgørende for, hvorvidt

produktionen fra disse erhverv kan opretholdes og hvorvidt mangfoldigheden i fødevareudbuddet

bevares og udvikles. Ifølge Dansk Erhverv er det derfor helt afgørende, at forslaget ikke stiller de

samme krav til mærkning af fødevarer fra disse fødevarevirksomheder som til færdigpakkede, fær-

digfremstillede fødevarer. Dansk Erhverv mener, at EU-regler er afgørende for varernes fri bevæge-

lighed og reel forbrugerinformation. Imidlertid er der på flere områder ikke tale om forenkling af de

horisontale mærkningsregler i forordningsforslaget og de administrative, og ifølge Dansk Erhverv

skal de administrative byrder for myndigheder og virksomheder være helt centrale i forbindelse

med udarbejdelsen af forordningen.

Danmarks Biavlerforening anfører i høringssvaret, at mærkning med oprindelsesland burde være

obligatorisk. Dog kan foreningen tilslutte sig udformningen, som den er nu, i og med det er forenin-

gens synspunkt, at forslaget åbner for muligheden af supplerende nationale bestemmelser om obli-

gatorisk oprindelsesmærkning, såfremt der er relevant dokumentation (herunder forbrugerpræferen-

cer) herfor. Foreningen mener derfor, at der er mulighed for at kræve oprindelsesmærkning på hon-

ning, begrundet i det faktum, at den danske forbruger er villig til at betale en merpris for honning af

dansk oprindelse. Endvidere er foreningen af den opfattelse, at der vil opstå et problem i forhold til

at bevare det danske krav om advarsel mod at give honning til spædbørn.

Foreningen går ud fra, at honning er undtaget fra kravet om næringsdeklaration.

Håndværksrådet (HR) støtter overordnet forsøget på at harmonisere og forenkle mærkningsreglerne,

men er af den opfattelse, at det foreliggende forslag er ugennemarbejdet og uigennemtænkt. Kravet

om obligatoriske informationer og antallet af dem vil være særdeles byrdefuldt for især små og mel-

lemstore virksomheder. HR mener ikke, at den øgede informationsmængde er særlig forbrugerven-

lig. HR mener desuden, at definitionen af ”færdig-pakket fødevare” er uhensigtsmæssig. Tillige

mener HR, at det vil være problematisk at gennemføre kravene om, at informationerne skal anføres

på forsiden af pakningen, når der samtidig skal

anvendes en skrifttype på minimum 3 mm.

HR kan generelt ikke støtte en mærkning på forsiden af emballagen, da det håndværksmæssige

præg derved går tabt. Håndværksmæssig produktion af fødevarer hos f.eks. bager- og slagterforret-

ninger bør generelt undtages fra kravet om obligatorisk næringsdeklaration og mærkning med aller-

gene ingredienser. Der bør i givet fald indrømmes en længere overgangsfrist til dette end de foreslå-

ede 3 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bryggeriforeningen er generelt af den opfattelse, at det er positivt, at reglerne nu samles i ét regel-

sæt. Det pointeres, at begreberne ”oprindelsesland” og ”herkomstland” bør afstemmes, således at

der kun anvendes ét af begreberne i forordningsteksten, idet det ellers kan forekomme vildledende.

Derudover vil kravet om en minimumsskriftstørrelse ikke være hensigtsmæssigt, idet det bør være

den samlede udformning af emballagen, der skal vurderes. Kravet om skriftstørrelse vil medføre, at

mærkningen i nogle tilfælde vil optage en meget stor del af pladsen på emballagen, hvilket ikke er

hensigtsmæssigt.

Foreningen støtter kravet om obligatorisk næringsdeklaration, idet en række forhold angående de

fastsatte udtryksformer bør afklares nærmere, og anfører videre, at angivelse af næringsstoffer i

procent af referenceindtag alene bør kunne henvise til pr. portion. Uklarheder bør afklares. Forenin-

gen er imod nationale supplerende mærkningsordninger, idet disse vil hæmme et velfungerende in-

dre marked.

