PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 3
Offentligt

Afdelingen for videregående

uddannelser og internationalt

samarbejde

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K.

Tlf. 3392 5600

Fax 3395 541

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20-45-30-44

Samlenotat ministerrådsmøde (uddannelse og ungdom) den 26. -

27. november 2009

Uddannelse:

1. Forslag til rådskonklusioner om læreres og skolelederes faglige udvik-

ling

- vedtagelse

(s. 2)

2. Forslag til rådskonklusioner om uddannelse af børn med indvandrer-

baggrund

- vedtagelse

- udveksling af synspunkter

(s. 8)

3. Forslag til budskaber om uddannelsesområdets bidrag til diskussionen

om den fremtidige Post-Lissabonstrategi

- vedtagelse

(s. 12)

4. Forslag til rådskonklusioner om udvikling af uddannelsessystemernes

rolle i en fuldt fungerende videntrekant

- vedtagelse

(s. 14)

5. Drøftelse om mangfoldighed og åbenhed – motivation til topkvalitet

inden for europæisk videregående uddannelse

- præsentation af Kommissionsrapport

- udveksling af synspunkter

(s. 18)

11. november 2009

Sags nr.:

075.90D.251

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ungdom:

10. Forslag til resolution om nye rammer for det europæiske samarbejde

på ungdomsområdet

- vedtagelse

- udveksling af synspunkter

(s. 24)

Uddannelse:

Pkt. 1: Forslag til rådskonklusioner om læreres og skolelederes

faglige udvikling

- vedtagelse

1. Resumé

Baggrunden for rådskonklusionerne er det uformelle ministermøde i Göteborg

den 23. – 24. september 2009, hvor lærere og skoleledere var sat på dagsor-

denen. Formålet med de foreliggende rådskonklusioner er at opfordre til, at

især nyuddannede lærere modtager relevant struktureret støtte i deres arbejde,

samt at skoleledere besidder de nødvendige kompetencer for at sikre et til-

fredsstillende læringsmiljø.

2. Baggrund

Baggrunden for rådskonklusionerne er det uformelle minister-

møde i Göteborg den 23. – 24. september 2009, hvor lærere og

skoleledere var sat på dagsordenen. Rådskonklusionerne afspejler

generelt diskussionen blandt ministrene under mødet i Göteborg.

Rådskonklusionerne tager desuden udgangspunkt i 1) Det Euro-

pæiske Råds konklusioner fra den 23. – 24. marts 2000 i Lissabon

vedr. lærermobilitet, 2) Strategirammen for det europæiske sam-

arbejde på uddannelsesområdet indtil 2010, 3) Rådskonklusio-

nerne fra den 27. juni 2002 om livslang læring, 4) Den fælles rap-

port på uddannelsesområdet fra den 26. februar 2004, 5) Den

fælles rapport på uddannelsesområdet fra den 23. februar 2006,

6) Rådskonklusionerne fra den 14. november 2006 vedr. effekti-

vitet og lige muligheder, 7) Rådskonklusionerne fra den 14. no-

vember 2006 vedr. fremtidige prioriteter for uddannelsesområ-

det, 8) Livslang Læring Programmet vedtaget den 15. november

2006, 9) Anbefalingerne fra Europa-Parlamentet og Rådet vedr.

nøglekompetencer den 18. december 2006, 10) Rådskonklusio-

nerne fra den 25. maj 2007 vedr. fremtidige indikatorer og mål-

sætninger, 10) Rådskonklusionerne fra den 21. november 2008

om ungdomsmobilitet, 11) Rådskonklusionerne fra den 21. no-

vember 2008 vedr. mobilitet for undervisningsmedarbejdere og

12) Strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannel-

sesområdet indtil 2020 fra den 12. maj 2009.

Desuden fremhæves særligt 1) Rådskonklusionerne fra den 15.

november 2007 vedr. læreruddannelse og opdatering af kompe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tencer for lærere og skoleledere samt 2) Rådskonklusionerne fra

den 21. november 2008 vedr. strukturerede støtteprogrammer,

rekruttering og videre faglige udvikling.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formål

Formålet med de foreliggende rådskonklusioner er at sætte fokus

på, hvorledes især nyuddannede lærere modtager relevant struk-

tureret støtte i deres arbejde for at undgå frafald, for at sikre lære-

res faglige kompetencer samt livslang læring. Hertil kommer, at

skoleledere skal besidde de rette kompetencer for at understøtte

lærere i deres arbejde.

Indhold

Rådskonklusionerne understreger, at uddannelsesområdet er na-

tionalt kompetenceområde, men at europæisk samarbejde på ud-

dannelsesområdet under den åbne koordinationsmetode samt via

mobilitetsprogrammerne (Programmet for Livslang Læring) kan

understøtte national politik og tiltag på uddannelsesområdet.

Derudover anerkender rådskonklusionerne følgende:

1) Lærernes viden, kompetencer og engagement sammenlagt med

kvaliteten af skoleledelse er den vigtigste faktor til at opnå et ud-

dannelsessystem af høj kvalitet. Det er derfor vigtigt at støtte læ-

rere i deres arbejde og sikre en høj faglig kvalitet både under ud-

dannelse og på arbejdsmarkedet.

2) Uddannelsesforløb bør være af høj kvalitet og baseret på et

praktisk element samt forskning. Det er vigtigt, at uddannelse,

støtteprogrammer for nye lærere og videre faglig udvikling bør

ses som et kontinuum.

3) Det er særlig vigtigt, at lærere modtager en form for strukture-

ret støtte i det første job efter endt uddannelse. Det samme gæl-

der for lærere, der vender tilbage til professionen efter en kortere

eller længere pause fra erhvervet.

4) Krav til lærere er mangfoldige og evigt forandrende. Derfor

skal lærere være med til at identificere egne behov for videre fag-

lig udvikling baseret på erfaringer i erhvervet.

5) Effektiv skoleledelse er en vigtig faktor i læreres videre faglig

udvikling og påvirker selve læringsmiljøet. Det er derfor vigtigt at

sikre, at skoleledere besidder de rette kompetencer til at under-

støtte læreres arbejde og de andre opgaver tilknyttet til skolele-

delse.

6) Lærere samt skoleledere kan drage nytte af de europæiske mu-

ligheder, der eksisterer for mobilitet og for at skabe netværk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der udtrykkes i rådskonklusionerne enighed om følgende:

1) De europæiske landes uddannelsessystemer er forskellige, men

de deler et fælles behov for at tiltrække lærere og skoleledere af

højeste kvalitet. Det er derfor vigtigt at definere en profil for læ-

rere og skoleledere, udvælge de bedste kandidater samt sikre, at

de kan varetage deres opgaver.

2) Uddannelser bør være af højeste kvalitet, evidensbaseret og re-

levant for de fremtidige behov, som lærere vil møde. Desuden er

det nødvendigt at sikre, at uddannelsesinstitutioner har kontakt

med forskningsmiljøet samt skoleledere.

3) Lærere bør have adgang til effektiv, personlig og professionel

støtte i deres arbejde, særligt i det første job efter endt uddannel-

se.

4) Læreres faglige udvikling skal være et kontinuum gennem hele

deres professionelle virke lige fra uddannelsesforløbet (med en

stærk praktisk komponent), støtteprogrammer i starten af deres

arbejde og gennem deres karriere: a) alle nyuddannede lærere bør

have adgang til støtte og vejledning, b) der opfordres til selvvur-

dering af professionelle behov, c) en udviklingsplan for lærere, d)

læringsmuligheder baseret på behov, e) professionelle udvik-

lingsprogrammer, f) gøre brug af mobilitet og netværk, g) profes-

sionel videreudvikling gennem forskning og andre sektorer.

5) Det er vigtigt at sikre, at skoleledere besidder de rette kompe-

tencer til at varetage de mangfoldige opgaver, skoleledere skal va-

retage. Skoleledere kan såvel som lærere drage nytte af erfarings-

udveksling på europæisk plan.

