PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2959 - Landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

25. august 2009

FVM 687

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. september 2009

____________________________________________________________________

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet om markedssituationen for mælk og mejeripro-

dukter i 2009

- Forelæggelse ved Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM (2009) 385

Side 2

Arbejdet i Gruppen på Højt Plan om Fødevareindustriens Konkurrenceevne

- Orientering fra Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Side 8

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fæl-

les markedsordning for landbrugsprodukter for så vidt angår handelsnormer for fjerkræ-

kød

- Vedtagelse

KOM (2008) 336

Side11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 7. september 2009

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet om markedssituationen for mælk og

mejeriprodukter i 2009

KOM (2009) 385

Nyt notat

Resumé

Markedssituationen for mælk blev drøftet på Det Europæiske Råd den 18.-19. juni 2009, og i kon-

klusionerne fra mødet blev Kommissionen anmodet om at udarbejde en dybtgående markedsanaly-

se. Analysen skulle indeholde eventuelle muligheder for at stabilisere markedet, men samtidig re-

spektere resultatet af sundhedstjekket. Kommissionens rapport gennemgår de allerede iværksatte

tiltag samt redegør for yderligere muligheder for at stabilisere markedet. Kommissionen fastholder,

at resultaterne af sundhedstjekket skal respekteres, herunder forøgelsen af mælkekvoterne frem til

kvoternes afskaffelse i 2015.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2009) 385 af 22. juli 2009 fremsendt en meddelelse om markedssitu-

ationen for mælk og mejeriprodukter i 2009. Meddelelsen er oversendt til Rådet i en dansk sprog-

udgave den 27. juli 2009.

Markedssituationen for mælk blev drøftet på Det Europæiske Råd den 18.-19. juni 2009, og der

blev fremlagt følgende konklusioner: ”Det Europæiske Råd drøftede den nuværende situation på

mælkemarkedet. Det opfordrede Kommissionen til at fremlægge en dybtgående markedsanalyse in-

den for de næste to måneder, der omfatter eventuelle muligheder for at stabilisere mælkemarkedet

og samtidig respekterer resultatet af sundhedstjekket.”

Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 7. september 2009 med

henblik på præsentation og udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Der er tale om en meddelelse og ikke om forslag til egentlige retsakter. På denne baggrund er

spørgsmålet om nærhedsprincippet ikke relevant.

Formål og indhold

Meddelelsen beskriver reformerne af den fælles landbrugspolitik med Dagsorden 2000, reformen i

2003 og sundhedstjekket i 2008. Der er med reformerne løbende sket en markedsorientering af

mælkesektoren med en reduktion af interventionsprisen på mælk, der blev kompenseret i form af di-

rekte støtte til mælkeproducenterne. Med sundhedstjekket blev der opnået enighed om en gradvis

forøgelse af mælkekvoterne for at sikre en blød landing inden kvoternes afskaffelse i 2015.

I forhold til markedssituationen for mælk nævnes det, at mælkeproduktionen i EU ved udløbet af

kvoteåret 2008/2009 den 31. marts 2009 var 4,2 % under EU’s samlede mælkekvote. Kun få med-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lemsstater havde overskredet deres kvote. Det omtales samtidigt, at situationen på verdensmarkedet,

med øget produktion i store eksportlande som New Zealand, Australien og indtil for nylig i USA,

sammenholdt med vigende efterspørgsel har påvirket EU’s eksport i nedadgående retning. Fald i

EU’s eksport og fald i den interne efterspørgsel, har medført store prisfald. Således er producentpri-

sen i EU faldet omkring 10 cent/kg og er i gennemsnit nu nede på omkring 24 cent/kg. De priser,

hvortil der kan ske opkøb til intervention af smør og skummetmælkspulver ækvivalerer med en

producentpris på 21 cent/kg.

Kommissionen forudser på kort sigt kun en marginal forbedring af markedssituationen på baggrund

af en lille øgning i efterspørgslen. Da der ikke p.t. forventes stigende priser på EU’s marked, kan

der påregnes stigende interventionslagre for smør og skummetmælkspulver. Kommissionen forud-

ser også, at eksportrestitutioner fortsat vil være nødvendige.

Gennemførte tiltag

Meddelelsen nævner en række tiltag, der allerede er gennemført med henblik på at hjælpe mælke-

sektoren, herunder støtte til privat oplagring af smør, fortsat opkøb ved intervention, fremskyndet

udbetaling af direkte støtte og genindførsel af eksportrestitutioner tilbage i januar 2009. Der er p.t.

oplagret 105.800 tons smør ved privat oplagring, og der er opkøbt 81.900 tons smør og 231.000

tons skummetmælkspulver ved intervention. Desuden har Kommissionen, som led i bestræbelserne

for at afhjælpe situationen på mælkemarkedet, fastsat regler, som fremskynder tidsfristerne for at

søge om promotionskampagner for mælk og mejeriprodukter.