De Samvirkende Købmænd (DSK) er af den opfattelse, at forslagets bestemmelse om ansvarsforde-

ling skal revideres, således at det bliver helt klart, hvad der er omfattet, og hvem der kan gøres

ansvarlig for hvad. Endvidere mener DSK, at et krav om at gengive fyldestgørende fødevareinfor-

mation på butiksfremstillede fødevarer, som sælges færdigpakkede så vel som over disk, vil være

helt uoverskueligt for erhvervet. Organisationen finder, at der mangler en angivelse af, at produkter,

der er markedsført før tidspunktet for forordningens ikrafttræden, godt kan blive på markedet i flere

år end de tre år, der er afsat i forordningen. Dette gælder f.eks. konserves.

Organisationen peger desuden på, at kravet om næringsdeklaration som udgangspunkt er rimeligt

for industrielt fremstillede og færdigpakkede fødevarer. Butiksfremstillede fødevarer bør derimod

undtages fra dette krav, dels fordi den ernæringsmæssige sammensætning af varen kan variere me-

get, hvilket kan give forkerte deklarationer, dels fordi opgaven er uoverkommelig. DSK mener, at

protein som energigivende næringsstof skal omfattes af næringsdeklarationen. DSK kan ikke støtte,

at der frit kan vælges mellem deklaration pr. 100 g/ml og pr. portion. Kun for ”portionspakkede”

fødevarer kan det være relevant at angive værdien pr. portion/pakke i stedet for pr. 100 g/ml. DSK

anfører, at en angivelse alene pr. portion, der eventuelt kan fastsættes af producenten, for en pak-

ning med flere portioner i bedste fald vil være meningsløs i værste fald vildledende og i hvert fald

en forringelse i forhold til angivelse efter de nuværende regler.

I supplerende høringssvar understreger DSK, at forslaget ikke indebærer en forenkling af mærk-

ningsreglerne, idet forslaget bibeholder alle eksisterende krav og omfatter yderligere krav. Uanset

om to bekendtgørelser sammenskrives til én, er der samlet set flere krav. Det angives, at forslaget

vurderes at have meget betragtelige økonomiske konsekvenser for erhvervet.

DI Fødevarer er overordnet positivt indstillet over for Kommissionens begrundelse for at indføre

forordningen, men er bekymret over, at der åbnes for indførelse af nationale mærkningsordninger.

Dette forekommer at være i strid med intentionen om at harmonisere området. DI er af den opfattel-

se, at kravet om en minimumsskriftsstørrelse på 3 mm er for vidtgående og ikke formålstjenstligt,

samt at det vil udgøre en stor byrde for industrien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DI finder det meget positivt, at forslaget indeholder krav om næringsdeklaration af energi, fedt,

mættede fedtsyrer, kulhydrat (inkl. sukkerarter) og salt, samt at disse skal angives som en procent-

del af fastsatte referenceindtag. DI mener dog, at det bør være valgfrit, om den obligatoriske næ-

ringsdeklaration angives på forsiden (i det primære synsfelt) eller på bagsiden af pakningen. DI an-

befaler, at kun de næringsstoffer, der anprises, skal deklareres som supplement til den obligatoriske

næringsdeklaration. DI mener, at næringsdeklaration for produkter, der skal tilberedes før brug, bør

gives for det færdigt tilberedte produkt (ikke som produktet sælges). DI foreslår, at næringsdeklara-

tion pr. 100 g/ml skal være standard på flerportionspakker, med mulighed for angivelse pr. portion

som supplement. Omvendt bør angivelsen pr. portion anvendes som standard for individuelle porti-

onspakker med mulighed for angivelse pr. 100 g/ml som supplement. DI finder det stærkt beklage-

ligt, at forordningsforslaget indeholder muligheder for nationale, ikke-bindende ordninger for sup-

plerende udtryksformer i næringsdeklarationen. DI opfordrer kraftigt til, at Danmark arbejder for, at

bestemmelsen udgår af forslaget. Det er DI grundlæggende holdning, at nationale bestemmelser vil

underminere forordningens bestræbelser på ensartede regler i EU, og opfordrer til restriktiv admini-

stration af muligheden. DI Fødevarer har i øvrigt yderligere bemærkninger, herunder til bilagene.