Rådskonklusionerne inviterer medlemsstaterne til

1) at tage yderligere skridt for at sikre, at man tiltrækker de bedst

kvalificerede til lærerfaget, og at lærere modtager tilstrækkelig

støtte i deres arbejde;

2) at gøre det muligt for lærere at modtage struktureret støtte til

professionel og personlig udvikling de første år i arbejde;

3) at overveje selvvurdering, og hvorledes behov for videre ud-

vikling imødekommes;

4) at aktivt promovere de muligheder for mobilitet, der eksiste-

rer, og støtte deltagelse i mobilitetsprogrammer;

5) at overveje skolelederes ansvar med hensigt på at lette admini-

strative byder for at sikre et fokus på læringsmiljøet og dermed et

højere uddannelsesniveau;

6) at sikre tiltag af høj kvalitet til gavn for udviklingen af viden,

kompetencer og holdninger, der er nødvendige for lærere og sko-

leledere;

7) at promovere aktiv deltagelse af embedsmænd og undervisere

på læreruddannelser i aktiviteter vedrørende erfaringsudveksling.

Rådskonklusionerne inviterer Kommissionen til

1) at udvikle og støtte europæisk samarbejde på områderne 1) læ-

reruddannelse, 2) videre faglig udvikling og 3) skoleledelse ved

hjælp af etablering af platforme samt aktiviteter for erfaringsud-

veksling;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2) at præsentere praktisk information om strukturerede støtte-

programmer for alle nye lærere sammen med eksempler på, hvor-

ledes man kan udvikle disse støtteprogrammer;

3) at promovere og støtte lærere og skolelederes deltagelse i mo-

bilitetsprogrammer, partnerskaber og projekter via europæiske

programmer, særligt Livslang Læring Programmet;

4) at forberede et studie i udvælgelses-, rekrutterings- og uddan-

nelsesforløb for lærere i medlemsstaterne;

5) at lave et kompendium over nødvendige lærerkompetencer i

medlemsstaterne og videreudviklingsaktiviteter på området;

6) at støtte den videre udvikling af evidensbaseret undervisning

og skoleledelse, inklusiv via samarbejde med andre internationale

organisationer;

7) at informere Rådet om, hvilke tiltag medlemsstaterne har taget

for at imødekomme hensigtserklæringerne i rådskonklusionerne

fra den 15. november 2007 og den 21. november 2008, som der

bliver særligt henvist til i starten af rådskonklusionerne.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rådskonklusionerne medfører i sig selv ikke nogen ændringer for

gældende dansk ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne medfører i sig selv ikke nogen statsfinansiel-

le eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

9. Høring

Rådskonklusionerne har været sendt i skriftlig høring. Rådskon-

klusionerne har ligeledes været drøftet på et møde i EU-

specialudvalget vedrørende uddannelse den 4. november 2009.

Kommunernes Landsforening (KL) tilkendegav at kunne støtte

flere af forslagene, men nævnte i den forbindelse, at rådskonklu-

sionerne kommer tæt på den kommunale beslutningskompeten-

ce. KL anerkender, at rådskonklusionerne ikke er bindende, men

at forslagene indebærer en række udgifter, ifald de udmøntes ef-

ter national beslutning derom. KL savnede i dokumentet en defi-

nition af rette kompetencer i forhold til lærer- og skolelederprofi-

len.

Danmarks Lærerforening (DL) DL mente, at rådskonklusionerne

ser fornuftige ud, især bemærkninger om den faglige skoleledelse.

Danske Lærerorganisationer International (DLI) havde forud for

mødet haft mulighed for at indsende holdninger til rådskonklusi-

onerne. Følgende bemærkninger blev sendt ind på baggrund af

en telefonsamtale om konklusionerne:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelt kan DLI tilslutte sig hovedpunkterne i udkastet til råds-

konklusioner:

- At lærernes kompetencer og professionelle tilgang til arbejdet er

en afgørende faktor for, at den enkelte elev erhverver de kompe-

tencer, der er forudsætningen for at kunne blive en aktiv borger i

et moderne, demokratisk samfund.

- At grunduddannelse på højt niveau og adgang til livslang pro-

fessionel udvikling er klare forudsætninger for at lærerne kan op-

fylde de mange krav der stilles til dem.

- At det er nødvendigt at gøre lærerprofessionen mere attraktiv

for dygtige unge, da rekruttering til lærerprofessionen er proble-

matisk i mange europæiske lande, og der samtidig er problemer

med at fastholde nyuddannede lærere til erhvervet.

- At skoleledelse er af afgørende betydning for et velfungerende

læringsmiljø, og at skolelederne skal lettes for administrative byr-

der for at kunne sætte fokus på undervisning, pædagogisk ledelse

og personaleforhold.

- At lærere og ledelse kan drage fordel af deltagelse i mobilitet-

sprogrammer.

Men DLI finder samtidig, at det vil kræve en meget høj grad af

præcisering af rådskonklusionerne, hvis de overhovedet skal få

nogen reel betydning. Samtidig finder vi enkelte af konklusioner-

ne direkte problematiske.



Rådskonklusionerne konstaterer, at lærerprofessionens anseelse

vil blive højnet, hvis talentfulde unge vælger lærererhvervet, og

de er garanteret uddannelse på højt niveau. Imidlertid er det me-

get usandsynligt, at de dygtigste unge i en årgang vil vælge lærer-

uddannelsen, hvis de høje krav ikke modsvares af

attraktive

løn-

og karrieremæssige forhold.

Rådskonklusionerne konstaterer som nævnt, at standarden af læ-

rernes uddannelse skal højnes. Imidlertid sættes der ingen kon-

krete mål. DLI finder det overordentligt vigtigt, at der sættes ty-

delige mål i forhold til uddannelsens længde, og om det fx er en

kandidatgrad med mulighed for overbygning og videreuddannel-

se. Anbefalingerne bør ligeledes forholde sig til om uddannelsen

er udelukkende teoretisk eller skal indeholde elementer af praksis.

I sammenhæng hermed, bør rådskonklusionerne omfatte anbefa-

linger til medlemsstaterne om organisering af og indhold i lærer-

nes grunduddannelse i overensstemmelse med de øvrige anbefa-

linger.

Flere steder i konklusionerne anbefales det, at lærerne deltager i

livslang professionel udvikling,

tilpasset den enkelte lærers behov.

Ar-

bejdsgivernes ansvar i denne sammenhæng bør understreges.

OECD’s TALIS undersøgelse viser, at lærerne i stort omfang op-

lever, at deres efteruddannelsesbehov ikke imødekommes. Enten

pga. ufleksibel tilrettelæggelse af lærernes arbejde, eller pga. af ar-



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bejdsgivernes manglende vilje til at finansiere den nødvendige ef-

teruddannelse. De enkelte medlemsstater bør ligeledes afklare an-

svarsfordelingen i relation til udbuddet og ikke mindst indholdet

i lærernes efteruddannelse.



DLI finder det betænkeligt, at konklusionerne omfatter en anbe-

faling af, at der skal udarbejdes en profil for den mest velegnede

ansøger til læreruddannelsen. Dels vil en sådan profil variere me-

get fra et medlemsland til et andet, dels har alle skoler brug for

forskellige ”lærertyper”, som afspejler det omgivende samfunds

diversitet.

Nøglekompetencerne bør fremhæves stærkere i konklusionerne

og ikke blot ’genkaldes’ i indledningen, da nøglekompetencerne i

stor udstrækning anvendes som reference og grundlag for mange

af EU-kommissionens meddelelser og anbefalinger.

DLI tilslutter sig betydningen af lærernes deltagelse i mobilitet

såvel som et led i grunduddannelsen som led i efteruddannelse

og deltagelse i skoleudvikling. Mødet med andre landes uddan-

nelsessystemer og skoler er en fremragende basis for refleksion

over egen praksis. DLI har en del betænkeligheder i forhold til

forestilling om, at det europæiske lærerkorps skulle kunne udøve

samme grand af mobilitet som fx ingeniører. Hertil er de sprogli-

ge og kulturelle barrierer for store.

