Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 2979 - RIA Bilag 6
Offentligt
763200_0001.png
24. november 2009
Undertegnelse af international aftale mellem EU og USA om udveks-
ling af finansiel data fra EU til USA for at forhindre og bekæmpe
terrorisme og finansiering af terrorisme (SWIFT) - samlenotat
1. Resumé
Sagen drejer sig om undertegnelse af aftale mellem EU og USA om videre-
givelse af personoplysninger til USA i forbindelse med bekæmpelsen og fi-
nansiering af terror. Det drejer sig om persondata som afgives i forbindelse
med betalingsoverførsler bl.a. mellem personer i Europa. Aftalen mellem
EU og USA iværksættes, da der fra september 2009 er sket en ændring i ar-
kitekturen af SWIFT, hvilket bevirker, at USA ikke længere har adgang til
de ovennævnte persondata.
2. Baggrund og indhold
SWIFT (Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication)
er et internationalt finansielt netværk, der anvendes globalt af finansielle
institutter til at sende og modtage finansielle meddelelsestyper, herunder
bl.a. betalingsinstrukser. SWIFT ejes af dets brugere, dvs. ca. 3000 finan-
sielle virksomheder med omkring 8000 forretningsenheder fordelt på 205
lande. SWIFT er et aktieselskab med hovedsæde i Belgien og driftskonto-
rer i Nederlandene.
SWIFT bliver, med særlig fokus på driftssikkerheden, overvåget af G10-
landenes centralbanker med den belgiske centralbank som hovedansvar-
lig.
SWIFT er en nødvendig forudsætning for gennemførelsen af grænseover-
skridende betalingstransaktioner og dermed også for betaling af varer og
service for finansielle og ikke-finansielle virksomheder og husholdninger.
Det forventes, at transaktionsomfanget i fremtiden forøges betydeligt som
følge af etableringen af det indre marked for betalingstjenester ved gen-
nemførelsen af Betalingstjenestedirektivet og indførelsen af SEPA (Sing-
le Euro Payment Area).
SWIFT har indtil i dag opbevaret persondata på servere i EU og USA.
Serverne har tjent som back-up og har dermed haft det samme indhold
begge steder. SWIFT besluttede at nedlægge sin amerikanske server fra
september 2009 og overflytte serveren til Schweiz.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/5
Hidtil har de amerikanske myndigheder, US Treasury Department, kun-
net indhente oplysninger om EU-borgeres finansielle transaktioner til
brug for bekæmpelsen af terrorisme. Det har været muligt, da SWIFT har
haft en database i USA, som dermed er underlagt amerikansk lovgivning
og er ikke reguleret af persondatadirektivet.
De nuværende rammer for videregivelse af oplysninger fra SWIFT base-
rer sig derfor ikke på en konkret aftale mellem EU og USA men på en en-
sidig erklæring fra USA kombineret med løbende overvågning fra euro-
pæisk side af, at de lovede foranstaltninger til beskyttelse af EU-
borgernes demokratiske rettigheder løbende overholdes.
I marts 2008 udpegede Kommissionen en europæisk kontaktperson
(Eminent European Person), hvis rolle har været at overvåge og afrappor-
tere om overholdelsen af erklæringens indhold. I december 2008 afgav
kontaktpersonen den første rapport. Rapporten har været diskuteret i fe-
bruar 2009 af Europa Parlamentets komité for civile rettigheder (Civil
Liberties Committee) og i rådsregi. Rapporten konkluderer, at de ameri-
kanske myndigheder har levet op til de krav til persondatabeskyttelse,
som Kommissionen har sat, og at man på baggrund af de indhentede data
har opnået betydelige resultater i kampen mod finansieringen af terroris-
me. Det konkluderes også, at medlemslandene har opnået fordele og in-
formationer til brug i kampen mod national terrorisme.
I forbindelse med SWIFTs nedlæggelse af sin amerikanske server i sep-
tember 2009 og overflyttelse af data til Schweiz har de amerikanske
myndigheder udtrykt ønske om at få fortsat adgang til persondata, speci-
fikt om adgang til serveren i Nederlandene vedrørende finansielle trans-
aktioner internt i EU, EU og tredje lande, og i det omfang det er muligt
mellem tredje lande.
Den nye infrastruktur betyder, at USA for fremtiden kun vil kunne ind-
hente persondata med udgangspunkt i amerikansk lovgivning i forbindel-
se med transaktioner mellem EU og USA, idet både afsender og modta-
ger gemmer transaktionsdata. Der vil med andre ord være tale om, at en
signifikant del af data, som de amerikanske myndigheder har udstedt
dommerkendelser for, i fremtiden ikke længere er tilgængeligt i USA.
SWIFT påbegyndte allerede fra september 2009 ændringerne i sin arki-
tektur, og derfor er der behov for en snarlig aftale.
Det er Kommissionens holdning, at EU bør sikre USA’s fortsatte adgang
til oplysninger ved at etablere en formel aftale med USA, når SWIFT-
serverne samles i Europa. Baggrunden for dette er, at den amerikanske
screening af persondata fra SWIFT databasen udgør et vigtigt element i
den europæiske indsats mod terror.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3/5
Kommissionen fik i juli 2009 et mandat til at forhandle aftalen med US
Treasury. Et led i mandatet var, at der skulle etableres en central EU-
funktion, der skulle tage stilling til udlevering af oplysninger i henhold til
aftalen. Det har ikke været muligt inden for de givne tidsrammer at finde
en sådan løsning.