Der efterspørges en definition på ”kostfibre” og mulighed for kun at angive energiværdi. Det påpe-

ges, at protein ikke er omfattet af kravet om obligatorisk næringsdeklaration.

DI Fødevarer bemærker i supplerende høringssvar, at såfremt der skal være en fast værdi på størrel-

sen af skriften foreslås det, at denne fastsættes på 1 mm. Endvidere opfordrer DI Fødevarer til, at

mærkning pr. portion i forhold til det anbefalede daglige behov (”GDA” mærkningen) bør reguleres

i forordningen og skal være frivillig for producenterne at anvende. GDA mærkningen bør kunne

angives pr. portion, idet dette gør oplysningerne i næringsdeklarationen pr. 100 g/ml nemmere at

forstå for forbrugerne. De eksisterende portionsstørrelser er primært fastsat af den europæiske føde-

vareindustris paraplyorganisation, CIAA, således at der sikres ens portionsstørrelser i hele EU. For

at sikre Kommissionens og medlemsstaternes indflydelse på portionernes størrelse støtter DI Føde-

varer, at disse efterfølgende fastsættes i komitologi. DI Fødevarer støtter de i bilaget angivne refe-

rence-værdier, som EFSA har vurderet og fundet i orden. Der henvises i den forbindelse til, at un-

dersøgelser (bl.a. EUFIC undersøgelsen fra november 2008 og YouGov Zaperas undersøgelse fra

marts 2009) viser, at forbrugerne både i Danmark og i mange andre lande kan bruge GDA til at

vælge det bedste produkt, når de vises to ensartede produkter med forskellig GDA på.

Forbrugerrådet anfører, at den foreslåede ændring af den generelle vildledningsbestemmelse vil

medføre en svækkelse af bestemmelsen.

Forbrugerrådet finder det positivt, at der i forslaget indføres krav om obligatorisk ernæringsmærk-

ning på forsiden af pakningerne. Mærkningen skal dog altid være baseret på en angivelse pr. 100

g/ml, da dette giver forbrugerne den bedste mulighed for at sammenligne produkter. Dette er blandt

andet understøttet af den store forbrugerundersøgelse om næringsdeklarationer under Nordisk Mini-

sterråd (blandt andet rapporten Tema Nord 2004:508). En angivelse af indholdet pr. portion med

tilhørende sammenligning med det daglige behov er meget usikre størrelser, som efter Forbrugerrå-

dets mening i mange tilfælde vil vildlede forbrugeren. Forbrugerrådet mener, at det er helt afgøren-

de, at Danmark arbejder for at bevare den hidtidige danske position om, at næringsdeklarationer i

tabelform skal være obligatoriske. Kun obligatorisk mærkning giver forbrugeren en reel mulighed

for at sammenligne produkter. Forbrugerrådet mener, at fødevarerne skal forsynes med en obligato-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

risk og standardiseret næringsdeklaration, hvor indholdet af næringsstoffer (”den lange deklarati-

on”) altid skal angives pr. 100 g/ml. Næringsdeklarationen skal give transparens, og derfor skal alle

energigivende stoffer omfattes (dvs. inkl. protein). Informationerne er til den interesserede forbru-

ger eller den, som har særlige behov (f.eks. diabetes). En hjørnesten i denne deklaration er angivel-

sen af indhold pr. 100 g/ml. Forbrugerrådet mener, at Danmark skal arbejde for, at der – som sup-

plement hertil – skal indføres et obligatorisk europæisk ernæringsmærke baseret på Spismærket.

Forbrugerrådet finder forslaget om, at ernæringsmærkningen på forsiden af pakken kan angives pr.

portion og sættes op mod det anbefalede daglige behov, hvilket svarer til industriens mærknings-

ordning GDA, problematisk. Mærkningsformen kan i mange tilfælde være vildledende, da de

grundlæggende værdier portionsstørrelse og dagligt behov varierer meget fra person til person. For-

brugerrådet mener ikke, at det er muligt at finde en løsning ved at justere på disse værdier, så man

undgår vildledning. Derfor kan den foreslåede mærkningsform ikke udgøre en meningsfuld og vej-

ledende ernæringsmærkning og bør derfor ikke anvendes som sådan. De foreslåede referenceindtag

er særligt problematiske for så vidt angår børn og sukker.

Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD) anfører, at det vil være praktisk umuligt for erhvervet

at gennemføre de mærkningskrav, der er fremsat i forordningsforslaget. Foreningen kan derfor ikke

støtte forslaget i den nuværende form.

V&S Distillers påpeger, at en minimumskriftstørrelse på 3 mm vil være til stor gene for alkoholin-

dustrien. Dette på baggrund af, at de mærkater, der typisk anvendes, er relativt små, hvorfor en stor

del af pladsen vil være optaget af de obligatoriske oplysninger. Derudover er man forundret over, at

alkoholholdige drikke som f.eks. frugtvin er omfattet af forordningen, mens vin, øl og spiritus er

undtaget.

Danish Meat Association (DMA) bemærker, at udformningen af de krav, der stilles til mærkning af

fødevarer, har stor betydning for deres medlemsvirksomheder, og at det er væsentligt, at der er let-

forståelige og entydige regler, særlig når EU-regler fremadrettet udformes som en forordning, der

skal anvendes direkte. DMA finder generelt, at forslaget er for kompliceret til, at en virksomhed

umiddelbart kan anvende teksten til at udføre korrekt mærkning efter. Det kan ikke støttes, at natio-

nalstaterne kan indføre nationale bestemmelser, da dette er imod hele harmoniseringsideen og den

frie varebevægelighed. DMA mener, at en obligatorisk næringsdeklaration skal omfatte de klassiske

næringsstoffer energi, fedt, kulhydrat og protein, men at der ikke er behov for, at næringsdeklarati-

onen obligatorisk skal anføres i en paknings primære synsfelt. Næringsindholdet skal kunne anføres

som ”typisk værdi”, så fødevarer med naturlig variation i indholdet af næringsstoffer også kan de-

klareres. Ved indførelse af obligatorisk næringsdeklaration som foreslået, indføres et GDA-lignende

system, hvilket ikke kan støttes. DMA mener ikke, at GDA giver god forbrugerinformation og fin-

der, at forbrugerne kan blive vildledt af portionsstørrelseskonceptet. DMA støtter, at mærkningen

skal være let synlig og let læselig og udformet med en god kontrastfarve, dog bør der ikke være

krav om en skriftstørrelse på mindst 3 mm.

DMA mener i øvrigt, at der er behov for at nedsætte en følgegruppe, hvor de danske synspunkter

kan drøftes under forhandlingsforløbet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3F finder, at der til de obligatoriske mærkningsoplysninger også skal tilføjes, om der er anvendt pe-

sticider i forbindelse med produktionsformen. En sådan tilføjelse vil ifølge 3F give forbrugeren mu-

lighed for at vælge, om de af hensyn til deres sundhed ønsker at købe fødevarer, der kan indeholde

rester af pesticider eller ej.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for forslaget, der samler de eksisterende horisontale mærknings-

regler og etablerer et regelsæt, som i struktur og sprog er lettere tilgængeligt end de nuværende reg-

ler.

Regeringen finder, at

næringsdeklaration

af fødevarer er et vigtigt redskab i indsatsen mod

livsstilsrelaterede sygdomme. Næringsdeklaration gør det muligt for forbrugerne at sammenlig-

ne næringsindhold i forskellige fødevarer og dermed træffe et fornuftigt valg. Næringsdeklaration

skal give forbrugerne en objektiv, let forståelig og relevant information.

Regeringen er derfor meget positiv over for, at der i forslaget bliver lagt op til, at næringsdeklarati-

on bliver obligatorisk, så forbrugerne på alle de fødevarer, hvor det er relevant, vil kunne se varens

indhold af energi og næringsstoffer, herunder at protein indgår i den obligatoriske næringsdeklarati-

on.

Regeringen lægger vægt på at sikre forbrugerne mod vildledning. Regeringen forventer, at der i den

forbindelse vil blive behov for afklaring, uddybning eller ændringer i teksten vedrørende nærings-

deklaration.