Konklusionernes meget varme anbefaling af ’induction’-

programmer tager DLI med et vist forbehold, selvom vi generelt

tilslutter os, at modtagelsen af nyuddannede lærere skal forbere-

des og organiseres ordentligt af skolerne. OECD TALIS under-

søgelsen viser, at nyuddannede lærere oplever større disciplinære

problemer og er langt mere usikre i forhold til oplevelsen af egen

formåen end erfarne lærere. Derfor skal der naturligvis være mu-

lighed for støtte af den enkelte lærer, men et treårigt ”compre-

hensive induction programme” forekommer noget vidtgående.

En anbefaling af, at den enkelte skole planlægger og strukturer

modtagelsen af nye kolleger, må være tilstrækkeligt. Nye samar-

bejdsformer og teamsamarbejde skaber støttestrukturer, som i

langt højere grad end introduktionsprogrammer hurtigt bringer

nye kolleger ind i professionen.

DLI er enig i at den enkelte lærer har stor betydning for elever-

nes udbytte af skolegangen, men finder, at det store fokus på læ-

rerne medvirker til at sløre, at undervisning af høj kvalitet forud-

sætter et godt og frugtbart læringsmiljø på skolerne. Det er derfor

væsentligt at understrege, at gode rammer fra centrale eller lokale

myndigheder og dygtig skoleledelse er ufravigelige forudsætnin-

ger for at lærerne kan agere professionelt.

Dansk Magisterforening (DM) mente, at man under pkt. 10 i den

kommenterede dagsorden burde tilføje, at ”DK fortsat ønsker at



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

støtte de kommunale kompetencer”, da man på sigt ikke kan vi-

de, hvilken indflydelse sådanne rådskonklusioner kan få.

Professionshøjskolernes Rektorkollegium (PR) havde følgende

skriftlige kommentarer til rådskonklusionerne:

PR tilslutter sig rådskonklusionerne og er tilfreds med, at der i

dokumenterne om både lærere og skoleledere samt videntrekan-

ten lægges op til en sammentænkning af uddannelse, forskning

og innovation, og at praksiskoblingen, livslang læring og bedre

uddannelse af skoleledere også er på dagsordenen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for rådskonklusionerne, herunder især

opfordringer til erfaringsudveksling om lærere og skoleledere på

europæisk niveau samt at promovere europæiske mobilitetsmu-

ligheder for lærere og skoleledere.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater har taget positivt imod rådskonklusionerne,

der generelt afspejler diskussionen på det uformelle ministermø-

de i Göteborg den 23. – 24. september 2009.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg.

--------------------------------------------------------------

Pkt. 2: Forslag til rådskonklusioner om uddannelse af børn med

indvandrerbaggrund

- vedtagelse

- udveksling af synspunkter

Resumé

Rådskonklusionerne opfordrer medlemsstater til at tage højde for det ud-

gangspunkt, som børn af migranter møder de nationale skolesystemer med.

Det er ligeledes formålet at opfordre medlemsstaterne til at sikre, at børn af

migranter ikke bliver udsat for direkte eller indirekte diskrimination i sko-

lesystemerne samt at sikre lige adgang til uddannelse, således at børn af mi-

granter bliver rustet til at opfylde deres fulde potentiale på arbejdsmarkedet

og i samfundet.

2. Baggrund

Rådskonklusionerne henviser til følgende tidligere dokumenter

på området 1) Direktiv 77/486/EØF om modersmålsundervis-

ning for børn af migranter fra EU medlemsstater, 2) Rådskon-

klusionerne om de fælles grundprincipper for integration af ind-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vandrere, 3) Europa-Parlamentet og Rådets afgørelse

1720/2006/EF om at etablere Livslang Læring Programmet, der

inkluderer støtte til projekter vedr. interkulturel undervisning og

integration, 4) Rådskonklusionerne om effektiv og lige mulighe-

der for alle til uddannelse, 5) Europa-Parlamentet og Rådets hen-

stilling om nøglekompetencer for livslang læring fra den 18. de-

cember 2006, 6) Rådskonklusionerne fra den 13. – 14. marts

2008 vedr. uddannelsesniveauet for børn af migranter, 7) Den

Europæiske Pagt om Immigration og Asyl, 8) Rådskonklusioner

vedr. integrationspolitikkerne i EU, blandt andet for at imøde-

komme børn af migranters behov og 9) Rådskonklusionerne fra

den 21. november 2008 vedr. at sikre adgang til uddannelsesmu-

ligheder af høj kvalitet, især for unge med særlige behov.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formål

Formålet er at opfordre medlemsstater til at tage højde for det

udgangspunkt børn af migranter møder de nationale skolesyste-

mer med. Det er ligeledes formålet at opfordre medlemsstaterne

til at sikre, at børn af migranter ikke bliver udsat for direkte eller

indirekte diskrimination i skolesystemet.

Indhold

Rådskonklusionerne byder Grønbogen ”Migration og mobilitet –

udfordringer og muligheder for uddannelsessystemerne i EU”,

KOM (2008) 423, samt den efterfølgende og dertilhørende rap-

port fra Kommissionen velkommen.

Rådskonklusionerne er opmærksomme på følgende:

1) Migranter har i generationer bidraget og vil i fremtiden bidrage

mærkbart til den socioøkonomiske udvikling i Europa. I den

henseende er integration vigtigt.

2) Uddannelse spiller en nøglerolle, ikke blot hvad angår at sikre,

at børn af migranter kan udleve deres potentiale, men også hvad

angår at skabe et mangfoldigt samfund.

3) Integration er resultatet af en fælles indsats af samfundet, der

modtager migranter, og migranterne selv. En tværsektoral, poli-

tisk indsats og dialog med civilsamfundet er nødvendigt i en fæl-

les indsats.

4) Det uddannelsesmæssige niveau hos mange migranter er stadig

lavt sammenlignet med jævnaldrende børn fra værtslandet, selv

om flere børn af migranter klarer sig godt og bedre end tidligere

sammenlignet med børn fra værtslandet.

5) Det er især vigtigt med en indsats over for børn, der ikke blot

har et andet modersmål og kultur i forhold til værtslandet, men

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

også har socioøkonomiske udfordringer.

6) Udfordringer sammenlagt med ulige adgang til skolesystemet

og forskelle på skoler kan føre til en situation, hvor børn af mi-

granter er samlet i skoler med dårligere resultater end andre sko-

ler.

7) Uddannelsespolitik er nationalt kompetenceområde, men de

nævnte udfordringer er fælles for mange lande, hvorfor der er et

potentiale for europæisk samarbejde gennem relevante pro-

grammer så som Livslang Læring Programmet og Den Europæi-

ske Integrationsfond via den åbne koordinationsmetode.

Rådskonklusionerne inkluderer følgende opfattelse:

1) Uddannelse spiller en vigtig rolle i succesfuld integration. Ud-

dannelsesperspektivet er tværsektoralt og livslangt, og indsatsen

skal imødekomme børn af migranters behov, udfordringer og

udgangspunkt for læring. Børn af migranter kan blive samfunds-

bevidste borgere og udnytte deres fulde potentiale via uddannel-

se.

2) Uddannelsessystemer, der fokuserer på lige adgang til uddan-

nelse, kvalitet, definerede fælles målsætninger for undervisningen

og inkluderende undervisning har bedre forudsætninger for at

imødekomme behov.

3) Kulturel mangfoldighed bør ses som en kilde til vitalitet og be-

rigelse, samtidig med at den kulturelle identitet, kerneværdier og

fundamentale rettigheder i værtslandet fortsat bør være i fokus.

Gensidig respekt og interkulturel forståelse vil medføre fordele

for alle.

4) Tiltag så som anti-diskriminationsmekanismer, en forøgelse af

fleksibiliteten inden for uddannelsessystemerne og en fjernelse af

forhindringer til individuel udvikling kan hjælpe med at bekæmpe

segregering. Undervisning baseret på individuel og personlig læ-

ring samt det at højne niveauer på skoler med dårligere resultater

kan bidrage til at undgå segregering.

5) Specialiseret uddannelse, hvor kulturel og sproglig mangfol-

dighed håndteres, bør tilskyndes. Relevante undervisningsmeto-

der og relevant undervisningsmateriale for alle bør overvejes,

herunder blandt andet hvordan man kan tiltrække flere lærere

med indvandrerbaggrund.

