Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 5
Offentligt
770606_0001.png
Afdelingen for videregående
uddannelser og internationalt
samarbejde
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K.
Tlf. 3392 5600
Fax 3395 541
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Redegørelse til Folketingets Europaudvalg om Rådsmødet (ud-
dannelse og ungdom) den 26. - 27. november 2009
Uddannelse
1. Forslag til rådskonklusioner om læreres og skolelederes faglige
udvikling
Rådskonklusionerne om læreres og skolelederes faglige udvikling blev
vedtaget uden debat.
Fra dansk side var der tilslutning til rådskonklusionerne.
2. Forslag til rådskonklusioner om uddannelse af børn med ind-
vandrerbaggrund
Rådskonklusionerne om uddannelse af børn med indvandrerbaggrund
blev vedtaget.
Under udveksling af synspunkter var der enighed om vigtigheden af em-
net, værdifuld udveksling af god praksis på europæisk niveau mellem
land medlemsstaterne, fokus på undervisning i værtslandets sprog og
kultur dog med børns baggrund in mente, uddannelse af kvalificerede
lærere samt den vigtige rolle uddannelse spiller i forbindelse med integra-
tion af børn med indvandrerbaggrund.
Fra dansk side var der tilslutning til rådskonklusionerne. Under udveks-
ling af synspunkter lagde Danmark vægt på undervisning i det danske
sprog og kultur, en tidlig indsats, turbodansk, samarbejde mellem skole
og hjem, uddannelse af kvinder, at børn med indvandrerbaggrund skal
lære at være stolte af deres baggrund i integrationsprocessen.
3. Forslag til budskaber om uddannelsesområdets bidrag til dis-
kussionen om den fremtidige Post-Lissabonstrategi
Budskaberne om uddannelse i den kommende strategi for vækst og be-
skæftigelse blev vedtaget uden debat.
Spanien oplyste, at der var tale om en fremtrædende prioritet for for-
mandskabet og formandskabstrioen, samt at man ville tage udfordringen
4. december 2009
Sags nr.:
075.90D.251
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
770606_0002.png
2
op i forhold til forårstopmødet. Spanien opfordrede Kommissionen til at
spille ind på den kommende strategi i forhold til uddannelse i god tid.
Fra dansk side var der tilslutning til budskaberne.
4. Forslag til rådskonklusioner om udvikling af uddannelsessyste-
mernes rolle i en fuldt fungerende videntrekant
Rådskonklusionerne om uddannelsessystemernes rolle i en fuldt funge-
rende videntrekant blev vedtaget uden debat.
Fra dansk side var der tilslutning til rådskonklusionerne.
5. Drøftelse om mangfoldighed og åbenhed – motivation til top-
kvalitet inden for europæisk videregående uddannelse
Drøftelsen om mangfoldighed og åbenhed – motivation til topkvalitet
inden for europæisk videregående uddannelse fokuserede på to områder.
Det første område var kvalitetssikring, hvor der var enighed om at fort-
sætte det nuværende arbejde under Bolognaprocessen, og det andet om-
råde var et eventuelt europæisk sammenligningssystem for videregående
uddannelse (”ranking”), hvor der blandt medlemsstaterne var en konsen-
sus om at afvente resultatet af den igangværende Kommissions-
undersøgelse.
Det danske bidrag til drøftelsen afspejlede den generelle konsensus om,
at det solide arbejde med kvalitetssikring bør fortsætte under Bologna-
processen. Danmark afventer stadig resultatet af den igangværende un-
dersøgelse om ranking. Danmark anser mangfoldigheden af videregåen-
de uddannelse i Europa som en styrke, der giver et smidigheds- og for-
andringspotentiale samt et bredt udbud. Et eventuelt ranking-system bør
understøtte og tydeliggøre mangfoldigheden.
Ungdom
10. Forslag til resolution om nye rammer for det europæiske sam-
arbejde på ungdomsområdet
Resolutionen om nye rammer for de næste ni års europæiske samarbejde
på ungdomsområdet blev vedtaget.
Under den efterfølgende udveksling af synspunkter var der enighed om
at betragte bekæmpelse af den stigende ungdomsarbejdsløshed i med-
lemslandene og inddragelsen af de unge heri som hovedprioriteter for
det fremtidige samarbejde.