Europaudvalget 2008-09
2957+2958 Almindelige Anl. Bilag 1
Offentligt
708153_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET og ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET
Center for Europa
EUK, j.nr. 400.A.5-0-0
Den 16. juli 2009
Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)
den 27.-28. juli 2009
SAMLENOTAT
1. Præsentation af det svenske formandskabsprogram ................................................................. 2
2. Præsentation af Kommissionens strategi for Østersøregionen ................................................. 5
3. Somalia ....................................................................................................................................... 9
4. Iran ............................................................................................................................................ 12
5. Georgien.................................................................................................................................... 15
6. Fælles Holdning til gennemførsel af Sikkerhedsrådsresolution 1874 vedr. Nordkorea .......... 18
7. Henstilling fra Kommissionen til Rådet vedr. indledning af forhandlinger mellem EU og
USA vedr. international aftale om udveksling af finansiel data fra EU til USA for at forhindre
og bekæmpe terrorisme og finansiering af terrorisme (SWIFT). ............................................... 20
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
708153_0002.png
1. Præsentation af det svenske formandskabsprogram
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Det svenske formandskab peger på to altoverskyggende prioriteter: Dels håndteringen af økonomisk krise og
ledighed. Dels en indsats for at samle verden i kampen mod klimaforandringer. Det svenske formandskabs
præsentation af sit program ventes drøftet på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) 27.-
28. juli 2009.
2. Baggrund
Det svenske formandskabs prioriteter indskriver sig i det 18-månedersprogram, der blev
forhandlet på plads med Frankrig og Tjekkiet forud for det såkaldte trio-formandskab, som
blev igangsat med det franske formandskab 1. juli 2009 og slutter med udgangen af det svenske
formandskab 31. december 2009. Folketingets Europaudvalg modtog orientering om det
fransk/tjekkisk/svenske 18-månedersprogram på mødet den 13. juni 2008. Det svenske
formandskabs prioriteter er sat på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender og
eksterne forbindelser) 27.-28. juli og vil have fokus på håndteringen af den finansielle og
økonomiske krise og dens konsekvenser bl.a. fsva. beskæftigelsen. Klimaspørgsmålet udgør det
svenske formandskabs anden hovedprioritet. Det svenske formandskab vil også lancere vigtige
initiativer på RIA-området og arbejde for at få vedtaget en EU-strategi for Østersøregionen.
Også den institutionelle situation, som følger af et nyvalgt Europa-Parlament, en ny
Kommission undervejs i formandskabet og resultatet af den kommende irske folkeafstemning
om Lissabon-traktaten vil naturligt komme til at præge det svenske formandskab.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet vil blive foretaget ved behandling af de enkelte forslag i
prioriteterne, efterhånden som de fremsættes.
5. Formål og indhold
I det svenske formandskabsprogram noteres følgende:
Fsva. den
økonomiske og finansielle krise
peger det svenske formandskab på vigtigheden af
at skabe langsigtede løsninger for bæredygtig vækst, beskæftigelse og åbne markeder
kombineret med god budgetdisciplin i medlemslandene, som skal sikre en sund økonomisk
udvikling. Fokus vil derfor være rettet mod, hvorledes medlemslandene kan genvinde
stabiliteten i de offentlige finanser. Formandskabet vil i den forbindelse arbejde for at sikre
fælles EU-positioner forud for møderne i G20, herunder ikke mindst hvad angår reguleringen
af de finansielle markeder og ressourcer til de internationale finansielle institutioner. Specifikt
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
om reguleringen af de finansielle markeder vil det svenske formandskab arbejde for vedtagelsen
af en europæisk tilsynsstruktur med instanser på makro- såvel som mikroplan mhp. at styrke
tilsynet med banker som opererer i flere medlemslande og samarbejdet mellem de nationale
tilsynsmyndigheder samt arbejde videre med Kommissionens forslag om alternative
investeringsfonde.
Det svenske formandskab ser faldet i
beskæftigelsen
som en af de største og mest mærkbare
konsekvenser af krisen for enkeltindivider og samfund. Formandskabet vil derfor give høj
prioritet til initiativer som kan begrænse ledigheden, modvirke social eksklusion og fremme
lediges tilbagevenden til arbejdsmarkedet. I erkendelse af at arbejdsmarkedspolitikker hører
under medlemslandenes kompetence, vil det svenske fokus på området rette sig mod at fremme
erfaringsudveksling mellem landene og samstemmende initiativer på nationalt plan.
Fsva.
klima
fremhæver det svenske formandskab først og fremmest sin vilje til at arbejde for
indgåelsen af en aftale på klimatopmødet i København i december 2009, hvor EU bærer et
særligt ansvar. En ambitiøs europæisk forhandlingsposition, herunder ikke mindst hvad angår
finansiering, er nødvendig for at få andre store industrialiserede lande til at tilslutte sig en aftale.
I programmet fremhæver det svenske formandskab også udviklingslandene, som ofte befinder
sig i en særligt udsat position hvad angår konsekvenserne af klimaforandringerne. Derudover vil
særlig svensk opmærksomhed være rettet mod at kombinere økonomisk vækst og en reduceret
belastning af klimaet og miljøet mhp. at fremme overgangen til en øko-efficient økonomi.
Fsva.
RIA
fremhæver det svenske formandskab sin ambition om at vedtage et nyt strategisk
arbejdsprogram for hele RIA-området. Hensigten med programmet – som vil være det tredje af
sin art – er at fastlægge rammer og fokus for EU-samarbejdet i perioden 2010-2014 på områder
som politisamarbejde, grænsekontrol, retlige anliggender, asyl, migration og visumpolitik. Med
visionen om at fremme et mere sikkert og åbent Europa skal arbejdet lede frem mod en styrket
indsats mod organiseret kriminalitet, en fælles asylpolitik samt en fælles og samlet tilgang til
migration og udvikling.
En yderligere prioritet for det svenske formandskab er at arbejde for
vedtagelsen af en EU-
strategi for Østersøregionen
i efteråret 2009. Vedtagelsen af strategien sker som led i
formandskabets ønske om at fremme EU’s makro-regionale samarbejde, og har som mål at
sikre et renere miljø i Østersøen og en mere konkurrencedygtig region.
Fsva.
