Europaudvalget 2008-09
2960+2961 - almindelige anl. Bilag 1
Offentligt
720175_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa
EUK, j.nr. 400.A.5-0-0
Den 3. september 2009
Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)
den 14.-15. september 2009
SAMLENOTAT
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 29.-30. oktober 2009 ................................................ 2
2. Udvidelsen – albansk EU-medlemskabsansøgning ................................................................. 4
3. Afghanistan ................................................................................................................................ 6
4. Iran ............................................................................................................................................. 8
5. Sydkaukasus ............................................................................................................................. 11
6. Præsentation af Kommissionens strategi for Østersøregionen ................................................ 13
7. Forslag fra Kommissionen til Rådet om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om
indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der
har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban ............................... 18
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
720175_0002.png
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 29.-30. oktober 2009
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Formandskabets kommenterede dagsorden forud for mødet i Det Europæiske Råd den 29.-30. oktober
foreligger endnu ikke. I lyset af formandskabets tidligere tilkendegivelser ventes mødets hovedpunkter at blive den
økonomiske og finansielle krise, fastlæggelse af EU’s forhandlingsposition forud for COP15, herunder
vedrørende finansiering, samt vedtagelse af Østersøstrategien.
2. Baggrund
Formandskabets kommenterede dagsorden forud for mødet i Det Europæiske Råd den 29.-30.
oktober foreligger endnu ikke. I lyset af formandskabets tidligere tilkendegivelser ventes mødets
hovedpunkter at blive den økonomiske og finansielle krise, fastlæggelse af EU’s
forhandlingsposition forud for COP15, herunder vedrørende finansiering, samt vedtagelse af
Østersøstrategien.
Den kommenterede dagsorden vil blive tilsendt Udvalget, så snart den foreligger.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Den kommenterede dagsorden foreligger endnu ikke.
5. Formål og indhold
Den kommenterede dagsorden foreligger endnu ikke.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Den kommenterede dagsorden foreligger endnu ikke.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Den kommenterede dagsorden foreligger endnu ikke.
9. Høring
Den kommenterede dagsorden foreligger endnu ikke.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den kommenterede dagsorden foreligger endnu ikke.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er endnu for tidligt at have forventninger til andre landes holdninger.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
720175_0004.png
2. Udvidelsen – albansk EU-medlemskabsansøgning
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Der ventes en drøftelse af situationen i Albanien og den albanske ansøgning om medlemskab af EU. Der ventes
muligvis vedtaget rådskonklusioner, hvori det besluttes at oversende den albanske ansøgning til Kommissionen
med henblik på en udtalelse (avis).
2. Baggrund
Albanien indgav den 28. april 2009 en ansøgning om medlemskab af EU til det daværende
tjekkiske formandskab. EU har i forvejen undertegnet en Stabiliserings- og Associeringsaftale
med Albanien, som trådte i kraft den 1. januar 2009. Albanien har, som de øvrige lande på det
vestlige Balkan, et perspektiv om medlemskab af EU, når landet opfylder de nødvendige
betingelser.
Der blev afholdt parlamentsvalg i Albanien den 28. juni 2009. Valget forløb i en rolig
atmosfære, og der var betydelige fremskridt i valgprocessen i forhold til tidligere valg. OSCE’s
valgobservatørmission påpegede dog i en foreløbig rapport i juli måned problemer under
valgkampen, og heller ikke optællingsfasen har været uden problemer. Den endelige rapport fra
OSCE’s valgobservatørmission foreligger endnu ikke. Valget var tæt mellem det regerende
konservative parti (Democratic Party) og det socialistiske parti (Socialist Party), men det ventes,
at det konservative parti under premierminister Berisha igen vil kunne danne en
koalitionsregering.
I april 2009 anmodede Rådet Kommissionen om en udtalelse om Montenegros ansøgning om
medlemskab af EU. På rådsmødet i juli anmodede Rådet tilsvarende Kommissionen om en
udtalelse om den islandske medlemsansøgning. I den forbindelse var det et udbredt ønske i
Rådet at sikre, at også den albanske medlemskabsansøgning snarest blev oversendt til
Kommissionen med henblik på en udtalelse.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Situationen i Albanien, herunder den albanske ansøgning om medlemskab af EU, forventes
drøftet. I den forbindelse vil spørgsmålet om en anmodning til Kommissionen om en udtalelse
om ansøgningen blive drøftet, og der vil muligvis blive vedtaget rådskonklusioner, som
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
anmoder Kommissionen om en udtalelse. Rådets stillingtagen til selve medlemsansøgningen vil
efterfølgende finde sted på baggrund af Kommissionens udtalelse, når den foreligger.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfunds-
økonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Såfremt der på et tidspunkt måtte blive indledt
optagelsesforhandlinger med Albanien, vil det have visse statsfinansielle konsekvenser.
9. Høring
Ikke relevant.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side venter man at støtte, at det vestlige Balkans tilnærmelse til EU baserer sig på
fremskridt i det enkelte lands egne reformbestræbelser (egne meritter). Fra dansk side vil man
kunne tilslutte sig en konsensus om, at Kommissionen anmodes om at udarbejde en udtalelse
om den albanske ansøgning.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel enighed om synspunkter, som svarer til de danske.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
720175_0006.png
3. Afghanistan
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Drøftelsen på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 14.-15. september 2009 ventes at
fokusere på situationen i Afghanistan og forløbet af valget til præsidentposten og provinsrådene i Afghanistan
den 20. august 2009.
