PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 2969 - RIA Bilag 1
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

07. oktober 2009

Det Internationale

Kontor

2009-3061/1-0060

SJE42935

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets an-

svarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) og mødet i det blandede udvalg den 23. oktober 2009

Side:

3-5

Dagsordenspunkt 1

SIS II: Statusorientering

- orientering

KOM-dokument foreligger ikke

Forslag til Rådets rammeafgørelse om

akkreditering af leverandører af kriminal-

tekniske ydelser, der udfører laboratorie-

aktiviteter

- politisk enighed

KOM-dokument foreligger ikke

Forslag til Rådets afgørelse om oprettelse

af et europæisk kriminalpræventivt net

(EUCPN) og om ophævelse af afgørelse

2001/427/RIA

politisk enighed

Forslag til Rådets rammeafgørelse om

retten til tolke- og oversætterbistand i

straffesager samt Rådets og medlemssta-

ternes resolution i tilknytning hertil

- politisk enighed

KOM-dokumentet foreligger ikke

Forslag til Rådets resolution om en køre-

plan for arbejdet med at styrke mistænk-

tes eller tiltaltes proceduremæssige ret-

tigheder i straffesager

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

6-9

Dagsordenspunkt 2

10-15

Dagsordenspunkt 3

16-24

Dagsordenspunkt 4

25-27

Dagsordenspunkt 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28-36

Dagsordenspunkt 6

Forslag til Rådets rammeafgørelse om

overførsel af retsforfølgning i straffesager

- politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Forslag til Rådets rammeafgørelse om

forebyggelse af og bekæmpelse af men-

neskehandel og beskyttelse af ofrene her-

for og om ophævelse af rammeafgørelse

2002/629/RIA

- politisk enighed

KOM(2009)0136

37-51

Dagsordenspunkt 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: SIS II: Statusorientering

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

23. ok-

tober 2009

at få forelagt en statusrapport om arbejdet med SIS II til ori-

entering. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning. Sagen om status

for SIS II har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de

øvrige medlemsstaters holdninger til statusrapporten. Fra dansk side ag-

ter man at tage statusorienteringen til efterretning.

Baggrund

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.

januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan man

fremover kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttet

at fortsætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rådet fastholdt dog mu-

ligheden for i stedet for SIS II at udvikle et mindre avanceret system (SIS

1+RE), hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæle for udviklin-

gen af SIS II ikke nås.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. september 2009

fremlagde Kommissionen en kort rapport om visse spørgsmål vedrørende

SIS II (om status for tilrettelæggelsen af første milepælstest). Kommissi-

onen ventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. oktober

2009 at fremlægge en samlet statusrapport for arbejdet med SIS II.

Indhold

Rådet ventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

23. oktober

2009

at få forelagt en statusrapport for arbejdet med SIS II til orientering.

Statusrapporten foreligger endnu ikke, men forventes at indeholde en be-

skrivelse af, hvordan arbejdet med første milepæl skrider frem. En række

medlemslande har meldt sig til at deltage i den første milepælstest, og

planen for disse test er ved at blive færdiggjort. De tidsmæssige og tekni-

ske aspekter for testforløbet kendes ikke på nuværende tidspunkt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er

fortsat

forventningen, at overgangen til SIS II kan ske i 4. kvartal

af 2011.

Gældende dansk ret

Sagen om status for SIS II giver ikke anledning til at redegøre for gæl-

dende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen om status for SIS II har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for spørgsmålet om status

for SIS II.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til statusorienteringen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tage statusrapporten til efterret-

ning.

Europa-Parlamentet

Spørgsmålet om status for SIS II har ikke været forelagt Europa-

Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen om SIS II har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for

politimæssigt og retligt samarbejde den

5. oktober 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen om SIS II har ved flere lejligheder været forelagt for Folketinget

Europaudvalg og Retsudvalg til orientering, senest forud for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009.

Et samlenotat om sagen blev oversendt til Europaudvalget og Retsudval-

get forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. september

2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Forslag til Rådets rammeafgørelse om akkredi-

tering af leverandører af kriminaltekniske ydelser, der udfører labo-

ratorieaktiviteter

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. ok-

tober 2009 at få forelagt et forslag til rammeafgørelse om akkreditering

af leverandører af kriminaltekniske ydelser med henblik på politisk enig-

hed. Forslaget har til formål at sikre, at resultaterne af laboratorieaktivite-

ter, der er udført af akkrediterede leverandører i en medlemsstat, aner-

kendes som lige så pålidelige som resultaterne af akkrediterede laborato-

rieaktiviteter i alle andre medlemsstater. Forslaget vurderes ikke at være i

strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes ikke at have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser eller at have statsfinansielle konsekvenser af

betydning. Forslaget er fremlagt af Sverige og Spanien. Der ses ikke at

foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters hold-

ning til forslaget. Fra dansk side agter man at tilslutte sig politisk enighed

om forslaget.

Baggrund

EU har sat sig som målsætning at opretholde og udvikle er område med

frihed, sikkerhed og retfærdighed. Udveksling af oplysninger og efterret-

ninger om kriminalitet og kriminelle aktiviteter er afgørende for, at det

kan lykkes de retshåndhævende myndigheder at forebygge, afsløre og

efterforske kriminalitet og kriminelle aktiviteter. Den intensiverede ud-

veksling af oplysninger i forbindelse med kriminalteknisk bevismateriale

og den øgede anvendelse af bevismateriale fra andre medlemsstater øger

behovet for at sikre en høj fælles standard for kvaliteten af de udvekslede

resultater, herunder særligt fingeraftryk og dna-profiler.

I henhold til artikel 7, stk. 4, i Rådets afgørelse 2008/616/RIA af 23. juni

2008 (”Prüm II”) om gennemførelse af afgørelse 2008/615/RIA om in-

tensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæm-

pelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (”Prüm”), træf-

fer medlemsstaterne de fornødne foranstaltninger til at sikre integriteten

af de dna-profiler, der er stillet til rådighed for eller fremsendt til de an-

dre medlemsstater med henblik på sammenligning. Medlemsstaterne skal

endvidere sikre, at disse foranstaltninger overholder internationale stan-

darder som f.eks. DS/EN-ISO/IEC 17025.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På den baggrund har Sverige og Spanien fremlagt et forslag til rammeaf-

gørelse om akkreditering af leverandører af kriminaltekniske ydelser, der

udfører laboratorieaktiviteter.

Indhold

2.1. Generelt

Forslaget til rammeafgørelse er fremlagt under henvisning til TEU artikel

30, stk. 1, litra a og c, artikel 31, stk. 1, litra a, og artikel 34, stk. 2, litra

b. Det følger bl.a. af artikel 30, stk. 1, litra a, at fælles handling vedrø-

rende politisamarbejde omfatter operativt samarbejde mellem de kompe-

tente myndigheder om forebyggelse, afsløring og efterforskning af kri-

minelle handlinger. Efter artikel 30, stk. 1, litra c, omfatter fælles hand-

ling tillige samarbejde vedrørende kriminalteknisk forskning. Det følger

af artikel 31, at fælles handling vedrørende retligt samarbejde i kriminal-

sager bl.a. omfatter sikring af forenelighed mellem medlemsstaternes

gældende regler, i det omfang det er nødvendigt for at forbedre samar-

bejdet. Det følger af artikel 34, stk. 2, litra b, at Rådet kan vedtage ram-

meafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og ad-

ministrative bestemmelser.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Hver medlemsstat skal efter forslaget sikre, at resultaterne af akkredite-

rede laboratorieaktiviteter fra andre medlemsstater anerkendes som lige

så pålidelige som resultaterne af indenlandske akkrediterede laboratorie-

aktiviteter.

På den baggrund lægger forslaget op til, at medlemsstaterne skal sikre, at

laboratorieaktiviteter, der er omfattet af rammeafgørelsen (jf. straks ne-

denfor), er akkrediteret efter den internationale standard DS/EN-ISO/IEC

17025 om generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kom-

petence. Akkrediteringen skal foretages af et nationalt akkrediteringsor-

gan, som har statslig bemyndigelse til at foretage akkreditering.

Forslaget finder anvendelse på dna-profiler og fingeraftryksoplysninger.

Ved laboratorieaktivitet forstås enhver foranstaltning, der træffes i et la-

boratorium (eller et andet sted, der rutinemæssigt anvendes til sådant ar-

bejde) i forbindelse med lokalisering, indsamling, udvikling, analyse og

fortolkning af kriminalteknisk bevismateriale med henblik på at afgive

ekspertudtalelser eller udveksle kriminalteknisk bevismateriale.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelserne om dna-profiler og fingeraftryk skal være gennemført

inden 2 år henholdsvis 3 år efter datoen for afgørelsens ikrafttræden.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til rammeafgørelse vurderes ikke at have lovgivningsmæssige

konsekvenser eller statsfinansielle konsekvenser af betydning. Det be-

mærkes i den forbindelse, at omkostningerne forbundet med akkredite-

ring af KriminalTeknisk Center i Rigspolitiet forventes at kunne afholdes

inden for den eksisterende bevillingsmæssige ramme.

Høring

Forslaget har med høringsfrist til den 7. september 2009 været i høring

hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dom-

merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspo-

litiet, Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Landsforeningen af

beskikkede advokater, Amnesty International, Institut for Menneskeret-

tigheder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, Venstre

Landsret, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Direktoratet

for Kriminalforsorgen, Advokatrådet og Institut for Menneskerettigheder.

Østre Landsret, Venstre Landsret, Domstolsstyrelsen, Rigsadvoka-

ten, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Advokatrådet

Institut

for Menneskerettigheder

har ikke bemærkninger til forslaget.

Rigspolitiet

bemærker, at det fremgår af grundnotatets punkt 8, at Kri-

minalTeknisk Center i Rigspolitiet arbejder hen imod at blive akkredite-

ret for så vidt angår fingeraftryk. Rigspolitiet oplyser supplerende, at

KriminalTeknisk Center på nuværende tidspunkt har påbegyndt en pro-

ces vedrørende akkreditering af området for håndskriftsundersøgelse. Det

er samtidig Rigspolitiets vurdering, at en akkrediteringsproces vedrøren-

de fingeraftryk indebærer ikke ubetydelige økonomiske omkostninger,

der imidlertid ikke på nuværende tidspunkt kan opgøres nærmere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærheds-

princippet, da formålet med forslaget er at lette det retlige samarbejde i

straffesager, der har tilknytning til flere medlemsstater.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget.

Europa-Parlamentet

Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke

har afgivet udtalelse.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 5. oktober 2009.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget blev sammen med et grundnotat oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg og Retsudvalg henholdsvis den 7. og 10. august 2009.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for udvalgene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Forslag til Rådets afgørelse om oprettelse af et

europæisk kriminalpræventivt net (EUCPN) og om ophævelse af af-

gørelse 2001/427/RIA

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. ok-

tober 2009 at få forelagt et forslag til rådsafgørelse om oprettelse af et

europæisk kriminalpræventivt net (EUCPN) med henblik på politisk

enighed.