6) Integrationsprocessen kan lettes gennem udvikling af lokale

partnerskaber.

7) Medlemsstaterne bør overveje specifikke forholdsregler til

støtte for færdigheder i værtlandets officielle sprog (eller et af de

officielle sprog).

8) Selv om det primære fokus bør være på modtagerlandets

sprog, kan det være en fordel på flere niveauer at tilskynde ele-

verne til at tilegne sig eller bevare kendskabet til deres moders-

mål.

10) Målrettet støtte kan bidrage til at modvirke uddannelsesmæs-

sige udfordringer, hvor integration endnu ikke er fuldendt.

Rådskonklusionerne inviterer medlemsstaterne til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1) at træffe passende foranstaltninger på det rette niveau for at

tilpasse uddannelsessystemer med henblik på at give alle børn li-

ge og retfærdig adgang til uddannelse samt nødvendig støtte ved

for eksempel at udarbejde en integreret politisk tilgang til at imø-

dekomme behov eller ved at øge fleksibiliteten inden for uddan-

nelserne og fjerne eventuelle barrierer inden for et skolesystem;

2) at udvikle erfaringsudvekslinger i konteksten af strategiram-

men for europæisk samarbejde på uddannelsesområdet og via

den åbne koordinationsmetode;

3) at gøre brug af Livslang Læring Programmet, Den Europæiske

Socialfond og andre ressourcer så som den Europæiske Integra-

tionsfond til at udvikle projekter relateret til interkulturel uddan-

nelse og uddannelse for personer med indvandrerbaggrund.

Rådskonklusionerne inviterer Kommissionen til

1) at lette og støtte samarbejde mellem medlemsstaterne på om-

råderne beskrevet i rådskonklusionerne, herunder ved at identifi-

cere, udveksle, samle og sikre effektiv videndeling om erfaringer

og god praksis;

2) at overveje hvorledes, Direktiv 77/486/EØF kan imødekom-

me en moderne indvandringskontekst;

3) monitorere præstationsgabet mellem lærende med indvandrer-

baggrund og lærende fra værtslandet;

4) at samarbejde med andre internationale organisationer så som

Europarådet, UNESCO og OECD;

5) at sikre, at migrationsrelaterede spørgsmål på passende vis af-

spejles i Livslang Læring Programmet, handlingsplanen for vok-

senuddannelse samt Københavnprocessen;

6) at sikre, at migrationsrelaterede emner på passende vis afspej-

les i den sociale inklusionsproces.

Herudover har formandskabet inviteret til drøftelse i forlængelse

af vedtagelsen af rådskonklusionerne. I den sammenhæng har de

udsendt et diskussionsoplæg på en enkelt side, der inkluderer to

spørgsmål:

1) Hvilke politikker understøtter bedst succesfuld integration af

nylig ankomne børn af migranter og unge mennesker med anden

etnisk baggrund i uddannelsessystemerne, herunder i relation til

at opnå nødvendige sproglige kompetencer, hvad angår værtslan-

dets sprog.

2) Hvilke faktorer er med til at skabe et endnu større kompeten-

cegab mellem børn af migranter og børn født i værtslandet?

Hvilke politikker på både undervisningsområdet og andre områ-

det er bedst til at adressere denne problemstilling?

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rådskonklusionerne medfører i sig selv ikke nogen ændringer for

gældende dansk ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne medfører i sig selv ikke nogen statsfinansiel-

le eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

9. Høring

Rådskonklusionerne har været sendt i skriftlig høring. Rådskon-

klusionerne har ligeledes været drøftet på et møde i EU-

specialudvalget vedrørende uddannelse den 4. november 2009.

Specialudvalget havde ingen bemærkninger til rådskonklusioner-

ne.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser det svenske formandskabs prioritet velkom-

men. Regeringen er tilfreds med rådskonklusionerne, der også af-

spejler den førte danske politik, herunder inkluderende og indivi-

duel undervisning sammenlagt med fælles klare målsætninger for

undervisningen.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater har modtaget udkast til rådskonklusioner

positivt. Der er ingen udeståender i forhandlingerne.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg.

--------------------------------------------------

Pkt. 3: Forslag til budskaber om uddannelsesområdets bidrag til

diskussionen om den fremtidige Post-Lissabonstrategi

- vedtagelse

Resumé

Budskaberne fokuserer på tre områder, hvor uddannelse kan være med til at

sikre en videnbaseret økonomi i Europa: 1) investering i uddannelse, 2)

strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet indtil

2020 og 3) en fuldt fungerende videntrekant.

2. Baggrund

Baggrunden for budskaberne er det kommende december-møde

i Det Europæiske Råd, hvor den kommende opdatering af Lissa-

bonstrategien, Post-Lissabonstrategien, er sat på dagsordenen.

Desuden er baggrunden, at Post-Lissabonstrategien skal diskute-

res under det kommende spanske EU-formandskab i 1. halvår af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2010.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formål

Formålet med budskaberne er at gentage elementer på uddannel-

sesområdet, som kan spille en vigtig rolle i den kommende Post-

Lissabonstrategi og i målsætningen om at skabe en videnbaseret

økonomi.

Indhold

Budskaberne

indeholder tre punkter:

1) En henvisning til investering i uddannelse, der tager udgangs-

punkt i konklusioner fra DER fra den 19. – 20. marts 2009. En

højere, målrettet og effektiv investering understreges som et

middel til at imødekomme nuværende og langsigtede udfordrin-

ger for økonomien og samfundet.

2) En henvisning til strategirammen for det europæiske samar-

bejde på uddannelsesområdet indtil 2020 vedtaget den 12. maj

2009. Uddannelse på alle niveauer skal være åbne og relevante

for en miljøvenlig, videnbaseret økonomi og forberede borgere

på sociale og økonomiske forandringer. Nøglekompetencer

sammenlagt med livslang læring, herunder mobilitetsmuligheder,

er vigtigt for omstillingsevnen i samfundet samt innovation.

Partnerskaber mellem uddannelsesudbydere og relevante parter

bør videreudvikles.

3) En henvisning til videntrekanten. En fuldt fungerende viden-

trekant (uddannelse, forskning og innovation) kan være med til at

sikre en europæisk økonomi og et europæisk samfund baseret på

kreativitet, innovation og viden. Herunder skal læreres faglige

udvikling skal sikres og samspillet mellem højere videregående

uddannelse og forskning i Europa styrkes.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Budskaberne medfører i sig selv ikke nogen ændringer for gæl-

dende dansk ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Budskaberne medfører i sig selv ikke nogen statsfinansielle eller

samfundsøkonomiske konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Høring

Budskaberne har været sendt i skriftlig høring. Budskaberne har

ligeledes været drøftet på et møde i EU-specialudvalget vedrø-

rende uddannelse den 4. november 2009.

Beskæftigelsesministeriet har indsendt følgende skriftlige be-

mærkning:

Beskæftigelsesministeriet kan tilslutte sig forslaget til nøglebud-

skaber.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter budskaberne, der er en gentagelse af tidligere

positioner, som bidrag til diskussionen om Post-

Lissabonstrategien på det kommende møde for Det Europæiske

Råd.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre lande forventes at støtte budskaberne.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg.

------------------------------------------------

Pkt. 4: Forslag til rådskonklusioner om udvikling af uddannelses-

systemernes rolle i en fuldt fungerende videntrekant

- vedtagelse

Resumé

Rådskonklusionerne udtrykker enighed om, at en fuld integreret videntre-

kant (uddannelse, innovation og forskning) vil styrke Europas innovations-

kapacitet og udviklingen af en kreativ og videnintensiv økonomi og dertil

svarende samfund. Uddannelsessystemernes grundlæggende rolle er at sørge

for udvikling af personer, så de kan virkeliggøre deres fulde potentiale. Dette

kræver en udvikling af uddannelsessystemernes specifikke funktion i viden-

trekanten, hvilket disse rådskonklusioner har til hensigt at understøtte.

