Europaudvalget 2008-09
2959 - Landbrug og fiskeri Bilag 3
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2.1 Kontoret for europapolitik og internationale relationer/JWP
Den 9. september 2009
FVM 692
Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 7. september 2009
1. Rapport om markedssituationen for mælk
Kommissionen præsenterede kort rapporten om markedssituationen for mælk som opfølgning på
konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 18.-19. juni 2009, hvor der var en klar udmelding om
at fastholde sundhedstjekkets resultater. En gruppe på 16 medlemsstater anført af Tyskland og
Frankrig anmodede Kommissionen om at iværksætte yderligere markedstiltag blandt andet i form af
en højere interventionspris, højere eksportrestitutioner, et særskilt omstruktureringsprogram for
mælkesektoren og støtte til brug af skummetmælkspulver i foder. Dertil kom forslag om promotion,
styrket prisovervågning, styrkelse af producentorganisationer og oprindelsesmærkning. Derudover
ønskede en mindre gruppe medlemsstater bestående af Tyskland, Frankrig, Østrig, Slovakiet, Un-
garn og Portugal en suspension af de i sundhedstjekket vedtagne kvoteforhøjelser samt en stramme-
re kvoteforvaltning. Særligt Italien og Grækenland ønskede genindførelse af støtte til oplagring af
ost. Italien ønskede endvidere oprindelsesmærkning. En stor gruppe medlemsstater med blandt an-
det Polen, Spanien, Storbritannien, Rumænien, Nederlandene, Irland, Estland, Letland, Litauen,
Luxembourg, Danmark og Sverige var afvisende overfor at suspendere kvoteforøgelser. Kommissi-
onen afviste listen af yderligere forslag fra gruppen af medlemsstater anført af Tyskland og Frank-
rig. Kommissionen ville holde sig til de elementer, der allerede var nævnt i rapporten fra juli 2009.
Kommissionen oplyste, at der løbende ville blive udarbejdet rapporter om markedssituationen for
mælk til de kommende rådsmøder.
2. Anbefalinger fra højt niveau gruppen om fødevaresektorens konkurrenceevne
Kommissionen orienterede om anbefalingerne fra gruppen om fødevaresektorens konkurrenceevne.
En række medlemsstater ønskede øget fokus på forskning og innovation for at styrke landbrugs- og
fødevaresektorens konkurrenceevne. Derudover var der særligt et ønske om en form for prisover-
vågning og en styrkelse af landmændenes forhandlingsposition i forhold til detailkæderne.
3. Handelsnormer for fjerkrækød
Punktet blev taget af dagsordenen.
Under
eventuelt
anmodede Nederlandene med støtte fra Danmark og flere andre medlemsstater om
bedre muligheder for brug af køretøjernes navigationssystemer ved kontrollen af dyretransporter.
Kommissionen oplyste, at der snart ville blive fremlagt et forslag til revision af dyretransportfor-
ordningen. Kommissionen orienterede om problemerne med import af soja og majs til EU’s mar-
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ked, hvor en række medlemsstater, herunder Danmark, anmodede om en hurtig vedtagelse af for-
slag om godkendelse af en række GMO-sorter allerede godkendt af Den Europæiske Fødevaresik-
kerhedsautoritet (EFSA), samt at Kommissionen snarest fremlagde et forslag til en teknisk løsning
på nul-toleranceproblematikken. Tyskland med støtte fra Danmark og flere andre medlemsstater
anmodede Kommissionen om at tage flere af medlemsstaternes forenklingsforslag med tilpasningen
af gennemførelsesbestemmelserne til enkeltbetalingsordningen som følge af sundhedstjekket.
2