Formålet med forslaget er at øge Det Europæiske Kriminalpræ-

ventive Nets kapacitet og forbedre nettets evne til at opfylde sine mål-

sætninger, herunder navnlig at identificere, evaluere, udveksle og formid-

le bedste praksis og oplysninger om kriminalitetsforebyggelse, at bidrage

til udvikling på det kriminalpræventive område samt at samarbejde med

tredjelande og relevante organisationer. Forslaget vurderes ikke at være i

strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes ikke at have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser eller væsentlige statsfinansielle konsekven-

ser. Forslaget er fremsat af Belgien, Finland, Frankrig, Nederlandene,

Slovakiet, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Un-

garn. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til forslaget.

Fra dansk side agter man at til-

slutte sig politisk enighed om forslaget.

Baggrund

Det Europæiske Kriminalpræventive Net (EUCPN) blev oprettet ved

rådsafgørelse 2001/427/RIA af 28. maj 2001, som omhandler EUCPN’s

struktur, kompetence, mål og forvaltning mv.

Nettet består af nationale kontaktpunkter, herunder én national repræsen-

tant for hver medlemsstat. Nettet skal bidrage til at udvikle de forskellige

aspekter af kriminalitetsforebyggelse på EU-niveau og støtte kriminal-

præventive aktiviteter på lokalt og nationalt niveau, idet nettets opgaver

bl.a. er at identificere, indsamle, evaluere og udveksle oplysninger, erfa-

ringer og bedste praksis om kriminalitetsforebyggelse, og at bidrage til

lokal, national og europæisk udvikling på det kriminalpræventive områ-

de.

EUCPN’s funktion blev evalueret ved en omfattende ekstern gennem-

gang af nettet i 2008. Ifølge evalueringsrapporten havde nettet opnået

visse gode resultater, men havde langt fra nået sit potentiale. Rapporten

konkluderede, at mangler på det organisatoriske plan, herunder ressour-

cemangel, udgjorde nettets centrale problem. EUCPN's bestyrelse god-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kendte enstemmigt evalueringsrapportens resultater og har efterfølgende

tilsluttet sig anbefalingerne fra en arbejdsgruppe nedsat af bestyrelsen til

at gennemgå evalueringsrapporten.

På baggrund heraf har Belgien, Finland, Frankrig, Nederlandene, Slova-

kiet, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Ungarn

fremsat et forslag til rådsafgørelse om oprettelse af et europæisk krimi-

nalpræventivt net (EUCPN) og om ophævelse af afgørelse

2001/427/RIA.

Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

23. ok-

tober 2009

at få forelagt forslaget med henblik på politisk enighed.

Indhold

2.1. Generelt

Forslaget er fremsat under henvisning til TEU artikel 30, stk. 1, om poli-

tisamarbejde, artikel 31 om retligt samarbejde i kriminalsager, og artikel

34, stk. 2, litra c, hvorefter Rådet kan vedtage afgørelser med henblik på

at bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger på initiativ af en med-

lemsstat eller Kommissionen.

Formålet med forslaget er at ophæve den eksisterende rådsafgørelse om

EUCPN og skabe et nyt retsgrundlag, som tager hensyn til anbefalinger-

ne fra EUCPN's bestyrelse. Forslaget bygger på den gældende rådsafgø-

relse, men indeholder en række organisatoriske ændringer af nettet, her-

under navnlig 1) revidering og præcisering af nettets opgaver og de for-

skellige aktørers roller og ansvar, 2) styrkelse af nettets sekretariat og 3)

forskellige andre ændringer.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Revidering og præcisering af roller og ansvar

Forslaget udvider eller ændrer ikke i væsentligt omfang EUCPN’s man-

dat. Nettets primære formål vil således fortsat være at bidrage til at ud-

vikle de forskellige aspekter af kriminalitetsforebyggelse på EU-niveau

og samtidig støtte kriminalpræventive aktiviteter på nationalt og lokalt

niveau. Endvidere forbliver nettets opgaver og midlerne til at fuldføre

disse i det væsentligste uændrede.

Med forslaget skabes en mere fast struktur for nettet, der fremover vil

komme til at bestå af en bestyrelse, et forretningsudvalg, et sekretariat og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nationale kontaktpunkter. Bestyrelsen udgøres af de nationale repræsen-

tanter. Forretningsudvalget skal efter forslaget ledes af formanden for

bestyrelsen og bestå af indtil seks yderligere bestyrelsesmedlemmer samt

en repræsentant udpeget af Kommissionen.

Bestyrelsen vil bl.a. få ansvar for at vedtage nettets strategi og årsrappor-

ten, at gennemføre nettets arbejdsprogram og i øvrigt at sikre, at nettets

aktiviteter bidrager til at forebygge kriminalitet såvel i EU som på natio-

nalt og lokalt niveau.

Bestyrelsen skal endvidere træffe afgørelse om den

praktiske tilrettelæggelse af sekretariatsfunktionerne samt udarbejde og

vedtage en finansforordning vedrørende netværket.

Efter forslaget skal formanden fremover udnævnes af og blandt de natio-

nale repræsentanter. Nettet vil i sin forretningsorden kunne gå bort fra

den gældende ordning, hvorefter formandskabet følger formandskabet for

Rådet.

2.2.2. Styrkelse af nettets sekretariat

Forslaget lægger op til, at sekretariatets rolle udvides til at omfatte en

administrativ funktion og en kriminologisk analysefunktion. Sekretariatet

skal endvidere udvikle og vedligeholde EUCPN's internetside.

Efter for-

slaget skal sekretariatets opgaver, organisering og ressourcer samt ad-

ministrative ordninger for samarbejde med andre enheder fastsættes

(med enstemmighed) af bestyrelsen i forretningsordenen.

2.2.3. Øvrige ændringer

Med forslaget lægges større vægt på at udvikle forbindelserne med enhe-

der, der har kompetence inden for kriminalitetsforebyggelse i medlems-

staterne eller i tredjelande.

Forslagets lægger desuden op til, at bestyrelsesmøderne fortsat skal af-

holdes mindst én gang hvert halve år.

Herudover indeholder forslaget en bestemmelse om, at

Kommissionen

(på et endnu ikke fastsat tidspunkt) skal forelægge en evalueringsrapport

for Rådet om nettets aktiviteter med særlig fokus på effektiviteten af net-

tets og dets sekretariats arbejde under hensyntagen til samspillet mellem

nettet og andre relevante interessenter.

Forslaget lægger endvidere op til, at medlemsstaterne (ikke Fællesska-

bet) skal stå for finansieringen af nettet og dets aktiviteter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig indeholder forslaget

bestemmelser om ikrafttræden mv.

Gældende dansk ret

Rådsafgørelsen fra 2001 indebar for Danmarks vedkommende navnlig, at

der skulle udpeges tre nationale kontaktpunkter og en national repræsen-

tant. Rådsafgørelsen kunne i øvrigt vedtages uden behov for ændringer af

dansk lovgivning.

Danmarks nationale repræsentant er sekretariatschefen for Det Kriminal-

præventive Råd. Der er herudover udpeget yderligere kontaktpunkter ved

henholdsvis Rigspolitiet, Københavns Universitet og i Justitsministeriets

departement.

Forslaget giver ikke i øvrigt anledning til at redegøre for dansk lovgiv-

ning.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Den

foreslåede model for den fremtidige finansiering af EUCPN vurderes at

kunne få mindre statsfinansielle konsekvenser. Eventuelle merudgifter for

Danmark forventes imidlertid at kunne afholdes inden for den eksiste-

rende bevillingsmæssige ramme.

Høring

Forslaget

har med høringsfrist til den 15. september 2009 været

i høring

hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Datatil-

synet, Det Kriminalpræventive Råd, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Po-

litiforbundet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater,

Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk

Forening, Retssikkerhedsfonden, Rådet for Socialt Udsatte og SSP-

samrådet.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, Rigsad-

vokaten, Rigspolitiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Datatilsynet,

Institut for Menneskerettigheder og SSP-samrådet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Østre Landsret, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Direktoratet for Kriminal-

forsorgen, Datatilsynet

Institut for Menneskerettigheder

har ikke

bemærkninger til forslaget.

SSP-samrådet

ser meget positivt på Danmarks deltagelse i EUCPN og

finder det væsentligt, at der indsamles og deles erfaringer og evaluerin-

ger på det forebyggende område. De danske deltagere i netværket bør

have en god forskningsmæssig baggrund og erfaringer fra praksis i kri-

minalpræventivt arbejde. SSP-samrådet stiller sig på den baggrund ger-

ne til rådighed til støtte for den danske repræsentant i netværket.

Nærhedsprincippet

Regeringens vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nærhedsprin-

cippet, da formålet med forslaget navnlig er at oprette et net, der skal

forbedre udvekslingen af oplysninger og bedste praksis på europæisk

plan, fremme fælles forskningsaktiviteter inden for kriminalitetsforebyg-

gelse og bidrage til den europæiske udvikling på området.

Andre landes kendte holdninger

Forslaget er fremsat af Belgien, Finland, Frankrig, Nederlandene, Slova-

kiet, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Ungarn.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget.

Europa-Parlamentet

Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke

har afgivet udtalelse.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

5. oktober 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget blev sammen med et grundnotat oversendt henholdsvis til Fol-

ketingets Europaudvalg og Retsudvalget den 2. september 2009.

Et samlenotat om sagen blev oversendt til Europaudvalget og Retsudval-

get forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. september

2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Forslag til Rådets rammeafgørelse om retten til

tolke- og oversætterbistand i straffesager samt Rådets og medlems-

staternes resolution i tilknytning hertil

Nyt notat.

KOM(2009)0338.

Resumé

Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. ok-

tober 2009 at få forelagt et forslag til rammeafgørelse om retten til tolke-

og oversætterbistand i straffesager samt et forslag til en resolution om

samme emne med henblik på politisk enighed. Forslaget til rammeafgø-

relse har til formål at opstille mindstestandarder vedrørende retten til tol-

ke- og oversætterbistand i straffesager. Forslaget indeholder bl.a. regler

om retten til tolkning og til oversættelse af væsentlige dokumenter, med-

lemsstaternes afholdelse af omkostninger til tolkning og oversættelse

samt om tolkningens og oversættelsens kvalitet. Forslaget til resolution

indeholder overordnede retningslinjer, der skal lette gennemførelsen af

rammeafgørelsen. Forslagene vurderes ikke at være i strid med nærheds-

princippet. Forslagene vurderes at have visse lovgivningsmæssige og

statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilken-

degivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslagene. Fra

dansk side agter man at tilslutte sig politisk enighed om forslagene, idet

man samtidig vil opretholde et parlamentarisk forbehold.

Baggrund

Princippet om gensidig anerkendelse udgør hjørnestenen i samarbejdet

mellem EU-medlemsstaterne inden for det strafferetlige område. I pro-

grammet fra 2000 for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af

princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager fastslås,

at ”gensidig anerkendelse ikke kun skal gøre det muligt at styrke samar-

bejdet mellem medlemsstaterne, men også beskyttelsen af personers ret-

tigheder.” Det anføres i programmet, at den gensidige anerkendelse bl.a.

hænger sammen med definitioner af fælles mindstestandarder for så vidt

angår mistænktes rettigheder.

På den baggrund har Kommissionen fremlagt et forslag til rammeafgø-

relse om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager, der fastsætter

fælles mindstestandarder på området. Formandskabet har i tilknytning

hertil fremlagt et forslag til en resolution om retten til tolke- og oversæt-

terbistand i straffesager.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

2.1. Generelt om forslaget til rammeafgørelse

Forslaget til rammeafgørelse er fremsat under henvisning til TEU artikel

31, stk. 1, litra c, der vedrører sikring af forenelighed mellem medlems-

staternes gældende regler med henblik på at forbedre det retlige samar-

bejde i straffesager. Forslaget tager sigte på at opstille mindstestandarder

med hensyn til retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager i EU,

og bygger på Den Europæiske Menneskeretskonvention (EMRK) og Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis.

