Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 2967 - økofin Bilag 2
Offentligt
742521_0001.png
9. oktober 2009
Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 20. ok-
tober 2009
1.
2.
Forberedelse af G20 Finansministermøde den 7. og 8. november
Forberedelse af Det Europæiske Rådsmøde den 29. og 30. oktober 2009
a)
Exit-strategier
b)
c)
Klimafinansiering
Vedtagelse af rådskonklusioner
Finansielt tilsyn: Status
Mundtlig rapportering fra formandskabet
Side 2
3.
4.
Styrke den europæisk finansielle tilsynsramme
Rådskonklusioner
(evt. ) Et Europæisk Udvalg for Systemisk Risiko (ESRB)
a)
Etablering af ESRB samt udvikling af makroprudentiel overvågning
Generel indstilling
b)
Rådsbeslutning vedr. overdragelse af specifikke opgaver vedr. ESRB’s virke til
den Europæiske Central Bank
Generel indstilling
5.
Skat - Anti-svigsaftale med tredjelande
a)
Liechtenstein
Politisk enighed
b)
Andre tredjelande
Orienterende drøftelse om forhandlingsmandater
6.
Makrofinansiel assistance til Armenien, Bosnien-Herzegovina, Island, Serbien og
Ukraine
Sagen er ikke på ECOFIN dagsorden den 20. oktober 2009, men ventes vedtaget
på et senere rådsmøde
Eventuelt
Siden sidst
-
Ingen punkter
7.
8.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Dagsordenspunkt 2b:
Resumé
Klimafinansiering
Med baggrund i Kommissionens meddelelse om klimafinansiering (KOM(2009)475) ventes
ECOFIN at vedtage rådskonklusioner om international finansiering i en global klimaaftale.
Det vil samtidig udgøre et input til DER den 29.-30. oktober. Rådskonklusionerne ventes at
forholde sig til en række af de væsentligste elementer inden for klimafinansieringsproblematik-
ken, herunder at den internationale finansiering skal skaleres op over tid og at alle lande med
undtagelse af de mindst udviklede bør bidrage til finansieringen. Finansiering til konkrete kli-
maindsatser vil komme fra en flerhed af multilaterale og bilaterale kanaler, og finansieringen til
reduktionsindsatser skal forankres i bredt dækkende Low Carbon Growth Plans med etablering
af en mekanisme til at gennemgå og vurdere planerne. På baggrund af Kommissionens meddelelse
ventes konklusionerne at forholde sig til specifikke talstørrelser for fast-start finansiering for
perioden 2010-2012 samt klimafinansiering på mellemfristet sigt fra 2013, men aktuelt er der
ingen klar konsensus herom blandt medlemslandene.
Regeringen lægger blandt andet vægt på, at EU bekræfter, at man indenfor rammerne af en
global aftale er klar til at bidrage sin rimelige andel af international finansiering til klimaindsat-
ser i udviklingslandene. Regeringen lægger tilsvarende vægt på, at der lægges op til en klima-
finansieringsarkitektur, der sikrer hensyn til effektivitet og transparens og kan styrke gensidig
tillid mellem de udviklede lande og udviklingslandene. Videre lægges vægt på at EU’s position
på klimafinansiering i videst muligt omfang konkretiserer eller giver indikationer på mulige
størrelsesordener for såvel den internationale fast-track finansiering for 2010-12 og EU’s andel
heraf som for klimafinansieringen på mellemfristet sigt og den internationale fordeling heraf. Fra
dansk side ses gerne en EU position baseret på ambitiøse beløbsstørrelser.
Baggrund
EU-Kommissionen har den 10. september 2009 udsendt meddelelsen ”Stepping
up international climate finance: A European blueprint for the Copenhagen deal”,
COM (2009) 475. Meddelelsen er udsendt med henblik på at få fastlagt en fælles
EU holdning til klimafinansieringsspørgsmålet. Det vil ske gennem vedtagelse af
rådskonklusioner på ECOFIN den 20. oktober, miljørådet den 21. oktober og
Det Europæiske Råd (DER) den 29.-30. oktober.
