Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 2980 - Beskæftigelse m.v. Bilag 2
Offentligt
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Den 17. november 2009
Samlenotat vedrørende rådsmøde
(beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse)
den 1. december 2009 – sundhedspunkterne
Side
8. Forslag til direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænse-
overskridende sundhedsydelser – KOM (2008) 414
9. Antibiotikaresistens
10. e-Sundhed
11. Lægemiddelpakken
(a)
Forslag til direktiv om ændring af direktiv 2001/83/EF for så vidt
angår forhindring af, at lægemidler, som er forfalskede med
hensyn til identitet, historie eller oprindelse, kommer ind i den
lovlige forsynings kæde – KOM (2008) 668
Forslag til forordning om ændring af forordning nr. 726/2004 for
så vidt angår overvågning af humanmedicinske lægemidler –
KOM (2008) 664 og
Forslag til direktiv om ændring af direktiv 2001/83/EF for så vidt
angår lægemiddelovervågning – KOM (2008) 665
(c)
Forslag til forordning om ændring af forordning nr. 726/2004 for
så vidt angår information til offentligheden om receptpligtige
humanmedicinske lægemidler – KOM (2008) 662 og
Forslag til direktiv om ændring af direktiv 2001/83/EF for så vidt
angår oplysninger til offentligheden om receptpligtige lægemid-
ler – KOM (2008) 663
12. (Evt.) Forslag til rådshenstilling om vaccination mod sæsoninfluenza –
KOM (2009) 353/2
13. Alkohol og sundhed
14. Influenza A H1N1
15. Forslag til rådshenstilling om røgfri miljøer
KOM (2009) 328
2
29
31
33
(b)
43
56
68
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0002.png
Dagsordenspunkt 8: Forslag til direktiv om patientrettigheder i forbindelse med græn-
seoverskridende sundhedsydelser – KOM (2008) 414
- politisk enighed
Revideret udgave af samlenotat forud for mødet i Folketingets Europaudvalg den 28.
oktober 2009.
Resumé
Kommissionen fremlagde i juli 2008 forslag til direktiv om patientrettigheder i forbindel-
se med grænseoverskridende sundhedsydelser. Direktivets formål er at fastlægge en
generel ramme for levering af sikre og effektive grænseoverskridende sundhedsydelser
af høj kvalitet. Regeringen stiller sig grundlæggende positiv til via et direktivforslag at
skabe større retlig klarhed over patienternes mulighed for at få tilskud til behandling i et
andet medlemsland og at samarbejde mellem medlemslandenes sundhedsvæsener,
men ser i lighed med andre medlemslande flere væsentlige problemstillinger, som bør
afklares under forhandlingerne om direktivet.
Forslaget er under forhandlingerne i Rådet ændret på en række for Danmark væsentli-
ge punkter, herunder medlemsstaternes mulighed for at stille krav om forhåndsgod-
kendelse til hospitalsbehandling og højt specialiseret behandling, muligheden for om
nødvendigt at afvise udenlandske patienter til planlagt behandling og rækkevidden af
forslagets artikel 5 om kvalitets- og sikkerhedsstandarder mv.
På den baggrund kan regeringen samlet set acceptere det foreliggende svenske kom-
promisforslag. Kompromisforslaget imødekommer ikke de danske synspunkter vedrø-
rende medicintilskud og almen lægehjælp til gruppe 1-sikrede. Regeringen finder dog
ikke, at disse to udestående spørgsmål i sidste ende skal være afgørende for Dan-
marks stillingtagen til et resultat, som samlet set er tilfredsstillende.
Direktivforslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik,
sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 1. december 2009 med henblik på politisk enig-
hed.
1. Baggrund
EF-Domstolen har i en række domme afsagt siden 1998 fastslået, at patientbehandling
både i og uden for hospitalssektoren modtaget i et andet EU-land end hvor den pågæl-
dende har bopæl og som patienten har betalt for er tjenesteydelser i EF-traktatens for-
stand og derfor omfattet af EF-traktatens regler om fri bevægelighed, herunder artikel
49 om fri bevægelighed for tjenesteydelser.
Sundhedstjenesteydelser var omfattet af det direktivforslag om tjenesteydelser, som
Kommissionen fremsatte i januar 2004 (servicedirektivet). Forhandlingerne om direktiv-
forslaget viste imidlertid en stærk modstand fra mange sider mod at regulere sund-
hedstjenesteydelser inden for rammen af det generelle tjenesteydelsesdirektiv, og
sundhedsområdet endte derfor med at blive undtaget fra direktivforslaget i den skikkel-
se, hvori det blev vedtaget i december 2006.
På rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 1. –
2. juni 2006 blev der vedtaget rådskonklusioner om fælles værdier og principper i de
europæiske sundhedssystemer.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0003.png
Kommissionen lancerede den 26. september 2006 en offentlig høring om sundhedstje-
nesteydelser i det indre marked mv. med henblik på udarbejdelse og fremsættelse af
forslag i 2007. Formålet var for det første at få tilvejebragt klare retlige rammer for pati-
enters adgang til behandling i andre medlemslande med sigte på en kommende EU-
regulering om patientmobilitet og for det andet at identificere områder, hvor samarbejde
mellem medlemslandenes sundhedsvæsener i fællesskabsregi kan bibringe medlems-
landenes egne tiltag på sundhedsområdet merværdi.
Den danske regering afgav sit høringssvar den 12. februar 2007. Det fremgår heraf, at
regeringen er enig i, at der kan være grundlag for at tilvejebringe større retlig klarhed
og sikkerhed, samt at det vil være hensigtsmæssigt, at retten til at modtage behandling
i et andet medlemsland udmøntes i et for borgerne og myndighederne klart og forståe-
ligt regelsæt.
Europa-Parlamentet har med forskellige betænkninger bidraget til debatten om græn-
seoverskridende sundhedsydelser. Parlamentet vedtog i april 2005 en beslutning om
patienters mobilitet og den fremtidige udvikling inden for sundhedspleje i EU, i marts
2007 en beslutning om fællesskabets indsats vedrørende grænseoverskridende sund-
hedsydelser og i maj 2007 en beslutning om virkninger og konsekvenser af udelukkel-
sen af sundhedstjenesteydelser fra direktivet om tjenesteydelser i det indre marked.
På sit møde den 19. december 2007 besluttede Kommissionen at udsætte vedtagelsen
af direktivforslaget, som i stedet blev fremsat den 2. juli 2008.
Direktivforslaget er blevet drøftet i Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og for-
brugerbeskyttelse) den 16.-17. december 2008 og den 8.-9. juni 2009.
Indførelse af det udvidede frie sygehusvalg har sammen med det almindelige frie sy-
gehusvalg og de særlige regler om maksimale ventetider for livstruende sygdomme
generelt givet patienter kortere ventetider og bedre vilkår i Danmark, end patienter har
ret til efter EU-retten, og relativt få danske patienter har haft behov for yderligere frem-
skyndelse af deres behandling.
Ministeriet har – aktualiseret af suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg i efter-
året 2008 – informeret nærmere om patienters ret til behandling i andre EU-lande, bl.a.
via en vejledning til patienterne om dækning af sygehusbehandling i andre EU- og
EØS-lande.
2. Hjemmelsgrundlag
Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 95 om det indre marked, hvor-
for direktivet vil skulle vedtages af Rådet med kvalificeret flertal i fælles beslutningsta-
gen med Europa-Parlamentet efter proceduren i artikel 251.
3. Formål og indhold
Formålet med direktivet er efter artikel 1 i Kommissionens oprindelige forslag at fast-
lægge en generel ramme for levering af sikre og effektive grænseoverskridende sund-
hedsydelser af høj kvalitet.
Det fremgår af forslagets artikel 2, at direktivet finder anvendelse, uanset hvordan leve-
ringen af sundhedsydelser tilrettelægges, finder sted og finansieres, og om det sker i
offentligt eller privat regi.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0004.png
I artikel 3 reguleres
direktivets forhold til andre fællesskabsbestemmelser.
Direktivet
gælder uden præjudice for direktiverne om persondatabeskyttelse (95/46/EF og
2002/58/EF), forordning 726/2004 (EF) om godkendelse og overvågning af human- og
veterinærmedicinske lægemidler, direktiv 2001/83 (EF) om oprettelse af en fælles-
skabskodeks for humanmedicinske lægemidler, direktiv 2001/20 (EF) om god klinisk
praksis ved gennemførelse af kliniske forsøg med lægemidler til human brug, direktiv
96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser,
direktiv 2000/43/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset
race eller etnisk oprindelse, forordningerne om koordinering af socialsikringsordninger-
ne (1408/71 og 833/2004) og endelig forordning nr. 1082/2006 om oprettelse af en
europæisk gruppe for territorialt samarbejde.
Når betingelserne i artikel 22 i forordning 1408/71 er opfyldt, gælder denne forordning
frem for direktivets artikel 6-9. Hvis en forsikret ønsker at gøre brug af sundhedsydelser
i en anden medlemsstat under andre betingelser, anvendes derimod artikel 6-9 i dette
direktiv. Hvis betingelserne for at give tilladelse efter artikel 22 i forordning 1408/71 er
opfyldt, skal tilladelsen dog gives og ydelserne leveres i overensstemmelse med denne
forordning. Hvis direktivet er i konflikt med andre fællesskabsregler om specifikke
aspekter af sundhedsydelser, gælder de andre regler, f.eks. direktiv om anerkendelse
af erhvervsmæssige kvalifikationer (AEK).
Artikel 4 indeholder en række
definitioner.
”Sundhedsydelser” defineres som sund-
hedsvirksomhed, der udføres af eller under opsyn af en sundhedsprofessionel som led
i udøvelsen af vedkommendes erhverv, uanset hvordan den tilrettelægges, udføres og
finansieres, og om det sker i offentligt eller privat regi. Som ”grænseoverskridende
sundhedsydelser” defineres sundhedsydelser, der leveres i en anden medlemsstat end
forsikringsmedlemsstaten
1
, eller sundhedsydelser der leveres i en anden medlemsstat
end den, hvor sundhedstjenesteyderen har bopæl, er registreret eller etableret. Til
”sundhedsprofessionelle” henregnes læger, sygeplejersker med ansvar for den almene
sundheds- eller sygepleje eller tandlæger, jordemødre og farmaceuter som defineret i
AEK-direktivet eller en anden sundhedsprofessionel, som udøver virksomhed på sund-
hedsområdet inden for et reguleret erhverv. Ved ”sundhedstjenesteyder” forstås enhver
fysisk eller juridisk person, der lovligt stiller sundhedstjenesteydelser til rådighed på en
medlemsstats territorium. Desuden defineres begreberne ”patient”, ”forsikret person”,
”forsikringsmedlemsstat”, ”behandlingsmedlemsstat”, ”lægemiddel”, ”recept” og ”ska-
de”.
Artikel 5 slår fast, at medlemsstaterne er ansvarlige for organisationen og leveringen af
sundhedsydelser. Der opregnes dernæst en række
principper for behandling,
som de
nationale myndigheder skal leve op til. Under hensyn til principper om universalitet,
adgang til sundhedsydelser af god kvalitet, lighed og solidaritet, skal de behandlende
medlemslande fastsætte klare kvalitets- og sikkerhedsstandarder for sundhedsydelser
og sikre, at der findes ordninger, der sikrer, at sundhedstjenesteyderne kan overholde
sådanne standarder under hensyn til international lægevidenskab og alment anerkendt
god medicinsk praksis, at sundhedstjenesteydernes anvendelse af sådanne standarder
overvåges løbende og at der gribes ind hvis de relevante standarder ikke overholdes,
idet der tages hensyn til udviklingen inden for lægevidenskab og sundhedsteknologi, at
sundhedstjenesteyderne stiller al relevant information til rådighed for patienterne, så
Begrebet ”forsikringsmedlemsstaten” anvendes i den danske oversættelse af direktivforslaget. I den
engelske version tales om ”Member State of affiliation”, hvilket formentlig snarere kan oversættes med
det mere neutrale ”tilhørsmedlemsstat”.
1
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0005.png
disse kan træffe et informeret valg vedrørende udbud, priser og resultater af udførte
sundhedsydelser og oplysning om deres forsikringsdækning eller andre former for per-
sonlig eller kollektiv erhvervsansvarsdækning, at patienterne har klageadgang og er
sikret retsmidler og erstatning i skadestilfælde, at sundhedstjenesteyderne tegner for-
sikring eller stiller en garanti til rådighed i forhold til behandling, at de grundlæggende
rettigheder til beskyttelse af privatlivets fred i forbindelse med behandling af personop-
lysninger respekteres i overensstemmelse med national ret, og at patienter fra andre
medlemslande får samme behandling som medlemslandets egne borgere.
Kommissionen udarbejder i nødvendigt omfang og i samarbejde med medlemsstaterne
retningslinjer for at fremme gennemførelsen af artikel 5, stk. 1.
Sundhedsydelser udført i en anden medlemsstat
er reguleret i artikel 6. Forsikrings-
medlemsstaten skal sikre, at patienter, der er socialt sikret i landet, og som rejser til en
anden medlemsstat for at modtage behandling dér, ikke hindres i at modtage behand-
ling i den anden medlemsstat, hvis behandlingen er blandt de ydelser, som patienten
har ret til i hjemlandet. Forsikringsmedlemsstaten skal refundere de udgifter, som ville
være blevet betalt af dets eget sygesikringssystem for samme behandling ydet på eget
territorium. Det er altid forsikringsmedlemsstaten, som afgør hvilke sundhedsydelses-
omkostninger, der dækkes, uanset hvor ydelserne udføres. Udgifterne til behandling i
en anden medlemsstat skal refunderes af forsikringsmedlemsstaten med et beløb der
mindst svarer til de udgifter, som ville være blevet godtgjort, hvis samme eller lignende
behandling var ydet på dens eget territorium, idet refusionen dog ikke kan overstige de
faktiske omkostninger ved den modtagne behandling. Forsikringsmedlemsstaten kan
pålægge en patient, der søger behandling i en anden medlemsstat de samme betin-
gelser, behandlingskriterier og formaliteter for behandling og refusion af omkostninger,
som staten ville gøre, hvis den samme eller tilsvarende behandling var blevet ydet på
dets eget territorium, såfremt de ikke er diskriminerende eller en hindring for den frie
bevægelighed for personer. Medlemsstater skal have en ordning til beregning af udgif-
ter, som skal refunderes til den forsikrede person. Denne ordning skal baseres på forud
fastlagte objektive og ikke-diskriminerende kriterier, der er kendt på forhånd, og de
refunderede omkostninger må ikke være mindre end dem, der ville være blevet godt-
gjort, hvis den samme eller tilsvarende behandling var blevet ydet på tilhørsmedlems-
statens eget territorium. Patienter, der rejser til en anden medlemsstat for at modtage
eller søge behandling dér, skal sikres adgang til deres journaler.
Spørgsmålet om
ikke-hospitalsbehandling
er reguleret i artikel 7. Forsikringsmedlems-
staten må ikke kræve forhåndstilsagn, når det gælder refusion af udgifter til sundheds-
ydelser, der ikke kræver hospitalsindlæggelse, leveret i en anden medlemsstat, hvis
udgifterne ville være blevet betalt af hjemlandets sygesikringssystem, såfremt behand-
lingen havde fundet sted dér.
Artikel 8 omhandler
hospitalsbehandling og specialiserede sundhedsydelser.
Hospi-
talsbehandling defineres som sundhedsydelser, der kræver indlæggelse mindst en nat.
En liste over yderligere behandling, som ikke kræver overnatning, men som kræver
brug af højt specialiseret og omkostningskrævende medicinsk infrastruktur eller medi-
cinsk udstyr, eller som indebærer behandlinger, der udgør en særlig risiko for patienten
eller befolkningen, kan vedtages af Kommissionen i komitéprocedure (forskriftsproce-
dure med kontrol), jfr. artikel 19. Medlemsstaterne må kræve forhåndstilladelser for
refusion af udgifter til behandling omfattet af artikel 8, såfremt: 1) omkostningerne ville
være dækket af statens eget sygesikringssystem, hvis behandlingen fandt sted på eget
territorium og 2) såfremt en udstrømning af patienter som følge af artikel 8 griber alvor-
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0006.png
ligt ind i eller formentlig griber alvorligt ind i den økonomiske ligevægt i medlemsstatens
sygesikringssystem og/eller planlægning og rationalisering i hospitalssektoren for at
undgå overkapacitet på hospitalerne, ubalance i udbuddet af hospitalsbehandling samt
logistisk og økonomisk spild, opretholdelsen af et balanceret system for læge- og hos-
pitalsbehandling, der er tilgængeligt for alle eller opretholdelsen af behandlingskapaci-
tet eller medicinsk kompetence på dets territorium. Et forhåndstilladelsessystem skal
dog være begrænset til, hvad der er nødvendigt og rimeligt for at undgå en sådan ind-
virkning og må ikke udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling. Medlemsstaten
offentliggør alle relevante oplysninger om de forhåndstilladelsesordninger, der er ind-
ført i henhold til Artikel 8.
Proceduremæssige garantier
er omhandlet i artikel 9. Forsikringsmedlemsstaten skal
sikre, at administrative procedurer vedrørende forhåndstilladelse og refundering af ud-
gifter til sundhedsydelser i en anden medlemsstat, er baseret på objektive, ikke-
diskriminerende kriterier, som er offentliggjort på forhånd, og som er nødvendige og
rimelige for at opnå formålet. Et sådant administrativt system skal være let tilgængeligt
og sikre, at ansøgninger behandles objektivt og upartisk inden for tidsfrister offentlig-
gjort på forhånd. Medlemsstaterne skal, når der fastsættes frister for behandling af an-
søgninger om brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat, tage hensyn til patien-
tens helbredstilstand, patientens smerteniveau, arten af patientens handicap og patien-
tens evne til at udøve erhvervsmæssig virksomhed. Medlemsstaterne skal sikre, at
administrative afgørelser om behandling i en anden medlemsstat kan påklages admini-
strativt og blive prøvet i en domstolsproces, herunder at der findes foreløbige retsmid-
ler.
Spørgsmålet om
patientinformation
er reguleret i artikel 10. Forsikringsmedlemsstaten
skal sikre information om patienternes mulighed for at modtage behandling i en anden
medlemsstat og om betingelser herfor, herunder om situationen hvis der sker skader
som følge af sundhedsydelser, der er udført i en anden medlemsstat. Informationen
skal gøres let tilgængelig, herunder via elektroniske medier, og skal især indeholde
information om patienters rettigheder, procedurer for at gøre brug af disse rettigheder
og klagemuligheder, hvis patienten unddrages disse rettigheder. Kommissionen kan
udvikle et standardfællesskabsformat for disse oplysninger.
Artikel 11 regulerer
sundhedsydelser, der leveres i en anden medlemsstat.
Når sund-
hedsydelser leveres i en anden medlemsstat end forsikringsmedlemsstaten, eller i en
anden medlemsstat end den, hvor sundhedstjenesteyderen har bopæl, er registreret
eller etableret, leveres sådanne sundhedstjenesteydelser i henhold til behandlingsmed-
lemsstatens lovgivning. Dette gælder dog ikke for anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer.
Artikel 12 indeholder bestemmelser om
nationale kontaktpunkter.
Medlemsstaterne
skal udnævne nationale kontaktpunkter for behandling over grænser og meddele nav-
ne og kontaktdetaljer til Kommissionen. Det nationale kontaktpunkt skal i nært samar-
bejde med andre nationale myndigheder, kontaktpunkter i andre medlemsstater og
Kommissionen sørge for at stille oplysninger til rådighed for patienterne, især om ret-
tigheder i forhold til behandling over grænser, kvalitets- og sikkerhedsgarantier, beskyt-
telse af persondata, klageveje og erstatning samt gældende betingelser, at hjælpe pa-
tienter med at beskytte deres rettigheder og søge passende erstatning i tilfælde af ska-
der, herunder særligt oplyse om mulighederne tvistbilæggelse, at samle detaljeret in-
formation om nationale organer, der opererer med udenretlige løsninger på uenighe-
der, at fremme etableringen af en international udenretlig tvistbilæggelsesordning i for-
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0007.png
bindelse med behandling over grænser. Kommissionen vedtager de foranstaltninger,
der er nødvendige for at forvalte netværket af nationale kontaktpunkter, hvilken art og
type data der skal indsamles og udveksles inden for netværket og retningslinier for den
information patienter skal have.
I artikel 13 reguleres
samarbejdet om sundhedstjenesteydelser.
Medlemslandene skal
yde den nødvendige bistand til hinanden for at kunne gennemføre direktivet. Desuden
skal medlemslandene fremme samarbejdet om sundhedsydelser på tværs af grænser.
Artikel 14 beskæftiger sig med
anerkendelse af recepter
udstedt i en anden medlems-
stat. Hvis et lægemiddel er godkendt til at blive markedsført på deres territorium, skal
medlemslandene sikre, at recepter udstedt af en autoriseret person i en anden med-
lemsstat til en bestemt patient kan bruges på deres territorium, og at begrænsninger på
anerkendelse af individuelle recepter er forbudt, medmindre de er begrænset til, hvad
der er nødvendigt og rimeligt for af hensyn til folkesundheden, og ikke udgør et middel
til forskelsbehandling eller er baseret på en legitim og begrundet tvivl om ægtheden
eller indholdet af recepten. For at lette gennemførelsen vedtager Kommissionen tiltag,
der gør det muligt for en farmaceut eller anden sundhedsprofessionel at bekræfte ægt-
heden af recepten, og om recepten er udskrevet i et andet medlemsland af en autorise-
ret person ved at udvikle en fællesskabsmodel for recepter og støtte brugen af e-
recepter, der sikrer, at lægemidler ordineret i en medlemsstat og udleveret i et andet er
korrekt identificeret, og at informationen til patienten om produktet er forståeligt og som
ekskluderer specifikke kategorier af lægemidler fra anerkendelse af recepter, når det er
nødvendigt for af hensyn til folkesundheden.