Regeringen vil således arbejde for, at det er næringsdeklaration opgjort pr. 100 g/ml, der bliver ob-

ligatorisk. En tilpasset GDA-mærkning bør kun være et frivilligt supplement til en obligatorisk næ-

ringsdeklaration pr. 100 g/ml.

Med hensyn til angivelse af næringsstoffer i forhold til et vejledende dagligt indtag finder regerin-

gen det vigtigt, at mærkning i forhold til et referenceindtag kun må anvendes inden for klare og spe-

cificerede rammer, og at især portionsstørrelser, referenceværdier (pr. dag) og valg af næringsstof-

fer bygger på et ernæringsfagligt grundlag, for at sikre forbrugerne mod vildledning. Regeringen vil

således arbejde for realistiske portionsstørrelser og for, at det tydeligt fremgår af mærkningen, hvil-

ken portion der ligger til grund for GDA-procenterne. EFSA eller anden sagkundskab bør inddrages

i forbindelse med fastlæggelsen af portionsstørrelser. For så vidt angår referenceværdier bør der ta-

ges udgangspunkt i én gennemsnitlig værdi, og det bør klart fremgå af mærkningen, hvilken refe-

renceperson der er udgangspunktet, så forbrugerne kan forholde sig til det.

Regeringen finder, at næringsdeklaration hverken pr. 100 g/ml eller pr. portion kan stå alene, men

bør følges op af bedst mulig vejledning og information, som gør det lettere for forbrugerne at træffe

det sunde valg. Regeringen vil derfor arbejde for, at der etableres et fælles europæisk ernærings-

mærke med udgangspunkt i de praktiske erfaringer, der høstes med Nøglehulsmærket i Sverige,

Norge og Danmark

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at få samlet de væsentlige interessenter og eksperter på området om næringsdeklaration og er-

næringsmærkning vil regeringen tage initiativ til at nedsætte en task force med henblik på en tek-

nisk/ faglig drøftelse af disse spørgsmål.

Regeringen vil under forhandlingerne fremme en række specifikke mærkningskrav; herunder en

udbygning af mærkningskravene således, at der skal angives

produktionsdato

gennem hele han-

delskæden og krav om mærkning af frisk frugt og grønt, hvis det efter høst har gennemgået en

holdbarhedsforlængende behandling.

Danmark støtter endvidere målsætningen om at forbedre

læsbarheden af mærkningen.

Udgangs-

punktet må fortsat være, at al obligatorisk mærkning skal være let læselig ved almindeligt syn. Re-

geringen arbejder derfor på, at forslaget alene skal omfatte et sådant krav.

Desuden vil regeringen arbejde for muligheden for at give forbrugerne

fødevareinformation i digi-

tal form.

Dette vil kunne give erhvervet en besparelse, men det skal samtidig sikres, at forbrugerne

ikke mister beskyttelse.

Regeringen støtter, at der nationalt kan vedtages undtagelser fra kravet om obligatorisk information

for

fødevarer, der ikke er færdigpakkede eller som pakkes i umiddelbar nærhed af forbrugeren.

Regeringen vil arbejde for, at undtagelsesmuligheden udformes således, at man opretholder den nu-

gældende fleksibilitet.

Regeringen støtter mærkning med

allergene ingredienser

af færdigpakkede fødevarer. Med hensyn

til ikke-færdigpakkede fødevarer arbejder regeringen for, at oplysning i form af mærkning er uhen-

sigtsmæssigt, idet indhold af allergene ingredienser kan være forskelligt fra produkt til produkt. Det

skal dog sikres, at oplysningen om allergene ingredienser stilles til rådighed for forbrugerne.