Rådskonklusionerne fra ECOFIN skal samtidig ses i forlængelse af ECOFINs
konklusioner om klimaspørgsmålet fra 10. marts 2009 og 9. juni 2009. ECOFIN
konklusionerne skal udgøre input til DER den 29.-30. oktober.
Indhold
Det forventes, at rådskonklusionerne omhandler en række af de væsentlige ele-
menter inden for klimafinansieringsproblematikken.
Konklusionerne ventes bl.a. at beskrive de væsentlige elementer i en klimafinan-
sieringsarkitektur for at sikre en effektiv og efficient finansiering af reduktions-
indsatser i udviklingslandene. Herunder vil alle lande, med undtagelse af de mindst
udviklede, skulle udarbejde ambitiøse Low Carbon Growth Plans (LCGP), og der
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
etableres en mekanisme til at vurdere dem. Forventninger til hvad planerne skal
omfatte beskrives. Det ventes fremhævet, at de enkelte udviklingslande bør påtage
sig egen indsatser svarende til landets udviklingsniveau, og det fremgår at alle ud-
viklingslande på mellemlang sigt bør gennemføre de reduktionstiltag, der giver
samfundsøkonomiske fordele, herunder udfasning af subsidier til fossile brænd-
stoffer. Støtte vil blive givet til specifikke reduktionstiltag i udviklingslandene for-
ankret i landenes ambitiøse strategier (LGCP).
Finansiering til konkrete klimaindsatser vil komme fra en flerhed af multilaterale
og bilaterale kanaler. Betydningen af MRV (measuring, reporting and verification)
understreges. De handlinger, udviklingslandene gennemfører med international
støtte, skal MRV’s på internationalt niveau. Alle reduktionsindsatser skal indføres i
et internationalt register. Der etableres en matching funktion til at give transparens
og bidrage til informationsudvekslingen. Betydningen af at sondre mellem politi-
ske, tekniske og rådgivende funktioner understreges. Balanceret repræsentation på
politisk niveau er vigtigt.
Konklusionerne ventes at gentage behovet for reform af CDM-mekanismen og
etablering af en sektorbaseret kreditmekanisme, hvilket er nødvendigt både for at
sikre miljømæssig integritet samt at sikre at karbonmarkedet kan levere de nød-
vendige finansielle flows. Det anerkendes at finansielle flows via karbonmarkedet
er drevet af reduktionsforpligtigelser for de industrialiserede lande.
Konklusionerne ventes at understrege, at tilpasningsindsatser i en landedrevet
proces bør integreres med udviklingsstrategier og national planlægning. I imple-
menteringen af tilpasningsstøtte bør synergier ift. implementering af anden støtte
til udviklingslandene fuldt ud udnyttes, ligesom eksisterende institutioners eksper-
tise bør bruges.
For så vidt angår talstørrelser for klimafinansieringen ventes at konklusionerne
indledningsvist hilser Kommissionens meddelelse velkommen og bemærker esti-
matet for samlede meromkostninger i udviklingslandene i 2020 på omtrent 100
mia. euro. Indenlandsk finansiering (egen indsatser) og finansielle flows via kar-
bonmarkedet bør dække hovedparten heraf, men international offentlig finansie-
ring vil også spille en væsentlig rolle.
Konklusionerne ventes at understrege betydningen af fast-start offentlig finansie-
ring for perioden 2010-2012 samt hvilke typer af aktiviteter, der vil kunne støttes.
Det understreges, at sådan fast-start finansiering skal ske inden for rammerne af
en samlet global aftale og ikke må forsinke udbygningen af den samlede finansie-
ringsmekanisme. Konklusionerne ventes at forholde sig til Kommissionens skøn
om et globalt behov på 5-7 mia. EUR om året, herunder eventuelt også EU’s fi-
nansieringsbidrag.