2. Baggrund
Afghanistan afholdt den 20. august 2009 valg til præsidentposten og provinsrådene. Den
generelle vurdering fra det internationale samfund, herunder EU, er, at valget
sikkerhedsmæssigt er forløbet anstændigt trods et betydeligt antal sikkerhedshændelser, samt at
den tekniske afvikling har været tilfredsstillende. Både Hamid Karzai og Abdullah Abdullahs
kampagneteams har proklameret deres respektive valgsejre, men det endelige valgresultat ventes
først at foreligge i anden halvdel af september. Valgkommissionen (IEC) offentliggør løbende
foreløbige delresultater fra præsidentvalget. Sideløbende med offentliggørelsen af resultater er
rygterne om valgsvindel tiltaget. EU’s valgobservatørmission har den 26. august 2009 udsendt
en pressemeddelelse, der opfordrer til tålmodighed. EU udsendte den 22. august 2009 en
generel erklæring om valget. Der er enighed i EU-kredsen om at arbejde for tæt international
koordination under FN’s ledelse i den videre håndtering af valgprocessen.
EU ser i overensstemmelse med det øvrige internationale samfund bl.a. afghansk ejerskab,
korruptionsbekæmpelse, overholdelse af menneskerettighederne, opbygning af lokale strukturer
og vellykkede valg i 2009 og 2010 som afgørende for en positiv udvikling i landet. Fællesskabet
vil i perioden 2007-2010 yde 600 mio. EUR i bistand, hvortil kan komme midler fra bl.a. EU’s
stabilitetsinstrument og instrumentet for menneskerettighedsbistand samt humanitær bistand.
EU’s politimission i Afghanistan (EUPOL) fokuserer i sit mandat på udformning af en
overordnet strategi for det internationale samfunds støtte til reformen af afghansk politi samt
rådgivning, træning og monitorering af de afghanske politistyrker. Man besluttede i forbindelse
med rådsmødet (generelle anliggender og eksterne forbindelser) i maj 2008 at fordoble
EUPOL’s internationale stab til ca. 400 mand per april 2009. Fra dansk side har man arbejdet
for et øget EUPOL-engagement, herunder at medlemslandene i højere grad deployerer
politipersonel til Afghanistan. Der er fortsat behov for at gøre en fokuseret indsats for at få
gennemført fordoblingen af missionen, og Danmark arbejder aktivt for, at EUPOL skal nå
bemandingen på 400 mand. Der var ultimo august ca. 265 mand i missionen. EUPOL har siden
oktober 2008 været under ledelse af danske Kai Vittrup, der arbejder tæt sammen med
nationale og internationale aktører i Kabul.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det svenske EU-formandskab har generelt placeret Afghanistan-Pakistan højt på dagsordenen
og i forlængelse af beslutningen truffet på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser) den 16.-17. juni 2009 taget initiativ til udarbejdelse af EU-strategier for hhv.
Afghanistan og Pakistan samt en overordnet strategi for den samlede tilgang til regionen.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Der forventes på rådsmødet en drøftelse af situationen i Afghanistan og forløbet af valget til
præsidentposten og provinsrådene den 20. august 2009.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Ikke sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er fortaler for en styrkelse af EU’s rolle i Afghanistan og har støttet en aktiv EU
linje med støtte til afholdelsen af valget til præsidentposten og provinsrådene den 20. august
2009.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at andre medlemslande vil være enige i nødvendigheden af at fastholde og styrke
EU’s engagement i Afghanistan.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Afghanistan har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 12. juni
2009 sammen med Pakistan.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
720175_0008.png
4. Iran
KOM-dokument foreligger ikke.
Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 27.-
28. juli 2009. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.
1. Resumé
Der forventes en drøftelse af situationen i Iran, herunder af EU’s forhold til Iran samt atomsagen.
2. Baggrund
Den aktuelle situation i Iran:
Det iranske regime har efter valget indledt et retsopgør mod personer tilknyttet oppositionen,
herunder fremtrædende intellektuelle, tidligere ministre og rådgivere for den forhenværende
præsident Khatami. Disse personer beskyldes bl.a. for at stå i ledtog med fjendtlige udenlandske
kræfter. Blandt de anklagede er en lokalansat fra hhv. den britiske og den franske Teheran-
ambassade og en fransk statsborger (Clotilde Reiss), der begge er på fri fod mod betaling af
kaution. EU-formandskabet har rejst sagerne over for Iran. Der er rapporter fra
menneskerettighedsgrupper om voldsom brutalitet og overgreb mod de arresterede
demonstranter og oppositionelle personer.
Den 20. august præsenterede præsident Ahmediejad, der blev genindsat i embedet ved en
ceremoni i parlamentet den 5. august, sin regering. Af de 21 ministre er de tre kvinder. Flere af
kandidaterne har en fortid i den Revolutionære Garde. Det iranske parlament indledte den 30.
august en godkendelsesprocedure ved tillidsafstemninger.
