PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2966 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

1. oktober 2009

FVM 696

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2009

____________________________________________________________________

Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en EF-kontrolforordning med henblik på

at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik

- Politisk enighed

KOM (2008) 721

Side 3

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2010 af fiskerimuligheder og dertil

knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande for Østersøen

- Politisk enighed

KOM(2009) 439

Side 17

Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2010

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 20

Forslag til Rådets forordning om åbning og forvaltning af autonome fællesskabstold-

kontingenter for visse fiskerivarer for perioden 2010-2012

- Tidlig forelæggelse

KOM (2009) 476

Side 23

Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af produkter, der indehol-

der, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 59122xNK603-majs (DAS-

59122-7xMON-ØØ6Ø3-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 1829/2003

- Vedtagelse

KOM (2009) 443

Side 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af produkter, der in-

deholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 88017-majs

(MON-88Ø17-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 1829/2003

- Vedtagelse

KOM (2009) 444

Side 32

Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af produkter, der in-

deholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 89034-majs

(MON-89Ø34-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 1829/2003

- Vedtagelse

KOM (2009) 457

Side 37

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om

en fælles markedsordning for landbrugsprodukter for så vidt angår handelsnor-

mer for fjerkrækød

- Vedtagelse

KOM (2008) 336

Side 41

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet om situationen på markedet for mejeri-

produkter i 2009

- Status og udveksling af synspunkter

KOM (2009) 385

Side 44

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om

en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser

for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (ændringer i forhold til

mælkesektoren)

- Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 51

10.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 19.-20. oktober 2009

Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en EF-kontrolforordning med

henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik

KOM (2008) 721

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. juni 2009.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag om oprettelse af et EF-kontrolsystem til sikring af overholdelse

af reglerne i den fælles fiskeripolitik med henblik på en reform af det eksisterende fiskerikontrolre-

gime. Formålet er at konsolidere og forenkle den gældende lovgivning, men også at udvikle en ny

harmoniseret tilgang til inspektion og kontrol, der dækker alle aspekter fra ”redskab til bord”, at

udvikle en fælles kultur for efterlevelse af reglerne og at sikre en effektiv anvendelse af reglerne i

den fælles fiskeripolitik. Forslaget erstatter den gældende kontrolforordning.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2008) 721 af 14. november 2008 fremsendt forslag til Rådets forord-

ning om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den

fælles fiskeripolitik.

Forslaget er modtaget fra Rådssekretariatet i dansk sprogversion den 17. no-

vember 2008.

Forslaget er fremsat i henhold til TEF artikel 37 og kan vedtages med kvalificeret flertal efter hø-

ring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2009 med

henblik på politisk enighed.

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet ikke finder anvendelse, idet forslaget falder

ind under Fællesskabets enekompetence. Regeringen er enig i Kommissionens vurdering sådan som

forslaget fremstår i det seneste reviderede arbejdsdokument.

Formål og indhold

Både Kommissionen og Revisionsretten har påpeget, at den gældende kontrolordning ikke har fun-

geret efter hensigten. På den baggrund foreslår Kommissionen en omfattende reform af den kon-

Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeri-

politik.

Kommissionen har samtidig fremsendt meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om et forslag

til rådsforordning om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre opretholdelse af reglerne i den fælles

fiskeripolitik, jf. KOM(2008) 718.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

trolordning, der understøtter den fælles fiskeripolitik. En række regler samles i kontrolforordningen,

herunder visse regler i relation til markedsforanstaltninger og tekniske bevaringsforanstaltninger.

Akvakultur omfattes som noget nyt af reglerne. Med den nye ordning ophæves den gældende kon-

trolforordning samt en række artikler i grundforordningen

og andre forordninger, herunder fleråri-

ge forvaltningsplaner.

Forordningen finder anvendelse på alle aktiviteter, der udføres på medlemsstaternes område eller i

EU-farvande eller af EU-fiskerifartøjer, eller af medlemsstaternes statsborgere, i forbindelse med:



Bevarelse, forvaltning og udnyttelse af levende akvatiske ressourcer



Akvakultur



Forarbejdning, transport og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter

Kommissionen foreslår en harmoniseret tilgang og ensartet politik for kontrollen af fiskeriet for at

sikre en effektiv gennemførelse af den fælles fiskeripolitik. Forslaget indeholder følgende hoved-

elementer:

Ny fælles tilgang til kontrol og inspektion



Systematisk risikoanalyse som udgangspunkt for fiskerikontrollen



Strategisk planlægning, taktisk fokusering og stikprøvestrategi



Anvendelse af moderne teknologi og omfattende datavalideringssystemer



Standardiserede og koordinerede inspektioner og procedurer til søs og på land (omfattende

transport og marked)



Indførsel af et sporbarhedssystem



Særlige kontrolforanstaltninger for flerårige planer, discard, beskyttede havområder og realtids-

lukninger af fiskerier



Foranstaltninger til kontrol af rekreativt fiskeri.

Mod en kultur om overholdelse af reglerne



Forenkling og rationalisering af den juridiske ramme



Indførelse af præventive og harmoniserede administrative sanktioner med mulighed for med-

lemsstaterne til alternativt at anvende nationale strafferetlige sanktioner, som er effektive, pro-

portionale og har afskrækkende virkning, samt etablering af et straffepointsystem



Forbedret samarbejde mellem medlemsstater og med Kommissionen



Revision af mandatet for EU’s Fiskerikontrolagentur.

Effektiv anvendelse af den fælles fiskeripolitiks regler



Omdefinering og styrkelse af Kommissionens og Kommissionens kontrollørers beføjelser, her-

under udvidet adgang til uledsaget kontrol



Handlingsplaner for medlemsstater med mangler i forvaltningen med henblik på at forbedre de-

res gennemførelse af den fælles fiskeripolitik



Udvidelse af Kommissionens muligheder for at lukke et fiskeri

Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressour-

cerne som led i den fælles fiskeripolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Mulige finansielle foranstaltninger mod medlemsstater i tilfælde af utilstrækkelig forvaltning

Større fleksibilitet til Kommissionen m.h.t. at foretage fradrag i kvoter og afslag på kvoteover-

førsler og kvotebytter i tilfælde af utilstrækkelig forvaltning

Bestemmelser om nødforanstaltninger.

Blandt de foranstaltninger, som Kommissionen mere specifikt foreslår, kan fremhæves følgende:

Specifikke kontrolregler

Der foreslås øget anvendelse af VMS (fartøjsovervågningssystem), således at omfanget af fartøjer,

omfattet af VMS-krav udvides fra i dag at omfatte fartøjer over 15 m og derover til også

at omfatte fartøjer over 10 m, men under 15 m, fra 1. januar 2012. En medlemsstat kan undtage far-

tøjer op til 15 m fra VMS og elektronisk logbog, hvis fartøjerne udelukkende opererer i flagstatens

territorialfarvand, eller hvis de aldrig tilbringer mere end 24 timer på havet regnet fra afgang til an-

komst til havn.

Et fartøj over 15 m skal have monteret et automatisk identifikationssystem (AIS), og medlemssta-

terne anvender data herfra til at foretage krydskontroller med andre tilgængelige data. Medlemssta-

terne bruger endvidere et fartøjssporingssystem, der giver dem mulighed for at sammenholde posi-

tionsoplysninger fra telebilleder sendt til jorden via satellit eller andre tilsvarende systemer med de

oplysninger, der modtages af fartøjsovervågningssystemet eller det automatiske identifikationssy-

stem, med henblik på at påvise fiskerfartøjers tilstedeværelse i et givet område.

Ligeledes forslås øget anvendelse af elektronisk logbog. Der er allerede truffet beslutning om an-

vendelse af elektronisk logbog for fartøjer over 24 m fra 1. januar 2010 og for fartøjer over 15 m fra

1. juli 2011

. Med forslaget foreslås kravet udvidet til fartøjer over 10 m fra 1. januar

2012. En medlemsstat kan undtage fartøjer op til 15 m fra elektronisk logbog, hvis fartøjerne ude-

lukkende opererer i flagstatens territorialfarvand, eller hvis de aldrig tilbringer mere end 24 timer på

havet regnet fra afgang til ankomst til havn.

I logbogen skal fartøjer over 10 m specifikt angive alle mængder på over 15 kg af hver art, der fan-

ges og opbevares om bord (I dag er vægtgrænsen mængder på over 50 kg). Den tilladte tolerance

for de i logbogen registrerede skøn over, hvor store mængder fisk i kg, der er om bord, foreslås fast-

sat til 5 % (I dag gælder forskellige logbogstolerancer blandt andet afhængigt af bestandenes situa-

tion på henholdsvis 20 %, 10 % og 8 %).

Fartøjer skal ifølge forslaget som noget nyt endvidere registrere al discard på over 15 kg i logbogen.

Med forbehold for specifikke regler i de flerårlige planer skal fartøjsførere forhåndsanmelde forven-

tet ankomsttidspunkt i havn mindst fire timer i forvejen, medmindre medlemsstaternes kontrolmyn-

digheder har givet tilladelse til tidligere indsejling. Der er tale om en udvidelse af de eksisterende

Jf. Rådets forordning (EF) nr. 1966/2006 af 21. december 2006 om elektronisk registrering og indberetning af fiskeri-

oplysninger og om teledetektionsmetoder og Kommissionens forordning (EF) nr. 1077/2008 af 3. november 2008 om

fastlæggelse af gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1966/2006 om elektronisk registrering og

indberetning af fiskerioplysninger og om teledetektionsmetoder og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1566/2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

regler til at omfatte alle fartøjer, som tidligere alene omfattede udvalgte fiskerier og fartøjsstørrel-

ser. Ligeledes udvides omfanget af oplysninger, som forhåndsanmeldelsen skal indeholde.

Der foreslås nye regler for overvågning af flådeforvaltningen, blandt andet i form af overvågning,

certificering og krydskontrol af maskineffekt.

Visse regler om overvågning af flerårige planer, som tidligere har været fastsat i de enkelte flerårige

planer, foreslås samlet i kontrolforslaget, herunder regler om udpegede havne (dvs. krav om at et

fartøj skal lande i en af de af medlemsstaterne udpegede havne, hvis der landes over en vis mængde

af arter, omfattet af en flerårig plan) og nationale kontrolhandlingsprogrammer. Med hensyn til kra-

vene til udpegede havne udvides disse i forhold til de gældende. Der foreslås således blandt andet

fastsat begrænsning af landingstidsrum, begrænsning af landingssteder i havnen og fuld inspekti-

onsdækning (døgnbemanding) ved landing. Endelig skal arter, omfattet af en flerårig plan, udgøre

mindst 5 % af havnens landinger over 3 år.

Der fastsættes regler om overvågning af beskyttede havområder i form af etablering af et alarmsy-

stem ved indsejling og meldinger om gennemsejling.

Der foreslås fastsat fælles regler for gennemførelse af realtidslukninger (dvs. lukning af et område i

et kortere tidsrum med henblik på at reducere omfanget af uønskede fangster og beskyttelse af ung-

fisk).

