PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 2979 - RIA Bilag 2
Offentligt

NOTAT

Dato:

Kontor:

J.nr.:

12. november 2009

Internationalt

09/09161

Samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og møde i det blande-

de udvalg den 30. november 2009

Dagsordenspunkt 1): Stockholm-programmet - udkast til arbejdsprogram for perioden

2010-2014 på området for retlige og indre anliggender - for så vidt angår

Integrationsministeriets område ...............................................................................................................2

Dagsordenspunkt 20): Det fælles europæiske asylsystem (CEAS) (KOM(2008)815)

(KOM(2008)820) (KOM(2008)825) (KOM(2009)551) (KOM(2009)554). ...............................................12

Dagsordenspunkt 21): Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk

asylstøttekontor (KOM(2009)66)



...........................................................................................................17

Dagsordenspunkt 22) Det fælles EU-genbosætningsprogram (KOM(2009) 447 og

KOM(2009) 456) .....................................................................................................................................29

Dagsordenspunkt 23) Oprettelse af et it-agentur på området frihed, sikkerhed og

retfærdighed (KOM(2009)293) og (KOM(2009)294) ..............................................................................35

Dagsordenspunkt 24): Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS) ......................44

Dagsordenspunkt 25): Forslag til Rådets forordning om ændring af visum-forordningen

(KOM(2009) 366 endelig). ......................................................................................................................47

Dagsordenspunkt 26) Rådskonklusioner om arbejdskraftindvandring og dets potentiale

for udvikling ............................................................................................................................................51

Dagsordenspunkt 27): Rådskonklusioner om mobilitetspartnerskaber som et instrument

under EU’s samlede migrationsstrategi ..................................................................................................54

Dagsordenpunkt 28) Indgåelse af mobilitetspartnerskab mellem EU og Georgien ...............................57

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1): Stockholm-programmet - udkast til arbejdsprogram for perioden

2010-2014 på området for retlige og indre anliggender - for så vidt angår Integrations-

ministeriets område

Nyt notat

Resumé

Det svenske EU-formandskab fremlagde den 16. oktober 2009 sit første udkast til et kom-

mende flerårigt arbejdsprogram på området for retlige og indre anliggender (Stockholm-

programmet). Udkastet til program skal drøftes på rådsmødet for retlige og indre anliggender

den 30. november 2009 – 1. december 2009, og det er hensigten, at programmet skal ved-

tages af Det Europæiske Råd den 10.-11. december 2009. Spørgsmålet om nærhedsprin-

cippet vurderes ikke relevant. Programmet medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Regeringen er overordnet positiv over for forslaget til Stock-

holm-programmet og finder det vigtigt at få fastlagt de overordnede pejlemærker for samar-

bejdet for retlige og indre anliggender for de næste fem år.

1. Baggrund

Det Europæiske Råd (DER) fastlagde på sit møde i Tampere i 1999 de politiske retningslin-

jer og delmål for de følgende fem års udmøntning af Amsterdam-traktatens enkelte bestem-

melser på området for retlige og indre anliggender. Denne såkaldte Tampere-køreplan udløb

den 1. maj 2004.

Herefter fastlagde DER på sit møde den 4.-5. november 2004 et nyt flerårigt arbejdsprogram

”Haag-programmet” til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU, der udløber i år og

derfor skal erstattes af et nyt flerårigt arbejdsprogram på området for retlige og indre anlig-

gender, det såkaldte Stockholm-program, for perioden 2010-2014.

Som Kommissionens bidrag til det videre arbejde med fastlæggelse af et nyt arbejdsprogram

for perioden 2010-2014 vedtog Kommissionen den 10. juni 2009 sin evaluering af Haag-

programmet og -handlingsplanen (KOM (2009) 263) samt sin meddelelse om et område med

frihed, sikkerhed og retfærdighed i borgernes tjeneste (KOM (2009) 262).

Kommissionen anfører blandt andet, at gennemførelsen og principperne i den europæiske

pagt om indvandring og asyl, som blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde den 15.-16.

oktober 2008, skal udgøre grundlaget for EU’s indsats på området i årene fremover for så

vidt angår indvandring og asyl.

Det svenske EU-formandskab fremlagde den 16. oktober 2009 sit første udkast til et kom-

mende flerårigt arbejdsprogram på området for retlige og indre anliggender.

Lissabon-traktaten forventes at træde i kraft den 1. december 2009. Derfor vil

eventuelle retsakter, der måtte blive vedtaget som led i gennemførelsen af det nye program,

blive fremsat med hjemmel i afsnit V i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsom-

råde, og de vil derfor som udgangspunkt være omfattet af Protokollen om Danmarks Stilling.

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i Traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsområde, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er

vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af

Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit V i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsområde, træffer Danmark i henhold til artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling

inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin natio-

nale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forplig-

telse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.

På rådsmødet den 30. november 2009 og 1. december 2009 forventes der søgt politisk

enighed om udkastet til Stockholm-program. Programmet ventes efterfølgende drøftet på

rådsmødet for generelle anliggender og eksterne forbindelser den 7.-8. december 2009, idet

det er formandskabets hensigt at opnå en vedtagelse af programmet på Det Europæiske

Råds møde den 10. - 11. december 2009.

2. Indhold

Nedenfor gennemgås de enkelte afsnit i det svenske formandskabs udkast, der vedrører In-

tegrationsministeriets område.

2.1. Indledning

2.1.1 Indhold

Formandskabets udkast lægger op til 5 hovedmålsætninger: 1) Et Europa, der sikrer borger-

nes rettigheder om beskyttelse af de grundlæggende rettigheder, herunder den frie bevæge-

lighed for EU-borgere, 2) et Europa for ret og retfærdighed blandt andet med henblik på at

gøre det lettere for borgerne at få deres sager for domstolen overalt i EU, 3) et Europa, der

beskytter, med fokus på at forbedre sikkerheden i EU, 4) et solidarisk Europa, der vedrører

iværksættelse af en egentlig indvandrings- og asylpolitik, bekæmpelse af den ulovlige ind-

vandring og styrket integration, og 5) et globalt Europa, der understreger vigtigheden af den

eksterne dimension i forhold til EU’s politikker på området for retlige og indre anliggender.

I udkastet opfordres Kommissionen til i løbet af 2010 at udarbejde en handlingsplan for pro-

grammets gennemførelse og inden juni 2012 at gøre status over programmets gennemførel-

se (afsnit 1.2).

2.2. Fuld adgang til fri bevægelighed (udkastets afsnit 2.2.)

2.2.1 Indhold

På området for fri bevægelighed hedder det, at Det Europæiske Råd opfordrer Rådet og

Kommissionen til at overvåge gennemførelsen og anvendelsen af reglerne på området med

henblik på at garantere retten til fri bevægelighed og til at hindre misbrug. Medlemsstaterne

skal derfor overvåge misbrug og omgåelse og udveksle information derom med hinanden.

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Systematiske tendenser bør meddeles Kommissionen, der skal overveje, hvordan der kan

skrides ind på mest passende vis.

2.3. Sårbare grupper (udkastets afsnit 2.3.3.)

2.3.1. Indhold

I udkastet opfordres medlemsstaterne til en koordineret indsats for fuld integration af sårbare

grupper, særligt romaer. EU vil i fremtiden tage særlig højde for, at fremtidig lovgivning er

tilrettelagt for at imødekomme diskrimination af romaer. Ligeledes bør der tages højde for

andre sårbare grupper, som f.eks. er i udsatte situationer eller risikerer overgreb. Udover at

sikre finansiering hertil særligt gennem Daphne-programmet vil problemet også blive håndte-

ret i EU’s eksterne dimension.

2.4. Deltagelse i Unionens demokratiske liv (udkastets afsnit 2.6.)

2.4.1. Indhold

Det anføres i udkastet, at borgerne bør opfordres til at deltage i valget til Europa-Parlamentet

i 2014. Tiltag der skal smidiggøre optagelse på valglisterne bør udforskes. Endvidere bør det

overvejes om den 9. maj skal være en fælles EU-dato for valg til Europa-Parlamentet.

2.5. EU’s samlede migrationsstrategi (udkasts afsnit 5.1.1.)

2.5.1. Indhold

Af udkastet fremgår det, at der er behov for, at EU’s migrationspolitik i endnu højere grad bli-

ver en integreret del af EU’s eksterne politik. Implementeringen af migrationsstrategien skal

intensiveres og fokus rettes mod samarbejdet med relevante lande i Afrika, Øst- og Sydøst-

europa, samtidig med at dialog og samarbejde udvikles yderligere i forhold til Latinamerika,

Caribien og Asien. Der opfordres til en strategisk og systematisk anvendelse af instrumen-

terne indeholdt i migrationsstrategien, og mobilitetspartnerskaberne fremhæves særskilt som

det primære instrument til at sikre et velfungerende samarbejde med tredjelande om migrati-

onsstyring. Disse instrumenter skal evalueres regelmæssigt.

Mange af de i udkastet nævnte betragtninger vedrørende den eksterne dimension er ligele-

des indarbejdet i udkastets afsnit 6, der specifikt vedrører området for retlige og anliggen-

ders eksterne dimension, som i højere grad skal integreres i EU’s generelle politikker.

2.6. Migration og udvikling (udkastets afsnit 5.1.2.)

2.6.1. Indhold

Behovet for mere fleksibilitet i EU’s ressourcer på området og for yderligere fokus på gen-

nemførelsen af den samlede migrationsstrategi understreges, idet strategien skal styrkes

bl.a. ved bedre koordination og omfattede kapacitetsopbygning i både destinations- og op-

rindelses- og andre partnerskabslande, herunder ved videreudvikling og udvidelse af de re-

gionale beskyttelsesprogrammer, der er under evaluering.

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen opfordres endvidere til at præsentere en analyse om klimaforandringernes

betydning for international migration, herunder dets potentielle påvirkning på indvandringen

til EU.

2.7. En sammenhængende politik for at leve op til arbejdsmarkedets behov (udkastets

afsnit 5.1.3.)

2.7.1. Indhold

Vedrørende lovlig arbejdskraftindvandring understreges, at politikken på området skal være

fleksibel og i samklang med behovene på medlemsstaternes arbejdsmarkeder og med skyl-

dig hensyntagen til medlemsstaternes kompetence og princippet om fællesskabsforrang. Der

opfordres til en mere effektiv anvendelse af allerede eksisterende informationssystemer.

Kommissionen opfordres bl.a. til at evaluere eksisterende politikker, herunder anerkendelse

af kompetencer og såkaldt job matching.

2.8. En proaktiv politik baseret på en europæisk status for migranter (udkastets afsnit

5.1.4.)

2.8.1. Indhold

I udkastet hedder det, at formålet med en fælles indvandringspolitik er, at tredjelandsstats-

borgere, der opholder sig lovligt i EU, skal have et ensartet rettighedsniveau, der er sam-

menligneligt med unionsborgerens niveau. Dette formål skal realiseres hurtigst muligt og in-

den 2014. Der stilles forslag om ændring af familiesammenføringsdirektivet samt indførelse

af en indvandringskodeks med en sammenskrivning af eksisterende lovgivning samt påkræ-

vede ændringer til at forenkle og/eller udvide de eksisterende bestemmelsers anvendelses-

område og gennemførelse.

I udkastet er der henvist til gennemførelse af en række tiltag på integrationsområdet, herun-

der at Kommissionen skal støtte medlemslandenes indsatser vedrørende udvikling af grund-

læggende indikatorer på et begrænset antal områder, udvikle en fælles koordinationsmeka-

nisme, som skal forbedre landenes vidensdeling, identificere såkaldte fælles moduler for for

eksempel introduktionsprogrammer og sprogundervisning.

2.9. Effektive politikker til bekæmpelse af ulovlig indvandring (udkastets afsnit 5.1.5.)

2.9.1. Indhold

En effektiv indsat over for ulovlig indvandring er en forudsætning for udvikling af en fælles

politik vedrørende indvandring. Navnlig bekæmpelse af menneskehandel og menneske-

smugling er nøgleområder.

Om ulovlig indvandring hedder det i programudkastet, at der er behov for fortsat fokus på fri-

villig tilbagevenden, indgåelse af tilbagetagelsesaftaler, enten på EU- eller bilateralt niveau.

Kommissionen opfordres til i 2010 at præsentere en evaluering af EU’s tilbagetagelsesaftaler

med henblik på, at Rådet definerer en fornyet strategi på området, herunder en fælles tilgang

over for tredjelande, der ikke tager deres egne borgere tilbage.

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.10. Uledsagede mindreårige (udkastets afsnit 5.1.6.)

2.10.1. Indhold

I udkastet anføres, at uledsagede mindreårige er en sårbar gruppe, og at der er identificeret

områder, der kræver en særlig fokus, herunder udveksling af information og bedste praksis,

samarbejde med tredjelande, aldersfastlæggelse og beskyttelse mod menneskehandel. DER

støtter derfor Kommissionens initiativ vedrørende udarbejdelse af en handlingsplan om bed-

re håndtering af uledsagede mindreårige, herunder ved samarbejde med oprindelseslande,

bl.a. i forhold til de mindreåriges tilbagevenden.

2.11. Et fælles beskyttelsesområde (udkastets afsnit 5.2.1)

2.11.1. Indhold

Det anføres i udkastet, at der skal arbejdes videre med målet om at etablere et fælles områ-

de for beskyttelse og solidaritet i EU baseret på fælles asylprocedurer og en ensartet status

for personer, der meddelelses asyl, kombineret med effektive procedurer for at undgå mis-

brug.

For at opnå en højere grad af harmonisering skal målet om at etablere et fælles europæisk

asylsystem fastholdes som et af de væsentligste mål. Dette vil forebygge sekundære bevæ-

gelser.

EU’s politik skal basere sig på FN’s flygtningekonvention, og Unionen opfordres til at tiltræde

konventionen.

Der anføres i udkastet, at det kommende asylstøttekontor vil blive et vigtigt redskab i harmo-

niseringen af medlemslandenes asylpolitik, og at Kommissionen 5 år efter etablering af kon-

toret bør fremsende en evaluering til Rådet.

Medlemslandene og Europa-Parlamentet opfordres til at indføre et fælles europæisk asylsy-

stem inden 2012, Kommissionen opfordres til at overveje indførelse af en evalueringsmeka-

nisme for at fremme ensartetheden mellem medlemsstaternes asylsystemer og på baggrund

heraf foreslå nødvendige lovgivningsinitiativer, ligesom Kommissionen opfordres til at tilveje-

bringe en mekanisme for monitorering af kvaliteten af asylafgørelser.

Kommissionen opfordres, på baggrund af eksisterende lovgivning, at undersøge mulighe-

derne for at etablere en mekanisme vedrørende gensidig anerkendelse af afgørelser om

asyl.

2.12. Fælles ansvar og solidaritet blandt medlemsstaterne (udkastets afsnit 5.2.2.)

2.12.1. Indhold

I udkastet henvises til behovet for at udvise solidaritet over for medlemsstater, som er udsat

for ekstraordinært pres. Mulighederne for en ansvarsfordelingsmekanisme bør derfor analy-

seres og om muligt udvikles yderligere. Medlemsstaterne opfordres til solidaritet i forbindelse

med udbygning af kapaciteten i nationale asylsystemer, som vil være af grundlæggende be-

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tydning for et bæredygtigt fælles europæisk asylsystem. Asylstøttekontoret bør tildeles en

central rolle ved koordinering af en sådan kapacitetsopbygning.

Kommissionen opfordres til at undersøge mulighederne for at udvikle en byrdefordelingsme-

kanisme, uden at det fører til misbrug, og gøre mere effektiv brug af eksisterende EU-midler

til at fremme intern solidaritet. Rådet og Kommissionen opfordres til at skabe instrumenter og

koordineringsmekanismer vedrørende kapacitetsopbygning af medlemslande og udvikle

procedurer for udstationering af medarbejdere til de lande, hvis asylsystemer er under vold-

somt pres.