Forslaget indeholder bestemmelser om retten til tolkning og til oversæt-

telse af væsentlige dokumenter, medlemsstaternes afholdelse af omkost-

ningerne til tolkning og oversættelse, tolkningens og oversættelsens kva-

litet, uddannelse af retspersonale samt en klausul om at forhindre forrin-

gelser af eksisterende (nationale) rettigheder på området.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Forslaget til rammeafgørelse tager sigte på to grupper af personer: dels

personer, der underrettes om, at de er mistænkt eller tiltalt for at have be-

gået en strafbar handling; dels personer, hvis sag har tilknytning til fuld-

byrdelse af en europæisk arrestordre (udleveringssager).

Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der tilbydes tolkning til en

mistænkt eller tiltalt person (henholdsvis en person, der er impliceret i en

sag om udlevering på grundlag af en europæisk arrestordre), som ikke

forstår det sprog, der anvendes. Tolkebistand skal ydes i kontakten med

sagens efterforsknings- og retsmyndigheder (politi og domstole mv.).

Tolkebistanden skal i den forbindelse også omfatte samtaler mellem den

mistænkte og dennes advokat, i det omfang tolkningen er nødvendig for

at sikre vedkommende en retfærdig rettergang. Retten til tolkning gælder

også i forhold til personer med hørelidelser.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at en mistænkt eller tiltalt

person (henholdsvis en person, der er impliceret i en sag om udlevering

på grundlag af en europæisk arrestordre), som ikke forstår det sprog, der

anvendes, tilbydes oversættelse af alle væsentlige dokumenter. Efter for-

slaget omfatter ”væsentlige dokumenter” kendelser om varetægtsfængs-

ling og frihedsberøvelse, anklageskrifter, domme og arrestordrer. Over-

sættelse skal ske til vedkommendes modersmål eller til et andet sprog,

som vedkommende forstår. Der er mulighed for alene at oversætte de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

væsentligste dele af dokumenterne. Den mistænkte mv. kan anmode om

oversættelse af yderligere dokumenter, der er af betydning for vedkom-

mendes mulighed for at forsvare sig selv.

Efter forslaget kan der i stedet for skriftlig oversættelse efter omstændig-

hederne ske mundtlig oversættelse, under forudsætning af at den mis-

tænkte mv. fortsat sikres en retfærdig rettergang.

Medlemsstaterne skal i forbindelse med behandlingen af straffesagen sik-

re sig, om den mistænkte forstår og taler det sprog, der anvendes i sagen.

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at der er i forbindelse med en af-

gørelse om afslag på tolkebistand og på oversættelse af væsentlige do-

kumenter er mulighed for at klage over afslaget f.eks. som led i en anke-

sag.

Det fremgår af forslaget, at medlemsstaterne (ikke den mistænkte) afhol-

der alle omkostninger til tolkning og oversættelse, der følger af anven-

delsen af rettighederne i henhold til forslaget. Medlemsstaterne skal end-

videre sikre, at tolkning og oversættelse har en sådan kvalitet, at ved-

kommende fuldt ud er i stand til at udøve sine rettigheder.

Forslaget fastslår, at rammeafgørelsen ikke kan fortolkes som en be-

grænsning eller fravigelse af nogen af de rettigheder eller proceduremæs-

sige garantier, som sikres i henhold til EMRK, andre relevante internati-

onale regler eller til lovgivningen i medlemsstaterne, og som yder et hø-

jere beskyttelsesniveau.

Herudover indeholder forslaget bestemmelser om gennemførelse og

ikrafttræden mv.

2.3. Forslaget til resolution

I tilknytning til forslaget til rammeafgørelse har formandskabet fremlagt

forslag til en resolution om retten til tolke- og oversætterbistand i straffe-

sager. Formålet med resolutionen er at fastsætte overordnede retningslin-

jer, der skal lette gennemførelsen af rammeafgørelsen og sikre en egnet

og effektiv brug af tolke- og oversætterbistand i straffesager.

Efter resolutionen opfordres medlemsstaterne bl.a. til at inddrage tolke

og oversættere i forbindelse med gennemførelsen, at arbejde for og sikre,

at tolke og oversættere har de bedste kvalifikationer og er uddannede, at

støtte undervisningstiltag for dommere, advokater og andet relevant rets-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

personale for at sikre mistænktes evne til at forstå retssagen og at sikre, at

der eksisterer registre med tolke.

Gældende dansk ret

3.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) med tilhøren-

de protokoller er gjort til en del af dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april

1992 med senere ændringer.

Det følger af EMRK artikel 5, stk. 2, at enhver, der anholdes, snarest mu-

ligt og på et sprog, som han eller hun forstår, skal underrettes om grun-

dene til anholdelsen og om enhver sigtelse mod vedkommende.

Det følger endvidere af EMRK artikel 6, stk. 3, litra a, at enhver, der er

anklaget for en lovovertrædelse, snarest muligt skal have en udførlig un-

derretning om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst mod

ham eller hende, på et sprog, som vedkommende forstår. Bestemmelsen

indebærer, at myndighederne efter omstændighederne er forpligtet til at

oversætte anklageskrift, tilsigelser mv.

Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra e, at enhver, der er

anklaget for en lovovertrædelse, har ret til at få vederlagsfri bistand af en

tolk, hvis han eller hun ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i

retten. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksis

fastslået, at retten til tolkebistand ikke er begrænset til tolkning under

selve hovedforhandlingen, men omfatter tolkebistand generelt i forbin-

delse med straffesagens behandling. Domstolen har således udtalt, at ret-

ten til tolkebistand omfatter alle dokumenter eller forklaringer i en rets-

sag, som det er nødvendigt for den tiltalte at forstå for at kunne få en ret-

færdig rettergang.

For så vidt angår tolkningens kvalitet har Menneskerettighedsdomstolen

fastslået, at den myndighed, der antager tolken, har pligt til at sørge for,

at kvaliteten er tilfredsstillende. Tolkningen skal desuden være ”veder-

lagsfri”, hvilket ifølge Domstolens praksis betyder, at den tiltalte ikke må

pålægges at betale vederlag som betingelse for at få stillet tolkebistand til

rådighed. Den tiltalte må heller ikke efterfølgende pålægges at afholde

udgifter til tolkebistand, selv om den tiltalte findes skyldig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2. Retsplejeloven

Efter retsplejelovens § 752 skal en sigtet inden politiets afhøring udtryk-

keligt gøres bekendt med sigtelsen. Det fremgår endvidere af § 758, stk.

2, at politiet snarest muligt skal gøre den anholdte bekendt med sigtelsen

og tidspunktet for anholdelsen. I overensstemmelse med EMRK artikel 5

og 6 (jf. ovenfor) skal de nævnte oplysninger gives på et sprog, som sig-

tede/den anholdte kan forstå.

Retsplejelovens § 149 indeholder nærmere regler om tolkning og over-

sættelse i retssager.

Det fremgår af retsplejelovens § 149, stk. 1, at retssproget er dansk, og at

afhøring af personer, der ikke forstår dansk, så vidt muligt skal ske ved

hjælp af en translatør. Hvis retten finder, at retten har fornødent kendskab

til det fremmede sprog, kan tilkaldelse af tolk dog undlades i straffesager

uden for hovedforhandling for landsret.

Endvidere fremgår det af retsplejelovens § 149, stk. 5, at forhandling

med og afhøring af døve og svært hørehæmmede så vidt muligt skal fo-

regå ved hjælp af en uddannet tolk. Det samme gælder efter begæring for

så vidt angår forhandling med og afhøring af øvrige hørehæmmede og

døvblevne. For så vidt angår stumme kan afhøring eller forhandling fore-

gå ved skriftlige spørgsmål og svar eller efter begæring så vidt muligt

ved hjælp af en tolk. Den døve, hørehæmmede, døvblevne eller stumme

har endvidere adgang til at lade sig bistå af en døvekonsulent, tunghøre-

konsulent eller lignende under retsmøder.

Retsplejelovens § 149 indeholder herudover bestemmelser om oversæt-

telse til dansk af dokumenter affattet på et fremmed sprog (stk. 2), be-

stemmelser om oversættelse af dokumenter mellem dansk og de øvrige

nordiske sprog (stk. 3), bestemmelser om afholdelse af udgifter til tolk-

ning (stk. 4), og bestemmelser om tolkes og tegnsprogkyndiges inhabili-

tet (stk. 6).

For så vidt angår betaling for tolkning fremgår det af retsplejelovens

§ 149, stk. 4, at statskassen afholder udgifter til tolkning i sager, hvori en

statsborger i et andet nordisk land er part. Det samme gælder udgifter til

oversættelse af dokumenter mellem dansk og de øvrige nordiske sprog.

Retten kan i øvrigt bestemme, at udgifterne skal godtgøres af parterne i

overensstemmelse med retsplejelovens almindelige regler om sagsom-

kostninger (kapitel 30). Ved cirkulære nr. 104 af 7. juli 1989 har Justits-

ministeriet imidlertid generelt fastlagt, at udgifter til tolkning i straffesa-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ger afholdes af statskassen. Dette gælder også udgifter til tolkning for

døve, hørehæmmede, døvblevne og stumme i sager, der behandles af ret-

ten, jf. Justitsministeriets cirkulære nr. 124 af 26. juni 1990.

I tilknytning til retsplejelovens § 149, stk. 5, har Justitsministeriet udstedt

cirkulæreskrivelse nr. 9658 af 14. oktober 2005 om forhandling med og

afhøring af døve, hørehæmmede, døvblevne og stumme. Cirkulæreskri-

velsen fastslår under henvisning til bemærkningerne til retsplejelovens

§ 149, stk. 5, at det kun meget sjældent vil kunne forekomme, at en afhø-

ring af en døv, døvbleven eller hørehæmmet må gennemføres uden tol-

kebistand. Endvidere indskærpes den døves, døvblevnes, hørehæmmedes

eller stummes adgang til under forhandlinger og afhøringer at lade sig

bistå af en bisidder, så eventuelle misforståelser undgås. Det forudsættes,

at de berørte myndigheder vejleder den døve, døvblevne, hørehæmmede

eller stumme om denne adgang og – i de tilfælde hvor tolkebistand ikke

er obligatorisk – om adgangen til at begære bistand af en uddannet tolk.

3.3. Udleveringsloven mv.

Det følger af artikel 11, stk. 2, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af

13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for

overgivelse mellem medlemsstaterne, at en eftersøgt, der anholdes med

henblik på fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, har ret til at lade sig

bistå af en advokat og af en tolk i overensstemmelse med den nationale

lovgivning i den fuldbyrdende medlemsstat.

Udleveringsloven indeholder ikke specifikke regler om tolkebistand, men

det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at der altid vil

blive anvendt tolk, hvis den person, der søges udleveret, ikke forstår eller

taler dansk. Der kan herved henvises til Justitsministeriets vejledning af

19. december 2003 om behandlingen af anmodninger om udlevering af

lovovertrædere på grundlag af en europæisk arrestordre og til cirkulære-

skrivelse nr. 12154 af 12. juni 2001 til politi og anklagemyndighed, der

vedrører anholdtes rettigheder, herunder bl.a. anholdtes adgang til at

modtage tolkebistand.