Planlagte tiltag

I meddelelsen overvejes blandt andet følgende tiltag med henblik på at støtte mælkesektoren:



Forlængelse af intervention:

Med henvisning til den usædvanlige situation på mejerimarkedet

har Kommissionen fremlagt forslag om at videreføre interventionsopkøb af smør og skummet-

mælkspulver efter den 31. august 2009 midlertidigt for 2009/10 og potentielt også for 2010/11.

En forlængelse af interventionsperioden til den 28. februar 2010 kræver, at Rådet på baggrund

af udtalelse fra Europa-Parlamentet vedtager Kommissionens forslag. Idet Europa-Parlamentet

endnu ikke har konstitueret sig, har Kommissionen midlertidigt forlænget interventionsperioden

til 30. november 2009 med hjemmel i en nødprocedure i artikel 191 i Rådets forordning (EF) nr.

1234/2007.

Skolemælk:

Kommissionen har forberedt ændringer i reglerne om de produkter, der kan udbydes

under skolemælksordningen. Ændringerne vedrører en udvidelse af listen med støtteberettigede

produkter. Det foreslås at nedsætte kravet til minimumsindholdet af mælkebestanddele i visse af

produkterne til 75 %. Kommissionen har endvidere lagt op til, at den maksimale mængde suk-

ker, der kan tilsættes produkterne, sættes op fra 7 % til 9 %. Der lægges op til, at de ændrede

rammer er frivillige, således at medlemsstaterne stadigt kan administrere skolemælksordningen

efter de nuværende regler. Forslaget kan vedtages i en forvaltningskomitéprocedure.

Mælkekvoter:

Kommissionen lægger vægt på, at sundhedstjekket skal respekteres, som det også

fremgår af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i juni 2009. Sundhedstjekket indebærer, at

kvoterne skal forøges med 5 % over 5 år, med 1 % årligt frem til kvoternes afskaffelse i 2015,



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med henblik på at sikre en blød landing af kvotesystemet. Kommissionen afviser derfor ideer

om reduktion af kvoten med 5 % eller fastfrysning af kvoterne. Det ville ikke være juridisk mu-

ligt at inddrage den første et-procentstigning af kvoten for kvoteåret 2009/2010 på grund af pro-

ducenternes berettigede forventninger. Kommissionen overvejer dog muligheden for midlerti-

digt at tillade medlemsstaterne, hvor den nationale kvote ikke er overskredet, men hvor myn-

dighederne har opkrævet overskudsafgift ved producenter, som har overskredet deres individu-

elle kvote, at undlade at tilbagebetale afgifterne til de producenter, der har betalt afgiften. De

inddragne midler kan for eksempel anvendes til støtte til producenter, der ønsker at ophøre med

deres produktion. Efter de gældende regler i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 kan der kun

opkræves overskudsafgift hos de producenter, der har overskredet deres individuelle kvoter,

hvis medlemsstatens nationale kvote også er overskredet.

Endvidere overvejer Kommissionen at gøre det muligt for medlemsstaterne ikke at håndhæve

reglen i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 artikel 72, stk. 2 om at mindst 85 % af producen-

ternes individuelle kvote skal udnyttes. Denne eksisterende mulighed for medlemsstaterne til

ikke at håndhæve reglen om mindsteudnyttelse af kvoten vil medføre større mængde uudnyttet

kvote og dermed mindre produktion end, hvis producenter der ikke udnytter deres kvote, frata-

ges kvoten eller tvinges til at afhænde den. Endelig vil Kommissionen overveje at gøre det mu-

ligt, for medlemsstaterne at reservere kvoteudvidelserne til brug for direkte salg, hvilket i prak-

sis vil medføre, at udvidelserne ikke udnyttes.



Statsstøtte:

Kommissionen overvejer at ændre reglerne for

de minimis

statsstøtte til den primære

landbrugssektor, således at der midlertidigt frem til udgangen af 2010 kan ydes

de minimis

statsstøtte på 15.000 € (ca. 112.000 kr.) pr. landbrugsbedrift over 3 år mod tidligere 7.500 € (ca.

56.000 kr.). Det vil gælde alle landbrugsbedrifter og ikke alene mælkebedrifterne.

Artikel 68:

Kommissionen henviser til medlemsstaternes mulighed for, med artikel 68 i Rådets

forordning (EF) nr. 73/2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for di-

rekte støtte til landbrugere, at anvende dele af den direkte støtte til at yde støtte til mælkeprodu-

centerne. Dele af støtten kan udgøre en koblet støtte til mælkeproducenterne.

Forhøjelse af interventionspriserne:

Kommissionen fastslår, at den nuværende interventionspris

ikke vil blive hævet som led i at sikre mælkeproducenterne et vist indkomstniveau. Mælkepro-

ducenterne er blevet kompenseret for nedsættelsen af interventionspriserne i form af en direkte

støtte på ca. 5 milliarder € årligt. Den direkte støtte er nu afkoblet fra produktionen.