2. Baggrund

Baggrunden for rådskonklusionerne om videntrekanten er 1)

kerneværdierne i Lissabonstrategien og 2) Det Europæiske Råds

anerkendelse fra den 8. – 9. marts 2009 vedr. uddannelse som

forudsætning for en velfungerende videntrekant og fremtidig

vækst.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formål

Rådet er bevidst, 1) om den globale, økonomiske situation og fo-

kus på Lissabonstrategien som grundlag for effektivt og varigt

opsving i EU, 2) at alle tre komponenter skal fungere efter hen-

sigten og i fuldt samspil, hvis EU skal kunne klare globale udfor-

dringer og 3) at uddannelsessystemernes grundlæggende rolle er

at sørge for udvikling af personer, så de kan virkeliggøre deres

fulde potentiale. Dette kræver dog en udvikling af uddannelsessy-

stemernes specifikke funktion i videntrekanten.

Indhold

Rådskonklusionerne udtrykker enighed om, at en fuld integreret

videntrekant (uddannelse, innovation og forskning) vil styrke Eu-

ropas innovationskapacitet og udviklingen af en kreativ og viden-

intensiv økonomi og dertil svarende samfund via 1) en videnbase

i konstant udvikling på højere uddannelsesinstitutioner og forsk-

ningscentre, som kan udmøntes i innovative produkter, service,

tilgange og metoder i økonomien og samfundet og 2) støtte en

kreativ kultur, en innovativ kultur og en iværksætterkultur for at

understøtte en progressiv udvikling af en større iværksætterkultur

i uddannelse samt bidrage til at opfylde målene i initiativet Nye

Kvalifikationer for Nye Job og at gøre mærkbar fremskridt med

de højere uddannelsesinstitutioners moderniseringsdagsorden.

Rådskonklusionerne identificerer følgende udfordringer:

1) Behovet for at slå bro over kulturelle forskelle mellem uddan-

nelse, forskning og innovation.

2) Behovet for en mere innovativ kultur og en iværksætterkultur

på højere uddannelsesinstitutioner.

3) Behovet for at forbedre kommunikation og mobilitet mellem

undervisnings-/forskningsverden og erhvervslivet samt mobilitet

mellem forskellige akademiske og forskningsmæssige discipliner.

4) Behovet for yderligere at reformere højere uddannelsesinstitu-

tioners styrings- og finansstrukturer.

Rådskonklusionerne udtrykker enighed om, at følgende generelle

principper bør ligge til grund for de politikker, der udformes med

henblik på at tackle de tidligere nævnte udfordringer:

1) Konceptet om videntrekanten relaterer til behovet for at for-

bedre investeringers virkning på de tre områder via systematisk

og kontinuerlig interaktion.

2) En sammenhængende politikudformning er nødvendig for at

integrere videntrekanten både på medlemsstats- og europæisk ni-

veau.

3) Forskning og innovation, og resultaterne heraf, skal føres til-

bage til uddannelse.

4) Den traditionelle akademiske kultur skal suppleres med en be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vidsthed om, at den spiller en rolle i grundlaget for kommende

økonomisk vækst, velstand og livskvalitet.

5) Der skal tages hensyn til videntrekanten, når der udvikles livs-

lang læring strategier på nationalt, regionalt og institutionelt ni-

veau.

6) Det er vigtigt at erkende, at høj uddannelseskvalitet inden for

samfundsvidenskab og humaniora spiller en vigtig rolle for inno-

vation.

7) Den europæiske diversitet af uddannelsesinstitutioner og

forskningscentre er positivt for udviklingen af forskellige tilgange

til en velfungerende videntrekant.

Rådskonklusionerne nævner syv handlingsprioriteter for at imø-

dekomme nævnte udfordringer og sikre nævnte behov:

1) Øget sammenhæng mellem uddannelses-, forsknings-, og in-

novationspolitikkerne;

2) Fremskyndelse af pædagogisk reform;

3) Partnerskab mellem højere uddannelsesinstitutioner og andre

relevante parter;

4) Foranstaltninger til udvikling af en innovationskultur på højere

uddannelsesinstitutioner;

5) Skabelse af incitamenter for højere uddannelsesinstitutioner til

at udvikle viden, der kan overføres;

6) Nye tilgange til kvalitetssikring;

7) Udvikling af EIT som en rollemodel for fremtiden.

Ydereligere understreger rådskonklusionerne vigtigheden af 1) at

sikre at Post-Lissabonstrategien anerkender uddannelse som vi-

dentrekantens grundlag og samspillet mellem de tre elementer i

videntrekanten, 2) at sikre fuldt samarbejde mellem og fuld sam-

ordning af strategierne til udviklingen af det europæiske rum for

videregående uddannelse, det europæiske forskningsrum og initi-

ativerne på innovationsområdet, 3) at Kommissionen tager fuldt

hensyn til Post-Lissabonstrategien, når forslag til fællesprogram-

mer inden for uddannelse udarbejdes og overvejer, hvordan

strukturfondene kan bruges til at støtte initiativer med hensigt til

at udvikle uddannelse om grundlag for videntrekanten.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rådskonklusionerne medfører i sig selv ikke nogen ændringer for

gældende dansk ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne medfører i sig selv ikke nogen statsfinansiel-

le eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

9. Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådskonklusionerne har været sendt i skriftlig høring. Rådskon-

klusionerne har ligeledes været drøftet på et møde i EU-

specialudvalget vedrørende uddannelse den 4. november 2009.

Danske Universiteter (DU) understregede vigtigheden af univer-

siteternes autonomi, som er universiteternes hjerteblod i det dan-

ske uddannelsessystem.

Danske Studerendes Fællesråd (DSF) fandt, at autonomien var

truet. Et samarbejde med erhvervslivet er fint, men lærerne skal

kunne bestemme over undervisningen. DSF henstillede endvide-

re, at midlerne til uddannelse fortsat skulle være offentlige, lige-

som der skulle være lige adgang til uddannelse via SU. Endelig

ønskede DSF ikke brugerbetaling på uddannelserne.

Dansk Industri (DI) er interesseret i at samarbejde med universi-

teterne og var overordnet set tilfreds med indholdet af rådskon-

klusionerne. Dog var der for megen fokus på højere videregåen-

de uddannelser.

DM tilkendegav, at uddannelserne skal være direkte anvendelige,

og savnede i den danske tekst ordene ”fleksibilitet” og ”omstil-

lingsparathed”. Uddannelse er et nationalt anliggende, og et evt.

samarbejde skal foregå i gensidig respekt.

Danske Regioner (DR) fandt papiret fornuftigt, herunder sektor-

udvikling og innovation på universiteterne, og mente, at profes-

sionshøjskoleniveauet også var medtænkt i papiret.

KL mente, at en naturlig konsekvens heraf måtte være, at profes-

sionshøjskolerne blev økonomisk styrket.

DI tilkendegav, at erhvervsakademierne i denne sammenhæng

var lige så vigtige.

Professionshøjskolernes Rektorkollegium (PR) havde følgende

skriftlige kommentarer til rådskonklusionerne:

PR tilslutter sig rådskonklusionerne og er tilfreds med, at der i

dokumenterne om både lærere og skoleledere samt videntrekan-

ten lægges op til en sammentænkning af uddannelse, forskning

og innovation, og at praksiskoblingen, livslang læring og bedre

uddannelse af skoleledere også er på dagsordenen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser rådskonklusionerne velkommen, herunder især

henvisninger til moderniseringsdagsordenen for højere uddannel-

sesinstitutioner, henvisninger til relevante parter og henvisningen

til EIT som rollemodel for fremtidige, lignende projekter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne har været positive over for udkastet til råds-

konklusioner, der har til hensigt at bidrage til en bedre integreret

videntrekant med uddannelse som grundlag for en fuldt funge-

rende videntrekant.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg.

