PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 1
Offentligt

Kulturministeriet

9. november 2009

Samlenotat

Rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 26.-27. november 2009

Kultur

6. Fremme af en kreativ generation – udvikling af børns og unges kreativitet og innova-

tionsevne gennem kulturelle udtryksformer og adgang til kultur –

side 2

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

[7. Forslag til Rådets afgørelse om et europæisk år for frivilligt arbejde til fremme af

aktivt medborgerskab (2011)

KOM (2009) 254 – der henvises til særskilt notat]

8. Kommissionens henstilling om mediekendskab i det digitale miljø for en mere kon-

kurrencedygtig audiovisuel industri og indholdsindustri samt et rummeligt videnssam-

fund –

side 6

K(2009) 6464

- Rådskonklusioner

9. Digitalisering af kulturelt indhold –

side 8

KOM (2009) 440

- Politisk drøftelse

J.Nr.2004-24276-8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

Ad 6. Fremme af en kreativ generation – udvikling af børns og unges kreativi-

tet og innovationsevne gennem kulturelle udtryksformer og adgang til kultur

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har bl.a. som led i opfølgningen af det europæiske år for kreativitet og

innovation (2009), Rådets arbejdsplan på kulturområdet (2008-2010) og prioriteringerne

for kulturområdet i sit arbejdsprogram fremlagt udkast til rådskonklusioner om fremme

af en kreativ generation gennem kulturelle udtryksformer og adgang til kultur.

Det understreges, at fremme af børns og unges kreativitet og innovationsevne vil kunne

bidrage til at møde en række langsigtede udfordringer, som EU står overfor: At forblive

konkurrencedygtig globalt, at tage højde for en aldrende befolkning, at fremme interkul-

turel dialog og håndtere det hastigt voksende videns- og kommunikationssamfund.

Børns og unges adgang til og deltagelse i kultur og kulturelle udtryksformer kan således

have en positiv indvirkning på børns og unges personlige udvikling og bibringe dem

evner og færdigheder, som vil være gavnlige for dem som samfundsborgere og senere i

deres arbejdsliv.

På den baggrund opfordres medlemsstater og Kommissionen til at arbejde for seks fore-

slåede prioriterede indsatsområder til fremme af en kreativ generation i EU, og opfølg-

ningen heraf foreslås at ske som led i det løbende arbejde vedr. Rådets arbejdsplan på

kulturområdet.

2. Baggrund

Forslaget skal ses med baggrund i det europæiske år for kreativitet og innovationsevne

(2009), som overordnet har til formål at støtte medlemsstaternes bestræbelser på at

fremme kreativitet og innovationsevne.

I Rådets arbejdsplan på kulturområdet (2008-2010) indgår adgang til kultur, herunder

gennem kultur og uddannelse, endvidere som prioriteret arbejdsområde.

Ligeledes i det svenske formandskabs arbejdsprogram udgør fremme af en kreativ

generation en prioritet; bl.a. tillægger formandskabet initiativer til udvikling af kreati-

vitet blandt børn og unge stor betydning som led i fremme af et åbent og dynamisk

Europa. Formandskabet lægger således op til at anlægge ”et børn og unge perspektiv” i

arbejdet med at fremme adgangen til kultur.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Konklusionsudkastet har til formål at fremhæve kulturens betydning for udviklingen af

børns- og unges kreativitet og innovationsevne, herunder pege på, at børns og unges

tidlige møde med kultur og kulturelle udtryksformer kan have positiv indvirkning på

deres personlige udvikling og bibringe dem evner og færdigheder, som kan gavne dem

som samfundsborgere og i deres fremtidige arbejdsliv. Endvidere er formålet med for-

slaget at understrege betydningen af børns og unges kreativitet og innovationsevne som

led i håndteringen af en række langsigtede udfordringer, som EU står over for.

Konkret lægger udkastet op til at fremme et ”børn- og unge perspektiv” inden for seks

foreslåede prioriterede indsatsområder, og dette arbejde foreslås at indgå i det løbende

arbejde vedr. Rådets arbejdsplan vedr. kultur.