Landdistriktsudvikling:

Kommissionen påpeger desuden, at der under landdistriktspolitikken er

mulighed for at støtte mælkesektoren, forbedre sektorens konkurrenceevne og opretholde mæl-

keproduktionen i traditionelle mejeriregioner, hvor sektoren bidrager til at opretholde landdi-

strikterne. Omstruktureringen af mælkesektoren er i forbindelse med sundhedstjekket i 2008

blevet udpeget som en af de nye udfordringer, hvortil der kan ydes støtte til blandt andet inve-

steringer og miljøvenlige produktionsformer. Der blev endvidere med den økonomiske genop-

retningsplan i foråret 2009 afsat yderligere midler til bredbånd og de nye udfordringer i landdi-

striktspolitikken.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Slagtepræmie:

Kommissionen omtaler desuden det amerikanske slagtepræmiesystem, som har

til hensigt at reducere antallet af malkekøer. Kommissionen beskriver kortfattet muligheden for

at introducere en europæisk parallel med den begrundelse, at det er den mest direkte måde at re-

ducere produktionen på og dermed udbuddet. Kommissionen finder dog denne mulighed van-

skelig med den begrundelse, at det vil være svært at legitimere brugen af skatteyders penge på

en sådan foranstaltning.

Markedstransparens og fair konkurrence:

Kommissionen peger på de eksisterende konkurren-

ceregler som mulighed for at dæmme op for urimelig fordeling af profit til henholdsvis primær-

producenter, forarbejdningsled og detailhandel. Kommissionens analyse viser, at på trods af sto-

re prisfald på henholdsvis 31 % for konsummælk, 39 % for smør, 49 % for skummetmælkspul-

ver og 18 % for ost, er forbrugerpriserne blot faldet med 2 %. Kommissionen finder på den bag-

grund, at EU’s forsyningskæde for mejeriprodukter ikke fungerer effektivt. Kommissionen pe-

ger i den forbindelse på producenternes mulighed for at slutte sig sammen for at bryde forar-

bejdningsleddets og detailsektorens magt. Hermed kan producenterne sikre dialogen i hele kæ-

den, idet konkurrencereglerne dog fortsat skal overholdes. Der kan desuden etableres branche-

organisationer dækkende hele forsyningskæden med henblik på at fremme dialogen mellem ak-

tørerne i kæden.



Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen.

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, administrative eller lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer bemærker, at baggrunden for Kommissionens meddelelse er den meget al-

vorlige udvikling i markedssituationen for mælk og mejeriprodukter, hvilket også har ramt danske

mælkeproducenter og mejerier hårdt. Landbrug & Fødevarer noterer sig derfor med tilfredshed, at

Det Europæiske Råd på deres møde i juni 2009 tog initiativ til den meddelelse, som Kommissionen

nu har udarbejdet, idet man anser meddelelsen som et nødvendigt grundlag for eventuelle yderligere

politiske initiativer.

Landbrug & Fødevarer anerkender i den forbindelse, at Kommissionen allerede har taget en række

initiativer til stabilisering af markedet – senest med forslaget om forlængelsen af interventionsperi-

oden for smør og skummetmælkspulver til og med februar 2010. Landbrug & Fødevarer har støttet

dette forslag og henviser til selvstændigt høringssvar herom. Landbrug & Fødevarer vurderer, at en

meget væsentlig værdi ved dette tiltag er, at det vil give et klart signal til markedet om, at der ikke

vil ske yderligere prisfald i interventionsperioden. Det vurderes endvidere, at det ikke vil føre til en

meget stor forøgelse af interventionsmængderne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelt skal det dog understreges, at det er meget vigtigt for Landbrug & Fødevarer, at man i EU

holder fast i den gradvise fortsatte markedsorientering og sikrer erhvervet en lang planlægningsho-

risont. Samtidigt er det afgørende, at den fælles politik på området i så høj grad som muligt sikres

og ikke undergraves af nationale særordninger. Det er derfor også vigtigt, at Det Europæiske Råd i

sit mandat til Kommissionen slog fast, at eventuelle tiltag skulle respektere resultatet af sundheds-

tjekket.