------------------------------------------------------------------

Pkt. 5: Drøftelse om mangfoldighed og åbenhed – motivation til

topkvalitet inden for europæisk videregående uddannelse

- præsentation af Kommissionsrapport

- udveksling af synspunkter

1. Resumé:

Formandskabet ønsker at benytte ministerrådsmødet til at drøfte kvalitets-

sikring af videregående uddannelser. I den sammenhæng har formandskabet

efter konsultation i arbejdsgruppen udarbejdet et diskussionsoplæg, hvori de

stiller to spørgsmål til drøftelsen på det kommende ministerrådsmøde:

1) Hvad mere skal der gøres for at understøtte den europæiske dimension af

kvalitetssikring, især med henblik på at udvikle systemet for anerkendelse af

kvalifikationer, når det gælder studenter- og forskermobilitet på højere vide-

regående uddannelse i Europa?

2) Vil et sofistikeret og respekteret gennemsigtighedsinstrument på europæisk

niveau hjælpe med at understrege styrkerne i det europæiske videregående ud-

dannelsesområde ved at tillade sammenligninger og ved at give troværdig in-

formation til studerende, forskere, arbejdsgivere og embedsmænd? Er der

enighed om. at udviklingen af et sådan system er mere presserende set i lyset

af det voksende antal af mindre sofistikerede, internationale sammenlignings-

systemer (”ranking), der får mere og mere opmærksomhed?

2. Baggrund

Baggrunden for drøftelsen er den bredere dagsorden om at sikre

uddannelse af høj kvalitet i Europa 1) for at bidrage til skabelsen

af en videnbaseret økonomi, 2) for at kunne respondere på glo-

bale tendenser på uddannelsesområdet og 3) for at kunne kon-

kurrere globalt på markedet for videregående uddannelser og

forskning. Kvalitetssikring er generelt set et anliggende for insti-

tutioner, men globale tendenser gør det ifølge diskussionsoplæg-

get nødvendigt at samarbejde på området.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formål

Diskussionsoplægget har til opgave at diskutere kvalitetssikring

og gennemsigtighedsinstrumenter som motivation for topkvalitet

i videregående uddannelse samt at delvist skitsere det arbejde, der

allerede er igangsat på europæisk niveau på dette område.

Indhold

En række af initiativer er sat i gang under Bolognaprocessen for

at skabe et område for videregående uddannelse, hvor studeren-

de kan vælge mellem kurser af høj kvalitet og have fordel af en

nem anerkendelsesprocedure. Meget er blevet gjort for at gøre

uddannelser mere sammenlignelige og tilsvarende, mere konkur-

rencedygtige og mere attraktive, men nogle reformer mangler

stadig at blive gennemført under denne proces.

Moderniseringsdagsordenen for videregående uddannelsesinstitu-

tioner, der startede i EU-regi i 2006, deler mange målsætninger

med Bolognaprocessen så som mobilitet, anerkendelse og kvali-

tetssikring.

Hvorfor er kvalitetssikring vigtigt? Ifølge diskussionsoplægget er

kvalitetssikring og anerkendelse af kvalifikationer vigtigt, da glo-

balisering og økonomisk integration går hånd i hånd med et stør-

re behov for akademisk og professionel mobilitet. Det er derfor

hensigtsmæssigt med troværdig information for studerende, for-

skere og arbejdsgivere om kvaliteten af uddannelser.

Hvad er status for kvalitetssikring i Europa? I Kommissionens

seneste rapport, KOM(2009) 487, gøres der status for udviklin-

ger på området siden 2006. En overordnet konklusion er, at in-

frastrukturen for europæisk kvalitetssikring har udviklet sig

enormt i løbet af de seneste par år både på internt institutionelt

niveau og eksternt niveau, herunder understreges især oprettelsen

af nationale agenturer for kvalitetssikring. Oprettelsen af nationa-

le agenturer skaber ifølge diskussionsoplægget et behov for ud-

viklingen af netværk for kvalitetssikring på europæisk niveau.

Til trods for den meget positive udvikling på området, eksisterer

der dog visse problemstillinger: 1) de mange forskellige agentu-

rer, aktører og netværk på nationalt og europæisk niveau gør det

svært at forstå systemet for kvalitetssikring, 2) mange agenturer

er af ren national karakter og opererer ikke i høj grad uden for

nationale grænser, 3) retningslinjerne for kvalitetssikring i Bolog-

naprocessen (”The Standards and Guidelines for Quality Assu-

rance”) bliver stadig fortolket på mange forskellige måder og

kendskabet til dem varierer mellem lande og institutioner, hvor-

for retningslinjerne bør finjusteres og 4) kommissionsrapporten

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremhæver det voksende antal af sammenligningssystemer (”ran-

king”) for videregående uddannelsesinstitutioner nationalt. Disse

sammenligningssystemer kan både ses som en forlængelse af kva-

litetssikring, men kritiseres ofte for blot at fokusere på forskning

og for at sammenligne institutioner i stedet for fag.

Hvad er gennemsigtighedsinstrumenters rolle? Ifølge diskussi-

onsoplægget er gennemsigtighedsinstrumenter og kvalitetssik-

ringsredskaber vigtigt for Europas evne til at udnytte den styrke,

der ligger i et videregående uddannelsesområde karakteriseret af

rigdom og diversitet. Information til studerende og andre brugere

er i den henseende vigtigt. En måde, hvorpå man kan stimulere

informationsspredning på europæisk plan, er ifølge den førnævn-

te kommissionsrapport ved at opfordre institutioner til tværnati-

onalt samarbejde og ved at udvide den europæiske dimension

ved kvalitetssikring eventuelt ved at skabe kvalitetsmærkning ba-

seret på brede disciplinære områder.

Internationalt er der samtidig en tendens til sammenligningssy-

stemer, der direkte sammenligner og rangordner institutioner.

Mere sofistikerede systemer, end de systemer der i dag eksisterer

på internationalt niveau, kan være et hjælpsomt redskab til at

sammenligne videregående uddannelsesinstitutioner og studieret-

ninger, hvilket blev understreget på det ministerielle Bologna-

møde i 2009.

Kommissionen har som respons til den førnævnte problemstil-

ling støttet udviklingen af mere sofistikerede gennemsigtigheds-

systemer via for eksempel den øvelse, der havde til hensigt at

klassificere institutioner i Europa baseret på deres diverse profiler

og missioner. På baggrund af resultatet fra denne specifikke øvel-

se lancerede Kommissionen i maj 2009 et toårigt langt studie om

design og tests af et multidimensionalt sammenligningssystem.

Hensigten med dette studie er at undersøge svagheder ved eksi-

sterende sammenligningssystemer samt at fokusere bredere på et

institutionelt og et fagligt niveau i et multidimensionalt sammen-

ligningssystem. Målsætningen er at designe et sofistikeret og

brugbart system.

Formandskabet stiller på baggrund af drøftelsen følgende to

spørgsmål:

1) Hvad mere skal der gøres for at understøtte den europæiske

dimension af kvalitetssikring, især med henblik på at udvikle sy-

stemet for anerkendelse af kvalifikationer, når det gælder studen-

ter- og forskermobilitet på videregående uddannelse i Europa?

2) Vil et sofistikeret og respekteret gennemsigtighedsinstrument

på europæisk niveau hjælpe med at understrege styrkerne i det

europæiske videregående uddannelsesområde ved at tillade sam-

menligninger og ved at give troværdig information til studerende,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forskere, arbejdsgivere og embedsmænd? Er der enighed om. at

udviklingen af et sådan system er mere presserende set i lyset af

det voksende antal af mindre sofistikerede, internationale sam-

menligningssystemer (”ranking), der får mere og mere opmærk-

somhed?

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Formandskabsoplægget medførere i sig selv ikke nogen ændrin-

ger for gældende dansk ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet og beskyttelsesniveauet

Formandskabsdrøftelsen medfører i sig selv ikke nogen statsfi-

nansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

9. Høring

Diskussionsoplægget har været sendt i skriftlig høring den 10.

november 2009. Desuden vil dette emne blive genstand for

ydereligere diskussion i fremtiden i EU-specialudvalget, da der

tegner sig et billede af, at EU-specialudvalget ønsker at drøfte

kvalitetssikring nærmere.