2.13 Den eksterne dimension vedrørende asyl (udkastets afsnit 5.2.3)

2.13.1. Indhold

I udkastet understreges vigtigheden af, at medlemsstaterne udviser solidaritet over for og

samarbejder med tredjelande med store flygtningetal. En fælles EU tilgang kan vise sig at

være hensigtsmæssig og dermed bidrage til en effektiv løsning af flygtningesituationer. Det

fælles europæiske asylstøttekontor bør være involveret i den eksterne dimension ved udvik-

lingen af et fælles europæisk asylstøttesystem. I udkastet opfordres til øget anvendelse af

kapacitetsopbygning i tredjelande, herunder udvikling af anvendelsen af regionale beskyttel-

sesprogrammer, ligesom der opfordres til, at endnu flere medlemslande begynder at anven-

de genbosætningsordninger. Rådet og Kommissionen opfordres også til at arbejde videre

med at identificere metoder for at identificere personer med behov for beskyttelse i såkaldte

”mixed flows”. Der opfordres også til politisk og økonomisk støtte til UNHCR.

2.14. Kontrol af de ydre grænser (udkastets afsnit 6.4.1.)

2.14.1. Indhold

I udkastet understreges, at en afklaring og styrkelse af FRONTEX’ rolle er nødvendig i be-

stræbelserne på at imødekomme behovet for en forbedret grænsekontrol, herunder løbende

evalueringer af FRONTEX’ operationer samt mulighed for, at agenturet skal kunne tilegne

sig egne ressourcer.

Der ses frem imod en fortsat udvikling af et fælles overvågningssystem af de ydre grænser

(EUROSUR) i samarbejde mellem medlemsstater og med FRONTEX. Endvidere opfordres

til øget fokus på studier og overvejelser om anvendelsen af teknologi i forbindelse med

grænseforvaltning, herunder automatiserede ”porte” ved grænsen.

FRONTEX opfordres til inden for sit mandat at overveje at etablere regionale kontorer, hvis

dette bygger på operationelle behov og sker med effektiv brug af ressourcer.

Der opfordres til bedre samarbejde mellem grænsemyndigheder og andre udøvende myn-

digheder med henblik på bl.a. at kunne bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet bedre.

2.15. Informationssystemer (udkastets afsnit 6.4.2)

2.15.1. Indhold

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det anføres, at det bør være en prioritet, at SIS II og VIS etableres og gennemføres i over-

ensstemmelse med tidsplaner herom.

Rådet opfordres til at gennemføre en IT-managementstrategi med fokus på behov hos myn-

digheder, databeskyttelse, interoperationabilitet og rationaliseringer. Det kommende IT-

agentur, der ifølge Kommissionens forslag derom forventes at begynde sit virke i 1. halvår af

2012, vil få en nøglerolle i den sammenhæng.

Det anføres, at et elektronisk ind- og udrejsesystem (entry/exit) vil kunne understøtte de ek-

sisterende it-systemer. Kommissionen opfordres på den baggrund til både at stille forslag om

et sådan system sammen med et elektronisk registreringssystem for hyppigt rejsende, såle-

des at de kan sættes i kraft i 2015.

2.16. Fælles visumpolitik (udkastets afsnit 6.4.3.)

2.16.1. Indhold

Det anføres, at Visumkodeksen og VIS i fremtiden vil skabe vigtige nye muligheder for en

videreudvikling af den fælles visumpolitik. Det anføres, at visumpolitikken både bør tage

hensyn til indenrigs- og udenrigspolitiske bekymringer. Der opfordres til øget konsulært

samarbejde, som vil kunne indeholde fælles ansøgningscentre for visum.

Kommissionen opfordres til at undersøge muligheder, der opstår gennem visumlempelsesaf-

taler med tredjelande, og at holde visumfordningen med lister over visumfri og visumpligtige

lande opdateret i lyset af Unionens interne og eksterne politik.

Med henblik på at der sker bevægelse mod et nyt stadium i den fælles visumpolitik, opfor-

dres Kommissionen til at undersøge mulighederne for udstedelse af et fælles Schengen-visa

med en fælleseuropæisk udstedelsesmekanisme.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Fastlæggelsen af et nyt arbejdsprogram på området for retlige og indre anliggender har ikke

i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Lissabon-traktaten forventes at træde i kraft den 1. december 2009. Derfor vil eventuelle

retsakter, der måtte blive vedtaget som led i gennemførelsen af det nye program, blive frem-

sat med hjemmel i afsnit V i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsområde, og de

vil derfor som udgangspunkt være omfattet af Protokollen om Danmarks Stilling.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i Traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsområde, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er

vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af

Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit V i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsområde, træffer Danmark i henhold til artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling

inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin natio-

nale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forplig-

telse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.

Eventuelle nye forslags konsekvenser for dansk ret vil blive vurderet efter fremsættelsen.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er overordnet positiv over for forslaget til Stockholm-programmet og finder det

vigtigt at få fastlagt de overordnede pejlemærker for samarbejdet for retlige og indre anlig-

gender for de næste fem år.

5. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Regeringen er ikke bekendt med offentligt tilgængelige holdninger fra de øvrige medlemssta-

ter til formandskabets udkast til Stockholm-programmet.

6. Høring

Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Amnesty International, Institut for

Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Landsorganisationen i Danmark (LO),

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),

Akademikernes Centralorganisation (AC), Sammenslutningen af Landsbrugets Arbejdsgiver-

foreninger (SALA), Danske regioner, Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte

(KTO), Ledernes Hovedorganisation, Offentlig Ansattes Organisationer (OAO) og Kommu-

nernes Landsforening (KL) har været hørt over formandskabets første udkast til programmet

den 19. oktober 2009.

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

(SPAIS) den 12. november 2009.

Dansk Flygtningehjælp ønsker, at en kobling til menneskerettighederne fremhæves i pro-

grammet. Derudover ønskes mere fokus på frivillig tilbagevenden. Flygtningehjælpen påpe-

gede endvidere, at der blandt medlemsstaterne bør ske gensidig anerkendelse af tilladelser

om asyl, ligesom dette er tilfældet i forhold til afslag på asyl. Dansk Flygtningehjælp er posi-

tiv over for en monitoreringsmekanisme på asylområdet, og der bør være en markering af, at

der bør sikres kvalitet i asylafgørelserne. Der støttes op om prioriteringen for så vidt angår

kapacitetsopbygning og regionale beskyttelsesprogrammer, så længe det ikke har til formål

at forhindre flygtninge i at komme til EU.

Amnesty International ønskede, at der ligeledes bør fokuseres på voldsramte kvinder under

afsnittet om sårbare grupper. Derudover blev der lagde vægt på, at frivillig tilbagevenden

prioriteres. Amnesty International er positiv over for en monitoreringsmekanisme på asylom-

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rådet. EU’s tiltrædelse af Flygtningekonventionen bør tilstræbes. Desuden ønskedes en

overvejelse af mulighederne for behandling af asylansøgninger udenfor EU (ambassadean-

søgninger).

Københavns kommune henledte opmærksomheden på, at man bør gøre sig klart, hvad man

under afsnittet om integration mener med begrebet social sammenhængskraft, da der er for-

skellige definitioner.

Dansk Arbejdsgiverforening pointerede, at spørgsmålet om arbejdskraftindvandring bør prio-

riteres højt i programmet, og at der synes at mangle en fokus på rekruttering af kvalificeret

arbejdskraft, der i vidt omfang også retter sig mod andre lande end de lande, der er omfattet

af EU’s samlede tilgang til migration (Global Approach).

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.

8. Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke at have relevans i forhold til nærhedsprincippet. Forslag som udsprin-

ger af arbejdsprogrammet, vil efterfølgende skulle selvstændigt vurderes i forhold til nær-

hedsprincippet.

Fastlæggelsen af et nyt arbejdsprogram har ikke i sig selv hverken statsfinansielle, sam-

fundsøkonomiske, administrative, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konse-

kvenser.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Såfremt der efterfølgende som led i gennemførelsen af det nye program på området for retli-

ge og indre anliggender bliver vedtaget nye EU-retsakter, vil disse retsakter kunne medføre

statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser, som det ikke er muligt at skønne over

på nuværende tidspunkt.

Lissabon-traktaten forventes at træde i kraft den 1. december 2009. Derfor vil eventuelle

retsakter, der måtte blive vedtaget som led i gennemførelsen af det nye program, blive frem-

sat med hjemmel i afsnit V i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsområde, og de

vil derfor som udgangspunkt være omfattet af Protokollen om Danmarks Stilling.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i Traktaten om den europæiske uni-

ons funktionsområde, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er

vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af

Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit V i Traktaten om den europæiske unions

Side 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

funktionsområde, træffer Danmark i henhold til artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling

inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin natio-

nale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forplig-

telse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.

Eventuelle nye forslags statsfinansielle konsekvenser vil blive vurderet ved fremsættelsen.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg

for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Regeringens positionspapir til formandskabet og Kommissionen som et bidrag til udarbejdel-

sen af Stockholm-programmet blev den 1. april 2009 sendt til Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til orientering.

Den 11. august 2009 blev grundnotat vedrørende Kommissionens meddelelser om evalue-

ring af Haag-programmet og –handlingsplanen samt om et område med frihed, sikkerhed og

retfærdighed i borgernes tjeneste (KOM (2009) 262 og KOM (2009) 263) - for så vidt angik

Integrationsministeriets område - sendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg

for Udlændinge- og Integrationspolitik til orientering.

Side 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 20): Det fælles europæiske asylsystem (CEAS) (KOM(2008)815)

(KOM(2008)820) (KOM(2008)825) (KOM(2009)551) (KOM(2009)554).

Nyt notat.

Resumé:

På rådsmødet den 30. november – 1. december 2009 forventes formandskabet at give en

status over forhandlingerne vedrørende de af Kommissionen foreslåede retsakter til gen-

nemførelse af anden fase af det fælles europæiske asylsystem (CEAS). Redegørelser har

ikke i sig selv lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser og nærhedsprincippet er

overholdt. Forslagene er alle omfattet af forbeholdet. Regeringen vil tage formandskabets

redegørelse for status til efterretning.

1. Baggrund

Af Haag-programmet (arbejdsprogrammet for politikker på området for retlige og indre anlig-

gender for perioden 2005-2009), vedtaget af Det Europæiske Råd i november 2004 fremgår,

at formålet med anden fase af det fælles europæiske asylsystem er at få indført en fælles

asylprocedure og en ensartet status for personer, der bevilges asyl eller subsidiær beskyttel-

se. Det fremgår endvidere, at anden fase skal bygge på Flygtningekonventionen og andre

relevante traktater og baseres på en grundig og fuldstændig evaluering af de retsinstrumen-

ter, der er vedtaget i første fase. Kommissionen opfordres til at afslutte evalueringen af rets-

instrumenterne fra første fase i 2007 og forelægge andenfaseinstrumenterne og -

foranstaltningerne for Rådet og Europa-Parlamentet til vedtagelse inden udgangen af 2010.

Med vedtagelsen af den europæiske pagt om indvandring og asyl af Det Europæiske Råd

den 15.-16. oktober 2008 blev deadline for gennemførslen af anden fase af det europæiske

asylsystem udskudt til senest 2012.

Gennemførelsen af anden fase af det europæiske asylsystem kræver ændringer af Dublin-

forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelsesdirektivet, flygtningedefinitionsdirektivet og

asylproceduredirektivet.

Den 3. december 2008 fremsatte Kommissionen forsag til ændring af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken med-

lemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der

er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (Dublin-

forordningen) (KOM(2008) 820), forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om oprettelse af ”EURODAC” til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en

effektiv anvendelse af Dublin-forordningen (EURODAC-forordningen) (KOM(2008) 825) og



Forslagene fremsættes helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stil-

ling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Side 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forslag til ændring af direktivet om modtagelsesforhold for asylansøgere (modtagelsesdirek-

tivet) (KOM2008) 815).

Kommissionen fremsatte den 18. februar 2009 forslag til forordning om oprettelse af et euro-

pæisk asylstøttekontorforslag (Asylstøttekontoret) (KOM(2009) 66).

Kommissionen fremsatte ligeledes den 18. februar 2009 forslag til beslutning om ændring af

beslutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden

2008-2013 for så vidt angår inddragelse af finansieringen af visse fællesskabsforanstaltnin-

ger og ændring af finansieringsloftet (beslutning om ændring af flygtningefonden) (KOM

2009) 67) med forslag om omprioritering af midler fra Flygtningefonden til Asylstøttekontoret.

Kommissionen fremsatte den 2. september 2009 to meddelelser med forslag til et fælles EU-

program for genbosætning: KOM(2009) 447 om oprettelse af et fælles EU-

genbosættelsesprogram og KOM(2009) 456 med forslag til beslutning om ændring af be-

slutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden

2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrations-

strømme og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/904/EF (Det fælles EU-program for

genbosætning).

Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor, det tilhørende for-

slag om ændring af den europæiske flygtningefond og Kommissionens forslag til et fælles

EU-program for genbosætning betragtes generelt som delelementer af anden fase af det

fælles europæiske asylsystem.

Kommissionen vedtog på sit møde den 21. oktober 2009 at fremsætte de sidste to forslag på

asylområdet til gennemførsel af anden fase af det fælles europæiske asylsystem: 1) forslag

til direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsbor-

gere eller statsløse som berettigede til international beskyttelse, deres status og indholdet af

en sådan beskyttelse (omarbejdning) (flygtningedefinitionsdirektivet) (KOM(2009) 551) og 2)

forslag til direktiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og

fratagelse af international beskyttelse (omarbejdning) (asylproceduredirektivet) (KOM(2009)

554).

På rådsmødet den 30. november – 1. december 2009 forventes formandskabet at komme

med en statusredegørelse vedrørende forhandlingerne om de nævnte retsakter.

2. Formål og indhold

Dublin- og EURODAC-forordningerne (KOM(2008) 820 henholdsvis KOM(2008) 825)

Forslagene ændrer de eksisterende retsakter på området, dvs. forordning 343/2003 om fast-

sættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig for

behandlingen af en asylansøgning, indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemssta-

terne (Dublin-forordningen), forordning 2725/2000 om oprettelse af ”Eurodac” til sammenlig-

ning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen (Eurodac-

forordningen).

Side 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagerne har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure.

Modtagelsesdirektivet (KOM(2008) 815)

Forslaget ændrer det eksisterende direktiv 2003/9/EF om fastsættelse af minimumsstandar-

der for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne (modtagelsesdirektivet).

Ændringsforslaget til modtagelsesdirektivet indeholder blandt andet forslag om at øge den

økonomiske bistand til asylansøgere, således at der ydes bistand på niveau med medlems-

statens egne statsborgere, samt en udvidet adgang til arbejdsmarkedet for asylansøgere i

den medlemsstat, hvori den pågældende opholder sig, således at der gives adgang på ar-

bejdsmarkedet efter en periode på højst seks måneder efter indgivelse af ansøgningen om

international beskyttelse.

Sagerne har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure.

Flygtningedefinitionsdirektivet (KOM(2009) 551)

Forslaget ændrer det eksisterende direktiv 2004/83/EF om fastsættelse af minimumsstan-

darder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som

personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan

beskyttelse (flygtningedefinitionsdirektivet).

Forslaget ændrer overordnet ikke på beskyttelsesniveauet i det eksisterende direktiv. Der er

dog en række tekniske ændringer i forslaget, og forslaget indfører i det væsentligste samme

rettigheder for personer, der opfylder betingelserne for at være flygtning henholdsvis har ret

til subsidiær beskyttelse.

Der vil blive udarbejdet grundnotat om forslaget.

Asylproceduredirektivet (KOM(2009) 554)

Forslaget ændrer det eksisterende direktiv 2005/85/EF om minimumsstandarder for proce-

durer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne (asylproceduredirekti-

vet).

Forslaget indeholder en lang række ændringer, som for de flestes vedkommende dels går i

en mere gunstig retning for asylansøgeren, dels vil kræve flere ressourcer til sagsbehandlin-

gen. Forskellene mellem dansk ret og det eksisterende asylproceduredirektiv vil med de på-

tænkte ændringer blive forøget.

Der vil blive udarbejdet grundnotat om forslaget.

Fælles EU-program for genbosætning (KOM(2009) 447 og KOM(2009) 456)

Kommissionens forslag til et EU-program for genbosætning (Kommissionens meddelelser

KOM(2009) 447 og KOM(2009) 456) består dels af et ændringsforslag til Den Europæiske

Flygtningefond (ændringsforslag til beslutning nr. 573/2007/EF af 23. maj 2007) med henblik

på fra år til år at kunne fastlægge kriterierne for, hvilke kategorier af genbosatte personer der

udløser bidrag til medlemsstaterne, dels overvejelser om praktisk samarbejde mellem med-

Side 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lemsstaterne om genbosætning, der vil kunne koordineres af det europæiske asylstøttekon-

tor. Der henvises til særskilt notat forud for dette rådsmøde.

