9. Honduras
KOM dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Drøftelsen på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 14.-15. september 2009 ventes at
fokusere på situationen i Honduras efter kuppet mod præsident Zelaya den 28. juni 2009, herunder den for-
værrede menneskerettighedssituation, samt mulighederne for at fremme mæglingssporet gennem øget pres på
Honduras’ de facto regime. Der ventes vedtaget rådskonklusioner.
2. Baggrund
Honduras folkevalgte præsident Zelaya blev afsat ved hjælp af militæret i et forfatningsstridigt
kup den 28. juni 2009. Kuppet skete efter en række tiltag, hvor Zelaya havde udfordret landets
statslige institutioner i forsøget på at sikre muligheden for at blive genvalgt. Højesteret havde
inden kuppet erklæret hans tiltag for ulovlige, og også menneskerettighedsombudsmanden
havde forholdt sig kritisk til tiltagene.
Det internationale samfund har efterfølgende fordømt kuppet i skarpe vendinger. En FN-
resolution har stillet krav om genindsættelse af den demokratisk valgte Zelaya i
præsidentembedet.
De regionale institutioner, herunder Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) og Rio-
Gruppen, har spillet en fremtrædende rolle med enslydende fordømmelser af statskuppet. Efter
udløb af en af OAS udmeldt frist for genindsættelse af præsident Zelaya er Honduras eks-
kluderet fra organisationen.
Mæglingsbestræbelser i Honduras anføres af Costa Ricas præsident Arias. Denne har efter en
længere forhandlingsrunde i juli med konfliktens parter fremlagt en syv-punkts plan til
genetablering af den forfatningsmæssige orden i Honduras. Planen omfatter præsident Zelayas
tilbagevenden som leder af en national samlingsregering, indtil hans afgang som præsident i
januar, ophævelse af sanktionerne mod landet, indførsel af (begrænset) amnesti for politiske
forbrydelser og forbud mod, at Zelaya søger at ændre forfatningen med henblik på at åbne for
muligheden for genvalg til præsidentembedet.
Menneskerettighedssituationen i Honduras giver generelt anledning til stigende bekymring. En
bredt sammensat international NGO-gruppe med bl.a. repræsentation fra danske Ibis, der som
en af de allerførste internationale grupper besøgte Honduras 17.-26. juli d.å., meldte om en
række brud på menneskerettighederne i landet.
EU har løbende udtrykt utvetydig fordømmelse af militærkuppet og krævet at alle tilbageholdte
løslades; at menneskerettighederne overholdes; og at alle parter i konflikten medvirker til at
finde en fredelig løsning, som er i overensstemmelse med Honduras’ forfatning og med
demokratiske spilleregler. EU har udtrykt eksplicit støtte til de aktuelle mæglingsbestræbelser,
som anføres af præsident Arias. Blandt øvrige tiltag har EU indstillet sin bistand til det statslige
niveau i Honduras, og EU Kommissionen har suspenderet forhandlingerne mellem EU og de
centralamerikanske lande (Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras og Nicaragua) om en