Præsidentvalget i Iran den 12. juni 2009:
Den 12. juni 2009 afholdtes præsidentvalg i Iran. Den siddende præsident Mahmoud
Ahmedinejad blev officielt erklæret vinder af valget med 63 % af stemmerne. Modkandidaten
Mir Hossein Mousavi fik ifølge de officielle opgørelser 34 % af stemmerne. De to øvrige
kandidater Mehdi Karrubi og Mohsen Rezai fik meget små stemmeandele.
Reformkandidaterne Mousavi og Karrubi har fortsat ikke anerkendt valgresultatet. Fra flere
sider har der været rapporteret om uregelmæssigheder i forbindelse med valget og egentlig
valgsvindel. Vogternes Råd nedsatte en særlig valgkomite, der den 29. juni konkluderede, at
valgresultatet kunne bekræftes, efter at visse uregelmæssigheder var blevet undersøgt, og at en
mindre andel af stemmerne angiveligt var blevet genoptalt.
Det officielle valgresultat blev mødt med store folkelige protestdemonstrationer i Teheran og
andre steder i Iran til støtte for Mousavi. Myndighederne har ved flere lejligheder slået hårdt
ned på demonstranterne. Et antal demonstranter har mistet livet og mange er blevet såret. De
iranske myndigheder har forhindret uafhængig mediedækning af begivenhederne, og har
beskyldt vestlige lande for indblanding i Irans interne anliggender. Ni lokalansatte på den
britiske ambassade i Teheran blev tilbageholdt den 26. og den 27. juni med anklager om at have
deltaget i ulovlige aktiviteter. Der er pr. den 13. juli fortsat én tilbageholdt.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
720175_0009.png
EU’s udenrigsministre opfordrede på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser) den 15. juni regimet til at undersøge anklager om uregelmæssigheder i forbindelse
med valget og udtrykte alvorlig bekymring over volden mod fredelige demonstranter. På Det
Europæiske Råd den 19. juni opfordredes de iranske myndigheder desuden til at sikre alle
iraneres ret til forsamlings- og ytringsfrihed og fordømte angreb på journalister, medier,
kommunikation og demonstranter. Den 22. juni udstedte EU-formandskabet en erklæring, der
betegnede iranske anklager mod vestlige lande for indblanding i interne anliggender som
uacceptable. På bl.a. dansk foranledning mødtes EU’s udenrigsministre uformelt på Korfu den
28. juni for at drøfte Iran, hvor EU opfordrede Iran til straks at løslade de tilbageholdte fra den
britiske ambassade og understregede, at chikane og intimidering af personale på EU-landes
ambassader ville blive mødt med en stærk og fælles EU reaktion. EU har siden iværksat en
række tiltag mhp. at øge presset på Iran for løsladelse af den tilbageholdte medarbejder,
herunder en EU-koordineret demarchering i EU-hovedstæderne. Fra dansk side har situationen
efter valget været rejst over for den herværende iranske ambassadør, der har været indkaldt til
samtaler på højt niveau i Udenrigsministeriet hhv. den 23. juni, hvor man fra dansk side
fordømte styrets angreb på journalister, medier og demonstranter og den 3. juli, hvor sagen om
de tilbageholdte fra den britiske ambassade blev rejst. Også ved to yderligere samtaler i
Udenrigsministeriet den 17. juni og den 9. juli, har man fra dansk side udtrykt alvorlig
bekymring over udviklingen.
Det iranske atomprogram:
Sagen vedrørende det iranske atomprogram befinder sig fortsat i et dødvande. EU3+3 kredsen
har gennem EU’s Høje Repræsentant, Javier Solana, inviteret Iran til nye forhandlinger. Iran
har endnu ikke svaret. Den iranske udenrigsminister har i meget vage vendinger omtalt en
forestående ’ny iransk pakke’. Indholdet er ikke konkretiseret.
I seneste IAEA-rapport om Iran noteres enkelte tegn på iransk samarbejdsvillighed angående
IAEAs overvågning af Irans deklarerede aktiviteter, men det konkluderes også denne gang, at
Iran fortsat ikke efterlever sine forpligtigelser i forhold til FN's Sikkerhedsråd vedrørende
suspension af uranberigelses- og tungtvandsaktiviteter, og at IAEA ikke på det foreliggende
informationsgrundlag kan udelukke en militær dimension af landets atomprogram. ElBaradei
opfordrer Iran til hurtigst muligt at implementere alle nødvendige foranstaltninger og levere
informationer og adgang til personer og lokaliteter, så der kan skabe tillid til, at det iranske
atomprogram udelukkende har fredelige formål.
EU har løbende understreget ønsket om at engagere Iran, herunder i spørgsmålet om Irans
atomprogram. Obama-administrationen har signaleret ønske om et direkte engagement med
Iran og erklæret, at man er parat til at sidde med ved bordet under forhandlinger mellem
EU3+3 og Iran. Samtidig har man gjort klart, at man vil arbejde for betydelige stramninger af
FN-sanktionsregimet, hvis engagementet slår fejl, og Iran ikke viser vilje til at gå konstruktivt
ind i forhandlingerne. EU3+3 kredsen forventes at ville gøre status i sagen under FN’s
Generalforsamling i september i år.