Landbrug & Fødevarer har følgende bemærkninger til konkrete elementer i meddelelsen:

Kvotesystemet

Landbrug & Fødevarer noterer med stor tilfredshed, at Kommissionen står fast på kvoteudvidelser-

ne på 5 x 1 %, som det blev besluttet i sundhedstjekket. Udvidelserne er nødvendige for at sikre en

gradvis markedsorientering af mælkesektoren og er nødvendige for at sikre forudsigelighed for er-

hvervet, inden kvoterne afskaffes i 2015. Kommissionen overvejer muligheden for at tillade, at

medlemslandene kan undlade tilbagebetaling af opkrævet superafgift til de producenter, der har be-

talt superafgift, uanset at medlemsstaternes nationale kvote

ikke

er overskredet. Landbrug & Føde-

varer respekterer, at ordningen kan være frivillig på landeniveau for en begrænset periode, men øn-

sker dog ikke en sådan ordning i Danmark, da dette vil forhindre en effektiv udnyttelse af landekvo-

ten og straffe de mest driftige producenter. Ydermere vil enkelte mælkeproducenter være tvunget til

at investere i yderligere kvote for at undgå superafgift, hvilket vil være en unødvendig udgift for et i

forvejen trængt erhverv.

Statsstøtte

Kommissionen nævner i meddelelsen muligheden for, at man midlertidigt kan forhøje loftet for

minimis

statsstøtte til den primære landbrugssektor fra € 7.500 til €15.000; med andre ord give mu-

lighed for, at man i hvert enkelt EU-land kan beslutte nationalt at yde en statsstøtte på op til godt kr.

110.000 per bedrift. Landbrug & Fødevarer vil kraftigt advare mod et sådant tiltag, da det vil med-

føre en yderligere markedsforvridning og fare for en renationalisering af landbrugsstøtten mellem

de lande i EU, som ønsker at støtte deres landbrug og de lande, som ikke ønsker at støtte deres

landbrug. På grund af de varierende bedriftsstørrelser i Europa vil ændrede regler for

de minimis

statsstøtte per landbrugsbedrift ydermere betyde, at mælkeproduktionen i lande med små land-

brugsbedrifter støttes forholdsvis mere end i lande med store bedrifter præget af strukturtilpasning.

Slagtepræmiesystem for malkekvæg

Kommissionen nævner, at en EU-finansieret slagtepræmie til malkekvæg vil være den mest effekti-

ve måde på kort sigt at reducere mælkeproduktionen og dermed udbuddet – men nævner samtidigt,

at anvendelse af skattemidler til en sådan ordning vil være svær at retfærdiggøre. Landbrug & Fø-

devarer er enig i Kommissionens vurdering af, at det vil være vanskeligt at legitimere brugen af

skatteydernes penge på en slagtepræmie af denne type. Erhvervet kan derfor ikke støtte indførelsen

af en sådan EU-finansieret slagtepræmie, hverken på EU-niveau eller nationalt i Danmark.

Omvendt er Landbrug & Fødevarer åbne for, at der i den aktuelle situation midlertidigt gives mu-

lighed for, at andre EU-lande nationalt kan indføre ordningen. Ligeledes vil Landbrug & Fødevarer

være indforståede med, at der skabes mulighed for, at sammenslutninger af producenter m.v. på fri-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

villigt grundlag etablerer egenfinansierede ordninger (inspireret af det amerikanske CWT Herd Re-

tirement Scheme).

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil tage Kommissionens rapport til efterretning. Regeringen arbejder for, at markedsin-

strumenter som intervention og prisstøtte enten ophører eller opretholdes på et minimum som et re-

elt sikkerhedsnet. Regeringen vil endvidere modsætte sig en udskydelse af gennemførelsen af cen-

trale dele af sundhedstjekket, således at strategien for afvikling af mælkekvoterne ligger fast. Rege-

ringens principielle holdning er, at statsstøtte skal begrænses mest muligt.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der må forventes at være bred tilslutning til Kommissionens meddelelse, da en lang række med-

lemsstater er bekymrede over udviklingen i mælkesektoren. Tyskland og Frankrig sendte den 2. juli

2009 et brev til Kommissær Mariann Fischer Boel, hvori de udtrykte deres bekymring for situatio-

nen i mælkesektoren. Efter meddelelsens offentliggørelse den 22. juli 2009 fremsendt de et nyt brev

til kommissæren. Det nye brev støttes af Østrig, Grækenland, Letland, Litauen, Slovakiet og Slove-

nien. Begge breve lægger op til, at der tages mere hensyn til sektoren ved blandt andet at yde yder-

ligere eksportstøtte, øge

de minimis

statsstøtte satserne, fastfryse kvoteudvidelserne samt tillade et

højere budget for salgsfremme/promotion inden for mælkesektoren.

Italien har ligeledes fremsendt et brev med anmodning om støtte til oplagring af ost og støtte til op-

hør af produktionen. Derudover har Italien blandt andet foreslået indførelse af krav om oprindel-

sesmærkning af frisk mælk, langtidsholdbar mælk, mælkepulver og ingredienser til fremstilling af

oste- og mælkeprodukter.