EU’s rolle i verden
er udgangspunktet for formandskabets tilgang EU’s værdisæt om at
fremme fred, stabilitet og udvikling i verden. Det konstateres i den forbindelse, at EU er blevet
en stadig mere kraftfuld global stemme gennem dialog, forhandling og incitamenter. Det
svenske formandskab angiver i programmet at ville fortsætte arbejdet med at styrke EU’s
globale rolle og styrke EU’s forbindelser til vigtige partnere samt EU’s evne til at agere ifm.
internationale kriser. Naboskabspolitikken og særligt arbejdet med implementeringen af det
Østlige Partnerskab vil blive genstand for stor opmærksomhed under svensk formandskab.
Formandskabet agter også at styrke den transatlantiske dialog og EU’s rolle og ageren i forhold
situationerne i Mellemøsten, Afghanistan og Pakistan samt Afrika. Også udviklingslandene og
udviklingspolitikken vil udgøre en central prioritet under det svenske formandskab.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endelig vil det svenske formandskab også skulle tage højde for en institutionel situation præget
af et nydannet Europa-Parlament, perspektivet om en ny Kommission undervejs i
formandskabet og den mulige ikrafttrædelse af Lissabon-traktaten såfremt man i Irland
stemmer ja til traktaten. Det vil kræve et tæt samarbejde mellem alle aktører i EU-systemet – et
samarbejde som det svenske formandskab agter at sikre de bedste betingelser for.
Samlet lyder det fra det svenske formandskab, at EU’s daglige arbejde skal være åbent, effektivt
og resultatorienteret.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke på forhånd udtalt sig om det svenske formandskabs prioriteter,
men har haft en drøftelse heraf under Europa-Parlamentets session i Strasbourg 13.-16. juli på
baggrund af en præsentation af formandskabsprogrammet fra den svenske statsminister Fredrik
Reinfeldt.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslaget vurderes ikke umiddelbart at have nogen lovgivningsmæssige konsekvenser for
Danmark.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Forslaget ses ikke i sig selv at have sådanne konsekvenser. Der vil blive taget konkret stilling til
sådanne overvejelser i forbindelse med fremlæggelse af enkelte forslag inden for prioriteterne.
9. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Rådet ventes på rådsmødet at modtage en generel præsentation af det svenske formandskabs
prioriteter. Man forventer fra dansk side at byde det svenske formandskabs prioriteter
velkommen.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Prioriteterne ventes generelt at få en positiv modtagelse.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
708153_0005.png
2. Præsentation af Kommissionens strategi for Østersøregionen
KOM (2009) 0248
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte EU-strategien for Østersøregionen efter Kommissionens meddelelse af 10. juni 2009. Der
ventes ikke vedtagelse af rådskonklusioner.
2. Baggrund
Det Europæiske Råd besluttede på sit møde i december 2007 at iværksætte arbejdet med
udformningen af en EU-strategi for Østersøregionen, og Kommissionen blev i DER-
konklusionerne opfordret til at fremlægge en strategi senest i juni 2009. Kommissionen har den
10. juni 2009 fremlagt sit udkast til strategi og dertil hørende handlingsplan. Rådet vil indlede sit
arbejde med strategien i juli 2009. På ministerniveau vil sagen blive forankret i Rådet for
almindelige anliggender og eksterne forbindelser. Det er det svenske formandskabs intention at
få vedtaget strategien på DER den 29.-30. oktober 2009.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
EU-strategien for Østersøregionen ventes at blive et centralt omdrejningspunkt for samarbejdet
i regionen i de kommende år. Strategien er en hovedprioritet for det svenske formandskab.
Polen har tilkendegivet, at strategien ligeledes vil blive en prioritet under polsk EU-
formandskab i 2011, hvor man forventer at gennemføre den første evaluering.
Der lægges ikke op til, at Østersøstrategien tilfører nye EU-midler til regionen. Det er tanken, at
en del af finansieringen af de konkrete projekter vil kunne ske via strukturfondsmidlerne.
Samtidig er en meget stor del af de konkrete initiativer i handlingsplanen tiltag, der allerede er
iværksat individuelt i forskellige sammenhænge. Sigtet med strategien er i vid udstrækning at
sikre sammenhæng i det regionale samarbejde, mellem de regionale tiltag og den overordnede
EU-politik. Derudover sigter strategien på at skabe en struktur, hvor man med mere faste
rammer og monitorering løbende vil kunne følge op på, om de mange individuelle initiativer,
der iværksættes i regionen, fører til resultater.
Projekterne i handlingsplanen er grupperet omkring fire søjler, der repræsenterer de centrale
fokusområder for strategien:
1) gøre regionen til et miljømæssigt bæredygtigt område,
2) gøre regionen mere velstående,
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
708153_0006.png
3) gøre regionen mere attraktiv herunder en styrkelse af infrastrukturen, samt
4) gøre regionen mere sikker herunder øget maritim sikkerhed.
Samtidig skal det understreges, at handlingsplanen er åben og dynamisk og derfor vil kunne
udvikles i lyset af de erfaringer, der høstes, efterhånden som arbejdet skrider frem.
Handlingsplanen indeholder 15 prioritetsområder, der er grupperet under de fire søjler med
dertil hørende konkrete flagskibsprojekter. Disse er, som følger:
1) Gøre regionen til et miljømæssigt bæredygtigt område
1. Reduktion af næringsinput til havet til acceptable niveauer.
2. Bevarelse af naturzoner og biodiversitet inklusivt fiskeri.
3. Reduktion af brugen af og effekten af sundhedsfarlige stoffer.
4. At regionen bliver et forbillede for ren skibsfart.
5. Nedsættelse af og tilpasning til klimaforandringer.
2) Gøre regionen mere velstående
6. Fjernelse af hindringer for det indre marked i Østersøregionen herunder forbedring af
samarbejde på told- og skatteområdet.
7. Udnyttelse af regionens fulde potentiale indenfor forskning og innovation.
8. Implementering af ”Small Business Act”: Fremme af entrepenørskab, styrkelse af SMV’er
og forøgelse af den effektive brug af menneskelige ressourcer.
9. Forstærket bæredygtighed indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri.
3) Gøre regionen mere attraktiv, herunder en styrkelse af infrastrukturen
10. Forbedring af adgangen til, effektiviteten af og sikkerheden for energimarkeder.
11. Forbedring af interne og eksterne transportforbindelser.
12. Bevaring og styrkelse af Østersøregionens tiltrækningskraft særligt gennem uddannelse,
turisme og sundhed.