I artikel 15 reguleres
europæiske referencenetværk.
Medlemslandene skal fremme
etableringen af europæiske netværk for sundhedstjenesteydere, der er åbne for nye
sundhedstjenesteydere. De europæiske referencenetværk skal bidrage til at udnytte
potentialet ved samarbejde om højt specialiserede innovative sundhedsydelser, at
fremme adgang til omkostningseffektive sundhedsydelser af høj kvalitet for alle patien-
ter, hvis sundhedstilstand kræver en særlig koncentration af ressourcer eller eksperti-
se, at gøre anvendelsen af ressourcerne så omkostningseffektiv som muligt, at bidrage
til videndeling og til uddannelse af sundhedsprofessionelle, at fastsætte benchmarks
for kvalitet og sikkerhed, og at bidrage til at udvikle og sprede bedste praksis, at bistå
medlemsstater med et utilstrækkeligt antal patienter med en særlig sundhedsmæssig
tilstand eller manglende teknologi eller ekspertise med at udbyde et fuldt udbud af højt
specialiserede services af højeste kvalitet. Kommissionen fastlægger proceduren for at
etablere europæiske referencenetværk samt kriterier og betingelser, som de europæi-
ske referencenetværk skal opfylde.
Artikel 16 omhandler
e-sundhed.
Kommissionen vedtager foranstaltninger, der er nød-
vendige for at opnå interoperabilitet i ikt-systemer (informations og kommunikations-
tekniske systmer) på sundhedsområdet, når en medlemsstat beslutter at indføre så-
danne systemer. Disse foranstaltninger skal afspejle udviklingen i sundhedsteknologi
og lægevidenskab samt respektere beskyttelsen af persondata. De skal især fastlægge
standarder og terminologier med henblik på udførelse af sikre og effektive sundheds-
tjenesteydelser af høj kvalitet på tværs af grænserne.
Artikel 17 omhandler
samarbejde om forvaltning af ny sundhedsteknologi,
og pålægger
medlemsstaterne at fremme etableringen af et netværk mellem nationale organer med
ansvar for sundhedsteknologivurdering. Netværket skal støtte samarbejdet mellem de
nationale myndigheder og fremme levering af oplysninger om effektiviteten af sund-
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0008.png
hedsteknologier og muliggøre udveksling af disse oplysninger mellem de nationale
organer. Medlemsstaterne udpeger myndigheder eller organer, som deltager i netvær-
ket. Kommissionen vedtager de nødvendige foranstaltninger til etablering og forvaltning
af netværket og til fastlæggelse af arten og typen af data, der skal udveksles.
Artikel 18 beskæftiger sig med
dataindsamling
til statistik og overvågningsformål, og
pålægger medlemsstaterne at indsamle statistiske data om grænseoverskridende
sundhedsydelser, om de udførte ydelser, sundhedstjenesteyderne og patienter, udgif-
terne og resultaterne. Kommissionen træffer foranstaltninger til implementering uden
præjudice for Fællesskabets statistiske program og statistikker om folkesundhed og
arbejdsmiljø.
Ifølge artikel 19 skal Kommissionen bistås af et
udvalg
med repræsentanter for med-
lemslandene og med Kommissionen som formand, der skal følge enten forskriftspro-
ceduren eller forskriftsproceduren med kontrol som beskrevet i afgørelse 1999/468/EF.
Direktivudkastets afsluttende artikler 20-24 omhandler rapportering og referencer til
anden lovgivning, gennemførelse, ikrafttrædelse og adressater.
4. Høring
Forslaget er sendt i høring i hos Danske Regioner, KL, Lægeforeningen, Dansk Syge-
plejeråd, Danmarks Apotekerforening, Danske Bioanalytikere, Ergoterapeutforeningen,
Dansk Farmaceutforening, Farmakonomforeningen, Landsforeningen af Statsautorise-
rede Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Den Almindelige Danske Jordemoderfor-
ening, Foreningen af Kliniske Diætister, Dansk Kiropraktorforening, Danmarks Optiker-
forening, Dansk Psykologforening, Foreningen af Radiografer i Danmark, Tandlæge-
foreningen, Tandlægernes Nye Landsforening, Dansk Tandplejerforening, Landsfor-
eningen af Kliniske Tandteknikere, Akademikernes Centralorganisation, Det Kommu-
nale Kartel, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, FOA, Landsorganisa-
tionen i Danmark (LO), Danske Patienter, Patientforeningen i Danmark, Danske Handi-
caporganisationer, Forbrugerrådet, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Dansk
Erhverv, Forsikring og Pension, Foreningen af Parallelimportører af Lægemidler, Indu-
striforeningen for Generiske Lægemidler, Lægemiddelindustriforeningen, Foreningen af
Medicingrossister (MEGROS), Patientforsikringen, Konkurrencestyrelsen, Datatilsynet,
DSI Institut for Sundhedsvæsen, Statens Institut for Folkesundhed og Sammenhæn-
gende Digital Sundhed i Danmark.
Danmarks Apotekerforening
Danmarks Apotekerforening (DA) lægger til grund for direktivforslaget, at apotekernes
sundhedsydelser som udgangspunkt er omfattet af forslaget. DA påpeger, at danske
apoteker kontrollerer, hvordan lægemidlerne påvirker hinanden, hvorfor der ikke er
sikkerhed for, at denne kontrol vil blive gennemført ved køb i udlandet. DA opfordrer
regeringen til at fastholde de synspunkter, som regeringen har tilkendegivet over for
Kommissionen i forbindelse med vurderingen af de danske medicintilskudsregler.
Vedrørende artikel 5 anfører DA, at sikkerheden og kvaliteten af lægemiddeldistributio-
nen i andre EU-lande ikke er den samme som i Danmark. Med hensyn til receptkontrol
vil der ikke være den samme sikkerhed, hvis recepterne sendes til udlandet med hen-
blik på ekspedition i et andet medlemsland, fordi man ikke længere kan få nytte af det
tætte kendskab til den enkelte patient og det etablerede samarbejde mellem lokale
læger og apoteker. Hertil kommer barrierer som større afstande, besværliggjort kom-
munikationsveje og manglende kendskab til dansk sprog og ordinationspraksis.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
DA anfører, at de danske myndigheder tillægger rådgivning stor vægt, da det er doku-
menteret, at der blandt danske medicinbrugere er store problemer med at anvende
medicinen korrekt. DA påpeger, at apotekernes rådgivningsopgave er meget væsent-
lig, men at rådgivning ikke er mulig ved køb af lægemidler i en række EU-lande. Desu-
den vil den skriftlige patientvejledning, herunder apotekernes skriftlige doseringsanvis-
ning og indlægsseddel med information på dansk ikke være tilgængelig ved køb af
lægemidler i udlandet, hvilket er negativt for patientsikkerheden. Der henvises ligeledes
til, at indførelsen af tilskud til lægemidler købt i andre lande vil forstærke problemerne
med forfalskede og farlige lægemidler, ligesom man ville risikere gennem offentlige
tilskud at understøtte behandling med disse lægemidler, som man i dag er sikret imod
gennem det danske kontrol- og distributionssystem. Desuden er aktører uden for apo-
tekervæsenet ikke underlagt samme tilsyn som det danske apotekervæsen.
Den danske substitutionsordning, hvor apotekerne er forpligtede til at tilbyde patienten
det billigste lægemiddel, vil ikke kunne opretholdes ved en udbredt handel med læge-
midler på tværs af landegrænser, hvor prisgennemskueligheden vil blive forringet, og
patienten ikke længere har sikkerhed for at blive tilbudt det billigste lægemiddel og
dermed opnå fuldt tilskud. Apotekerne foretager indberetninger til statistik og varetager
receptekspedition og medicintilskudsbegninger på baggrund af disse oplysninger, og
opgavevaretagelsen er i høj grad baseret på registre, som efter DA’s opfattelse af da-
tasikkerhedsmæssige grunde ikke bør udvides til at omfatte aktører uden for Danmark.
DA er bekymret for, hvorvidt det er muligt at fastholde den rationelle økonomiske sty-
ring af apotekssektoren, såfremt det offentlige i videre omfang skal subsidiere læge-
midler købt i udlandet. Hvis en del af finansieringen af apotekssektoren bortfalder, vil
der være risiko for, at den solidariske finansiering af lægemiddeldistributionssystemet
afløses af et system, hvor omkostningerne afholdes af de patienter med et stort behov
for recept- og medicineringskontrol og rådgivning, og denne gruppe vil kunne opleve
prisstigninger.
DA kan dog tilslutte sig, at der skal være fuld og lige adgang til sundhedsydelser og
lægemiddelbehandling, som borgere akut måtte have brug for under ophold i andre
EU-lande. DA anerkender, at det i visse situationer kan være hensigtsmæssigt for pati-
enten at få ekspederet en recept udstedt af en læge i patientens hjemland. DA gør dog
opmærksom på, at der er en række spørgsmål om gensidig anerkendelse af recepter,
herunder hvordan det sikres, at oplysningerne på en udenlandsk recept kan identifice-
res og ekspederes korrekt, samt at patienten bliver informeret korrekt om dosering og
anvendelse. DA påpeger, at et generelt krav om anerkendelse af recepter betyder en
øget risiko for forfalskninger af recepter. DA mener desuden, at der bør fastsættes kla-
re regler for, i hvilke tilfælde apotekerne af sikkerhedsmæssige årsager kan afvise at
ekspedere en recept. Anerkendelse af udenlandske recepter bør som udgangspunkt
kun ske, hvor der er personligt fremmøde på apoteket.
DA kan på grundlag af direktivforslagets tiltag ikke vurdere, hvorvidt det vil frembyde
acceptable løsninger på disse problemstillinger. Derfor bør spørgsmålene belyses som
en integreret del af Rådets og Parlamentets behandling af forslaget og ikke blot i en
særskilt procedure under Kommissionen.
Danske Handicaporganisationer
Danske Handicaporganisationer (DH) er positiv over for at skabe klarhed om de gæl-
dende regler samt et øget samarbejde på europæiske plan. DH er dog kritisk over for
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bestemmelserne om patientmobilitet, der i sin nuværende form diskriminerer menne-
sker med handicap.
Fordi mennesker med handicap ofte ikke har samme adgang til sundhedsydelser som
andre mennesker, foreslår DH, at artikel 5 suppleres med en bestemmelse om, at be-
handlingsmedlemsstaten er ansvarlig for at sikre lige adgang til sundhedsydelser til
mennesker med handicap, herunder tilgængelig til behandlingssteder og passende
kompenserende foranstaltninger. DH pointerer, at dette ikke vil være en yderligere ret-
tighed, idet den allerede er sikret gennem FN’s konvention om rettigheder for personer
med handicap, som EU også har tilsluttet sig.
DH finder, at artikel 6 om godtgørelse af udgifter er problematisk, fordi borgerne selv
skal bære det økonomiske ansvar for eventuelle ”supplerende udgifter”. Problemet er,
at godtgørelse efter gældende praksis vil blive beregnet ud fra en gennemsnitsbetragt-
ning, hvilket diskriminerer mange mennesker med handicap og deraf følgende supple-
rende udgifter på grund af særlig rejseform eller nødvendig ekstra ledsager. DH mener,
at dette er diskriminerende og dermed i modstrid med FN-konventionen. DH foreslår, at
der indskrives, at handicaprelaterede merudgifter kompenseres fuldt ud. Med hensyn til
artikel 10 om oplysning til patienter foreslår DH, at tilgængeligheden for mennesker
med handicap til behandlingssteder indgår i et sådant standardfællesskabsformat.
Hvad angår artikel 12 om nationale kontaktpunkter, påpeger DH, at udsatte grupper
har vanskeligere ved at bruge mulighederne for frit valg på sygehusområdet end andre
mennesker. DH foreslår derfor, at de nationale kontaktpunkter skal rådgive og vejlede
mennesker, der på grund af handicap har særlige vilkår for at benytte grænseoverskri-
dende sundhedsydelser. DH foreslår tillige, at kontaktpunkterne/de nationale myndig-
heder skal overvåge, hvilke patientgrupper, der ikke bruger grænseoverskridende
sundhedsydelser og vurdere, om det skyldes diskriminerende barrierer. Grundlaget for
denne overvågning kan eventuelt sikres i artikel 18 om indsamling af data.
Med hensyn til artikel 14 er DH meget positiv over for muligheden for europæisk aner-
kendelse af recepter udstedt i en anden medlemsstat, idet det vil gøre det væsentlig
nemmere for mange mennesker med kronisk sygdom at rejse i Europa, ligesom det vil
øge sikkerheden for adgang til medicin under udlandsophold. Vedrørende artikel 15 er
DH positiv over for oprettelsen af referencecentre, der skal løfte kvaliteten i behandlin-
gen med så specialiseret ekspertise, at denne ikke kan opretholdes i ét medlemsland.
DH er ligeledes positiv over for artikel 17 om øget samarbejde om sundhedsteknologi-
vurdering. Her påpeger DH, det afgørende i, at brugerperspektivet og brugerorganisa-
tionerne bliver inddraget i de konkrete sundhedsteknologivurderinger.
Danske Patienter
Danske Patienter finder, at det er påkrævet med et klart regelsæt for, hvordan patien-
ternes ret til at gøre brug af sundhedsydelser inden for unionen finder anvendelse i
praksis, men finder direktivforslaget mangelfuldt på en række punkter.
Generelt er Danske Patienter med hensyn til kroniske patienter bekymrede for direkti-
vets konsekvenser, som man finder, bør undersøges nøje, inden direktivet træder i
kraft. Bekymringen vedrører bl.a. 1) udbredelser af sundhedsforsikringer og markeds-
gørelse, 2) egenbetaling mod efterfølgende kompensation, og 3) forslaget om, at myn-
dighederne skal lægge vægt på patienternes evne til at udøve erhvervsmæssig virk-
somhed, når de fastsætter frister for behandlingen af ansøgninger om brug af sund-
hedsydelser i en anden medlemsstat.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Danske Patienter opfordrer til, at sundhedsmyndighederne aktivt formidler de europæi-
ske patientrettigheder til patienter og behandlere, herunder ved at oprette kontaktpunk-
ter. Der foreslås en monitorering af, hvilke patientgrupper, der ikke gør brug af de
grænseoverskridende sundhedsydelser. Det påpeges, at der savnes retningslinier ved-
rørende tolkebistand.
Danske Patienter understreger, at krav om forhåndsgodkendelse skal begrundes med
forhold, der kan dokumenteres, at kravet om forhåndsgodkendelse skal holdes på et
absolut minimum, og at afslag altid skal begrundes overfor patienterne.
Forslaget om forhåndsbetaling findes uacceptabelt. Danske Patienter ønsker sikkerhed
for, at regeringen indfører en ordning, hvor myndighederne betaler direkte for uden-
landsk behandling, og således friholder patienterne for forhåndsbetaling. Der efterlyses
en konkretisering af afregningsmodellen.
Danske Patienter påpeger en række problemstillinger omkring journaladgang og ud-
veksling, herunder vedr. patientadgang til egne data, informering af patienten før, un-
der og efter behandling, engelsksproget journal og beskyttelse af personfølsomme op-
lysninger.
Danske Patienter støtter intentionen om en fællesskabsmodel til kontrol af recepters
ægthed, men understreger samtidig forventningen om, at det lægelige monopol på
ordination af receptpligtig medicin i Danmark ikke anfægtes. Der opfordres ligeledes til
en fast procedure for PEM-registrering (Personlig Elektronisk Medicinprofil) af medicin
ordineret i udlandet.
Danske Patienter finder det afgørende, at patienterne på forhånd sikres en fuld infor-
mation om klage- og erstatningssystemet i behandlingslandet.
Danske Regioner
Danske Regioner (DR) mener, at et direktiv alene bør omhandle en kodificering og ikke
en ”indskærpelse” af EF-Domstolens afgørelser. Desuden bør et direktiv ikke udbredes
til tilgrænsende områder, hvor en regulering ikke er nødvendig for implementering af
direktivet. DR mener, at det er afgørende, at danske initiativer og regler om sammen-
hængende patientforløb, patientsikkerhed og regler om patientrettigheder ikke under-
mineres. Med hensyn til refusion af udgifter og visitation anfører DR, at forudsætningen
for at modtage sundhedsydelser i andre EU-lande med refusion af udgifter skal være,
at ydelsen også indgår i det etablerede tilbud i hjemlandet. Princippet om henvisning til
specialiseret behandling via almen praksis skal også fastholdes.
DR understreger vigtigheden i, at princippet om forhåndsgodkendelse til sygehusbe-
handling og specialiseret behandling i udlandet fastholdes, idet det er afgørende for
regionernes muligheder for at styre udgifterne og planlægge. Det bør være muligt for
sygehusafdelinger at afvise patienter af kapacitetsmæssige årsager.
Hvad angår patientinformation og -sikkerhed, mener DR, at det er vigtigt, at patienter
får tilstrækkelig information, når de rejser til udlandet for behandling, så de informeres
om deres situation, behandling, risici, bivirkninger mv. Et direktiv bør tage højde for de
etiske spørgsmål i forbindelse organdonation, der kan opstå som følge af EU-landenes
forskellige regler på området. DR mener desuden, at et direktiv ikke må forhindre op-
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0012.png
retholdelsen af de eksisterende danske registreringssystemer og procedurer på medi-
cinområdet, der har høje krav til patientsikkerheden.
DR har i et supplerende høringssvar uddybet sine synspunkter således:
Overordnet finder DR, at direktivforslaget bør begrænse sig til at skabe juridisk klarhed
for patienter, der ønsker at benytte sig af grænseoverskridende sundhedsydelser. DR
finder det afgørende, at EU’s grundlæggende målsætninger om fri bevægelighed ikke
begrænser medlemsstaternes kompetence på sundhedsområdet.
Med hensyn til finansiering bakker DR op om, at niveauet for godtgørelse svarer til be-
talingen for behandlingen i hjemlandet, samt at patienter kun har ret til behandling i et
andet EU-land, hvis behandlingen er omfattet af hjemlandets sociale sikringssystem.
DR gør dog opmærksom på, at det kan afskære nogle patienter fra at søge behandling
i udlandet, hvis de ikke selv har mulighed for selv at lægge ud for behandlingen og rej-
seomkostningerne. Hvad angår betalingssystemet, mener DR, at det bør indrettes flek-
sibelt, så der tages højde for de forskellige landes indretning af sundhedsvæsenet.
På området for udvidet frit valg gør DR opmærksom på, at direktivforslaget ligestiller
offentlige og private sundhedstilbud i EU. Dette vil betyde en ændring i forhold til de
nuværende regler i Danmark, hvor der er begrænsninger for patienternes brug af priva-
te sundhedsydelser, når det offentlige sundhedsvæsen skal refundere udgiften (under
ordningen om udvidet frit sygehusvalg). Der kan opstå en konkurrenceforvridende situ-
ation, hvis danske patienter har ret til at vælge behandling på et privathospital i et an-
det EU-land fra dag 1 efter henvisning, mens der er opstillet betingelser i form af vente-
tider, før man kan henvises til behandling på et privathospital i Danmark. DR mener,
det er uklart, hvordan direktivforslaget harmonerer med de danske regler for udvidet frit
sygehusvalg.
DR gør ligeledes opmærksom på, at patienter med livstruende sygdomme er omfattet
af maksimale ventetider. Hvis det af kapacitetsmæssige årsager er vanskeligt at over-
holde disse tider, kan regionerne indgå aftale med udenlandske sygehuse om behand-
ling. Det er ifølge DR uklart, hvordan sådanne aftaler passes ind i direktivforslaget. I
Danmark forvaltes det således i regionerne, at et udenlandsk sygehus, der indgår afta-
le med regionerne i forening om behandling af udvidet fritvalgspatienter eller patienter
med livstruende sygdom, er at betragte som en forhåndstilladelse om, at patienten kan
få betalt sin behandling i udlandet, forudsat at patienten henvises til sygehuset. DR
mener, at sådanne ordninger bør kunne fortsætte uhindret, og at direktivet ubetinget
skal respektere de nationale og regionale myndigheders kompetence i forhold til det
behandlende sundhedsvæsen.
Med hensyn til adgangen til organdonation og -transplantation, abort, sterilisation og
kastration vurderer DR, at der kan opstå etiske problemstilliner, idet andre lande kan
have mere lempelige regler, hvilket kan stride imod de etiske retningslinjer i Danmark.
Desuden pointerer DR, at psykiatriske patienters retstilling og klageadgang i forbindel-
se med anvendelsen af tvang i udlandet ikke må forringes.
For så vidt angår de enkelte artikler, finder DR, at direktivets artikel 1 udelukkende bør
kodificere EF-domstolens afgørelser og ikke tildele Kommissionen kompetencer i for-
hold til at udarbejde fælles standarder for kvalitet og sikkerhed.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0013.png
I artikel 2 mener DR, at det skal sikres, at medlemslandenes ret til at organisere sund-
hedsvæsenet, herunder forholdet mellem private og offentlige leverandører, ikke un-
dermineres via direktivforslaget. Desuden bør det ifølge DR klargøres, at det er natio-
nale standarder for levering af sundhedsydelser, der gælder i direktivet.
I forbindelse med artikel 3 finder DR, at sammenhængen til forordning 1408 skal klar-
gøres.
Under artikel 4 mener DR, det skal fastholdes, at det udelukkende er de ydelser, der er
omfattet af det offentlige sundhedsvæsen, det også er muligt at få i et andet EU-land.
Desuden finder DR, at en patient skal have et dokumenteret behov, f.eks. ved en hen-
visning, og ikke alene et ønske om at benytte en sundhedsydelse for at kunne være
patient. DR mener, det bør fastholdes, at patienter kun har ret til behandling i et andet
EU-land, hvis behandlingen ikke tilbydes rettidigt i hjemlandet.