Generelle forventninger til andre medlemsstaters holdninger

Der foreligger ikke officielle udmeldinger fra medlemsstater. Der foreligger endnu en række uløste

problemer for en række medlemsstater, men det forventes muligt at etablere et kvalificeret flertal

for vedtagelse af forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt foreløbigt nærhedsnotat om forslaget den 27. februar 2008 samt grundnotat den

18. marts 2008.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 43/2009 for så

vidt angår fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestan-

de, og

forslag om udelukkelse af visse fartøjsgrupper fra fiskeriindsatsregimet i kapitel

III i forordning nr. 1342/2008

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Forslaget om ændring af rådsforordning 43/2009 forventes at indeholde mindre ændringer af tek-

nisk karakter til den generelle TAC/kvoteforordning

. Forslaget om udelukkelse af visse fartøjs-

grupper fra fiskeriindsatsregimet forventes at indeholde forslag om at undtage svenske fartøjer,

som anvender den svenske rist i Skagerrak og Kattegat, fra fiskeriindsatsregimet i den langsigtede

plan for torsk samt undtage spanske fartøjer, som anvender bundtrawl på 100 mm og derover i et

område vest for Skotland på dybder mellem 200 og 1.000 m.

Baggrund

Kommissionen forventes at fremlægge forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF)

nr. 43/2009 for så vidt angår fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande

samt forslag til udelukkelse af visse grupper af fartøjer fra fiskeriindsatsregimet i kapitel III i for-

ordning nr. 1342/2008.

Forslaget om ændring af forordning (EF) nr. 43/2009 forventes fremsat med hjemmel i Rådets for-

ordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiske-

ressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik - særlig artikel 20, Rådets forordning (EF) nr.

1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande og for fi-

skeri efter disse bestande og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2004 - særligt artikel 12 og

Rådets forordning (EF) nr. 302/2009 af 6. april 2009 om en flerårig genopretningsplan for alminde-

lig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, om ændring af forordning (EF) nr. 43/2009 og om

ophævelse af forordning (EF) nr. 1559/2007 – særligt artikel 9, stk. 3-5 og stk. 7-10, og kan vedta-

ges med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget om udelukkelse af visse fartøjsgrupper fra fiskeriindsatsregimet i kapitel III i forordning

nr. 1342/2008 forventes fremsat med hjemmel i Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. de-

cember 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande og for fiskeri efter disse be-

stande og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2004, særligt artikel 11, og kan vedtages med

kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

Forslagene forventes efterfølgende vedtaget i Rådet.

Nærhedsprincippet

TAC = Total Allowable Catches; samlede tilladte fangstmængder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagene er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-

godeset.

Formål og indhold

Forslag til ændring af den generelle TAC/kvoteforordning

Forslaget til ændring af den generelle TAC/kvoteforordning skal gennemføre nogle mindre juste-

ringer særligt i lyset af beslutninger truffet inden for regionale fiskeriorganisationer og i forbindelse

med fiskeriaftalen mellem EU og Grønland. Endvidere forventes det at indeholde en række tekniske

præciseringer af bl.a. kvoter og områdedefinitioner og endelig justering af fiskeriindsatsen for Sve-

rige og Spanien i lyset af undtagelse af visse af de pågældende landes fartøjer fra fiskeriindsatsre-

gimet.

Ændringerne til den generelle TAC/kvoteforordning forventes mere specifikt at vedrøre følgende:



Justering af fiskeriindsats for Sverige og Spanien i henhold til forordningens bilag IIA som

følge af visse fartøjsgruppers undtagelse fra fiskeriindsatsregimet, jf. nedenfor om forslaget

om undtagelse af visse fartøjsgrupper fra fiskerindsatsregimet.

En korrektion af definitionen af farvandsområder i relation til kvoterne for hellefisk, makrel

og hestemakrel, således at de inkluderer både EU-farvande

internationale farvande af Vb

(nær Færøerne og Island) med henblik på at undgå misrapportering.

Fastsættelse af det maksimale antal stang- og dørgefartøjer, som fisker efter mindre tun i At-

lanterhavet, det maksimale antal fartøjer i Adriaterhavet, som fisker efter tun til opdræt og

det maksimale antal specifikke fartøjsgrupper, som fisker efter mindre tun i Middelhavet –

samt fordelingen af fartøjer og kvoter i forbindelse hermed til medlemsstaterne i overens-

stemmelse med den flerårige genopretningsplan for almindelig tun i Det Østlige Atlanterhav

og Middelhavet.

Implementering af anbefalinger vedtaget under Konventionen for Bevarelse af De Marine

Levende Ressourcer ved Antarktis (CCAMLR) om observatørdækning ved krill-fiskeri (lys-

krebs) ved Antarktis (100 %’s observatørdækning).