3. Hjemmelsgrundlag
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
720175_0010.png
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Der forventes en drøftelse af situationen i Iran efter præsidentvalget, herunder EU’s forhold til
Iran og atomsagen.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen ventes ikke sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side lægges vægt på en konsekvent og fast EU-linje i forhold til Iran. I sagerne om de
anklagede lokalansatte fra hhv. den britiske og den franske ambassade samt den franske
statsborger støtter Danmark en fast og fælles EU-reaktion.
I atomsagen bakker man fra dansk side fuldt op om Obama-administrationens tilgang og
EU3+3 kredsens arbejde for at afprøve alle muligheder i forhandlingssporet. Samtidig støttes,
at det multilaterale pres over for Iran fastholdes; tiltag vedtaget i FN er førsteprioritet, men
man er rede til at støtte EU-sanktioner i et forsøg på at fremme mulighederne i
forhandlingssporet.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes tilsvarende holdninger i de øvrige EU-lande.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering i forbindelse med
samlenotat og skriftlig forelæggelse forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser) den 27. – 28. juli 2009.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
720175_0011.png
5. Sydkaukasus
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte de fremtidige relationer mellem EU og Sydkaukasus i lyset af det Østlige Partnerskab,
som blev lanceret i maj.
2. Baggrund
EU's samarbejde med det Sydlige Kaukasus er over de seneste år blevet styrket, både som en
del af EU's naboskabspolitik og som en del af det Østlige Partnerskab, der blev lanceret under
et topmøde i maj 2009 i Prag. Efter konflikten i Georgien i august 2008 blev forbindelserne til
Georgien endvidere udbygget.
Det Østlige Partnerskab inkluderer Armenien, Azerbajdjan, Georgien, Hviderusland, Moldova
og Ukraine. Det hidtidige bilaterale samarbejde mellem EU og det enkelte land videreudvikles
på baggrund af konditionalitet − et øget EU-engagement vil derfor tage hensyn til fremskridt i
det enkelte partnerlands indsats på områder som demokrati, retsstatsprincipper, respekt for
menneskerettigheder og markedsøkonomi. Den bilaterale del indeholder mulighed for at indgå
nye associeringsaftaler til afløsning af de eksisterende partnerskabs- og associeringsaftaler.
Centrale elementer i de nye associeringsaftaler vil være på visum- og energispørgsmål, samt en
frihandelsaftale. Det Østlige Partnerskab indfører som noget nyt en multilateral dimension
mellem EU og samtlige de seks østlige naboer (27+6) – fokus vil være på fire tematiske
samarbejdsplatforme inden for demokrati og god regeringsførelse, økonomisk integration,
energisikkerhed og kontakt mellem mennesker.
På et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 1. september 2008 – umiddelbart efter
august-konflikten − blev det besluttet at tilbyde Georgien en visumlempelsesaftale samt en
frihandelsaftale. Forhandlingerne om en visumlempelsesaftale forventes afsluttet inden
udgangen af året, mens forhandlingerne om en frihandelsaftale ventes at tage 2-3 år.
EU's engagement i Georgien efter august-konflikten 2008 består desuden af de over 200
observatører i EU-missionen, EUMM, og en aktiv indsats for at bidrage til en politisk løsning
på spørgsmålet om sikring af Georgiens territoriale integritet, inkl. Abkhasien og Sydossetien.
EU’s hidtidige samarbejde med Armenien og Azerbajdjan består blandt andet af Partnerskabs-
og Stabilitetsaftalerne fra 1999 og af handlingsplaner under den europæiske naboskabspolitik
fra 2006. I marts 2009 blev en gruppe rådgivere fra EU-lande sendt til Armenien for at hjælpe
med implementeringen af handlingsplanen. Armenien er medlem af WTO og en
frihandelsaftale vil derfor kunne overvejes, når de øvrige betingelser er opfyldt. Azerbajdjan er
ikke medlem af WTO, hvorfor en frihandelsaftale ikke er aktuel på nuværende tidspunkt.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Der forventes en drøftelse af det fremtidige samarbejde mellem EU og partnerlandene i det
Sydlige Kaukasus med udgangspunkt i det Østlige Partnerskab.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfunds-økonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen er ikke sendt i høring
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter intensiveringen af det meritbaserede samarbejde mellem EU og landene i
Sydkaukasus både på multilateralt og bilateralt plan.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel enighed om intensiveringen af relationerne med Sydkaukasus.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Den europæiske naboskabspolitik har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til
orientering den 24. april 2009. EU’s observatørmission i Georgien blev forelagt Europaudvalget
forud for rådsmødet den 27. juli 2009.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
720175_0013.png
6. Præsentation af Kommissionens strategi for Østersøregionen
KOM (2009) 0248
Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 27.-28.
juli 2009. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.
1. Resumé
Rådet ventes på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26.-27. oktober 2009 at
vedtage rådskonklusioner om EU-strategien for Østersøregionen efter Kommissionens meddelelse af 10. juni
2009.