Der henvises bl.a. til:

At der er stigende efterspørgsel efter kreativitet og innovation, tilpasningsevne

og avancerede kommunikationsfærdigheder,

At deltagelse i kulturelle aktiviteter, herunder ved direkte kontakt med kunst-

nere, kan stimulere kreativ tænkning, fantasi og udtryksevne og øge alle børns

og unges kreative og innovative potentiale,

At fremme af kultur og kulturelle udtryksformer i skoler og på andre uddannel-

sesinstitutioner samt i ikke-formelle læringsmiljøer – både som fag og som læ-

ringsmetoder – kan bidrage yderligere til individuel udvikling, motivation og

forbedret indlæring samt til udvikling, kreativitet og innovationsevne,

At den såkaldte ”born digital” generation i Europa både er kulturelle skabere og

forbrugere, som med de rette muligheder vil være meget dygtige til at udnytte

de nye medier og den digitale teknologi,

At alle ikke har lige adgang til kulturen og kulturarven generelt og specielt til

mulighederne for at skabe og opleve kultur.

På den baggrund foreslås medlemsstaterne og Kommissionen med henvisning til subsi-

diaritetsprincippet at arbejde inden for følgende seks prioriterede indsatsområder:

1. Inddrage et ”børn og unges perspektiv” inden for relevante politikker til fremme af

kultur

Medlemsstater og Kommissionen bør bl.a.:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4

Tage højde for børns og unges særlige behov som led i nuværende og fremtidige

politikker, programmer og indsatser; særligt inden for kultur- og medieområdet

med fokus på initiativer der skal stimulere deres kreative potentiale,

Yderligere udvikle partnerskaber mellem kultursektoren og andre sektorer med det

formål at stimulere innovation (f.eks. uddannelse og forskning, ungdom, beskæfti-

gelse og sociale anliggender, virksomheder, økonomisk vækst og bæredygtig udvik-

ling) gennem fuld udnyttelse af eksisterende relevante strukturer og programmer.

2. Yderligere udnytte uddannelsessektorens potentiale for at fremme kreativitet gennem

kultur og kulturelle udtryksformer

Medlemsstater bør bl.a.:

- Fremme bredere adgang til kultur og kulturelle udtryksformer gennem formel og

ikke-formel uddannelse, især via strukturerede og strategiske partnerskaber på in-

stitutions- og policyniveau,

Lette processen gennem f.eks. specialiseret uddannelse og videreuddannelse for

lærere og andre beskæftigede inden for uddannelses-, kultur- og ungdomssektorer-

ne.

3. Understøtte kulturinstitutioners bestræbelser på at nå børn og unge

Medlemsstater bør bl.a.:

- Understøtte kulturinstitutioners bestræbelser på at nå børn og unge og lette adgan-

gen herunder ved brug af IKT til offentligt ejet kulturelt indhold,

Medlemsstater og Kommissionen bør bl.a.:

- Fortsat understøtte udviklingen af Det Europæiske Digitale Bibliotek – Europeana

– og fremme erfaringsudvekslingen om digitalisering og offentlig adgang til kultu-

relt indhold især med henblik på at nå børn og unge.

4. Fremme talent og kreativitet gennem kultur som led i socialt inkluderende strategier

Kommissionen og medlemsstaterne bør bl.a.:

- fremme børns og unges talent og udvikle kreativitet ved at inddrage kultur i strate-

gier og programmer, der er rettet mod udsatte børn og unge, herunder børn med

handikap.

5. Fremme af adgang til kultur gennem brug af IKT for alle børn og unge

Medlemsstater bør bl.a.

- Fortsætte bestræbelserne for at forbedre adgangen til kultur og kulturelle udtryks-

former gennem brug af IKT. Bestræbelserne bør nå alle børn og unge og fremme de-

res kommunikations- og mediekendskab, således at de gøres i stand til at udnytte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5

mulighederne ved digital teknologi, samtidig med at de bevidstgøres om rettigheder

og pligter i forbindelse med intellektuel ejendomsret og retten til privatlivet.