Asylstøttekontoret (KOM(2009) 66)

Forslaget vedrører oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor til fremme af praktisk samar-

bejde mellem medlemsstaterne på asylområdet. Der henvises til særskilt notat forud for det-

te rådsmøde.

Ændring af den Europæiske Flygtningefond (KOM (2009) 67)

Forslaget vedrører en omprioritering af midler fra Flygtningefonden til Asylstøttekontoret, og

skal ses i sammenhæng med forslaget om at etablere dette.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke i sig selv konsekvenser for dansk ret.

På grund af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender deltager Dan-

mark ikke i vedtagelsen af de af Kommissionen fremsatte forslag, der alle er fremsat med

hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, og disse er hverken bindende for eller finder anvendelse i

Danmark.

Det bemærkes, at Danmark har parallelaftaler i forhold til de eksisterende Dublin- og Euro-

dac-forordninger, der giver Danmark ret til at fortsætte med at være tilsluttet disse retsakter

med ændringer på mellemfolkeligt grundlag, såfremt Danmark giver meddelelse til Kommis-

sionen inden 30 dage efter vedtagelsen om, at Danmark vil gennemføre indholdet af æn-

dringerne i sin lovgivning.

Der henvises i øvrigt til de specifikke notater for de enkelte sager, hvori der er redegjort

nærmere for de enkelte forslag og herunder for gældende dansk ret og forslagenes konse-

kvenser herfor.

For Dublin-forordningens, EURODAC-forordningen, modtagelsesdirektivet og forslaget til

ændring af den Europæisk Flygtningefond henvises til notater forud for rådsmødet den 4.-5.

juni 2009.

For Det Europæiske Asylstøttekontor og Det Europæiske Genbosætningsprogram henvises

til de særlige notater forud for dette rådsmøde.

For flygtningedefinitionsdirektivet og asylproceduredirektivets vedkommende henvises til no-

tat forud for rådsmødet den 23. oktober 2009, idet det samtidig bemærkes, at der vil blive

udarbejdet grundnotater om disse forslag snarest.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan tage formandskabets statusredegørelse til efterretning.

Side 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der henvises til de notater, hvori de enkelte forslag er nærmere behandlet, jf. ovenfor under

punkt 3.

6. Høring

Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandrings-

samarbejdet (SPAIS).

7. Europa-Parlamentet

Da der er tale om en status fra formandskabet, skal Europa-Parlamentet ikke høres.

8. Nærhedsprincippet

Da der er tale om en status fra formandskabet er spørgsmålet om nærhedsprincippet ikke

relevant.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Da der er tale om en status fra formandskabet er spørgsmålet om statsfinansielle eller sam-

funds økonomiske konsekvenser ikke relevant.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik er

generelt blevet orienteret om forslagene til ændring af Dublin-forordningen, Eurodac-

forordningen, modtagelsesdirektivet og forslaget til ændring af beslutningen om den Euro-

pæiske Flygtningefond forud for rådsmødet den 4.-5. juni 2009.

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik er

blevet orienteret om forslaget til oprettelse af et europæisk genbosætningsprogram forud for

rådsmødet den 21. september 2009.

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik er

blevet orienteret om, at der vil blive fremlagt forslag til ændring af flygtningedefinitionsdirekti-

vet og asylproceduredirektivet forud for rådsmødet den 23. oktober 2009.

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik er

senest blevet orienteret om forslaget til oprettelse af det europæiske asylstøttekontor forud

for rådsmødet den 5. juni 2009.

Side 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 21): Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk asylstøt-

tekontor (KOM(2009)66)



Revideret notat. Ændringer i forhold til rådsmøde den 21. september 2009 er markeret med

kursiv.

Resumé:

Kommissionens forslag vedrører oprettelse af et europæisk asylstøttekontor, der skal have til

opgave at bidrage til en styrkelse af det praktiske samarbejde på asylområdet og varetage

opgaver i relation til gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem, herunder operati-

onel støtte til medlemsstater, der er udsat for et stort pres på deres asylsystemer. På råds-

mødet ventes formandskabet at give en status på forhandlingerne med Europa-Parlamentet,

men det kan ikke udelukkes, at der opnås enighed om en fælles holdning i Rådet. Forslaget

ventes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærheds-

princippet vurderes at være overholdt. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i ved-

tagelsen af forslaget. Regeringen støtter overordnet Kommissionens forslag og dermed et

øget praktisk samarbejde i EU på asylområdet.

1. Baggrund

Kommissionen har den 18. februar 2009 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor.

Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i artikel 63, stk. 1, stk. 2, og artikel 66 i EF-

traktaten.

Forslagene skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for

fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.

Europa-Parlamentet afgav sin udtalelse i 1. læsning den 7. maj 2009. Hvis ikke Rådet god-

kender Europa-Parlamentets udtalelse, skal Rådet vedtage en fælles holdning, hvorefter for-

slaget bevæger sig ind i 2. læsning. Rådets fælles holdning forventes forhandlet færdig i Co-

reper med formel vedtagelse på et kommende rådsmøde.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens



Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stil-

ling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Side 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

På rådsmødet den 30. november – 1. december 2009 ventes formandskabet at give en sta-

tus på sagen, herunder om forhandlingerne med Europa-Parlamentet, men det kan ikke ude-

lukkes, at der opnås enighed om en fælles holdning om forslaget.

2. Formål og indhold

Forslagets kapitel 1 (artikel 1 – 2) indeholder overordnede bestemmelser om formålet med

oprettelsen af asylstøttekontoret og dets funktioner.

Formålet med oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor er ifølge Kommissionens forslag

at lette og styrke det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet samt at

bidrage til en bedre gennemførelse af det fælles asylsystem (artikel 1). Der lægges nu op til,

at asylstøttekontoret også har til formål at sørge for og/eller koordinere operationel støtte til

medlemsstater, som er udsat for særligt pres på deres asyl- og modtagelsessystemer.

Der lægges i forslaget op til, at asylstøttekontorets mandat kommer til at omfatte tre hoved-

opgaver eller -funktioner: 1) Støtte til det praktiske samarbejde på asylområdet, 2) støtte til

medlemsstater, der er udsat for særligt pres, og 3) bidrage til gennemførelsen af det fælles

asylsystem. Asylkontoret arbejder tæt sammen med UNHCR og EU’s Agentur for Grund-

læggende Rettigheder (artikel 2). Der lægges nu i forbindelse med 1) op til at, det skal præ-

ciseres, at der kan være tale om støtte og/eller koordination med hensyn til asyl og modta-

gelsessystemer. Det fremgår endvidere, at kontoret skal arbejde tæt sammen med med-

lemsstaternes kompetente myndigheder og Kommissionen, og at kontorets arbejde ikke gri-

ber ind i de opgaver, der er tildelt andre fællesskabsorganer, som kontoret ligeledes skal ar-

bejde tæt sammen med. Endelig har formandskabet integreret et ændringsforslag fra Euro-

pa-Parlamentet i teksten, hvorefter det præciseres, at kontoret ikke skal have hverken direk-

te eller indirekte kompetence i forhold til medlemsstaternes myndigheders beslutninger ved-

rørende individuelle ansøgninger om international beskyttelse.

Kapitel 2 (artikel 3-12) vedrører indholdet af de opgaver, som asylstøttekontoret ifølge Kom-

missionens forslag skal varetage.

Det andet afsnit i kapitel 2 (artikel 3 -7) indeholder bestemmelser om opgaver i relation til

støtte til det praktiske samarbejde på asylområdet.

Asylstøttekontoret skal have til opgave at fremme og koordinere udveksling af oplysninger

og god praksis mellem medlemsstaterne (artikel 3).

Herudover fremgår det af forslaget, at asylstøttekontoret skal udføre opgaver vedrørende op-

lysninger om hjemlande ved indsamling, udveksling og analyse af sådanne oplysninger samt

udarbejdelse af et fælles format og en fælles metode til præsentation, kontrol og anvendelse

af disse oplysninger. Der skal ligeledes udvikles en fælles portal til sådanne baggrundsop-

lysninger (artikel 4). Der lægges nu op til, at kontoret selv kan udarbejde rapporter baseret

Side 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på de indsamlede oplysninger, og at analysen af baggrundsoplysninger foretages med hen-

blik på at fremme overensstemmelse med hensyn til vurderingskriterier, uden at der er tale

om instruktioner til medlemsstaterne om imødekommelse eller afslag på ansøgninger om in-

ternational beskyttelse.

Der lægges også op til, at asylstøttekontoret skal kunne koordinere udveksling af oplysnin-

ger og andre foranstaltninger i forbindelse med gennemførelse af (fremtidige) instrumenter

aftaler om overførsel

inden for Fællesskabet af personer, der har fået international be-

skyttelse i EU (artikel 5).

Det fremgår endvidere af forslaget, at asylstøttekontoret skal varetage opgaver vedrørende

fastlæggelse og udvikling af uddannelser for medlemmer af nationale administrationer og

retsinstanser, der er kompetente på asylområdet (artikel 6).

Ifølge forslaget indebærer asylstøttekontorets opgaver i relation til det praktiske samarbejde

også støtte til de eksterne aspekter af den fælles asylpolitik, herunder bl.a. igennem styrkel-

se af tredjelandes kapacitet i forbindelse med de regionale beskyttelsesprogrammer efter af-

tale med Kommissionen. Asylkontoret skal desuden koordinere oplysninger og andre foran-

staltninger i forbindelse med genbosætning af flygtninge inden for EU (artikel 7). Der lægges

nu op til, at

det i forslaget præciseres, at asylstøttekontoret skal koordinere informationsud-

veksling og andre foranstaltninger vedrørende genbosætning med henblik på at imødekom-

me beskyttelsesbehov for flygtninge i tredjelande og for at vise solidaritet med disses værts-

lande. Kontoret

kan samarbejde med kompetente myndigheder i tredjelande vedrørende

tekniske spørgsmål, særligt med henblik på at fremme og støtte kapacitetsopbygning i tred-

jelande og implementere regionale beskyttelsesprogrammer og andre relevante aktioner.

Det andet afsnit i kapitel 2 (artikel 8-10) indeholder bestemmelser om asylstøttekontorets

støtte til medlemsstater, der er udsat for særligt pres.

Asylstøttekontoret skal koordinere og støtte alle fælles foranstaltninger til fordel for med-

lemsstater, der er udsat for særligt pres, bl.a. som følge af deres geografiske placering eller

befolkningsmæssige situation, eller i situationer, hvor der pludseligt ankommer et meget stort

antal tredjelandsstatsborgere, som kan have behov for international beskyttelse (artikel 8).

Der lægges nu op til dels, at støtten skal vedrøre asyl- og modtagelsessystemer, og at sær-

ligt pres karakteriseres ved pludselig ankomst af et stort antal tredjelandsstatsborgere, som

kan have behov for international beskyttelse, og som medfører undtagelsesvist store og ha-

stende krav til modtagelsesfaciliteter og asylsystemer, og som kan stamme fra medlemssta-

tens geografiske eller demografiske situation.

For at kunne evaluere behovene i de medlemsstater, der er udsat for særligt pres, fremgår

det af forslaget, at asylstøttekontoret skal foretage en systematisk analyse af de til rådighed

stående strukturer og personaleressourcer, bl.a. hvad angår oversættelse og tolkning, samt

kapaciteten til at modtage asylansøgere i medlemsstaterne for derved at fremme en gensi-

dig, hurtig og pålidelig informering af de forskellige nationale myndigheder, der er ansvarlige

på asylområdet (artikel 9). Der lægges nu op til, at vurderingen kan baseres på information

fra medlemsstaterne, UNHCR eller, når relevant, fra organisationer i civilsamfundet eller in-

ternationale organisationer, og at formålet er at identificere, forberede og beskrive de i for-

Side 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

slagets artikel 10 nævnte foranstaltninger (foranstaltninger til støtte af medlemsstaterne).

Herudover er bestemmelsen vedrørende et system til tidlig varsling ændret således, at kon-

toret skal anvende eksisterende systemer og mekanismer for tidlig varsling og om nødven-

digt etablere et sådant system for kontorets egne formål.

Det fastslås i forslaget, at asylstøttekontoret skal koordinere foranstaltninger til at støtte med-

lemsstater, der udsat for særligt pres, bl.a.: a) etableringen af et system til tidlig varsling med

henblik på at gøre medlemsstaterne opmærksomme, hvis der vil komme mange personer,

der vil ansøge om international beskyttelse, b) foranstaltninger til fordel for medlemsstater,

der er udsat for pres for derved at lette den første gennemgang af asylansøgninger, der be-

handles af de kompetente nationale myndigheder, c) foranstaltninger vedrørende etablering

af passende modtagelsesfaciliteter, herunder nødindlogering og lægelig bistand, samt d) ko-

ordinering af indsættelsen af asylstøtteteams i de pågældende lande (artikel 10). Der lægges

nu op til, at støtteforanstaltninger til en medlemsstat skal være på dennes egen anmodning.

Afsnit tre i kapitel 2 (artikel 11-12) indeholder bestemmelser om asylstøttekontorets rolle i

forbindelse med gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem.

Det fremgår af forslaget, at asylstøttekontoret skal bidrage til gennemførelsen af det fælles

europæiske asylsystem ved at foretage indsamling og udveksling af oplysninger om gen-

nemførelsen af alle fællesskabsretsakter på asylområdet samt om de nationale administrati-

oners behandling af ansøgninger om international beskyttelse (artikel 11). Der lægges nu op

til, at persondata som generelt princip ikke skal oplagres i databaser, der anvendes i denne

forbindelse, medmindre disse data stammer fra offentligt tilgængelige dokumenter.

Det fremgår endvidere af forslaget, at asylstøttekontoret hvert år udarbejder en rapport om

situationen på asylområdet i EU. I rapporten skal der bl.a. ske en evaluering af de foranstalt-

ninger, der er gennemført. Asylstøttekontoret skal ifølge Kommissionens forslag på anmod-

ning af Kommissionen, og efter udtalelse af kontorets forretningsudvalg og i tæt samarbejde

med sine arbejdsgrupper og Kommissionen, udarbejde tekniske dokumenter om gennemfø-

relsen af fællesskabsretsakter på asylområdet, herunder eksempelvis retningslinjer og ope-

rationelle manualer (artikel 12). Der lægges nu op til, at sådanne tekniske dokumenter også

kan programsættes i kontorets arbejdsprogram eller begæres udarbejdet af bestyrelsen, og

at der skal tages behørigt hensyn til medlemsstaternes og Europa-Parlamentets synspunk-

ter. Herudover præciseres det, at sådanne dokumenter ikke skal foregive at instruere med-

lemsstaterne vedrørende imødekommelse eller afslag på ansøgninger om international be-

skyttelse.

Kapitel 3 (artikel 13 - 21) i forslaget vedrører oprettelsen af asylstøtteteams, der kan udsen-

des til støtte til medlemsstater, der er udsat for særligt pres.

Forslaget lægger op til, at asylstøttekontoret skal have til opgave at koordinere indsatsen af

asylstøttehold, der samlet betegnes som asylindsatsreserven, i medlemsstater, der er udsat

for særligt pres, og som anmoder herom, i et begrænset tidsrum på den pågældende med-

lemsstats område (artikel 13). Der lægges nu op til, at indsættelse af asylstøttehold kun kan

ske på en medlemsstats egen anmodning, og at det er den anmodende medlemsstat, der

formulerer opgavebeskrivelsen. Asylstøttekontoret kan som svar på anmodningen indsætte

Side 20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

et asylstøttehold på medlemsstatens territorium i en begrænset periode på baggrund af en

operationsplan.

Der lægges op til, at disse

hold

navnlig skal yde ekspertise, hvad angår tolketjenester, kend-

skab til oplysninger om hjemlandene og kendskab til behandlingen og forvaltningen af asyl-

sager inden for rammerne af de støtteforanstaltninger, som asylstøttekontoret gennemfører i

medlemsstaterne (artikel 14).