4) Gøre regionen mere sikker, herunder øget maritim sikkerhed
13. At regionen bliver førende indenfor maritim tryghed og sikkerhed.
14. Styrkelse af beskyttelsen mod større nødsituationer til havs og på land.
15. Nedsættelse af mængden og skaden forvoldt af grænseoverskridende kriminalitet.
I en EU-sammenhæng er Østersøstrategien det første eksempel på en makroregional strategi.
Den vil derfor kunne tjene som model for lignende fremtidige tiltag i andre dele af EU. Af
samme årsag tillægges Østersøstrategiens organisering og strukturering stor betydning, idet der
skal skabes en model, som alle medlemslandene kan støtte op om også i forhold til andre
fremtidige regionale samarbejder.
Udgangspunktet for strategiens organisering og strukturering er, at det er en intern EU-strategi,
der primært sigter på de otte EU-lande omkring Østersøen. Strategien er dog principielt åben
for alle EU-lande, der ønsker at holde sig orienteret om samarbejdet. Derfor er det også tanken,
at Rådet for almindelige anliggender og eksterne forbindelser med jævne mellemrum vil
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
708153_0007.png
modtage rapporter om udviklingen i samarbejdet. Den eksterne dimension af samarbejdet med
inddragelsen af Rusland og Norge er væsentlig. De eksterne partnere har været involveret i det
forberedende arbejde med strategien og vil også blive inddraget i implementeringen primært
gennem den Nordlige Dimension, men også via en række af de allerede eksisterende regionale
samarbejdsorganisationer som f.eks. Helsingforskommissionen (HELCOM), Nordisk
Ministerråd og Østersørådet. Disse er impliceret i en række af de konkrete initiativer og
projekter i handlingsplanen.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Gennemførelsen af de foreslåede projekter i handlingsplanen forventes generelt at have positive
samfundsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser. I det omfang en række af de opstillede
projekter vil skulle implementeres, vil det kunne medføre mindre statsfinansielle konsekvenser,
som finansieres efter gældende retningslinjer.
9. Høring
Dokumentet er sendt i høring blandt relevante ministerier og styrelser samt eksterne parter,
herunder Danske regioner, Kommuners Landsforening, Energinet.dk, Dansk Energi, Dansk
Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Arbejdsgiverforening, LO,
Håndværksrådet, Baltic Development Forum, Landbrugsrådet, CIRIUS, Dansk Ungdoms
Fællesråd, Danske Maritime, Danmarks Rederiforening, Danske Havne, Danmarks
Fiskeriforening, Dansk Akvakultur, Dansk Transport og Logistik samt Bornholms
Regionskommune.
De mange høringssvar vidner om stor interesse for strategien. LO hilser strategien velkommen
men beklager, at der ikke tilføres nye midler. LO efterspørger en større involvering af
arbejdsmarkedets parter i forbindelse med Kommissionens udarbejdelse af strategien, ligesom
der efterspørges en større vægt på beskæftigelsesforhold. Dansk Transport og Logistik (DTL)
finder det positivt, at transport, logistik og infrastruktur prioriteres i strategien, og at strategien
omfatter en koordinering af nationale transportpolitikker og infrastrukturinvesteringer. DTL
foreslår udbredelsen af modulvogntog til resten af regionen og foreslår fokus på fjernelse af
flaskehalse i transport til Rusland. Baltic Development Forum (BDF) påpeger, at strategiens
største svaghed er, at der ikke afsættes nye midler. Derudover efterspørges en klarere profil for
energi og klima, herunder særligt med fokus på energieffektivitet. Strategiens indhold af
videnøkonomiske tiltag hilses velkomment, herunder forskning og innovation, om end der
kunne have været mere fokus på dette område. BDF påpeger vigtigheden af at involvere ikke-
statslige aktører. Danmarks Rederiforening lægger vægt på, at der ikke skabes en ny
bureaukratisk struktur for Østersøstrategien og fremhæver vigtigheden af, at nye tiltag ikke
underminerer nærskibsfartens konkurrenceevne i forhold til landtransport. Dansk Erhverv
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
708153_0008.png
roser strategiens hensigt om at koordinere tiltag inden for regionen og værdsætter, at eksterne
parter inddrages. Dansk Erhverv anbefaler at arbejde for, at adgangen til midler til SMV’er
gøres lettere. Endelig støttes strategiens udbredte fokus på infrastruktur, transport og turisme.
KL understreger vigtigheden af, at strategien bygger videre på eksisterende institutioner og
samarbejdsfora. Det fremhæves, at såfremt der ikke følger nye midler med til strategiens
initiativer inden for miljøområdet, kan implementeringen blive problematisk for kommunerne.
KL lægger vægt på, at strategien bidrager konkret i forhold til den økonomiske udvikling i
regionen. Strategiens maritime fokus roses, om end der kunne være mere fokus på havnenes
betydning for den lokale erhvervsudvikling. Endelig ønskes en lettelse af arbejdskraftens
mobilitet. Danske Maritime ønsker, at der arbejdes for at fjerne eller reducere hindringer for
arbejdskraftens frie bevægelighed, således at en virksomhed kan flytte arbejdskraft fra en
afdeling i ét land til en afdeling i et andet land uden at opleve hindringer i forhold til sociale
ydelser (f.eks. pension og sikring ved sygdom). Danske Regioner påpeger nødvendigheden af
involvering af transnationale organisationer for at skabe horisontal forankring af strategien.
Bornholms Regionskommune efterspørger en tydeligere prioritering af det mellemfolkelige
aspekt af strategien. Der udtrykkes betænkelighed ved, at strategiens skal udføres inden for
eksisterende midler. Det foreslås at sikre en mere struktureret dialog med grænseregionale
samarbejdsorganisationer om den løbende implementering, koordinering og evaluering af
handlingsplanen. Dansk Akvakultur udtrykker bekymring for at initiativer under strategien vil
indebære skærpede miljøkrav, der vil besværliggøre driften af dambrug i Danmark.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positivt indstillet over for EU-strategien for Østersøregionen. Fra dansk side er
man parat til at koordinere fire prioritetsområder samt påtage sig delt koordinationsansvar for
yderligere to. Herudover forventes Danmark at koordinere en række flagskibsprojekter.