3.4. Rigspolitiets rekrutterings- og administrationsordning for tolke

For så vidt angår kvaliteten af tolkningen i forbindelse med straffesager

fremgår det af Rigspolitiets kundgørelse I, nr. 11 om en samlet rekrutte-

rings- og administrationsordning for tolke, at politiet så vidt muligt skal

anvende uddannede tolke frem for ikke-uddannede. Kundgørelsen inde-

holder i øvrigt bl.a. retningslinjer for politiets tolkefortegnelse, behand-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ling af klager over tolke, politiets samarbejde og omgang med tolke samt

tolkes opgaver.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Med forslaget til rammeafgørelse sker der en tydeliggørelse af den ret til

tolkning og oversættelse, der allerede følger af EMRK og af retspraksis

fra Menneskerettighedsdomstolen. Konventionen er gjort til en del af

dansk ret ved lov nr. 285 af 24. april 1992 med senere ændringer, og for-

slaget vil således i vidt omfang kunne gennemføres uden (yderligere)

lovændringer.

Forslaget vurderes imidlertid at nødvendiggøre visse lovændringer og

eventuel tilpasning af administrative regler med henblik på i højere grad

at lovfæste retten til tolkning og oversættelse. Forslaget indeholder såle-

des bl.a. regler om tolke- og oversætterbistand, der efter en foreløbig

vurdering ikke kan udelukkes at gå videre end de forpligtelser, der følger

af EMRK. Det gælder bl.a. retten til tolkning under nødvendige møder

mellem en mistænkt og dennes advokat. Det gælder endvidere kravet om,

at medlemsstaterne skal sikre, at en mistænkt, som ikke forstår det sprog,

der anvendes, tilbydes skriftlig oversættelse af væsentlige dokumenter.

Forslaget til resolution om retten til tolke- og oversætterbistand i straffe-

sager har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til rammeafgørelse vurderes at have visse statsfinansielle kon-

sekvenser, der imidlertid forventes at kunne afholdes inden for den eksi-

sterende bevillingsmæssige ramme.

Forslaget til resolution har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Forslaget til rammeafgørelse er sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dom-

merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspo-

litiet, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Direktoratet

for Kriminalforsorgen, Politiforbundet, Advokatrådet, Danske Advoka-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ter, Landsforeningen af beskikkede advokater, Amnesty International,

Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssikker-

hedsfonden.

Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til den 14. oktober 2009.

Forslaget til Rådets og medlemsstaternes resolution om retten til tolke-

og oversætterbistand i straffesager har ikke været i høring.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at formålet med forsla-

get til rammeafgørelse er at opbygge gensidig tillid medlemsstaterne

imellem, og det derfor er vigtigt at blive enig om fælles mindstestandar-

der, der finder anvendelse i hele EU. En rammeafgørelse om tilnærmelse

af medlemsstaternes materielle proceduremæssige regler vedrørende

tolkning og oversættelse i straffesager er således nødvendig, fordi formå-

let ikke i tilstrækkelig grad kan opnås af medlemsstaterne alene.

Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærheds-

princippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissionens

betragtninger. Det er endvidere regeringens vurdering, at forslaget til re-

solution om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager ikke er i

strid med nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslagene.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side finder man på nuværende tidspunkt – hvor den igangsatte

høring ikke er afsluttet – ikke at burde tage endelig stilling til forslagene.

Man er dog umiddelbart positivt indstillet over for forslagene.

Europa-Parlamentet

Forslaget til rammeafgørelse er forelagt for Europa-Parlamentet, der

imidlertid endnu ikke har afgivet udtalelse.

Forslaget til resolution er ikke forelagt for Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 5. oktober 2009.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget til rammeafgørelse blev sammen med et grundnotat oversendt

til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 30. september 2009.

Forslaget til resolution om retten til tolke- og oversætterbistand i straffe-

sager har ikke tidligere været forelagt for udvalgene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Forslag til Rådets resolution om en køreplan for

arbejdet med at styrke mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige

rettigheder i straffesager

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Rådet forventes på rådsmødet (retlig og indre anliggender) den 23. okto-

ber 2009 at få forelagt et forslag til resolution om en køreplan for arbej-

det med at styrke mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder

i straffesager. Køreplanen indeholder forslag til fremtidige indsatsområ-

der, der knytter sig til fundamentale proceduremæssige rettigheder, og

opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag vedrørende de foreslåe-

de indsatsområder. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærheds-

princippet. Forslaget har endvidere ikke i sig selv lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige

tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.

Forslaget har ikke været i høring. Fra dansk side agter man at tilslutte sig

vedtagelsen af forslaget.

Baggrund

EU har skabt et område, hvor borgerne har mulighed for frit at bevæge

sig over medlemsstaternes grænser og for at bosætte sig, uddanne sig el-

ler arbejde i en medlemsstat efter eget ønske. Denne frihed til fri bevæge-

lighed har imidlertid bl.a. haft den konsekvens, at flere borgere bliver

involveret i straffesager i en anden medlemsstat end deres egen. I forbin-

delse hermed er de proceduremæssige rettigheder for en mistænkt eller

tiltalt person særlig vigtige for at sikre retten til en fair rettergang.

På den baggrund har formandskabet fremsat forslag til en resolution, der

indeholder en nærmere køreplan for det videre arbejde med at styrke de

straffeprocessuelle rettigheder for mistænkte og tiltalte personer.

Indhold

Forslaget til resolution indeholder en køreplan, der består af en ikke-

udtømmende liste med seks foranstaltninger (A-F), der skal sikre en ræk-

ke straffeprocessuelle (mindste-)rettigheder for personer, som er mis-

tænkt eller tiltalt i en straffesag. Forslaget indeholder en opfordring til

Kommissionen om at fremsætte forslag inden for følgende områder:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(A) Retten til oversættelse og tolkning; det bør sikres, at en mistænkt el-

ler tiltalt, der ikke taler eller forstår det sprog, som anvendes under straf-

fesagen, tilbydes en tolk og oversættelse af væsentlige dokumenter.

Kommissionen har i tilknytning hertil (allerede) fremsat et forslag til

rammeafgørelse om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager.

(B) Retten til information om rettigheder og om anklagen; det bør sikres,

at en mistænkt eller tiltalt mundtligt eller skriftligt informeres om sine

rettigheder og anklagen.

tidligt som muligt i sagens forløb tilbydes effektiv advokatbistand.

(D) Retten til at kommunikere med familie mv.; det bør sikres, at en mis-

tænkt eller tiltalt informeres om retten til at tage kontakt til mindst én

person, f.eks. familie eller arbejdsgiver, for at oplyse om tilbageholdelsen

eller fængslingen, og om retten til at informere de konsulære myndighe-

der herom.

(E) Særlig beskyttelse af svage/udsatte personer; det bør sikres, at der

udvises særligt hensyn over for en mistænkt eller tiltalt, hvis vedkom-

mende er mindreårig eller mentalt/fysisk handicappet mv.

(F) En grønbog om varetægtsfængsling; der bør foretages en nærmere

undersøgelse af, hvilke tiltag der kan iværksættes for at sikre en mere

ensartet brug af varetægtsfængsling.

Gældende dansk ret

Tiltagene knytter sig til en lang række forskellige regler inden for straffe-

retsplejens område. Det er imidlertid forudsat, at tiltagene først skal ud-

møntes i eventuelle konkrete forslag fra Kommissionens side på et senere

tidspunkt. Resolutionen indeholder således ikke retligt bindende tiltag,

der skal gennemføres i dansk ret, og giver på den baggrund ikke anled-

ning til nærmere at beskrive gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Køreplanen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over forslaget.

Europa-Parlamentet

Forslaget har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 5. oktober 2009.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

eller Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Forslag til Rådets rammeafgørelse om overfør-

sel af retsforfølgning i straffesager

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. ok-

tober 2009 at få forelagt et forslag til rammeafgørelse om overførsel af

retsforfølgning i straffesager med henblik på drøftelse af visse dele. For-

slaget har til formål at indføre fælles regler for, hvornår retsforfølgningen

i en straffesag kan overføres fra en medlemsstat til en anden medlems-

stat. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. For-

slaget vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget

vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser af betydning. Forsla-

get er fremlagt af 16 medlemsstater i fællesskab. Der ses ikke at foreligge

offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

forslaget. Danmark er (som medforslagsstiller) positiv over for forslaget.

Baggrund

Ifølge Haag-programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdig-

hed i Den Europæiske Union bør unionen med henblik på at øge retsfor-

følgningens effektivitet, samtidig med at der sikres en forsvarlig retsple-

je, være særlig opmærksom på mulighederne for at koncentrere retsfor-

følgningen i grænseoverskridende sager i én medlemsstat.

På den baggrund har Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Frankrig,

Grækenland, Letland, Litauen, Nederlandene, Rumænien, Slovakiet, Slo-

venien, Spanien, Sverige, Tjekkiet og Ungarn fremlagt et forslag til

rammeafgørelse om overførsel af retsforfølgning i straffesager.

Det forventes, at Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

23. oktober 2009 vil få forelagt forslaget med henblik på drøftelse af vis-

se dele af forslaget: definitioner, udpegelse af nationale myndigheder,

procedure for fremsendelse af anmodninger, tidsfrister, inddragelse af

Eurojust mv. samt sprog.

Indhold

2.1. Generelt

Forslaget til rammeafgørelse er fremlagt under henvisning til TEU artikel

31, stk. 1, litra a, og artikel 34, stk. 2, litra b. Det følger af artikel 31, stk.

1, litra a, at fælles handling vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omfatter fremme og fremskyndelse af samarbejdet om retspleje mellem

kompetente ministerier og retlige eller tilsvarende myndigheder i med-

lemsstaterne. Ifølge artikel 34, stk. 2, litra b, kan Rådet med henblik på at

bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger vedtage rammeafgørel-

ser om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative

bestemmelser.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Forslaget lægger op til, at når en person mistænkes for at have begået en

forbrydelse i henhold til lovgivningen i en medlemsstat (det begærende

land), kan denne medlemsstat – hvis det vil øge retsforfølgningens effek-

tivitet og samtidig sikre en forsvarlig retspleje – anmode en anden med-

lemsstat (det anmodede land) om at overtage retsforfølgningen.

Forslaget tager sigte på to grupper af tilfælde. Den ene gruppe omfatter

tilfælde, hvor to eller flere lande allerede i kraft af deres egen lovgivning

har straffemyndighed (jurisdiktion) i den samme sag, og hvor spørgsmå-

let alene er, i hvilken stat retsforfølgningen mest hensigtsmæssigt kan

ske. Forslaget fastsætter regler for overførsel af straffesagen til et land,

således at retsforfølgningen indstilles i det eller de andre lande.

Den anden gruppe omfatter tilfælde, hvor retsforfølgning i anledning af

en lovovertrædelse mest hensigtsmæssigt kan ske i et andet land, men

hvor dette land ikke efter sine egne regler om straffemyndighed kan ind-

lede en sådan forfølgning. Forslaget giver mulighed for, at retsforfølg-

ningen i dette tilfælde kan overføres til det anmodede land, idet anmod-

ningen om overførsel medfører, at det anmodede land bliver kompetent

(dvs. får jurisdiktion) til at indlede retsforfølgning.