2. Baggrund
Det Europæiske Råd besluttede på sit møde i december 2007 at iværksætte arbejdet med
udformningen af en EU-strategi for Østersøregionen, og Kommissionen blev i DER-
konklusionerne opfordret til at fremlægge en strategi senest i juni 2009. Kommissionen har den
10. juni 2009 fremlagt sit udkast til strategi og dertil hørende handlingsplan. Rådet vil indlede sit
arbejde med strategien i juli 2009. På ministerniveau vil sagen blive forankret i Rådet for
almindelige anliggender og eksterne forbindelser. Det er det svenske formandskabs intention at
få vedtaget strategien på DER den 29.-30. oktober 2009.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
EU-strategien for Østersøregionen ventes at blive et centralt omdrejningspunkt for samarbejdet
i regionen i de kommende år. Strategien er en hovedprioritet for det svenske formandskab.
Polen har tilkendegivet, at strategien ligeledes vil blive en prioritet under polsk EU-
formandskab i 2011, hvor man forventer at gennemføre den første evaluering.
Der lægges ikke op til, at Østersøstrategien tilfører nye EU-midler til regionen. Det er tanken, at
en del af finansieringen af de konkrete projekter vil kunne ske via strukturfondsmidlerne.
Samtidig er en meget stor del af de konkrete initiativer i handlingsplanen tiltag, der allerede er
iværksat individuelt i forskellige sammenhænge. Sigtet med strategien er i vid udstrækning at
sikre sammenhæng i det regionale samarbejde, mellem de regionale tiltag og den overordnede
EU-politik. Derudover sigter strategien på at skabe en struktur, hvor man med mere faste
rammer og monitorering løbende vil kunne følge op på, om de mange individuelle initiativer,
der iværksættes i regionen, fører til resultater.
Projekterne i handlingsplanen er grupperet omkring fire søjler, der repræsenterer de centrale
fokusområder for strategien:
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
720175_0014.png
1) gøre regionen til et miljømæssigt bæredygtigt område,
2) gøre regionen mere velstående,
3) gøre regionen mere attraktiv herunder en styrkelse af infrastrukturen, samt
4) gøre regionen mere sikker herunder øget maritim sikkerhed.
Samtidig skal det understreges, at handlingsplanen er åben og dynamisk og derfor vil kunne
udvikles i lyset af de erfaringer, der høstes, efterhånden som arbejdet skrider frem.
Handlingsplanen indeholder 15 prioritetsområder, der er grupperet under de fire søjler med
dertil hørende konkrete flagskibsprojekter. Disse er, som følger:
1) Gøre regionen til et miljømæssigt bæredygtigt område
1. Reduktion af næringsinput til havet til acceptable niveauer.
2. Bevarelse af naturzoner og biodiversitet inklusivt fiskeri.
3. Reduktion af brugen af og effekten af sundhedsfarlige stoffer.
4. At regionen bliver et forbillede for ren skibsfart.
5. Nedsættelse af og tilpasning til klimaforandringer.
2) Gøre regionen mere velstående
6. Fjernelse af hindringer for det indre marked i Østersøregionen herunder forbedring af
samarbejde på told- og skatteområdet.
7. Udnyttelse af regionens fulde potentiale indenfor forskning og innovation.
8. Implementering af ”Small Business Act”: Fremme af entrepenørskab, styrkelse af SMV’er
og forøgelse af den effektive brug af menneskelige ressourcer.
9. Forstærket bæredygtighed indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri.
3) Gøre regionen mere attraktiv, herunder en styrkelse af infrastrukturen
10. Forbedring af adgangen til, effektiviteten af og sikkerheden for energimarkeder.
11. Forbedring af interne og eksterne transportforbindelser.
12. Bevaring og styrkelse af Østersøregionens tiltrækningskraft særligt gennem uddannelse,
turisme og sundhed.
4) Gøre regionen mere sikker, herunder øget maritim sikkerhed
13. At regionen bliver førende indenfor maritim tryghed og sikkerhed.
14. Styrkelse af beskyttelsen mod større nødsituationer til havs og på land.
15. Nedsættelse af mængden og skaden forvoldt af grænseoverskridende kriminalitet.
I en EU-sammenhæng er Østersøstrategien det første eksempel på en makroregional strategi.
Den vil derfor kunne tjene som model for lignende fremtidige tiltag i andre dele af EU. Af
samme årsag tillægges Østersøstrategiens organisering og strukturering stor betydning, idet der
skal skabes en model, som alle medlemslandene kan støtte op om også i forhold til andre
fremtidige regionale samarbejder.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
720175_0015.png
Udgangspunktet for strategiens organisering og strukturering er, at det er en intern EU-strategi,
der primært sigter på de otte EU-lande omkring Østersøen. Strategien er dog principielt åben
for alle EU-lande, der ønsker at holde sig orienteret om samarbejdet. Derfor er det også tanken,
at Rådet for almindelige anliggender og eksterne forbindelser med jævne mellemrum vil
modtage rapporter om udviklingen i samarbejdet. Den eksterne dimension af samarbejdet med
inddragelsen af Rusland og Norge er væsentlig. De eksterne partnere har været involveret i det
forberedende arbejde med strategien og vil også blive inddraget i implementeringen primært
gennem den Nordlige Dimension, men også via en række af de allerede eksisterende regionale
samarbejdsorganisationer som f.eks. Helsingforskommissionen (HELCOM), Nordisk
Ministerråd og Østersørådet. Disse er impliceret i en række af de konkrete initiativer og
projekter i handlingsplanen.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Gennemførelsen af de foreslåede projekter i handlingsplanen forventes generelt at have positive
samfundsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser. I det omfang en række af de opstillede
projekter vil skulle implementeres, vil det kunne medføre mindre statsfinansielle konsekvenser,
som finansieres efter gældende retningslinjer.