Danmark forventes således at påtage sig et betydeligt ansvar i forhold til gennemførelsen af
strategien.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige landes holdninger er ikke kendt endnu, men der forventes bred opbakning til
Østersøstrategien og dens handlingsplan. Særligt landene omkring Østersøen forventes at
indtage en positiv holdning.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har senest været orienteret om sagen ved besvarelse af
samrådsspørgsmål R vedrørende EU-strategi for Østersøregionen den 15. maj 2009. Derudover
er grundnotat oversendt 3. juli 2009.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
708153_0009.png
3. Somalia
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Der forventes en drøftelse af den forværrede sikkerhedssituation i Somalia og muligheder for en styrkelse af EU's
tilgang, hvad angår den politiske og sikkerhedsmæssige udvikling samt problemerne omkring pirateri i somaliske
farvande. Der forventes vedtaget rådskonklusioner.
2. Baggrund
Situationen i Somalia er fortsat yderst skrøbelig. I oktober 2008 førte forhandlinger faciliteret af
FN i Djibouti - med støtte af den Afrikanske Union (AU) og den mellemstatslige
samarbejdsorganisation for udvikling i Østafrika (IGAD) - til en aftale mellem
overgangsregeringen (TFG) og moderate dele af de tidligere Islamiske Domstole om at
inkludere sidstnævnte i regeringen og parlamentet. Aftalen omfattede også tilbagetrækningen af
de etiopiske styrker, der i 2006 fordrev de Islamiske Domstole. I februar 2009 dannedes en
samlingsregering med den relativt moderate islamiske leder Sheikh Sharif Sheikh Ahmed som
ny præsident. Samlingsregeringen vurderes at være det hidtil bedste bud på en regering, der kan
bygge bro over de komplekse kløfter i Somalia. Den nye regering har lagt vægt på at fremme sin
dagsorden gennem forhandling og ikke ved magtanvendelse.
Udfordringerne for samlingsregeringen er enorme, og selv om der er en betydelig velvilje i
befolkningen over for regeringen har den kun reel kontrol over en meget begrænset del af
landet. Islamistiske oprørsgrupper har siden starten af maj 2009 – indtil videre uden held – søgt
at omstyrte samlingsregeringen, hvilket har ført til voldsomme kampe i hovedstaden
Mogadishu. AU-styrken AMISOM har de seneste uger været under angreb fra Al Shabaab. Den
12. juli indledtes en modoffensiv fra regeringstropperne. Samtidig forsvarede AMISOM sig
mod oprørsgrupper som var mindre end én kilometer fra præsidentpaladset. Det internationale
samfund bakker fortsat op om regeringen og har fordømt oprørsgruppernes angreb. På en
sikkerhedskonference i Bruxelles i april 2009 gav internationale donorer tilsagn om støtte til
AMISOM. Danmark bevilligede i den forbindelse 10 mio. kr. til AMISOMs civile elementer.
Håndteringen af islamistiske oprørsbevægelser må forventes at forblive en vanskelig
sikkerhedsmæssig udfordring for den nye regering, og der er betydelig risiko for, at det ikke vil
lykkes at få alle disse grupperinger til at acceptere en fredelig løsning. I den sammenhæng er der
også rapporter om tilstedeværelsen af udenlandske ekstremistiske elementer med tilknytning til
al-Qaeda, der fortsat opfordrer Al-Shabaab til militant modstand mod regeringen.
Forhandlings- og forsoningsprocessen vil derfor formentlig strække sig ud over
transitionsperioden.
Den humanitære situation er fortsat særdeles vanskelig med 3,2 mio. mennesker afhængige af
hjælp og meget vanskelige arbejdsvilkår for nødhjælpsarbejdet. Ifølge FN har den forværrede
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sikkerhedssituation siden starten af maj drevet op mod 200.000 mennesker på flugt fra
Mogadishu.
De regionale organisationer på Hornet, AU og IGAD, har foreslået en række initiativer til at
dæmme op for støtten til oprørsgrupperne, herunder blokade af ikke-regeringskontrollerede
havne, overflyvningsforbud samt sanktioner mod individer og lande, der støtter oprørerne
(eksplicit reference til Eritrea). Sådanne handlinger kræver godkendelse af FN’s sikkerhedsråd.
Det er fortsat uvist, om sikkerhedsrådet vil give sin accept.
Pirateri ud for Somalias kyst er de seneste år taget betydeligt til og er en alvorlig gene for den
internationale søfart og en trussel mod humanitære forsyninger til Somalia. I 2008 blev der
ifølge International Maritime Organisation registreret 135 forsøg på kapring af skibe ud for
Somalias kyst, hvoraf mere end 40 kapringer lykkedes - mere end en tredobling i forhold til
2007.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Der forventes en drøftelse af situationen i Somalia og EU´s fremtidige engagement. Fra EU’s
side overvejes en række initiativer med henblik på at bidrage til stabilisering af situationen,
omfattende bl.a. øget støtte til AU, øget støtte til civile og militære sikkerhedskapaciteter samt
udarbejdelse af en samlet bistandsstrategi for EU. Der har desuden været rejst forslag om
udvikling af regional maritim kapacitet med bredt fokus på indsatsen mod pirateri samt på
maritime sikkerhedsudfordringer så som fiskeri og miljøbeskyttelse.
Der forventes vedtaget rådskonklusioner.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Drøftelsen af Somalia forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side støttes fortsat opbakning til Somalias regering, herunder vægt på internationalt
samarbejde og koordination, samt at nabolande bør spille en konstruktiv rolle i konflikten. Fra
dansk side støttes generelt et øget EU engagement på det politiske, sikkerhedsmæssige og
humanitære område.
Det støttes endvidere, at EU arbejder med en fleksibel og holistisk tilgang der forsøger at
samtænke politiske, sikkerhedsmæssige, humanitære og udviklingsmæssige målsætninger og som
udgøres af såvel kort- som langsigtede indsatser, hvor der tilstræbes en styrkelse af somaliske
institutioner, genopbygning af stat og økonomi, stabilisering af sikkerhedssituationen i
regionen, samt en forstærkning af den marine sikkerhed langs Somalias kyst.