I begge tilfælde vil en overførsel af straffesagen forudsætte, at den på-

gældende gerning er strafbar efter lovgivningen i det anmodede land, idet

der efter forslaget gælder et krav om dobbelt strafbarhed (der opereres

således ikke med en såkaldt ”positiv-liste”, som bl.a. kendes fra ramme-

afgørelsen om den europæiske arrestordre).

En medlemsstat kan for så vidt angår den første gruppe anmode en anden

medlemsstat om at overtage retsforfølgningen, hvis overførslen vil øge

retsforfølgningens effektivitet og sikre en forsvarlig retspleje. Forslaget

indeholder en ikke-udtømmende liste over tilfælde, hvor retsforfølgning

kan overføres fra en medlemsstat til en anden. Det drejer sig bl.a. om til-

fælde, hvor hovedparten af kriminaliteten er begået i det anmodede land,

eller hvor den mistænkte eller ofrene er bosiddende i det anmodede land.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det kan også være mere praktiske hensyn, f.eks. at der er verserende

straffesager mod den mistænkte, eller han eller hun allerede afsoner straf

for en anden lovovertrædelse i det anmodede land, eller at de væsentlig-

ste beviser i sagen befinder sig i dette land.

For så vidt angår den anden gruppe, hvor det anmodede land (først) bli-

ver kompetent i medfør af anmodningen, fastlægger forslaget en række

kriterier for, hvornår retsforfølgning kan overføres. Det drejer sig om til-

fælde, hvor hovedparten af virkningen af den strafbare handling er ind-

trådt i det anmodede land, eller hvor den mistænkte eller ofrene er bosid-

dende i det anmodede land. Endvidere drejer det sig om den situation,

hvor der verserer en straffesag mod den mistænkte eller vedrørende de

samme eller beslægtede faktiske omstændigheder mod andre personer.

Forslaget forpligter på intet tidspunkt en medlemsstat til at fremsætte en

anmodning om overførsel af retsforfølgning. Forslaget indebærer således

ikke, at en mistænkt person vil få ret til at vælge, i hvilket land han eller

hun ønsker at blive retsforfulgt.

Derimod indebærer forslaget, at der som udgangspunkt indføres en pligt

til at overtage retsforfølgningen fra en anden medlemsstat. Efter forslaget

skal en anmodning dog afslås i en række nærmere opregnede tilfælde

(obligatoriske afslagsgrunde). Det gælder f.eks., hvis forholdet ikke er

strafbart i det anmodede land, hvis det vil stride mod princippet om ne

bis in idem (dvs. princippet om, at en person ikke må retsforfølges to

gange for samme forbrydelse), hvis den pågældende er under den krimi-

nelle lavalder, eller hvis der foreligger forældelse i henhold til lovgivnin-

gen i det anmodede land. Herudover kan det anmodede land afslå an-

modningen (fakultativ afslagsgrund), hvis landet ikke finder, at overførs-

len vil øge retsforfølgningens effektivitet og sikre en forsvarlig retspleje.

Herved får det anmodede land lejlighed til at skønne over hensigtsmæs-

sigheden af at benytte rammeafgørelsens regler i hver enkelt sag.

Det anmodede land meddeler inden for en eventuel tidsfrist fastsat af det

begærende land og i andre tilfælde hurtigst muligt det begærende land,

om retsforfølgningen i sagen overtages. Retsforfølgningen sker i givet

fald efter straffe- og procesreglerne i det land, som overtager sagen.

Når en sag er blevet overført, kan det begærende land i princippet ikke

længere retsforfølge den mistænkte for den lovovertrædelse, som an-

modningen vedrører, eller fuldbyrde en dom, som tidligere er afsagt mod

ham eller hende i dette land for samme lovovertrædelse. Efterforskningen

vil derfor skulle indstilles eller påtale opgives i sagen. Det begærende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

land vil dog fortsat kunne foretage nødvendige efterforskningsskridt og

yde retshjælp til brug for det land, som har overtaget sagen.

Det begærende land kan endvidere som udgangspunkt genoptage retsfor-

følgningen, hvis det anmodede land indstiller retsforfølgningen. Genop-

tagelse vil dog ikke kunne ske, hvis dette vil stride mod det begærende

lands lovgivning (f.eks. på grund af ne bis in idem-princippet).

Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og pro-

ceduremæssig karakter, herunder om udpegelse af nationale myndighe-

der, forholdet til andre retsakter, konsultationer, omkostninger, sprogord-

ning og tidspunkt for gennemførelse.

Gældende dansk ret

3.1.

Den europæiske konvention af 15. maj 1972 om overførsel af rets-

forfølgning i straffesager (herefter konventionen) indeholder nærmere

regler om overførsel af straffesager. Konventionen giver mulighed for, at

retsforfølgning i anledning af en lovovertrædelse kan finde sted i det land

– gerningslandet, bopælslandet eller andet land – hvor det under hensyn

til samtlige foreliggende omstændigheder skønnes mest hensigtsmæssigt.

I henhold til konventionen kan en stat således anmode en anden (kontra-

herende) stat om at overtage retsforfølgningen, hvis en række nærmere

angivne betingelser er opfyldt, herunder at forbrydelsen er strafbar efter

den anmodede stats lovgivning (dobbelt strafbarhed), og at den mistænk-

te er fast bosiddende eller statsborger i den anden stat.

Det er et grundlæggende princip i konventionen, at et land aldrig er for-

pligtet til at fremsætte anmodning om overførsel af retsforfølgning, men

alene er berettiget hertil. Derimod er der som udgangspunkt en pligt til at

overtage retsforfølgningen fra en anden stat. Denne pligt suppleres dog af

vide muligheder for at afslå en anmodning.

Konventionen indebærer endvidere, at et land, der anmoder om at over-

tage retsforfølgningen, bliver kompetent til at indlede forfølgningen i sa-

gen, selv om landet ikke i øvrig efter sine nationale regler har den for-

nødne straffemyndighed (jurisdiktion).

Konventionen indeholder herudover regler af mere teknisk og procedu-

remæssig karakter om bl.a. de nærmere procedurer og formregler for

fremsendelse af anmodninger om overtagelse af retsforfølgning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til dato har 13 EU-medlemsstater, herunder Danmark, ratificeret kon-

ventionen, mens yderligere 7 medlemsstater har underskrevet konventio-

nen. Konventionen blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 252 af 12. juni

1975 om overførsel til andet land af retsforfølgning i straffesager.

3.2.

Den Europæiske Konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp

i straffesager indeholder ligeledes visse regler om overførsel af retsfor-

følgning i straffesager. Det følger således af konventionen, at en stat kan

anmode en anden (kontraherende) stat om at iværksætte retsforfølgning.

Den anmodede stat skal i videst mulig omfang imødekomme en anmod-

ning herom. Anmodningen kan dog bl.a. afslås, hvis det vil stride mod

statens almindelige retsprincipper.

Alle 27 EU-medlemsstater har ratificeret retshjælpskonventionen.

3.3.

For så vidt angår de nordiske lande suppleres ovennævnte regler af

en samarbejdsaftale fra 1970 mellem de nordiske rigsadvokater om rets-

forfølgning i andet nordisk land end der, hvor lovovertrædelsen er begå-

et.

Ifølge den nordiske aftale kan retsforfølgning for en lovovertrædelse,

som er begået i et nordisk land, ske i et andet nordisk land, hvis den mis-

tænkte er bosat i dette land, og overtrædelsen er strafbar også efter dette

lands lovgivning. Det samme gælder, hvis den mistænkte opholder sig i

et andet land, og det af særlige grunde findes hensigtsmæssigt, at for-

følgningen sker der. I begge tilfælde gælder, at forholdet i forvejen skal

høre under straffemyndigheden i det land, der overtager retsforfølgnin-

gen. Den nordiske aftale fastsætter således (modsat 1972-konventionen)

ikke regler for straffemyndighed. Den nordiske aftale indeholder herud-

over væsentlig færre afslagsgrunde end 1972-konventionen.

3.4.

Straffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om,

under hvilke betingelser en strafbar handling hører under dansk straffe-

myndighed. Disse bestemmelser afgrænser således, hvilke straffesager

der kan pådømmes ved danske domstole.

Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-

cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,

hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelo-

vens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en række

tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Det gælder f.eks. efter om-

stændighederne, når en lovovertrædelse er begået i udlandet af en dansk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. straffelovens § 7 og § 7 a

om henholdsvis det aktive og det passive personalprincip).

Efter straffelovens § 8, nr. 5, hører handlinger, som foretages uden for

den danske stat endvidere under dansk straffemyndighed, uden hensyn til

hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingen er omfattet af en

international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at ha-

ve straffemyndighed. Det afgørende er, hvorvidt Danmark i henhold til

en traktat, konvention eller rammeafgørelse mv. er forpligtet til at have

straffemyndighed, mens det ikke kræves, at Danmark konkret er forplig-

tet til at foretage retsforfølgning i den pågældende sag. Bestemmelsen

giver bl.a. straffemyndighed i tilfælde, hvor retsforfølgning overtages i

medfør af 1972-konventionen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Lov nr.

252 af 12. juni 1975 om overførsel til andet land af retsforfølgning i

straffesager omhandler således kun overførsler i medfør af 1972-konven-

tionens regler eller principperne heri, idet loven blot henviser til konven-

tionen. Det vil derfor være nødvendigt at tilvejebringe lovgrundlag for

overførsler i medfør af rammeafgørelsen, herunder med færre afslags-

grunde og mere smidige proceduremæssige regler for overførslen.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Henset til det samlede antal sager, der behandles af justitsvæsenet, skøn-

nes det forventede omfang af overførsler af retsforfølgning mellem EU-

medlemsstaterne ikke at have økonomisk eller administrative konsekven-

ser af betydning.

Høring

Forslaget har med høringsfrist til den 1. september 2009 været i høring

hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dom-

merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspo-

litiet, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Direktoratet

for Kriminalforsorgen, Politiforbundet, Advokatrådet, Danske Advoka-

ter, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Amnesty International, Insti-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssikkerheds-

fonden.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, Vestre

Landsret, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminal-

forsorgen, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Institut

for Menneskerettigheder og Retspolitisk Forening.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Direktoratet for Kriminalforsor-

gen

Retspolitisk Forening

har ingen bemærkninger til forslaget,

mens

Domstolsstyrelsen

har noteret sig, at forslaget ikke forventes at

have økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning.

Kriterier for overførsel af retsforfølgningen

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at der ikke er tilstræk-

kelig sikkerhed for, at borgerne er omfattet af de samme høje retssikker-

hedsgarantier, som gælder i Danmark, når straffemyndigheden overføres

til et andet land. Landsforeningen kan derfor ikke anbefale forslaget,

medmindre det konkretiseres, hvornår Danmark skal kunne afgive og

modtage straffemyndighed.

Institut for Menneskerettigheder

finder det afgørende for individets

rettigheder, at en overførsel af retsforfølgning sker ud fra klare og faste

kriterier, så der sikres forudsigelighed ved valg af straffemyndighed. I

den forbindelse bør navnlig territorialitet og mistænktes tilknytningsfor-

hold have høj prioritet.

Afslagsgrunde mv.