Der stilles krav om, at første afsætning af alle arter underkastet fangst- eller indsatsbegrænsninger

finder sted eller registreres på et auktionscenter til registrerede købere, mens øvrige arter kan afsæt-

tes til godkendte auktioner eller købere. Alle købere af fiskevarer fra et fartøj skal være identificeret

med momsnummer.

For så vidt angår rekreativt fiskeri foreslås det, at fiskeri efter bestande, der er omfattet af en flerårig

plan, kun må foretages af fartøjer, der har tilladelse hertil. Fangsterne skal registreres og afskrives

på medlemsstaternes relevante kvoter, hvoraf der skal afsættes en andel til rekreativt fiskeri. Ende-

lig er der forbud mod at afsætte fangster fra det rekreative fiskeri, undtagen til velgørende formål.

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne sikrer, at deres aktører indfører et sporbarhedssystem,

således at oplysningerne om fiskevarers og akvakulturprodukters oprindelse bliver gjort tilgængeli-

ge for den kompetente myndighed. For alle partier af fiskevarer og akvakulturprodukter skal der så-

ledes som minimum gives oplysninger om vægt af fangst/høst, navn på arter, dato for fangst/høst,

navn på fartøj/anlæg, navn og adresse på leverandører og redskaber.

Der er regler om observatører om bord på fartøjer, som skal overvåge, at reglerne i den fælles fiske-

ripolitik overholdes. Flagmedlemsstaterne afholder alle udgifter til observatørordningen i henhold

til denne artikel, men medlemsstaterne kan helt eller delvis opkræve disse udgifter hos de aktører,

hvis fartøjer, der fører deres flag, er involveret i det pågældende fiskeri.

Sanktionsbestemmelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forbindelse med alvorlige overtrædelser skal medlemsstaterne sørge for, at overtrædelser straffes

med effektive, afbalancerede og afskrækkende administrative sanktioner i overensstemmelse med

den række af sanktioner og foranstaltninger, der er fastsat i kapitel IX i forordning (EF) nr.

1005/2008 (”IUU-forordningen”). For alle alvorlige overtrædelser, hvis niveau ikke kan knyttes til

værdien af de fiskevarer, der er opnået ved at begå den alvorlige overtrædelse, sikrer medlemssta-

terne endvidere, at der straffes med en administrativ bøde på som minimum mindst 5.000 € (ca.

37.500 kr.) og som maksimum mindst 300.000 € (ca. 2,25 mio. kr.) for hver alvorlig overtrædelse. I

tilfælde af gentagen alvorlig overtrædelse inden for en femårig periode pålægger en medlemsstat en

administrativ bøde på som minimum mindst 10.000 € (ca. 75.000 kr.) og som maksimum mindst

600.000 € (ca. 4,5 mio. kr.). Ved fastsættelse af bøderne tager medlemsstaterne også hensyn til

værdien af den skade, der er påført de pågældende fiskeressourcer og det pågældende havmiljø.

Medlemsstaterne kan også, eller alternativt, benytte effektive, afbalancerede og afskrækkende straf-

feretlige sanktioner.

For så vidt angår det foreslåede strafpointsystem er der tale om et system, hvor der tildeles strafpo-

int ved overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik. Når det samlede antal strafpoint er lig

med eller overstiger et nærmere fastsat antal point, suspenderes fiskeritilladelsen automatisk i en pe-

riode på mindst seks måneder. Perioden er et år, hvis fiskeritilladelsen suspenderes for anden gang,

og tredje gang inddrages fiskeritilladelsen permanent. Hvis indehaveren af en suspenderet fiskeritil-

ladelse ikke begår en ny overtrædelse inden for tre år fra datoen for den sidste overtrædelse, slettes

alle point på fiskeritilladelsen. Antallet af strafpoint, som de enkelte overtrædelser vil kunne resulte-

re i, vil blive fastsat gennem forvaltningskomitéprocedure. Medlemsstaterne skal også oprette et na-

tionalt pointsystem, hvorefter en fartøjsfører får et passende antal strafpoint, hvis de begår en over-

trædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik.

Medlemsstaters adgang til inspektion

En medlemsstat kan ifølge forslaget inspicere fiskerfartøjer, der fører dens flag, i alle EU-farvande,

dvs. inkl. territorialfarvand, jf. dog kystmedlemsstatens primære ansvar. Endvidere kan en med-

lemsstat foretage inspektioner på en anden medlemsstats fiskerfartøjer i alle EU-farvande, dvs. inkl.

territorialfarvand, efter tilladelse fra den berørte kystmedlemsstat (tilladelse kan kun nægtes helt el-

ler delvis, såfremt tvingende hensyn til den nationale sikkerhed tilsiger det), eller i henhold til et

særligt EU-kontrolhandlingsprogram, hvis et sådant er vedtaget (i dag kan medlemsstater kun inspi-

cere uden for andre medlemsstaters territorialfarvand). En medlemsstat kan også inspicere EU-

fiskerfartøjer, der fører dens eget flag eller en anden medlemsstats flag, i tredjelandes farvande, i

overensstemmelse med internationale aftaler. Som hidtil kan en medlemsstat inspicere EU-

fiskerfartøjer, der fører en anden medlemsstats flag, i internationale farvande. Endelig kan en med-

lemsstat som noget nyt udføre inspektioner på en anden medlemsstats område efter tilladelse fra den

berørte medlemsstat eller i henhold til et særligt EU-kontrolhandlingsprogram, hvis et sådant er

vedtaget.

Det er den inspicerende medlemsstat, der foretager håndhævelsesforanstaltninger, herunder retsfor-

følgelse over for føreren af det involverede fartøj eller enhver anden person, der er ansvarlig for

overtrædelsen. Der kan dog indgås aftaler om overdragelse af en retsforfølgning efter nærmere an-

givne regler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fællesskabsinspektører

Begrebet ”fællesskabsinspektører” udvides fra alene at kunne være kontrollører, udnævnt af med-

lemsstaterne og opstillet på en liste af Kommissionen, til at være embedsmænd/tjenestemænd i en

medlemsstat, i Kommissionen eller i Fiskerikontrolagenturet, og det anføres, at de har samme

beføjelser som nationale inspektører. Fællesskabsinspektører kan udføre inspektioner i overens-

stemmelse med forordningen på medlemsstaternes område, i EU-farvande og på EU-fiskerfartøjer

uden for EU-farvande.

EU-fiskerikontrolagenturets mandat

EU’s fiskerikontrolagenturs mandat foreslås udvidet, blandt andet således at EU-fiskerikontrolagen-

turet vil kunne gennemføre egentlig revision af medlemsstaternes kontrolsystemer og foretage di-

rekte inspektioner.

Kommissionens udvidede beføjelser

Kommissionens tjenestemænd kan udføre selvstændige inspektioner og efterprøvninger på fisker-

fartøjer, transportmidler og på forretningssteder og hos andre organer, der er involveret i den fælles

fiskeripolitik, og de har de samme beføjelser som nationale kontrollører. De skal have adgang til al-

le oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at de kan udøve deres beføjelser. Alle aktører

kan underkastes inspektioner af Kommissionen i nødvendigt omfang. Når virksomheder modsætter

sig inspektion, yder den berørte medlemsstat Kommissionens tjenestemænd den nødvendige bi-

stand, også fra politiet, så de kan gennemføre inspektionen.

Kommissionen kan foretage revision af medlemsstaternes kontrolordninger, som blandt andet kan

omfatte:



Kvote- og indsatsforvaltningsordningen



Datavalideringssystemer, herunder systemer til krydskontroller



Den administrative organisation



Det nationale sanktionssystem, herunder sanktionernes tilstrækkelighed, sagernes varighed, den

økonomiske gevinst, som overtræderne mister, og sanktionsordningens afskrækkende karakter

Uregelmæssigheder og mangler i en medlemsstatskontrolordning indebærer, at Kommissionen ud-

arbejder en handlingsplan sammen med den pågældende medlemsstat. Medlemsstaten træffer alle

nødvendige foranstaltninger til at gennemføre en sådan handlingsplan.

Kommissionen kan også træffe beslutning om helt eller delvis at suspendere finansiel støtte til med-

lemsstater fra EU i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 (forordningen om Den Euro-

pæiske Fiskerifond – EFF) og i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 om EF-finansie-

ringsforanstaltninger til gennemførelse den fælles fiskeripolitik i højst atten måneder. Dette kan ske,

hvis bestemmelserne i kontrolforordningen ikke er blevet overholdt og dette kan tilskrives den på-

gældende medlemsstat og kan medføre en alvorlig trussel for bevarelsen af levende akvatiske res-

sourcer eller for effektiviteten af EU’s kontrol- og håndhævelsesordning. Det er desuden en betin-

gelse, at Kommissionen konkluderer, at den pågældende medlemsstat ikke har truffet passende for-

anstaltninger til at afhjælpe situationen og heller ikke er i stand til at gøre det i den nærmeste frem-

tid.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De eksisterende regler om nedsættelse af kvoter ved overfiskeri strammes op. Endvidere bliver der

mulighed for nedsættelse af kvoter som følge af tilsidesættelse af den fælles fiskeripolitiks mål.

Kommissionen får desuden mulighed for i visse tilfælde at nægte at overføre en medlemsstats kvo-

ter for bestande til det følgende år i henhold til reglerne om kvotefleksibilitet

samt for i visse til-

fælde at fjerne muligheden for at udveksle kvoter med andre medlemsstater

Data og information

Forslaget indeholder også regler om analyse og revision af data, datafortrolighed m.v. og stiller som

noget nyt krav om, at medlemsstaterne giver Kommissionen direkte realtidsadgang til elektronisk

database. Endvidere stilles krav om, at medlemsstaterne etablerer og driver websteder med en of-

fentlig og en beskyttet del. På den beskyttede del skal en medlemsstat give Kommissionen, en in-

stans udpeget af denne og øvrige medlemsstater adgang til centrale databaser og herunder giver

Kommissionen adgang til at downloade data eller for andre medlemsstater initiere elektronisk ud-

veksling af data.

Ikrafttræden

Det foreslås, at forordningen anvendes fra den 1. januar 2010.

Status for ændringsforslag

I løbende arbejdsdokumenter fra formandskabet, senest arbejdsdokument af 16. september 2009 fo-

reslås en række ændringer af det oprindelige forslag. Blandt disse ændringer kan særligt fremhæves

følgende:

Specifikke kontrolregler:



Kravene til at have VMS og elektronisk logbog ændres fra over 10 m generelt til 12 m eller

derover generelt. Adgangen til at undtage fartøjer op til 15 m fra VMS og elektronisk logbog,

hvis fartøjerne udelukkende operer i flagstatens territorialfarvand, eller hvis de aldrig tilbringer

mere end 24 timer på havet regnet fra afgang til ankomst til havn, er opretholdt.



Medlemsstater kan forpligte fartøjer til anvendelse af elektronisk logbog fra forordningens an-

vendelsestidspunkt.