9. Høring
Dokumentet er sendt i høring blandt relevante ministerier og styrelser samt eksterne parter,
herunder Danske regioner, Kommuners Landsforening, Energinet.dk, Dansk Energi, Dansk
Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Arbejdsgiverforening, LO,
Håndværksrådet, Baltic Development Forum, Landbrugsrådet, CIRIUS, Dansk Ungdoms
Fællesråd, Danske Maritime, Danmarks Rederiforening, Danske Havne, Danmarks
Fiskeriforening, Dansk Akvakultur, Dansk Transport og Logistik samt Bornholms
Regionskommune.
De mange høringssvar vidner om stor interesse for strategien. LO hilser strategien velkommen
men beklager, at der ikke tilføres nye midler. LO efterspørger en større involvering af
arbejdsmarkedets parter i forbindelse med Kommissionens udarbejdelse af strategien, ligesom
der efterspørges en større vægt på beskæftigelsesforhold. Dansk Transport og Logistik (DTL)
finder det positivt, at transport, logistik og infrastruktur prioriteres i strategien, og at strategien
omfatter en koordinering af nationale transportpolitikker og infrastrukturinvesteringer. DTL
foreslår udbredelsen af modulvogntog til resten af regionen og foreslår fokus på fjernelse af
flaskehalse i transport til Rusland. Baltic Development Forum(BDF) påpeger, at strategiens
største svaghed er, at der ikke afsættes nye midler. Derudover efterspørges en klarere profil for
energi og klima, herunder særligt med fokus på energieffektivitet. Strategiens indhold af
videnøkonomiske tiltag hilses velkomment, herunder forskning og innovation, om end der
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
720175_0016.png
kunne have været mere fokus på dette område. BDF påpeger vigtigheden af at involvere ikke-
statslige aktører. Danmarks Rederiforening lægger vægt på, at der ikke skabes en ny
bureaukratisk struktur for Østersøstrategien og fremhæver vigtigheden af, at nye tiltag ikke
underminerer nærskibsfartens konkurrenceevne i forhold til landtransport. Dansk Erhverv
roser strategiens hensigt om at koordinere tiltag inden for regionen og værdsætter, at eksterne
parter inddrages. Dansk Erhverv anbefaler at arbejde for, at adgangen til midler til SMV’er
gøres lettere. Endelig støttes strategiens udbredte fokus på infrastruktur, transport og turisme.
KL understreger vigtigheden af, at strategien bygger videre på eksisterende institutioner og
samarbejdsfora. Det fremhæves, at såfremt der ikke følger nye midler med til strategiens
initiativer inden for miljøområdet, kan implementeringen blive problematisk for kommunerne.
KL lægger vægt på, at strategien bidrager konkret i forhold til den økonomiske udvikling i
regionen. Strategiens maritime fokus roses, om end der kunne være mere fokus på havnenes
betydning for den lokale erhvervsudvikling. Endelig ønskes en lettelse af arbejdskraftens
mobilitet. Danske Maritime ønsker, at der arbejdes for at fjerne eller reducere hindringer for
arbejdskraftens frie bevægelighed, således at en virksomhed kan flytte arbejdskraft fra en
afdeling i ét land til en afdeling i et andet land uden at opleve hindringer i forhold til sociale
ydelser (f.eks. pension og sikring ved sygdom). Danske Regioner påpeger nødvendigheden af
involvering af transnationale organisationer for at skabe horisontal forankring af strategien.
Bornholms Regionskommune efterspørger en tydeligere prioritering af det mellemfolkelige
aspekt af strategien. Der udtrykkes betænkelighed ved, at strategiens skal udføres inden for
eksisterende midler. Det foreslås at sikre en mere struktureret dialog med grænseregionale
samarbejdsorganisationer om den løbende implementering, koordinering og evaluering af
handlingsplanen. Dansk Akvakultur udtrykker bekymring for at initiativer under strategien vil
indebære skærpede miljøkrav, der vil besværliggøre driften af dambrug i Danmark.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positivt indstillet over for EU-strategien for Østersøregionen. Fra dansk side er
man parat til at koordinere fire prioritetsområder samt påtage sig delt koordinationsansvar for
yderligere to. Herudover forventes Danmark at koordinere en række flagskibsprojekter.
Danmark forventes således at påtage sig et betydeligt ansvar i forhold til gennemførelsen af
strategien.
Danmark har tilbudt at påtage sig et selvstændigt koordinationsansvar for følgende konkrete
prioritetsområder (numrene refererer til handlingsplanen):
4. At regionen bliver et forbillede for ren skibsfart.
5. Nedsætning af og tilpasning til klimaforandringer.
8. Implementering af ”Small Business Act”: Fremme af entrepenørskab, styrkelse af SMV’er og
forøgelse af den effektive brug af menneskelige ressourcer.