Rigsadvokaten

fremhæver, at overførsel alene bør kunne ske i de tilfæl-

de, hvor den udøvede handling tillige kan straffes efter lovgivningen i det

anmodede land, jf. herved princippet i straffelovens § 10 (hvorefter afgø-

relsen om såvel straf som om andre retsfølger af handlingen træffes efter

dansk lovgivning). Det anmodede land bør i øvrigt i alle tilfælde kunne

afvise en anmodning, hvis en overførsel ud fra en politi- og anklagerfag-

lig vurdering ikke kan antages at ville fremme en effektiv og forsvarlig

retspleje.

Institut for Menneskerettigheder

er enig heri.

Advokatrådet

støtter, at forslaget stiller krav om dobbelt strafbarhed

som betingelse for overførsel af retsforfølgning. Afslagsgrundene bør i

øvrigt alle være obligatoriske frem for fakultative.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den mistænktes og ofres rettigheder

Rigsadvokaten

tilslutter sig forudsætningen i forslaget, hvorefter den

enkelte borger (som hidtil) ikke har krav på overførsel af retsforfølgnin-

gen. Rigsadvokaten anfører herudover, at de foreslåede bestemmelser om

ofres rettigheder bør præciseres med henblik på at tydeliggøre, hvilken

betydning hensynet til et eventuelt offer bør have.

Advokatrådet

anfører, at overførsel af retsforfølgningen kan have meget

vidtgående konsekvenser for den mistænkte, som dermed risikerer en

straffesag i et fremmed land på et fremmed sprog efter en fremmed straf-

felovgivning. I forlængelse heraf anfører Advokatrådet, at den mistænk-

tes rettigheder i henhold til principperne om kontradiktion bør sikres. Der

bør bl.a. være obligatorisk høring af den mistænkte i forbindelse med en

beslutning om overførsel af retsforfølgning. Der bør i den forbindelse

gælde et krav om advokatbeskikkelse. Advokatrådet forudsætter i øvrigt,

at en beslutning om overførsel kan prøves ved domstolene. En domstols-

prøvelse bør eventuelt have opsættende virkning.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder ligeledes, at den mis-

tænkte bør have ret til at få en beslutning om overførsel prøvet ved dom-

stolene i det begærende land. Landsforeningen finder endvidere, at der

bør ske en egentlig høring – ikke blot en underretning – af ofret.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at EU igennem en længere

årrække har styrket politiets og anklagemyndighedens arbejde ved bl.a. at

indføre den europæiske arrestordre og styrke organisationer, som samar-

bejder på tværs af landegrænser (f.eks. Europol og Eurojust). Dette er

imidlertid ikke i samme grad blevet modsvaret af garantier for retssik-

kerhed for den mistænkte. Instituttet anfører i tilknytning hertil, at den

mistænkte altid bør underrettes og høres, når myndighederne overvejer at

overføre retsforfølgningen, hvis høring kan ske, uden at det griber ind i

efterforskningsmæssige skridt eller i væsentlig grad forsinker retsfor-

følgningen. I de tilfælde, hvor der ikke foretages høring, bør der være

obligatorisk advokatbeskikkelse. Det bør endvidere sikres et højt niveau

for beskyttelse af privatlivet ved behandling af personoplysninger inden

for rammerne af politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager.

Nærhedsprincippet

Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærheds-

princippet, da formålet med forslaget er at lette det retlige samarbejde i

straffesager, der har tilknytning til flere medlemsstater, og at forbedre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

muligheden for at overføre retsforfølgningen i straffesager mellem med-

lemsstaterne.

Andre landes kendte holdninger

Forslaget til rammeafgørelse er fremlagt af Belgien, Bulgarien, Danmark,

Estland, Frankrig, Grækenland, Letland, Litauen, Nederlandene, Rumæ-

nien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet og Ungarn. Der

ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for forslaget.

Europa-Parlamentet

Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke

har afgivet udtalelse.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 5. oktober 2009.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget blev sammen med et grundnotat oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg og Retsudvalg den 27. juli 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Forslag til Rådets rammeafgørelse om forebyg-

gelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene her-

for og om ophævelse af rammeafgørelse 2002/629/RIA

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

KOM(2009)0136.

Resumé

Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. ok-

tober 2009 at få forelagt et forslag til rammeafgørelse om bekæmpelse af

menneskehandel med henblik på politisk enighed. Forslaget har til for-

mål at sikre en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning i

forhold til den gældende rammeafgørelse på området. Forslaget inde-

holder regler om retsforfølgning af personer, der begår menneskehandel,

om beskyttelse af og bistand til personer, der udsættes for menneskehan-

del, og om forebyggelse af menneskehandel. Forslaget vurderes ikke at

være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vil have lovgivningsmæs-

sige konsekvenser. Forslaget vil have visse mindre statsfinansielle konse-

kvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side agter man at til-

slutte sig politisk enighed om forslaget, idet man samtidig vil opretholde

et parlamentarisk forbehold.

Baggrund

Formålet med forslaget er at sikre en yderligere tilnærmelse af medlems-

staternes lovgivning i forhold til den gældende rammeafgørelse på områ-

det. Forslaget bygger på den gældende rammeafgørelse, Europarådets

konvention om indsatsen mod menneskehandel samt FN’s protokol om

handel med mennesker, herunder særligt kvinder og børn. Kommissionen

har derudover medtaget en række nye elementer.

Det forventes, at Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

23. oktober 2009 vil få forelagt forslaget til ny rammeafgørelse på områ-

det med henblik på politisk enighed.

Indhold

2.1. Generelt

Forslaget er fremsat under henvisning til TEU artikel 29, artikel 31, stk.

1, litra e, og artikel 34, stk. 2, litra b. Ifølge artikel 29 har Unionen som

mål at give borgerne et højt tryghedsniveau i et område med frihed, sik-

kerhed og retfærdighed gennem udformning af fælles handling mellem

medlemsstaterne inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kri-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

minalsager. Det fremgår af artikel 31, stk. 1, litra e, at fælles handling

vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager bl.a. omfatter gradvis ved-

tagelse af foranstaltninger til fastsættelse af regler for, hvad der udgør

kriminelle handlinger. Ifølge artikel 34, stk. 2, litra b, kan Rådet vedtage

rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og

administrative bestemmelser.

Formålet med forslaget er at sikre en yderligere tilnærmelse af medlems-

staternes lovgivning på området. Forslaget sigter mod en tilnærmelse in-

den for tre hovedområder: 1) retsforfølgning af personer, der begår men-

neskehandel, 2) beskyttelse af og bistand til personer, der udsættes for

menneskehandel, og 3) forebyggelse af menneskehandel.

Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om strafbare hand-

linger, sanktioner, straffemyndighed, efterforskning og retsforfølgning,

ofres rettigheder i straffesager og bistand til ofre samt forebyggelse.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Strafbare handlinger og sanktioner

Ifølge forslaget skal hver medlemsstat træffe de nødvendige foranstalt-

ninger til at sikre, at menneskehandel, medvirken til menneskehandel og

forsøg på menneskehandel er strafbart.

Menneskehandel defineres i forslaget som rekruttering, transport, over-

førsel eller modtagelse af en person ved trusler eller ved brug af magt

eller andre former for tvang, ved bortførelse, ved bedrag, ved svig, ved

misbrug af magt eller udnyttelse af en sårbar stilling eller ved, at der ydes

eller modtages betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person,

der har kontrol over en anden person, med henblik på udnyttelse.

Udnyttelse skal ifølge forslaget mindst omfatte ”udnyttelse af prostitution

af andre eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde eller

tvungen tjeneste,

herunder tiggeri,

slaveri eller slaverilignende forhold,

trældom, udnyttelse af

kriminelle aktiviteter

eller fjernelse af organer”.

Ifølge forslaget skal hver medlemsstat endvidere sikre, at fysiske perso-

ner, der begår menneskehandel, som udgangspunkt kan straffes med

fængsel indtil

5 år. Hvis menneskehandlen har bragt ofret i livsfare eller

er begået ved brug af grov vold, eller ofret var særligt sårbart eller er

blevet forvoldt særlig alvorlig skade, eller menneskehandlen er begået

inden for en kriminel organisation, skal vedkommende kunne straffes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med fængsel indtil 10 år. Det skal ved straffens fastsættelse i øvrigt indgå

som en skærpende omstændighed, at menneskehandlen er begået af en

offentligt ansat under udførelse af offentlig tjeneste.

Forsøg og medvirken skal kunne straffes med sanktioner, der er effektive,

står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en af-

skrækkende virkning.

Juridiske personer, der ifalder strafansvar i forbin-

delse med menneskehandel, skal

tilsvarende

kunne straffes med sanktio-

ner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grov-

hed og har en afskrækkende virkning. Sådanne sanktioner skal

i forhold

til juridiske personer

omfatte bødestraf, men kan også omfatte en række

andre sanktioner, såsom udelukkelse fra at modtage offentlige ydelser

eller forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed.

2.2.2. Straffemyndighed

Ifølge forslaget skal hver medlemsstat have straffemyndighed (jurisdik-

tion) i forhold til menneskehandel, der begås i den pågældende medlems-

stat.

Endvidere skal

medlemsstaterne

som udgangspunkt

have straffemyndig-

hed i forhold til menneskehandel, der begås i udlandet, når menneske-

handlen har tilknytning til den enkelte medlemsstat. En sådan tilknytning

foreligger, når gerningsmanden eller ofret har statsborgerskab eller sæd-

vanlig bopæl i den pågældende medlemsstat, eller når forholdet er begået

for at skaffe en juridisk person, der har hjemsted i den pågældende med-

lemsstat, vinding.

En medlemsstat kan dog vælge kun at have straffemyndighed i forhold til

menneskehandel begået i den pågældende medlemsstat, jf. territorial-

princippet, eller begået (i udlandet) af en person, som har statsborger-

skab i den pågældende medlemsstat, jf. det aktive personalprincip.

Når menneskehandel begås af en person, der er statsborger eller

– hvis

straffemyndigheden ikke er begrænset i overensstemmelse med ovenstå-

ende –

har sædvanlig bopæl i en medlemsstat, er den pågældende med-

lemsstat forpligtet til at have straffemyndighed, uanset om forholdet er

strafbart på gerningsstedet (dvs. uden krav om dobbelt strafbarhed). I

denne situation må det endvidere ikke stilles som betingelse for at udøve

straffemyndighed, at ofret har foretaget anmeldelse på gerningsstedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indeholder endelig regler, der skal sikre en hensigtsmæssig ko-

ordinering af retsforfølgningen i tilfælde af, at en lovovertrædelse hører

under flere medlemsstaters straffemyndighed.

2.2.3. Efterforskning og retsforfølgning

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der kan efterforskes og

rejses tiltale i sager om menneskehandel, uanset om ofret har anmeldt

forholdet eller trukket sin anmeldelse tilbage. Medlemsstaterne skal end-

videre sikre, at der kan rejses tiltale i en tilstrækkelig lang periode efter,

at ofret har nået myndighedsalderen. Denne periodes længde skal svare

til forbrydelsens grovhed.

Efter forslaget skal det derudover være muligt ikke at retsforfølge ofre

for menneskehandel eller (i det mindste) ikke at pålægge dem sanktioner

for deres indblanding i ulovlige handlinger,

som de har været nødt til at

begå som

en direkte følge af, at de har været udsat for menneskehandel.