Med hensyn til artikel 5 mener DR, at medlemslandene bør være i stand til at afvise
patienter af kapacitetsmæssige årsager. Desuden bør der skabes klarhed over visitati-
on og henvisning af udenlandske patienter i de nationale sundhedsvæsener. DR me-
ner, at listesystemet til almen praksis skal kunne opretholdes, ligesom det alene er
medlemslandene, der skal udarbejde retningslinjer for gennemførsel af direktivet. En-
delig mener DR, at det helt bør overvejes, om artiklen 5 skal fjernes fra direktivforsla-
get, fordi Kommissionen ikke har kompetence til at regulere medlemslandenes sund-
hedsvæsener, jfr. artikel 152 i Amsterdam-traktaten. DR vurderer det således ikke hen-
sigtsmæssigt, at der udarbejdes fælles kvalitets- og sikkerhedsstandarder i EU.
I artikel 6 finder DR, at visitation til specialiseret behandling i det danske sundhedsvæ-
sen fortsat skal ske via almen praksis, samt at medlemsstaterne har ubetinget ret til at
indføre et generelt system med forhåndsgodkendelser for hospitalsbehandling for at
sikre omkostningsstyring og planlægningsmuligheder i medlemsstaternes sundheds-
væsener. Desuden skal det afklares, hvorledes en ”tilsvarende” sundhedsydelse skal
forstås i forhold til patienternes ret til godtgørelse op til niveauet for ”tilsvarende” be-
handling, hvis det blev ydet i forsikringsmedlemsstaten.
I forbindelse med artikel 7 og 8 mener DR, at der skal være en ubetinget ret til at lave
forhåndsgodkendelser til hospitalsbehandling i et andet EU-land. Systemet med for-
håndsgodkendelse for hospitalsbehandling foreslås udformet, således at det både gi-
ver de lande, som afgiver patienter, en styrings- og planlægningsmulighed, ligesom det
skal give de lande, der modtager patienter, en finansieringssikkerhed for de ydelser, de
leverer. Dette vurderes også at give patienten en væsentlig økonomisk sikkerhed, lige-
som det vil medvirke til at sikre, at patienten modtager et relevant behandlingstilbud.
DR mener desuden, at der bør laves en national vurdering over ikke-hospitals-
behandling, der også er omfattet af forhåndsgodkendelser. Det påpeges, at Kommissi-
onens definition af hospitalsbehandling vil kunne medføre en uhensigtsmæssig øko-
nomisk skævvridning af incitamenter til at flere behandlinger udføres stationært.
Under artikel 9 foreslår DR, at medlemsstaterne udformer regler for sagsbehandlingsti-
der vedr. forhåndsgodkendelse og godtgørelse.
Hvad angår artikel 10 vurderer DR, at det er positivt, at patienterne har tilgængelig in-
formation om deres rettigheder, men at det er meget omfattende og vanskeligt at oply-
se patienter om de øvrige EU-landes sundhedssystemer, klageadgang m.v.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0014.png
I forlængelse af artikel 11 mener DR, det er positivt, at sundhedsydelser leveres efter
de regler, der er i behandlingslandet.
DR foreslår, at de nationale kontaktpunkter, der nævnes i artikel 12, skal oplyse patien-
terne og borgere om deres rettigheder, samt at de nationale kontaktcentre ikke bør
have udvidede juridiske forpligtigelser i forhold til tvistbilæggelse m.v.
Med hensyn til artikel 13 mener DR ikke, det er hensigtsmæssigt at regulere samarbej-
det i en direktivtekst, der har bindende retsvirkning for medlemsstaterne.
I forhold til artikel 14 nævner DR, at det bør overvejes, om salg af lægemidler er en
sundhedsydelse, og om det er relevant at regulere salget i dette direktiv. I givet fald må
anerkendelse af recepter ikke underminere den danske lægemiddelstatistik eller de
danske tiltag om patientsikkerhed i forbindelse med lægemidler.
DR foreslår, at artikel 15 udgår af direktivet. Etablering og udviklingen af referencecen-
tre skal ske ved tæt inddragelse af medlemsstaterne, og ikke via Kommissionen som
en ”overstatslig” Sundhedsstyrelse.
DR vurderer, det er meget positivt, at artikel 16 giver mulighed for at iværksætte foran-
staltninger, der sikrer kompatibilitet (operationalitet) mellem medlemslandenes informa-
tions- og kommunikationsteknologiske systemer (ikt-systemer).
Med hensyn til artikel 17 er det ifølge DR en fordel med et samarbejde om forvaltning
af ny sundhedsteknologi, men ikke som et område, der reguleres via en lovmæssig
ramme.
DR foreslår, at indsamlingen af statistik nævnt i artikel 18 baserer sig på medlemslan-
denes eksisterende indsamlinger.
DR mener, at udvalget nævnt i artikel 19, der skal bistå Kommissionen, bør have re-
præsentanter fra de forvaltningsmæssige niveauer, der har ansvaret for driften af
sundhedsvæsenet.
Dansk Sundhedsinstitut
Dansk Sundhedsinstitut finder det væsentligt, at direktivforslaget fremmer etablering af
velinformerede beslutningsgrundlag vedrørende fremtidig levering af og betaling for
forbrug af grænseoverskridende sundhedsydelser. Dansk Sundhedsinstitut finder det
derfor særdeles positivt, at man tillægger de fælles værdier i sundhedsteknologivurde-
ringer en betydelig vægt, når det gælder grænseoverskridende sundhedsydelser, og
støtter intentionerne om videreudvikling af det europæiske samarbejde omkring medi-
cinske teknologivurderinger.
Dansk Sygeplejeråd
Dansk Sygeplejeråd er overordnet set positiv overfor intentionerne i direktivet om at
sikre større retssikkerhed, patientsikkerhed og bedre information til borgerne om deres
adgang til sundhedsbehandling i andre EU-lande. Det findes væsentligt, at direktivet
respekterer de særlige forhold, der gælder for sundhedssystemerne i medlemslandene.
På den baggrund findes det problematisk, at direktivforslaget ikke afklarer problemer i
relation til fri adgang til ikke akut hospitalsbehandling i relation til planlægning i det en-
kelte sundhedssystem, problemer for landenes egne borgere som følge af øget ”sund-
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hedsturisme” og konsekvenser i forhold til organiseringen og planlægningen af de pri-
mære sundhedsydelser, herunder familielægens unikke placering i det danske sund-
hedssystem.
Der udtrykkes tilfredshed med direktivforslagets regler om ansvarsfordeling, beskyttel-
se af personfølsomme oplysninger og patientsikkerhed. Der opfordres til at klager skal
kunne indgives på alle anerkendte EU-sprog, og at alle medlemslande etablerer et uaf-
hængigt ombudslignende organ.
Det anbefales, at det i Danmark vedtages, at den danske stat dækker udgifterne for
danske statsborgere og personer med opholdstilladelse til sundhedsbehandling i andre
EU-lande, frem for at lade borgeren lægge ud for behandlingen.
Det findes positivt, at direktivforslaget lægger op til at det danske sundhedsvæsen kan
afslå at dække udgifter til sundhedsbehandling i andre medlemslande, som ikke er til-
gængelig i det danske sundhedsvæsen. Det bør dog vurderes, om behandlingen er
dokumenteret mere virksom mod den pågældende sygdom end den tilgængelige be-
handling i Danmark. Det er vigtigt, at der sikres konsistens og gennemsigtighed i afgø-
relser om afslag. Spørgsmålet om forhåndstilsagn bør præciseres nærmere. Direktiv-
forslagets initiativer vedrørende yderligere samarbejde, herunder referencecentre, fin-
des positive.
Datatilsynet
Datatilsynet har henset til den korte svarfrist ikke bemærkninger til direktivforslaget.
Datatilsynet går ud fra, at eventuelle bemærkninger fra Den Europæiske Tilsynsføren-
de for Databeskyttelse tages i betragtning ved forslagets behandling.
FOA
FOA finder, at det grundlæggende er et rigtigt initiativ at oplyse borgerne bedst muligt
om deres rettigheder, og finder ligeledes initiativer vedr. deling af viden om teknologi,
teknologivurdering og behandlingsformer for positive. Det bemærkes dog, at de dårligst
stillede borgere reelt vil være forhindret i at udnytte muligheden for behandling i et an-
det medlemsland på grund af kravet om at lægge penge ud for behandlingen. FOA
finder denne sociale skævhed uacceptabel og forventer, at den danske stat beslutter at
betale for borgernes sundhedsbehandling i et andet medlemsland direkte. Der udtryk-
kes alvorlig bekymring over risikoen for øget markedsgørelse og bekymring over, om
direktivet reelt er et skridt på vej hen imod et markedsstyret europæisk sundhedsvæ-
sen. FOA opfordrer til at fokus fastholdes på de nationale sundhedsvæseners udvikling
af tilgængelighed og kvalitet.
Forbrugerrådet
Forbrugerrådet støtter, at der kommer klarhed om patienternes rettigheder, men mener
ikke, at direktivet skaber nok klarhed, men tværtimod rejser mange nye spørgsmål.
Forbrugerrådet nævner bl.a. spørgsmålet om, hvad sundhedsydelser i et andet land
koster forbrugerne, og hvordan forbrugeren skal finde ud af dette. Der spørges, hvilket
land har ansvar for efterbehandling, og om forbrugeren vil skulle betale en evt. diffe-
rence mellem priserne i EU-landene. Der spørges endvidere, hvem som hjælper for-
brugerne i forbindelse med klage i udlandet. Det foreslås, at der sammen med direkti-
vet indføres tilskud til medicin købt i andre EU-lande. Det påpeges, at manglende mid-
ler til transport kan være en afgørende hindring for mange forbrugeres anvendelse af
sundhedsydelser i andre lande. Det påpeges, at der vil være store udfordringer i for-
bindelse med udveksling af personoplysninger over grænser.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forsikring & Pension
Forsikring & Pension påpeger, at direktivet må formodes at kunne få betydning i forhold
til især rejseforsikringer og sundhedsforsikringer og evt. patientforsikring og/eller er-
hvervsansvarsforsikringer, hvis der med direktivet udbredes krav om obligatoriske for-
sikringsordninger i medlemsstaterne, som danske forhold ikke umiddelbart lever op til.
Det konstateres dog, at forsikringserhvervet ikke reguleres direkte. Det betyder bl.a. at
sundhedsforsikringer fortsat alene kan give ret til behandling f.eks. i Norden, og at der
kræves lægehenvisning for at opnå dækning.
Det påpeges, at de faktiske muligheder for udveksling af journaloplysninger over græn-
serne synes at kunne udgøre et problem for grænseoverskridende sundhedsydelser.
Det påpeges, at en ny aftale mellem det offentlige og praktiserende læger, speciallæ-
ger, fysioterapeuter og psykologer evt. kan udgøre et problem i forhold til krav om læ-
gehenvisning, da lægehenvisninger efter aftalen sendes elektronisk. En løsning kan
være at anvende henvisninger, som de hidtil har været kendt. Vigtigheden af at stille
den nødvendige information til rådighed for patienterne påpeges. Der peges endvidere
på behovet for at klarlægge, hvorledes patienternes ret til aktindsigt i deres journal mu-
liggøres overfor udenlandske læger / for udenlandske patienter overfor danske læger.
Endelig henledes opmærksomheden på de problemer i forhold til det danske sund-
hedssystem, de danskere og svenskere, der er bosat i Sverige, oplever.
Kommunernes Landsforening (KL)
KL finder det vigtigt at afklare patienters rettigheder i forbindelse med grænseoverskri-
dende sundhedsydelser. Som en konsekvens af direktivet forventer KL en stigende
efterspørgsel i forhold til især den kommunale genoptræningsindsats. KL beklager, at
direktivet ikke giver mulighed for at indføre forhåndsgodkendelser på ydelser, som ikke
kræver hospitalsindlæggelse, hvis brugen af ydelserne kan bringe den kommunale
økonomi eller planlægning ud af ligevægt. Dette kan ifølge KL medføre et udgiftspres.
Hvad angår en definition på ikke-hospitalsydelser, finder KL det vanskeligt at finde en
entydig definition i direktivet. Dette skyldes, at definitionen primært udtrykker en negativ
afgrænsning fra hospitalsydelser, der er defineret til at skulle omfatte mindst et døgns
indlæggelse.
KL understreger vigtigheden i at fastholde princippet om henvisning af patienter ud fra
en lægefaglig eller anden sundhedsfaglig vurdering.
Med hensyn til nationale kontaktpunkter forventer KL, at disse regionaliseres, så kom-
munerne ikke får nogen direkte rolle i dette arbejde.
Lægeforeningen
Lægeforeningen støtter patienternes frie bevægelighed i EU og tilslutter sig, at de ret-
tigheder, som er fastslået via EF-domstolen, bliver kodificeret i et EU-direktiv. Læge-
foreningen betragter det som udtryk for en positiv udvikling, at en styrkelse af patient-
rettighederne ved via patienternes fri bevægelighed at give adgang til flere behand-
lingstilbud vil kunne forbedre det danske – og de øvrige europæiske sundhedsvæsener
– på kvalitet og ventetid.
Samtidig lægger Lægeforeningen imidlertid stor vægt på, at medlemsstaterne kan op-
retholde en faglig visitation på alle niveauer i sundhedsvæsenet. Herudover lægger
Lægeforeningen vægt på, at der findes en løsning, der ikke er mere vidtgående end
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0017.png
nødvendigt for at sikre patienternes rettigheder. Kommissionens rolle skal således af-
grænses til at medvirke til at sikre den nødvendige afklaring inden for de områder, som
udgør en forudsætning for at kunne sikre patienternes rettigheder.
Lægeforeningen påpeger, at forslaget forsøger at balancere to modsatrettede hensyn.
For det første hensynet til patienternes frie bevægelighed og for det andet hensynet til
medlemsstatens ret til at planlægge et nationalt sundhedsvæsen med højst mulig kvali-
tet og mindst muligt ressourcespild.
En række elementer i forslaget tager imidlertid efter Lægeforeningens opfattelse ikke
alene sigte på at lette vejen for patienterne med klare retsregler på området. Kommis-
sionen stiller også en række forslag, der vil medvirke til at udjævne forskellene mellem
medlemsstaternes sundhedsvæsener og dermed skabe et mere fælles grundlag (har-
monisering). Dette kan efter Lægeforeningens opfattelse ikke ske, uden at Kommissio-
nen bevæger sig ind på medlemsstaternes ret til at planlægge eget sundhedsvæsen.
Lægeforeningen har herudover en række kommentarer til de enkelte artikler i direktiv-
udkastet:
Artikel 5 omhandler forpligtelserne for myndighederne i den medlemsstat, hvor behand-
lingen foregår. Ifølge artikel 5, stk. 1 skal medlemsstaterne definere kvalitets- og sik-
kerhedsstandarder. Ifølge artikel 5, stk. 3 skal Kommissionen i samarbejde med med-
lemsstaterne udvikle retningslinier, der kan facilitere implementeringen af artikel 5, stk.
1, dvs. retningslinier for standarderne. Dette er efter Lægeforeningens opfattelse et
klart eksempel på, at Kommissionen på en række områder på denne måde får adkomst
til at påvirke den enkelte medlemsstats definition af kvalitet og sikkerhed.
Artikel 7 omhandler adgang til ikke-hospitalsbehandling, hvor patienten kan medbringe
sit tilskud over grænsen. Lægeforeningen gør i den forbindelse særligt opmærksom på
den alment praktiserende læge, dels med hensyn til at opretholde gate-keeper funktio-
nen i forhold til at visitere til behandling på specialistniveau, dels i forhold til en risiko for
at udtynde familie-lægebegrebet, hvis patienten kan gå uden om egen læge.
Artikel 8 omhandler definition på hospitalsbehandling og illustrerer efter Lægeforenin-
gens vurdering meget klart vanskeligheden ved at finde en robust og duelig definition,
der kan holde et stykke ud i fremtiden. Den videnskabelige og teknologiske udvikling vil
betyde, at stadig flere behandlinger kan gennemføres i løbet af en arbejdsdag, selv om
der er tale om indgreb af stor kompleksitet. Derfor er overnatning ikke noget holdbart
parameter.
Herudover skal der udarbejdes en liste over behandlinger, der ikke forudsætter, at pa-
tienten overnatter, f.eks. behandlinger, der betyder brug af højt specialiseret og dyr
medicinsk infrastruktur eller medicinsk udstyr.
Lægeforeningen stiller spørgsmålstegn ved, om det er muligt at udarbejde en sådan
liste på europæisk niveau, eller om det i stedet skal være den enkelte medlemsstat, der
med passende intervaller, definerer, hvilke behandlinger, der er hospitalsbehandlinger.
En mulig løsning kunne efter Lægeforeningens opfattelse være at opstille en europæ-
isk liste med den kerne af behandlinger, som defineres som hospitalsbehandling, mens
det overlades til den enkelte medlemsstat selv beslutte, hvilke af de tilbageværende
behandlinger, den også vil definere som hospitalsbehandling.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0018.png
Artikel 12 om de nationale kontaktpunkter slår fast, at medlemsstaten har pligt til at
informere patienten om rettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundheds-
ydelser, herunder om kvalitet og sikkerhed, beskyttelse af personfølsomme data, kla-
geprocedurer samt mulighed for at søge erstatning. Efter Lægeforeningens opfattelse
er der behov for en nærmere præcisering af, hvilke oplysninger, det nærmere drejer
sig.
Lægeforeningen ser de nationale kontaktpunkter som en naturlig integreret del af en
kommende patientombudsmandsinstitution. Organisering og indretning af en sådan
institution bør imidlertid være et nationalt anliggende.
Artikel 14 om recepters fri bevægelighed over grænserne rejser ifølge Lægeforeningen
en række komplicerede spørgsmål. Hvis dette bliver muligt, vil beslutninger truffet i de
enkelte medlemsstaters sundhedsvæsener kunne få konsekvenser, der rækker ud over
den pågældende medlemsstats grænser, jf. f.eks. at fastsættelse af regler om ordinati-
onsret er et nationalt anliggende. En særskilt problemstilling er tilskud til lægemidler,
som er vidt forskelligt tilrettelagt i de enkelte medlemsstater. Endelig vil opretholdelse
og anvendelse af PEM’ens indhold og funktion efter Lægeforeningens opfattelse blive
amputeret (Personlig Elektronisk Medicinprofil).
Artikel 19 nævner en komite, som skal assistere Kommissionen med implementering af
direktivet på en række væsentlige punkter. Såfremt en sådan komite nedsættes, er det
efter Lægeforeningens opfattelse af afgørende betydning, at komiteen får mulighed for
at trække på relevante faglige kompetencer i videst muligt omfang.
Lægemiddelindustriforeningen (LIF)
LIF finder det gavnligt med et særskilt direktiv, der fastsætter regler for patientrettighe-
der i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, da det vil skabe klarhed
om godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser udført i andre medlemsstater samt sikre
krav til ydelsernes kvalitet.
Med hensyn til artikel 14 om recepter udstedt i en anden medlemsstat mener LIF ikke,
at det er eksplicit, hvorvidt medlemsstaterne skal yde tilskud til lægemidler, som sikre-
de i medlemsstaten har købt i en anden medlemsstat. For nogle lægemidler er der be-
tydelige prisforskelle mellem EU-landene på grund af forskellige omkostnings- og di-
stributionsstrukturer, tilskudsregler og landenes afgiftssystemer. Det indebærer f.eks.,
at patienter betaler 25% moms på lægemidler i Danmark, mens der ikke er moms på
receptpligtige lægemidler i Sverige. Markedsvilkårene er således væsentligt forskellige
mellem landene.
LIF anser køb af lægemidler i andre lande for særligt udfordrende, for så vidt angår de
høje krav til sikkerhed i distributionen og den nødvendige forbrugerinformation. Patien-
ter, der køber forfalskede lægemidler vil ofte blive udsat for en sundhedsrisiko. LIF for-
venter, at hvis der skal ydes medicintilskud ved køb i andre medlemsstater, vil græn-
seoverskridende køb af lægemidler blive forøget væsentligt. Det foreliggende direktiv-
forslag ser ikke ud til at sikre, at danske patienters sikkerhedsforanstaltninger som mi-
nimum ikke reduceres. LIF finder på denne baggrund, at det offentlige medicintilskud til
danske patienter af både sikkerheds- og markedsmæssige grunde fortsat bør være
forbeholdt indkøb af lægemidler i Danmark.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
LIF er positive over for artikel 15 og 17 om henholdsvis europæiske referencenetværk
og samarbejde om forvaltning af ny sundhedsteknologi, idet dette vil være gavnligt for
de nationale sundhedsvæseners udvikling i et kvalitetsperspektiv.
Patientforeningen Danmark
Med henvisning til at patientrettigheder er en skrøbelig størrelse udtrykker Patientfor-
eningen Danmark tilfredshed med, at EU kommer patienterne til hjælp. Det bemærkes,
at fri bevægelighed ikke kan stå alene, men må følges op med opdateret information
om mulighederne og kvaliteten. Der må være klarhed om klageadgang og forsikrings-
forhold over landegrænserne, og desuden bør der oprettes et EU-forum for udveksling
af erfaringer om ”best practice”. Idealet er, at de enkelte EU-lande hver især har gode
sundhedsvæsener, men i de tilfælde hvor kvalitet, sikkerhed eller hastighed halter, er
der brug for en patientrettighed om, at EU-patienten kan få glæde af behandlingstilbud
overalt i Unionen. Det kritiseres, at direktivet først træder i kraft om nogle år. Et andet
kritikpunkt er, at patienten først får godtgjort sin udgift, når han vender hjem efter endt
behandling. Det foreslås, at de sociale myndigheder i nogle tilfælde kan give kortfriste-
de lån.