Kravet om, at fartøjer over 10 m skal registrere alle mængder på over 15 kg af hver art, der

fanges og opbevares om bord ændres til krav om, at fartøjer på 10 m og derover skal registrere

alle mængder over 15 kg for arter, omfattet af flerårige planer, og over 50 kg for andre arter.



Kravet om at fartøjer skal registrere discard over 15 kg foreslås ændret til, at fartøjsfører skal

registrere alt skønnet discard over 15 kg af arter, omfattet af flerårige planer, og alt skønnet

discard over 50 kg for andre arter.



Tolerancemarginen i logbogen fastsættes til 8 % for arter, omfattet af flerårige planer, og 10 %

for andre arter.

Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra

år til år, artikel 3.

Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressour-

cerne som led i den fælles fiskeripolitik, artikel 20, stk. 5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Fristerne for at fiskerfartøjerne skal have installeret et automatisk identifikationssystem (AIS),

følger nu fristerne i direktiv om et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibs-

farten i EU.

Medlemsstaterne skal i udgangspunktet alene anvende oplysninger fra fartøjssporingssystemet,

hvis medlemsstaterne har klart bevis for, at det vil være omkostningseffektivt.

Regler om kontrol af fiskeriindsatsbegrænsninger, som tidligere har været indarbejdet i de årli-

ge TAC/kvoteforordninger, er nu indarbejdet i forslaget.

Der fastsættes krav om, at fangster fra videnskabelige forsøg, som markedsføres og sælges, skal

fradrages fra medlemsstatens kvote og fratrækkes medlemsstaternes fiskeriindsatsloft. Det fast-

sættes ligeledes, at der ikke kan opnås finansiel støtte i henhold til dataindsamlingsforordnin-

gen

til sådanne forsøg.

Bestemmelsen om afgivelse af melding ved gennemsejling af beskyttede havområder fjernes.

Bestemmelsen om rekreativt fiskeri ændres, således medlemsstaterne på basis af en stikprøve-

plan skal overvåge fangster fra rekreativt fiskeri udført fra fartøjer af bestande, omfattet af gen-

opretningsplaner. Fiskeri fra kysten er ikke omfattet. STECF skal evaluere den biologiske ind-

virkning af rekreativt fiskeri på bestande, omfattet af genopretningsplaner, og hvor et rekreativt

fiskeri vurderes til at have væsentlig indvirkning, kan Kommissionen beslutte at indføre særlige

forvaltningsforanstaltninger som for eksempel fiskeritilladelser og fangsterklæringer for sådant

fiskeri i henhold til komitologiprocedure. Medlemsstater omfattet af sådanne foranstaltninger

skal reservere en del af deres kvote, der udelukkende skal anvendes til rekreativt fiskeri, og

fangsterne skal afskrives på de relevante kvoter. Der er fortsat et forbud mod at afsætte fangster

fra det rekreative fiskeri.

Bestemmelsen om, at første omsætning af alle arter underkastet fangst- eller indsatsbegræns-

ninger finder sted eller registreres på et auktionscenter til registrerede købere forenkles, således

at der blot nu er krav om, at alle arter skal afsættes til eller registreres på et auktionscenter eller

til registrerede købere eller til producentorganisationer.

Bestemmelsen om udpegede havne er modificeret blandt andet således, at der ikke længere er

krav om fuld inspektionsdækning (døgnbemanding).

Det præciseres, at observatører, der skal overvåge overholdelsen af reglerne i den fælles fiske-

ripolitik skal defineres som kontrolobservatører, og de skal kun anvendes, hvis Rådet har truffet

beslutning om en ordning for kontrolobservatører. En kontrolobservatør defineres som en per-

son, der af en national myndighed er bemyndiget til at observere implementeringen af regler i

den fælles fiskeripolitik.

Der er indført mulighed for, at medlemsstaterne kan opkræve gebyr hos fartøjsejerne for udgif-

ter til certificering af motorkraft.

Sanktionsbestemmelser:



Der introduceres følgende yderligere overtrædelser som alvorlige overtrædelser (ud over dem,

som er angivet i IUU-forordningen):

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/17/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 2002/59/EF om oprettel-

se af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet.

Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 af 25. februar 2008 om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling, forvaltning

og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



manglende overførelse af landingsopgørelse/afregning til flagmedlemsstaten ved

landing i tredjelande

highgrading (dvs. discard af mindre fisk, omfattet af kvote, som er over mindstemål,

og som lovligt kan bringes i land og afsættes, med henblik på kun at beholde de store

fisk af en given art med en højere afsætningspris om bord) i det omfang, der er fast-

sat regler herom i EU, samt

manipulation af motorkraften ud over den maksimale motorkraft i henhold til certifi-

katet.

Kravene til administrative minimumsbøder ændres fra et fast beløb til en bestemmelse om, at

minimumsbøden skal være mindst to gange værdien af fiskeriprodukterne, opnået ved at udføre

en alvorlig overtrædelse. I tilfælde af gentagen alvorlig overtrædelse inden for en fem-årig pe-

riode skal medlemsstaterne pålægge en minimumssanktion på mindst fire gange værdien af fi-

skeriprodukterne. Der er uændret regler om, at medlemsstaterne ved fastsættelse af bøderne og-

så skal tage hensyn til værdien af den skade, der er påført de pågældende fiskeressourcer og det

pågældende havmiljø, og medlemsstaterne kan fortsat også, eller alternativt, benytte effektive,

afbalancerede og afskrækkende strafferetlige sanktioner.

Betegnelsen ” strafpointsystem” er ændret til ”pointsystem” og finder alene anvendelse i for-

bindelse med alvorlige overtrædelser. Antallet af måneder i hvilke en fiskeritilladelse suspende-

res er reduceret som følger: Når det samlede antal point er lig med eller overstiger et nærmere

fastsat antal point, suspenderes fiskeritilladelsen automatisk i en periode på mindst tre måneder.

Perioden er seks måneder, hvis fiskeritilladelsen suspenderes for anden gang, og tredje gang er

perioden et år. Fjerde gang inddrages fiskeritilladelsen permanent.

Medlemsstaters adgang til inspektion:



Medlemsstaters adgang til at inspicere i en anden medlemsstat er indskrænket til alene at om-

fatte områder uden for en anden medlemsstats område og højhedsområde (søterritorium). Det

er fortsat i udgangspunktet den inspicerende medlemsstat, der foretager håndhævelsesforan-

staltninger, herunder retsforfølgelse over for føreren af det involverede fartøj eller enhver an-

den person, der er ansvarlig for overtrædelsen.

Fællesskabsinspektører:



Fællesskabsinspektørernes kompetence er begrænset til inspektioner i EU-farvand og på EU-

fiskerfartøjer uden for EU-farvande (Dvs. adgang til inspektion på medlemsstaternes område er

fjernet, men fortsat adgang til inspektion i EU-farvand, herunder medlemsstaters søterritorium).

Det præciseres, at fællesskabsinspektører har adgang til områder og informationer i samme ud-

strækning og på samme betingelser som inspektører fra medlemsstaten. De har ikke politi- og

håndhævelsesbeføjelser uden for deres oprindelseslands territorium eller EU-farvande under

dettes højhedsområde og jurisdiktion. For så vidt angår tjenestemænd udpeget af Kommissio-

nen eller et organ udpeget af Kommissionen har disse ingen politi- og håndhævelsesbeføjelser.

EU-fiskerikontrolagenturets mandat:



Fiskerikontrolagenturet kan anskaffe, leje eller chartre det udstyr, som er nødvendigt for gen-

nemførelsen af fælles ressourceanvendelsesplaner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Fiskerikontrolagenturets tjenestemænds beføjelser er indskrænket, således at de alene har befø-

jelser til at foretage direkte inspektioner i egenskab af fællesskabsinspektører i internationalt

farvand.

Kommissionens udvidede beføjelser:



Det fremgår nu specifikt, at selvstændige inspektioner gennemføres uden tilstedeværelse af re-

præsentanter fra den berørte medlemsstat. Kommissionen kan dog anmode repræsentanter fra

medlemsstaterne om at være til stede med henblik på at assistere Kommissionen, særligt hvis

der ydes modstand mod inspektionen.



Ligesom der er fastsat regler om adgang for i Kommissionsregi at nedsætte medlemsstaters

kvoter i tilfælde af overfiskeri, indføres der også regler om adgang til nedsættelse af medlems-

staternes fiskeriindsatsloft i tilfælde af overskridelse heraf.

Seneste kompromisforslag

Ved arbejdsdokument af 15. september 2009 er der præsenteret to kompromispakker fra Formand-

skabet og Kommissionen.

Den ene kompromispakke indeholder blandt andet følgende:



En forudsætning for de nedenfor foreslåede justeringer er, at det foreslåede pointsystem god-

kendes.

En række tidsfrister for fremsendelse af logbøger og landingserklæringer m.v. forlænges.

Med hensyn til fangster fra videnskabelige forsøg, som markedsføres og sælges, skal der

alene ske fradrag i medlemsstatens kvoter, hvis fangsterne overstiger 2 % af de relevante

kvoter, og der skal alene ske fradrag i medlemsstaternes fiskeriindsatsloft, hvis fangster-

ne overstiger 2 % af det tildelte indsatsloft. Der er fortsat en bestemmelse om, at der ikke

kan opnås finansiel støtte i henhold til dataindsamlingsforordningen

til sådanne forsøg.

Indlandsfiskeri udelukkes af forslaget generelt, men specifikke regler om akvakultur op-

retholdes i enkelte artikler, herunder i relation til sporbarhed.

Den anden kompromispakke indeholder:



Bestemmelser om nedsættelse af en medlemsstats kvoter ved overfiskeri og om nedsættelse af

fiskeriindsatsloft ved overskridelse af loftet samt om nedsættelse af en medlemsstats kvoter som

følge af tilsidesættelse af den fælles fiskeripolitiks mål opretholdes, mens bestemmelserne om

adgang for Kommissionen til i visse tilfælde at nægte at overføre en medlemsstats kvoter for be-

stande til det følgende år i henhold til reglerne om kvotefleksibilitet samt for i visse tilfælde at

fjerne muligheden for at udveksle kvoter med andre medlemsstater fjernes.

Udtalelser

Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse om forslaget den 22. april 2009. Europa-Parlamentet for-

holder sig generelt positivt over for forslaget, idet det foreslår visse ændringer i teksten, herunder

blandt andet:



Den udvidede anvendelse af VMS og elektronisk logbog foreslås først iværksat fra den 1. juli

2013 for fartøjer over 10 m op til 15 m

Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 af 25. februar 2008 om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling, forvaltning

og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



EU-medfinansiering på 80 % for udgifter til anskaffelse og installation af VMS og elektronisk

logbog i henhold til Rådets forordning nr. 861/2006 (Efter de gældende regler er udgangspunk-

tet en mulighed for EU-medfinansiering på 50 % for udgifter til anskaffelse og installation).

Tolerancemarginen i logbogen fastsættes til 10 %.