Asylstøttekontorets bestyrelse træffer på forslag af dets administrerende direktør og med tre

fjerdeles flertal blandt medlemmerne afgørelse om profilerne for og det samlede antal ek-

sperter, der skal stilles til rådighed til at indgå i asylindsatsreserven. Medlemsstaterne bidra-

ger til reserven gennem udnævnelser af eksperter, der svarer til de ønskede profiler, fra en

national pulje, der etableres i overensstemmelse med de forskellige profiler, der er defineret

(artikel 15). Der lægges nu op til, at flertalskravet om tre fjerdedeles flertal udregnes blandt

medlemsstater med stemmeret. Herudover fremgår det, at asylstøttekontoret skal etablere

en tolkereserve som del af asylindsatsreserven, og at medlemsstaterne skal hjælpe asylstøt-

tekontoret med at identificere tolke til denne.

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget på anmodning af asylstøttekontoret meddele antallet

af, navnene på og profilerne for de eksperter fra deres nationale pulje, som de kan stille til

rådighed inden for fem dage til oprettelse af et asylstøttehold. Medlemsstaterne stiller ek-

sperter til rådighed på anmodning af asylstøttekontoret, medmindre de står i en usædvanlig

situation, der i alvorlig grad påvirker udførelsen af nationale opgaver. Oprindelsesstatens au-

tonomi med hensyn til udvælgelse af personale og varigheden af deres indsættelse berøres

dog ikke (artikel 16). Der lægges nu op til, at fristen på fem dage erstattet med så hurtigt

som muligt.

Ifølge forslaget er det den administrerende direktør, der senest fem arbejdsdage efter an-

modningen træffer beslutning om udsendelse af asylstøttehold. I den forbindelse udarbejder

asylstøttekontoret og den medlemsstat, der har anmodet om bistand, en operativ plan (arti-

kel 17).

Den operative plan skal bl.a. indeholde oplysninger om den forventede varighed af udsen-

delsen, det geografiske ansvarsområde og en beskrivelse af de opgaver og særlige instruk-

ser, herunder om de databaser, som asylstøtteholdene kan foretage søgninger i, og det ud-

styr, de kan anvende i værtsmedlemsstaten samt asylstøtteholdenes sammensætning. Alle

ændringer og tilpasninger af den operative plan skal godkendes af både den administreren-

de direktør og den medlemsstat, der anmoder om bistand (artikel 18).

Der lægges nu op til at der integreres et ændringsforslag fra Europa-Parlamentet, hvorefter

de samme bestemmelser for civilt ansvar som i grænseholdsforordningen (forordning

863/2007/EF) indsættes. Hovedreglen er, at værtsstaten er ansvarlig, medmindre handlin-

gen kan tilregnes den udsendte som groft uagtsom eller forsætlig. I så fald har værtslandet

regres mod den udsendende medlemsstat.

Side 21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der lægges nu op til at der ligeledes integreres et ændringsforslag fra Europa-Parlamentet

vedrørende strafferetligt ansvar, som svarer til bestemmelserne i grænseholdsforordningen,

hvorefter udsendte på et asylhold skal være strafferetligt ligestillet med værtsstatens egne

embedsmænd.

Asylstøttekontoret dækker bl.a. følgende udgifter, som medlemsstaterne afholder, når de stil-

ler deres eksperter til rådighed: Rejseudgifter, udgifter som følge af særlige forsikringsbehov,

sundhedsudgifter samt dagpenge, herunder til dækning af indkvartering (artikel 21). Der

lægges nu op til, at også udgifter til ekspertbistand kan dækkes. Bestemmelsen er indsat

med sigte på honorering af tolkebistand.

Forslagets kapitel 4 (artikel 22-32) fastlægger asylstøttekontorets struktur.

Asylkontorets ledelses- og forvaltningsstruktur skal bestå af en bestyrelse, en administreren-

de direktør og dennes personale, et forretningsudvalg og et rådgivende forum (artikel 22).

Der lægges nu op til forretningsudvalgets oprettelse gøres valgfri for bestyrelsen, mens det

rådgivende forum helt fjernes fra beskrivelsen af asylstøttekontorets ledelses- og forvalt-

ningsstruktur.

Bestyrelsen består ifølge forslaget af medlemmer udpeget for en treårig periode af hver en-

kelt medlemsstat og to medlemmer udpeget af Kommissionen. Forslaget lægger desuden op

til, at UNHCR skal være medlem af bestyrelsen, men uden stemmeret (artikel 23).

Ifølge forslaget vælger bestyrelsen blandt sine medlemmer en formand og en næstformand,

der afløser formanden, når den pågældende er forhindret i at udføre sit hverv (artikel 24).

Der lægges nu op til, at formand og næstformand skal vælges blandt bestyrelsesmedlemmer

med stemmeret, hvilket udelukker UNHCR som formand.

Der lægges op til, at der skal afholdes mindst to ordinære bestyrelsesmøder om året (artikel

25). Bestyrelsen træffer beslutning med absolut flertal af de stemmeberettigede medlemmer,

og hvert stemmeberettiget medlem har én stemme. Der lægges nu op til, at UNHCR's besty-

relsesmedlem ikke tager del i visse interne bestyrelsesdrøftelser. Herudover giver forslaget

bestyrelsen mulighed for at invitere observatører til bestyrelsesmøderne, og det fremgår af

samme bestemmelse, at Danmark vil blive inviteret til at deltage i bestyrelsens møder.

Medlemsstater, der ikke fuldt ud deltager i de fællesskabsretlige regler på asylområdet, del-

tager ikke i afstemningen, når bestyrelsen skal træffe afgørelse vedrørende fællesskabsrets-

akter, som disse medlemsstater ikke deltager i (artikel 26). Der lægges nu op til, at stemme-

begrænsningen alene omfatter vedtagelsen af tekniske dokumenter.

Det fastslås i forslaget, at bestyrelsens opgaver bl.a. består af at 1) udnævne den admini-

strerende direktør, at 2) vedtage den almindelige årsberetning om kontorets virksomhed, at

3) hvert år inden den 30. september at vedtage asylstøttekontorets arbejdsprogram for det

kommende år, samt at 4) træffe alle beslutninger med henblik på gennemførelsen af asyl-

støttekontorets mandat (artikel 27). Der lægges nu op til, at bestyrelsen skal vedtage en

Side 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

asylårsrapport og tekniske dokumenter vedrørende asylretsakter. Herudover bemyndiges

bestyrelsen til at nedsætte et forretningsudvalg.

Den administrerende direktør vælges af bestyrelsen for en periode på fem år på grundlag af

en liste over kandidater foreslået af Kommissionen. På baggrund af bl.a. Kommissionens

evaluering kan bestyrelsen på forslag af Kommissionen vælge at forlænge direktørens man-

dat én gang, men højst for en periode på tre år (artikel 28). Der lægges nu op til, at procedu-

ren uddybes således, at Kommissionens forslag skal tage udgangspunkt i en åben ansættel-

sesprocedure med stillingsopslag og tage hensyn til medlemsstaternes forslag.

Der lægges

også op til, at bestyrelsen kan anmode om en anden udvælgelsesprocedure, såfremt besty-

relsen ikke er tilfreds med egnetheden blandt de indstillede kandidater. Endelig lægges der

op til, at Europa-Parlamentet skal høres over bestyrelsens valg af kandidat.

For at sikre en hurtig og effektiv forvaltning af asylstøttekontoret lægges der op til, at der skal

etableres et forretningsudvalg bestående af otte af bestyrelsens medlemmer og på anmod-

ning UNHCR (uden stemmeret), som bl.a. skal have til opgave at rådgive asylstøttekontorets

administrerende direktør og afgive udtalelser til bestyrelsen (artikel 30).

Der lægges nu op til,

at artikel 30 udgår som følge af, at det er op til bestyrelsen, om den vil nedsætte et forret-

ningsudvalg.

Kommissionens forslag fastslår endvidere, at asylstøttekontoret inden for rammerne af sit

mandat skal kunne nedsætte arbejdsgrupper bestående af eksperter fra de kompetente in-

stanser i medlemsstaterne (artikel 31). Der lægges nu op til, at der skal nedsættes arbejds-

grupper til analyse af baggrundsoplysninger vedrørende oprindelseslande og i forbindelse

med udarbejdelsen af tekniske dokumenter vedrørende asylretsakterne. Arbejdsgrupperne

har mulighed for at invitere andre til at deltage i deres møder. Af præamblen fremgår, at be-

styrelsen kan beslutte, at der, når relevant, kan inviteres danske observatører til arbejds-

gruppernes møder.

Asylstøttekontoret vil skulle arbejde tæt sammen med ikke-statslige organisationer og institu-

tioner i civilsamfundet og opretter med henblik herpå et rådgivende forum, der skal udgøre et

middel til udveksling af oplysninger og samling af viden, herunder fremsættelse af forslag til

bestyrelsen vedrørende det årlige arbejdsprogram (artikel 32).

For så vidt angår de finansielle bestemmelser reguleres disse i kapitel 5 (artikel 33 – 37), og

det kan i den forbindelse særligt fremhæves, at asylstøttekontorets indtægter ifølge forslaget

omfatter: a) et bidrag fra Fællesskabet, der opføres på EU’s almindelige budget, b) eventuel-

le frivillige bidrag fra medlemsstaterne, c) beløb, der opkræves for publikationer, uddannelse

og andre ydelser leveret af asylstøttekontoret (artikel 33).

Der lægges nu op til, at referencen

til at bidrag fra Fællesskabet og frivillige bidrag fra medlemsstaterne udgår, mens bidrag fra

associerede lande tilføjes listen.

Kapitel 6 (artikel 38 – 39) indeholder almindelige bestemmelser om personaleforhold, herun-

der privilegier og immuniteter.

Side 23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagets kapitel 7 (artikel 40 – 52) indeholder generelle bestemmelser om bl.a. asylstøtte-

kontorets retlige status, sprogordning og ansvarsordning. Der er tale om standardbestem-

melser på området i forbindelse med en retsakt om oprettelse af et reguleringsagentur. Der

lægges nu op til, at kontorets årsrapport og det årlige arbejdsprogram alene udarbejdes på

Fællesskabets institutioners sprog, dvs. engelsk, fransk og tysk og ikke på alle Fællesska-

bets sprog, herunder dansk. På Europa-Parlamentets initiativ tilføjes bestemmelser vedrø-

rende svigsbekæmpelse.

Det kan særligt fremhæves, at forslaget lægger op til, at lande, som har indgået aftaler med

Fællesskabet, der indebærer, at de har indført og anvender fællesskabsretten på de områ-

der, der er omfattet af forordningen, kan deltage i asylkontorets arbejde, dvs. lande som

Danmark, Norge, Island og Schweiz. Den nærmere fastlæggelse af bl.a. arten og omfanget

af og betingelserne for disse landes deltagelse i asylstøttekontorets arbejde sker i overens-

stemmelse med de relevante bestemmelser i sådanne aftaler (artikel 47). Der lægges nu op

til indførsel af en særlig bestemmelse om samarbejde med Danmark, hvoraf fremgår, at

asylstøttekontoret skal lette operationelt samarbejde med Danmark, herunder informations-

udveksling og udveksling af bedste praksis inden for områder dækket af kontorets aktiviteter.

Asylstøttekontoret skal ifølge forslaget samarbejde med UNHCR på de områder, der er om-

fattet af forordningen, og det kan yde tilskud til UNHCR. Disse tilskud skal have til formål at

finansiere foranstaltninger med henblik på, at asylstøttekontoret drager nytte af UNHCR’s

ekspertise (artikel 48).

Asylstøttekontoret vil skulle indgå i en tæt dialog med ikke-statslige organisationer og institu-

tioner i civilsamfundet, og der oprettes med henblik herpå et rådgivende forum. der skal ud-

gør et middel til udveksling af oplysninger og samling af viden, herunder fremsættelse af for-

slag til bestyrelsen vedrørende det årlige arbejdsprogram.

Forslaget fastslår også, at asylstøttekontoret skal samarbejde med de fællesskabsorganer,

hvis virksomhed er knyttet til dets aktivitetsområder, herunder navnlig Det Europæiske Agen-

tur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU’s Medlemsstaternes Ydre Grænser

(Frontex) og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (artikel 49).

Endelig fremgår det forslaget, at asylstøttekontoret senest skal være operationelt et år efter

denne forordnings ikrafttræden (artikel 51).

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der findes ikke dansk lovgivning, der regulerer det praktiske samarbejde på asylområdet

med andre medlemslande i EU.

Eventuel senere vedtagelse af Kommissionens forslag har ikke lovgivningsmæssige konse-

kvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og

forslagene ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Hvis Danmark efter forslagets bestemmelser herom beslutter at deltage i agenturets arbejde

på mellemstatsligt grundlag i det omfang, det er muligt, vurderes en sådan tilknytning ikke

umiddelbart at ville få lovgivningsmæssige konsekvenser. En endelig stillingtagen hertil vil

Side 24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dog skulle afvente en afklaring af bl.a. arten og omfanget af og betingelserne for Danmarks

deltagelse i asylstøttekontorets arbejde.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter overordnet Kommissionens forslag og dermed et øget praktisk samarbej-

de i EU på asylområdet.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

De øvrige medlemslande forventes at støtte oprettelsen af asylstøttekontoret.

6. Høring

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-

bejdet (SPAIS) den 12. november 2009.

Amnesty International har ved brev af 18. marts 2009 fremsendt bemærkninger til Kommis-

sionens forslag.

Det fremgår af bemærkningerne, at Amnesty International finder, at det er positivt, at forsla-

get om et kommende asylstøttekontoret ikke alene tænkes at have fokus på det rent tekni-

ske samarbejde på asylområdet inden for EU, men ligeledes skal arbejde med udveksling af

informationer om selve implementeringen af EU lovgivningen i de forskellige medlemsstater

samt indsamle og koordinere landeoplysninger. Amnesty er af den opfattelse, at etablerin-

gen af et asylstøttekontor, herunder blandt andet de årlige rapporter, som asylstøttekontoret

vil udarbejde, vil forbedre kvaliteten af systemet, således at de nuværende meget væsentlige

forskelle i de enkelte medlemsstaters asylpraksis ikke fortsætter. Med den klare forventning,

at den fremtidige praksis ikke vil være laveste fællesnævner, så den meget lave anerkendel-

sesprocent, der eksisterer i en række af medlemsstaterne, ophører. På den baggrund anser

Amnesty det for positivt, hvis den danske regering skulle ønske at indgå i et fremtidigt asyl-

støttekontor på trods af det danske forbehold.

Amnesty International støtter forslaget om at indsamle informationer om praksis fra med-

lemsstaternes myndigheder, således at oplysningerne er sammenlignelige og anvendelige til

udarbejdelse af analyser og statistisk. Amnesty er ligeledes positiv over for muligheden for at

etablere asylekspertteams, der i situationer, hvor enkelte medlemsstater oplever et betyde-

ligt pres i antallet af asylansøgninger, kan bistå det pågældende land med det praktiske ar-

bejde. Amnesty er generelt af den opfattelse, at Kommissionens forslag vil bidrage til en me-

re ensartet asylpraksis i EU.

Efter Amnesty Internationals opfattelse er det tvivlsomt, om der i forslaget er indarbejdet til-

strækkelige garantier til at sikre gennemsigtigheden i asylstøttekontorets arbejde. Det frem-

går ikke helt klart, hvorvidt det er muligt for asylansøgere, advokater og flygtningeorganisati-

oner at få adgang til den fælles portal (artikel 4, litra b) med landeoplysninger. I den forbin-

delse skal det bemærkes, at de rådgivende fora og NGO’er, der arbejder inden for asylom-

Side 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rådet, får en meget begrænset mulighed for at videregive oplysninger til asylstøttekontoret.

Det fremgår ifølge Amnesty International ikke helt klart af forslaget, om NGO’er har mulighed

for at deltage i det rådgivende forum, der nedsættes i medfør af artikel 32. Amnesty Interna-

tional anfører ligeledes, at det ikke fremgår som en mulighed for NGO’er at rejse emner eller

problemstillinger i bestyrelsen eller forretningsudvalget.

Amnesty International finder det positivt, at UNHCR er tiltænkt en rolle i asylstøttekontoret,

men det er bekymrende, at UNHCR, som den eneste aktør med et specifikt beskyttelses-

mandat og med sin enestående sagkundskab på flygtningeområdet, ikke tænkes at få mere

indflydelse i bestyrelsen. Det vil således alene være medlemsstaterne, der fastlægger pro-

grammet og prioriteterne i asylstøttekontoret, og Amnesty frygter, at UNHCR’s indflydelse i

praksis vil blive minimal.