Det bemærkes, at forsvarsforbeholdet vil kunne stille sig i vejen for dansk deltagelse i flere af
Solanas forslag, herunder deltagelse i EU’s sømilitære operation, ATALANTA, dedikeret til
pirateribekæmpelse af ud for Somalias kyst.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes enighed om rådskonklusioner samt enighed om fortsat støtte til Somalias
regering, samt at nabolande i regionen opfordres til at spille en konstruktiv rolle. Der forventes
desuden enighed om at bekræfte behovet for øget EU støtte til forbedring af den politiske,
sikkerhedsmæssige og humanitære situation.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 15. maj 2009.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
708153_0012.png
4. Iran
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Der forventes en drøftelse af situationen i Iran efter præsidentvalget den 12. juni 2009, herunder af EU’s
forhold til Iran samt atomsagen. Der ventes ikke vedtagelse af rådskonklusioner.
2. Baggrund
Præsidentvalget i Iran den 12. juni 2009:
Den 12. juni 2009 afholdtes præsidentvalg i Iran. Den siddende præsident Mahmoud
Ahmedinejad blev officielt erklæret vinder af valget med 63 % af stemmerne. Modkandidaten
Mir Hossein Mousavi fik ifølge de officielle opgørelser 34 % af stemmerne. De to øvrige
kandidater Mehdi Karrubi og Mohsen Rezai fik meget små stemmeandele.
Reformkandidaterne Mousavi og Karrubi har fortsat ikke anerkendt valgresultatet. Fra flere
sider har der været rapporteret om uregelmæssigheder i forbindelse med valget og egentlig
valgsvindel. Vogternes Råd nedsatte en særlig valgkomite, der den 29. juni konkluderede, at
valgresultatet kunne bekræftes, efter at visse uregelmæssigheder var blevet undersøgt, og at en
mindre andel af stemmerne angiveligt var blevet genoptalt.
Det officielle valgresultat blev mødt med store folkelige protestdemonstrationer i Teheran og
andre steder i Iran til støtte for Mousavi. Myndighederne har ved flere lejligheder slået hårdt
ned på demonstranterne. Et antal demonstranter har mistet livet og mange er blevet såret. De
iranske myndigheder har forhindret uafhængig mediedækning af begivenhederne, og har
beskyldt vestlige lande for indblanding i Irans interne anliggender. Ni lokalansatte på den
britiske ambassade i Teheran blev tilbageholdt den 26. og den 27. juni med anklager om at have
deltaget i ulovlige aktiviteter. Der er pr. den 13. juli fortsat én tilbageholdt.
EU’s udenrigsministre opfordrede på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser) den 15. juni regimet til at undersøge anklager om uregelmæssigheder i forbindelse
med valget og udtrykte alvorlig bekymring over volden mod fredelige demonstranter. På Det
Europæiske Råd den 19. juni opfordredes de iranske myndigheder desuden til at sikre alle
iraneres ret til forsamlings- og ytringsfrihed og fordømte angreb på journalister, medier,
kommunikation og demonstranter. Den 22. juni udstedte EU-formandskabet en erklæring, der
betegnede iranske anklager mod vestlige lande for indblanding i interne anliggender som
uacceptable. På bl.a. dansk foranledning mødtes EU’s udenrigsministre uformelt på Korfu den
28. juni for at drøfte Iran, hvor EU opfordrede Iran til straks at løslade de tilbageholdte fra den
britiske ambassade og understregede, at chikane og intimidering af personale på EU-landes
ambassader ville blive mødt med en stærk og fælles EU reaktion. EU har siden iværksat en
række tiltag mhp. at øge presset på Iran for løsladelse af den tilbageholdte medarbejder,
herunder en EU-koordineret demarchering i EU-hovedstæderne. Fra dansk side har situationen
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
708153_0013.png
efter valget været rejst over for den herværende iranske ambassadør, der har været indkaldt til
samtaler på højt niveau i Udenrigsministeriet hhv. den 23. juni, hvor man fra dansk side
fordømte styrets angreb på journalister, medier og demonstranter og den 3. juli, hvor sagen om
de tilbageholdte fra den britiske ambassade blev rejst. Også ved to yderligere samtaler i
Udenrigsministeriet den 17. juni og den 9. juli har man fra dansk side udtrykt alvorlig
bekymring over udviklingen.
Det iranske atomprogram:
Sagen vedrørende det iranske atomprogram befinder sig fortsat i et dødvande. EU3+3 kredsen
har gennem EU’s Høje Repræsentant, Javier Solana, inviteret Iran til nye forhandlinger. Iran
har endnu ikke svaret. Den iranske udenrigsminister har i meget vage vendinger omtalt en
forestående ’ny iransk pakke’. Indholdet er ikke konkretiseret.
EU har i udtalelserne efter præsidentvalget understreget ønsket om at engagere Iran, herunder i
spørgsmålet om Irans atomprogram. Under det nyligt afholdte G8-topmøde i Italien den 8.-10.
juli i år udtrykte G8-kredsen bekymring over den manglende iranske samarbejdsvilje i sagen.
Iran blev opfordret til ”fuldt og helt at samarbejde med IAEA og om – uden forsinkelse – at
overholde de vedtagne FN-resolutioner” samt til at udnytte de muligheder, der er for en
diplomatisk løsning af sagen. G8-kredsen tilkendegav, at man under FN’s Generalforsamling i
september i år vil gøre status i sagen.
Obama-administrationen har signaleret ønske om et direkte engagement med Iran og erklæret,
at man − modsat Bush-administrationen − er parat til at sidde med ved bordet under
forhandlinger mellem EU3+3 og Iran. Samtidig har man gjort klart, at man vil arbejde for
betydelige stramninger af FN-sanktionsregimet, hvis engagementet slår fejl, og Iran ikke viser
vilje til at gå konstruktivt ind i forhandlingerne.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Der forventes en drøftelse af situationen Iran efter præsidentvalget, herunder EU’s forhold til
Iran og atomsagen.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen ventes ikke sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side lægges vægt på en konsekvent og fast EU-linje i forhold til Iran. I sagen om den
tilbageholdte medarbejder fra den britiske ambassade støttes en stærk og fælles EU-reaktion.
I atomsagen bakker man fra dansk side fuldt op om Obama-administrationens tilgang og
EU3+3 kredsens arbejde for at afprøve alle muligheder i forhandlingssporet. Samtidig støttes,
at det multilaterale pres over for Iran fastholdes; tiltag vedtaget i FN er førsteprioritet, men
man er rede til at støtte EU-sanktioner i et forsøg på at fremme mulighederne i
forhandlingssporet.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes tilsvarende holdninger i de øvrige EU-lande.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 15. maj 2009.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
708153_0015.png
5. Georgien
KOM-dokument foreligger ikke.
Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 15.
juni 2009. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.
1. Resumé
Der ventes vedtaget rådskonklusioner om forlængelse af EU’s observatørmission i Georgien.
2. Baggrund
EU Monitoring Mission (EUMM) blev deployeret pr. 1. oktober 2008. Monitoreringen
omfatter den politiske udvikling, herunder implementering af våbenhvileaftalerne,
bevægelsesfrihed, internt fordrevne og genhusning, menneskerettighedskrænkelser,
mindretalsbeskyttelse, humanitær folkeret og den humanitære situation generelt. Missionen har
hovedkvarter i Tbilisi med regionale afdelinger fordelt langs konfliktzonen. Observatørerne har
kunnet udføre deres mission på den georgisk kontrollerede side af konfliktlinien, mens
kontakten med de-facto myndighederne i de to udbryderområder, såvel som til de russiske
styrker i området, har været mere sporadisk. Observatørerne har ikke som oprindeligt håbet
fået adgang til udbryderområderne.
Det er den almindelige vurdering, at EU’s observatørmission, har bidraget til en stabilisering af
situationen omkring de to georgiske udbryderområder Abkhasien og Sydossetien. Udsendelsen
af de 200 observatører var et væsentlig element i våbenhvileaftalerne og et element som
Rusland tillagde vægt i forbindelse med tilbagetrækningen af styrker fra bufferzonerne i selve
Georgien. Der har i de efterfølgende måneder løbende været incidenter langs de-facto
grænserne, men større sammenstød har ikke fundet sted. Der er p.t. 319 internationale
medarbejdere fra 22 forskellige EU-lande ved missionen. Det danske bidrag er på 10
observatører.
På trods af stabiliseringen af situationen, så er det russisk-georgiske forhold stadig særdeles
anstrengt og den grundlæggende mistillid er usvækket på begge sider af de-facto grænserne.
Rusland har anerkendt de to separatistregimer som selvstændige stater og har øget
tilstedeværelsen af tropper. Rusland har overtaget bevogtningen af de-facto grænserne fra
abkhasierne og sydossetierne.
Rusland nedlagde den 15. juni i FN’s Sikkerhedsråd veto mod videreførelse af FN’s
observatørmission i Georgien, UNOMIG, som var til stede i Abkhasien. Rusland har også
blokeret for en forlængelse af mandatet for OSCE’s mission i Georgien, der var til stede i
Sydossetien, og hvor aktiviteterne ophørte med udgangen af juni. EUMM er således nu den
eneste internationale observatørstyrke i Georgien. Hermed kommer EU-missionen til at stå
centralt som det internationale samfunds øjne og ører langs de-facto grænserne, en rolle der
bliver stadig mere betydningsfuld i takt med, at de internationale observatører inde i selve
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
708153_0016.png
udbryderområderne trækkes tilbage. EUMM kan ikke erstatte FN’s og OSCE’s tilstedeværelse,
men vil dog udgøre en væsentlig kilde til information om udviklingen omkring disse områder.
Mandatet for EU’s særlige udsending for krisen i Georgien står til at skulle forlænges. Der
ventes bred opbakning til, at mandatet videreføres uændret, og at den nuværende EUSR Pierre
Morel fortsætter på posten. Morel har, sammen med medformændene fra FN og OSCE, siden
august-krisen faciliteret de såkaldte Genève-samtaler mellem parterne med det formål at bidrage
til en fredelig bilæggelse af konflikten. Forlængelsen af EUSR-mandatet ventes at ville gælde
frem til udgangen af februar 2010.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Der ventes vedtaget rådskonklusioner om forlængelse af mandatet for EU’s observatørmission i
Georgien. Det nuværende mandat for observatørmissionen udløber i september. Det er
sandsynligt, at der samtidig vil blive foretaget en operationel optimering af missionens struktur,
der kan bane vejen for en moderat reduktion af missionens internationale stab. Det forudses
dog, at der opretholdes en styrke på 200 observatører, som omtalt i våbenhvileaftalen. Desuden
ventes mandatet for EU’s særlige udsending for krisen i Georgien, Pierre Morel, at blive
forlænget.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet. Forlængelsen af EUMM forventes finansieret inden for rammerne af
de eksisterende budgetter.
9. Høring
Sagen sendes ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter forslaget om at forlænge EUMM.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes generel støtte til mandatforlængelsen.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 12. juni 2009.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
708153_0018.png
6. Fælles Holdning til gennemførsel af Sikkerhedsrådsresolution 1874 vedr. Nordkorea
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
Der forventes vedtagelse af Fælles Holdning til gennemførelse af Sikkerhedsrådsresolution 1874, som indfører
nye sanktioner overfor Nordkorea efter atomprøvesprængningen den 25. maj 2009. De seneste DER-
konklusioner af 18.-19. juni udstikker retningen med enigheden om en ”robust” og effektiv implementering. En
rådsforordning for implementering af den Fælles Holdning til fællesskabsret vil blive forhandlet og vedtaget
efterfølgende i løbet af efteråret.
2. Baggrund
FN’s Sikkerhedsråd vedtog den 12. juni 2009 Sikkerhedsrådsresolution 1874, som indfører nye
sanktioner overfor Nordkorea efter atomprøvesprængningen den 25. maj 2009. Resolutionen
indeholder yderligere og nye sanktioner i forhold til den eksisterende Sikkerhedsrådsresolution
1718 fra 2006 i form af: 1) udvidet
våbenembargo,
2) udvidet
inspektionsregime på skibs- og
luftfartsområdet,
3) styrkelse af de
finansielle sanktioner
og 4) opfordring til at hindre
uddannelse/træning
af nordkoreanske statsborgere, såfremt dette kan bidrage til Nordkoreas
nukleare program og udvikling af missilsystemet.