En generel regel om, at ikke blot fangster men også discard fratrækkes kvoten.

Kommissionen skal kunne overføre uudnyttede kvoter til andre medlemsstater efter nærmere

fastsatte regler, uden at det berører princippet om relativ stabilitet.

I forbindelse med overholdelse af bestemmelsen om registrering af discard skal Kommissionen

overveje en ordning med opsætning af videoovervågningsudstyr med henblik på at sikre over-

holdelse af denne forordning.

Afsnittet om realtidslukninger fjernes, idet der er tale om en teknisk bevaringsforanstaltning.

Reglerne om rekreativt fiskeri justeres, således at de alene vedrører marine farvande, og tilladel-

seskravet foreslås fjernet. Det foreslås alternativt, at rekreativt fiskeri fra et fartøj i marine EU-

farvande efter bestande, omfattet af en flerårig genopretningsplan kan vurderes af den medlems-

stat, i hvis farvande fiskeriet finder sted. Fiskeri med stang/fiskehjul fra kysten er dog undtaget

herfra. Endvidere foreslås det, at medlemsstaterne senest 2 år efter forordningens ikrafttræden

kan evaluere virkningen af rekreativt fiskeri i deres farvande og sende oplysningerne til Kom-

missionen. Under vejledning af STECF afgør den enkelte medlemsstat herefter sammen med

Kommissionen, hvilke former for rekreativt fiskeri, der har en væsentlig indvirkning på fiskebe-

standene, og den pågældende medlemsstat indfører i tæt samarbejde med Kommissionen en

ordning for tilsyn med fiskeri med væsentlig indvirkning, hvorved der kan gives et præcist over-

slag over den samlede fangst inden for hver fiskebestand. Rekreativt fiskeri skal overholde den

fælles fiskeripolitiks målsætning. Findes rekreativt fiskeri at have en væsentlig indvirkning, af-

skrives fangsten på flagmedlemsstatens relevante kvote. Medlemsstaten kan fastsætte, at en del

af en sådan kvote skal anvendes udelukkende til nævnte rekreative fiskeri.

En ny bestemmelse om, at medlemsstater skal sikre, at aktører, der er fundet ansvarlige for en

alvorlig overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, udelukkes fra at drage fordel af Den

Europæiske Fiskerifond, fiskeripartnerskabsaftaler og anden offentlig støtte.

Det af Kommissionen foreslåede strafpointsystem skal kun finde anvendelse i tilfælde af alvor-

lige overtrædelser.

Gældende dansk ret

Fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 26. september 2008.

Konsekvenser

Forslaget har betydelige statsfinansielle konsekvenser, herunder kan særligt fremhæves:



udgifter til eventuel anskaffelse af nyt fiskerikontrolsystem i forbindelse med oprettelse af et

elektronisk valideringssystem for kontrol af kvaliteten af alle data, der registreres i henhold til

forordningen, samt adgang til udveksling af data,



udgifter til udvidelse og tilpasning af eksisterende registrering af data,



etablering af et administrativt system til håndtering af et pointsystem,



øget anvendelse af udpegede havne,



indførelse af et system med anvendelse af realtidslukninger,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



udstedelse af tilladelser, registrering af fangster og afskrivning på kvoter af fangster i det rekrea-

tive fiskeri, herunder udgifter forbundet med etablering af et indberetningssystem og tilpasning

af databaser i sammenhæng hermed,

overvågning af EU-fartøjers aktiviteter i beskyttede områder

lagring af data i relation til automatisk identifikationssystem (AIS) og gennemførelse af kryds-

check m.v.

udgifter i relation til sporbarhedssystem.

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af Fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 978 af 26. september 2008, herunder såfremt muligheden for gebyrfinansiering anvendes.

Forslaget vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser, blandt andet i relation til udvidet anvendelse

af VMS og elektronisk logbog, øgede registreringskrav, øgede vejningsforpligtelser, etablering af

sporbarhedssystem, alarmsystem om bord ved ind- og udsejling af fiskeribegrænsede områder, krav

til anmeldelse og opsamling af tabte redskaber. Derudover eventuelt til certificering af motorkraft

og kontrolobservatører, hvis muligheden for opkrævning af gebyrer anvendes.

Høring

§7-udvalget (rekreativt fiskeri) er blevet hørt i en skriftlig høring. §5-udvalget (fiskeri) er blevet

hørt i flere skriftlige høringer. Endvidere er §5-udvalget (fiskeri) blevet hørt i forbindelse med mø-

der i udvalget den 18. februar, den 10. juni og den 28. september 2009.

Danmarks Fiskeriforening har generelt bemærket, at forslaget er skuffende og uambitiøst, og at det

blot tilføjer tættere kontrol (mest med teknik) og højere straffe oven i systemet, og at det tilsynela-

dende antages, at samme metoder skal anvendes for alt fiskeri i EU, hvilket ifølge Danmarks Fiske-

riforening er urealistisk. Det kritiseres, at fiskerne pålægges ekstra omkostninger, som anses som

unødvendige, og at det sker i en situation, hvor der er et vist pres på økonomien fra mange sider.

Danmarks Fiskeriforening ønsker, at fiskernes sikkerhed og arbejdsmiljø bliver inddraget i

forslaget. Danmarks Fiskeriforening finder det endvidere skuffende, at ønsket om sammenhængen-

de regler, som fiskerne respekterer, ifølge organisationen er fraværende. Foreningen finder ligele-

des, at forslagets introduktion af et pointsystem bør udgå.

Mere specifikt anfører Danmarks Fiskeriforening, at hvis der indføres øgede krav til anvendelse af

VMS-udstyr og elektronisk logbog ved at inkludere fartøjer ned til 10 m, skal det ske uden omkost-

ninger for fartøjsejerne. Dertil kommer, at Danmarks Fiskeriforening finder tidshorisonten ureali-

stisk. Den foreslåede tolerancemargin på 5 % anses for yderst kritisabel (for lav). Kravet om 4 ti-

mers forudanmeldelse forud for ankomst til havn anses ikke for at forholde sig til virkeligheden og

for at være meget upraktisk. Foreningen udtrykker endvidere bekymring for konsekvenserne af de

udvidede krav til udpegede havne og forholder sig skeptisk til krav om registrering i logbog for far-

tøjer over 10 m af alle mængder over 15 kg. For så vidt angår kravet om registrering af alt

discard på over 15 kg, anføres det, at kravet ikke er tilpasset flerartsfiskeri i Nordsøen og som

udgangspunkt ikke muligt at implementere. Foreningen har også udtrykt bekymring for reglerne om

forbud mod omladning. Forslagets regler om kontrol af fiskeriindsats findes at være udtryk for dob-

beltregulering. Ligeledes ønskes reglerne om bjærgning og indberetning af tabt fiskegrej fjernet, da

det ikke skønnes at ville ændre på fiskernes handlinger i sådanne situationer, men blot betyde yder-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ligere unødig bureaukrati. Foreningen anbefaler, at reglerne om rekreativt fiskeri og om et pointsy-

stem udgår af forslaget. Tilsvarende bør reglerne om realtidslukninger udgå – men hvis de fasthol-

des bør kravet om at flytte mindst 5 sømil under alle omstændigheder fjernes, idet man i stedet bør

se nærmere på betydningen af for eksempel dybde og område. Vedrørende forslagets artikel om

sporbarhed foreslår foreningen denne fjernet – det præciseres samtidig, at man absolut er interesse-

ret i sporbarhed, men at de her foreslåede regler vil være nærmest umulige at gennemføre. Forenin-

gen finder endvidere, at forslagets regler om vejning af fiskevarer og akvakulturprodukter vil hindre

det frie afsætningsforhold. Det anføres endelig, at hvis der skal indføres mulighed for så store bøder

som angivet for alvorlige overtrædelser, er der behov for meget klare definitioner af ”alvorlige

overtrædelser”, og hvornår det koster 5.000 €, og hvornår det koster 300.000 €. Foreningen påpeger

ligeledes, at der er behov for at modificere (lempe) grænserne for, hvornår der er tale om en så al-

vorlig overtrædelse af reglerne, at et fartøj kan tvinges i havn. Endvidere finder man, at det ikke bør

overlades til fiskerimyndigheder at nægte et fartøj adgang til havn.

Danmarks Fiskeriforening har på det kraftigste understreget, at forslaget burde tages af bordet, idet

tidspunktet for en ny kontrolforordning er uhensigtsmæssigt i forhold til de kommende reformdrøf-

telser af den fælles fiskeripolitik og anses for vanskeligt foreneligt med det danske kameraforsøg på

udvalgte fartøjer. Danmarks Fiskeriforening anfører endvidere, at det er problematisk, at forslaget

ikke blot omfatter strikte kontrolregler, men for eksempel også regler, som har karakter af tekniske

bevaringsforanstaltninger. For så vidt angår spørgsmålet om kompetence bemærker foreningen, at

man formoder, at myndighederne sikrer sig, at retssikkerhedsmæssige principper overholdes. For-

eningen forholder sig kritisk til forsøget på at finde løsninger, som skal kunne anvendes overalt i

EU, selv når der er forskelle i forvaltningssystemer i forskellige farvande i EU, og der stilles

spørgsmålstegn ved indledning af en harmoniseringsproces netop på sanktionsområdet. Danmarks

Fiskeriforening er usikker på, hvordan videnskabelige forsøg skal kunne gennemføres i fremtiden,

hvis fangster skal afskrives på kvoterne. Endelig finder foreningen behov for en beskrivelse af de

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

På det senest afholdte §5-møde den 28. september 2009 gentog Danmarks Fiskeriforening, at for-

slaget bør tages af bordet i lyset af det manglende kvalitet. Det fremhævedes endvidere blandt an-

det, at de foreslåede sanktioner knyttet til pointsystemet (suspension af fiskerilicens for et nærmere

antal måneder), er alt for drastiske. Endvidere nævnte foreningen igen, at man anser det foreslåede

sporbarhedssystem som problematisk.

Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening har bemærket, at man støttede sporbarhed, men ud-

trykt bekymring for, at forslaget fordrede alt for mange data, som ikke ville kunne håndteres.

Dansk Akvakultur har bemærket, at man anser det for uhensigtsmæssigt, at akvakultur generelt ind-

går i forslaget, idet forslaget i henhold til begrundelse og præambel udelukkende har til hensigt at

forbedre kontrollen af det traditionelle fiskeri. Størstedelen af det danske akvakulturopdræt og eu-

ropæiske fiskeopdrætserhverv er ifølge foreningen baseret på fisk, som er fremavlet i fangenskab,

og disse fisk har på ingen måde betydning for kontrollen af fangst af vildfisk. Foreningens vurde-

ring er, at flere formuleringer i den foreslåede tekst skaber stor usikkerhed om, hvornår og hvilke

akvakulturprodukter der indgår i reguleringen, specielt anses bestemmelserne om principper for

overvågning og afsætning, sporbarhed, vejning og transportdokumenter for at kunne være proble-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

matiske. I relation til sporbarhed henvises der også til, at alle akvakulturprodukter i forvejen er fuldt

ud reguleret via Fødevareforordningen (rådsforordning nr. 178/2002). Dansk Akvakultur mener i

lyset af ovennævnte i udgangspunktet, at den kommende forordning udelukkende bør regulere kon-

trollen af det traditionelle fiskeri, hvilket i forbindelse med akvakulturbrug efter foreningens opfat-

telse kun vil få betydning for de relativt få tilfælde, hvor man fanger vildfisk og efterfølgende opfe-

der dem i fangenskab indtil slagtning, men selv for disse aktiviteter vurderer foreningen, at forslaget

ikke virker gennemtænkt.