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2009 var der bred opbakning til forslaget om for-

længelse af interventionsperioden, og en lang række medlemsstater efterspurgte ved den lejlighed

flere støttetiltag i form af yderligere eksportrestitutioner, støtte til oplagring af ost, støtte til tilbage-

trækning af malkekøer (slagtning) samt mere fleksible regler for national statsstøtte. Særligt Storbri-

tannien og Danmark var forbeholdne overfor forslaget og ønskede en så kortvarig forlængelse af in-

terventionsperioden som muligt, mens Italien og Grækenland var forbeholdne overfor forslaget, da

disse medlemsstater fandt, at der var behov for flere og bredere støttetiltag.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat om forlængelse af interventionsperioden til Folketingets Europaudvalg

den 21. juli 2009. Sagen har været forelagt med henblik på forhandlingsoplæg for Folketingets Eu-

ropaudvalg den 10. juli 2009 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2009, jf. samle-

notat oversendt den 2. juli 2009.

Der er endvidere oversendt notat og grundnotat om tilpasningen af skolemælksordningen (komité-

sag) til Folketingets Europaudvalg den 16. juli 2009.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdet i Gruppen på Højt Plan om Fødevareindustriens Konkurrenceevne

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

I Kommissionens regi er gennemført en udredning med deltagelse af erhverv, forbrugere og enkelte

medlemsstater med henblik på en samlet vurdering af fødevareindustriens forudsætninger og mu-

ligheder med henblik på konkurrencedygtighed. Rapporten fra arbejdet indeholder 30 anbefalinger

og tilhørende køreplan for disses realisering.

Baggrund

Efter en konference i 2007 om den europæiske fødevareindustris konkurrenceevne oprettede Kom-

missionen i april 2008 en "Gruppe på Højt Plan om Fødevareindustriens Konkurrenceevne". Den

primære opgave var at identificere forhold af betydning for fødevareindustriens konkurrenceevne

og overveje mulige tiltag på kort, mellemlang og lang sigt til fremme af den europæiske fødevare-

industris bæredygtige udvikling og konkurrenceevne.

Kommissionens næstformand Günther Verheugen (industri) og hans kommissærkolleger Mariann

Fischer Boel (landbrug), Meglena Kuneva (forbrugerbeskyttelse) samt Androulla Vassiliou (sund-

hed) var formænd for Gruppen på Højt Plan. Dens øvrige 27 medlemmer omfattede ministre fra otte

medlemsstater (Bulgarien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Italien, Polen Spanien og

formandskabet) samt repræsentanter for fødevareindustrien og forbruger- og erhvervssammenslut-

ninger i EU. Gruppen på højt plan omfattede desuden en række observatører.

Gruppen på Højt Plan indledte sit arbejde i juni 2008 med at udpege de vigtigste problemstillinger

og udfordringer, som fødevareindustrien står overfor inden for følgende områder:



landbrugs- og miljøpolitik



det indre marked for fødevarer



produktions- og distributionskædens funktion



forskning og innovation



handel og eksport.

På baggrund af forberedende arbejde i en stedfortrædende ”sherpa-gruppe” og efter en bred offent-

lig høring af interessenter i sommeren 2008 vedtog Gruppen på Højt Plan i marts 2009 sin endelige

rapport, der blandt andet indeholder 30 anbefalinger. På det afsluttende møde i gruppen på højt plan

i juli 2009 gav medlemmerne deres tilslutning til en ”køreplan for nøgleinitiativer”, der indeholder

en foreslået tidsplan for foranstaltningerne til gennemførelse af de 30 anbefalinger

Den endelige rapport og køreplanen er tilgængelige på:

http://ec.europa.eu/enterprise/newsroom/cf/itemshortdetail.cfm?item_id=2954&lang=sv&tpa_id=156

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapporten er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 7. september 2009 med

henblik på orientering.

Nærhedsprincippet

Der er ikke tale om forslag til retsakter. På denne baggrund er spørgsmålet om nærhedsprincippet

ikke relevant.

Formål og indhold

Rapporten dækker hele kæden fra jord til bord. Den har i vidt omfang opmærksomhed rettet mod

vilkårene for små og mellemstore virksomheder og fokuserer endvidere en del på samspillet med 3.

lande. Med hensyn til spørgsmål om konkurrencemæssig balance og prissætning i fødevarekæden,

indeholder køreplanen ligeledes anbefalinger i retning af monitering og transparens.

Kommissionen har udarbejdet en ”køreplan for nøgleinitiativer” (et såkaldt

roadmap),

der angiver

forslag til en tidsplan for håndtering af anbefalingerne og en angivelse af, hvem der forventes at bi-

drage aktivt hertil (EU, medlemsstater, fødevareindustrien etc.). Der er her alene tale om anbefalin-

ger og ikke juridisk bindende beslutninger. Tiltagene drejer sig typisk om monitering og evaluering

samt implementeringen af vedtagne beslutninger.

Rapporten lægger blandt andet op til en afbalanceret anvendelse af markedsinstrumenter, men med

større gennemslagskraft for markedssignaler. Monitering af markeds- og prisdannelse på fødevare-

området anbefales i lyset af høje fødevarepriser og konkurrenceforholdene for små og mellemstore

virksomheder. I forhold til forskning og innovation lægges op til en jord til bord politik med fokus –

også i det 7. rammeprogram – på udvikling af bæredygtig produktion og fremstillingsprocesser.

