Skriftlig forelæggelse af ekstraordinært rådsmøde (miljø)
den 23. november 2009
Ministeren
Denne sag forelægges Folketingets Europaudvalg til oriente-
ring.
Det svenske formandskab har med kort frist indkaldt miljø og
klimaministre til et ekstraordinært rådsmøde for at drøfte EU's
forberedelser til COP15.
Helt overordnet er formålet med mødet at gøre status over for-
handlingerne og at drøfte EU's strategi med udgangspunkt i den
samlede EU position, som er fastlagt i rådskonklusionerne fra
Rådet (miljø) den 21. oktober og i DER konklusionerne af 30.
oktober 2009.
Rådsmødet vil være delt op i en åben del, hvor der gøres status
over forhandlingerne bl.a. under inddragelse af chefen for
UNFCCC’s sekretariat, Ivo de Boer, og en lukket ministerfro-
kost, hvor der vil foregå en drøftelse af forventningerne og stra-
tegien for COP15 mødet.
Under første del af mødet har det svenske formandskab invite-
ret mig til at give en redegørelse dels for Grønlandsdialog mø-
det, som fandt sted i Barcelona den 29. til den 31. oktober og en
redegørelse for "Pre-COP-mødet" i København, som afsluttedes
den 17. november. Herudover vil jeg kort orientere ministerkol-
leger om vores indtryk af APEC mødet i Singapore, hvor stats-
ministeren deltog.
På det uformelle Grønlandsdialogmøde i Barcelona mødtes en
mindre kreds af ministre (32) end på den efterfølgende Pre-COP.
19. november 2009
J nr. 2102-0050
1