Medlemsstaterne pålægges endvidere at sikre, at personer med ansvar for

at efterforske og retsforfølge menneskehandel, dels har den nødvendige

uddannelse, dels kan anvende de efterforskningsmetoder, der bruges i

sager om organiseret kriminalitet.

2.2.4. Ofre

Ifølge forslaget skal

medlemsstaterne yde bistand og beskyttelse til alle

ofre for menneskehandel. Børneofre skal ydes særlig bistand og beskyt-

telse i forhold til voksne ofre. Når der hersker usikkerhed om alderen på

ofret, men der dog er grund til at formode, at personen er et barn, skal

personen ydes bistand og beskyttelse som et barn.

Bistanden

skal sætte ofrene i stand til dels at udøve deres rettigheder i

henhold til rammeafgørelsen, dels at unddrage sig gerningsmændenes

indflydelse.

Bistanden skal mindst omfatte sikker indkvartering, nødven-

dig lægehjælp og psykologbistand, rådgivning og information samt over-

sættelse og tolkning.

I forhold til børneofre skal medlemsstaterne sikre, at foranstaltninger,

der træffes for at beskytte og bistå ofrene i deres fysiske og psykosociale

rehabilitering, vedtages efter en konkret vurdering af de særlige forhold,

der gør sig gældende for det enkelte offer, og under hensyntagen til bar-

nets ønsker, behov og problemer. Derudover skal medlemsstaterne sikre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

passende hjælp til barneofferets familie, når denne befinder sig inden for

medlemsstatens territorium.

En medlemsstat skal efter forslaget

behandle

en person

som

et ”menne-

skehandelsoffer”, så snart medlemsstaten modtager oplysninger, der ty-

der på, at personen har været udsat for menneskehandel. Medlemsstater-

ne skal oprette egnede ordninger til tidligt at identificere ofre og yde dem

støtte i samarbejde med relevante organisationer.

Forslagets

bestemmelser om beskyttelse af menneskehandelsofre tager

sigte på dels at beskytte ofrene fra gerningsmændene, dels at

forhindre,

at ofrene under straffesagen udsættes for nye krænkelser (såkaldt ”se-

kundær viktimisering”). Medlemsstaterne skal således i videst muligt

omfang sikre, at offeret ikke udsættes for visuel kontakt med gernings-

manden, unødvendig afhøring om privatlivet, afgivelse af vidneforkla-

ring under dørlukning og unødvendig gentagelse af afhøringer.

Medlemsstaterne skal efter omstændighederne tillade, at identiteten på et

offer ikke oplyses. Alle ofre skal endvidere sikres en passende beskyttel-

se på baggrund af en konkret risikovurdering og skal, hvor det er rele-

vant, have adgang til vidnebeskyttelsesprogrammer. Et offer skal derud-

over have adgang til juridisk rådgivning og advokatbistand.

I forhold til

børneofre skal medlemsstaterne endvidere sikre, at barnet ikke lider

overlast.

Forhør skal således finde sted uden ugrundet ophold efter an-

meldelsen og om nødvendigt i lokaler, der er indrettet til formålet. Antal-

let af forhør skal begrænses mest muligt og foretages af en person, der er

uddannet hertil.

Alle forhør skal kunne videooptages, og videooptagel-

serne skal kunne benyttes som bevismateriale.

Et barneoffer skal under

efterforskningen kunne være ledsaget af sin advokat eller en anden vok-

sen person efter eget valg.

Børneofre skal endvidere have adgang til gra-

tis advokatbistand, uanset om de selv råder over tilstrækkelige ressour-

cer. Endelig skal medlemsstaterne sikre, at indenretlige afhøringer kan

gennemføres, uden at barnet er fysisk til stede i retslokalet.

2.2.5. Forebyggelse og overvågning mv.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne søge at bekæmpe den efterspørgsel,

der giver anledning til udnyttelse i form af menneskehandel. Medlems-

staterne skal i den forbindelse overveje at kriminalisere brugen af tjene-

steydelser, der udføres af ofre for menneskehandel.

Medlemsstaterne skal endvidere fremme regelmæssig uddannelse af of-

fentligt ansatte, der kommer i kontakt med ofre for menneskehandel, og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indføre nationale rapportører eller tilsvarende mekanismer,

der kan an-

vendes i forbindelse med dataindsamling og analyser inden for området.

Endelig indeholder forslaget en række regler af mere teknisk karakter,

herunder om ophævelse af den gældende rammeafgørelse samt tidspunkt

for den foreslåede rammeafgørelses gennemførelse og ikrafttræden.

Gældende dansk ret

3.1. Strafbare handlinger og sanktioner

Efter straffelovens § 262 a, stk. 1, straffes menneskehandel med fængsel

indtil 8 år. Ved menneskehandel forstås rekruttering, transport, overfør-

sel, husning eller efterfølgende modtagelse af en person, hvor der anven-

des eller har været anvendt ulovlig tvang, frihedsberøvelse, trusler, rets-

stridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller

anden utilbørlig fremgangsmåde med henblik på udnyttelse af den på-

gældende ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaveri-

lignende forhold eller fjernelse af organer.

På samme måde straffes efter § 262 a, stk. 2, den, der – med henblik på

udnyttelse af en person ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri

eller slaverilignende forhold eller fjernelse af organer – rekrutterer,

transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person un-

der 18 år (uanset om der anvendes ulovlig tvang mv.) eller yder betaling

eller anden fordel for at opnå samtykke til udnyttelsen fra en person, som

har myndighed over den forurettede, og den, der modtager sådan betaling

eller anden fordel.

Det er som udgangspunkt ikke i sig selv strafbart at benytte sig af tjene-

steydelser, der udføres af ofre for menneskehandel, hvis en sådan benyt-

telse ikke sker med henblik på den ovennævnte form for udnyttelse.

Forsøg på og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 262 a er straf-

bart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.

Det fremgår af straffelovens § 81, at det ved straffens fastsættelse i al-

mindelighed bl.a. skal indgå som skærpende omstændighed, at gerningen

er særlig planlagt eller led i omfattende kriminalitet (nr. 3), eller at ger-

ningen er begået i udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller under

misbrug af stilling eller særligt tillidsforhold i øvrigt (nr. 8).

Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-

soner) strafansvar for overtrædelse af straffeloven, herunder overtrædelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af straffelovens § 262 a om menneskehandel. En juridisk person kan efter

straffelovens § 25 straffes med bøde.

3.2. Straffemyndighed

Straffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, under

hvilke betingelser en strafbar handling hører under dansk straffemyndig-

hed. Disse bestemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kan

pådømmes ved danske domstole.

Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-

cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,

hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelo-

vens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en række

nærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Det

gælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået i

udlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-

holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om det

passive personalprincip).

Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatter

dansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danske

stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingen

er omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er

forpligtet til at have straffemyndighed. Ved ”internationale bestemmel-

ser” forstås bl.a. bestemmelser i rammeafgørelser.

3.3. Efterforskning og retsforfølgning

Efter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet efter anmeldelse

eller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, at

der er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige. Efter-

forskning forudsætter ikke, at der er indgivet en anmeldelse. En anmelder

kan heller ikke forhindre videre efterforskning ved at trække sin anmel-

delse tilbage.

Da menneskehandel er en alvorlig forbrydelse, der kan straffes med

fængsel indtil 8 år, vil de fleste af retsplejelovens straffeprocessuelle

tvangsindgreb efter omstændighederne kunne anvendes i forbindelse med

efterforskning og retsforfølgning af menneskehandel (f.eks. varetægts-

fængsling, indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagning).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når efterforskningen er afsluttet, afgør anklagemyndigheden, om der skal

rejses tiltale. Tiltale rejses kun, hvis anklagemyndigheden vurderer, at

dette vil føre til domfældelse, jf. retsplejelovens § 96, stk. 2.

Tiltale rejses bl.a. ikke, hvis der er indtrådt forældelse efter straffelovens

§§ 93-94, jf. straffelovens § 92. Forældelsesfristen for overtrædelse af

straffelovens § 262 a er 10 år, jf. § 93, stk. 1, nr. 3. Fristen regnes som

udgangspunkt fra den dag, da den strafbare virksomhed er ophørt, jf.

§ 94, stk. 1. Forældelsesfristen for overtrædelse af bl.a. straffelovens

§ 262 a, stk. 2, om menneskehandel af mindreårige, regnes dog tidligst

fra den dag, den forurettede fylder 18 år, jf. § 94, stk. 4.

Efter retsplejelovens §§ 721-722 kan anklagemyndigheden efter om-

stændighederne beslutte, at en sag skal ende med påtaleopgivelse eller

tiltalefrafald. Bestemmelserne er udtryk for det almindelige opportuni-

tetsprincip, hvorefter anklagemyndigheden har rådigheden over sagen og

derfor selv afgør, hvilke sager der skal indbringes for domstolene. An-

klagemyndigheden kan f.eks. vælge at frafalde tiltale, hvis der foreligger

særlig formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtale

ikke kan anses for påkrævet af almene hensyn, jf. § 722, stk. 2.

3.4. Ofre

3.4.1. Advokatbistand mv.

Retsplejelovens kapitel 66 a (§§ 741 a-741 f) indeholder regler om advo-

katbistand og vejledning til ofre for bestemte lovovertrædelser, herunder

menneskehandel. Ifølge de nævnte regler beskikker retten en advokat for

den, der er forurettet, når den pågældende fremsætter begæring om det,

eller efter politiets begæring. Beskikkelse af advokat kan dog i visse til-

fælde afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og ad-

vokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.

Politiet vejleder den forurettede om adgangen til advokatbeskikkelse.

Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, og

skal gentages i forbindelse med og inden anden afhøring. Politiet og an-

klagemyndigheden vejleder i øvrigt i fornødent omfang den forurettede

om vedkommendes retsstilling og om sagens forventede forløb mv., jf.

nærmere bekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 om politiets og

anklagemyndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i straf-

fesager og til at udpege en kontaktperson for forurettede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.4.2. Ofrets stilling under efterforskningen og straffesagen

Politiet kan efter retsplejelovens § 750 foretage afhøringer, men kan ikke

pålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at få

nogen til at udtale sig. Ved afhøringer i retten har vidnet som udgangs-

punkt pligt til at afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 168. Afhøring

skal ske på en måde, der er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfær-

dig forklaring. Afhøring af vidner foretages som udgangspunkt direkte

for den ret, ved hvilken sagen behandles, jf. retsplejelovens § 174, stk. 1.

Politiets afhøring af et barn kan dog, når afhøringen er optaget på video,

benyttes som bevis under hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 872.

Ifølge retsplejelovens § 174, stk. 2 og 3 (indsat ved lov nr. 538 af 8. juni

2006 og forventes sat i kraft inden udgangen af 2009), kan retten be-

stemme, at et vidne skal afgive forklaring ved anvendelse af telekommu-

nikation med eller uden billede.

Retsmøder er som udgangspunkt offentlige, jf. retsplejelovens § 28 a.

Offentligheden (og i visse tilfælde tiltalte) kan dog i visse tilfælde afskæ-

res fra at deltage i et retsmøde. Efter retsplejelovens § 29 kan retten såle-

des bestemme, at et retsmøde skal holdes for lukkede døre (dørlukning).