Der er under forhandlingerne blevet arbejdet med flere forskellige model-
ler. Det aftaleudkast, der ligger nu, baserer sig på en model, hvor det er
den enkelte medlemsstat, der udpeger en ansvarlig myndighed, der skal
tage stilling til, om udlevering af oplysninger kan finde sted. Kun særlige
virksomheder (designated providers – i praksis p.t. SWIFT) vil være be-
rettigede til at udlevere oplysninger i henhold til aftalen. Oplysningerne
skal være specificerede i overensstemmelse med aftalens krav, og disse
kan kun udleveres til USA med accept fra den nationale ansvarlige myn-
dighed. Aftalen giver også mulighed for, at EU-myndigheder kan drage
nytte af de oplysninger, der er indhentet af US Treasury.
Med det foreliggende forslag lægges op til, at Rådet den 30. november
2009 træffer afgørelse om undertegnelse af aftalen mellem EU og USA
med forbehold for aftalens senere indgåelse. Samtidig lægges op til, at af-
talen skal gælde foreløbigt fra den 1. februar 2010 og indtil aftalens ende-
lige ikrafttræden.
Den forudsatte senere indgåelse af aftalen kræver ligeledes vedtagelse af
en rådsafgørelse. En sådan rådsafgørelse forventes imidlertid ikke at blive
vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden. På baggrund af det dan-
ske forbehold vil Danmark efter Lissabon-traktatens ikrafttræden ikke
deltage i vedtagelsen af en sådan rådsafgørelse om indgåelse af en aftale
inden for et område omfattet af den nuværende tredje søjle. En sådan af-
tale vil heller ikke være bindende for Danmark, jf. artikel 2 i Protokol om
Danmarks stilling knyttet til Lissabon-traktaten. Det følger heraf, at
SWIFT-aftalen mellem USA og EU i givet fald ikke vil være bindende
for Danmark.
Efter aftaleudkastet vil den foreliggende aftale mellem EU og USA under
alle omstændigheder skulle udløbe senest den 31. januar 2011. Der læg-
ges i den forbindelse op til, at der efter Lissabon-traktatens ikrafttræden
skal arbejdes hen imod undertegnelse og indgåelse af en ny og mere lang-
sigtet aftale.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4/5
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Forudsat at rådsafgørelsen om undertegnelse og foreløbig anvendelse af
aftalen vedtages, inden Lissabon-traktatens ikrafttræden, skal Europa-
Parlamentet ikke høres. En efterfølgende rådsafgørelse om indgåelse af
aftalen efter Lissabon-traktatens ikrafttræden vil derimod kræve Europa-
Parlamentets samtykke, jf. TEUF artikel 218, stk. 6. En eventuel ny lang-
sigtet aftale vil i givet fald ligeledes kræve samtykke fra Europa-
Parlamentet efter bestemmelsen i artikel 218, stk. 6.
4. Nærhedsprincippet
Det vurderes, at nærhedsprincippet er overholdt i denne sag.
5. Gældende dansk ret
Aftalen tager sigte på overførelse af oplysninger til amerikanske myndig-
heder fra udbydere af international finansiel informationsservice, herun-
der SWIFT. Det kan oplyses, at der ikke findes sådanne udbydere i Dan-
mark. Der sker således ikke i dag overførelse af oplysninger af den om-
handlede karakter fra Danmark til USA. Om gældende dansk ret kan i øv-
rigt oplyses, at overførsel af personoplysninger fra Danmark vil være om-
fattet af lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger
(persondataloven). Dette vil i givet fald bl.a. indebære, at persondatalo-
vens materielle behandlingsregler i §§ 6-8 skal være opfyldt. Overførsel
af personoplysninger til et tredjeland skal endvidere ligge inden for ram-
merne af den særlige bestemmelse i lovens § 27. Bestemmelsen i § 27
fastsætter, at der som udgangspunkt kun kan ske overførsel af personop-
lysninger til et tredjeland, såfremt dette land sikrer et tilstrækkeligt be-
skyttelsesniveau.
6. Høring
Der er ikke sket høring.
7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Løsningen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Løsningen har ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.
9. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for aftalen i den foreliggende version. Det er
af væsentlig betydning for bekæmpelsen af terror såvel i Europa som i
USA, at der sker udveksling af oplysninger om finansielle transaktioner,
der med en vis grad af sandsynlighed kan være en del af terrorfinansie-
ring. Der henvises til det, som Kommissionen oplyser, hvorefter de finan-
sielle data, som de amerikanske myndigheder har behandlet, har skabt et
betydeligt antal efterretningsspor, som medlemsstaternes tjenester har
kunnet udnytte i kampen mod terrorisme i Den Europæiske Union. I den
foreliggende form ses aftalen ikke at give anledning til persondataretlige
betænkeligheder.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5/5
10. Generelle forventninger til andre landes holdning
Der foreligger ingen offentlige tilkendegivelser fra de øvrige lande vedrø-
rende SWIFT-aftalen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Europaudvalget i juli 2009 til orientering
forud for Rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)
den 27. og 28. juli 2009. SWIFT-spørgsmålet har tidligere været forelagt
Europaudvalget til orientering den 23. juni 2007 med henblik på vedta-
gelse som a-punkt på rådsmødet (miljø) den 26. juli 2007. Herudover har
sagen tidligere været nævnt på Europaudvalgets møde den 24. november
2006.