Patientforsikringen
Patientforsikringens høringssvar fokuserer på de erstatningsmæssige aspekter af di-
rektivforslaget. Med hensyn til opfyldelse af direktivforslagets artikel 10 om oplysnings-
ordninger, oplyser Patientforeningen, at foreningens hjemmeside indeholder oplysnin-
ger om blandt andet erstatning og sagsbehandling, og at man vil være indstillet på at
udbygge informationen, så den kan være tilgængelig på flere hovedsprog. Vedrørende
artikel 12 om nationale kontaktpunkter, der stiller oplysninger til rådighed for patienten,
meddeler Patientforeningen, at man gerne varetager funktionen med hensyn til vejled-
ning om erstatning og sagens behandling. Patientforeningen kan ikke vurdere, om di-
rektivet vil indebære, at flere EU-borgere til søge behandling i Danmark, men i det om-
fang, det bliver tilfældet, vurderer foreningen, at der vil komme flere tilfælde, hvor der
skal ydes erstatning efter patientforsikringsordningen, hvilket vil betyde øgede udgifter
for regionerne. Det bemærkes, at sagsbehandlingen i Patientforeningen er dyrere, når
der er tale om udenlandske statsborgere, fordi sagsbehandlingen er mere kompliceret
og kræver oversættelse. Foreningen nævner, at direktivforslagets artikel 14 omhandler
anerkendelse af recepter udstedt i en anden medlemsstat, og at det således ikke be-
skæftiger sig med, hvorledes patienten er stillet erstatningsmæssigt som følge af læ-
gemiddelskader.
Pharmadanmark
Pharmadanmark finder det positivt, at reglerne på området tydeliggøres via et nyt fæl-
lesskabsdirektiv, men finder dog samtidig, at forslagets negative følgevirkninger for de
nationale sundhedssystemers administration og styring samt befolkningens sundhed
synes uforholdsmæssigt store. Pharmadanmark finder det afgørende, at nationale
sundhedspolitiske prioriteringer og målsætninger fortsat skal danne rammerne for ud-
viklingen af de enkelte medlemslandes sundhedssystemer.
Pharmadanmark bemærker, at såfremt direktivet medfører, at der skal ydes offentlige
medicintilskud til køb af tilskudsberettigede lægemidler købt i udlandet, kan dette af-
stedkomme en række negative konsekvenser for borgerne og betydelige administrative
problemer, herunder vedrørende kontrol af ægtheden af recepten og identiteten af den
autoriserede person, der har udstedt recepten, indlægssedler på andre sprog end
dansk og betydelige administrative udfordringer med hensyn til at registrere udenland-
ske medicinindkøb i den Personlige elektroniske Medicinprofil samt beregning og efter-
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
betaling af offentlige medicintilskud ved køb af lægemidler i udlandet. Såfremt direktivet
finder anvendelse på køb af lægemidler i udlandet bør området efter Pharmadanmarks
opfattelse omfattes af reglerne vedrørende forhåndstilladelse.
Pharmadanmark støtter direktivets forslag om etablering af europæiske netværk af
referencecentre og direktivets forslag om øget grænseoverskridende samarbejde om
sundhedsteknologivurderinger. Det fastholdes dog, at resultatet af fælles sundhedstek-
nologivurderinger kun skal danne grundlag for nationale politikeres beslutninger. Ende-
lig finder Pharmadanmark direktivets forslag om harmonisering af landenes udbud af
”e-sundhedsydelser” meget ambitiøst. Udbud af nye e-sundhedsydelser bør først og
fremmest være kompatible med egne eksisterende nationale ikt-systemer.
Tandlægeforeningen
Tandlægeforeningen er opmærksom på den enkelte borgers frie valg af leverandør af
sundhedsydelser på tværs af landegrænser, men bemærker, at såkaldt shopping fra
tandlæge til tandlæge vil kunne medføre tandsundhedsmæssige problemer både for
den enkelte patient og på samfundsmæssigt niveau, idet kontinuitet i behandlingsforlø-
bene er en fordel. Prisforskelle er den altdominerende årsag til, at tandplejeydelser
efterspørges i andre lande end borgerens hjemland, idet der er et betydeligt element af
egenbetaling i langt de fleste EU-lande. Det oplyses, at 3% af den voksne danske be-
folkning på et tidspunkt har prøvet at modtage tandplejeydelser uden for Danmarks
grænser. Tandlægeforeningen ser derudover et problem i, at klage- og erstatningsmu-
ligheder varierer betydeligt på tværs af EU-landegrænserne, og anbefaler derfor, at der
bliver arbejdet hen imod et fælleseuropæisk patientklage- og erstatningssystem.
Tandlægeforeningens Praksisforsikring
Tandlægeforeningens Praksisforsikring hilser tiltag, som giver en klar og gennemsigtig
ramme for de enkelte medlemsstaters regler på området for grænseoverskridende
sundhedsydelser, velkomment. Det vurderes, at betingelserne i direktivforslagets arti-
kel 5 pkt. d) om sikring af klageadgang og erstatning opfyldes af lov om klage- og er-
statningsadgang indenfor sundhedsvæsenet. Artikel 5 pkt. e) om erhvervsansvarsfor-
sikring anses også for at være opfyldt ved etableringen af det overenskomstmæssige
klagesystem.
5. Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet afsluttede den 23. april 2009 sin første læsning af direktivforslaget
med vedtagelsen af 122 ændringsforslag. Betænkningen omfatter en række ændringer
i forhold til Kommissionens forslag, hvoraf følgende kan fremhæves:
For så vidt angår forslagets artikel 5 lægger Parlamentet op til at indføre en sondring
mellem på den ene side behandlingslandets forpligtelser i relation til kvalitet og til at
have klage og erstatningsordninger og på den anden side forpligtelser, som påhviler
både behandlingslandet og patientens hjemland med henblik på at styrke patientsik-
kerheden, herunder en forpligtelse til gennem udveksling af sundhedsdata at bidrage til
at sikre sammenhængende patientforløb. Parlamentet foreslår i den forbindelse at give
Kommissionen mulighed for gennem en komitologiprocedure at vedtage europæiske
foranstaltninger med henblik på etablering af et fælles sikkerhedsniveau for sundheds-
data.
Parlamentet fastholder grundlæggende Kommissionens forslag vedrørende patienter-
nes adgang til tilskud til behandling i andre medlemsstater, idet der skal være tale om
ydelser, som også tilbydes i det nationale sundhedsvæsen i patientens hjemland. Par-
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lamentet ønsker dog at udvide adgangen for patienter, der lider af en sjælden sygdom
til også at omfatte sundhedsydelser, som ikke tilbydes i hjemlandet.
Parlamentet fastholder ligeledes Kommissionens forslag om, at medlemsstaterne kun
for så vidt angår hospitals- og specialiseret behandling og kun under særlige omstæn-
digheder kan stille krav om forhåndsgodkendelse, f.eks. hvor udstrømningen af patien-
ter skaber problemer, der griber alvorligt ind i den økonomiske ligevægt i sundhedsvæ-
senet og/eller planlægning og rationalisering i sygehussektoren. Parlamentet lægger
dog i den forbindelse op til, at medlemsstaterne selv vil kunne definere, hvad der for-
stås ved begreberne hospitalsbehandling og specialiseret behandling.
Parlamentet ønsker derudover, at medlemsstaterne som supplement til et eventuelt
krav om forhåndsgodkendelse til visse former for behandling i udlandet, giver patien-
terne mulighed for på frivillig basis at ansøge om forhåndstilladelse med henblik på at
afklare, hvor meget der i givet fald kan ydes i tilskud til den pågældende behandling.
Parlamentet foreslår videre, at patienter der har søgt og fået forhåndsgodkendelse kun
skal lægge ud for udgiften til behandlingen i udlandet i det omfang, de ville skulle læg-
ge ud, hvis behandlingen havde fundet sted i hjemlandet. Medlemsstaterne skal desu-
den tilstræbe, at refusioner for behandling overføres direkte mellem den instans, der
finansierer ydelsen og den udenlandske udbyder. Endelig foreslår Parlamentet, at
Kommissionen undersøger mulighederne for at etablere et ”clearing house” med hen-
blik på at lette refusionen af udgifter på tværs af grænserne.
Endelig kan fremhæves, at Parlamentet stiller en række ændringsforslag vedrørende
patienters retsstilling, herunder forslag om en europæisk patientombudsmand.
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Direktivforslaget berører den gældende sundhedslovgivning på flere punkter og vil efter
en umiddelbar vurdering kunne medføre behov for ændringer af følgende:
Sundhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008): afsnit III om patienters
retsstilling, afsnit XI om øvrige ydelser og tilskud, afsnit XIV om kvalitetsudvikling, it,
forskning, indberetning og patientsikkerhed, afsnit XVII om statslige myndigheder mv.,
afsnit XVIII om administration, overenskomster og forsøg mv. og afsnit XIX om finan-
siering.
Kommissionens oprindelige forslag gav ikke klarhed om, hvorvidt tilskud til køb af me-
dicin i udlandet samt tilskud til medicin ved indløsning af udenlandsk recept i hjemlan-
det var omfattet af forslaget. Da forhandlingerne i Rådet nu går i retning af et kompro-
mis, som omfatter medicintilskud, vil sundhedslovens afsnit X om tilskud til lægemidler i
givet fald skulle tilrettes i overensstemmelse hermed.
Lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfag-
lig virksomhed – med senere ændringer: kapitel 6 om patientjournaler.
Lov nr. 547 af 24. juni 2005 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæse-
net - med senere ændringer: kapitel 2 om klageadgang.
Bekendtgørelse nr. 1065 af 6. november 2008 om ret til sygehusbehandling m.v.
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0022.png
Bekendtgørelse nr. 867 af 26. august 2008 om befordring eller befordringsgodtgørelse
efter sundhedsloven.
Bekendtgørelse nr. 155 af 20. februar 2007 om recepter, som ændret ved bekendtgø-
relse nr. 1319 af 27. november 2007.
Bekendtgørelse nr. 1749 af 21. december 2006 om behandling af patienter med livs-
truende kræftsygdomme m.v.
Bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006 om lægers, tandlægers, kiropraktorers,
jordemødres, kliniske diætisters, kliniske tandteknikeres, tandplejeres, optikeres og
kontaktlinseoptikeres patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og
overdragelse m.v.).
Bekendtgørelse nr. 1238 af 5. december 2006 om behandling hos læge i praksissekto-
ren.
Bekendtgørelse nr. 1098 af 19. november 2008 om adgang til tilskud efter sundhedslo-
ven til varer og tjenesteydelser, der er købt eller leveret i et andet EU-/EØS-land.
Bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og samtykke og om
videregivelse af helbredsoplysninger m.v.
7. Konsekvenser (statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative konse-
kvenser for erhvervslivet)
Kommissionens oprindelige forslag rejste en række væsentlige spørgsmål i forhold til
de mulige konsekvenser for de nationale sundhedssystemer.
Forslaget er imidlertid under forhandlingerne i Rådet blevet ændret på væsentlige
punkter, herunder i spørgsmålet om medlemsstaternes mulighed for at stille krav om
forhåndsgodkendelse til hospitalsbehandling og højt specialiseret ikke-hospitals-
behandling, muligheden for om nødvendigt at afvise udenlandske patienter til planlagt
behandling for at sikre tilstrækkelig kapacitet til behandling af nationale patienter og
spørgsmålet om rækkevidden af forslagets artikel 5 om kvalitets- og sikkerhedsstan-
darder mv.
På den baggrund vurderes forslaget i den foreliggende form ikke at ville indebære væ-
sentlige
statsfinansielle
konsekvenser. De økonomiske udeståender ved det forelig-
gende kompromisforslag vurderes således primært at knytte sig til spørgsmålet om
medicintilskud og til spørgsmålet om almen lægehjælp til gruppe 1-sikrede. Herudover
forudses implementeringen at kunne medføre ikke ubetydelige udgifter til administrati-
on, informationsudveksling mv.
Det er under forhandlingerne blevet præciseret, at forslaget omfatter medicintilskud.
Forslaget kan være udgiftsdrivende, hvis der ved en behandling i udlandet ordineres
flere og/eller dyrere præparater end ved en tilsvarende behandling i Danmark. Det skal
her bemærkes, at Danmark har en markant lavere medicinudskrivning end de fleste
EU-lande. Herudover forudses indirekte udgifter til administration. Det skal dog under-
streges, at der fortsat kun vil være tilskud til medicin, der er tilskudsberettiget i Dan-
mark.
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0023.png
Det er endvidere vurderingen, at direktivet i den foreliggende form vil indebære, at
danske gruppe 1-sikrede fremover kan få tilskud til almen lægehjælp i andre medlems-
stater. Denne mulighed vil potentielt kunne lette adgangen til visiterede ydelser og re-
ceptpligtig medicin og dermed føre til en stigning i udgifterne hertil. Gruppe 1- sikrede
forventes dog kun i meget begrænset omfang at ville benytte en sådan mulighed for at
opsøge alment praktiserende læger i andre medlemsstater med tilskud, blandt andet
fordi det må forventes at være forbundet med en vis egenbetaling, transporttid og -
udgifter.
Europa-Parlamentet har fremsat ændringsforslag, som tager sigte på at friholde patien-
terne for eget udlæg til behandling i udlandet. Der har indtil videre ikke været støtte til
disse forslag i Rådet, men det kan ikke udelukkes, at spørgsmålet vil skulle drøftes
igen i en senere fase. Et eventuelt system til direkte afregning må forventes at kunne
medføre visse merudgifter, herunder administrative udgifter.
Direktivforslaget i den foreliggende form forventes hverken på kortere eller længere sigt
at have væsentlig betydning for
samfundsøkonomien.
Det kan forventes, at forslaget
kan få en beskeden betydning for private sygehuse, såfremt man her er i stand til at
tiltrække udenlandske patienter, der vil have ret til behandling med tilskud fra hjemlan-
det. En sådan udvikling kan medvirke til at skabe yderligere pres på personalet på of-
fentlige sygehuse, da en øget aktivitet i den private sygehussektor kan betyde, at man
vil efterspørge mere personale i denne sektor. Det er dog forventningen, at antallet af
udenlandske patienter som søger planlagt behandling på såvel offentlige som private
sygehuse i Danmark også efter direktivets vedtagelse vil være begrænset.
Forslaget vurderes ikke umiddelbart at medføre øgede administrative konsekvenser for
erhvervslivet (private sygehuse, klinikker m.v.).
Direktivforslaget har derudover mange positive aspekter, herunder:
Større retlig klarhed
Mulighederne for at udnytte ledig behandlingskapacitet i Europa øges
Eventuel mulighed for indtjening på danske sygehuse
Potentiel besparelse, hvis behandling sker i lande med billigere behandlingstilbud
Den enkelte patient vil opleve et større udbud af sundhedsydelser og dermed få
større valgfrihed.
8. Nærhedsprincippet
Kommissionen
har om den overordnede målsætning med sit initiativ anført, at der bør
sikres en klar ramme for grænse-overskridende sundhedsydelser i EU for dermed at
skabe tilstrækkelig klarhed om retten til godtgørelse i forbindelse med sundhedsydel-
ser, der udføres i andre medlemsstater, og om anvendelse af denne ret i praksis. Det
skal også sikres, at de nødvendige krav med hensyn til sikre og effektive sundheds-
ydelser af høj kvalitet også opfyldes, når der er tale om grænseoverskridende ydelser.
Spørgsmål, der kræver større klarhed og sikkerhed vedrørende fællesskabslovgivnin-
gen på dette område, kan ifølge Kommissionen ikke løses af medlemsstaterne alene.
Foranstaltninger, der alene gennemføres af medlemsstaterne, eller manglende fælles-
skabsforanstaltninger vil undergrave den sikre og effektive levering af grænseoverskri-
dende sundhedsydelser betydeligt og efterlade medlemsstaterne uden klare mulighe-
der for at forvalte og styre deres sundhedssystemer som helhed, hvilket flere med-
lemsstater fremhævede i forbindelse med høringen. Grænseoverskridende sundheds-
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ydelser har, som navnet siger, mange tværnationale aspekter, som berører hele EU.
Både de nationale regeringer og de enkelte borgere står over for udfordringer, som
ikke kan løses på tilfredsstillende vis af medlemsstaterne alene.
Kommissionen gør opmærksom på, at i henhold til EF-traktatens artikel 152, stk. 5,
skal Fællesskabets indsats på folkesundhedsområdet fuldt ud respektere medlemssta-
ternes ansvar for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og medicinsk
behandling. Som Domstolen har fastslået, udelukker denne bestemmelse imidlertid
ikke, at medlemsstaterne i henhold til andre af traktatens bestemmelser, såsom EF-
traktatens artikel 49, eller fællesskabsforanstaltninger, der er vedtaget på grundlag af
andre bestemmelser i traktaten, kan have pligt til at foretage visse tilpasninger af deres
nationale sundhedssystemer og socialsikringsordninger. Som Domstolen har fastslået,
betyder det ikke, at der gøres indgreb i deres enekompetence på dette område.
I fortsættelse heraf fastslår Kommissionen, at medlemsstaterne under alle omstændig-
heder er ansvarlige for tilrettelæggelsen og leveringen af sundhedstjenesteydelser og
medicinsk behandling. De er især ansvarlige for fastlæggelsen af, hvilke regler der skal
gælde for godtgørelse til patienter og for levering af sundhedsydelser. Direktivforslaget
ændrer ifølge Kommissionen intet herved. Det er vigtigt at understrege, at forslaget
ikke berører medlemsstaternes valg af, hvilke regler der skal gælde i de enkelte sager.
Hensigten med direktivforslagets ramme er derimod at lette det europæiske samarbej-
de om sundhedsydelser, f.eks. gennem det europæiske netværk af referencecentre,
udveksling af sundhedsteknologivurderinger eller brug af ikt til levering af mere effekti-
ve sundhedsydelser ("e-sundhed"). Hermed gives der yderligere støtte til medlemssta-
terne, så de kan opfylde deres overordnede målsætninger om universel adgang til
sundhedsydelser af høj kvalitet på grundlag af lighed og solidaritet, uanset om patien-
terne krydser grænserne eller ej.
Da målene for direktivforslaget ifølge Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad kan opfyl-
des af medlemsstaterne og derfor, på grund af den påtænkte handlings omfang, bedre
kan gennemføres på fællesskabsplan, er forslaget efter Kommissionens opfattelse i
overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. EF-traktatens artikel 5.
Regeringens foreløbige holdning er, at forslaget som udgangspunkt er i overensstem-
melse med nærhedsprincippet, da det omhandler regulering af patientbehandling i an-
dre EU-medlemslande.
Regeringen finder dog anledning til særligt at fremhæve følgende dele af direktivforsla-
gets artikel 5:
”Ansvar påhvilende behandlingsmedlemsstatens myndigheder
1. Behandlingsmedlemsstaterne er ansvarlige for organisationen og leveringen af
sundhedsydelser. De skal i den forbindelse og under hensyntagen til principperne om
universalitet, adgang til sundhedsydelser af god kvalitet, lighed og solidaritet fastsætte
klare kvalitets- og sikkerhedsstandarder for sundhedsydelser, der udføres på deres
område, og sikre, at:
a) der findes ordninger, der sikrer, at sundhedstjenesteyderne kan overholde sådanne
standarder under hensyntagen til international lægevidenskab og alment anerkendt
god medicinsk praksis
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b) sundhedstjenesteydernes anvendelse af sådanne standarder i praksis overvåges
løbende, og at der gribes ind, hvis de relevante standarder ikke overholdes, idet der
tages hensyn til udviklingen inden for lægevidenskab og sundhedsteknologi
c) sundhedstjenesteyderne stiller al relevant information til rådighed for patienterne, så
disse kan træffe et informeret valg, navnlig vedrørende udbud, priser og resultater af
udførte sundhedsydelser og oplysninger om deres forsikringsdækning eller andre for-
mer for personlig eller kollektiv erhvervsansvarsdækning
d) patienterne har klageadgang og er sikret retsmidler og erstatning, hvis de lider ska-
de forårsaget af sundhedsydelser, de har gjort brug af
e) der for behandlinger, der udføres på deres område, findes ordninger for erhvervsan-
svarsforsikring eller en garanti eller en lignende ordning, som er ækvivalent eller i det
væsentlige sammenlignelig med hensyn til formålet, og som er afstemt efter risikoens
art og omfang
[………]
3. I det omfang, det er nødvendigt for at lette leveringen af grænseoverskridende
sundhedsydelser, og med udgangspunkt i et højt sundhedsbeskyttelsesniveau udar-
bejder Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne retningslinjer for at fremme
gennemførelsen af stk. 1.”
Efter regeringens opfattelse var der behov for en nærmere vurdering af, om disse dele
af artikel 5 i Kommissionens oprindelige forslag kunne siges at være nødvendige (pro-
portionale) i forhold til direktivets formål (realisering af det indre marked for sundheds-
ydelser) og om de var i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 152, stk. 5, om, at
Fællesskabets indsats på folkesundhedsområdet fuldt ud respekterer medlemsstater-
nes ansvar for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og medicinsk be-
handling.
I formandskabets kompromisforslag af 13. marts 2009 og senere versioner af teksten,
som fortsat forhandles, er artikel 5 væsentligt ændret i forhold til Kommissionens oprin-
delige forslag, idet der for så vidt angår kvalitet og sikkerhed alene er tale om informa-
tionskrav. Endvidere lægges der ikke længere op til, at Kommissionen i samarbejde
med medlemsstaterne skal udarbejde fælles retningslinjer. Bestemmelsen indeholder
fortsat krav til medlemsstaterne om at sikre klageadgang og mulighed for at søge er-
statning samt et nyt element vedrørende gennemsigtighed i fastsættelsen af takster for
patienter fra andre medlemsstater. Det er forventningen, at der kan opnås enighed om
en løsning vedrørende artikel 5, som imødekommer de bekymringer, som blandt andre
Danmark har givet udtryk for.