EU forventes at vedtage fælles Holdning til implementering af Sikkerhedsrådsresolution 1874
som a-punkt på Rådsmødet den 27. juli 2009. En rådsforordning for implementering af den
Fælles Holdning til fællesskabsret vil blive forhandlet og vedtaget efterfølgende i løbet af
efteråret. Den seneste erklæring fra Det Europæiske Råd den 18.-19. Juni om Nordkorea
udstikker retningen med en opfordring til en ”robust” og effektiv implementering af
sikkershedsrådsresolutionen.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Der forventes vedtagelse af Fælles Holdning til gennemførelse af Sikkerhedsrådsresolution
1874, som indfører nye sanktioner overfor Nordkorea efter atomprøvesprængningen den 25.
maj 2009. Formålet er – i overensstemmelse med de folkeretlige forpligtelser - at sikre, at
Sikkerhedsrådsresolution 1874 implementeres, og at dette ligeledes sker i overensstemmelse
med den retning erklæringen fra Det Europæiske Råd 18.-19. juni 2009 udstikker med
opfordringen til en robust og effektiv implementering. Der forventes ikke drøftelse af sagen
under rådsmødet den 27. juli 2009.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen har været i høring i det handelspolitiske specialudvalg (HPS).
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
I de fortsatte forhandlinger om udmøntningen af Sikkerhedsrådsresolution 1874 bakkes der fra
dansk side op om FN’s sanktionsregime og dermed en snarlig implementering heraf i EU, samt
om en – i overensstemmelse med DER-konklusionerne – ”robust” og effektiv implementering.
I forhandlingerne om den nærmere konkretisering af implementeringen af inspektionsregimet,
vil der fra dansk side blive lagt vægt på en effektiv implementering og på, at
handelsrestriktioner i forhold til luksusvarer og dual-use produkter bliver så effektive og
restriktive som muligt.
Endelig vil det i arbejdet med implementeringen skulle sikres, at opbakningen til en meget hård
fortolkning af ”robust” implementering gælder alle EU-lande, således at der i praksis skabes ens
rammevilkår for europæiske virksomheder.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er tilslutning til en robust og effektiv implementering af Sikkerhedsrådsresolution 1874.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
708153_0020.png
7. Henstilling fra Kommissionen til Rådet vedr. indledning af forhandlinger mellem EU
og USA vedr. international aftale om udveksling af finansiel data fra EU til USA for at
forhindre og bekæmpe terrorisme og finansiering af terrorisme (SWIFT).
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
Sagen drejer sig om forhandlingsmandat til EU Kommissionen i forbindelse med en aftale mellem EU og USA om
videregivelse af personoplysninger til USA i forbindelse med bekæmpelsen og finansiering af terror. Det drejer sig om
persondata som afgives i forbindelse med betalingsoverførsler bl.a. mellem personer i Europa. Aftalen mellem EU og
USA iværksættes, da der fra september 2009 sker en ændring i arkitekturen af SWIFT, hvilket bevirker at
USA ikke længere har adgang til de ovennævnte persondata.
2. Baggrund og indhold
SWIFT (Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication) er et internationalt
finansielt netværk, der anvendes globalt af finansielle institutter til at sende og modtage
finansielle meddelelsestyper, herunder bl.a. betalingsinstrukser. SWIFT ejes af dets brugere, dvs.
ca. 3000 finansielle virksomheder med omkring 8000 forretningsenheder fordelt på 205 lande.
SWIFT er et aktieselskab med hovedsæde i Belgien og driftskontorer i bl.a. Nederlandene og
USA. SWIFT opbevarer af sikkerhedsmæssige årsager alle data i såvel Nederlandene som USA.
SWIFT bliver, med særlig fokus på driftssikkerheden, overvåget af G10-landenes centralbanker
med den belgiske centralbank som hovedansvarlig.
SWIFT er en nødvendig forudsætning for gennemførelsen af grænseoverskridende
betalingstransaktioner og dermed også for betaling af varer og service for finansielle og ikke-
finansielle virksomheder og husholdninger. Det forventes, at transaktionsomfanget i fremtiden
forøges betydeligt som følge af etableringen af det indre marked for betalingstjenester ved
gennemførelsen af Betalingstjenestedirektivet og indførelsen af SEPA (Single Euro Payment
Area).
SWIFT har indtil i dag opbevaret persondata på servere i EU og USA. Serverne har tjent som
back-up og har dermed haft det samme indhold begge steder. SWIFT har besluttet at nedlægge
sin amerikanske server fra tidligst september 2009 og overflytte serveren til Schweiz, så begge
back-up servere befinder sig i EØS-området.
Hidtil har de amerikanske myndigheder, US Treasury Department, kunnet indhente oplysninger
om EU-borgeres finansielle transaktioner til brug for bekæmpelsen af terrorisme. Det har været
muligt, da SWIFTs har haft en database i USA, som dermed er underlagt amerikansk lovgivning
og er ikke reguleret af persondatadirektivet.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De nuværende rammer for videregivelse af oplysninger fra SWIFT baserer sig derfor ikke på en
konkret aftale mellem EU og USA men på en ensidig erklæring fra USA kombineret med
løbende overvågning fra europæisk side af, at de lovede foranstaltninger til beskyttelse af EU-
borgernes demokratiske rettigheder løbende overholdes.
I marts 2008 udpegede Kommissionen en europæisk kontaktperson (Eminent European
Person), hvis rolle har været at overvåge og afrapportere om overholdelsen af erklæringens
indhold. I december 2008 afgav kontaktpersonen den første rapport. Rapporten har været
diskuteret i februar 2009 af Europa Parlamentets komité for civile rettigheder (Civil Liberties
Committee) og i rådsregi. Rapporten konkluderer, at de amerikanske myndigheder har levet op
til de krav til persondatabeskyttelse, som Kommissionen har sat og at man på baggrund af de
indhentede data har opnået betydelige resultater i kampen mod finansieringen af terrorisme.
Det konkluderes også, at medlemslandene har opnået fordele og informationer til brug i
kampen mod national terrorisme.
I forbindelse med SWIFTs nedlæggelse af sin amerikanske server, annonceret til september
2009, og overflyttelse af data til Schweiz har de amerikanske myndigheder udtrykt ønske om at
få fortsat adgang til persondata, specifikt om adgang til serveren i Nederlandene vedrørende
finansielle transaktioner internt i EU, EU og tredje lande og i det omfang det er muligt mellem
tredje lande.