6. Fremme udvekslingen af bedste praksis og udviklingen af en vidensbase på området

Medlemsstaterne og Kommissionen bør med henblik på at fremme udviklingen af vi-

densbaserede politikker på området bl.a.:

- Fremme udvekslingen af bedste praksis mht. de øvrige prioriteringer gennem eksi-

sterende strukturer, herunder især den åbne koordinationsmetode på kulturområ-

det,

Kommissionen bør bl.a.:

- Fremme udveksling af bedste praksis gennem eksisterende strukturer, som f.eks.

inden for civilsamfundets platforme og intern udveksling på tværs af tjenestegrene.

Medlemsstater bør bl.a.:

- Stimulere netværkssamarbejde og brugen af evalueringer for at understøtte beslut-

ningstagen og forbedre fremtidige indsatser.

Medlemsstater og Kommissionen opfordres til inden for deres respektive kompetencer

at samarbejde med henblik på at følge op på konklusionsudkastet inden for arbejdet

med den europæiske kulturdagsorden og Rådets arbejdsplan på kulturområdet.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Konklusionsudkastet har ingen konsekvenser. Der er tale om opfordringer til på seks

prioriterede indsatsområder at udnytte og fremme kulturens og kulturelle udtryksfor-

mers betydning for udviklingen af børns og unges kreativitet og innovationsevne.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og er-

hvervslivet

Konklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle konsekvenser

eller konsekvenser for EU’s budget. Det vurderes endvidere for usandsynligt, at den

konkrete opfølgning på konklusionerne vil have væsentlige udgiftskonsekvenser.

9. Høring

Konklusionsudkastet er blevet udsendt i høring i EU-speciaudvalget for kulturpolitiske

spørgsmål. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser formandskabets initiativ til at sætte fokus på kulturens betydning for

fremme af en kreativ generation og af børns og unges kreativitet og innovationsevne

velkomment.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6

Regeringen kan derfor støtte forslaget, som ligger i god forlængelse af opfølgningen på

dette års europæiske temaår om kreativitet og innovation, Rådets nuværende arbejds-

plan på kulturområdet samt formandskabets arbejdsprogram.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at støtte forslaget.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men emnet vedr.

det europæiske år for kreativitet og innovation har senest været forelagt udvalget til

orientering på møde den 16. maj 2008 forud for rådsmøde (uddannelse, ungdom og

kultur) den 21.-22. maj 2008. Endvidere blev emnet vedr. Rådets arbejdsplan på kultur-

området senest forelagt på møde den 7. maj 2009 forud for rådsmøde (uddannelse,

ungdom og kultur) den 11.-12. maj 2009.

[Ad 7. Forslag til Rådets afgørelse om et europæisk år for frivilligt arbejde til

fremme af aktivt medborgerskab (2011)

KOM (2009) 254 – der henvises til særskilt notat]

Ad 8. Kommissionens henstilling om mediekendskab i det digitale miljø for en

mere konkurrencedygtig audiovisuel industri og indholdsindustri samt et

rummeligt videnssamfund

K(2009) 6464

- Rådskonklusioner

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har som opfølgning på Kommissionens henstilling om mediekendskab i

det digitale miljø for en mere konkurrencedygtig audiovisuel industri og indholdsindu-

stri samt et rummeligt videnssamfund fremsat forslag til rådskonklusioner om medie-

kendskab. Forslaget bygger videre på rådskonklusioner om samme emne fra maj 2008 og

fokuserer på bl.a. medieindustriens medvirken til at fremme mediekendskab.

2. Baggrund

Kommissionens henstilling er en opfølgning på flere tidligere initiativer om samme

emne. Kommissionen vedtog i december 2007 en meddelelse om mediekendskab i det

digitale miljø. Rådet (uddannelse, ungdom, kultur) vedtog på baggrund af meddelelsen

rådskonklusioner om mediekendskab i maj 2008.

Henstillingen indgår således i Kommissionens initiativ i i2010 for at fremme konkur-

renceevnen i informations- og kommunikationssektoren.