Dansk Akvakultur har supplerende anført, at konsekvenserne af forslaget er bekymrende i relation

til akvakultur, og at man finder, at regnbueørred bør undtages fra forslaget.

Danmarks Sportsfiskerforbund har i § 5-udvalget bemærket, at man i udgangspunktet mener, at in-

tentionerne i forslaget er positive, idet der er behov for at sikre, at erhvervsfiskeriet i fremtiden ud-

øves på en mere bæredygtig måde. Med hensyn til bestemmelsen om rekreativt fiskeri finder Dan-

marks Sportsfiskerforbund tilladelseskravet, registreringskravet og bestemmelsen om afskrivning på

kvoter dybt problematiske, idet de vil få omfattende og ødelæggende konsekvenser for sportsfiske-

riet på et grundlag, der ikke kan biologisk begrundes i hensynet til fiskebestandene, er ude af pro-

portioner og vil medføre et omfattende administrativt bureaukrati og spild af kontrolressourcer. Til

gengæld støtter Danmarks Sportsfiskerforbud forslaget om at indføre et omsætningsforbud for fisk,

fanget ved rekreativt fiskeri. Endvidere støtter Danmarks Sportsfiskerforbund anvendelsen af mo-

derne teknologi i kontrolregi, og der opfordres til, at der på EU-plan forskes yderligere i mulighe-

derne for at implementere gps-teknologi i kontrollen med det rekreative garnfiskeri.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra regeringens side støtter man bestræbelser på at reformere EU’s regler om kontrol med overhol-

delse af den fælles fiskeripolitik med henblik på at opnå en omkostningseffektiv kontrol, som bi-

drager til at sikre, at målene i den fælles fiskeripolitik opnås, og at der skabes lige vilkår for er-

hvervsudøvelsen, uden at medlemsstaterne fratages mulighederne for at tilpasse kontrollen til de ud-

fordringer, som eksisterer lokalt i kraft af flådestruktur og forvaltningsmodeller.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt har der været en positiv modtagelse af forslaget fra medlemsstaterne, idet medlemsstaterne

dog har udtrykt stort ønske om, at en ny ordning i langt højere grad medfører klare og forenklede

regler. Hvordan en forenkling ville skulle gennemføres, er der imidlertid meget blandede holdninger

til. Medlemsstaterne har ønsket en lang række ændringer af forslaget, som imidlertid i vid udstræk-

ning bevæger sig i forskellig retning.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. juni 2009 forud for Rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 22.-23. juni 2009, jf. samlenotat af 11. juni 2009. Sagen har endvidere væ-

ret forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. november 2008 forud for Rådsmøde (landbrug og fi-

skeri) den 18.-20. november 2008, jf. samlenotat af 6. november 2008.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 15. december 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2010 af fiskerimuligheder og

dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

for Østersøen

KOM (2009) 439

Nyt notat.

Resumé

Forslaget vedrører fastsættelse af TAC og kvoter samt betingelserne for fiskeriet af visse fiskebe-

stande i Østersøen for 2010. Forslaget indeholder som noget nyt et forbud mod high-grading

for

alle bestande, som der er fastsat kvoter for.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2009) 439 af 1. september 2009 fremsendt forslag til Rådets forord-

ning om fastsættelse for 2010 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebe-

stande og grupper af fiskebestande i Østersøen. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversi-

on den 4. september 2008.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 20, stk. 1 og stk. 4 i Rådets forordning (EF) nr.

2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeri-

politik, Rådets forordning (EF) nr. 847/1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC

og kvoter fra år til år og til Rådets forordning nr. 1098/2007 om en flerårig plan for torskebestande-

ne i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, særlig artikel 5 og artikel 8, stk. 3. Forslaget

kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober

2009 med henblik på politisk enighed.

Nærhedsprincippet

Forslaget er led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

Formål og indhold

Kommissionens forslag om fastsættelse af TAC

og kvoter samt betingelserne for fiskeriet af visse

fiskebestande i Østersøen for 2009, består af tre elementer:

- fastsættelse af TAC og kvoter

- begrænsning i fiskeriindsatsen

High-grading er økonomisk discard, dvs. udsmid af fisk der lovligt kan landes til fordel for fisk med en større mar-

kedspris.

TAC = Total Allowable Catches; samlede tilladte fangstmængder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fastsættelse af tilknyttede tekniske regler

TAC og kvoter for visse fiskebestande

Forslaget indeholder som noget nyt et forbud mod high-grading for alle arter underlagt kvoter og

indeholder Kommissionens forslag til fastsættelse af TAC’er for EU for følgende arter:

For torsk i den vestlige Østersø foreslås en TAC på 17.700 tons, svarende til en stigning på 8,3 % i

forhold til TAC’en i 2009 (16.337 tons) i overensstemmelse med den flerårige plan for torsk i

Østersøen. Det betyder en stigning i den danske kvote fra 7.130 tons til 7.726 tons.

For torsk i den østlige Østersø foreslås en TAC på 51.267 tons, hvilket er en forøgelse på 15 % i

forhold til 2009 (44.580 tons) i overensstemmelse med den flerårige plan for torsk i Østersøen. Den

danske kvote øges fra 10.241 tons til 11.777 tons. Princippet om maksimalt 15 % udsving fra år til

år følges således. Fiskeridødeligheden vil reduceres til 0,16 og opfylder på andet år målet for

torskeplanen.

For sild i den vestlige del af Østersøen og Kattegat/Skagerrak foreslås en TAC på 21.469 tons, sva-

rende til et fald på 21 % i forhold til TAC’en i 2009. Dette betyder en reduktion i den danske kvote

på 800 tons til i alt 3.009 tons.

For sild i den centrale del af Østersøen foreslås en TAC på 122.068 tons svarende til en reduktion

på 15 % i forhold til 2008. Det betyder en reduktion i den danske kvote på 474 tons til i alt 2.685

tons.

For brisling i område 22-32 foreslås en TAC på 339.960 tons svarende til et fald på 15 % i forhold

til 2008. Det betyder en reduktion i den danske kvote på 5.918 tons til 33.535 tons.

For laks i område 22-31 foreslås en TAC på 263.273 stk. svarende til en reduktion på 15 % i for-

hold til 2009. Dette vil give Danmark en kvotereduktion på 9.628 stk. til i alt 54.556 stk.

For så vidt angår rødspætte foreslås en TAC på 3.041 tons for 2010 svarende til kvoten i 2009. Det-

te vil give Danmark en uændret kvote på 2.179 tons.

Begrænsning i fiskeriindsatsen

Fiskeriet er lukket i perioden 1. - 30. april i den vestlige Østersø og i perioden 1. juli - 31. august i

den østlige Østersø, hvilket er fastlagt i den flerårige torskeplan for Østersøen. Der er i øjeblikket

henholdsvis 201 og 160 åbne dage i den vestlige og østlige Østersø. Kommissionen foreslår en re-

duktion på 10 % til 181 dage i vest i overensstemmelse med forvaltningsplanens artikel 8.

Tilknyttede tekniske regler

De lukkede perioder for skrubbe (15. februar - 15. maj/31. maj) og pighvar (1. juni – 31. juli) i dele

af Østersøen videreføres uændret.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget har ingen konsekvenser for EU’s budget.

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt om forslaget i forbindelse med møde i udvalget den 28. septem-

ber 2009.

Danmarks Fiskeriforening har udtrykt støtte til de foreslåede TAC’er for torsk i henholdsvis den

vestlige og den østlige Østersø. Foreningen har anført, at en reduktion af sild i den vestlige del af

Østersøen på 21 % og en reduktion på 15 % i den centrale Østersø er uacceptable - foreningen øn-

sker en uændret kvote i forhold til 2009 for sild i henholdsvis den vestlige og centrale del af Øster-

søen. Derudover anbefaler foreningen at en forvaltningsplan for sild hurtigst muligt udarbejdes.

Danmarks Fiskeriforening anser desuden den foreslåede reduktion i TAC for brisling for ubegrun-

det med henvisning til mangelfuld biologisk rådgivning, hvorfor foreningen anbefaler en uændret

kvote i forhold til 2009. Foreningen henviser for så vidt angår laks til, at der ikke foreligger en for-

valtningsplan samt at rådgivningen er mangelfuld. Foreningen anbefaler derfor, at kvoten for laks

fastsættes som i 2009. For så vidt angår reduktionen i havdage i vestlige Østersø finder foreningen,

at der er behov for at finde løsninger for garnfartøjerne, der ikke har den fornødne tid til at opfange

deres kvote. Der er ifølge foreningen således behov for at se på muligheden for at undtage garnfar-

tøjerne for reduktion i havdagene. Der er også behov for en undtagelse for havdageordningen for

adgang til fiskeri med garn over 220 mm maskestørrelse (pighvar og stenbidder) med små bifang-

ster af torsk.

Hvad angår yderligere tekniske ændringer med henblik på at reducere discard forslår Danmarks Fi-

skeriforening, at BACOMA vinduet forlænges samtidig med at det gøres obligatorisk at øge ma-

skevidden i en periode med høj discard-mængde (årets første kvartal). Endelig har foreningen peget

på et realtidslukning i vestlige Østersø svarende til systemet i Nordsøen.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte Kommissionens forslag til fastsættelse af TAC og finder det positivt,

at TAC for torsk i såvel østlige som vestlige Østersø fastsættes i henhold til den flerårige plan for

torsk. Der vil næste år være en stor risiko for øget discard, og Danmark kan derfor støtte Kommis-

sionens forslag om forbud mod high-grading.

Regeringen vil arbejde for, at der fra 2010 gennemføres yderligere foranstaltninger med henblik på

at sikre en fortsat gunstig udvikling for torskebestandene. Disse supplerende foranstaltninger skal

medvirke til at gøre et high-grading forbud effektivt og reducere discard. Foranstaltningerne omfat-

ter større mindste maskestørrelser i trawlfiskeri, lukkede områder for at beskytte unge torsk og re-

duktion af mindste landingsstørrelse.

Regeringen mener også, at tiden er inde til at indarbejde incitamenter i kvoteforvaltningen, så fiske-

ren ser en interesse i at gøre sit fiskeri mere selektivt. Man foreslår derfor for 2010, at der afsættes

en begrænset supplerende incitamentskvote for torsk, som skal kunne tildeles de fiskere, der påtager

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sig at fiske under en ordning, hvor alle fangster skal afskrives på kvoten under fuld dokumentation.