Endelig fraråder Amnesty at lade asylstøttekontoret indgå i et operationelt samarbejde med

tredjelande, som EU har indgået samarbejdsaftaler med. Amnesty frygter, at man på den

måde kan risikere en praksis, hvor oplysninger om asylansøgere vil havne uden for EU og

på den måde forværre situationen for de pågældende. Et sådant operationelt samarbejde

kunne være relevant i forbindelse med genbosætning, men ikke i et europæisk samarbejde

om asylpraksis og indhentelse af oplysninger til brug i asylsager.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal inddrages i sagen i medfør af proceduren for fælles beslutningsta-

gen i henhold til EF-traktatens artikel 251.

Europa-Parlamentet afgav sin udtalelse i 1. læsning den 7. maj 2009 (dok T6-0379/2009). I

sin udtalelse godkender Europa-Parlamentet som udgangspunkt Kommissionens forslag,

men foreslår Kommissionens forslag ændret på en række punkter.

Det kan særligt fremhæves, at Europa-Parlamentet foreslår, at der indsættes en ny bestem-

melse i forslaget, hvorefter asylstøttekontoret skal implementere, på forslag fra Kommissio-

nen og efter høring af UNHCR, en bindende solidaritetsmekanisme, hvorefter personer un-

der international beskyttelse fra medlemsstater, hvis nationale asylordning er udsat for et

særligt og uforholdsmæssigt stort pres, omfordeles efter faste, gennemskuelige og utvetydi-

ge regler.

Herudover foreslås artikel 12 ændret således, at det fremgår, at UNHCR bør indtage en le-

dende rolle ved udviklingen af EU’s retningslinjer om gennemførelsen af fællesskabsretsak-

ter på asylområdet for at sikre, at de er i overensstemmelse med internationale standarder.

På områder, hvor der eksisterer UNHCR-retningslinjer, bør disse ifølge ændringsforslaget

danne udgangspunkt for et praktisk samarbejde for at mindske forskellene i praksis. Endelig

foreslås det tilføjet i artikel 12, at asylstøttekontoret på foranledning af Europa-Parlamentet

kan udarbejde rapporter om de specifikke aspekter af gennemførelsen af gældende fælles-

skabsret på asylområdet.

Side 26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere kan det fremhæves, at der foreslås indført en samarbejdsprocedure for udnæv-

nelsen af asylstøttekontorets direktør. Proceduren indebærer blandt andet, at ansøgerne til

stillingen inden udnævnelsen skal præsentere sig for Rådet og det kompetente udvalg i Eu-

ropa-Parlamentet og besvare deres spørgsmål.

Det forventes dog, at Europa-Parlamentet vil slække på en række af sine krav i forbindelse

med trialogforhandlingerne frem mod vedtagelse af Rådets fælles holdning, således at Eu-

ropa-Parlamentet hurtigt vil kunne vedtage forordningen i anden læsning.

8. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at medlemsstaterne ikke hver for sig i tilstrækkelig grad kan nå for-

slagets mål, som bedre kan nås ved en indsats på fællesskabsplan.

I den forbindelse fremhæver Kommissionen, at hvis medlemsstaterne handler alene, er der

bl.a. risiko for, at forskelsbehandling af personer, der anmoder om international beskyttelse,

vil fortsætte i de forskellige medlemsstater.

Endvidere anfører Kommissionen, at da spørgsmålene i forbindelse med international be-

skyttelse er af tværnational art, kan asylstøttekontoret gennem bl.a. udveksling af god prak-

sis og tilrettelæggelse af relevante uddannelseskurser bidrage til at mindske forskellene i

forbindelse med gennemførelse af lovgivningen på asylområdet, som i lyset af det nuværen-

de praktiske samarbejde ikke i væsentlig grad og på effektiv vis har kunnet mindskes alene

ved en indsats på national plan.

Kommissionen finder på den baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

Regeringen finder, at nærhedsprincippet er overholdt.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens forslag har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige

eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslaget er omfattet af

det danske forbehold om retlige og indre anliggender.

Asylstøttekontoret bliver finansieret over en budgetpost på fællesskabsbudgettet. Det er

planlagt at oprette asylstøttekontoret i budgetåret 2010.

Ifølge Kommissionen er de anslåede samlede finansielle omkostninger i forbindelse med

forslaget 40,25 millioner Euro i perioden fra 2010-2013.

Eftersom Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og

forslaget ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark, vil Danmark skulle modtage

refusion fra EU svarende til to procent af de samlede finansielle omkostninger forbundet med

forslaget, idet dette skal finansieres over fællesskabsbudgettet.

Side 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når omfanget af, arten og betingelser for dansk deltagelse i eller samarbejde med agenturet

er fastlagt, vil det blive vurderet, om dette vil indebære eventuelle statsfinansielle konse-

kvenser, herunder om Danmark på bilateralt grundlag skal bidrage til asylstøttekontorets fi-

nansiering. Eventuelle udgifter forbundet med dansk deltagelse vil eventuelt kunne dækkes

af det refunderede beløb fra EU.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

26.-27. februar 2009 som en præsentation, den 6. april 2009, den 4.-5. juni 2009

og den 21.

september 2009.

Side 28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 22) Det fælles EU-genbosætningsprogram (KOM(2009) 447 og

KOM(2009) 456)

Nyt notat

Resume:

På rådsmødet den 30. november – 1. december 2009 forventes det fælles EU genbosæt-

ningsprogram at indgå i formandskabets statusredegørelse for arbejdet med det fælles eu-

ropæiske asylsystem (CEAS). Kommissionens forslag til et fælles EU genbosætningspro-

gram består af to meddelelser, hvoraf den ene indeholder den politiske ramme, herunder

forslag til praktisk samarbejde, og den anden indeholder et ændringsforslag til den europæi-

ske flygtningefond, der vil gøre det muligt årligt at fastsætte kriterierne for medlemsstaternes

modtagelse af økonomisk støtte til genbosætning. Politisk enighed om forslaget vurderes at

være inden for rækkevidde inden for en overskuelig tidshorisont. Forslaget har på grund af

forbeholdet på området for retlige og indre anliggender hverken lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet vurderes overholdt. Regeringen støtter et

øget samarbejde i EU om genbosætning.

1. Baggrund

I Haag-programmet vedtaget af Det Europæiske Råd i november 2004 nævnes et fælles

genbosætningsprogram som et delelement af arbejdet med de dengang kommende EU re-

gionale beskyttelsesprogrammer.

Af Kommissionens meddelelse af 1. september 2005 om regionale beskyttelsesprogrammer

fremgik, at Kommissionen ville undersøge mulighederne for et forslag til en mere struktureret

tilgang til genbosætningsaktiviteter. Kommissionen ville på kort sigt og i overensstemmelse

med Haag-programmet fremkomme med et forslag til ændring af rådsafgørelsen om etable-

ring af den europæiske flygtningefond, således at genbosætning i forbindelse med regionale

beskyttelsesprogrammer kunne finansieres substantielt af Fællesskabet.

Den Europæiske Flygtningefond 2008-2013 oprettet ved beslutning nr. 573/2007/EF af 23.

maj 2007 bidrager på forskellige måder til medlemsstaternes nationale genbosætningsaktivi-

teter. Det er et direkte bidrag med 4.000,00 Euro (29.840,00 kr.) pr. genbosat person i for-

skellige kategorier. Bidraget kræver forudgående tilsagn om genbosætning fra medlemssta-

terne. Danmark kan ikke modtage bidrag fra Den Europæisk Flygtningefond, idet Danmark

ikke deltager i denne på grund af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender.



Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,

der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Side 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I Kommissionens strategiske plan på asylområdet af 17. juni 2008 bemærkede Kommissio-

nen, at genbosætning spiller en vigtig rolle i forbindelse med EU’s eksterne asylpolitikker, og

at der kan opnås meget ved hjælp af en højere grad af samarbejde om genbosætning mel-

lem medlemsstaterne, UNHCR og ikke-statslige organisationer. Kommissionen annoncerede

at ville fremsætte et forslag til udviklingen af en EU-genbosætningsordning i løbet af 2009,

som medlemsstaterne kan deltage i på frivillig basis, og for hvilken der fastsættes fælles kri-

terier og koordineringsmekanismer.

Det Europæiske Råd vedtog på sit møde den 15. oktober 2008 den europæiske pagt om

indvandring og asyl. Af denne fremgår blandt andet, at Det Europæiske Råd er enigt om, at

styrke samarbejdet med UNHCR for at sikre en bedre beskyttelse af personer, der indgiver

anmodning herom uden for EU's medlemsstaters område, ved navnlig på frivilligt grundlag at

tage yderligere skridt hen imod genbosætning på EU's område af personer, der står under

UNHCR's beskyttelse, navnlig inden for rammerne af de regionale beskyttelsesprogrammer,

og at opfordre Kommissionen til sammen med UNHCR at fremlægge forslag til samarbejde

med tredjelande med henblik på at styrke deres beskyttelsessystemers kapacitet.

Kommissionen har den 2. september 2009 fremsat to meddelelser om et fælles EU-program

for genbosætning.

Den første af de to meddelelser - meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-

Parlamentet om oprettelse af et fælles EU-genbosætningsprogram (KOM(2009) 447) - inde-

holder betragtninger over den faktiske, politiske og administrative ramme. Den anden

(KOM(2009) 456) indeholder forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om æn-

dring af beslutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for pe-

rioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migra-

tionsstrømme og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/904/EF. (Sidste delsætning er en

del af titlen på beslutning nr. 573/2007/EF, som ophævede Rådets beslutning 2004/904/EF

om den hidtidige flygtningefond for perioden 2005-2010).

Forslaget til ændring af Den Europæiske Flygtningefond er fremsat med hjemmel i EF-

Traktatens artikel 63, stk. 1, nr. 2, litra b.

Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fæl-

les beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

Sagen er ikke selvstændigt på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

30. november -1. december 2009. Det vurderes dog, at politisk enighed om forslaget er in-

den for rækkevidde inden for en overskuelig tidshorisont, og det kan ikke udelukkes, at for-

slaget vil kunne vedtages på et snarligt kommende rådsmøde.

Side 30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Formål og indhold

Formålet med Kommissionens forslag er at styrke EU’s indsats på genbosætningsområdet

og herunder at få flere medlemslande til at oprette nationale genbosætningsprogrammer. For

tiden har kun Danmark, Sverige, Finland, Nederlandene, Storbritannien, Irland, Portugal,

Frankrig, Rumænien og Tjekkiet stående genbosætningsprogrammer blandt EU-landene.

Det af Kommissionen foreslåede EU genbosætningsprogram bygger på frivillighed.

Kommissionens forslag sigter mod at forstærke samarbejdet i den eksisterende EU genbo-

sætningsgruppe under Kommissionen, som på baggrund af et udkast fra UNHCR vil skulle

forberede et udkast til en beslutning fra Kommissionen om fælles EU prioriteter inden for

genbosætning. Genbosætningsgruppen vil have Kommissionen, medlemsstaterne, UNHCR,

IOM, ECRE og ngo’er, som er aktive inden for genbosætning, som deltagere.

Kommissionens udkast til beslutning vil blive forelagt forvaltningskomitéen for det generelle

program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (SOLID-komitéen, hvis med-

lemmer er Kommissionen og medlemsstaterne), med henblik på at fastlægge hvilke kriterier,

der skal udløse støtte fra Flygtningefonden på 4.000 Euro pr. genbosat flygtning. De fastsat-

te kriterier vil kunne vedrøre geografiske regioner, nationaliteter og specifikke kategorier af

flygtninge. Medlemsstaterne opnår støtte på baggrund af et forudgående skøn over hvor

mange personer, de vil genbosætte i løbet af det følgende kalenderår i henhold til de årlige

kriterier, som skal indmeldes senest 20 kalenderdage efter fastsættelsen af kriterierne. Med-

lemsstaterne og Kommissionen skal i forbindelse med deres rapporteringsforpligtelse i hen-

hold til Flygtningefonden hvert tredje år afrapportere om resultaterne og virkningerne af det

finansielle incitament til genbosætning (forslaget til ændring af Den Europæiske Flygtninge-

fond artikel 1).

På nuværende tidspunkt er kriterierne for hvilke kategorier af genbosatte, der kan opnås

støtte til, fra den Europæiske Flygtningefond 2008-2013: a) personer fra et land eller en re-

gion, der er udpeget til gennemførelse af et regionalt beskyttelsesprogram, b) uledsagede

mindreårige, c) børn eller kvinder, der er i fare for især psykologisk, fysisk eller seksuel vold

eller udnyttelse eller d) personer med et alvorligt behov for lægehjælp, som kun kan dækkes

gennem genbosætning. Disse kriterier fjernes i Kommissionens forslag til fordel for kriterier-

ne fastsat efter ovennævnte procedure.

Danmark deltager på grund af forbeholdet ikke i Flygtningefonden og kan derfor heller ikke

modtage bidrag fra denne.

Genbosætningsgruppen vil ifølge Kommissionens forslag endvidere kunne udveksle infor-

mationer om kvantitative mål fastsat af medlemsstaterne og drøfte specifikke behov vedrø-

rende genbosætning, som f.eks. aktiviteter med sigte på at fremme flere medlemsstaters

engagement i genbosætning. Endelig vil ekspertgruppen sammen med asylstøttekontoret

kunne identificere behov for praktisk samarbejde inden for genbosætningsområdet.

Med hensyn til det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne på genbosætningsområ-

det er tanken, at asylstøttekontoret skal koordinere fælles indsatser blandt medlemsstaterne

Side 31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på frivilligt grundlag. Det kan f.eks. være fælles brug af tolke under udvælgelsesrejser, fælles

før-afrejse aktiviteter eller fælles rejsearrangementer.

3. Gældende Dansk ret og konsekvenser herfor

Efter udlændingelovens § 8, stk. 1-3, gives der efter ansøgning opholdstilladelse til udlæn-

dinge, der kommer hertil som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for

Flygtninge eller lignende international aftale, og som er omfattet af flygtningekonventionen,

jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller som ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer

dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling

eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, eller som må antages at ville opfylde grundprin-

cipperne for at opnå opholdstilladelse efter en af udlændingelovens bestemmelser, såfremt

den pågældende var indrejst i Danmark som asylansøger.

Udlændingelovens § 8, stk. 4, bestemmer, at der ved udvælgelsen af udlændingen, der

meddeles opholdstilladelse efter § 8, stk. 1-3, medmindre særlige grunde taler derimod, skal

lægges vægt på udlændingenes mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af opholdstil-

ladelsen, herunder deres sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold, arbejdserfaring,

familieforhold, netværk, alder og motivation. Udlændingelovens § 8, stk. 5, bestemmer, at

opholdstilladelse efter § 8, stk. 1-3, medmindre særlige grunde taler derimod, skal betinges

af, at udlændingen medvirker til en sundhedsundersøgelse og giver samtykke til, at hel-

bredsoplysningerne videregives til Udlændingeservice og til kommunalbestyrelsen for den

kommune, hvortil udlændingen visiteres, samt underskriver en erklæring vedrørende vilkår

for genbosætning i Danmark.

Efter udlændingelovens § 8, stk. 6, bestemmer ministeren for flygtninge, indvandrere og in-

tegration den overordnede fordeling af de udlændinge, der skal gives opholdstilladelse efter

stk. 1-3.

Danmark genbosætter ca. 500 kvoteflygtninge om året under den danske genbosætnings-

ordning. Rammen udgøres af en treårig fleksibel kvote på 1.500 personer, hvor den nuvæ-

rende periode blev indledt den 1. januar 2008. Kvotens størrelse fastlægges via finansloven.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

Danmark deltager på grund af forbeholdet ikke i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning

573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013, som

er vedtaget med hjemmel i TEF artikel 63, nr. 2), litra b), og vil heller ikke blive bundet af en

ændringsbeslutning hertil.

Forslaget har derfor ikke lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Side 32

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Regeringens foreløbige holdning

Regeringen støtter et øget samarbejde i EU om genbosætning.

5. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes en generel støtte til et fælles EU-program for genbosætning der bygger på fri-

villighed.

6. Høring

Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandrings-

samarbejdet (SPAIS).