Ift. klimafinansiering på mellemfristet sigt ventes konklusionerne at fastslå, at in-
ternational offentlig finansiering bør være baseret på en global fordelingsnøgle
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
baseres på henholdsvis BNP og udledninger. De mindst udviklede lande bør frita-
ges for finansieringsforpligtelser baseret på objektive kriterier. Konklusionerne
ventes på denne baggrund at forholde sig til Kommissionens indikation af den
mulige størrelse for den internationale klimafinansiering på mellemfristet sigt (9 til
13 mia. euro i 2013 stigende til 22 til 50 mia. euro i 2020) samt muligvis den inter-
nationale fordelingen heraf.
Det ventes fremhævet, at landene kan finansiere deres bidrag i overensstemmelse
med nationale prioriteter og budgetmæssige systemer, og internationale bidrag bør
kunne leveres gennem både multilaterale og bilaterale kanaler.
Finansieringsbidrag fra globale kilder kan komplementere andre finansierings-
bidrag. Der er behov for globale reduktionsmålsætninger for international fly- og
skibstrafik, og en del af mulige provenuer herfra kan målrettes klimaformål i ud-
viklingslandene.
Der bør etableres et overordnet statistisk overblik over klimafinansiering. De ud-
viklede landene bør forpligte sig til, at offentlig støtte til klimaforhold ikke vil un-
derminere indsatsen for fattigdomsbekæmpelsen.
Det fremgår, at EU kan give støtte til mindre velstillede, relativt emissions-
intensive EU-lande til at hjælpe dem nedbringe deres emissioner.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet udtaler sig ikke om rådskonklusioner.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Der er tale om rådskonklusioner, som ikke har umiddelbar retsvirkning i forhold
til dansk lov. Det må formodes at dansk implementering af elementer i en global
klimaaftale vil kunne have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke direkte statsfinansielle konsekvenser, men international klimafinan-
siering som skitseret i Kommissionens meddelelse vil have betydelige statsfinan-
sielle konsekvenser.
Anvendes en rent BNP-baseret global nøgle vil en samlet international klima-
finansiering på 22 - 50 mia. euro i 2020 med en EU-andel heraf på ca. 7 - 15 mia.
euro umiddelbart indebære et dansk bidrag blive i størrelsesordenen 1 - 2 mia.kr. i
2020. Anvendes en rent udledningsbaseret nøgle vil EU-andelen og det danske
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
bidrag umiddelbart blive noget lavere, sandsynligvis i størrelsesordenen 2�½ - 7
mia. euro hhv. 0,2 - 0,6 mia.kr. i 2020. I årene op til 2020 vil det samlede finansie-
ringsniveau og dermed også det danske bidrag være lavere.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
De direkte offentlige overførsler samt overførslerne via karbonmarkedet vil inde-
bære øgede udgifter for Danmark. Hertil kommer omkostninger i forbindelse med
indenlandske reduktionstiltag.
Det er almindeligt accepteret, at de globale meromkostninger ved at sætte ind over
for klimaforandringerne set i et længere tidsperspektiv vil mere end opvejes af
sparede omkostninger som følge af en væsentlig afdæmpning af klimaforandringer
på lang sigt. En effektiv reduktion af det globale forbrug af fossile brændsler vil
afdæmpe den ventede stigning i verdensmarkedspriserne på energi og øge forsy-
ningssikkerheden.
Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat om Kommissionens meddelelse om klimafinansiering er oversendt til
FEU den 29. september 2009.
Samlenotat om ECOFIN konklusioner om finansiering indenfor en klimaaftale
blev forelagt FEU forud for ECOFIN-mødet den 10. marts 2009 og forud for
ECOFIN-mødet den 9. juni 2009.
Holdning
Dansk holdning
Fra dansk side lægges stor vægt på at ECOFIN kan vedtage konklusioner om
klimafinansiering forud for Det Europæiske Råd. I den sammenhæng er det posi-
tivt, hvis der med konklusionerne kan gives et klart signal til de internationale
forhandlingsparter om EU’s position på international finansiering.
Regeringen kan støtte rådskonklusioner på linje med de ovenfor skitserede.