3. Hjemmelsgrundlag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 7

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Forslaget til rådskonklusioner bygger videre på rådskonklusionerne fra 2008, som

anerkendte mediekendskab som en vigtig faktor i vor tids informationssamfund og som

væsentlig for borgernes mulighed for at tage kritisk stilling til medieindhold.

Det foreliggende forslag udtrykker tilfredshed med, at henstillingen sætter fokus på

medieindustriens medvirken til at fremme mediekendskab, på uddannelsessystemets

mulighed for at undervise i såvel forståelse som evaluering af medieindhold og i evnen

til at skabe og kommunikere indhold.

Forslaget peger på, at den digitale udvikling har medført mange fordele for mennesker

og for samfundet, og at man derfor skal anskue de risici, der er i det digitale univers, i

en generel positiv ånd.

Der peges på, at selv- og co-regulering er velegnede instrumenter til fremme af medie-

kendskab i lyset af såvel mediernes uafhængighed som de mange initiativer, der allere-

de er i gang i medlemslandene på frivillig basis.

Forslaget opfordrer til, at man i bestræbelserne på at fremme mediekendskab tager

højde for, at forskellige samfundsgrupper har forskellige forudsætninger og behov, og at

der er forskel på muligheden for at adgang til de digitale medier.

Endelig finder forslaget, at borgerne i Europa og resten af verden i stigende grad lever

med det samme medielandskab, og at det derfor – trods kulturelle, teknologiske og

industrielle forskelle – vil være muligt at udvikle fælles kriterier for mediekendskabsni-

veauet i medlemslandene, sådan som der lægges op til i direktivet om audiovisuelle

medietjenester.

Kommissionens henstilling

Medlemsstaterne opfordres til – i samarbejde med de relevante myndigheder, og hvor

det er relevant – at udarbejde og gennemføre samreguleringsmekanismer mhp. vedta-

gelse af adfærdskodekser på de områder, som involverer medieindustrien.

Henstillingen opfordrer medlemsstaterne til at fremme forskning på området og til at

skabe debat i samfundet om mediekendskab bl.a. som led i tilegnelse af nøglekompeten-

cer for livslang læring. Desuden opfordres medlemsstaterne til at oplyse om de risici,

der er forbundet med behandling af personoplysninger via informations- og kommuni-

kationsnetværk.

Medieindustrien opfordres til at bidrage til fremme af mediekendskab bl.a. ved at give

borgerne klare og brugervenlige oplysninger om teknikker til produktplacering og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 8

internetreklamer og om midler, der gør borgerne bedre i stand til at skelne mellem

markedsføring og indhold.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Konklusionsudkastet har ingen konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og er-

hvervslivet

Rådskonklusionsudkastet har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller konse-

kvenser for EU’s budget. Det samme gælder for henstillingen. Det vurderes endvidere

for usandsynligt, at konklusionsudkastet eller henstillingen vil blive fulgt op af konkre-

te retsakter eller andet, der vil have væsentlige udgiftskonsekvenser.

9. Høring

Forslaget til rådskonklusioner er blevet udsendt i høring i EU-specialudvalget for kul-

turpolitiske spørgsmål. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for forslaget til rådskonklusioner som opfølgning på det

hidtidige arbejde på området vedr. mediekendskab i det digitale miljø.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har under forhandlingerne været bred opbakning til rådskonklusionsforslaget.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. forslag til rådskonklusioner og Kommissionens henstilling om mediekend-

skab har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men Europaudvalget

blev orienteret om Kommissionens meddelelse om mediekendskab i det digitale miljø

fra december 2007 ved grundnotat af 18. februar 2008, ligesom udvalget blev orienteret

om rådskonklusioner om emnet på møde den 14. maj 2008 forud for rådsmøde (uddan-

nelse, ungdom og kultur) den 21.-22. maj 2008

Ad 9. Digitalisering af kulturelt indhold

KOM (2009) 440

- Politisk drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

Med Kommissionens meddelelse om Det Europæiske Digitale Bibliotek Europeana som

overskrift forventes formandskabet på rådsmødet at ville gennemføre en politisk drøftelse

vedr. digitalisering af kulturelt indhold, herunder særligt bøger. Til brug for drøftelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 9

har formandskabet fremlagt et baggrundspapir med spørgsmål om mulige centrale

emner vedr. digitalisering af bøger mv. på europæisk plan. I tilknytning hertil forventes

gennemført en udveksling af synspunkter vedr. modeller for Europeanas fremtidige

styring og finansiering.