Følgende bemærkninger er modtaget skriftligt:

Dansk Magisterforening: I DM er vi generelt modstandere af et-

hvert forsøg på at lave rankinglister, da de for det første alene

lægger op til øget konkurrence mellem de berørte institutioner,

hvor et øget samarbejde - både på europæiske og på nationalt ni-

veau - ville være mere befordrende for den videnspredning og

mobilitet, som vi er helt enige i, at man skal forsøge at øge. Det

er stadig sådan, at det personlige kendskab mellem universitetslæ-

rere på forskellige institutioner er en uhyre væsentlig faktor i et

positivt mobilitetsvalg for både ansatte og studerende. Og den

personlige kontakt etableres bedre gennem samarbejde end nok

så forfinede og avancerede opgørelsesmetoder.

For det andet vil enhver ranking have et meget kortsigtet per-

spektiv - de offentliggøres typisk en gang om året, hvor både

forsknings- og undervisningen på universitetsniveau bør operere

med en væsentlig længere tidsdimension. Videregående uddan-

nelse er ikke direkte sammenligneligt med et fodbold-hold, hvor

det, når sæsonen er omme, kan afgøres om der har været tale om

succes eller fiasko alt efter hvor mange pokaler, der er kommet i

skabet. Bedømmelsen af relevans for specielt forskning må i sa-

gens natur have en dimension over årtier og ikke et enkelt år.

For det tredje har et hvilket som helst bedømmelsessystem en

tendens til at blive styrende for aktiviteten i den organisation,

som bliver bedømt. Hvis et ranking- eller gennemsigtighedssy-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stem gennemfører bedømmelser på årsbasis, vil institutionerne i

sagens natur tilpasse studierne til at falde så godt ud i en sådan

kortsigtet måling som muligt, hvorved der er risiko for, at univer-

sitetsstudier reduceres til alene at være tillæring af paratviden,

mens den mere langsigtede intellektuelle udvikling af de stude-

rendes evne til at tænke selv, nedprioriteres. Disse almene intel-

lektuelle/akademiske kvalifikationer er endvidere i sagens natur

sværere at måle end den konkrete paratviden, hvilket øger frygten

for, at de vil blive nedprioriteret. Derved må man formode, at de

færdiguddannedes efterfølgende anvendelighed på arbejdsmarke-

det reduceres tilsvarende.

Vi har i DM et meget stort antal medlemmer, som har fundet be-

skæftigelse inden for områder på arbejdsmarkedet, som ingen på

forhånd ville mene, at deres uddannelse havde direkte sigte imod.

De har netop fundet ansættelse med baggrund i deres almene

akademiske kvalifikationer og ikke fordi, at de havde specialistvi-

den inden for området fra deres uddannelse. Der er således en ri-

siko for, at et ranking- eller gennemsigtighedssystem, som hviler

på kortsigtede årlige målinger, direkte medvirker til at reducere

frem for at forøge kvaliteten af universitetsuddannelserne.

Når dette så er sagt, er DM som nævnt meget stor tilhænger af, at

barrierer for øget mobilitet blandt både studerende og ansatte re-

duceres så meget som muligt. Det er dog vigtigt at holde sig for

øje, at der - også inden for EU - er så store forskelle i f.eks. løn-

niveau, at der vil være risiko for brain drain i nogle medlemssta-

ter, hvis ikke der arbejdes med ordninger, som kan fremme brain

circulation i stedet for brain drain. Det kunne f.eks. være via en

øget anvendelse af ordninger som sabbatical leave eller tilsvaren-

de, som giver universitetslærere en mulighed for at opholde sig i

en anden institution i en begrænset periode for derefter at vende

tilbage til deres "moder-institution" i hjemlandet.

Et andet problem ligger i anerkendelse af professionelle kvalifika-

tioner. For studerende har der gennem efterhånden mange år ek-

sisteret en Europaråds-konvention og et europæisk netværk for

gensidig anerkendelse af studier og studieelementer. Men et til-

svarende værktøj mangler for de ansatte. Der vil derfor være risi-

ko for, at en dansk lektor kun tilbydes en ansættelse som under-

visningsassistent ved f.eks. et fransk universitet, hvilket i sagens

natur er helt uacceptabelt og hæmmende for øget mobilitet.

Endelig ligger der også barrierer i forhold til diverse sociale ydel-

ser, pensionsbidrag m.v., men det er der jo allerede igangsat ar-

bejde med løsning af på EU-niveau.

Konkluderende kan DM anbefale, at der arbejdes videre med at

fremme ordninger, som kan øge mobiliteten, men at dette ikke

gøres ved at indføre nye ranking eller såkaldte gennemsigtigheds-

værktøjer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kvalitetsvurderinger bør følge det arbejde, som allerede er igang-

sat i regi af Bolognaprocessen, og det etablerede register for kva-

litetsvurderingsorganisationer EQAR. Det er for tidligt at kon-

kludere, at disse pan-europæsike initiativer ikke er tilstrækkelige,

hvorfor EU ikke bør gå videre med at etablere nye initiativer,

som ikke nødvendigvis vil være fremmende for det grundlæggede

formål - måske er der snarere en stor risiko for det modsatte.

EU og dets medlemsstater må ændre tilgangen til universiteterne

fra at være altdomineret af kontrol, dokumentationskrav og utal-

lige målinger til et system, som bygger på en grundlæggende tillid

til, at universiteter og deres ansatte gør, hvad de kan for at levere

en så høj kvalitet, som de ressourcer, der stilles til rådighed, giver

mulighed for.

CIRIUS: CIRIUS har modtaget EU-specialudvalgets mail med

udkastet om formandsskabsdrøftelsen om diversitet og gennem-

sigtighed. Vedrørende udviklingen af et respekteret gennemsig-

tighedsinstrument på europæisk niveau ser vi frem til resultatet af

Kommissionens feasibility studie om et mere nuanceret rankin-

ginstrument. Brugen af ranking har været diskuteret i Kommissi-

onens anerkendelsesnetværk, NARIC-netværket, samt i Europa-

rådets og Unescos anerkendelsesnetværk, ENIC-netværket, og

der er overordnet set en meget stor skepsis overfor brugen af

rankinglister i forbindelse med anerkendelse af udenlandske ud-

dannelseskvalifikationer. I særdeleshed er der stor skepsis over

for de eksisterende rankinginstrumenter, fordi disse måler på

snævre indikatorer, eksempelvis antallet af publicerede artikler fra

de enkelte universiteters lektorer og professorer.

Hvorvidt om man kan udvikle et mere nuanceret rankinginstru-

ment, som måler på flere indikatorer, herunder blandt andet in-

stitutionernes pædagogiske kompetencer, frafald mv., så det kan

blive et effektivt transparensredskab i anerkendelse, er umuligt at

sige på nuværende tidspunkt. Der er imidlertid en fare for, at

rankinglister kan have en modsat effekt for anerkendelsen af

udenlandske uddannelseskvalifikationer, idet man kan risikere, at

uddannelser på samme niveau fra samme lande, eksempelvis ba-

chelorniveauet i Danmark, kan blive vurderet forskelligt i udlan-

det afhængigt af institutionens rankingplacering. Denne praksis

er overordnet set ikke gældende i dag i anerkendelsesnetværkene,

hvor man typisk i de centrale anerkendelsesmyndigheder aner-

kender danske bacheloruddannelser ensartet uafhængigt af, hvil-

ken institution, uddannelsen er taget på.

Det er derfor vigtigt at fokusere på de eksisterende transparens-

redskaber, i særdeleshed nationale kvalifikationsrammer og den

europæiske kvalifikationsramme som væsentlige transparensred-

skaber til at angive kvaliteten, niveauet og læringsudbyttet af de

enkelte uddannelser.

Desuden har Danske Universiteter tilkendegivet mundtligt, at de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke mener, at der er behov for et ydereligere system på europæ-

isk niveau. Et ydereligere system vil skabe mere omkostningsfyldt

bureaukrati samt sende et modproduktivt signal til studerende

udenfor EU og Bologna-området om, at de mange eksisterende

mekanismer ikke er tilstrækkelige.

10. Regeringens foreløbige holdning

Regeringen er positiv over for og vil bidrage positivt til drøftel-

sen af nuværende og eventuelt fremtidigt arbejde vedr. kvalitets-

sikring og sammenligningssystemer.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes forventninger til drøftelsen er ukendt, men det for-

ventes, at de fleste medlemsstater vil bidrage til formandskabs-

drøftelsen.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg.