Rådets Juridiske Tjeneste har udtalt, at kapitlerne II og III i kompromisforslaget fra
marts 2009, herunder artikel 5, er i overensstemmelse med målsætningen om at for-
bedre det indre markeds funktion og kan vedtages med hjemmel i artiklerne 47, stk. 2,
55 og 95.
Det bemærkes i den forbindelse, at EF-Domstolen har fastslået, at Traktatens artikel
152, stk. 5 ikke er til hinder for, at medlemsstaterne i medfør af andre traktatbestem-
melser kan have pligt til at gennemføre tilpasninger af deres nationale sundhedssyste-
mer og sociale sikringssystemer.
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0026.png
Derimod har RJT sat spørgsmålstegn ved Fællesskabets kompetence til at vedtage
visse bestemmelser i direktivforslagets kapitel IV om samarbejde mellem medlemssta-
terne på sundhedsområdet i den form, de havde i det daværende tjekkiske formand-
skabs kompromisforslag fra i marts 2008.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er grundlæggende positivt indstillet over for, at der med direktivforslaget
sikres større retlig klarhed og sikkerhed vedrørende patienternes muligheder for at sø-
ge behandling i andre EU-lande. Regeringen er ligeledes positiv indstillet over for et
samarbejde mellem medlemslandenes sundhedsvæsener på områder, hvor fælles-
skabstiltag kan bibringe medlemslandenes egne tiltag merværdi..
Kommissionens oprindelige forslag rejste imidlertid en række væsentlige spørgsmål i
forhold til de mulige konsekvenser for indretning, styring og planlægning af de nationa-
le sundhedssystemer samt i forhold til de mulige finansielle konsekvenser. Hertil kom,
at der efter regeringens opfattelse var behov for en nærmere vurdering af, om forsla-
gets artikel 5 kunne siges at ligge inden for rammerne af Fællesskabets beføjelser i
henhold til Traktaten.
Under forhandlingerne i Rådet er forslaget ændret på en række væsentlige punkter og
drøftelserne går nu i retning af et kompromis, som regeringen forventer at kunne tilslut-
te sig. Sammenfattende kan følgende elementer i det foreliggende kompromisforslag af
11. november 2009 fremhæves:
Retten til betalt behandling i en anden medlemsstat er efter forslaget afgrænset til
at omfatte de ydelser, som patienten har ret til i sit hjemland. Udgifterne til be-
handling i en anden medlemsstat refunderes af patientens hjemland med et be-
løb, der svarer til, hvad hjemlandet skulle have betalt for behandlingen, hvis den
var ydet af hjemlandet system. Dog kan refusionen ikke overstige de faktiske
omkostninger ved den modtagne behandling.
Direktivet giver med andre ord ikke patienterne ret til at få refunderet udgifter for
en behandling i en anden medlemsstat, som de ikke i forvejen ville have ret til at
få i deres hjemland. Det vil heller ikke være muligt for patienterne at ”tjene” på at
blive behandlet i et andet medlemsland.
Kommissionens oprindelige forslag gav ikke klarhed om, hvorvidt medicintilskud
var omfattet af direktivforslaget eller ej. Danmark, har under forhandlingerne af
patientsikkerhedsmæssige hensyn argumenteret for, at tilskud til medicin ikke bør
være omfattet af forslaget. Det fremgår imidlertid nu eksplicit af den foreliggende
tekst, at tilskud til lægemidler og medicinsk udstyr er omfattet af forslaget.
En vedtagelse af direktivforslaget i den foreliggende form vil indebære, at Dan-
mark fremover skal refundere udgifter til medicin, som dansk sikrede har købt på
et apotek i et andet EU-land og til medicin købt i Danmark på baggrund af en
udenlandsk recept.
Det følger af forslaget, at patienter fra andre medlemsstater skal nyde samme
rettigheder som hjemlandets egne patienter. Til gengæld er det nu i kompromis-
forslaget fastlagt, at medlemsstaterne har mulighed for – hvor det er begrundet i
overordnede og almene hensyn – at træffe foranstaltninger vedrørende adgan-
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0027.png
gen til sundhedsydelser med henblik på at sikre tilstrækkelig og permanent be-
handlingskapacitet i de nationale sundhedssystemer. Sådanne foranstaltninger
skal begrænses til, hvad det er nødvendigt og proportionalt og må ikke indebære
diskrimination.
Artikel 5 er i det foreliggende kompromisforslag ændret væsentligt, idet der for så
vidt angår kvalitet og sikkerhed nu alene er tale om informationskrav. Endvidere
lægges der ikke længere op til, at Kommissionen i samarbejde med medlemssta-
terne kan fastsætte fælles retningslinjer vedrørende kvalitet og sikkerhedsstan-
darder mv. Bestemmelsen indeholder dog fortsat krav til medlemsstaterne om at
sikre klageadgang, journalindsigt, mulighed for at søge erstatning samt et nyt
element vedrørende krav om gennemsigtighed i fastsættelsen af takster for pati-
enter fra andre medlemsstater.
I formandskabets kompromisforslag er det nu blevet præciseret, at medlemssta-
terne generelt kan stille krav om forhåndsgodkendelse til hospitalsbehandling og
højt specialiseret ikke hospitalsbehandling. Endvidere fastslås det eksplicit i
kompromisforslaget, at medlemsstaterne kan afslå at give forhåndstilladelse, hvis
den pågældende behandling kan ydes rettidigt i hjemlandets system, dvs. inden
for en lægefagligt forsvarlig tidsfrist.
Der har under forhandlingerne været usikkerhed om, i hvilket omfang direktivets
bestemmelser vedrørende nationale betingelser og kriterier for adgang til be-
handling kunne rumme det danske tilmeldingsbaserede system, hvor den veder-
lagsfrie adgang til almen lægehjælp er betinget af, at patienten opsøger sin egen
læge i Danmark og hvor behandling hos en speciallæge forudsætter en henvis-
ning, ligeledes fra patientens egen læge i Danmark.
På baggrund af de seneste drøftelser er det imidlertid regeringens vurdering, at
direktivet i den foreliggende form vil indebære, at danske gruppe 1-sikrede kan få
tilskud til almen lægehjælp i andre medlemsstater og at en henvisning fra en
udenlandsk alment praktiserende læge til en praktiserende speciallæge vil kunne
bruges i Danmark såvel som i udlandet. Det bemærkes i den forbindelse, at det
allerede i dag er muligt for gruppe 1-sikrede at få tilskud til speciallægebehand-
ling i andre medlemsstater, men at dette efter de nuværende danske regler for-
udsætter henvisning fra patientens egen læge i Danmark.
Kommissionens oprindelige forslag indebærer i overensstemmelse med EF-
Domstolens praksis, at en patient, som søger behandling i en anden medlems-
stat efter direktivets regler, selv skal betale udgifterne for behandlingen i udlan-
det. Patienten kan efterfølgende helt eller delvist få refunderet udgiften svarende
til det beløb, som samme behandling ville have kostet i hjemlandet eller det til-
skud som ville være givet til samme behandling i hjemlandet. En eventuel diffe-
rence skal patienten selv betale.
Europa-Parlamentet har fremsat ændringsforslag, som tager sigte på at friholde
patienterne for eget udlæg til behandling i udlandet. På den baggrund havde for-
mandskabet i et tidligere kompromisforslag indsat en præambelbetragtning, som
fremhæver medlemsstaternes mulighed for på frivillig basis at stille egne patien-
ter bedre end det minimumsniveau, som fastsættes i direktivet, herunder f.eks.
ved at indføre direkte afregning.
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0028.png
Der har indtil videre ikke været støtte til disse forslag i Rådet, men det kan ikke
udelukkes, at spørgsmålet om direkte afregning vil skulle drøftes igen i en senere
fase, f.eks. i forhandlingerne med Parlamentet.
Med forbehold for at der kan være behov for tekniske justeringer i teksten, kan regerin-
gen således samlet set acceptere det foreliggende svenske kompromisforslag. Kom-
promisforslaget imødekommer ikke de danske synspunkter vedrørende medicintilskud
og spørgsmålet om almen lægehjælp til gruppe 1-sikrede. Regeringen finder dog ikke,
at disse to udestående spørgsmål i sidste ende skal være afgørende for Danmarks
stillingtagen til et resultat, som samlet set er tilfredsstillende.
Endvidere finder regeringen, at spørgsmålet om patienters udlæg og eventuel indførel-
se af en ordning med direkte afregning af udgifter er et nationalt anliggende, som ikke
bør reguleres i EU-regi. Dette synspunkt er imødekommet i det foreliggende kompro-
misforslag.
10. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En lang række medlemslande har hilst direktivforslaget velkommen og understreget
behovet for at skabe retlig klarhed og omsætte Domstolens praksis i et brugbart regel-
sæt. Samtidig har en lang række medlemslande i lighed med Danmark rejst spørgsmål
om væsentlige elementer i Kommissionens oprindelige forslag, herunder navnlig den
begrænsede adgang til at stille krav om forhåndsgodkendelse for hospitalsbehandling
og specialiseret behandling. En lang række lande har desuden stillet spørgsmålstegn
ved rækkevidden af forslagets artikel 5 om kvalitetsstandarder mv., forslaget om en
fælles liste over hospitalsbehandlinger samt de foreslåede gennemførelsesbeføjelser til
Kommissionen. Flere lande har i lighed med Danmark rejst spørgsmål om hjemmel og
subsidiaritet.
Som nævnt er forslaget ændret væsentligt under forhandlingerne i Rådet, og mange
medlemsstater har på linje med Danmark udtrykt tilfredshed med de fremskridt, der er
gjort. De fleste medlemsstater forventes på den baggrund at kunne tilslutte sig det fore-
liggende kompromis. Det er dog fortsat usikkert, om der på rådsmødet (beskæftigelse,
socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 1. december 2009 vil kunne samles
det fornødne kvalificerede flertal for formandskabets kompromisforslag. Det vigtigste
udestående spørgsmål vedrører forslagets anvendelsesområde. Nogle medlemsstater
ønsker at undtage private leverandører uden aftale med det offentlige sundhedsvæsen,
mens et flertal blandt medlemsstaterne – og herunder Danmark – har anført, at Dom-
stolens retspraksis omfatter såvel offentlige som private leverandører, hvilket efter dis-
se landes opfattelse bør afspejles i direktivet.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Nærhedsnotat blev fremsendt den 13. august 2008. Grundnotat blev fremsendt den 6.
oktober 2008.
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for
rådsmøderne (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 16.-
17. december 2008 og den 8.-9. Juni 2009. Sagen har været forelagt Folketingets Eu-
ropaudvalg til forhandlingsoplæg den 2. oktober og den 28. oktober 2009.
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0029.png
Dagsordenspunkt 9: Antibiotikaresistens
- rådskonklusioner
Nyt notat
1. Indledning
Der er udarbejdet udkast til rådskonklusioner om innovative incitamenter til udvikling af
antibiotika. Rådskonklusionerne følger op på det svenske formandskabs konference
om samme emne, som blev afholdt i september 2009. Rådskonklusionerne er desuden
en opfølgning på tidligere formandskabers rådskonklusioner om antibiotikaresistens.
Fokus på dette rådsmøde er udviklingen af nye antibiotika.
Udkastet er sat på dagsordenen for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed
og forbrugerbeskyttelse) den 1. december 2009 med henblik på vedtagelse.
2. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
3. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
4. Formål og indhold
Rådskonklusionerne skal ses i sammenhæng med tidligere vedtagne rådskonklusioner,
der fokuserer på bl.a. antibiotikaresistens og rationel brug af antibiotika. Rådskonklusi-
oner skal ses på baggrund af det voksende spænd mellem den stigende antibiotikare-
sistens og den manglende udvikling af nye antibiotika.
Medlemslandene opfordres bl.a. til at:
Udvikle og implementere strategier til at sikre bevidstheden blandt offentlige
sundhedsprofessionelle om faren ved antibiotikaresistens samt de tilgængelige
forholdsregler til at imødegå problemet.
Sikre udviklingen og brugen af integrerede strategier
2
med det formål at mind-
ske såvel udviklingen og spredningen af antibiotikaresistens som infektioner re-
lateret til sundhedsvæsenet og konsekvenserne af disse. Derudover skal sund-
hedsvæsenets institutioner opfordres til at have sikret deres organisation og sik-
re en effektiv koordination af programmer, der fokuserer på diagnose, antibio-
tisk varetagelse og infektionskontrol.
Gennemgå og overveje muligheder for at styrke incitamenterne til at udføre
forskning og udvikling af nye antibiotika på både det videnskabelige område og
inden for den farmaceutiske sektor som helhed – og i den sammenhæng tage
højde for situationen i forhold til små og mellemstore virksomheder. Disse mu-
ligheder og metoder kan inkludere omkostningseffektive ”push” mekanismer
2
Integrerede strategier skal ifølge formandskabet forstås som inddragelse af stakeholders, overvågning,
patientsikkerhed og rationel anvendelse af antibiotika. Der er altså tale om en bred tilgang til området.
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
med henblik på at fjerne flaskehalse på udviklingsstadiet og ”pull” mekanismer,
såsom avancerede markedsforpligtigelser, der har til formål at fremme en suc-
cesfuld introduktion af nye produkter.
Medlemslandene og Kommissionen opfordres i fællesskab bl.a. til at:
Understøtte videndeling i forhold til forskning og rekruttering af forskere, stimu-
lering af og støtte til globalt videnskabeligt samarbejde, forøge udvekslingen af
forskningsresultater og viden via systemer til informationsudveksling og overve-
je nye finansielle instrumenter.
Undersøge metoder til at fremme public private partnerskaber mellem industri,
forskning, non-profit organisationer og sundhedsvæsenet med henblik på at fa-
cilitere forskning i nye antibiotika, strategier til anvendelsen af eksisterende an-
tibiotika og diagnosticeringsmetoder.
Inden for lovgivningen om markedsføringstilladelser til lægemidler, at facilitere
udviklingen af nye antibiotika for hvilke, der eksisterer et specifikt medicinsk be-
hov, og hvor begrænset klinisk data kan opnås hos ansøger.
Identificere tilgængelige instrumenter til at fremme tidlig godkendelse af ny anti-
biotika for hvilke, der eksisterer et specifikt medicinsk behov.
Undersøge muligheder for at fastholde effektive antibiotika på markedet
Sikre forebyggelse af såvel infektioner, både inden for og uden for sundheds-
væsenet – som rationel anvendelse af eksisterende og ny medicin.
Initiativforpligtelsen for de ovenstående opfordringer er uafklaret. Det har ikke været
muligt at få et klar svar fra Kommissionen.
Af udkastet fremgår det desuden, at Kommissionen indenfor 2 år skal udvikle en omfat-
tende handlingsplan med konkrete forslag vedrørende incitamenter til udvikling af nye
antibiotika, herunder måde hvorpå den rationelle brug kan sikres.
5. Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
6. Konsekvenser
Forslaget har i sig selv ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøko-
nomiske konsekvenser, ligesom det i sig selv ikke medfører administrative konsekven-
ser for erhvervslivet.
Iværksættelse og gennemførelse af strategier kan have afledte økonomiske konse-
kvenser.
7. Høring
Der er ikke gennemført høring.
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0031.png
8. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark forventer at kunne tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være generel tilslutning til rådskonklusioner.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget.
Dagsordenspunkt 10: e-sundhed
- rådskonklusioner
Nyt notat
1. Indledning
Det svenske formandskab har ønsket at sætte fokus på at fremme de sundhedspoliti-
ske mål ved at søge at organisere et styrket bidrag hertil fra den digitale understøttelse
af arbejdet i sundhedssektoren.
Det svenske formandskab har herved fulgt op på det foregående tjekkiske formand-
skabs arbejde med samme sigte. På foranledning af det svenske formandskab blev der
den 23. oktober 2009 afholdt en konference i Stokholm, hvor der var stor tilslutning til
en styrket indsats for yderligere nyttiggørelse af digitale løsninger til at fremme de
sundhedspolitiske mål.
2. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
3. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
4. Formål og indhold
Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om sikker og effektiv sund-
hed ved it-understøttelse.
Indledningsvis gøres der opmærksom på en række initiativer indenfor it-understøttelse,
som allerede er taget på EU-niveau. Igangværende samarbejder nævnes også, herun-
der bl.a. det igangværende samarbejde mellem en række medlemslande i EPSOS pro-
jektet (Smart Open Services for European Patients), som sigter mod at kunne foretage
elektronisk udveksling af væsentlige patientdata og recepter på tværs af grænser i Eu-
ropa samt Calliope netværket, som arbejder for at udvikle en roadmap for interoperabi-
litet i Europa og opnå tilslutning til implementering.
Det pointeres, at digitale løsninger (e-Health) er vigtige midler til at forbedre kvalitet og
patientsikkerhed i sundhedsvæsenet og til at modernisere og øge effektiviteten ved
brugen af de nationale sundhedssystemer og gøre dem mere tilgængelige og egnede
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
til at møde patienternes og de sundhedsprofessionelles behov og udfordringerne ved
den aldrende befolkning.
Det anses, at der er behov for styrket politisk lederskab for i højere grad at få gjort de
digitale løsninger nyttige til at fremme de sundhedspolitiske mål.
I udkastet til rådskonklusioner opfordres medlemslandene bl.a. til
At forpligte sig politisk og strategisk til digital sundhed (e-Health) som et af ho-
vedinstrumenterrne til at forbedre kvalitet og sikkerhed på sundhedsområdet.
At skabe tillid til fortrolig håndtering af patientdata og accept i øvrigt omkring de
digitale løsninger.
At løse tekniske udfordringer m.v. ved at skabe standardbaserede løsninger til
sikring af uhindret tværgående elektronisk kommunikation.
Medlemslandene og Kommissionen opfordres bl.a. til
At få skabt en medlemsstatsbaseret organisering af en egnet mekanisme på
højt niveau til koordineret påvirkning af e-Health aktiviteterne på EU-niveau, i
samvirke med Kommissionen, med sigte på at befordre udviklingen af digitale
løsninger, som kan skabe sammenhæng indenfor og mellem nationale sund-
hedssystemer.
At sikre at hovedformålet med denne mekanisme er at skabe sammenhæng og
koordination mellem arbejdet i forskellige fora, projekter og institutioner på EU-
niveau samt at få skabt bedre sammenhæng mellem strategier for digital sund-
hed og de generelle strategier for sundhed, herunder ved direkte involvering af
nationale myndigheder på sundhedsområdet. Regelmæssig afrapportering af
aktiviteter til relevante Rådsmøder.
At denne mekanisme retter særligt fokus på samarbejde for at adressere udfor-
dringer for at digitale løsninger kan fremme sundhedspolitiske mål, Hertil udvik-
ling af vejledninger til medlemsstaterne om, hvordan accept og ibrugtagning af
digitale løsninger kan fremmes. Endvidere samarbejde med interessenter, i
særdeleshed patienter og sundhedsprofessionelle for at sikre, at digitale værk-
tøjer og løsninger reflekterer kliniske behov m.v.
Kommissionen opfordres bl.a. til
At opdatere EU handlingsplan for digital sundhed (e-Health).
At udarbejde en rapport om udvikling af eksisterende EU politikker og løsninger
vedrørende håndtering af elektronisk identifikation indenfor relaterede områder
for at se, om det kan nyttiggøres på sundhedsområdet.
At organisere en evaluering – med passende mellemrum – af økonomiske og
kvalitetsmæssige forbedringer som følge af brugen af digitale løsninger.
5. Europa Parlamentets udtalelse
Europa Parlamentet skal ikke udtale sig.
6. Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske
konsekvenser, ligesom det ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet.
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0033.png
7. Høring
Der er ikke gennemført høring.
8. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen forventer at kunne tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være generel tilslutning til rådskonklusionerne.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.
Dagsordenspunkt 11: Lægemiddelpakken
a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv
2001/83/EF for så vidt angår forhindring af, at lægemidler, som er forfalskede
med hensyn til identitet, historie eller oprindelse, kommer ind i den lovlige for-
synings kæde – KOM (2008) 668.
b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning
726/2004 for så vidt angår overvågning af humanmedicinske lægemidler –
KOM (2008) 664) og
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv
2001/83/EF for så vidt angår lægemiddelovervågning – KOM (2008) 665
-
Fremskridtsrapporter
c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning
726/2004 for så vidt angår information til offentligheden om receptpligtige hu-
manmedicinske lægemidler (KOM (2008) 662) og
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv
2001/83/EF for så vidt angår oplysninger til offentligheden om receptpligtige
lægemidler (KOM (2008) 663).
-
Orientering fra formandskabet
(a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv
2001/83/EF for så vidt angår forhindring af, at lægemidler, som er forfalskede med
hensyn til identitet, historie eller oprindelse, kommer ind i den lovlige forsynings kæde –
KOM (2008) 668.
Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik,
sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 9. juni 2009.
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0034.png
1. Resumé
Hovedformålet med forslaget er at sikre, at der ikke kommer forfalskede lægemidler ind
i den legale forsyningskæde for lægemidler frem til apoteker og andre godkendte
salgssteder. Baggrunden er, at der i de senere år er konstateret en betydelig stigning i
antallet af forfalskede lægemidler inden for EU, og at sådanne produkter kan indebære
alvorlig risiko for folkesundheden.
Forslaget indeholder flere tiltag, der klarlægger ansvaret for de forskellige aktører i di-
stributionskæden. Der foreslås bl.a. skærpede regler for inspektion af aktørerne, krav
om fremstillertilladelse til enhver, der pakker lægemidler, samt en underretningspligt for
aktører ved fund af og ved mistanke om forfalskede lægemidler.