Dansk Flygtningehjælp har i sit høringssvar af 6. november 2009 oplyst, at Dansk Flygtnin-

gehjælp finder forslaget om oprettelse af et fælles EU-genbosættelsesprogram positivt og

væsentligt. Visumregler og forstærket grænsekontrol gør det vanskeligt for verdens flygtnin-

ge at bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp. Med genbosætning sikres det, at mennesker,

der har behov for beskyttelse, får legal og sikker adgang til et land, der kan yde den nødven-

dige beskyttelse. Derudover lettes byrden for de første asyllande, der ofte huser en ufor-

holdsmæssigt stor andel af verdens flygtninge. Dansk Flygtningehjælp mener, at Europa bør

tilbyde 90.000 kvotepladser om året, og at Danmark bør forhøje sin årlige kvote fra 500 til

1.500 personer. Flygtningehjælpen finder den foreslåede betragtning om, at genbosættel-

sesindsatsen skal rettes mod de personer, der har størst behov for genbosættelse, positiv og

håber at Danmark vil bakke op om denne intention. Udvælgelse af kvoteflygtninge må aldrig

svigte de svageste flygtninge eller flygtninge med akut beskyttelsesbehov. Forslaget om at

medlemsstater, der genbosætter personer inden for de aftalte kategorier modtager et fast

beløb, finder Flygtningehjælpen ligeledes positivt. Flygtningehjælpen støtter, at UNHCR er

den vigtigste aktør i gruppen af andre aktører end medlemsstaterne, og bl.a. på baggrund af

det frugtbare samarbejde mellem Udlændingeservice og Flygtningehjælpen, finder Flygtnin-

gehjælpen det særdeles vigtigt, at NGO’er involveres i genbosætningsarbejdet.

Københavns Kommune har i e-mail af 2. november 2009 bemærket, at Københavns Kom-

mune forudsætter, at kommunerne får dækket samtlige udgifter ved Danmarks deltagelse,

såfremt Danmark indgår i et fælles EU-program for genbosætning. Dette kan for eksempel

være i forhold til merudgifter til Jobcentret i forhold til danskundervisning, opkvalificering og

formidling til arbejde etc. Herudover forudsætter Københavns Kommune, at tilskuddet til

genbosætning af en flygtning fra EU tilgår den kommune, som flygtningen bliver genbosat i.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal inddrages i sagen i medfør af proceduren for fælles beslutningsta-

gen i henhold til EF-traktatens artikel 251.

Side 33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der foreligger endnu ikke et udkast til betænkning fra Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet har tilkendegivet at ville behandle sagen på udvalgsniveau i løbet af de-

cember.

8. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i sine meddelelser blandt andet, at målene om øget strategisk brug af

genbosætning og udvikling af den eksterne dimension af asylpolitikken kræver et initiativ på

EU-niveau, og at indførelsen af et fælles EU-genbosætningsprogram vil bidrage til at sikre,

at flere EU-medlemsstater deltager i genbosætning og til mere solidaritet med tredjelande,

hvad angår modtagelse af flygtninge.

Regeringen finder, at nærhedsprincippet er overholdt.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative, miljømæssige el-

ler forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 21. september 2009.

Side 34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 23) Oprettelse af et it-agentur på området frihed, sikkerhed og ret-

færdighed (KOM(2009)293) og (KOM(2009)294)

Nyt notat

Resumé:

Kommissionen har stillet forslag om oprettelse af et agentur, som skal stå for den operatio-

nelle forvaltning af de store informationssystemer inden for området for retlige og indre an-

liggender, dvs. anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II), visuminforma-

tionssystemet (VIS) og Eurodac-fingeraftrykssystemet samt eventuelt kommende it-systemer

på operationelt niveau. Danmark deltager i den operationelle anvendelse af de eksisterende

systemer. Forslaget er en del af en lovgivningspakke, hvor det ene forslag vedrører Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af agenturet (KOM(2009)293), der er om-

fattet af forbeholdet, men udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, og det andet for-

slag vedrører Rådets afgørelse om overdragelse af forvaltningen af SIS II og VIS inden for

rammerne af afsnit VI i EU-traktaten til dette agentur (KOM(2009)294). På rådsmødet for-

ventes en overordnet drøftelse af, hvorvidt medlemslandene i lyset af tidligere erklæringer

herom fortsat finder det hensigtsmæssigt at oprette et agentur på området. Forslagene vur-

deres ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincip-

pet skønnes overholdt. Regeringen er som udgangspunkt positiv over for tiltag, der kan sikre

en mere effektiv forvaltning af SIS II, VIS og Eurodac, men forslagene skal vurderes nærme-

re.

1. Baggrund

I forbindelse med vedtagelsen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS

II) og visuminformationssystemet (VIS) blev der tilknyttet fælles erklæringer fra Europa-

Parlamentet, Rådet og Kommissionen om oprettelse af et agentur med ansvaret for driften af

disse systemer på lang sigt.

Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 5.-6. juni 2008 et sæt konklusioner om for-

valtningen af EU-medlemsstaternes ydre grænser og opfordrede heri Kommissionen til at

forelægge de forslag til lovgivning, der er nødvendige for den langsigtede operationelle for-

valtning af SIS II, VIS og Eurodac og eventuelt andre omfattende it-systemer på området for

retlige og indre anliggender på grundlag af en konsekvensanalyse med en grundig analyse

af mulige alternative løsningsforslag set fra et finansielt, operationelt og organisatorisk syns-

punkt.



Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,

der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Side 35

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har på den baggrund fremsat et forslag til forordning om oprettelse af et regu-

leringsagentur, som skal fungere som forvaltningsmyndighed for SIS II, VIS og Eurodac

(KOM(2009)293).

Forslaget er fremsat på baggrund af en konsekvensanalyse i forhold til forskellige løsninger,

der viste, at et nyt reguleringsagentur bedst vil kunne varetage en forvaltningsmyndigheds

opgaver i forbindelse med disse systemer på lang sigt.

Kommissionens forslag til forordning er fremsat med hjemmel i artikel 62, 63 og artikel 66 i

EF-traktaten.

Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fæl-

les beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af

Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i hen-

hold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvor-

vidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter

sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-

lemsstater.

Det fremgår af forslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-

reglerne.

Danmark har gennemført forordningerne om SIS II og VIS i medfør af artikel 5 i Protokollen

om Danmarks Stilling på mellemstatsligt grundlag, mens Danmark anvender den nuværende

Eurodac-forordning i medfør af en såkaldt parallelaftale indgået med Fællesskabet på mel-

lemstatsligt grundlag i 2006.

Danmark deltager fuldt ud i de dele af SIS II, der er vedtaget med hjemmel i EU-traktaten.

Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om overdragelse af forvaltningen af SIS II og

VIS inden for rammerne af afsnit VI i EU-traktaten til dette agentur (KOM(2009)294) er frem-

sat med hjemmel i artikel 30, stk. 1, litra a) og b) og artikel 34, stk. 2, litra c), i EU-traktatens

afsnit VI (om det mellemfolkelige EU-samarbejde om politi og strafferet).

Forslaget skal vedtages med enstemmighed og efter høring af Europa-Parlamentet, og

Danmark deltager fuldt ud i vedtagelsen af dette forslag.

Side 36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med andre ord omfatter forslaget til afgørelse den del af anvendelsesområdet for SIS II og

VIS, der henhører under tredje søjle, mens forslaget til forordning omfatter den del af anven-

delsesområdet for SIS II og VIS, der henhører under første søjle.

Det tilføjes, at forslagene til forordning og rådsafgørelse ikke kan forventes vedtaget, inden

Lissabon-traktaten træder i kraft den

[1.

december 2009].

Med Lissabon-traktatens ikrafttræden bortfalder forslag, som er fremsat med hjemmel i EU-

traktatens afsnit VI (søjle 3), og som ikke er vedtaget. Det vil bl.a. gælde ovennævnte forslag

til rådsafgørelse vedrørende overdragelse af opgaver til agenturet. Forslaget vil herefter

skulle fremsættes på ny – eller evt. indarbejdes i forslaget til forordning – på grundlag af reg-

lerne om det overstatslige samarbejde om retlige og indre anliggender i EF-traktatens afsnit

IV (fremover tredje del, afsnit V, i ”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”).

Protokollen om Danmarks Stilling – som tilpasset ved Lissabon-traktaten – vil i så fald finde

anvendelse, herunder den ovennævnte artikel 5 (fremover artikel 4) om udbygning af Schen-

gen-reglerne.

På rådsmødet den 30. november – 1. december 2009 forventes formandskabet at give sta-

tus på forhandlingerne af forslaget, og der forventes en overordnet drøftelse af, hvorvidt

medlemslandene forsat finder det hensigtsmæssigt at oprette et agentur på området.

2. Formål og indhold

2.1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af agenturet

(KOM(2009)293)

Forslaget til forordning har til formål at etablere et agentur, som er ansvarligt for den opratio-

nelle forvaltning af SIS II, VIS og Eurodac. Forslaget sigter mod at skabe en fælles struktur

og fastlægge rammen for agenturets udvikling og operationelle forvaltning.

Agenturet skal sørge for, at systemerne fungerer døgnet rundt alle ugens syv dage, så der

sikres en kontinuerlig, uafbrudt udveksling af oplysninger. Agenturet vil bl.a. få pålagt ansvar

for vedtagelse af sikkerhedsforanstaltninger, rapporteringer, offentliggørelse, overvågning,

information afholdelse af kurser og overvågning af forskning. Ved at samle systemerne i et

fælles agentur kan faciliteter og personale deles. Der lægges op til en ledelsesstruktur med

deltagelse af både EU-lande, som deltager i systemerne i forskelligt omfang og på forskellig

vis, og associerede lande.

De eksisterende centrale systemer for SIS II og VIS er placeret i henholdsvis Strasbourg i

Frankrig (CS-SIS og det centrale VIS) og i Sankt Johann im Pongau i Østrig (backup-

systemer til CS-SIS og til det centrale VIS). Eurodac forvaltes i dag af Kommissionen i Bru-

xelles.

Det vil senere skulle besluttes, hvor det foreslåede nye agentur skal placeres.

Side 37

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordningen har til formål at oprette et agentur for den operationelle forvaltning af EU’s sto-

re It-systemer (SIS II, VIS, Eurodac) med henblik på at forvalte og udvikle nuværende og

andre store It-systemer inden for rammerne af afsnit IV i EF-traktaten (artikel 1).

Forslagets kapitel 2 (artikel 2-6) indeholder en beskrivelse af agenturets opgaver, der i ho-

vedtræk indeholder følgende:

Agenturet har til opgave at udføre de opgaver, der er pålagt forvaltningsmyndigheden ved

forordning (EF) nr. 1987/2006 om etablering af SIS II, afholde fælles kurser for medarbejde-

re, uddanne eksperter i SIS II, udføre de opgaver, som er pålagt ved forordning (EF) nr.

767/2008 om etablering af VIS, udføre opgaver vedrørende uddannelse i anvendelsen af

VIS, udføre de opgaver, som er pålagt ved forordningen om Eurodac-fingeraftrykssystemet,

overvåge udviklingen inden for forskning, som er relevant for operationel forvaltning af It-

systemer, løbende holde Kommissionen informeret om udviklingen inden for en sådan forsk-

ning og gennemføre pilotordninger for udviklingen af operationel forvaltning af It-systemer.

Forslagets kapitel 3 (artikel 7-16) indeholder en beskrivelse af agenturets struktur og organi-

sation, der i hovedtræk indeholder følgende:

Agenturet er et fællesskabsorgan og har status af juridisk person og repræsenteres af sin

administrerende direktør (artikel 7). Agenturets ledelse består af en bestyrelse, en admini-

strerende direktør og rådgivende grupper (artikel 8).

Bestyrelsen har blandt andet beføjelse til at udnævne og afskedige den administrerende di-

rektør, udøve disciplinærmyndighed over direktøren, fastlægge agenturets organisationsplan

og forretningsorden efter høring af Kommissionen, vedtage en flerårig personalepolitik, ved-

tage det årlige arbejdsprogram og aktivitetsrapport efter nærmere fastlagte procedurer, ud-

pege en regnskabsfører, vedtage en sikkerhedsplan, udpege en databeskyttelsesansvarlig

og offentliggøre statistikker (artikel 9).

Bestyrelsen sammensættes af en repræsentant udpeget af hver medlemsstat og to repræ-

sentanter udpeget af Kommissionen på baggrund af relevant erfaring og ekspertise inden for

it-systemer. Medlemmerne har mandat i fire år. De associerede Schengen-lande deltager i

agenturet og udpeger hver en repræsentant for bestyrelsen, som ikke har stemmeret (artikel

10).

Bestyrelsen vælger en formand blandt sine medlemmer, der får et fireårigt mandat og mulig-

hed for to perioder (artikel 11). Formanden indkalder til minimum to årlige ordinære bestyrel-

sesmøder, og agenturets direktør deltager i disse møder. Bestyrelsens medlemmer kan bi-

stås af eksperter fra de rådgivende grupper ved møderne, og enhver person, hvis synspunkt

har interesse, kan deltage i møderne som observatør (artikel 12).

Bestyrelsens afgørelser træffes ved simpelt flertal. Hvert stemmeberettigede medlem har

som udgangspunkt én stemme, men dette er modificeret ved en særlig bestemmelse, hvor-

efter ethvert medlem, der er udpeget af en medlemsstats, som deltager i vedtagelsen af en

Side 38

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

retsakt vedrørende et it-system, som forvaltes af agenturet, kan stemme om et spørgsmål

vedrører det pågældende it-system (artikel 13).

Den administrerende direktør er uafhængig og har til opgave at lede og repræsentere agen-

turet dagligt og har det fulde ansvar for agenturets opgaver i form af bl.a. at gennemføre

procedurer, beslutninger og strategier vedtaget af bestyrelsen, fastlægge et effektivt system,

som gør regelmæssig overvågning og evaluering af it-systemerne mulig, og forvalte perso-

nalemæssige spørgsmål. Direktøren skal bl.a. fremlægge udkast til årligt arbejdsprogram,

årlig aktivitetsrapport, budget, en flerårig plan for personalepolitik, rammer for evalueringen

af agenturet og sikkerhedsforanstaltninger for bestyrelsen med henblik på vedtagelse (artikel

14). Direktøren udnævnes af bestyrelsen for fem år med mulighed for én forlængelse på

højst tre år iblandt kandidater foreslået af Kommissionen. Bestyrelsen kan afskedige den

administrerende direktør (artikel 15).

Medlemsstaterne, de associerede Schengen-lande og Kommissionen udpeger hver et med-

lem af rådgivende grupper for henholdsvis SIS II, VIS, Eurodac og andre it-systemer, som

udvikles eller forvaltes af agenturet. De rådgivende grupper har til opgave at yde bestyrelsen

ekspertise vedrørende disse It-systemer. Proceduren for de rådgivende gruppers arbejde

fastlægges i forretningsordenen (artikel 16).

Forslagets kapitel 4 (artikel 17-27) indeholder forordningens regulering af agenturets drift,

der i hovedtræk indeholder følgende:

Der henvises til de nærmere fællesskabsretlige regler for ansættelsesvilkår og tavshedspligt

for agenturets personale (artikel 17). Bestyrelsesmedlemmer, direktøren og medlemmerne af

de rådgivende grupper skal handle i offentlighedens interesse (artikel 18). Der fastlægges en

hjemstedsaftale med det værtsland, som skal huse agenturet og regulere dispositioner i for-

bindelse med tilvejebringelse af lokaler og faciliteter og regler for direktøren og personalet

(artikel 19). Agenturets ansvar i kontraktforhold bestemmes af den lovgivning, som finder

anvendelse på den pågældende kontrakt. De Europæiske Fællesskabers Domstol har kom-

petence til at træffe afgørelse i henhold til en voldgiftsbestemmelse i en af agenturet indgået

kontrakt (artikel 21).

Den sprogordning, som finder anvendelse for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab,

gælder for agenturet. Det årlige arbejdsprogram og den årlige aktivitetsrapport skal udarbej-

des på alle Fællesskabets officielle sprog (artikel 22). EU’s regler om aktindsigt finder an-

vendelse på agenturets dokumenter (artikel 23). Agenturet tager selv stilling til kommunikati-

on til offentligheden inden for ansvarsområdet (artikel 24). EU’s forordning vedrørende be-

skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger finder an-

vendelse (artikel 25). Agenturet skal evalueres efter tre års drift (artikel 27).