14. Styrkelse af beskyttelsen mod større nødsituationer til havs og på land.
Derudover har Danmark tilbudt at påtage sig et delt koordinationsansvar på yderligere to
områder:
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
720175_0017.png
10. Forbedring af adgangen til, effektiviteten af og sikkerheden for energimarkeder (i
samarbejde med Letland).
13. At regionen bliver førende indenfor maritim tryghed og sikkerhed (i samarbejde med
Finland).
Endelig har Danmark (enten alene eller i samarbejde med andre) tilbudt at koordinere en række
flagskibsprojekter herunder blandt andet:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Putting best practices in agriculture into work.
Anticipate regional and local impacts of climate change through research.
Create a network of sustainable cities and villages.
Promote young entrepreneurs.
Establish a Forum for Incentive and Sustainable Manure Processing.
Demonstration of coordinated offshore wind farm connection solutions.
Become a pilot region for e-navigation
Map existing maritime pollution response capacities and make sub-regional
plans for cross-border response cooperation.
I det omfang der er behov for EU-strukturfondsmidler ved gennemførelsen af projekter under
strategien, vil der være mulighed for at ansøge om midler fra de territorielle programmer,
herunder særligt midlerne i Østersøprogrammet.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning til Østersøstrategien og dens handlingsplan. Særligt landene
omkring Østersøen ventes at indtage en positiv holdning.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har senest været orienteret om sagen ved besvarelse af
samrådsspørgsmål R vedrørende EU-strategi for Østersøregionen den 15. maj 2009, ved
grundnotat herom oversendt 3. juli 2009 og senest i forbindelse med samlenotat og skriftlig
forelæggelse forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 27. –
28. juli 2009.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
720175_0018.png
7. Forslag fra Kommissionen til Rådet om ændring af Rådets forordning (EF) nr.
881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse
personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen
og Taliban
KOM (2009) 0187 endelig
Nyt notat.
1. Resumé
Som opfølgning på EF-domstolens dom af 3. september 2008 i Kadi/Al-Barakaat-sagen har Kommissionen
fremsat forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive
foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-
organisationen og Taliban. Forslaget indebærer indførelse af en høringsprocedure, hvorefter personer og
organisationer, der er opføres på sanktionslisten, modtager meddelelse herom samt ny begrundelse for opførelsen.
De pågældende får endvidere mulighed for at indsende bemærkninger til Kommissionen, der i så fald vil
gennemføre en fornyet overvejelse af sin beslutning om opførelse på listen. Kommissionen vil i den forbindelse blive
assisteret af en komité bestående af medlemsstaterne i henhold til forskriftsproceduren. Forslaget forventes
vedtaget på et senere rådsmøde, idet Europa-Parlamentet dog skal høres inden vedtagelsen. Forslaget har ikke
konsekvenser for dansk ret.
2. Baggrund
I overensstemmelse med FN-pagtens kapitel VII har Sikkerhedsrådet siden 1999 gennemført
sanktioner og særligt indefrysning af midler og økonomiske ressourcer over for Taliban, Al-
Qaida og Usama bin Laden. FN’s Sikkerhedsråd har til brug herfor oprettet en sanktionsliste
over personer og enheder med tilknytning til Taliban, Al-Qaida og Usama bin Laden.
Sanktionslisten, der er folkeretligt bindende for alle medlemmer af FN, herunder EU-landene,
varetages af en særlig sanktionskomité under FN’s Sikkerhedsråd, der træffer beslutning om
opførelse eller fjernelse af personer og enheder på listen.
Den 27. maj 2002 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke
restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med tilknytning til Usama bin
Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, der gennemfører dele af FN’s sikkerhedsråds
resolutioner 1267(1999) og 1390(2002). Forordningen følger endvidere op på Rådets fælles
holdning 2002/402/FUSP af 27. maj 2002 om restriktive foranstaltninger over for Usama Bin
Laden, medlemmer af Al-Qaida-organisationen og Taliban samt andre personer, grupper,
virksomheder og enheder, tilknyttet disse. I forordningen blev Kommissionen beføjet til at
foretage opdatering af listen over personer og enheder, der var bilagt forordningen.
Kommissionen opdaterer listen på grundlag af beslutninger truffet af FN sanktionskomitéen.
EF-domstolen annullerede den 3. september 2008 forordning (EF) nr. 881/2002, for så angår
Yassin Abdulla Kadi og Al Barakaat International Foundation. Domstolen fandt, at når
fællesskabsmyndighederne beslutter at indefryse midler tilhørende en person eller enhed i
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
henhold til forordningen, skal begrundelsen for indefrysning meddeles den berørte person eller
enhed med henblik på at sikre retten til forsvar og retten til domstolsprøvelse.
Kommissionen har på den baggrund fremsat forslag til ændring af forordning (EF) nr.
881/2002 med henblik på at sikre efterlevelsen af EF-domstolens dom.
Forslaget forventes at blive sat på dagsordenen for rådsmødet (GAERC) den 26.-27. oktober
2009 i efteråret med henblik på vedtagelse.