Endvidere foreslås indførelse af særlige sikkerhedskrav til produkterne. Det gælder
bl.a. sikring af de aktive råvarestoffer, skærpede krav til import af aktive lægemiddel-
stoffer fra 3. lande og sikkerhedskrav på den ydre emballage af hovedparten af recept-
pligtige lægemidler. Endelig foreslås indførelse af foranstaltninger, som skal sikre over-
vågning og retshåndhævelse af det nye regelsæt.
Forslaget kan medføre væsentlige udgifter for lægemiddelindustri, salgsleddet og myn-
digheder. Samtidig må forebyggelse af forfalskninger forventes at indebære sam-
fundsmæssige besparelser i hospitals- og praksissektoren.
Formandskabet har sat forslaget på dagsordenen for rådsmødet (beskæftigelse, soci-
alpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 1. december 2009 med henblik på
fremlæggelse af fremskridtsrapport.
2. Baggrund
Kommissionen har den 10. december 2008, ved KOM (2008) endelig fremsat forslag til
ændring af lægemiddeldirektivet med det formål at begrænse forekomsten af forfalske-
de lægemidler i den legale forsyningskæde for lægemidler. Baggrunden for direktivæn-
dringen er ønsket om at imødegå den øgede trussel, som den voldsomme stigning i
påvisningen af forfalskede lægemidler i EU udgør.
Et forfalsket lægemiddel er ifølge dansk definition et lægemiddel, der fremstår med
samme navn og som identisk med et bestemt navngivet godkendt lægemiddel. Erfarin-
gen viser, at forfalskede lægemidler kan indeholde indholdsstoffer af dårlig kvalitet eller
i forkerte mængder og undertiden slet ingen aktive lægemiddelstoffer. Produktion og
distribution af forfalskede lægemidler udgør derfor en stor risiko for patientsikkerheden.
Den danske udgave af forslaget er dateret den 19. december 2008.
Lægemiddeldirektivet, direktiv 2001/83/EF, regulerer lægemidler, der godkendes til
markedsføring efter nationale godkendelsesprocedurer og decentrale godkendelses-
procedurer (decentral procedure/procedure om gensidig anerkendelse).
Forslaget er en del af en såkaldt ”lægemiddelpakke” med en række forslag til ny fæl-
lesskabsregulering af lægemidler. Pakken indeholder, foruden forslaget om forfalskede
34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lægemidler, en meddelelse fra Kommissionen om fremtidens lægemidler samt forslag
til ny og ændret regulering om henholdsvis lægemiddelovervågning og patientinforma-
tion. Alle forslag siger på at fremme patienternes adgang til lægemidler af høj kvalitet.
Udgangspunkt for forslaget og forfalskede lægemidler er en offentlig høring og under-
søgelser af problemets omfang gennemført af Kommissionen.
Selv om der efter gældende EU-lovgivning er meget skrappe sikkerhedsmæssige krav
til al håndtering, dvs. fremstilling, transport mv., af lægemidler, er der i de senere år
konstateret en stigning i antallet af forfalskede lægemidler inden for EU. Forfalskninger
er dog endnu ikke fundet i den legale distributionskæde i Danmark. Undersøgelser
foretaget af Kommissionen i 2006 og 2007 har påvist, at forfalskede lægemidler udgør
et stigende problem i Europa. Undersøgelsen fra 2007 har således vist, at antallet af
forfalskede lægemidler, som er blevet tilbageholdt af tolden inden for Fællesskabet,
steg med hele 628 % i 2-årsperioden fra 2005-2007. Samtidig er risikoprofilen på for-
falskningerne ændret, idet der nu ikke kun findes såkaldte livsstilsprodukter, men også
et stigende antal innovative og livsvigtige lægemidler.
Kommissionen har identificeret 4 hovedårsager til, at forfalskede lægemidler ikke op-
dages i den legale forsyningskæde:
1) Det er ikke nemt at skelne forfalskede lægemidler fra originale lægemidler
2) Kæden er tiltagende kompleks og er ikke stærkere end det svageste led
3) Der er en usikker regulering af produkter, som kommer ind i Fællesskabet uden
om det etablerede system og
4) Det aktive lægemiddelstof (API) kan allerede i fremstillingsprocessen være for-
falskninger af originale aktive lægemiddelstoffer.
3. Retsgrundlag og beslutningsprocedure
Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95 og skal vedtages efter den
fælles beslutningsprocedure, jf. i artikel 251.
4. Formål og indhold
I de senere år er konstateret en betydelig stigning i antallet af lægemidler, som er for-
falskede med hensyn til identitet, historie eller oprindelse, og yderligere stigninger i
forekomsten kan ikke udelukkes. Disse forfalskninger udgør, som følge af deres skade-
lige indhold eller manglende indhold, en trussel mod det høje sundhedsbeskyttelsesni-
veau i Europa.
Formålet med forslaget er at begrænse risikoen for, at sådanne forfalskede lægemidler
kommer ind i den legale forsyningskæde. Målsætningerne er dels beskyttelse af folke-
sundheden, dels fremme af befolkningens tillid til de lægemidler, der sælges eller udle-
veres via de officielle distributionskanaler.
På den baggrund foreslår Kommissionen, at der indføres følgende ændringer i direktiv
2001/83/EF. Ændringer skal medvirke til at sikre, at receptpligtige lægemidler kan iden-
tificeres, er ægte og kan spores – og at alle led i distributionskæden er pålidelige.
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0036.png
Hovedindholdet i de foreslåede ændringer er følgende:
Indførelse af en bredere definition af begrebet handel med lægemidler – og
dermed forpligtelser for alle aktører
Reguleringen foreslås udvidet til at omfatte alle aktører involveret i handel med læge-
midler – også de der ikke foretager en fysisk håndtering af produkterne. Der indføres
visse forpligtelser for aktørerne, herunder pligt til at underrette myndighederne om de-
res aktiviteter/virksomhed samt om fund af eller mistanke om forfalskede lægemidler.
Desuden skal de sikre sig, at de handlede lægemidler er omfattet af en markedsfø-
ringstilladelse.
Krav om at enhver aktør i forsyningskæden, der pakker lægemidler, skal være
indehaver af en fremstillingstilladelse
For indehavere af fremstillingstilladelse foreslås krav om, at de kun på strenge betin-
gelser må fjerne, udskifte eller tildække sikkerhedsmærkning. De skal samtidig være
ansvarlige for skade forårsaget af lægemidler, de har bragt på markedet, såfremt det
viser sig, at lægemidlets identitet har været forfalsket.
Skærpede krav til lægemiddelgrossister, der også er leverandører
For lægemiddelgrossister, der også er leverandører, præciseres, at de skal overholde
principperne om god distributionspraksis. Kontrol med overholdelse af dette krav vare-
tages af indehaverne selv – eller overlades til et myndighedsgodkendt organ. Såfremt
et lægemiddel er aftaget fra fremstilleren eller importøren, skal indehaveren af tilladel-
sen til engrosforhandling kontrollere, at fremstiller eller importør er indehaver af en
fremstillingstilladelse.
Sikring af de aktive lægemiddelstoffer
For fremstillere af aktive råvarestoffer indføres krav om, at de skal overholde princip-
perne for god fremstillingspraksis - uanset om de aktive indholdsstoffer er importeret
eller fremstillet i Fællesskabet. Kontrol med overholdelse af dette krav varetages af
indehaverne selv – eller overlades til et myndighedsgodkendt organ.
Skærpede krav til import af aktive lægemiddelstoffer fra 3. lande.
For aktive råvarestoffer indføres krav om, at de kun må importeres, hvis de som mini-
mum er fremstillet efter standarder for god fremstillingspraksis, der svarer til fastsatte
standarder inden for Fællesskabet. Samtidig skal det ved kontrol på fremstillingsstedet
sikres, at standarderne ikke kan omgås. De aktive indholdsstoffer skal ved indførslen
ledsages af en bekræftelse på ovenstående – med mindre tredjelandet efterlever reg-
ler, der er sammenlignelige med Fællesskabets; disse lande optages på en Fælles-
skabsliste og undtages for kravet om ledsagebevis.
Krav om en særlig sikkerhedsforanstaltning på den ydre emballage af hoved-
parten af receptpligtige lægemidler, som er tiltænkt markedsføring i EU
Kommissionen får hjemmel til at indføre obligatoriske sikkerhedsforanstaltninger på
emballagen til visse receptpligtige lægemidler. Med en obligatorisk sikkerhedsmærk-
ning, som fx serienummer eller forsegling, vil lægemidlets ægthed kunne kontrolleres.
Udgangspunktet skal være, at sikkerhedsmærkningen ikke må fjernes, brydes eller
tildækkes af aktørerne i kæden fra den originale fremstiller frem til den sidste aktør i
36
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
distributionskæden (apotek/slutbruger). Efter en nærmere bestemt risikovurdering skal
det dog være tilladt at undtage visse produktgrupper fra sikkerhedsmærkning - såfremt
produktets ægthed verificeres af indehaveren af fremstillertilladelsen, og sikkerheds-
foranstaltningen erstattes med en tilsvarende foranstaltning, som er under myndig-
hedskontrol. Ompakning vil således kunne tillades på de nævnte betingelser.
Skærpede regler for inspektioner af aktørerne på lægemiddelmarkedet
Efter forslaget skal medlemsstaterne indføre skærpede tilsynsregler for at sikre en ef-
fektiv og sammenlignelig kontrol i hele Fællesskabet. Desuden indføres en øget gen-
nemsigtighed i resultaterne fra tilsyn, idet resultater skal offentliggøres i den europæi-
ske database vedrørende god fremstillingspraksis, der administreres af Det Europæi-
ske Lægemiddelagentur.
Sanktioner for manglende overholdelse af kravene
Efter forslaget skal medlemsstaterne sørge for, at der indføres effektive, proportionale
og afværgende sanktioner ved overtrædelse af nationale bestemmelser vedtaget som
følge af direktivet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører to grunde til, at ny fællesskabsregulering af forfalskede læge-
midler er nødvendig for at sikre et højt niveau for folkesundheden. For det første fast-
sætter direktiv 2001/83/EF udtømmende regler, som medlemsstaterne ikke kan ’udvi-
de’. For det andet finder Kommissionen ikke, at medlemsstaterne selv i tilstrækkelig
grad kan opfylde den opgave at fjerne og forhindre forfalskede lægemidler fra den le-
gale forsyningskæde – uden samtidig at skabe hindringer for det indre marked for læ-
gemidler.
Regeringen kan tilslutte sig denne vurdering.
6. Udtalelse fra Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse om forslaget.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal sætte nødvendige love og administra-
tive bestemmelser i kraft for at efterkomme ændringsdirektivet senest 18 måneder efter
offentliggørelse i EU-Tidende.
De gældende danske regler om godkendelse af lægemidler og lægemiddelvirksomhe-
der samt lægemiddelovervågning findes i lægemiddelloven og tilhørende bekendtgø-
relser udstedt med hjemmel i lægemiddelloven.
Med den seneste ændring af lægemiddelloven i juni 2008 blev indført en række regler
som skal fremme en bedre kontrol med forfalskede lægemidler. Med ændringen er bl.a.
indført forbud mod fremstilling, indførsel, udførsel, oplagring, forhandling eller udleve-
ring af forfalskede lægemidler, samt en forpligtelse for lægemiddelvirksomheder til at
indberette fund af forfalskede lægemidler til Lægemiddelstyrelsen.
37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0038.png
En vedtagelse af forslaget til ændring af direktiv 2001/83/EF vil indebære, at der skal
foretages adskillige ændringer i de gældende danske regler.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomiske konse-
kvenser, miljø eller beskyttelsesniveau
Med hensyn til virkningerne for lægemiddelindustrien har Kommissionen ved udarbej-
delsen af forslaget lagt vægt på både at holde udgiftsstigningerne nede og at tillade
fleksibilitet i forhold til ændringer i risikoprofilen. Endvidere har Kommissionen søgt at
fordele ansvaret mellem alle aktører, således at nye forpligtelser ikke kun pålægges
produktionsleddet, men også grossister, leverandører af aktive stoffer og importører.
Udgifterne uden indgriben, skal sammenholdes med udgifterne til de foreslåede tiltag til
begrænsning af forekomsten. Der forventes at komme udgifter som følge af forslagene
for fremstillere af virksomme lægemiddelstoffer, fremstillere og importører af lægemid-
ler, apoteker, lægemiddelgrossister, grossister som kun udøver eksportvirksomhed og
for andre handlende i distributionskæden. Udgifterne forventes især at blive høje for
fremstillere af virksomme stoffer og grossistleddet.
For lægemiddelmyndighederne vil der komme ekstra udgifter til bl.a. nye overvåg-
ningsopgaver og etablering af indberetningssystemer. De foreslåede nye inspektions-
opgaver forudsættes dækket ved gebyrer fra virksomhederne.
9. Høring
Forslagene har i februar 2009 været i høring hos følgende:
Amgros, Astma- og Allergiforbundet, Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirk-
somheder i Danmark, Coop Danmark A/S, Danmarks Apotekerforening (DA), Dan-
marks Farmaceutiske Selskab, Danske Handicaporganisationer (tidl. De samvirkende
Invalideorganisationer), Danske Regioner, Danske Patienter, Dansk Erhverv, Dansk
Farmaceutisk Industri, Dansk Homøopatisk Selskab, Dansk Industri, Dansk Medicin
Industri, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Sygehusapoteker
(DSS), Dansk Sygeplejeråd, Datatilsynet, Den Danske Dyrlægeforening, Det Centrale
Handicapråd, Det Farmaceutiske Universitet, Diabetesforeningen, Farmakonomfor-
eningen, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Gigtforeningen, HIV – Danmark, Industri-
foreningen for Generiske Lægemidler (IGL), Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen,
Lægemiddelindustriforeningen, Megros (Foreningen af Medicingrossister), Parallelim-
portørforeningen af lægemidler, Patientforeningen Danmark, Patient Foreningernes
Samvirke, Pharmadanmark, Tandlægeforeningen, Tandlægernes Nye Landsforening,
Veterinærmedicinsk Industriforening og Ældremobiliseringen.
Resumé af høringssvar:
Generelt til forslaget
DA, Danske Patienter, Danske Regioner, Gigtforeningen, Lif, Lægeforeningen og
Parallelimportørforeningen
er enige i, at den stigende forekomst af forfalskede læ-
gemidler i EU har skabt behov for en koordineret europæisk indsats – og kan tilslutte
sig, at indsatsen målrettes den lovlige forsyningskæde – enten frem til køb på apotek
eller lægemiddelbehandling på sygehus.
38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Danske Regioner
kan støtte, at der strammes op på købers og sælgers ansvar
Danske Regioner henstiller, at der under forhandlingerne tages hensyn til at opnå en
balance mellem øget sikkerhed og øgede omkostninger. Efter en vedtagelse bør pris-
udviklingen følges nøje for at sikre, at den nye lovgivning ikke medfører højere priser.
Dyrlægeforeningen
anser forslagets intentioner for gode og vigtige; finder dog tiltage-
ne så bureaukratiske, at det bør overvejes om udbyttet står mål med indsatsen. For-
eningen kan som alternativer pege på tiltag som rejsehold og razziaer, der tager højde
for kriminelles tankegang. Om ansvaret for indehaveren af markedsføringstilladelsen
fremhæver foreningen, at indehaverens ansvar for skader, forårsaget af forfalskede
lægemidler, ikke må ophøre ved konkurs eller anden manglende betalingsevne.
Lif
havde gerne set mere vidtgående tiltag, da forfalskede lægemidler er en alvorlig
trussel mod patientsikkerheden. Opfordrer til en hurtig gennemførelse af direktivet af
hensyn til patientsikkerheden.
Parallelimportørforeningen
er tilfreds med, at hele forsyningskæden inddrages i et
medansvar for forsyningskædens sikkerhed.
Sikkerhedsforanstaltninger i forsyningskæden
DA
går ud fra, at der bl.a. bliver tale om etablering af et stregkodesystem for nogle ty-
per af receptpligtige lægemidler; foreningen finder det afgørende, at apotekerne ind-
drages i udviklingen af et sådant system, så det kan implementeres i de nuværende
apotekssystemer. DA går ud fra at apotekernes omkostninger til udvikling og indførelse
af et stregkodesystem dækkes via en øget avance til apotekerne.
Danske Regioner
kan tilslutte sig indførelse af foranstaltninger, som sikrer, at recept-
pligtige lægemidler kan identificeres, er ægte og kan spores. Foreningen undrer sig
dog over, at sikkerhedsforanstaltninger - som serienummer eller forsegling på emballa-
gen - kun kræves for receptpligtige lægemidler. Foreningen finder, at disse krav også
bør gælde for håndkøbslægemidler, da det vil kunne være lige så sundhedsskadeligt,
hvis disse lægemidler forfalskes. Ved at gøre sikkerhedsforanstaltningerne obligatori-
ske for alle lægemidler undgås også eventuelle problemer som følge af den uens prak-
sis inden for EU med hensyn til, om et lægemiddel er receptpligtigt eller ikke.
Forslag fra Lif
Lif
finder, at det klart bør fremgå af direktivets bestemmelser, hvad der forstås ved et
forfalsket lægemiddel. Vigtigt med en fælles definition for at sikre en ensartet fortolk-
ning i hele EU. Foreslår, at der henvises til WHO’s definition.
Da handel på internettet bliver stadig mere udbredt som indkøbsform, finder Lif det
væsentligt, at denne legale indkøbsvej også sikres og på en sådan måde, at man kan
kende legale internet-apoteker fra illegale udbydere. Lif anmoder derfor om, at der fra
dansk side arbejdes for en regulering, som sikrer alle legale distributionskanaler i EU,
herunder også internetapoteker (fx EU-certificeringsordning af internetapoteker).
Lif finder, at pakningers integritet skal sikres fra fremstiller til forbruger - på 3 teknolo-
gisk væsentlige måder: Forsegling, anvendelse af synlige, skjulte eller teknisk avance-
39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0040.png
rede anordninger og ved styrkelse af produktidentifikation på den enkelt pakning ved
anvendelse af en unik identifikationskode (stregkode).
Om forsegling: Fremhæver at en forsegling vil være værdiløs, hvis det er tilladt at bryde
den. Opfordrer derfor til, at der indføres et forbud mod manipulering med originalprodu-
centernes sikkerhedsforanstaltninger. Lif mener ikke, at dette vil forhindre parallelim-
port, da etiketter kan påsættes uden på originalpakken.
Om tekniske anordninger: Lif foreslår at det kun bliver originalproducent og myndighe-
der (regulatoriske og retshåndhævende) der får kendskab til synlige, skjulte eller tek-
nisk avancerede anordninger. Hvis forslaget om også at give andre adgang til sådanne
oplysninger gennemføres, vil den sikkerhedsmæssige værdi af de tekniske anordnin-
ger gå tabt.
Hvis ompakning bliver tilladt, finder Lif det nødvendigt med indførelse af
en generel definition og afgrænsning af skjulte og teknisk avancerede sikkerheds-
anordninger
synliggørelse på etikken – i hele forsyningskæden – såfremt originale sikkerheds-
anordninger er fjernet eller erstattet.
en præcisering af niveauet for tilsyn for at undgå forskellige fortolkninger i de enkel-
te medlemslande.
Lif støtter fuldt ud, at individuelle pakker skal kunne identificeres. Påpeger, at dette
forudsætter, at der anvendes samme identifikationskode i hele EU. Lif opfordrer til, at
der indføres krav om en pakningsspecifik stregkode; anbefaler i den forbindelse indfø-
relse af en todimensional data matrix kode, som Den europæiske Industri
(EFPIA) har under udvikling.
Lif gør desuden opmærksom på, at direktivet bør sikres en tekst, som tillader fortsat
brug af pakning til dosisdispensering.
Angående sanktioner ser Lif det som en væsentlig mangel, at forslaget ikke indeholder
bestemmelser om straf. Lif opfordrer til, at der gennemføres sanktioner ved overtræ-
delse af direktivets bestemmelser og at der indføres strenge straffe på området. Lif
anmoder desuden om, at det klart præciseres i direktivet, at indehaveren af en mar-
kedsføringstilladelse kun hæfter for skader som følge af sine egne produkter – og ikke
for skader fra lægemidler forfalsket af tredjepart.
Parallelimport
Amgros og DSS
fremhæver, at der må foretages en passende afvejning mellem øget
sikkerhed i forsyningskæden - og hensynet til virksomhedernes konkurrence. Adgan-
gen til parallelimport må ikke begrænses, da parallelimporten reelt er den eneste mu-
lighed for at skabe konkurrence på markedet for de meget dyre og patentbeskyttede
originalpræparater.
DA, Danske Regioner og Ældremobiliseringen
finder det meget uheldigt, hvis der
indføres bestemmelser, som forhindrer parallelimport. En indskrænkning i parallelim-
port vil føre til højere lægemiddelpriser på det europæiske marked og dermed større
medicinudgifter for borgere og samfundet.
40
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0041.png
Ældremobiliseringen opfordrer til at søge mest mulig konkurrence opretholdt, så læge-
midlerne ikke bliver for dyre for forbrugerne.
Parallelimportørforeningen
fremhæver, at parallelimporterede lægemidler er en vigtig
del af den legale forsyningskæde, og de distribueres af lige så sikre/identiske kanaler
som originalproducenternes. Foreningen gør opmærksom på, at der ikke findes doku-
mentation for Kommissionens påstand om, at flere led i distributionskæden, bl.a. med
inddragelse af parallelimport, øger usikkerheden. Tværtimod vil en begrænsning af
paralleldistribution øge risikoen for forfalskninger: Dels fordi der ikke udøves den ekstra
kvalitetskontrol, som finder sted ved ompakning, dels fordi lægemiddelpriserne vil stige
– og det dermed vil blive mere lukrativt at bringe forfalsket medicin på markedet. For-
eningen fremhæver i den forbindelse, at det er veldokumenteret, at parallelimport giver
besparelser for forbrugerne og samfundet – og dermed fremmer et marked med lige
adgang til medicin for alle EU-borgere.