2. Baggrund, formål og indhold

Drøftelsen forventes bl.a. at ske på baggrund af Kommissionens meddelelse ”Europeana

– næste skridt” af 28. august 2009 samt formandskabets baggrundspapir.

Kommissionens meddelelse

er i høj grad tænkt som baggrundspapir for Kommissio-

nens samtidigt igangsatte brede offentlige høring med frist 15. november 2009 om

Europeana og opridser derfor hovedtrækkene i de to væsentligste udfordringer for

Europeana.

Kommissionen fremhæver for det første den udfordring, der handler om at gøre mere

materiale tilgængeligt i Europeana, og for det andet den udfordring, der handler om at

fastlægge en hensigtsmæssig fremtidig styrings- og finansieringsmodel for Europeana.

Meddelelsen skitserer følgende store udfordringer vedr. indhold i Europeana:



Tilvejebringelse af digitaliseret materiale – arbejdet med digitalisering af de

meget store bogsamlinger, som europæiske kulturinstitutioner ligger inde med,

kræver væsentlige tekniske og økonomiske ressourcer.

Ophavsretsbeskyttet materiale – Hvis man gennem Europeana alene tilgænge-

liggør bøger, der ikke længere er ophavsretsligt beskyttede, vil der opstå det,

som er betegnet ”det 20. århundredes sorte hul”, fordi nyere litteratur ikke vil

kunne tilgængeliggøres. Litterære værker er beskyttet af ophavsretten indtil 70

år efter ophavsmandens død. Udfordringen berører både finansie-

rings/betalingsmodeller og spørgsmålet om ”forældreløse værker”, dvs. værker,

der er beskyttede af ophavsretten, men hvor rettighedsindehaver ikke kan iden-

tificeres. Dette kan være en stor udfordring i forhold til massedigitalisering af

bogsamlinger fra Nationalbiblioteker og store universitetsbiblioteker, hvor man

arbejder med meget store titelmængder. I Danmark er problemet med forældre-

løse værker løst gennem aftalelicensordningen.

Bevaring af offentligt tilgængeligt materiale (public domain) – en løsning på

problemet omkring ressourcer til digitalisering kan være offentligt-private part-

nerskaber. Dette kan imidlertid rejse nye problemer bl.a. i forhold til, hvem der

har ejendomsretten til det digitaliserede materiale.

Tilgængeliggørelse på europæisk plan – Europeana står ligeledes over for en ud-

fordring i forhold til grænseoverskridende klarering af ophavsrettigheder til lit-

terære værker. Kulturinstitutioner ligger inde med materiale, som kun kan gø-

res tilgængeligt på europæisk plan, hvis kulturinstitutionen indgår separate af-

taler for tilgængeliggørelsen i hvert enkelt medlemland.

Formandskabets baggrundspapir

opridser, bl.a. i forlængelse af Kommissionens

meddelelse om Europeana, meget kort den udfordring, som Europa står overfor i forhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 10

til at gøre kulturelt indhold digitalt tilgængeligt. Der refereres ligeledes til en række

andre dokumenter fra Kommissionen, bl.a. høringsmeddelelsen vedr. kreativt online-

indhold.

Baggrundspapiret kan ligeledes ses i forhold til processen omkring Google Book Search.

Google Book Search er en service etableret af Google, der giver brugerne mulighed for

at søge i fuldtekst i bøger, og læse uddrag heraf. Er den pågældende bog ikke beskyttet

af ophavsretten, kan den desuden downloades i fuldtekst.

Adgangen til at læse uddrag af ophavsretsbeskyttede bøger har i USA medført et sags-

anlæg fra den dominerende forfatterforening og forlæggerforening i fællesskab. Det

opnåede forlig mellem parterne er i øjeblikket under genforhandling, men vil formo-

dentlig gøre det muligt mod betaling at erhverve ophavsretsbeskyttede bøger direkte fra

Google Book Search (i USA).