Dette vil være et af elementerne i regeringens forslag med henblik på at reducere discard og således

gavne bestandene.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der kan opnås politisk enighed om forslaget på rådsmødet i oktober 2009.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2010

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Punktet forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2009

for at identificere og drøfte væsentlige emner i de forestående konsultationer med Norge om fast-

læggelse af fiskerimuligheder for 2010.

Baggrund

Fiskerisamarbejdet mellem EU og Norge er baseret på en rammeaftale, og parterne har siden 1978

indgået to årlige kvote-aftaler (”protokoller”) for fiskeriet på fælles bestande i Nordsøen og i Ska-

gerrak. Der er tale om aftaler, som sikrer en fælles forvaltning af de vigtigste fælles bestande i de to

farvande. Derudover sker der en afbalanceret udveksling af kvoter for en række eksklusive bestande

i farvandene vest for de britiske øer, i Nordsøen, ved Grønland samt i Barentshavet.

Første runde af konsultationerne mellem EU og Norge finder sted i Bergen den 16.-20. november

2009, mens anden runde er fastsat til den 30. november – 4. december 2009 i Bruxelles.

Punktet forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2009

med henblik på udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet konsultationerne er et led i gennemførelsen af EU’s

fælles fiskeripolitik.

Formål og indhold

Aftalen mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af en række vigtige fællesbestande i Nordsøen

og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel. EU og Norge fastsæt-

ter i fællesskab en samlet TAC (den samlede tilladte fangstmængde) for disse bestande, der fordeles

til hver part efter en fast fordelingsnøgle. Der er for torsk, sild, kuller og sej aftalt langsigtede for-

valtningsplaner, der løbende tilpasses.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen såsom blå-

hvilling, havtaske, jomfruhummer, rejer og tobis, samt arktisk torsk, rødfisk, arktisk sej og kuller i

Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.

Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale forhandlingerne mellem EU, Norge,

Island og Færøerne om forvaltningen af blåhvilling og makrel.

Af de fællesforvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte og sild af betydning for Danmark. Ligeså

er fiskeriet efter havtaske og jomfruhummer i norsk farvand, hvor Danmark har tæt på 100 % af

EU’s kvote.

Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/ Kattegat i

2010:

Art

Torsk

Nordsøen og

Skagerrak

Rådgivning

40.300 tons

ICES har godkendt forvaltningsplanen som

værende i overensstemmelse med forsigtig-

hedsprincippet. Ved at følge denne kan

TAC’en forøges med 17 % i 2010.

38.000 tons

ICES har på et

foreløbigt

grundlag godkendt

den reviderede forvaltningsplan, der trådte i

kraft 1. januar 2009, til at følge forsigtighed-

princippet. Ved at følge denne begrænses

TAC-reduktionen i 2010 af en regel om mak-

simal årligt udsving på +/- 15 %. Det vil sige,

at TAC reduceres med 15 %.

107.000 tons

Ved at følge rådgivningen, der er i overens-

stemmelse med forvaltningsplanen, reduceres

TAC’en reduceres TAC for 2010 med 15% i

henhold til reglen om det maksimale årlige

udsving på +/- 15 %.

ICES rådgiver, at der skal ske et betydeligt

fald i TAC for at bestanden ikke skal falde

yderligere. Som eksempel viser ICES, at TAC

skal reduceres med mere end 61 % for at

SSB

ikke skal falde yderligere.

I Skagerrak/Kattegat er rådgivningen en uæn-

dret TAC på 1.050 tons i 2010.

TAC i 2009 (i tons)

28.798 i Nordsøen og

4.114 i Skagerrak

DK andel af EU's kvote

20 % i Nordsøen og 83 % i

Skagerrak

Kuller

Nordsøen og

Skagerrak

42.110

7 % i Nordsøen og 84 % i

Skagerrak

Mørksej

Nordsøen og

Skage-

rak/Kattegat

125.934

Hvilling

Nordsøen

15.173

13 %

Hvilling

Skagerrak /

Kattegat

1.050

90 %

Gydebiomasse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art

Rødspætte

Nordsøen

Rødspætte

Skagerrak

Makrel

Nordsøen og

Skagerrak /

Kattegat

Rejer

i Ska-

gerrak

Sild

i Nord-

søen

Rådgivning

63.800 tons

EU vedtog (juni 2007) en ny forvaltningsplan

for rødspætte og tunge. Planen er ikke endeligt

godkendt af ICES som værende i overens-

stemmelse med forsigtighedsprincippet, men

ICES vælger alligevel at rådgive ud fra den,

da dette vil føre til er højere langtidsudbytte.

Ved at følge planen kan TAC i 2010 øges med

15 %, hvilket er forvaltningsplanens maksima-

le stigning.

9.400 tons

ICES har anvendt rådgivningen for 2010,

hvorfor der som for 2009 rådgives om en TAC

på 9.400 tons.

Rådgivning kommer i oktober 2009.

TAC i 2009 (i tons)

55.500

DK andel af EU's kvote

20 %

9.350

79 %

63.826

57 % (minimum)

Rådgivning kommer i november 2009.

174.700 tons (inkl. bifangster)

ICES har vurderet forvaltningsplanen, som

trådte i kraft den 1. januar 2009, til at være i

overensstemmelse med bæredygtighedsprin-

cippet. Med anvendelse af forvaltningsplanen

beregner ICES en TAC på 164.300 tons for

flåde A (min maske 32 mm i Nordsøen) og

10.400 tons for flåde B (bifangst i <32 mm

maske i Nordsøen). For flåde A svarer det til

en reduktion i TAC på 4 % i forhold til 2009.

32.000 tons (inkl. bifangster)

På grund af den stærkt faldende rekruttering

og uden en vedtaget forvaltningsplan og fast-

satte grænsereferencepunkter anbefaler ICES

en betydelig reduktion af fiskeritrykket i 2010.

Fiskeritrykket skal derfor ligge under F

MSY

(0,25), hvilket vil svare til fangster på mindre

26.200 tons for flåde C (målrettet trawl og not

fiskeri i IIIa) og 5.800 tons for flåde D (bi-

fangst af sild i små-masket fiskeri i IIIa) i

2010 (en reduktion af TAC på 31 %).

52.000 tons

Brislinge-TAC’en har været på et næsten

uforandret niveau i en årrække. ICES finder

ikke anledning til at ændre på denne rådgiv-

ning.

11.620

171.000 (konsum)

15.985 (bifangst)

186.985 (total)

65 %

Variabel andel af konsumkvo-

ten og 96 % af bifangstkvo-

ten

Sild

i Ska-

gerrak / Kat-

tegat

37.722 (konsum)

8.373 (bifangst)

46.095 (total)

48 % af konsumkvoten og 85

% af bifangstkvoten.

Brisling

Skagerrak /

Kattegat

52.000

72 %

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danske fiskere

fanger en betydelig del af de danske EU-kvoter i norsk zone. Aftalen med Norge er den fiskeriafta-

le, der har størst betydning for dansk fiskeri. Væsentlige ændringer i fangstmulighederne vil følge-

lig have betydning for fiskerierhvervets økonomi.

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt om sagen i forbindelse med møde i udvalget den 28. september

2009.

Danmarks Fiskeriforening har understreget, at balancespørgsmålet er særdeles væsentligt, og at det

er vigtigt at undgå forringelser i danske fiskeres fiskerimuligheder. Reglerne om fleksibilitet under-

stregedes som et andet vigtigt element.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation bemærkede, at adgangsregimer burde inddrages i be-

slutningerne.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for en drøftelse i Rådet om retningslinjer for EU’s forhandlingsposition

forud for forhandlingerne med Norge.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De berørte medlemsstater forventes under drøftelsen at tilkendegive deres prioriteter i de kommen-

de forhandlinger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets forordning om åbning og forvaltning af autonome fælles-

skabstoldkontingenter for visse fiskerivarer for perioden 2010-2012

KOM (2009) 476

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag om fastsættelse af visse toldkontingenter for fiskerivarer for pe-

rioden 2010-2012.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2009) 476 af 11. september 2009 fremsendt forslag om åbning og

forvaltning af autonome fællesskabstoldkontingenter for visse fiskevarer for perioden 2010-2012.

Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogudgave den 14. september 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 26 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal

uden høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet ikke finder anvendelse, idet forslaget falder

ind under Fællesskabets enekompetence. Idet der er tale om et led i gennemførelse af toldunionens

bestemmelser, er Regeringen enig heri.

Formål og indhold

Det er i EU's interesse at fastsætte en række autonome toldkontingenter, fordi forarbejdningsindu-

strien i nogle medlemsstater har overordentligt vanskeligt ved at få tilstrækkeligt store EU-

forsyninger af visse fiskerivarer. På grund af denne råvareknaphed anvender industrien fiskerivarer

med oprindelse i tredjelande. Fællesskabets forsyning er således afhængig af indførsler fra tredje-

lande. Det er derfor i Fællesskabets interesse helt eller delvist at suspendere toldsatserne.

De nye toldkontingenter for perioden 2010-2012 søger at tilpasse forsyningssituationen til de æn-

drede forhold i fangstsektoren og på importmarkederne og erstatter toldkontingenterne for perioden

2007-2009, der udløber den 31. december 2009. Der er foreslået følgende:

Taric-

under-

position

Årlig

kontingent-

mængde

(tons)

80.000

Kontin-

gent-

toldsats

Løbenr.

KN-kode

Varebeskrivelse

Kontingentperiode

09.2759

ex 0302 50 10

ex 0302 50 90

ex 0303 52 10

ex 0303 52 30

ex 0303 52 90

Torsk (Gadus

morhua, Gadus ogac,

Gadus macrocephalus),

undtagen

lever, rogn og mælke deraf, fersk,

kølet eller frosset, bestemt til

forarbejdning

(1) (2)

Torsk (Gadus

morhua, Gadus ogac,

Gadus macrocephalus)

og fisk af

arten

Boreogadus saida

(polartorsk),

saltet eller i saltlage, men ikke tørret

eller røget, bestemt til forarbejdning

(1)(2)

Newzealandsk langhale (Macruronus-

arter), filet og andet fiskekød, frosset,

bestemt til forarbejdning

(1)(2)

1.1.2010-

31.12.2012

09.2765

ex 0305 62 00 20

ex 0305 69 10 10

ex 0304 29 91 10

ex 0304 29 99 41

ex 0304 99 99 60

ex 0303 78 11

ex 0303 78 12

ex 0303 78 13

ex 0303 78 19

ex 0303 78 90 10

ex 0303 79 93 10

5.000

1.1.2010-

31.12.2012

09.2761

20.000

1.1.2010-

31.12.2012

09.2760

Kulmule (Merluccius-arter, undtagen

Merluccius merluccius, Urophycis-

arter) og rosa kingklip (Genypterus

blacodes),

frosset, bestemt til

forarbejdning

(1) (2)

15.000

1.1.2010-

31.12.2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Løbenr.