Den nye infrastruktur betyder, at USA for fremtiden kun vil kunne indhente persondata med
udgangspunkt i amerikansk lovgivning i forbindelse med transaktioner mellem EU og USA,
idet både afsender og modtager gemmer transaktionsdata. Der vil med andre ord være tale om,
at en signifikant del af data, som de amerikanske myndigheder har udstedt dommerkendelser
for, i fremtiden ikke længere vil være tilgængelig i USA.
SWIFT påbegynder allerede fra september 2009 ændringerne i sin arkitektur, og derfor er der
behov for en snarlig aftale.
Det er Kommissionens holdning, at EU bør sikre USA’s fortsatte adgang til oplysninger ved at
etablere en formel aftale med USA, når SWIFT-serverne samles i Europa. Baggrunden for dette
er, at den amerikanske screening af persondata fra SWIFT databasen udgør et vigtigt element i
den europæiske indsats mod terror. Kommissionen har derfor fremsat forslag til
forhandlingsmandat. Forslaget vedrører ikke kun de oplysninger, der videregives til de
amerikanske myndigheder via SWIFT, men skal dække alle virksomheder involveret i finansielle
transaktioner.
Kommissionen anbefaler, at Rådet tillader, at formandskabet bistået af Kommissionen indleder
forhandlinger med USA med det formål at udarbejde en international aftale, som tillader
udveksling af relevant data om finansielle transaktioner, som er nødvendige med det ene formål
at bekæmpe terror og dets finansiering. I forslaget til forhandlingsmandat lægges op til, at
aftalen skal sikre respekten for EU’s databeskyttelsesprincipper, for så vidt angår alle former for
behandling af persondata indeholdt i transaktioner af finansiel karakter, som videregives mellem
EU og til USA.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I forhandlingsmandatet lægges desuden op til, at aftalen maksimalt vil vare 2 år og omfatte alle
udbydere af internationale finansielle informationsservice. I forbindelse med aftalen forventes
nedsat en offentlig myndighed, som har ansvaret for at behandle ansøgninger fra USA om
adgang til data. Myndighedens opgave er at verificere lovligheden af ansøgningen og sikre, at
udbyderen videregiver de relevante finansielle transaktionsdata. Myndigheden vil derefter sørge
for, at data overføres sikkert til US Treasury Department. Al relevant finansielle
transaktionsdata vil udelukkende være data, som er nødvendigt for at bekæmpe terrorisme og
dets finansiering.
Af det foreslåede udkast til forhandlingsmandat fremgår, at aftalen vil sikre fuld respekt for
fundamentale rettigheder i flg. artikel 6(2) i Traktaten om den Europæiske Union og for
proportionalitet og nødvendighed i forhold til retten til privat- og familieliv som bestemt af
artikel 8(2) i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der lægges også op til, at aftalen
skal indeholde beskyttelses- og kontrolforanstaltninger, som sikrer tilstrækkelig beskyttelse af
persondata. Det drejer sig bl.a. om foranstaltninger rettet mod brugen af data, hvor længe data
må beholdes, datasikkerhed og videregivelse af data til andre myndigheder eller tredje lande.
Af det foreslåede udkast til forhandlingsmandat fremgår, at aftalen vil forbyde, at videregivet
data manipuleres, data-mining, eller på anden vis samkøres med andre databaser.
Der findes i øjeblikket ikke en fælleseuropæisk terrorbekæmpelsesdatabase (TFTP). De
europæiske myndigheder har i en række tilfælde benyttet sig af den TFTP, som amerikanerne
har opbygget. Af udkastet til forhandlingsmandat fremgår, at aftalen med USA vil skulle tillade,
at US Department of Treasury foretager søgninger i den amerikanske TFTP på anmodning af
en eller flere EU kompetente myndigheder under samme betingelser, som gælder for de
relevante amerikanske myndigheder selv.
I Kommissionens udkast til forhandlingsmandat lægges op til, at aftalen vil skulle forhandles og
indgås i henhold til TEU artikel 24 og 38 (dvs. tredje søjle). Dette indebærer, at Europa-
Parlamentet ikke skal høres over sagen. På denne baggrund lægges der samtidig op til, at der
alene vil skulle indgås en midlertidig aftale (af højst 2 års varighed), således at en ny aftale vil
blive genforhandlet efter Lissabon-traktatens eventuelle ikrafttræden i henhold til TEUF artikel
218. Såfremt der indgås en aftale efter Lissabon-traktaten inden for et område omfattet af den
nuværende tredje søjle, vil Danmark ikke være omfattet heraf.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet høres ikke.
4. Nærhedsprincippet
Det vurderes, at nærhedsprincippet er overholdt i denne sag.
5. Gældende dansk ret
Aftalen tager sigte på overførelse af oplysninger til amerikanske myndigheder fra udbydere af
international finansiel informationsservice, herunder SWIFT. Det kan oplyses, at der ikke
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
findes sådanne udbydere i Danmark. Der sker således ikke i dag overførelse af oplysninger af
den omhandlede karakter fra Danmark. Om gældende dansk ret kan i øvrigt oplyses, at
overførsel af personoplysninger fra Danmark vil være omfattet af lov nr. 429 af 31. maj 2000
om behandling af personoplysninger (persondataloven). Dette vil i givet fald bl.a. indebære, at
persondatalovens materielle behandlingsregler i §§ 6-8 skal være opfyldt. Overførsel af
personoplysninger til et tredjeland, skal endvidere ligge inden for rammerne af den særlige
bestemmelse i lovens § 27. Bestemmelsen i § 27 fastsætter, at der som udgangspunkt kun kan
ske overførsel af personoplysninger til et tredjeland, såfremt dette land sikrer et tilstrækkeligt
beskyttelsesniveau.
6. Høring
Der er ikke sket høring.
7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Løsningen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Løsningen har ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.
9. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for forhandlingsoplægget, idet der henvises til det som
Kommissionen oplyser, hvorefter de finansielle data, som de amerikanske myndigheder har
behandlet, har skabt et betydeligt antal efterretningsspor, som medlemsstaternes tjenester har
kunnet udnytte i kampen mod terrorisme i Den Europæiske Union.
10. Generelle forventninger til andre landes holdning
Der forventes at være generel opbakning til den foreslåede løsning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Europaudvalget til orientering den 23. juni 2007 med henblik
på vedtagelse som a-punkt på rådsmødet (miljø) den 26. juli 2007. Herudover har sagen
tidligere været nævnt på Europaudvalgets møde den 24. november 2006.
23