Implementering af følgende aftaler i regi af Kommissionen for fiskeriet i det nordøstlige At-

lanterhav (NEAFC):

Om mærkning af frossen fisk med art, produktionsdato, fangstområde og navn på

fartøj, der fangede fisken.

Om beskyttelsen af sårbare marine økosystemer i det nordøstlige Atlanterhav.

Om forvaltningen af rødfisk i Irmingerhavet i 2009.



Implementering af en aftale mellem EU og Grønland vedr. EU’s fiskerimuligheder for rød-

fisk i grønlandsk farvand i 2009.



Forslag om udelukkelse af visse fartøjsgrupper fra fiskeriindsatsregimet i kapitel III i forordning

nr. 1342/2008

I henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning nr. 1342/2008 kan Rådet på forslag af Kommissionen og

baseret på information fra medlemsstaterne og rådgivning fra Den Videnskabelige, Tekniske og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) udelukke visse grupper af fartøjer fra anvendelse af fiske-

riindsatsregimet, forudsat at:



relevante data om torskefangster og discard er tilgængelige, således at STECF kan vurdere

procentdelen af torskefangster taget af hver af de berørte grupper af fartøjer,

den procentdel af torskefangsten, som STECF har vurderet, ikke overstiger 1,5 % af de sam-

lede fangster for hver af de berørte grupper af fartøjer, og

medtagelsen af disse grupper af fartøjer i indsatsordningen ville udgøre en uforholdsmæssigt

stor administrativ byrde i forhold til deres samlede indvirkninger på torskebestandene.

Medlemsstaterne fremlægger årligt relevante informationer til Kommissionen og STECF for at fast-

slå, at ovennævnte betingelser er og forbliver opfyldt.

I lyset af ovennævnte bestemmelser forventes Kommissionen efter anmodning fra Sverige at fore-

slå, at 156 svenske fartøjer, som fisker i Skagerrak og Kattegat, og som kun fisker med den såkaldte

”svenske rist” som nærmere defineret i perioden, og som fisker efter jomfruhummer, undtages fra

fiskeriindsatsregimet.

Kommissionen forventes nærmere at begrunde forslaget med, at det på basis af information fra Sve-

rige, som har været analyseret af STECF kan fastslås, at torskefangster, inklusiv discard, for den

pågældende gruppe fartøjer i den periode, hvor de udelukkende anvendte den svenske rist, ikke

overstiger 1,5 % af de totale fangster for denne gruppe fartøjer i den samme periode. Under hensyn

hertil samt det svenske kontrolprogram for torskebestande i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, og

idet en inklusion i regimet skønnes at udgøre en uproportional administrativ byrde sammenholdt

med gruppens samlede påvirkning på torskebestandene, anses det for passende at udelukke denne

fartøjsgruppe for den periode, hvor de kun anvender det pågældende redskab fra fiskeriindsatsregi-

met.

Ligeledes forventes det foreslået, at 88 spanske fartøjer, som anvender bundtrawl med en maske-

størrelse på 100 mm og derover i et område vest for Skotland på dybder mellem 200 m og 1.000 m

og fisker efter dybhavsarter og kulmule, undtages fra fiskeriindsatsregimet.

Undtagelserne vil finde anvendelse for hele perioden 1. februar 2009 til 31. januar 2010.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

De forventede forslag forventes ikke at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Fiskeriforening finder, at såfremt der skal være en mulighed for en undtagelse fra fiskeri-

indsatsregimet, så skal den gælde alle nationaliteter, ikke blot svenske fartøjer. Danmarks Fiskeri-

forening finder, at en anvendelse af riste bør være et frivilligt valg, som kan træffes af det enkelte

fartøj. Anvendelse af riste må ikke udvikle sig til et generelt krav. I forbindelse med en eventuel

undtagelse fra fiskeriindsatsregimet for fartøjer, der anvender riste, bør det overvejes at definere

specielle kontrolkrav, således at det sikres, at ristene ikke blot tjener til omgåelse af de generelle

regler.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for de forventede forslag.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at forslagene vil kunne opnå kvalificeret flertal.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.