KN-kode

Taric-

under-

position

Varebeskrivelse

09.2770

ex 0305 63 00 10

Ansjos (Engraulis

anchoita),

saltet

eller i saltlage, men ikke tørret eller

røget, bestemt til forarbejdning

(1)(2)

Sild (Clupea

harengus, Clupea pallasii),

af vægt pr. stk. over 100 g, eller

sildelapper af vægt pr. stk. over 80 g,

undtagen lever, rogn og mælke deraf,

bestemt til forarbejdning

(1) (2)

Sild, tilberedt med krydderier og/eller

eddike, i saltlage, i tønder af drænet

nettovægt 70 kg og derover, bestemt til

forarbejdning

(1) (2)

Filet (såkaldte "loins") af tunfisk og

bugstribet bonit, bestemt til

forarbejdning

(1) (2)

Årlig

kontingent-

mængde

(tons)

5.000

Kontin-

gent-

toldsats

Kontingentperiode

1.1.2010-

31.12.2012

1.10.2010-

31.12.2010

1.10.2011-

31.12.2011

1.10.2012-

1.1.2010-

31.12.2012

09.2788

ex 0302 40 00

ex 0303 51 00

ex 0304 19 97

ex 0304 99 23

20.000

09.2792

ex 1604 12 99 10

10.000

09.2790

ex 1604 14 16 20

ex 0304 29 58 10

15.000

1.1.2010-

31.12.2012

09.2774

Kulmule (Merluccius

productus),

filet,

frosset, bestemt til forarbejdning

(1) (2)

Languster (Palinurus-arter,

Panulirus-

arter,

Jasus-arter),

frosset, bestemt til

forarbejdning

(1) (2) (3)

Rejer af arten

Pandalus borealis,

kogte

og pillede, bestemt til forarbejdning

(1) (2)

(3)

12.000

1.1.2010-

31.12.2012

1.1.2010-

31.12.2012

1.1.2010-

31.12.2012

09.2762

ex 0306 11 10 10

ex 0306 11 90 10

ex 1605 20 10 50

ex 1605 20 99 45

750

09.2794

20.000

09.2785

ex 0307 49 59 10

ex 0307 99 11 10

Rør af tiarmet blæksprutte af

Ommastrephes-arter

(undtagen

Ommastrephes sagittatus),

Nototodarus-arter, Sepioteuthis-arter

Illex-arter,

frosne, med skin og

arme, bestemt til forarbejdning

(1) (2)

Tiarmet blæksprutte af

Ommastrephes-arter

(undtagen

Ommastrephes sagittatus),

Nototodarus-arter, Sepioteuthis-arter

Illex-arter,

frosne, hele eller

fangarme og arme, bestemt til

forarbejdning

(1) (2)

Surimi, frosset, bestemt til

forarbejdning

(1) (2)

Torsk (Gadus

morhua, Gadus

macrocephalus),

filet og andet

fiskekød, frosset, bestemt til

forarbejdning

(1) (2)

45.000

1.1.2010-

31.12.2012

09.2786

ex 0307 49 59 20

ex 0307 99 11 20

1.500

1.1.2010-

31.12.2012

09.2772

ex 0304 99 10 10

45.000

1.1.2010-

31.12.2012

1.1.2010-

31.12.2012

09.2776

ex 0304 29 21

ex 0304 29 29

ex 0304 99 31

ex 0304 99 33

20.000

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Løbenr.

KN-kode

Taric-

under-

position

Varebeskrivelse

09.2778

ex 0304 29 99 65

ex 0304 99 99 65

Tunge (Limanda

aspera, Lepidopsetta

bilineata, Pleuronectes

quadrituberculatus),

filet og andet

fiskekød, frosset, bestemt til

forarbejdning

(1) (2)

Alaskasej (Theragra chalcogramma),

frosset, bestemt til forarbejdning

(1)(2)

Årlig

kontingent-

mængde

(tons)

10.000

Kontin-

gent-

toldsats

Kontingentperiode

1.1.2010-

31.12.2012

09.2777

ex 0303 79 55 40

10.000

1.1.2010-

31.12.2012

Der henvises til fodnoterne i forslaget.

For ni af de 17 kontingenter foreslår Kommissionen status quo i forhold til toldkontingenterne for

perioden 2007-2009. Der foreslås forhøjelse for to produkter; reduktioner for fem produkter og an-

nullering af et kontingent for blåhvilling. Endelig foreslås et nyt kontingent for Alaskasej.

Forslaget indeholder blandt andet en fastholdelse på 20.000 tons af kontingentet fra tredjelande for

kogte pillede rejer (løbenr. 09.2794). Toldsatsen nedsættes dog fra 6 % til 0 % for kontingentet.

Kontingentet var i perioden 2004-2006 på 7.000 tons, men blev forhøjet for 2006 til 10.000 tons

med en toldsats på 6 %. Tolden er normalt 20 %.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Konsekvenser

Forslaget indeholder væsentlige kontingenter for Danmark, som skal sikre råvareforsyningen til den

danske forarbejdningsindustri.

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover indvirkninger af

en manglende indtægt på 56,2 mio. € per år på EU-budgettet.

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt om forslaget i forbindelse med møde i udvalget den 28. septem-

ber 2009.

Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening ønsker et uændret toldkontingent for kogte pillede re-

jer (09.2794) på 20.000 tons til 6 %. Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening støtter desuden

Konservesindustriens Arbejdsgiverforenings ønske om et kontingent for ”tøndesild” (09.2792) på

12.000 tons, 0 %, angivet i ”drænet vægt”.

Dansk Fisk foreslår et toldkontingent for kogte pillede rejer (09.2794) på 28.000 tons til 0 %.

Regeringens foreløbige generelle holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark arbejder grundlæggende for liberaliseringer med det formål at sikre en bedre markedsad-

gang for fiskevarer. Den danske fiskeforarbejdningsindustri er meget afhængig af en stabil råvare-

forsyning. Industrien er i øjeblikket mærket af en vanskelig økonomisk situation. Af hensyn til at

mindske industriens nuværende usikre situation omkring råvareforsyning er det vigtigt, at forslaget

vedtages hurtigt.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at forslaget kan vedtages i Rådet med kvalificeret flertal.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af produkter, der

indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 59122xNK603-

majs (DAS-59122-7xMON-ØØ6Ø3-6), i henhold til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003

KOM (2009) 443

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. april 2009.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Forslaget vedrører godkendelse af genetisk modificeret majs 59122xNK603 i henhold til GMO-

forordningen. Godkendelsen vil gælde import og markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser

og foder, der indeholder eller er fremstillet af majs 59122xNK603, samt anvendelse af majsen til

anden industriel brug undtagen dyrkning. 59122xNK603 er tilført i alt fire gener, der gør majsplan-

ten modstandsdygtig over for billelarver og ukrudtsmidler baseret på glyfosat og glufosinat som ak-

tive stoffer. Formålet med godkendelsen er at tillade import og markedsføring i EU af

59122xNK603-majs stammende fra dyrkning i tredjelande. Majs 59122xNK603 indeholder ikke an-

tibiotikaresistens-markørgener. En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at ville berøre beskyttel-

sesniveauet i Danmark og EU.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2009)443 af 4. september 2009 fremsendt forslag til Rådets beslut-

ning om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af ge-

netisk modificeret 59122xNK603-majs (DAS-59122-7xMON-ØØ6Ø3-6), i henhold til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (GMO-forordningen). Forslaget er oversendt

til Rådet den 8. september 2009 i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i forordningens artikel 7 og 19.

Forslaget har tidligere været til afstemning i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresund-

hed den 22. juli 2009, hvor der ikke blev opnået kvalificeret flertal for forslaget. Danmark stemte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for forslaget på baggrund af en positiv risikovurdering fra både EFSA og Fødevareinstituttet, DTU.

Kommissionen har nu forelagt sagen for Rådet og underrettet Europa-Parlamentet. Har Rådet med

kvalificeret flertal ved udløbet af fristen på tre måneder hverken vedtaget den foreslåede beslutning

eller tilkendegivet, at det er imod forslaget, kan Kommissionen vedtage forslaget.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober

2009 med henblik på vedtagelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget vedrører gennemførelsesbestemmelserne til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor re-

geringens holdning, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Formål og indhold

I august 2005 indsendte Pioneer Hi-Bred International, Inc. en ansøgning om godkendelse af majs

59122xNK603 til fødevare- og foderbrug (ikke dyrkning) i henhold til reglerne i GMO forordnin-

gen.

Majs 59122xNK603 er fremstillet ved at krydse de to genmodificerede majsorter 59122 og NK603.

59122 er tilført tre gener cry34Ab1, cry35Ab1 og pat og er resistent overfor visse billelarver og glu-

fosinat herbicider. NK603 indeholder genet cp4, hvilket gør planten resistent overfor ukrudtsmidler

med glyfosat som aktivt stof. Ved krydsning af de to majssorter er der opnået resistens over for bå-

de visse billelarver, glufosinat og glyfosat. Ansøger angiver, at majs 59122xNK603 har bedre dyrk-

ningsegenskaber end konventionel majs. Majs 59122xNK603 indeholder ikke antibiotikaresistens-

markørgener.

Den sundheds- og ernæringsmæssige kvalitet af majs 59122xNK603 adskiller sig ifølge ansøgnin-

gen ikke fra konventionel (ikke genmodificeret) majs.

Godkendelsens omfang

Beslutningsforslaget lægger op til, at der gives tilladelse til import og markedsføring af produkter,

der indeholder eller er fremstillet af majs 59122xNK603. Ifølge Den Europæiske Fødevaresikker-

hedsautoritets (EFSA’s) udtalelse kan majskernerne fra den genmodificerede majs anvendes til fø-

devare- og foderbrug på samme måde som konventionelle majskerner, dvs. både som hele kerner og

i forarbejdet form. Godkendelsen omfatter også tilladelse til industriel forarbejdning, men ikke til

dyrkning af majsen i EU.

I henhold til GMO-forordningen må godkendte genmodificerede planter krydses med konventionel-

le ikke-genmodificerede planter til frembringelse af nye sorter uden, at dette kræver speciel god-

kendelse. Derfor vil Kommissionen lægge op til, at tilladelsen vil omfatte majs 59122xNK603 samt

majs fra efterfølgende krydsninger heraf med konventionelle ikke-gensplejsede majs.

Markedsføringen af majsen vil kunne ske fra datoen for en eventuel beslutning om godkendelse.

Beslutningen vil gælde i 10 år fra denne dato.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mærkning

Produkter til fødevare- eller foderbrug, der indeholder, består af eller er fremstillet af majs

59122xNK603 skal i henhold til forslaget mærkes til den endelige forbruger med ”genetisk modifi-

ceret majs” eller ”fremstillet af genetisk modificeret majs”.