De øvrige høringsparter har enten ikke svaret eller ikke haft bemærkninger til forslage-
ne.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er enig i, at den stigende produktion og handel med forfalskede lægemidler
udgør en stor risiko for patientsikkerheden, og kan derfor støtte, at der indføres fælles-
skabsregulering til beskyttelse af den legale distributionskæde for lægemidler.
Regeringen stiller sig positivt til hovedparten af de foreslåede initiativer.
For så vidt angår de foreslåede sikkerhedsforanstaltningerne, finder regeringen imidler-
tid, at der bør anlægges en risikobaseret tilgang, således at omfattende foranstaltnin-
ger alene kommer til at omfatte de typer af lægemidler, som typisk er underlagt for-
falskning.
Regeringen er tilfreds med den foreslåede mulighed for, at der – på visse betingelser –
kan indføres undtagelser fra kravet om sikkerhedsforanstaltninger ved den ydre embal-
lage. Hermed vil der fortsat være adgang til parallelimport af lægemidler.
Da forslaget er ressourcemæssigt omfattende, er det regeringens holdning, at indhol-
det i en ny regulering på fællesskabsplan må fastsættes ved en nøje afvejning af de
sundhedsmæssige fordele i forhold til de administrative og økonomiske byrder for
samtlige aktører på området.
For så vidt angår de økonomiske konsekvenser af forslagene, herunder eventuelle
merudgifter for myndighederne, vil det endelige omkostningsniveau i høj grad afhænge
af den endelige udformning af reglerne. Det er derfor endnu ikke muligt på nuværende
tidspunkt at vurdere de samlede konsekvenser i Danmark - hverken for det offentlige
eller for lægemiddelindustrien.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har siden fremsættelsen været drøftet på en række møder i Rådets arbejds-
gruppe for lægemidler. Alle lande har et generelt undersøgelsesforbehold til forslaget.
Overordnet synes medlemslandene positivt indstillet over for fælles lovgivning, som
41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0042.png
kan medvirke til at nedsætte risikoen for forfalskede lægemidler i den legale distributi-
onskæde. Flere har dog rejst tvivl om effekten af de ressourcetunge forslag. Enkelte
medlemslande, herunder Danmark, har udtrykt tilfredshed med, at forslaget tillader
mulighed for ompakning - og dermed parallelimport.
I arbejdsgruppen er der opnået foreløbig enighed om en række tekniske spørgsmål i
forslaget. Der er bl.a. enighed om definitioner for henholdsvis forfalskede lægemidler
og for begrebet handel/overdragelse af lægemidler. Gruppen har afklaret, hvilke aktø-
rer i forsyningskæden, der skal gælde forpligtelser for – med henblik på styrkelse af
mulighederne for at efterspore forfalskninger. Endvidere er opnået enighed om en af-
grænsning mellem de foreslåede nye regler og fællesskabslovgivningen om intellektu-
elle ejendomsrettigheder.
Der er fortsat en lang række centrale elementer i forslaget, som der ikke er taget stilling
til i lægemiddelgruppen. Det gælder bl.a. med hensyn til etablering af særlige sikker-
hedsforanstaltninger på den ydre lægemiddelemballage; der er i gruppen varierende
holdninger til omfang og effekt af en obligatorisk sikkerhedsmærkning.
Hovedparten af medlemslandene er imod de foreslåede skærpede krav til import af
aktive lægemiddelstoffer fra 3. lande. De finder, at krav til fremstillingsstedet om at
overholde EU-standarder kan mindske lægemiddelproducenternes og importørernes
ansvar inden for EU. Nogle lande har i den forbindelse peget på muligheden for at
etablere ”3-lands godkendelse” – på nationalt niveau. Mange lande, herunder Dan-
mark, har fremsat ændrede tekstforslag på en række områder.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat om forslaget er sendt til Folketingets Europaudvalg den 6. maj 2009.
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for
rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 9. juni
2009.
(b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning nr.
726/2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning
af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk læ-
gemiddelagentur for så vidt angår overvågning af humanmedicinske lægemidler –
KOM (2008) 664) og
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2001/83/EF
om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler, for så vidt
angår lægemiddelovervågning – KOM (2008) 665.
Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik,
sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 9. juni 2009.
42
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0043.png
1. Resumé
Der er to hovedformål med ændringsforslagene. Det ene er at styrke Fællesskabets
overvågning af lægemidler til mennesker for at forbedre patientsikkerheden. Det andet
er at forenkle de gældende regler og procedurer for at opnå effektiviseringsfordele
gennem administrative lettelser for lægemiddelindustri og nationale kompetente myn-
digheder.
Hovedindholdet i de foreslåede ændringer er indførelse af en ny strategi for lægemid-
delovervågningen, hvor der bl.a. lægges større vægt på, at overvågningen er proporti-
onal med kendte og mulige risici, og en ny definition af bivirkninger. Forslagene omfat-
ter også en øget arbejdsdeling de nationale myndigheder imellem og fælles procedurer
for vurdering af sikkerhedsdata. Desuden foreslås oprettelse af et nyt særskilt over-
vågningsudvalg under Det Europæiske Lægemiddelagentur til at yde ekspertise og
ressourcer til andre udvalg på lægemiddelområdet. Der foreslås også oprettelse af en
fælles offentlig tilgængelig webportal om lægemiddelsikkerhed, administreret af agen-
turet. Tilsvarende nationale webportaler om lægemiddelsikkerhed foreslås oprettet af
medlemsstaterne.
Formandskabet har sat forslagene på dagsordenen for rådsmødet (beskæftigelse, so-
cialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 1. december 2009 med henblik på
fremlæggelse af fremskridtsrapport.
2. Baggrund
Kommissionen har den 10. december 2008, ved KOM (2008) 664 endelig og KOM
(2008) 665 endelig fremsat forslag om ændring af den overordnede lægemiddelforord-
ning (EF) 726/2004 og om ændring af direktiv 2001/83/EF om lægemidler til menne-
sker - med henblik på at ændre og styrke det gældende regelsæt om lægemiddelover-
vågning.
De danske udgaver af forslagene er dateret henholdsvis den 18. december 2008 (di-
rektivet) og den 19. december 2008 (forordningen).
Forordningen regulerer lægemidler, der godkendes efter en central godkendelsespro-
cedure til markedsføring i hele EU, dvs. lægemidler med en fællesskabsmarkedsfø-
ringstilladelse. Direktivet regulerer lægemidler, der godkendes til markedsføring efter
nationale godkendelsesprocedurer og decentrale godkendelsesprocedurer (decentral
procedure/procedure om gensidig anerkendelse).
Forslagene er en del af en såkaldt ”lægemiddelpakke” med en række forslag til ny fæl-
lesskabsregulering af lægemidler. Pakken indeholder, foruden forslagene om læge-
middelovervågning, en meddelelse fra Kommissionen om fremtidens lægemidler samt
forslag til ny og ændret regulering om henholdsvis forfalskede lægemidler og patientin-
formation. Alle forslag sigter på at fremme patienternes adgang til lægemidler af høj
kvalitet.
Udgangspunkt for forslagene om lægemiddelovervågning er resultater fra en uvildig
undersøgelse af Fællesskabets overvågningssystem. Undersøgelsen blev iværksat af
43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen i 2004 og offentliggjort i en rapport af 25. januar 2006. Rapporten og en
efterfølgende bred offentlig høring har vist, at der er behov for nye tiltag til at forbedre
overvågningen.
3. Retsgrundlag og beslutningsprocedure
Både forordnings- og direktivforslaget er fremsat med hjemmel i artikel 95 i EF-
traktaten og skal vedtages efter den fælles beslutningsprocedure, jf. artikel 251 EF om
fælles beslutningstagen med Parlamentet.
4. Formål og indhold.
Formålet med de to ændringsforslag er at styrke Fællesskabets overvågning af læge-
midler til mennesker og at forenkle de gældende regler og procedurer for overvågnin-
gen.
Målsætningen er først og fremmest at forbedre patientsikkerheden, men også at sikre
det indre markeds funktion ved bl.a. at indføre administrative lettelser for lægemiddel-
industrien og de nationale kompetente myndigheder.
Hovedindholdet i direktiv – og forordningsforslaget omfatter følgende initiativer:
Præcisering af de ansvarlige aktørers roller, ansvarsområder og forpligtelser
Rationalisering af EU beslutningsprocessen for sikkerhedsspørgsmål
Styrkelse af gennemsigtighed og kommunikation om lægemidlers sikkerhed
Styrkelse af lægemiddelvirksomhedernes overvågningssystemer
Sikring af en proaktiv og forholdsmæssig indsamling af relevante data om læ-
gemidlers sikkerhed
Overvågning af sikkerhedsundersøgelser efter tilladelse til markedsføring
Forenkling af de gældende procedurer for lægemiddelovervågning i Fællesska-
bet.
Præcisering af de ansvarlige aktørers roller, ansvarsområder og forpligtelser
Fordelingen af opgaver og ansvar mellem de forskellige aktører i lægemiddelovervåg-
ningen skal gøres mere klar. For alle, der beskæftiger sig med overvågning af læge-
midlers sikkerhed, indføres begrebet ”god praksis for lægemiddelovervågning”. Anven-
delsesområdet for denne praksis fastlægges i direktivforslaget og defineres nærmere i
retningslinjer, der vedtages af Kommissionen efter samråd med Det Europæiske Læ-
gemiddelagentur (EMEA), medlemsstaterne og andre berørte parter.
EMEA’s rolle som koordinator af Fællesskabets lægemiddelovervågning foreslås styr-
ket ved oprettelsen af et nyt selvstændigt udvalg ”Pharmacovigilance Risk Assessment
Advisory Committee” (PRAAC). Om PRAAC foreslås, at udvalget skal have ansvar for
at rådgive Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler og koordinationsgruppen (for
markedsføringstilladelser i flere medlemslande) om alle spørgsmål vedrørende over-
vågning af lægemidler til mennesker. Udvalget skal bestå af 10 medlemmer og ti sup-
pleanter, der udpeges af bestyrelsen for EMEA på grundlag af forslag fra de nationale
kompetente myndigheder. Desuden skal Kommissionen (efter høring af Europa-
Parlamentet) udpege 5 medlemmer og 5 suppleanter på grundlag af en offentlig ind-
kaldelse af interessetilkendegivelser. Medlemmer og suppleanter skal være uafhængi-
ge eksperter, som udpeges på grundlag af deres fagkundskab inden for lægemiddel-
44
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
overvågning og risikovurdering, således at der sikres det maksimale faglige niveau og
en bred vifte af ekspertise.
Medlemsstaterne forbliver centrale for lægemiddelovervågningen i Fællesskabet, og
der foreslås et tættere samarbejde og en bedre arbejdsdeling. Mandatet for koordinati-
onsgruppen, som består af repræsentanter for medlemsstaterne, ønskes styrket, idet
gruppens mandat foreslås udvidet til også at omfatte undersøgelse af spørgsmål om
overvågning af lægemidlers sikkerhed. Gruppen vil således bl.a. få en central rolle i
forbindelse med vurdering af virksomhedernes periodiske sikkerhedsopdateringsrap-
porter (PSUR) og eventuelle konsekvenser for markedsføringstilladelser.
Lægemiddelvirksomhedernes ansvar i overvågningen præciseres og forenkles. Inde-
havere af markedsføringstilladelser har først og fremmest ansvar for den løbende
overvågning af sikkerheden ved deres produkter, herunder for indberetning af bivirk-
ninger, udarbejdelse af PSUR og underretning til kompetente myndigheder om nye
oplysninger af betydning for markedsføringstilladelsen.
Rationalisering af EU beslutningsprocessen for sikkerhedsspørgsmål
Fællesskabets procedure for vurdering af alvorlige sikkerhedsspørgsmål for nationalt
godkendte lægemidler foreslås effektiviseret. Dette skal ske ved hjælp af klare og bin-
dende kriterier for iværksættelse af proceduren og ved inddragelse af PRAAC. Desu-
den skal nye regler sikre, at alle relevante lægemidler omfattes af vurderingsprocedu-
ren, og at der sker en harmoniseret opfølgning i forhold til betingelser i udstedte mar-
kedsføringstilladelser.
Styrkelse af gennemsigtighed og kommunikation om lægemidlers sikkerhed
Lægemiddelsikkerhed foreslås omfattet af større gennemsigtighed og kommunikation,
og der skal i lovgivningen fastsættes principper for kommunikation af større nye eller
ændrede sikkerhedsspørgsmål. Det skal være nemt for virksomheder, myndigheder,
patienter og sundhedspersoner at finde relevante sikkerhedsoplysninger om et læge-
middel. En præcis angivelse af de vigtigste oplysninger skal forbedre forståelse af og
tillid til brugen af lægemidler.
Dette skal bl.a. ske ved en udbygning af den eksisterende europæiske bivirkningsdata-
base. Den skal være det eneste sted for modtagelse af overvågningsoplysninger om
lægemidler til mennesker godkendt i Fællesskabet. I databasen har alle kompetente
myndigheder mulighed for at få adgang til og dele oplysninger samtidig.
EMEA skal oprette en europæisk webportal om lægemiddelsikkerhed. Webportalen,
drevet i samarbejde med medlemsstaterne, skal bl.a. indeholde oplysning om læge-
midler under intensiv overvågning, protokoller af resultater af sikkerhedsundersøgelser
efter markedsføring, samt konklusioner af vurderinger, udtalelser, afgørelser mv., som
træffes af Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler, PRAAC, koordinationsgruppen,
de nationale kompetente myndigheder og Kommissionen på området.
De nationale myndigheders webportaler for lægemiddelsikkerhed skal bl.a. indeholde
webbaserede formularer til sundhedspersoners og patienters indberetning af formode-
de bivirkninger samt link til den europæiske webportal.
45
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For lægemidler godkendt til markedsføring under intensiv overvågning, skal EMEA
udarbejde og offentliggøre en samlet liste over dem alle. Endvidere skal der tilføjes et
nyt afsnit med ”vigtigste oplysninger” i produktresuméer og indlægssedler for alle mar-
kedsførte lægemidler i EU. Her skal bl.a. anføres, hvis det pågældende lægemiddel er
under intensiv overvågning.
Styrkelse af lægemiddelvirksomhedernes overvågningssystemer
De gældende krav til virksomhedernes sikkerhedsovervågning foreslås præciseret og
styrket.
Indehavere af markedsføringstilladelser skal oprette et system for deres overvågning,
som beskrives i en masterfile. I masterfilen skal foreligge en detaljeret dokumentation
for den løbende overvågning og kontrol, og filen skal være til konstant rådighed for
myndighedernes kontrol.
I ansøgninger om markedsføringstilladelse skal medtages et resumé af overvågnings-
systemet med angivelse af det sted, hvor masterfilen kan findes og kontrolleres. Som
betingelser for markedsføringstilladelser skal bl.a. gælde, at de kompetente myndighe-
der ved udstedelsen eller senere kan kræve gennemførelse af sikkerhedsundersøgel-
ser.
Sikring af en proaktiv og forholdsmæssig indsamling af relevante data om læ-
gemidlers sikkerhed
Risikostyringen foreslås rationaliseret og styrket.
Planlægningen af lægemiddelovervågning for de enkelte lægemidler skal ske i sam-
menhæng med et risikostyringssystem. Et sådant system skal (af indehaveren til mar-
kedsføringstilladelsen) etableres for alle lægemidler, som godkendes inden for Fælles-
skabet. For allerede godkendte lægemidler skal sikkerhedsundersøgelser etableres,
hvis de er påkrævede af sikkerhedshensyn. Den konkrete planlægning af sikkerheds-
systemet skal svare til de identificerede og mulige risici samt behovet for supplerende
oplysninger om lægemidlet.
Angående indberetning og registrering af lægemiddelbivirkninger foreslås en ny defini-
tion af bivirkning og forenklinger af indberetningssystemet. I dag skal indberettes alle
bivirkninger indtruffet ved normal brug i overensstemmelse med produktresuméet –
men det foreslås, at der fremover også skal indberettes bivirkninger som skyldes andre
påvirkninger, som fx overdosis og medicineringsfejl. Desuden foreslås en forenkling af
indberetningsreglerne, som indebærer, at indehavere af markedsføringstilladelser og
medlemsstaterne indberetter alle formodede bivirkninger direkte til den europæiske
bivirkningsdatabase. Med en sådan ordning, hvor der kun indberettes til ét sted, bliver
alle data tilgængelige samme sted.
Endvidere får EMEA den nye opgave at overvåge medicinsk litteratur og at indføre
bivirkningsoplysninger herfra i den europæiske bivirkningsdatabase. Hermed undgås
bl.a., at de samme data fra videnskabelig litteratur indberettes flere gange.
46
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
PSUR, som virksomhederne løbende indsender til myndighederne, foreslås forenklet –
både i deres indhold og proceduremæssigt. For at undgå gentagne indberetninger af
de samme data fra forskellige aktører foreslås, at PSUR fremover koncentreres om en
detaljeret analyse og evaluering af forholdet mellem lægemidlets fordele og risici.
Proceduremæssigt ændres kravene til aflevering af PSUR, således at de gøres propor-
tionale med risici forbundet med de enkelte lægemidler. I dag gælder de samme afle-
veringsregler og -frister for alle typer lægemidler - uanset om der er tale om lægemidler
med nye aktivstoffer eller generiske lægemidler med velkendte aktivstoffer. Fremover
vil proportionalitet blive tilstræbt ved at rutinemæssige periodiske sikkerhedsopdate-
ringsrapporter som udgangspunkt ikke kræves for lægemidler med lav risiko som fx
kopilægemidler med velkendte aktivstoffer. For de lægemidler, hvor rapporter skal ud-
arbejdes, vil afleveringshyppigheden blive fastsat i forbindelse med markedsføringstil-
ladelsen. Til forenkling indføres bl.a. procedurer, hvor der gælder samme hyppighed for
fremlæggelse af PSUR for alle lægemidler med samme virksomme stof eller samme
sammensætning af virksomme stoffer.
Forslagene omfatter også større inddragelse at patienter og sundhedspersoner i over-
vågningen. Medlemsstaterne forpligtes til at gøre det nemmere for patienter og sund-
hedspersoner at indberette formodede bivirkninger, og der skal stilles en række meto-
der til rådighed for indberetningen.
Overvågning af sikkerhedsundersøgelser efter tilladelse til markedsføring.
Som et styrket led i overvågningen omfatter forslagene også indførelse af en harmoni-
seret vejledning og en procedure for kontrol af overvågningen af sikkerhedsundersø-
gelser af markedsførte lægemidler. Det vil sige såkaldte ikke-interventionsforsøg, hvor
man undersøger sikkerheden ved et lægemiddel, der ordineres til normal brug i over-
ensstemmelse med betingelserne i markedsføringstilladelsen.
Det skal bl.a. kontrolleres, at disse sikkerhedsundersøgelser overholder kravet om ikke
at have salgsfremmende karakter, og at der følges op på sikkerhedsdata frembragt af
undersøgelserne.
Forslaget indebærer, at den nationale kompetente myndighed skal være ansvarlige for
en undersøgelse, der alene gennemføres i pågældende medlemsstat. Gennemføres
en sikkerhedsundersøgelse i flere lande, vil PRAAC være kontrolansvarlig. Efter afslut-
ning af en undersøgelse sendes et sammendrag af resultaterne til den nationale kom-
petente myndighed/eller PRAAC, således at oplysningerne kan indgå i vurderingen af
lægemidlets sikkerhedsprofil.
Forenkling af de gældende procedurer for lægemiddelovervågning i Fællesska-
bet
Flere af ovennævnte initiativer indebærer centrale elementer til forenkling af Fælles-
skabets lægemiddelovervågningssystem med det formål af opnå en effektiviseringsge-
vinst for både lægemiddelindustri og de kompetente myndigheder. Der foreslås først og
fremmest et tættere samarbejde og en arbejdsdeling myndighederne imellem med
henblik på bedre at udnytte den foreliggende ekspertise, opnå mere effektiv udnyttelse
af knappe ressourcer samt reduktion af dobbeltarbejde.
47
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det gælder bl.a. ovennævnte forslag om forenklede procedurer for indberetning af bi-
virkninger og for udarbejdelse, aflevering og vurdering af PSUR.
For så vidt angår vurderingen af PSUR, tilstræbes en klar sammenhæng mellem over-
vågningsdelen og vurderingen i forhold til ajourføring af markedsføringstilladelser. Der
foreslås etableret en ramme for myndighedernes fælles anvendelse af ressourcer i
forbindelse med vurdering og opfølgning med betydelig inddragelse af PRAAC. For at
undgå dobbeltarbejde skal koordinationsgruppen ved vurderinger af overvågning af
lægemidler godkendt i flere medlemsstater kun vedtage én udtalelse. Når gruppen ikke
til enighed, skal Kommissionen kunne vedtage en beslutning rettet til medlemsstaterne.
For yderligere at øge systemets effektivitet skal der også kun foretages én enkelt vur-
dering i forbindelse med overvågning af lægemidler efter andre procedurer, dvs. læ-
gemidler godkendt efter national og central procedure.
Når én enkelt vurdering af PSUR er foretaget, er det hensigten, at der vedtages en
fælles beslutning (fællesskabsprocedure) om alle de følgende foranstaltninger med
hensyn til bevarelse, ændring, suspension eller tilbagekaldelse af markedsføringstilla-
delsen.