Handelspolitisk lægges især op til snarlig og succesrig afslutning af WTO-forhandlingerne og sup-

plerende styrkelse af bilaterale aftaler.

Gruppen på Højt Plan forventes indkaldt ca. en gang årligt fremover til monitering af opfølgningen

på de foreslåede tiltag.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Konsekvenser

Rapporten og dens anbefalinger har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer er overordnet tilfredse med rapporten fra gruppen, herunder de 30 anbefa-

linger. Der er anvendt en helhedsorienteret tilgang, hvor man har holdt sig for øje, at konkurrence-

evnen i

hele

kæden fra jord til bord skal sikres. Dette er centralt, fordi der ofte er stærke kræfter, der

fokuserer på de enkelte led i kæden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrug & Fødevarer havde gerne set, at rapportens anbefalinger på en lang række områder havde

været mere konkret og i større grad havde forholdt sig til, at EU ikke kan isolere sig fra udviklingen

i den øvrige verden. Det gælder ikke mindst på det bioteknologiske område, selvom det skal aner-

kendes, at rapporten forholder sig mere reelt til problemerne end ofte set. Dog savnes der konkrete

tiltag til at fremme udviklingen af GM-afgrøder og -produkter, som bidrager til at løse de udfor-

dringer, hele sektoren står over for i forhold til miljø, klima, sundhed, ernæring mv., som også kan

bidrage til en mere positiv holdning til genteknologien.

Bekymringen i forhold til, at rapportens anbefalinger er for generelt formulerede gælder også i for-

hold til den udarbejdede ”køreplan” (”roadmap”), hvor de 30 anbefalinger er blevet operationalise-

ret. I forhold til rapporten fra marts måned 2009 havde Landbrug & Fødevarer gerne set mere kon-

krete anbefalinger inden for følgende områder:



Bilaterale frihandelsaftaler

EU bør have en mere ambitiøs dagsorden – både for at presse en WTO-aftale igennem og

for at udnytte europæisk landbrugs komparative fordele på en række højværdimarkeder, ik-

ke mindst Japan.



GMO – nultolerance

Det er glædeligt at se, at rapporten understreger vigtigheden af at sikre forsyning af foder og

andre råvarer til konkurrencedygtige priser, herunder specielt i forhold til GMO. Der er

imidlertid behov for konkrete tiltag i forhold til at løse problemerne med nultolerancen for

GMO, som er godkendt og omsættes på verdensmarkedet, men som endnu ikke er godkendt

i EU.



Joint Technology Initiative for jordbrugs- og fødevarer

EU bør indlede etableringen af et jordbrugs- og fødevare-Joint Technology Initiative (JTI)

omkring fødevareklyngen. Ved at samle de offentlige parter, vidensinstitutioner og industri-

en i en forpligtende samarbejde bliver JTI’erne effektive forskningspolitiske redskaber til

fremme af vidensniveauet og videnspredningen i Europa.



Det indre marked

Landbrug & Fødevarer havde gerne set, at anbefalingerne om det indre marked i større grad

havde afspejlet, at fødevaremarkedet er globalt. Det anerkendes, at impact assessment er en

vigtig forudsætning for at bedømme lovgivningsmæssige tiltag i relation til konkurrence-

kraften, men at pege på et allerede kendt instrument i lovgivningsprocessen er ikke ambiti-

øst. Anbefalingerne reflekterer desværre heller ikke over behovet for internationaliseringen

af lovgivningen og anviser ikke måder, hvorpå den udfordring kan håndteres.

Afslutningsvis understreger Landbrug & Fødevarer, at det er vigtigt, at anbefalingerne bliver foran-

kret både i den kommende Kommission og i Rådet. For at sikre den fortsatte opmærksomhed om-

kring rapportens anbefalinger, bør der med jævne mellemrum – for eksempel årligt – ske en tilba-

gemelding til Rådet om, hvor langt man er nået med gennemførelsen af de 30 anbefalinger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har i gruppen generelt lagt vægt på, at overvejelser om EU-tiltag skal fokusere på ram-

mevilkår og det nødvendige for at få gennemført allerede vedtagne EU-målsætninger, herunder for-

enkling og harmonisering af EU-regulering, idet erhvervets rolle og ansvar ligeledes bør være i fo-

kus. Endvidere er der lagt vægt på gode rammevilkår for forskning og innovation, og adgangen til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kommercielt at udnytte bioteknologiske landvindinger. Regeringen lægger stor vægt på, at der ind-

gås en global frihandelsaftale.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes en generelt positiv holdning til rapporten og de ledsagende anbefalinger i dokumen-

tet.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om

en fælles markedsordning for landbrugsprodukter for så vidt angår handels-

normer for fjerkrækød

KOM (2008) 336

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. juni 2008. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Forslaget indebærer en ændring af fusionsmarkedsordningen for så vidt angår handelsnormer for

fjerkrækød. Kommissionen foreslog i 2008 i henhold til hygiejneforordningen, at der blev givet til-

ladelse til at anvende visse stoffer til fjernelse af overfladeforureningen fra fjerkrækroppe, hvilket i

givet fald forudsatte ændring af definitionen af ”fjerkrækød” i handelsnormerne. Forslaget til æn-

dring af hygiejneforordningen blev dog afvist, idet der ikke var støtte fra nogen af medlemsstaterne.