Sætningen ”ikke til dyrkning” skal angives i mærkningen på produktet og i følgedokumenterne til

foder og produkter til anden industriel anvendelse, som indeholder spiredygtige majskerner af

59122xNK603. Denne sætning skal ikke fremgå af mærkningen på tilsvarende fødevarer.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Gældende dansk ret

En vedtagelse af forslaget kræver ikke implementering og har ikke lovgivningsmæssige konsekven-

ser i Danmark, idet området overordnet er reguleret af en forordning, og dermed er reglerne umid-

delbart anvendelige i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder og

umiddelbart gældende for disse.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

En vedtagelse af forslaget vil være en forbedring af importvilkårene for foder og fødevarer. En

manglende vedtagelse af forslaget kan medføre handelsmæssige vanskeligheder. Såfremt der ikke

gives tilladelse, vil der gælde en 0-tolerance for tilstedeværelse af 59122xNK603-majs i importere-

de produkter, hvilket kan vanskeliggøre import fra tredjelande, hvor majsen dyrkes. En manglende

godkendelse kan desuden få konsekvenser for den almindelige, konventionelle fødevare- og foder-

forsyning. 0-tolerancen betyder, at selv minimale, utilsigtede tilstedeværelser af GM-majsen i al-

mindelige importer kan medføre, at hele partiet må tilbagesendes eller trækkes tilbage fra markedet.

Såvel foder som fødevarebranchen har oplyst, at det bliver sværere og sværere at importere for ek-

sempel almindelig soja uden restindhold af blandt andet ikke godkendte GM-majs, hvorfor en

manglende godkendelse i kombination med 0-tolerancen kan skabe yderligere problemer for import

af fødevarer og foder.

Med hensyn til de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af majs 59122xNK603

konkluderer EFSA i udtalelse af 24. november 2008, at majsen er lige så sikker at anvende som

konventionelle majs. Der er ifølge EFSA ikke noget, der tyder på, at majs 59122xNK603 har nega-

tive konsekvenser for menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet ved de påtænkte anvendelser.

Fødevareinstituttet har ligeledes vurderet det fremsendte ansøgningsmateriale. Instituttet har kon-

kluderet, at majsen ikke giver anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder, og at den ernæ-

ringsmæssigt set er ækvivalent med konventionelle majs.

Miljøstyrelsen har i forbindelse med EFSA’s høring af miljømyndighederne, forud for offentliggø-

relsen af EFSA’s udtalelse, sendt sagen til de danske eksperter i Plantedirektoratet, Fødevareinsti-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tuttet og Danmarks Miljøundersøgelser, som samlet har vurderet, at der ikke vil være miljømæssige

konsekvenser af import af majs 59122xNK603, når de anvendes til andre formål end dyrkning.

På den baggrund skønnes forslaget ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Sagen har været i høring via høringsportalen. Sagen har endvidere været sendt i høring i §2-

udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg.

DI Fødevarer anbefaler, på basis af EFSA’s positive udtalelse af 24. november 2008, at ansøgnin-

gen imødekommes, og at Danmark tilslutter sig forslaget. DI Fødevarer er af den principielle opfat-

telse, at genteknologien kan understøtte en positiv udvikling for miljø, sundhed og produktkvalitet

under forudsætning af, at der foreligger uafhængige undersøgelser, der dokumenterer, at GMO’en

ikke indebærer risici for miljø, dyr og mennesker.

Landbrugsraadet (på vegne af Dansk Akvakultur, Dansk Landbrug, DMA, (Fjerkrærådet, Danske

Slagterier, Kødbranchens Fællesråd), DLG, Den Lokale Andel og Mejeriforeningen) finder, at

Danmark bør støtte forslaget. Landbrugsraadet noterer sig, at EFSA i sin risikovurdering har kon-

kluderet, at der ikke er noget, der tyder på, at den genetisk modificerede majs 59122xNK603 vil

have negative effekter på menneskers og dyrs sundhed eller på miljøet. Landbrug & Fødevarer be-

mærker i supplerende høringssvar, at man anbefaler, at Danmark stemmer for markedsføringstilla-

delsen, idet det samtidig skal understreges, at en forsinkelse af godkendelsen vil få betydelige kon-

sekvenser for samhandelen blandt andet som følge af den gældende nultolerance overfor ikke god-

kendte GM-afgrøder.

Økologisk Landsforening kan ikke støtte tilladelse af majsen til import og markedsføring, hvilket

begrundes i et alment forsigtighedsprincip, eftersom foreningen ikke mener, at de biologiske eller

sundhedsmæssige konsekvenser af gensplejsede afgrøder (til fødevarer) er velundersøgt.

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug anbefaler, at der ikke bliver givet tilladelse til at markedsføre

gmo-majsen i Danmark eller andre EU-lande. Foreningens holdning er baseret på forsigtighedsprin-

cippet og de risikofaktorer, der er forbundet med dyrkning og handel med genmodificerede afgrø-

der, spredning af pollen og spildkerner fra den genmodificerede majs til ikke-gmo-majs i dyrknings-

landet, samt spredning af gmo-kerner under transport til og i andre lande, samt risikoen for, at de

stoffer, planten er genetisk modificeret til at danne mod billelarver, også er giftige for andre insek-

ter, hvilket kan påvirke de naturlige nedbrydningsprocesser i jorden og give negative og uoverskue-

lige konsekvenser for jordens flora og fauna. Desuden mener foreningen, at der er tilstrækkeligt

mange eksempler på, at gmo-afgrøder har vist at give forsøgsdyr skader på arveanlæg, organer og

unger.

Biodynamisk Forbrugersammenslutning mener, at der virkelig er grund til at udvise den allerstørste

skepsis overfor gmo-varer. Dyreforsøg har igen og igen vist, at gmo-foder har negative virkninger

på dyrenes organer. Desuden anføres det, at det er naturvidenskabeligt bevist ved billeddannende

metoder, at der er forskel på gmo-planter og andre planter. Foreningen mener, at der er tale om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tvang af andre mennesker, hvis gmo tillades. Desuden mener foreningen, at genmodificerede mad-

varer er grunden til, at mange amerikanere er så umanerligt tykke og fede.

Landsforeningen for Praktisk Økologi mener, at menneskeheden på ingen måde beriges af denne

majs, at den ikke har nogen betydning for jordbruget og er komplet overflødig i bedste fald og i

værste en trussel i vores ernæring, så foreningen anmoder indtrængende om, at de rette myndighe-

der bruger alle de argumenter, som allerede har været endevendt i årevis om gmo’er og får stoppet

dette galeværk. Foreningen nævner bl.a. at den er bekymret for, at dyrkning af gmo kan true biav-

len. Problemet er ifølge foreningen, at det ikke er lykkedes politisk at få stoppet dette hasard med

vores livsgrundlag.

Forbrugerrådet tilkendegiver, at de principielt støtter høringssvarene fra Økologisk Landsforening

og Landsforeningen for Praktisk Økologi.

Dansk Erhverv finder, at 0-tolerance ikke er realistisk og risikerer at få negative konsekvenser. Der

er brug for at få vedtaget en overgangsordning for ikke-EU-godkendte GMO-produkter tilsvarende

den, der udløb i 2006. Dansk Erhverv kan støtte ansøgningen.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende genmodifi-

cerede afgrøder skal træffes på baggrund af en sundheds- og miljømæssig risikovurdering, som fast-

sat i GMO forordningen.

Da den sundheds- og miljømæssige vurdering af majs 59122xNK603 ikke giver danske og interna-

tionale eksperter anledning til bemærkninger, har regeringen ingen fagligt begrundede indvendinger

imod godkendelsen. I forlængelse heraf skal ansøgningen om godkendelse af majs 59122xNK603

også ses i lyset af, at foderpriserne i EU i de seneste år er steget betydeligt med deraf negative kon-

sekvenser for husdyrproduktionen. Regeringen er af den holdning, at muligheden for at importere

genmodificeret majs og soja til EU bør udnyttes fuldt ud inden for EU’s eksisterende lovgivninger.

Regeringen kan således støtte forslaget.

Vedrørende høringssvaret fra Foreningen for Biodynamisk Jordbrug skal det bemærkes, at markeds-

føringsanmeldelsen udelukkende omfatter tilladelse til import og forarbejdning af 59122xNK603-

majsen i EU. Det må derfor forudses, at der kun vil kunne forekomme 59122xNK603-majsplanter

som følge af frøspild i forbindelse med håndteringen af importerede majskerner. Da majskerner har

ringe overlevelsesevne i jorden, og blandt andet som følge heraf kun sjældent optræder som spild-

planteukrudt under europæiske forhold, vurderes spild af 59122xNK603-majskerner ikke at ville

udgøre noget problem.

De toksiner, som 59122xNK603-majsen producerer, er kun giftige over for en snæver gruppe af in-

sektlarver. Undersøgelser af eventuelle giftvirkninger over for ikke-målinsekter har ikke kunnet på-

vise nogen effekt på disse. Desuden nedbrydes toksinerne hurtigt i jorden, hvilket gør det usandsyn-

ligt, at de ophober sig og forbliver i jorden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vedrørende høringssvaret fra Landsforeningen for Praktisk Økologi skal det bemærkes, at der ikke

er tale om tilladelse til dyrkning af majsen i EU, og at godkendelsen derfor ikke vil have betydning

for biavlen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget blev behandlet på møde i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den

22. juli 2009, hvor der ikke blev opnået kvalificeret flertal for forslaget. På basis af medlemsstater-

nes foreløbige tilkendegivelser, forventes der i Rådet fortsat ikke at kunne opnås kvalificeret flertal

for eller imod forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt notat og grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 8. april 2009.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af produkter, der

indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 88017-

majs (MON-88Ø17-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 1829/2003

KOM (2009) 444

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. juli 2009.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Forslaget vedrører godkendelse af genetisk modificeret majs MON 88017 i henhold til GMO-

forordningen. Godkendelsen vil gælde import og markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser

og foder, der indeholder eller er fremstillet af majs MON 88017, samt anvendelse af majsen til an-

den industriel brug undtagen dyrkning. MON 88017 har fået indsat generne cry3Bb1 og cp4-epsps,

som udtrykker proteinerne Cry3Bb1 og CP4-EPSPS, der beskytter majsplanten mod visse typer af

skadelige billelarver (Coleoptera-arter) og ukrudtsmidler med glyfosat som aktivt stof. Ansøger an-

giver, at majs MON 88017 har bedre dyrkningsegenskaber end konventionel majs. Formålet med

godkendelsen er at tillade import og markedsføring i EU af MON 88017-majs stammende fra dyrk-

ning i tredjelande. Majs MON 88017 indeholder ikke antibiotikaresistens-markørgener. En vedta-

gelse af forslaget vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Baggrund

Kommissionen har den 8. september 2009 fremsendt forslag til Rådets beslutning om tilladelse til

markedsføring af genetisk modificeret majs MON 88017 efter reglerne i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genmodificerede fødevarer og fo-

der (GMO-forordningen). Forslaget er oversendt til Rådet den 19. marts 2009 i en dansk sprogud-

gave.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files