Regeringen lægger blandt andet vægt på, at EU bekræfter, at man indenfor ram-
merne af en global aftale er klar til at bidrage sin rimelige andel af international
finansiering til klimaindsatser i udviklingslandene. Regeringen lægger tilsvarende
vægt på, at der lægges op til en klimafinansieringsarkitektur, der sikrer hensyn til
effektivitet og transparens og kan styrke gensidig tillid mellem de udviklede lande
og udviklingslandene. EU’s position på klimafinansiering bør i videst muligt om-
fang formuleres konkret og give indikationer på mulige størrelsesordener for såvel
den internationale fast-track finansiering for 2010-12 og EU’s andel heraf som for
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
den internationale klimafinansiering på mellemlang sagt (perioden 2013 til 2020)
og den internationale fordeling heraf.
Fra dansk side ses gerne en EU position baseret på ambitiøse beløbsstørrelser.
Videre arbejdes fra dansk side for, at EU er åben for finansieringsbidrag baseret
på forskellige typer kilder, herunder at global regulering af international fly- og
skibstrafik kan levere bidrag til international klimafinansiering, og der arbejdes for
at man fra EU’s side som led i en international klimaaftale er parat til at kanalisere
en del af klimafinansieringen via det multilaterale system inklusive en eventuel ny,
multilateral klimafond, der f.eks. kunne være en såkaldt Grøn Fond som foreslået
af Mexico.
I forhold til forhandlingerne internt i EU om en EU position på klimafinansiering
lægges fra dansk side stor vægt på at bidrage til at finde kompromisser der kan
undgå interne konflikter og bringe EU i stand til at stå samlet og til forsat at spille
en ledende rolle i de internationale klimaforhandlinger og videre indgå i en ambi-
tiøs klimaaftale i forbindelse med COP15.
Andre landes holdninger
Der synes overordnet set at være konsensus blandt EU-landene om de generelle
træk af de kvalitative hovedelementer i klimafinansieringsarkitekturen for at sikre
en effektiv og efficient finansiering.
Der synes aktuelt ikke at være nogen klar konsensus om hvor konkret og ambitiøs
EU skal være på nuværende tidspunkt for så vidt angår finansieringsomfanget.
Det gælder såvel fast-start finansiering (og EU’s andel heraf) som finansiering på
mellemlang sigt.
En gruppe af lande ønsker på grund af deres vanskelige statsfinansielle situation
ikke at bidrage til fast-start finansiering. En anden gruppe af lande er af blandt
andet forhandlingstaktiske grunde tøvende overfor, at EU på nuværende tids-
punkt går videre end udtalelsen fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske
Råd den 17. september, som refererede de overordnede tal fra Kommissionens
meddelelse uden at tage stilling til hverken de overordnede tal eller EU’s eventuel-
le andel. En tredje gruppe af lande ønsker omvendt, at EU skal gå forrest med
ambitiøse indspil til de internationale klimaforhandlinger.
Indtrykket er at der blandt såvel den anden som tredje gruppe af lande er større
villighed til og ønske om en klar EU position på fast-track finansiering end på
mellemfristet klimafinansiering. I den sammenhæng kan bemærkes, at Kommissi-
onens meddelelse indeholder ganske bredde intervaller for så vidt angår den muli-
ge mellemfristede finansiering (22 til 50 mia. euro i 2020) og navnlig EU’s andel
heraf (2 til 15 mia. euro i 2020) med baggrund i en global fordelingsnøgle baseres
på hhv. BNP og udledninger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7
Spørgsmålet om intern EU-byrdefordeling af klimafinansiering diskuteres fortsat.
Det tegner til, at der vil kunne opnås enighed om at håndtere dette spørgsmål ved
en formulering i konklusionerne om at EU kan give støtte til mindre velstillede,
relativt emissionsintensive EU-lande til at hjælpe dem nedbringe deres emissioner,
samtidig med at det af rådsprotokollen fremgår at der bliver tale om støtte hvis
klimafinansieringen i forbindelse med en international klimaaftale indebærer ufor-
holdsmæssigt store finansielle byrder for de pågældende lande (set i forhold til
situationen med en BNP-baseret fordeling).