Disse elementer er herefter fjernet fra forslaget

Endvidere indeholder forslaget en udvidelse af reglerne til også at gælde for tilberedt fjerkrækød,

f.eks. marineret fjerkrækød, der er genstand for en stadig stigende omsætning. Definitionerne af

”fersk”, ”frosset” og ”dybfrosset” kød er desuden strammet op og er udvidet til også at gælde for

tilberedt fjerkrækød, som ifølge forslaget kun må sælges i én af de tre former.

Forslaget forventes ikke i sig selv at indvirke på beskyttelsesniveauet i Danmark.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2008) 336 fremsendt forslag til Rådets forordning om ændring af

forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, for så vidt an-

går handelsnormer for fjerkrækød. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogudgave den 12. juni

2008.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal

efter høring af Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 7. september 2009 med

henblik på vedtagelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget vedrører ændringer til eksisterende fødevarelovgivning. Det er derfor regeringens hold-

ning, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Formål og indhold

Forslaget indebærer en ændring af handelsnormerne for fjerkrækød. Det er generelt fundet nødven-

digt at tage handelsnormerne for fjerkrækød op til fornyet overvejelse, idet bestemmelserne ikke har

været revideret grundigt siden 1990. Siden dengang er der sket en udvikling, dels teknologisk på

produktionsstederne, dels på markedet for fjerkrækød med hensyn til produktudvikling og forbru-

gervaner.

Konkret indeholder forslaget følgende ændringer:



Handelsnormerne for fjerkrækød er udvidet til at gælde for fjerkrækød i saltlage.

I definitionen af ”fersk fjerkrækød” er det tilføjet at kødet på intet tidspunkt må være stivnet

på grund af kulde, hvilket er en skærpelse i forhold til den nuværende definition.

Definitionen af ”frosset fjerkrækød” er ændret, således at det ikke længere vil være muligt

for Kommissionen at fastsætte visse tolerancer for opbevaringstemperaturen. Denne må for

frosset fjerkrækød ikke være højere end - 12 ºC.

Der er indsat en definition af ”tilberedning baseret på fersk fjerkrækød”. Herved forstås til-

beredt kød, hvortil der er benyttet fersk fjerkrækød. Tilberedt kød er kendetegnet ved at til-

beredningen ikke ændrer kødets karakter af fersk kød. Eksempler er marineret kød, kant-

krydret kød og kød omviklet med bacon.

Der er indsat en definition af ”fjerkrækødprodukt”. Eksempler er pølser, røget bacon og pa-

té.

Muligheden for underinddeling af kvalitetsklasse A fjerkrækød i klasserne A1 og A2 er af

forenklingshensyn fjernet, idet denne ikke har fundet anvendelse i praksis.

De nuværende handelsnormer fastsætter at fjerkrækød kun må udbydes til salg i én af føl-

gende former: fersk, frosset eller dybfrosset. Denne bestemmelse er i forslaget udvidet til

også at gælde for tilberedninger baseret på fjerkrækød. Det vil sige, at det ikke længere vil

være tilladt at markedsføre f.eks. marineret, optøet fjerkrækød.



Forslaget indeholder

ikke

længere forslag om ændring af hygiejneforordningen med henblik på, at

det skulle være muligt at anvende disse stoffer til fjernelse af overfladeforureningen fra fjerkræ-

kroppe (dekontaminering).

Udtalelser

Europa-Parlamentet i sin udtalelse fremlagt ændringsforslag, herunder krav om tilføjelse af supple-

rende, obligatoriske mærkningsoplysninger. Blandt andet om angivelse af kødets oprindelse eller

ophavssted, angivelse af fjerkræets slagtedato, foruden oplysninger om alt vand, der udgør mere end

5 % af et fødevareprodukts vægt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

Bestemmelserne i Kommissionens forslag til ændring af forordning 1234/2007 for så vidt angår

handelsnormer for fjerkrækød vil være umiddelbart anvendelige og vil ikke medføre ændringer af

den nationale lovgivning.

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle eller samfundsmæssige konsekvenser. Forslaget vur-

deres at kunne medføre øgede administrative byrder for erhvervet, idet forordningens supplerende

mærkningsbestemmelser også kommer til at gælde for tilberedt fjerkrækød.