Efter retsplejelovens §§ 30-31 kan retten i straffesager forbyde offentlig

gengivelse af forhandlingen (referatforbud) henholdsvis, at der sker of-

fentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltalte) eller

andre under sagen nævnte personer, eller at den pågældendes identitet

offentliggøres (navneforbud) på anden måde.

Retten kan efter retsplejelovens § 856 beslutte, at tiltalte skal forlade

retssalen, mens et vidne eller en medtiltalt afhøres, når særegne grunde

taler for, at en uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås. Retten kan

endvidere på begæring bestemme, at et vidnes navn, stilling og bopæl

ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed

taler derfor, og det må antages at være uden betydning for tiltaltes for-

svar.

Bevisførelse om et vidnes almindelige troværdighed kan kun finde sted

på den måde og i den udstrækning, som retten bestemmer, jf. retsplejelo-

vens § 185.

I meget alvorlige sager iværksætter politiet – ud fra en konkret risikovur-

dering – særlige sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte vidner, f.eks. i

form af overfaldsalarm eller jævnlig patruljering ved vidnets bopæl. Der

kan endvidere i sjældne tilfælde blive tale om, at politiet opholder sig på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vidnets bopæl eller arbejdsplads. Herudover kan Rigspolitiet i helt eks-

traordinære tilfælde tilbyde vidner et fuldstændigt identitetsskifte.

3.4.3. Bistand til ofre

Regeringen oprettede i september 2007 Center mod Menneskehandel, der

er placeret i Servicestyrelsen. Centret, der er et videns- og koordinations-

center, har bl.a. til formål at forbedre den sociale indsats for ofre for

menneskehandel samt at koordinere samarbejdet mellem de sociale orga-

nisationer og andre myndigheder, herunder indsatsen med henblik på

identificering af ofre. Dette arbejde supplerer politiets generelle indsats

med identificering af ofre.

I samarbejde med de sociale organisationer og offentlige myndigheder

sikrer centret en landsdækkende opsøgende og støttende indsats til ofre

for menneskehandel bl.a. i form af tilbud om læge- og psykologbehand-

ling, juridisk rådgivning, kortere kompetencegivende kurser, ophold i et

krise- eller beskyttelsescenter og forberedt hjemsendelse i samarbejde

med organisationer i hjemlandet.

3.5. Forebyggelse

Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2007-

2010 indeholder bl.a. tiltag, der skal forebygge menneskehandel dels ved

at begrænse efterspørgslen og øge befolkningens viden, dels ved at for-

bedre det internationale samarbejde, herunder forbedre det forebyggende

arbejde i afsenderlandene.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det er vurderingen, at en vedtagelse af forslaget i sin nuværende form

bl.a. vil nødvendiggøre ændring af straffelovens § 262 a med henblik på

at medtage udnyttelse af forhold i forbindelse med tiggeri

eller af ”kri-

minelle aktiviteter”.

Vedtagelse vil tillige nødvendiggøre, at bl.a. straffe-

rammen i straffelovens § 262 a på 8 år forhøjes, så menneskehandel i be-

stemte tilfælde kan straffes med fængsel indtil

(mindst) 10 år.

Det er endvidere vurderingen, at forslaget vil have visse mindre statsfi-

nansielle konsekvenser, der imidlertid forventes at kunne holdes inden

for den eksisterende bevillingsmæssige ramme.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Forslaget

har med høringsfrist til den 1. juli 2009 været

i høring hos føl-

gende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dom-

merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspo-

litiet, Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erstatnings-

nævnet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokat-

rådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Landsforeningen af

Forsvarsadvokater, Center mod Menneskehandel, Hjælp Voldsofre,

Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, Kompetencecenter Prostituti-

on, Reden International, Pro Vest, Dansk Røde Kors, Red Barnet, Amne-

sty International, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening

og Retssikkerhedsfonden.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, Vestre

Landsret, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Erstatnings-

nævnet, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Center

mod Menneskehandel, Hjælp Voldsofre, Pro Vest, Dansk Røde Kors, In-

stitut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssikkerheds-

fonden. Herudover har Københavns Universitet sendt bemærkninger.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Domstolsstyrelsen

Erstatnings-

nævnet

har ingen bemærkninger til forslaget.

Strafbare handlinger

Rigsadvokaten

finder, at der er behov for en nærmere definition af ud-

trykket udnyttelse af ”ulovlige forhold”.

Retssikkerhedsfonden

finder tilsvarende, at dette udtryk bør afgrænses i

forbindelse med gennemførelsen af rammeafgørelsen. Retssikkerhedsfon-

den finder det endvidere ikke proportionalt at medtage ”tiggeri og ulov-

lige forhold”. Udnyttelse af andre personer til f.eks. tiggeri kan straffes

med 2 års fængsel i medfør af straffelovens § 260 om ulovlig tvang. Det

strider mod proportionalitetsprincippet, at denne form for udnyttelse

fremover skal kunne give lange fængselsstraffe.

Center mod Menneskehandel

støtter den forslåede udvidelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sanktioner

Rigsadvokaten

bemærker, at den nuværende strafferamme i straffelovens

§ 262 a (fængsel i indtil 8 år) ikke udnyttes fuldt ud i retspraksis. Straffe-

ne for menneskehandel varierer således i domspraksis fra fængsel i 6

måneder til fængsel i 3 år og 9 måneder.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder ikke behov for en skær-

pelse af den i forvejen høje strafferamme for menneskehandel.

Retssik-

kerhedsfonden

bemærker, at forhøjelsen af strafferammen til 8 år i 2002

i sig selv var udtryk for en markant opkriminalisering. Forslaget om en

yderligere forhøjelse stemmer ikke overens med nærhedsprincippet. Intet

taler således for, at fælles krav til strafferammer har nogen virkning på

EU-samarbejdet i forhold til menneskehandel.

Straffemyndighed

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

advarer mod at fravige kravet

om dobbelt strafbarhed i forhold til menneskehandel begået i udlandet.

Dansk Røde Kors

støtter derimod forslaget.

Ikke-retsforfølgning af ofre

Advokatrådet, Center mod Menneskehandel

Institut for Menneske-

rettigheder

finder det positivt, at det skal være muligt ikke at retsforfølge

ofre for menneskehandel eller (i det mindste) ikke at straffe dem for deres

indblanding i ulovlige handlinger, som er en direkte følge af, at de har

været udsat for menneskehandel.

Center mod Menneskehandel

anfører

endvidere, at der har været eksempler på retsforfølgning af personer, der

først efterfølgende er anset som ofre for menneskehandel. Centret efterly-

ser i den forbindelse retningslinjer til sikring af ofrets retsstilling og af-

bødning af retsvirkningerne af en eventuel dom.

Forældelse

I tilknytning til forslaget om at der skal kunne rejses tiltale i en tilstræk-

kelig lang periode efter, at ofret har nået myndighedsalderen, anbefaler

Advokatrådet,

at forældelsesfristen ikke forlænges yderligere, end hvad

der følger af straffelovens § 94, stk. 4 (hvorefter bl.a. forældelse af men-

neskehandel tidligst regnes fra den dag, den forurettede fylder 18 år).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forebyggelse mv.

Retssikkerhedsfonden

anfører – under henvisning til forslaget om at

medlemsstaterne skal overveje at kriminalisere brugen af tjenesteydelser,

der udføres af ofre for menneskehandel – at man bør undlade at regulere

livsforhold, som er så kulturbundne og så forskelligt reguleret i de enkel-

te lande. Der peges i den forbindelse på den svenske kriminalisering af

prostitutionskunder set i forhold til andre landes lovlige bordeller.

Københavns Universitet

henviser til to artikler vedrørende henholdsvis

kriminalisering af prostitutionskunder og menneskehandel. Det anføres

heri bl.a., at en effektiv bekæmpelse af menneskehandel kun kan opnås

ved at kriminalisere køb af prostitutionsydelser.

Identificering af ofre

Dansk Røde Kors

støtter, at en person skal anses som et offer for menne-

skehandel, hvis der foreligger oplysninger, som tyder på, at personen har

været udsat for menneskehandel.

Center mod Menneskehandel

finder, at det bør præciseres, hvornår

formodede ofre får rettigheder som ”ofre for menneskehandel”. Det bør

samtidig udtrykkeligt fastslås, at vurderingen af, om en person er offer,

ikke bør afhænge af, om den pågældende er handlet særligt med henblik

på udnyttelse i netop det land, hvor den pågældende findes.

Beskyttelse af ofre

Advokatrådet

er tilfreds med, at det i forslaget fremhæves, at der ikke må

ske indgreb i forsvarets rettigheder. I den forbindelse kan Advokatrådet –

ligesom

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

– ikke støtte forslaget

om hemmeligholdelse af ofres identitet, da forslaget indebærer en udvi-

det adgang til at benytte anonyme vidner. Retsplejelovens § 856, stk. 2,

nr. 2 (hvorefter retten kan bestemme, at vidnets identitet ikke må oplyses

til tiltalte, hvis det må antages at være uden betydning for tiltaltes for-

svar), giver således en tilstrækkelig beskyttelse af de forurettede. Retsple-

jelovens regler er udtryk for en omhyggelig afvejning mellem hensynet til

henholdsvis offer og tiltalte. Det vil være en uheldig udvikling, hvis der

generelt i sager om menneskehandel skulle gælde en regel om, at tiltalte

ikke skulle være til stede i retssalen, mens forurettede afgiver forklaring.

Det er endvidere vigtigt, at princippet om bevisumiddelbarhed ikke ud-

vandes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bistand til ofre

Dansk Røde Kors

støtter, at medlemsstaterne pålægges at yde bistand til

ofre for menneskehandel. Det er samtidig bekymrende, at mange ofre

sidder i fængsel, mens deres sag undersøges. Vægtige humanitære hen-

syn taler for, at fængsling holdes på et minimum, og at sagsbehandlingen

sker så hurtigt som praktisk muligt. Dette er i tråd med forslagets inten-

tion om, at der ikke sker nye og yderligere krænkelser af (mulige) ofre.

Den nuværende refleksperiode på indtil 100 dage giver ikke i tilstrække-

lig grad mulighed for at forberede offeret for menneskehandel på en

fremtid i hjemlandet.

Hjælp Voldsofre

finder, at reglerne i erstatningsloven om godtgørelse

for tort (§ 26) er utilstrækkelige. Godtgørelsesniveauet ved særdeles gro-

ve krænkelser, herunder menneskehandel, bør således hæves betydeligt.

Monitorering

Rigspolitiet

forudsætter, at de opgaver, der forventes varetaget af de na-

tionale rapportører, vil kunne varetages inden for de eksisterende orga-

nisatoriske rammer i dansk politi.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at menneskehandel er

et globalt fænomen, der kræver en koordineret indsats mellem medlems-

staterne. Menneskehandel har ofte en grænseoverskridende karakter, og

forskelle i medlemsstaternes nationale regulering hindrer i dag en koor-

dineret indsats. Forslaget til rammeafgørelse vil medføre en yderligere

tilnærmelse af medlemsstaternes materielle straffebestemmelser og pro-

cessuelle regler i forhold til den gældende rammeafgørelse.

Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærheds-

princippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissionens

betragtninger.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet

Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke

har afgivet udtalelse.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

5. oktober 2009.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget blev sammen med et grundnotat oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg og Retsudvalg den 20. maj 2009.

Sagen blev forelagt Europaudvalget og Retsudvalget til orientering forud

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009.