Forslagets kapitel 5 (artikel 28-31) indeholder forordningens finansielle bestemmelser, der i

hovedtræk indeholder følgende:

Agenturet modtager midler fra EU’s almindelige budget og bidrag fra de lande, der er asso-

cieret i gennemførelsen af Schengen-reglerne og foranstaltningerne vedrørende Eurodac

Side 39

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samt eventuelle finansielle bidrag fra medlemsstaterne. Der fastlægges i øvrigt nærmere

regler om bestyrelsens, Kommissionens og budgetmyndighedens inddragelse med tidsfrister

og angivelse af, hvilke oplysninger der skal foreligge (artikel 28). Budgettet gennemføres af

den administrerende direktør. Der fastlægges nærmere regler for afgivelse af årsregnskab

mv. Det endelige årsregnskab skal offentliggøres (artikel 29).

Forslagets kapitel 6 (artikel 32-34) indeholder forordningens afsluttende bestemmelser.

Kommissionen har ansvaret for oprettelsen af agenturet og den indledende drift, indtil agen-

turet har operativ kapacitet til at gennemføre sit eget budget. Kommissionen udpeger en

fungerende administrativ direktør, indtil bestyrelsen er nedsat og har udnyttet sit mandat til at

udnævne en direktør (artikel 32). Der træffes foranstaltninger for bl.a. at præcisere arten og

omfanget af og de detaljerede regler for associerede Schengen-landes deltagelse i agentu-

rets arbejde, herunder bestemmelser om finansielle bidrag og personale (artikel 33).

Agenturet skal indlede sin virksomhed den 1. januar 2012 (artikel 34).

Der er til forslaget vedlagt en finansieringsoversigt for finansieringen af agenturet.

2.2. Forslag til Rådets afgørelse om overdragelse af forvaltningen af SIS II og VIS inden for

rammerne af afsnit VI i EU-traktaten til dette agentur (KOM(2009)294)

Kommissionen har endvidere parallelt stillet forslag om forordning til Rådets afgørelse om

overdragelse af opgaver vedrørende operationel forvaltning af SIS II og VIS inden for ram-

merne af afsnit VI i EU-traktaten til ovennævnte agentur.

SIS II er et instrument under søjle 1, som er oprettet på grundlag af afsnit IV i EF-traktaten.

Derudover blev Rådets afgørelse 2007/533/RIA

om oprettelse, drift og brug af anden gene-

ration af Schengen-informationssystemet (SIS II)

vedtaget på grundlag af afsnit VI i EU-

traktaten. Denne afgørelse indeholder en henvisning til forvaltningsmyndigheden i forbindel-

se med operationel forvaltning og evaluering.

Der kræves derfor en retsakt for agenturet under søjle 3 for at dække disse opgaver.

VIS er et instrument under søjle 1, som er oprettet på grundlag af afsnit IV i EF-traktaten.

Derudover blev Rådets afgørelse 2008/633/RIA om adgang til søgning i VIS for de udpege-

de myndigheder i medlemsstaterne og for Europol med henblik på forebyggelse, afsløring og

efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger vedtaget på

grundlag af afsnit VI i EU-traktaten. Denne afgørelse pålægger den forvaltningsmyndighed,

som er nævnt i VIS-forordningen, visse opgaver vedrørende overvågning og evaluering.

Der kræves derfor en retsakt under søjle 3 for at overdrage de opgaver, som er nævnt i Rå-

dets afgørelse 2008/633/RIA, til agenturet.

Det fremgår således af forslaget, at der ved afgørelsen overdrages opgaver, som Rådets af-

gørelse 2007/533/RIA og Rådets afgørelse 2008/633/RIA pålægger forvaltningsmyndighe-

den, til det agentur som overdrages ved forslaget til forordning, jf. punkt 2.1. (artikel 1).

Side 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved forslaget tildeles Europol og Eurojust observatørstatus på møder i agenturets bestyrel-

se, når et spørgsmål om SIS II er på dagsordenen i forbindelse med, at anvendelse af afgø-

relse 2007/533/RIA er på dagsordnen. Begge kan udpege en repræsentant for den relevan-

te rådgivende gruppe under agenturet (artikel 2, stk. 1 og 2)

Europol tildeles observatørstatus på bestyrelsens møder, når et spørgsmål vedrørende VIS i

forbindelse med anvendelsen af Rådets afgørelse 2008/633/RIA er på dagsordenen. Euro-

pol kan udpege en repræsentant til den relevante rådgivende gruppe under agenturet for VIS

(artikel 2, stk. 3 og 4).

3. Gældende dansk ret og forslagenes konsekvenser herfor

Forslaget til forordning om oprettelse af agenturet KOM(2009)293) er omfattet af det danske

forbehold. Eventuel senere vedtagelse af forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekven-

ser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og for-

slagene ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Da der er tale om en retsakt, der udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, skal Dan-

mark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling tage stilling til, hvorvidt forord-

ningen skal gennemføres i national lovgivning inden seks måneder efter forordningens ved-

tagelse kan Danmark.

Hvis Danmark herefter beslutter sig for at deltage i agenturet på mellemstatsligt grundlag,

vurderes en sådan tilknytning på mellemstatsligt grundlag ikke umiddelbart at ville få lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser, men dette vil dog skulle vurderes nærmere.

Forslaget til Rådets afgørelse om overdragelse af forvaltningen af SIS II og VIS inden for

rammerne af afsnit VI i EU-traktaten til agenturet (KOM(2009)294) vurderes ikke at have

lovgivningsmæssige konsekvenser.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for tiltag, der kan sikre en mere effektiv for-

valtning af SIS II, VIS og Eurodac, men forslagene skal vurderes nærmere.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der er ikke kendskab til officielle tilkendegivelser om forslagene fra andre lande.

6. Høring

Forslagene har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbej-

det (SPAIS) den 12. november 2009 og har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for

politimæssigt og retligt samarbejde.

Side 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Europa-Parlamentet

Forslaget til forordning skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proce-

duren for fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.

Forslaget til rådsafgørelse skal vedtages med enstemmighed efter høring af Europa-

Parlamentet.

8. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at målet med overdragelsen af den operationelle forvaltning af it-

systemerne ikke kan opfyldes af medlemsstaterne selv.

Kommissionen finder på den baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

Regeringen finder, at nærhedsprincippet er overholdt.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

10.1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af agenturet

(KOM(2009)293)

Agenturet skal finansieres over fællesskabsbudgettet. Det er planlagt at oprette agenturet i

budgetåret 2011.

Ifølge Kommissionen er de anslåede samlede finansielle omkostninger i forbindelse med

forslaget 113 mio. euro i perioden fra 2010-2013. Kommissionen anfører, at de bevillinger,

som er nødvendige for at dække agenturets aktiviteter, tages fra de bevillinger, som i den

finansielle programmering er afsat til SIS II, VIS og Eurodac.

Kommissionens forslag om oprettelse af agenturet har som udgangspunkt hverken statsfi-

nansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konse-

kvenser for Danmark, da forslaget er omfattet af det danske forbehold for retlige og indre an-

liggender.

På denne baggrund vil Danmark som udgangspunkt skulle modtage refusion fra EU svaren-

de til to procent af de samlede finansielle omkostninger forbundet med forslaget, dvs. cirka

2,26 mio euro.

Da der er tale om en retsakt, der udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, skal Dan-

mark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling tage stilling til, hvorvidt forord-

ningen skal gennemføres i national lovgivning inden seks måneder efter forordningens ved-

tagelse kan Danmark.

Side 42

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis Danmark træffer beslutning herom, vil Danmark ikke modtage den ovennævnte refusion

på ca. 2,26 mio. euro fra EU, idet det bemærkes, at Danmark allerede har truffet beslutning

om at deltage i SIS II, VIS og Eurodac og dermed allerede bidrager til finansieringen heraf.

Forslaget har ikke samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige

konsekvenser for Danmark.

9.2. Forslag til Rådets afgørelse om overdragelse af forvaltningen af SIS II og VIS inden for

rammerne af afsnit VI i EU-traktaten til dette agentur (KOM(2009)294)

Forslaget vurderes hverken at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige

eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg, Folketingets Retsudvalg

og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Folketinget har ikke tidligere været orienteret om forslagene.

Side 43

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 24): Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS)

Revideret notat. Ændringer i forhold til rådsmøde den 23. oktober 2009 er markeret med

kursiv.

Resumé:

For at sikre fremdriften i gennemførelsen af det fælleseuropæiske visuminformationssystem

(VIS) vil der under alle rådsmøderne (retlige og indre anliggender) i dette halvår blive orien-

teret om status for gennemførelsen af VIS. På rådsmødet forventes en revideret tidsplan for

gennemførelsen af VIS forelagt Rådet af Kommissionen, der ligeledes vil minde om, at det er

vigtigt, at medlemsstaterne fortsat arbejder målrettet på at gøre sig klar til idriftsættelse af

VIS. Da der alene er tale om et orienteringspunkt, har sagen ikke lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser, ligesom nærhedsprincippet ikke er relevant. Regeringen vil

tage orienteringen til efterretning.

1. Baggrund

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 om visuminformationssyste-

met (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold

(VIS-forordningen) blev vedtaget den 9. juli 2008.

VIS-forordningen trådte i kraft den 2. september 2008, men vil først blive anvendt af med-

lemsstaterne fra datoen, hvor VIS idriftsættes. Det vil sige, når den centrale VIS-database og

kommunikationslinjerne mellem medlemsstaterne og den centrale VIS-database er meldt

klar til brug, og når alle medlemsstaterne har meddelt Kommissionen, at de har truffet de

nødvendige tekniske og juridiske foranstaltninger til indsamling og fremsendelse af oplysnin-

ger relateret til visumsagsbehandling. Den officielle dato herfor var fastlagt til december

2009, men forventes nu udskudt minimum ni måneder.

Rådet vedtog den 27.-28. november 2008 konklusioner om oprettelsen en koordineringsme-

kanisme kaldet ”VIS’ venner”, der skal understøtte udviklingen og gennemførelsen af de na-

tionale dele af VIS projektet og deres tilknytning til den centrale del af VIS.

VIS’ venner har det siddende EU-formandskab som formand, og gruppen sammensættes af

embedsmænd på højtstående niveau, som deltager i koordineringen af de nationale og

Kommissionens forberedelser til VIS.

Udviklingsarbejdet med VIS i efteråret 2008 har ført til, at Kommissionen på det første møde

i VIS’ venner, der blev afholdt den 17. december 2008, oplyste, at det kan forventes, at ud-

rulningen af VIS kan starte omkring nytår 2009/10.

Under rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. september 2009 blev det konstate-

ret, at både Kommissionen og visse medlemslande er forsinkede i gennemførelsesproces-

sen, hvorefter udrulningen af VIS næppe vil ske før september 2010. Formandskabet og

Side 44

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen

har siden arbejdet på udarbejdelse af en ny tidsplan på baggrund af en un-

dersøgelse af omfanget af de forhold, der forårsager forsinkelsen. Under rådsmødet (retlige

og indre anliggender) 23. oktober 2009 oplyste formandskabet, at man ville arbejde hårdt på

at kunne fremlægge en realistisk ny tidsplan til vedtagelse på Rådets møde den 30. novem-

ber - 1. december 2009.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 30. november til den 1. december

2009 for-

ventes

Kommissionen og

formandskabet

således

at give en status for gennemførelsen af

VIS,

og Rådet forventes at godkende den nye tidsplan, hvorefter VIS vil blive idriftsat per de-

cember 2010 eller januar 2011.

2. Formål og indhold

For at sikre fremdriften i gennemførelsen af det fælleseuropæiske visuminformationssystem

(VIS) vil der under alle rådsmøderne (retlige og indre anliggender) i dette halvår blive orien-

teret om status for gennemførelsen af VIS.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Da der er tale om et orienteringspunkt, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.

Danmark har i medfør af artikel 5 i Protokol om Danmarks stilling givet meddelelse om, at

Danmark vil gennemføre VIS i Danmark, hvilket lovgivningsmæssigt er sket ved lov nr. 431

af 1. juni 2008, lov om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af forordning om visum-

informationssystemet m.v.).

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil tage orienteringen til efterretning.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

De andre lande forventes at tage orienteringen til efterretning.

6. Høring

Sagen har senest været drøftet Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-

bejdet (SPAIS) den

12. november

2009.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

8. Nærhedsprincippet

Da der er tale om et orienteringspunkt, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.

Side 45

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Der er alene tale om et orienteringspunkt, der derfor ikke umiddelbart forventes at have

statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige

konsekvenser.

Dog vurderes det som led i den danske gennemførelse af VIS, om den ovenfor nævnte for-

ventede yderligere forsinkelse vil risikere at medføre, at gennemførelsen af VIS ikke kan ske

inden for de hidtil afsatte rammer.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik er

blevet orienteret om VIS i forbindelse med forhandlingerne om VIS-forordningen, som der

blev opnået politisk enighed om ved rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. ju-

ni 2007, og som blev vedtaget den 9. juli 2008.

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik er

blevet orienteret om sagen forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. fe-

bruar 2009, den 6. april 2009 og den 4. - 5. juni 2009, den 21. september 2009

og den 23.

oktober 2009

Side 46

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 25): Forslag til Rådets forordning om ændring af visum-

forordningen (KOM(2009) 366 endelig).

Nyt notat

Resumé:

Kommissionen fremlagde den 15. juli 2009 sit forslag til Rådets forordning om ændring af

forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere

skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredje-

lande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (visumforordningen). Med ændringen vil

statsborgere fra tre lande på det vestlige Balkan (Makedonien, Montenegro og Serbien) blive

fritaget fra krav om visum. Nærhedsprincippet ses overholdt. Forslaget medfører ikke statsfi-

nansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Regeringen kan tilslutte sig vedtagelsen

af forslaget.

1. Baggrund

Kommissionen har den 15. juli 2009 fremsat et forslag til Rådets forordning om ændring af

forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere

skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredje-

lande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (visumforordningen).

Forslaget er fremsat på baggrund af dialoger om visumliberalisering med landene på det

vestlige Balkan (Albanien, Bosnien Hercegovina, Makedonien, Montenegro og Serbien),

hvorefter landene af Kommissionen og medlemslandene er blevet vurderet i forhold til deres

opfyldelse af en række tekniske krav inden for fire nærmere bestemte områder: dokument-

sikkerhed, bekæmpelse af ulovlig indvandring, offentlig orden og sikkerhed samt spørgsmål

vedrørende eksterne forbindelser og grundlæggende rettigheder, herunder retten til ikke at

blive diskrimineret.

Fremsættelsen af forslaget skal ses som en opfølgning på konklusionerne fra topmødet mel-

lem EU og det vestlige Balkan, som blev afholdt i Thessaloniki den 21. juni 2003, hvor stats-

og regeringscheferne bekræftede vigtigheden af en dialog om visa til kortvarigt ophold. De

bekræftede samtidig det europæiske perspektiv for landene i det vestlige Balkan. Denne

Thessaloniki-dagsorden fastslog især, at udsigterne til visumliberalisering for landene i det

vestlige Balkan udgør et mål, der er knyttet til de fremskridt, de pågældende lande gør for så

vidt angår gennemførelse af store reformer på områder som styrkelse af retssamfundet, be-

kæmpelse af organiseret kriminalitet, korruption og ulovlig migration og styrkelse af den ad-

ministrative kapacitet med hensyn til grænsekontrol og dokumentsikkerhed.

Forslaget skal endvidere ses som led i en regelmæssig revision af visumforordningen og

sammensætningen af de to dertil knyttede landelister over, hvilke landes statsborgere der er

henholdsvis visumpligtige og fritaget for visum.

Side 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens forslag er fremsat under henvisning til EF-traktatens artikel 62, nr. 2, litra b),

nr. i).

Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet, jf. EF-

traktatens artikel 67, stk. 3.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november og 1. december 2009 forven-

tes en vedtagelse af forslaget. Der forventes i øvrigt opnået enighed om en fælles erklæring

mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen i forhold til Albanien og Bosnien Her-

cegovina.

2. Formål og indhold

Formålet med fremsættelsen af forslaget er at tilpasse de to landelister tilknyttet visumfor-

ordningen, så de fuldt ud afspejler den nye situation i landene i det vestlige Balkan, og de

fremskridt, der er gjort i dialogerne om visumliberalisering, som blev indledt i 2008 med Al-

banien, Bosnien Hercegovina, Makedonien, Montenegro og Serbien.