Det forlig, der tegner sig, vil have komplicerede konsekvenser for rettighedshaverne,

potentielt også de danske, hvorfor Danmark har bakket op om Kommissionens undersø-

gelser af sagen.

Desuden kalder Google Books oplagt på sammenligning med Europeana, eftersom

Google Book Search er en

kommercielt baseret

løsning på problematikken omkring

digital formidling af bøger og samtidig lægger op til en diskussion af, hvordan digital

tilgængeliggørelse af bøger i EU kan holde trit med USA.

Spørgsmålet om Google Books forventes i øvrigt nærmere drøftet på rådsmøde (konkur-

renceevne) den 3.-4. december 2009.

Baggrundspapiret munder ud i forslag til spørgsmål, som ministrene kan tage udgangs-

punkt i under drøftelsen på rådsmødet:

Hvilke centrale emner bør behandles i et europæisk initiativ til fremme af ensartede

vilkår for digitalisering af bøger mv.?

Hvordan kan regeringerne og EU gøre det lettere for private initiativer digitalt at

tilgængeliggøre bøger og lignende materiale for alle europæiske borgere, uanset

landegrænser?

Hvad kan medlemsstater og nationale institutioner gøre for at stille vigtigt digitali-

seret materiale frit tilgængeligt gennem Europeana – især for så vidt angår ikke-

ophavsretsbeskyttet materiale?

I tilknytning til drøftelsen vedr. digitalisering af bøger mv. forventes også gennemført

en udveksling vedr. fremtidige styrings- og finansieringsmodeller for Europeana. Her

fremlægger Kommissionen i sin meddelelse åbent en række forskellige muligheder, der

alle indeholder fordele og ulemper.

Angående finansiering kan der blive tale om offentligt-private partnerskaber, sponsore-

ring, medlemsbidrag fra kulturinstitutioner, direkte finansiering fra enkelte medlems-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 11

lande eller direkte finansiering fra alle medlemslande via en fordelingsnøgle. Kommis-

sionen peger ikke klart på nogen af disse muligheder i meddelelsen, og der forventes

heller ikke egentlige konklusioner herom under udvekslingen af synspunkter.

Uanset finansieringsformen står det dog klart, at Europeanas styringsstruktur vil

skulle tilpasses den indflydelse, som finansieringskilderne naturligvis vil ønske. Institu-

tionen er i øjeblikket organiseret som en stiftelse under nederlandsk lov.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmål om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

Europa-Parlamentet har med sin beslutning af 27. september 2007 om i2010: mod et

europæisk digitalt bibliotek bakket stærkt op om arbejdet med et europæisk digitalt

bibliotek.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Drøftelsen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og erhvervslivet

Drøftelsen medfører ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle konsekvenser for det

offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

For så vidt et direkte dansk bidrag til Europeana på et senere tidspunkt skulle blive

aktuelt, vil det blive afholdt inden for eksisterende bevillinger.

8. Høring

Punktet om politisk drøftelse vedr. digitalisering af bøger er blevet udsendt i høring i

EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål. Høringen gav ikke anledning til

bemærkninger.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er enig i, at den vigtige indsats for digital adgang til Europas kulturarv står

over for en række væsentlige udfordringer, bl.a. i forhold til bred tilgængeliggørelse på

europæisk plan. Regeringen finder i den forbindelse, at mulige løsninger bør tilgodese

både hensynet til digitaliseringen og hensynet til rettighedshaverne.

Regeringen finder det i forlængelse heraf nyttigt, at formandskabet lægger op til, at der

på europæisk plan udveksles synspunkter herom.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 12

Alle lande forventes at deltage i drøftelsen og dermed bakke op om formandskabets

initiativ til at sætte punktet på dagsordenen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen af 28. august 2009 har, givet sin karakter af åbent baggrundspapir, ikke

været forelagt Folketingets Europaudvalg. Emnet vedr. Europeana har dog flere gange

været forelagt udvalget til orientering; senest på møde den 14. november 2008 forud for

rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 20.-21. november 2008.