Stockholm, den 27. oktober 2009
Lars Løkke RASMUSSEN
Statsminister for Kongeriget Danmark
Hr. statsminister
Det er mig en glæde at indbyde Dem til næste møde i Det Europæiske Råd den
29.-30. oktober 2009 i Bruxelles.
EU ligger i front med hensyn til indsatsen for at bekæmpe klimaforandringerne. Der er kun få uger
til åbningen af konferencen i København, og det er mere end nogensinde nødvendigt at spille en
førende rolle og bidrage til en global og ambitiøs aftale. EU er i en stærk forhandlingsposition, især
takket være det fremragende arbejde, som vores miljøministre har udført i spørgsmål som teknolo-
gioverførsel, tilpasning, modvirkning og god forvaltningspraksis. Det er imidlertid klart, at en aftale
om finansiering bliver en vigtig del af opnåelsen af en aftale i København. Derfor foreslår jeg, at vi
koncentrer vores første arbejdsmøde torsdag eftermiddag om klimafinansiering i forlængelse af det
arbejde, som vores finansministre har udført.