Forslaget forventes ikke at indvirke på beskyttelsesniveauet i Danmark eller EU.

Høring

Forslaget er lagt på høringsportalen fra den 16. juni 2008. Der er den 24. juni 2008 foretaget skrift-

lig høring af §2 udvalget (landbrug). Det reviderede forslag er lagt på høringsportalen den 5. marts

2009. Der er foretaget en fornyet høring af §2-udvalget (landbrug) den 24. august 2009, hvor der

ikke er fremkommet nye høringssvar.

Det Danske Fjerkræråd, er særdeles tilfredse med at det med de forslåede ændringer ikke længere

vil kunne tillades at optø frosset og dybfrosset fjerkrækød og sælge dette som et kølet produkt.

Ved høring i §2-udvalget den 24. juni 2008 henviser Det Danske Fjerkræråd til tidligere høringssvar

og tilføjer yderligere, at der bør med hensyn til udtrykkende fersk og kølet fjerkrækød udvises på-

passelighed og entydighed, da disse begreber ofte anvendes i flæng. Udtrykket fersk bør anvendes

om behandlingsgraden og udtrykket kølet bør anvendes om opbevaringstemperaturen. Fersk kød,

herunder fersk fjerkrækød er defineret i Bilag I i forordning 853/2004. Fjerkrærådet finder det sær

deles vigtigt, at definitionerne i forordning 1234/2007 er i overensstemmelse med definitionerne i

bilag I forordning 853/2004. Som eneste undtagelse finder Fjerkrærådet det acceptabelt at definitio

nen af fjerkrækød i forordning 1234/2007 er begrænset til kød af opdrættede fugle under KN-kode

0105, hvor den jo i forordning 853/2004 omfatter kød af alle opdrættede fugle med undtagelse af

strudsefugle.

De Samvirkende Købmænd anfører, at forslaget indebærer en udvidelse af gyldighedsområdet og

dermed endnu flere regler, en butik skal holde styr på. Endvidere mener DSK, at hvis der er brug

for definition af begreber som fersk burde det gøres horisontalt og ikke i en handelsnorm. DSK går

ikke ind for kemisk dekontaminering. Da de foreslåede ændringer bl.a. vedrører mærkning af pro-

dukter, som fremstilles i butikkernes slagter- og delikatesseafdelinger anføres det, at de kan

få vidtgående konsekvenser i form af flere administrative byrder.

Ved høring af det reviderede forslag den 3.-5. marts 2009 på høringsportalen er der yderligere

fremkommet følgende bemærkninger:

Danske Slagtermestre mener, at muligheden for at optø og tilberede fjerkrækød skal bevares. Her

fremhæves især salg af ænder enten om sommeren eller ved juletid, hvor mængden af ferske ænder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er begrænset og butikkerne gerne vil have muligheden for at optø og tilberede ænder til kunderne.

Danske Slagtermestre mener, det bør være muligt at opstille regler, blandt andet for at undgå vild-

ledning, således at det er forsvarligt stadig at sælge optøet tilberedt fjerkrækød. Hertil har Det Dan-

ske Fjerkræråd bemærket, at Fjerkrærådet ikke kan tilslutte sig, at det bør tillades at markedsføre

tilberedt, optøet fjerkrækød – heller ikke selvom der mærkes med oplysning til forbrugeren om, at

der er tale om optøet kød. Denne praksis opfattes af Fjerkrærådet som ødelæggende for fjerkrækø-

dets image hos forbrugerne. Landbrug & Fødevarer tilslutter sig høringssvaret fra Det Danske Fjer-

kræråd og er således også imod tilladelsen til at anvende optøet fjerkrækød i tilberedninger. De

Samvirkende Købmænd mener, at der ikke er grund til at have særlige regler vedrørende optøning

af fjerkrækød, idet for eksempel svinekød kan optøs og sælges, uanset om det er tilberedt eller ej.

De Samvirkende Købmænd henviser til de generelle vildledningsregler, hvorefter optøede produk-

ter kan mærkes med oplysning herom. Dansk Erhverv henviser til høringssvaret fra De Samvirken-

de Købmænd.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget, idet der er behov for en opdatering af

reglerne for handelsnormer for fjerkrækød set i lyset af den teknologiske udvikling og ændrede for-

brugervaner de seneste år.

Samtidig medvirker forslaget til en mere præcis forbrugeroplysning, herunder ved at foreskrive at

fjerkræprodukter, der sælges som værende fersk, ikke må have været frosset.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt er udvidelsen af handelsnormer til også at gælde for tilberedte produkter blevet positivt

modtaget hos medlemsstaterne.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 30. juni 2008. Sagen har været fore-

lagt med henblik på forhandlingsoplæg for Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2008 forud for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2008, jf. samlenotat oversendt den 26. juni 2008.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.