Med ændringen gøres borgere fra Makedonien, Serbien og Montenegro visumfri ved indrej-

se i Schengenlandene, hvis de pågældende er indehavere af et biometrisk pas fra datoen for

forslagets ikrafttræden.

Kommissionens forslag lægger op til ikrafttræden den 1. januar 2010, men det kan ikke ude-

lukkes, at dette tidspunkt fremrykkes til den 19.december 2009.

Af Kommissionens evalueringsrapporter vedrørende de tre lande fremgår det, at Makedoni-

en opfylder alle de tekniske krav, der fremgår af køreplanen, mens Montenegro og Serbien

har gjort væsentlige fremskridt, og at der kun er et meget begrænset antal krav, som ikke er

opfyldt. Montenegro og Serbien levede således ved forslagets fremsættelse ikke fuldt ud op

til alle krav.

Opfyldelsen af disse krav er parallelt med behandlingen af forslaget blevet evalueret af

Kommissionen med henblik på kravenes gennemførelse i Montenegro og Serbien inden en

vedtagelse af forordningsændringen. Der er for nylig gjort status for Serbien og Montenegro

på baggrund af en rapport herom, og de to lande findes nu at opfylde betingelserne for at

blive gjort visumfrie samtidig med Makedonien.

Visumfriheden for indehavere af serbiske pas omfatter ikke serbiske pas, der er udstedt af

det særlige koordinationsdirektorat, som udelukkende har til opgave at behandle ansøgnin-

ger om pas fra personer med bopæl i Kosovo og personer, hvis attest for statsborgerskab er

udstedt for Kosovo-området i henhold til FN’s Sikkerhedsråds resolution 1244/99.

Med forslaget indsættes Kosovo som en selvstændig enhed på listen over lande, hvis borge-

re er visumpligtige, idet der endnu ikke er indledt en visumdialog med Kosovo.

Side 48

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Albanien og Bosnien Hercegovina opfylder endnu ikke alle de tekniske krav og vil derfor på

et senere tidspunkt i begyndelsen af 2010 blive evalueret på ny med henblik på en eventuel

senere visumfritagelse i forbindelse med en ny ændring af visumforordningen.

På baggrund af et ønske fra Europa-Parlamentet forventes der vedtaget en fælles erklæring

fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, hvoraf fremgår, at det forventes, at Alba-

nien og Bosnien-Hercegovina snart vil opfylde betingelserne i deres køreplan for visum,

hvorefter der hurtigst muligt kan stilles forslag om en ny ændring af visumforordningen med

henblik på visumfrihed for Albanien og Bosnien-Hercegovina.

Det bemærkes, at Kroatien har været fritaget for krav om visum siden marts 2001.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslagets vedtagelse har ingen konsekvenser for dansk ret.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan tilslutte sig vedtagelsen af forslaget.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

De øvrige medlemsstater ventes at tilslutte sig Kommissionens forslag.

6. Høring

Sagen har drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS)

den 12. november 2009.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal høres over sagen inden Rådets vedtagelse, jf. EF-traktatens artikel

67, stk. 3.

Europa-Parlamentet har i forbindelse med orientering om rapporterne om de pågældende

Vestbalkanlandes fremskridt i køreplanen for visum anført, at de er positive overfor Kommis-

sionens forslag. Europa-Parlamentet ønsker dog at sende et meget tydeligt politisk signal til

Albanien og Bosnien Hercegovina om, at EU støtter visumfritagelsen for alle fem lande, og

at de to resterende lande meget snart forventes at opfylde betingelserne for visumfrihed. Eu-

ropa-Parlamentet lægger derfor vægt på vedtagelse af den fælles erklæring herom, herun-

der med angivelse af tidsfrister forudsat at landene har opfyldt betingelserne for visumfrihed.

8. Nærhedsprincippet

Ændring af den gældende visumforordning falder inden for Fællesskabets enekompetence.

Side 49

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Vedtagelsen af forordningen vil ikke få statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Forordningsforslaget har hverken samfundsøkonomiske, administrative, miljømæssige eller

forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Et grundnotat om sagen er den 21. september 2009 oversendt til Folketingets Europaudvalg

og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Side 50

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 26) Rådskonklusioner om arbejdskraftindvandring og dets potentia-

le for udvikling

Nyt notat

Resumé:

Den 15.-16. oktober 2009 blev der afholdt en embedsmandskonference om arbejdskraftind-

vandring og dets potentiale for udvikling i Malmø, Sverige. Det forventes, at der på rådsmø-

det (retlige og indre anliggender) den 30. november - 1. december 2009 vedtages rådskon-

klusioner om emnet. Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Sagen har hverken

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen kan tilslutte sig råds-

konklusionerne.

1. Baggrund

Den 15.-16. oktober 2009 blev der afholdt en embedsmandskonference om arbejdskraftind-

vandring og dets potentiale for udvikling i Malmø, Sverige.

Det er det svenske formandskabs ambition, at der skal vedtages rådskonklusioner om initia-

tiver i forhold til arbejdskraftindvandring og udvikling på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 30. november-1. december 2009.

2. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er – med udgangspunkt i formandskabets sammenfatning

af konferencen den 15.-16. oktober 2009 – at fremhæve nogle aspekter vedrørende arbejds-

kraftindvandring og udvikling, som bør drøftes i EU-regi i fremtiden. Således fremgår det

bl.a. af konklusionerne, at øget mobilitet for lovlige indvandrere kan være med til at bidrage

til at fremme udvikling i tredjelande samt være til fordel for værtslande, mens at de enkelte

indvandrere samtidig har mulighed for at opnå nye kompetencer og viden.

Det understreges, at medlemslandene selv fastlægger antallet af personer, der tillades ind-

rejse og ophold med henblik på beskæftigelse. Det anføres, at der trods den finansielle krise

og medlemslandenes stigende arbejdsløshed kan være visse udfordringer med at finde den

rette arbejdskraft, hvorfor det bør undersøges, om det er muligt at lette såkaldte arbejds-

match.

I udkastet til konklusioner opfordres Kommissionen til at undersøge muligheder for at etable-

re projekter, som fremmer samarbejde mellem myndigheder på arbejdsmarkedsområdet

samt andre interessenter og relevante tredjelande.

Kommissionen opfordres endvidere til at undersøge, hvordan EU og medlemsstaterne vil

kunne forbedre samarbejdet med oprindelseslande for at sikre, at tredjelandsstatsborgeres

kvalifikationer og kompetencer, der er opnået gennem uddannelse og beskæftigelse, svarer

Side 51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til de kriterier, der stilles af arbejdsgivere i EU.

Endelig opfordres Kommissionen til at gennemføre en grundig analyse med henblik på

nærmere at undersøge begreberne midlertidig indvandring og cirkulær migration, herunder

disses potentiale for udvikling.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant, idet der er tale om rådskonklusioner.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan tilslutte sig rådskonklusionerne.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

De øvrige EU-medlemsstater forventes at bakke op om formandskabets udkast til rådskon-

klusioner.

6. Høring

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

(SPAIS) den 12. november 2009.

Dansk Arbejdsgiverforening bemærkede, at man bør være opmærksom på, at tiltag under

EU’s samlede migrationsstrategi ikke er målrettet mod tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft,

og at der sideløbende bør være en målrettet indsats for tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft

i forhold til andre lande, end dem der er omfattet af den samlede strategi.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

8. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke relevans for sagen.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbe-

skyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Side 52

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-

valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Side 53

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 27): Rådskonklusioner om mobilitetspartnerskaber som et instru-

ment under EU’s samlede migrationsstrategi

Nyt notat

Resumé:

På rådsmødet ventes Rådet at vedtage rådskonklusioner om de såkaldte mobilitetspartner-

skaber under EU’s samlede migrationsstrategi, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i

2005. Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Sagen skønnes hverken at have lov-

givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen kan tilslutte sig udkastet til

konklusioner.

1. Baggrund

Det Europæiske Råd (DER) vedtog på sit møde den 15.-16. december 2005 en samlet mi-

grationsstrategi (Global

Approach to Migration)

med fokus på Afrika og Middelhavsområdet,

som indeholder en lang række prioriterede indsatser fra EU’s side på migrationsområdet.

Siden er migrationsstrategien blevet udvidet og styrket. DER vedtog således på sit møde

den 14.-15. december 2006 at udvide den samlede migrationsstrategi til også at omfatte re-

gioner ved EU’s østlige og sydøstlige grænser. DER vedtog på samme møde, at der var be-

hov for at undersøge muligheden for at indarbejde lovlig indvandring i EU’s eksterne samar-

bejde, dvs. at anvende lovlig indvandring som et instrument til at styrke samarbejdet med

tredjelande om forvaltningen af migrationsstrømme.

DER vedtog på sit møde den 21.-22. juni 2007, at der i forhold til dette element bl.a. er be-

hov for, at EU hurtigt indleder forhandlinger om såkaldte mobilitetspartnerskaber med et be-

grænset antal tredjestater, og at sådanne partnerskaber i første omgang alene skal opfattes

som pilotprojekter. Efterfølgende blev der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

6.-7. december 2007 vedtaget rådskonklusioner om at indlede forhandlinger om pilotmobili-

tetspartnerskaber med Kap Verde og Moldova.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november 2009 forventes der at blive

vedtaget rådskonklusioner om mobilitetspartnerskaberne som et instrument under den sam-

lede migrationsstrategi.

2. Formål og indhold

Kommissionen fremlagde den 18. september 2009 en meddelelse om mobilitetspartnerska-

berne som et instrument under den samlede migrationsstrategi.

I meddelelsen, der indeholder en evaluering af de hidtidige pilotmobilitetspartnerskaber,

fremgår det bl.a., at mobilitetspartnerskaber – skønt det er et nyt instrument, hvor det er

vanskeligt allerede på nuværende tidspunkt at se de konkrete resultater – har vist sig at væ-

Side 54

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

re et egnet instrument til at fremme dialog og samarbejde med tredjelande, og at der er be-

hov for at styrke migrationsstrategien for derved at sikre en sammenhængende fælles euro-

pæisk indvandringspolitik.

Det svenske formandskab har præsenteret et udkast til rådskonklusioner om mobilitetspart-

nerskaberne som et instrument under den samlede migrationsstrategi.

I udkastet til rådskonklusioner lægges der bl.a. op til, at fremtidige frivillige mobilitetspartner-

skaber skal indgås med tredjelande, der på et tidligt tidspunkt giver klart udtryk for at deres

interesser, behov og forventninger i forhold til at indgå et partnerskab med EU. Tredjelande

skal desuden gøre gældende, at de i tilstrækkelig grad er parate til at indgå i et partnerskab,

og at de har fornøden kapacitet i forhold til intern koordinering for at kunne gennemføre part-

nerskabet. I forhold til identificering og udvælgelse af potentielle partnerlande understreges

det, at det er et centralt kriterium, at EU har en klart defineret langvarig, strategisk interesse i

de pågældende lande, hvor der også tages hensyn til migrationsruter.

Det anføres, at der er tale om en ikke-bindende juridiske ramme for mobilitetspartnerskaber,

der er åbne, fleksibel og på frivillig basis. Rådet understreger, at muligheder for lovlig ar-

bejdskraftindvandring og cirkulær migration kan udgøre væsentlige elementer i partnerska-

ber med tredjelande, samtidig med at de enkelte medlemslandes nationale kompetencer og

behov på arbejdsmarkedet respekteres.

Det fremgår også, at Kommissionen opfordres til inden udgangen af 2009 at identificere po-

tentielle tredjelande for kommende mobilitetspartnerskaber, at der herefter vil blive indledt

såkaldte indledende samtaler med de pågældende lande - hvor det vurderes, om de er

modne til et mobilitetspartnerskab. Rådet vil herefter så hurtigt som muligt i 2010 overveje,

om der i forhold til andre tredjelande skal etableres nye mobilitetspartnerskaber. Der lægges

desuden op til, at Kommissionen fortsætter med at vurdere effektiviteten af mobilitetspart-

nerskaber og præsenterer Rådet for sine resultater i 2011.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant, idet der er tale om vedtagelse af råds-

konkonklusioner.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte udkastet til konklusioner.

5. Generelle forventninger til andre staters holdning

Der foreligger ikke offentligt kendte tilkendegivelser om de andre medlemsstaters holdning.

Side 55

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Høring

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

(SPAIS) den 12. november 2009.

Dansk Arbejdsgiverforening bemærkede, at man bør være opmærksom på, at tiltag under

EU’s samlede migrationsstrategi ikke er målrettet mod tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft,

og at der sideløbende bør være en målrettet indsats for tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft

i forhold til andre lande, end dem der er omfattet af den samlede strategi.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

8. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige

eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-

valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Side 56

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 28) Indgåelse af mobilitetspartnerskab mellem EU og Georgien

Nyt notat

Resumé:

Det forventes, at der i forbindelse med rådsmødet skal underskrives en fælleserklæring om

et mobilitetspartnerskab mellem EU og Georgien. Nærhedsprincippet har ikke betydning for

sagen. Sagen skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser. Danmark støtter indgåelse af et mobilitetspartnerskab med Georgien.

1. Baggrund

Det Europæiske Råd vedtog på sit møde den 21.-22. juni 2007, at EU hurtigt skulle indlede

forhandlinger om såkaldte mobilitetspartnerskaber med et begrænset antal tredjelande, og at

sådanne partnerskaber i første omgang alene skal opfattes som pilotprojekter.

Formålet med mobilitetspartnerskaber er, at EU kan styrke samarbejdet med interesserede

tredjelande på migrationsområdet. Det sker ved, at EU tilbyder en række incitamenter til det

konkrete tredjeland for at fremme dets medvirken til styring af migrationsstrømme, herunder

bekæmpelse af ulovlig indvandring og medvirken ved hjemsendelser. Det er op til den enkel-

te medlemsstat, hvorvidt man ønsker at deltage i og bidrage til mobilitetspartnerskabet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2007 blev der vedtaget

rådskonklusioner om, at EU skulle påbegynde en dialog med Kap Verde og Moldova med

henblik på at kunne indgå mobilitetspartnerskaber med de to lande. En fælleserklæring om

mobilitetspartnerskab med henholdsvis Kap Verde og Moldova blev underskrevet i juni 2008.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008 blev der vedtaget rådskon-

klusioner om en yderligere styrkelse af den samlede migrationsstrategi, hvoraf det bl.a.

fremgik, at man skulle påbegynde dialog med Georgien og Senegal med henblik på at indgå

nye mobilitetspartnerskaber. Siden efteråret 2008 har der været forhandlinger med de geor-

giske myndigheder om indholdet i et sådant partnerskab.

I forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender) forventes der den 30. november

2009 at blive underskrevet en fælleserklæring om et mobilitetspartnerskab mellem EU og

Georgien.

2. Formål og indhold

Enhver aftale om et mobilitetspartnerskab, som EU indgår med et tredjeland, vil være for-

skellig alt efter, hvilket land der er tale om. Alle tredjelande vil have deres egne særlige inte-

resser i et partnerskab med EU på migrationsområdet, ligesom EU også kan have forskellige

interesser i forhold til de enkelte tredjelande. I partnerskabet med Georgien indgår blandt

andet projekter, der sigter mod at opbygge landets kapacitet til at styre arbejdskraftindvan-

Side 57

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dring og til at forbedre reintegrationen af tilbagevendte statsborgere på arbejdsmarkedet,

projekter om at lette adgangen til arbejdsmarkedet i visse medlemsstater, samt projekter om

udveksling af viden og erfaringer om asylsagsbehandling.

Der er tale om praktisk samarbejde baseret på frivillig deltagelse, og Danmarks forbehold på

området for retlige og indre anliggender er ikke relevant.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant, idet der er tale om underskrivelse af

en erklæring om samarbejde med Georgien.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter indgåelse af et mobilitetspartnerskab med Georgien.

5. Generelle forventninger til andre staters holdning

Der forventes generel opbakning til et mobilitetspartnerskab mellem EU og Georgien.

6. Høring

Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandrings-

samarbejdet (SPAIS).

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

8. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

EU’s indgåelse af et mobilitetspartnerskab med Georgien har ikke statsfinansielle, sam-

fundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-

valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Side 58