-----------------------------------------------------------

Ungdom:

Pkt. 10: Forslag til resolution om nye rammer for det europæiske

samarbejde på ungdomsområdet

- vedtagelse

- udveksling af synspunkter

Resumé

Formandskabet ønsker en drøftelse og efterfølgende vedtagelse af en resolution

om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet for perio-

den fra 2010 til 2018. Resolutionen tager udgangspunkt i Kommissionens

meddelelse af 28. april 2009, og arbejdet påtænkes ligesom i denne fortsat at

skulle ske inden for den åbne koordinationsmetode og inden for følgende otte

indsatsområder:

Uddannelse

Beskæftigelse og iværksætterkultur

Sundhed og velbefindende

Deltagelse

Frivillige aktiviteter

Social inddragelse

Unge i verden, og

Kreativitet og kultur.

Arbejdet foreslås struktureret i treårige cyklusser med fastlæggelse af priorite-

rede områder inden for hvert af de otte indsatsområder i samarbejde med re-

præsentanterne fra de to formandskabstrioer, der dækker den pågældende

arbejdscyklus.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabet ønsker endvidere at indarbejde et nøglebudskab til Det Eu-

ropæiske Råd om vigtigheden i fortsat at integrere et ungdomsperspektiv i

post-Lissabon-strategien og i at medvirke til gennemførelsen af de nye ram-

mer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet.

2. Baggrund

Den 28. april 2009 vedtog Kommissionen en meddelelse om det

fremtidige europæiske samarbejde på ungdomsområdet: ”En

EU-strategi for unge – investering og mobilisering – En fornyet

åben koordinationsmetode tilpasset udfordringer og muligheder

på ungdomsområdet.” Forinden da havde Kommissionen gen-

nemført en høring om medlemsstaternes syn på det hidtidige eu-

ropæiske samarbejde inden for ungdomsområdet og om, hvilke

udfordringer samarbejdet står overfor i fremtiden.

På denne baggrund vedtog Rådet under det tjekkiske formand-

skab på sit møde den 11.-12. maj 2009 et sæt konklusioner om

evaluering af de nuværende rammer for det europæiske samar-

bejde på ungdomsområdet og om de fremtidige perspektiver for

de nye rammer. Det svenske formandskab har herefter fremsat

forslag til en resolution om nye rammer for samarbejdet for peri-

oden 2010 til og med 2018.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet med resolutionen er med udgangspunkt i Kommissio-

nens meddelelse at opstille rammerne for de næste ni års europæ-

iske samarbejde på ungdomsområdet. De overordnede målsæt-

ninger for samarbejdet bør iflg. forslaget være:

a) at skabe flere og lige muligheder for alle unge med hensyn til

uddannelse og på arbejdsmarkedet, og

b) at fremme aktivt medborgerskab, social inddragelse og solida-

ritet for alle unge.

Opnåelsen af disse målsætninger bør fortsat ske inden for ram-

merne af den åbne koordinationsmetode og gennem en tostren-

get indsats:

1. initiativer på det specifikke ungdomsområde – dvs. politikker og

tiltag, der specifikt er rettet mod unge på områder såsom ikke-

formel læring, deltagelse og frivilligt arbejde, ungdomsarbejde og

information, og

2. initiativer, der skal åbne mulighed for en tværsektoriel tilgang,

hvor der tages behørigt hensyn til ungdomsspørgsmål ved ud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

formningen, gennemførelsen og evalueringen af politikker og til-

tag på andre politikområder, der har en betydelig indvirkning på

de unges liv. Med udgangspunkt i eksemplet med den europæiske

ungdomspagt bør der fortsat integreres en ungdomsdimension i

den fornyede Lissabonproces og den nye sociale dagsorden samt

i relevante EU-strategier og –programmer.

Ad. 1): Blandt mulige initiativer nævnes velfungerende vejled-

ningssystemer, bedre adgang til information for unge, styrket

samarbejde med lokale og regionale myndigheder samt støtte til

relevant forskning i og analyser af ungdomsspørgsmål.

Ad 2): Med inspiration fra Kommissionens meddelelse opererer

resolutionsudkastet også med otte indsatsområder for perioden

2010-2018:

Uddannelse

Beskæftigelse og iværksætterkultur

Sundhed og velbefindende

Deltagelse

Frivillige aktiviteter

Social inddragelse

Unge i verden, og

Kreativitet og kultur.

Inden for hvert område opstiller resolutionen målsætninger for

indsatsen og mulige initiativer til gennemførelse i og af medlems-

staterne og Kommissionen inden for deres respektive kompeten-

ceområder.

For så vidt angår selve processen foreslår formandskabet den 9-

årige periode opdelt i 3-årige arbejdscyklusser, hvor den første

cyklus omfatter årene fra 2010 til 2012. For hver af disse cyklus-

ser vil der blive fremhævet en række prioriterede områder for det

europæiske samarbejde blandt de indsatsområder, der er fastlagt

inden for rammen. Disse vil blive vedtaget af Rådet efter samråd

med Kommissionen og i samarbejde med repræsentanterne fra

de to formandskabstrioer, der dækker den pågældende arbejdscy-

klus. Disse prioriterede områder for EU-samarbejdet skal ud-

formes, så de muliggør enten et bredere samarbejde mellem alle

medlemsstaterne eller et tættere samarbejde mellem et mere be-

grænset antal medlemsstater afhængigt af de nationale priorite-

ringer.

De prioriterede områder for den første cyklus inden for denne

nye ramme (Spanien, Belgien og Ungarn) er fastlagt i bilag II til

resolutionen under den fælles overskrift ”Unges beskæftigelse.”

Prioriteterne for den anden cyklus, som består af Polen, Dan-

mark og Cypern, vil blive fastlagt på et senere tidspunkt.

I bilag III foreslås det at videreudvikle den strukturerede dialog

med de unge og deres organisationer via en invitation til Kom-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

missionen til at nedsætte en styregruppe på europæisk niveau for

hver 18-måneders periode med bred repræsentation fra ung-

domsområdet. Endvidere inviteres medlemsstaterne til selv at

nedsætte nationale arbejdsgrupper eller at benytte allerede eksi-

sterende strukturer til formålet, hvis de måtte ønske det.

Formandskabet ønsker endvidere som en del af resolutionen at

fremsende et nøglebudskab til Det Europæiske Råds topmøde i

december måned, hvori man opfordrer stats- og regeringschefer-

ne til at sikre

fortsat integrering af et ungdomsperspektiv i post-Lissabon-

strategien,

videreførelse af erfaringerne fra arbejdet med gennemførelse af

Den Europæiske Ungdomspagt fra 2005, samt

gennemførelse af den nye niårige ramme for det fremtidige euro-

pæiske samarbejde på ungdomsområdet, specielt for så vidt angår

fremme af initiativer til bekæmpelse af den stigende ungdomsar-

bejdsløshed.

Formandskabet har endelig stillet to spørgsmål til ministrenes

udveksling af synspunkter om den foreslåede resolution:

1. Det langsigtede perspektiv: Hvilke konkrete resultater af

indsatsen inden for den nye ramme ville ministrene gerne

se, hvis de var ministre med ansvar for ungdomsområdet

også i 2018?

2. Det kortsigtede perspektiv: Hvad kunne i ministrenes øj-

ne være medlemsstaternes første skridt til at gennemføre

resolutionens forslag til initiativer inden for den nye

ramme for det europæiske samarbejde på ungdomsområ-

det?

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Spørgsmålet er ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, ad-

ministrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser

for EU's budget.

9. Høring

Forslaget har været drøftet på et møde i EU-specialudvalget ved-

rørende uddannelse den 4. november 2009.

Specialudvalget havde ingen bemærkninger til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark støtter formandskabets forslag.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte formandskabets

forslag.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg. Kommissionens meddelelse af 28. april 2009 –

KOM(2009)200 - blev fremsendt til udvalget den 9. juli 2009.