3. Hjemmelsgrundlag
Kommissionen har ved KOM (2009) 187 af 23. april 2009 fremsendt forslag om ændring af
Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive
foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-
Qaida-organisationen og Taliban. Forslaget er oversendt til Rådet den 24. april 2009.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskabs
artikel 60, 301 og 308 og skal vedtages med enstemmighed.
4. Nærhedsprincippet
Der er tale om ændring af den gældende forordning (EF) 881/2002 om indførelse af visse
specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med tilknytning til Usama
bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban. De pågældende restriktive foranstaltninger,
herunder indefrysning af midler, vedtages på fællesskabsplan for at sikre størst
gennemslagskraft og effektivitet i forbindelse med implementering af FN’s
sikkerhedsrådsresolutioner 1267(1999), 1333 (2000) og 1390(2002).
Ændringen retter sig mod den eksisterende EU procedure i forbindelse med implementering af
FN’s sanktionsliste i henhold til ovenstående sikkerhedsrådsresolutioner og skal derfor vedtages
på EU-niveau.
5. Formål og indhold
Kommissionens forslag til ændring af forordning (EF) nr. 881/2002 har til formål at indføre en
procedure, der respekterer de grundlæggende rettigheder, og som efterlever EF-domstolens
dom af 3. september 2008 og samtidig sikre et effektivt sanktionsregime.
Efter den foreslåede procedure skal Kommissionen træffe afgørelse om indefrysning af midler
og økonomiske ressourcer tilhørende en person eller gruppe, når Kommissionen modtager
meddelelse fra FN’s sanktionskomite om, at der er truffet beslutning om at opføre pågældende
på FN’s terrorliste.
Kommissionen skal begrunde opførelsen og efterfølgende sende denne i høring til den
pågældende person eller gruppe. Såfremt Kommissionen modtager bemærkninger, vil
Kommissionen genoverveje sin afgørelse i lyset af de modtagne bemærkninger. I forbindelse
hermed vil Kommissionen blive assisteret af en forskriftkomité bestående af medlemsstaterne
og med Kommissionen som formand i overensstemmelse med Rådets komitologiafgørelse
(artikel 5 i Rådsafgørelse 1999/468/EF som senere ændret). De modtagne bemærkninger samt
resultatet af den fornyede overvejelse vil blive fremsendt til FN’s sanktionskomité.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
720175_0020.png
Personer og grupper, der blev opført før den 3. september 2008, vil få mulighed for at indgive
anmodning om begrundelse for opførelse til Kommissionen, som Kommissionen herefter vil
indhente fra FN’s sanktionskomité. Bemærkninger til begrundelsen vil blive behandlet efter
samme procedure som beskrevet ovenfor.
Forslaget indeholder desuden en bestemmelse om behandling af personoplysninger vedrørende
personer på listen. Endelig indeholder forslaget bestemmelser af teknisk art samt bestemmelser,
der opdaterer forordning nr. 881/2002 på baggrund FN’s sikkerhedsrådsresolutioner, der er
vedtaget efter forordningens ikrafttræden.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEF art. 308 høres. Der foreligger endnu ikke en
udtalelse, men Europa-Parlamentet forventes at behandle sagen i løbet af september-oktober.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Lovmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for
det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget medfører ingen nævneværdige konsekvenser for erhvervslivet.
9. Høring
Forslaget har ikke været sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Respekten for menneskerettigheder og retssikkerhed er en afgørende forudsætning i kampen
mod terror. Regeringen har således konsekvent fremhævet, at retssikkerheden er af central
betydning i relation til internationale sanktioner rettet mod personer og grupper.
Regeringen har i forbindelse med forhandlingerne om det fremsatte forslag lagt vægt på at
sikre, at EF-domstolens dom af 3. september 2008 efterleves, herunder at grundlæggende
menneskerettigheder respekteres. Regeringen har endvidere lagt vægt på, at en EU procedure
omfatter orientering af FN’s sanktionskomité, der træffer beslutning om opførelse af personer
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
720175_0021.png
og grupper på FN’s sanktionsliste over personer og grupper, der har tilknytning til Usama bin
Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban.
Regeringen kan derfor støtte det foreliggende kompromisforslag til ændring af den gældende
forordning, hvormed der sker en styrkelse af retssikkerheden.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der har i forbindelse med drøftelserne af Kommissionens forslag været enighed mellem
landene om, at forslaget efterlever EF-domstolens dom af 3. september 2008 i Kadi/Al
Barakaat-sagen samtidig med, at det respekterer landenes folkeretlige forpligtelse til at efterleve
beslutninger truffet af FN’s Sikkerhedsråd i medfør af FN-pagten for at opretholde et effektivt
sanktionsregime.
Flere lande har lagt vægt på en fyldestgørende inddragelse af medlemsstaterne i forbindelse med
en revision. Dette har givet udslag i valget af en forskriftkomité under Kommissionen til at
bistå Kommissionen under en fornyet overvejelse af konkrete sager.
Derudover har landene tillagt det betydning, at bemærkninger fra personer og organisationer
opført på listen videresendes til FN’s sanktionskomité, der også orienteres om resultatet af
EU’s fornyede overvejelse.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
21