Sanktioner for manglende overholdelse af reglerne om overvågning
De gældende bestemmelser for sanktioner bibeholdes. Medlemsstaterne skal sikre, at
virksomheder, der ikke overholder betingelserne for lægemiddelovervågning, pålægges
sanktioner. Disse skal være effektive og stå i et rimeligt forhold til overtrædelsens
grovhed.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen finder, at dens analyse af status for overvågningen viser, at de løbende
ændringer af fællesskabsreguleringen har medført reelle forbedringer af systemet. Dis-
se har dog ikke været tilstrækkelige til at tilvejebringe de radikale forbedringer, som er
nødvendige for at mindske de negative konsekvenser ved bivirkninger. Evalueringen af
systemet har desuden vist, at de forskellige foranstaltninger for lægemidlers sikkerhed i
medlemslandene skaber hindringer for lægemidlers frie bevægelighed og dermed det
indre markeds funktion. For at fjerne disse hindringer må reguleringen af overvågnin-
gen på fællesskabsplan styrkes og præciseres.
Kommissionen anfører, at der med fællesskabsregler om lægemiddelovervågning sik-
res den bedste beskyttelse af folkesundheden. Uden en regulering efter fælles stan-
darder vil der mangle en fuldstændig udveksling af sikkerhedsdata, ligesom manglende
koordinering inden for Fællesskabet vil hindre medlemslandenes adgang til den bedst
kvalificerede faglige vurdering af lægemidlers sikkerhed.
Samlet er det Kommissionens opfattelse, at yderligere fællesskabsregulering af læge-
middelovervågning er nødvendig. Regeringen kan tilslutte sig denne vurdering.
6. Udtalelse fra Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse om forslagene.
48
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0049.png
7. Gældende danske regler og forslagets konsekvenser herfor
Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal sætte nødvendige love og administra-
tive bestemmelser i kraft for at efterkomme ændringsdirektivet senest 18 måneder efter
offentliggørelse i EU-Tidende.
De gældende danske regler om godkendelse af lægemidler og lægemiddelvirksomhe-
der samt lægemiddelovervågning findes i lægemiddelloven og tilhørende bekendtgø-
relser udstedt med hjemmel i lægemiddelloven.
En vedtagelse af forslaget til ændring af direktiv 2001/83/EF vil indebære, at der skal
foretages adskillige ændringer i de gældende danske regler.
8. Forslagenes konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomiske konse-
kvenser, miljø eller beskyttelsesniveau.
Om de økonomiske konsekvenser anfører Kommissionen i sit ledsagedokument til for-
slagene (SEK (2008) 2671) med resumé af konsekvensanalysen, at det er dens vurde-
ring, at de påtænkte tiltag vil medvirke til en klarere bivirkningsprofil i forhold til de en-
kelte lægemidler. Dette vil få positiv indvirkning på patientbehandlingen, fordi bivirknin-
ger hurtigere vil blive afsløret, når data for virkningen af et produkt, herunder statistiske
oplysninger, samles centralt. Det vurderes desuden, at dette vil få positiv afsmittende
effekt i forhold til de økonomiske ressourcer, der hvert år anvendes i forhold til bl.a.
hospitalsophold og sygedage som følge af bivirkninger ved brug af lægemidler.
Med gennemførelse af forslagene vil EMEA for første gang få mulighed for at opkræve
gebyrer for aktiviteter ved lægemiddelovervågning. Det forudsættes, at alle agenturets
omkostninger vil blive dækket af gebyrer, således at gennemførelsen ikke medfører
væsentlige finansielle virkninger for Fællesskabets budget. Ifølge Kommissionens skøn
vil Lægemiddelagenturets supplerende årlige indtægt fra opkrævede gebyrer fra læ-
gemiddelindustrien til lægemiddelovervågning udgøre omkring 10 mio. euro. Heraf for-
venter agenturet at skulle anvende omkring halvdelen til udbetaling til rapportørers vi-
denskabelige vurderinger. Tilsvarende forventes de nationale myndigheders udgifter at
være gebyrfinansierede.
For så vidt angår lægemiddelindustriens udgifter, oplyser Kommissionen, at EU’s læ-
gemiddelsektor i dag bruger omkring 833 mio. euro årligt på at opfylde de gældende
fællesskabsregler om lægemiddelovervågning. Det vurderes, at nogle af forslagene vil
reducere industriens udgifter, herunder bl.a. til indberetning af PSUR, bivirkninger, og
litteraturdata. I stedet vil industrien få udgifter til proaktiv overvågning med indsamling
af data via risikostyringsplanlægning og sikkerhedsundersøgelser efter markedsføring.
Ifølge Kommissionens vurdering vil forslagenes gennemførelse samlet set medføre
besparelser svarende til omkring 17% af industriens nuværende udgifter til lægemid-
delovervågning.
9. Høring
Forslagene har i februar 2009 været i høring hos følgende:
Amgros, Astma-og Allergiforbundet, Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirk-
somheder i Danmark, Coop Danmark A/S, Danmarks Apotekerforening (DA), Dan-
marks Farmaceutiske Selskab, Danske Handicaporganisationer (tidl. De samvirkende
49
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Invalideorganisationer), Danske Regioner, Danske Patienter, Dansk Erhverv, Dansk
Farmaceutisk Industri, Dansk Homøopatisk Selskab, Dansk Industri, Dansk Medicin
Industri, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Sygehusapoteker
(DSS), Dansk Sygeplejeråd, Datatilsynet, Den Danske Dyrlægeforening, Det Centrale
Handicapråd, Det Farmaceutiske Universitet, Diabetesforeningen, Farmakonomfor-
eningen, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Gigtforeningen, HIV – Danmark, Industri-
foreningen for Generiske Lægemidler (IGL), Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen,
Lægemiddelindustriforeningen, Megros (Foreningen af Medicingrossister), Parallelim-
portørforeningen af lægemidler, Patientforeningen Danmark, Patient Foreningernes
Samvirke, Pharmadanmark, Tandlægeforeningen, Tandlægernes Nye Landsforening,
Veterinærmedicinsk Industriforening og Ældremobiliseringen.
Resumé af høringssvar:
Generelt til forslaget
Amgros og DSS
kan ikke vurdere, om en øget registrering og indberetning vil få ind-
flydelse på de daglige rutiner på sygehusapotekerne.
DA
kan tilslutte sig, at en øget overvågning på europæisk plan kan medvirke til en øget
vurdering af årsagssammenhænge mellem anvendelse af et lægemiddel og en indtrådt
skade.
Forbrugerrådet
støtter initiativer til samarbejde på bivirkningsområdet på tværs af
grænserne i EU – især gavnligt med samarbejde for et lille land som Danmark.
Gigtforeningen
stiller sig positivt til nye initiativer, der kan sikre en bedre overvågning.
Foreningen foreslår, at der afsættes flere midler til uvildig forskning på området. Frem-
hæver i den forbindelse, at en udskillelse af lægemiddelvirksomhedernes forsknings-
enheder i særskilte datterselskaber vil kunne medvirke til mere sikre lægemidler.
Lif
fremhæver især forbedringer som større gennemsigtighed og harmonisering samt
styrkelse af EMEA’s rolle.
Lægeforeningen
opfordrer til, at den nye lovgivning bliver i overensstemmelse med
den nye (jan 2009) danske handlingsplan om bivirkningsovervågning.
Patientforeningen Danmark
finder ikke forslagene omfattende nok til at varetage pa-
tienternes interesser. Foreningen ønsker, at der stilles langt større krav til indberetning
af og forskning i bivirkninger og lægemiddelskader. Lægemiddelsikkerheden er for dår-
lig i Danmark og andre EU-lande, hvad bl.a. sagen om lægemidlet Omniscan er et ek-
sempel på. Mange lægemiddelskader er vanskelige at dokumentere, og dette tager
instanser som fx Patientforsikringen ikke alvorligt.
Efter foreningens opfattelse er der 3 overordnede problemområder i tilknytning til do-
kumentation af bivirkninger:
1. Synliggørelsen af bivirkninger og lægemiddelskader er påvirket af hensynet til læ-
gemiddelindustrien; derfor bør hensynet til patienterne vægtes højere.
50
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0051.png
2. Det alt for lave antal indberetninger; læger og patienter skal motiveres til indberet-
ninger svarende til det reelle omfang.
3. Sundhedsproblemer der følger af brug af lægemidler er svære at gennemskue; det
medfører at patienterne ikke diagnosticeres og årsagsrelationen til lægemidler ikke
anerkendes.
Foreningen foreslår, at patienterne repræsenteres i EMEA og der oprettes et europæ-
isk Bivirkningsråd. Dette skal svare til det danske Bivirkningsråd – blot med større pati-
entrepræsentation.
Ældremobiliseringen
finder det naturligt, at overvågningen af lægemidler foregår cen-
tralt, når godkendelse sker centralt for hele EU. Ser gerne, at bieffekter, der opdages ét
sted, bliver kendt i hele EU.
Præcisering af de ansvarlige aktørers roller, ansvarsområder og forpligtelser
Danske Regioner
kan støtte indførelse af begrebet ”god overvågningspraksis” og at
der sættes fokus på øget samarbejde, videns- og arbejdsdeling mellem EMEA, med-
lemsstaterne og virksomhederne.
Lif
kan støtte etableringen af Det rådgivende udvalg for Risikovurdering inden for Læ-
gemiddelovervågning (PRAAC) under forudsætning af, at EMEA’s ekspertudvalg for
lægemidler til mennesker CHMP har den endelige beslutningskompetence, bl.a. til at
sikre en balanceret vurdering af fordel og ulemper og til at godkende vurderingsrappor-
ter inden offentliggørelse. Lif er dog bekymret for, om udvalget vil have tilstrækkelig
ekspertise på det regulatoriske område, og om dets nedsættelse vil medføre øget bu-
reaukrati.
Lægeforeningen
finder det positivt, at PRAAC nedsættes. Foreslår overvejet hvordan
danske myndigheder bedst kan samarbejde med udvalget, og om det evt. bør nedsæt-
tes et tilsvarende dansk videnskabeligt udvalg i Lægemiddelstyrelsens regi.
Foreningen er betænkelig ved, at udvalgets virksomhed foreslås finansieret af gebyrer
fra indehavere af markedsføringstilladelser. Foreningen foreslår, at al virksomhed i
tilknytning til EMEA udelukkende finansieres af medlemsstaterne for at sikre fuld uaf-
hængighed. Er dette ikke muligt, finder foreningen, at der må kræves fuld åbenhed og
gennemsigtighed om udvalgets arbejde, og at det sammensættes, så der ikke er tvivl
om dets uvildighed.
Tandlægeforeningen
synes, at udvalget får megen magt, og ønsker bl.a. sikret, at de
nationale kompetente myndigheder høres.
Styrkelse af gennemsigtighed og kommunikation om lægemidlers sikkerhed
DA
ikke gå ind for forslaget om at indsætte et resumé af de vigtigste oplysninger i pro-
duktresuméer og indlægssedler. Det vil medføre risiko for at patienter kun læser resu-
méet og ikke resten. I stedet foreslås, at ændre rækkefølgen i eksisterende oplysnin-
ger, så oplysninger om anvendelse og sikkerhed kommer først.
Danske Regioner
foreslår, at det fremgår af indlægssedlerne, hvor patienter kan ind-
berette bivirkninger.
51
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Datatilsynet
har bl.a. oplyst, at der ved videreudvikling af databaser med personoplys-
ninger kan indføres en ”lagdeling” med hensyn til henholdsvis myndighedernes og of-
fentlighedens adgang til data.
Forbrugerrådet
anbefaler, at uafhængige forskere og andre via Lægemiddelstyrelsen
og EMEA kan få adgang til medicinalfirmaernes udførlige statistiske forsøgsrapporter
og samtlige kliniske forsøg, herunder også rapporter, der ikke indgår i dokumentati-
onsmateriale til lægemiddelmyndighederne. Fremhæver at det er vigtigt for lægers og
patienters valg af lægemidler, at de har kendskab til alle forskningsresultater om et
lægemiddels fordele og ulemper. Hvis der gives adgang til lægemiddelindustriens for-
søgsrapporter, vil det være sværere for industrien at nedtone eventuelle negative sider
ved deres produkter.
Lægeforeningen
finder Eudravigilancedatabasen – den europæiske bivirkningsdata-
base - vigtig til brug af datafangst, især fordi PSUR hæves fra indberetninger til analy-
ser.
Styrkelse af lægemiddelvirksomhedernes overvågningssystemer
Lif
kan støtte, at indehaveren af markedsføringstilladelsen skal gennemføre regel-
mæssige revisioner af lægemiddelovervågningssystemet og herefter gennemføre kor-
rigerende foranstaltninger. Lif kan imidlertid ikke gå ind for, at der skal placeres en note
om de vigtigste resultater af revisionen i master filen. Hvis interne resultater af revisio-
nen skal placeres i master filen, som inspiceres af myndighederne,
kan det føre til, at indehaveren er tilbageholdende med at gennemføre en grundig og
fuldt ud rapporteret revision for at undgå, at oplysningerne bliver tilgængelige for andre.
Lif foreslår, at master filen i stedet for konkrete fund bl.a. kommer til at indeholde pro-
ces for interne revisioner, internt revisionsprogram og liste over tidligere revisioner
samt liste over væsentlige planlagte ændringer af overvågningssystemet.
Sikring af en proaktiv og forholdsmæssig indsamling af relevante data om læ-
gemidlers sikkerhed
DA
finder ikke, at forslagene generelt vil medvirke til en øget indberetning af bivirknin-
ger. DA finder det uklart, hvorvidt de foreslåede ændringer vil medføre en pligt for apo-
tekere til at indberette formodede bivirkninger. Bliver det tilfældet finder AF det afgø-
rende, at indberetningen kan ske elektronisk og via de nuværende IT-systemer. Så-
fremt dette kræver udvikling i apotekernes edb-systemer forudsætter DA, at omkost-
ningerne hertil dækkes ved en forhøjelse af apotekernes bruttoavance.
DA kan tilslutte sig den foreslåede udvidelse af definitionen af en bivirkning; ud fra en
europæisk synsvinkel vil udvidelsen medvirke til at skabe øget viden og information om
bivirkninger som følge af medicineringsfejl, misbrug ol. DA anbefaler, at alle bivirk-
ningsoplysninger samles i én database. En forudsætning er, at der i databasen kan
skelnes mellem de forskellige typer bivirkninger. Dette vil medvirke til større gennem-
sigtighed for dem, der skal indberette.
Danske Regioner
finder, at indrapportering af bivirkninger fra både borgere og sund-
hedsvæsenet bør tilskyndes i videst muligt omfang. Foreningen kan ikke støtte, at dan-
ske læger skal indberette direkte til den europæiske bivirkningsdatabase i stedet for
52
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0053.png
direkte til Lægemiddelstyrelsen; dette vil medføre dårligere kommunikation, hvis der
skal indhentes yderligere oplysninger om en indberetning. Desuden vil det kræve et let
tilgængeligt og ensartet indberetningsskema. Det bør præciseres, at medicineringsfejl
mv. også skal indberettes til denne database, så sundhedspersonale ikke skal indbe-
rette medicineringsfejl 2 steder. Fremhæver også, at det vil være nødvendigt fortsat at
sikre anonymitet for personer, der indberetter medicineringsfejl. Opfordrer til, at det
overvejes at resuméer af kerneårsagsanalyser af alvorlige medicineringsfejl sendes til
Lægemiddelstyrelsen og herfra videre til den europæiske database. Fremhæver i den
forbindelse behovet for at udvide antallet af sagsbehandlere med kompetence i medi-
cineringsfejl.
Foreningen finder det positivt med en bredere registrering af utilsigtede virkninger, her-
under medicineringsfejl. Fremhæver også, at symptomer som følge af overforbrug (for-
giftning) må registreres særskilt.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed
kan tilslutte sig den foreslåede udvidelse af bi-
virkningsbegrebet. Peger på at det bør præciseres, at medicineringsfejl mv. skal indbe-
rettes til den europæiske bivirkningsdatabase. For så vidt angår den danske gennem-
førelse i praksis foreslår selskabet, at dobbeltrapportering undgås ved at der sker en
overførsel af data mellem databasen for utilsigtede hændelser (medicineringsfejl mv.)
og bivirkningsdatabasen. Fremhæver også, at det vil være nødvendigt fortsat at sikre
anonymitet for de, der rapporterer medicineringsfejl. For at sikre sagsbehandlingen af
indberettede medicineringsfejl forudser selskabet et behov for at udvide myndigheder-
nes stab af personale med kompetence på området.
Lif
foreslår, at landene forpligtes til at følge de fastlagte EU-regler og ikke indføre nati-
onale særkrav. Lif opfordrer til, at der vedtages ét sæt harmoniserede regler for EU, én
standard for rapporters kvalitet og sprog, og at alle enkeltsagsrapporter skal sendes til
én portal i EU, så alle lande kan få pålidelig information hurtigt og på samme tid. Som
fordele peges bl.a. på, at nationale databaser for lokale rapporter vil være af samme
standard, at centralisering af indsamling og distribution af rapporter fra fællesskabet
muliggør samtidig national evaluering og overvågning af sikkerhedsdata, at dobbelt-
rapportering undgås og at der vil være samlede økonomiske besparelser.
Lif finder det vigtigt, at et mistænkt produkt kan identificeres helt præcist. Foreningen
foreslår derfor indførelse af regel, som kan sikre opsporing af oplysninger om, hvilket
specifikt handelsnavn og batchnummer den enkelte patient har modtaget.
Lif anbefaler, at detaljerede regler for observationsstudier indføres i guidelines.
Lægeforeningen
finder det positivt, at patienter får mulighed for at indberette direkte til
den europæiske bivirkningsdatabase. Foreningen anbefaler, at der udarbejdes nøje
retningslinjer for indholdet af virksomhedernes sikkerhedsanalyser, for at undgå tab af
vigtig viden.
Tandlægeforeningen
ønsker, at der udarbejdes planer for registrering af indberetnin-
ger mv. Foreningen finder ikke, at de rutinemæssige indberetninger bør udelukkes, da
53
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
der ofte er forskellig indikation for behandlingen med det samme lægemiddel. Der bør
sikres en fællesstandard for indberetningskravene.
Foreningen finder det problematisk med den foreslåede adgang til at dispensere fra
mærkningskrav og oplysninger i indlægsseddel, idet forskellig praksis kan give øget
risiko for medicineringsfejl.
Danske Patienter
ser positivt på øget patientinddragelse i lægemiddelovervågningen
ved hjælp af direkte patientindberetning.
De øvrige høringsparter har enten ikke svaret eller ikke haft bemærkninger til forslage-
ne.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen stiller sig umiddelbart positivt til Kommissionens forslag, idet man er enig i,
at den foreslåede regulering i hovedtræk vil skabe et bedre og mere effektivt overvåg-
ningssystem inden for EU til gavn for folkesundheden. Regeringen kan ligeledes tilslut-
te sig, at overvågningen effektiviseres ved forenklinger af systemet og øget arbejdsde-
ling mellem medlemsstaterne.
Regeringen kan tilslutte sig, at der på visse områder indføres fælleseuropæiske tiltag.
Samtidig er det imidlertid vigtigt, at overvågningsfunktionerne i praksis ikke centralise-
res i alt for høj grad. Regeringen finder det vigtigt, at de nationale lægemiddelmyndig-
heder fortsat har ansvaret for den nationale lægemiddelovervågning, således at de har
mulighed for løse deres opgaver tæt på patienter, sundhedsprofessionelle og læge-
middelindustri.
I forhold til det nye udvalg, PRAAC, er det regeringens opfattelse, at alle medlemslan-
de bør sikres repræsentation i udvalget. Uden deltagelse i udvalget kan det være bl.a.
være svært at følge et lægemiddels sikkerhedsprofil.
For så vidt angår definitionen af en bivirkning, bør den gældende internationalt aner-
kendte definition fastholdes. Indberetning af medicineringsfejl og misbrug af lægemidler
kan opnås med andre løsninger end ved at ændre bivirkningsdefinitionen.
Med hensyn til forslagene om udvidet produktinformation vil Danmark under forhand-
lingerne arbejde for løsninger, hvor man også er opmærksom på, at patienter ikke af-
skrækkes fra nødvendig lægemiddelbehandling.
Da forslaget er ressourcemæssigt omfattende, er det regeringens holdning, at indhol-
det i en ny regulering på fællesskabsplan må fastsættes ved en nøje afvejning af de
sundhedsmæssige fordele i forhold til de administrative og økonomiske byrder for
samtlige aktører på området.
For så vidt angår de økonomiske konsekvenser af forslagene, herunder eventuelle
merudgifter for myndighederne, vil det endelige omkostningsniveau i høj grad afhænge
af den endelige udformning af reglerne. Da nogle forslag indebærer administrative let-
telser og dermed besparelser, mens andre vil være meget omkostningskrævende, er
54
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0055.png
det endnu ikke muligt at vurdere de samlede konsekvenser i Danmark - hverken for det
offentlige eller for lægemiddelindustrien.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslagene har siden fremsættelsen været drøftet på en række møder i Rådets ar-
bejdsgruppe for lægemidler. Alle lande har et generelt undersøgelsesforbehold til for-
slagene. Overordnet er medlemslandene positivt indstillet til at styrke lægemiddelover-
vågningen. I arbejdsgruppen er der opnået foreløbig enighed om en række spørgsmål.
Der er bl.a. enighed om at styrke det nye overvågningsudvalg PRAAC. Udvalgets
sammensætning ønskes ændret, så alle medlemslande repræsenteres i udvalget.
Samtidig styrkes PRAAC’s rolle i forhold til Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler
(CHMP) og koordinationsgruppen vedr. overvågning (CMD); såfremt CHMP og CMD
har en anden vurdering end PRAAC forpligtes de til at begrunde deres opfattelse. Des-
uden er der enighed i gruppen om visse vilkår for den fælles europæiske bivirkningsda-
tabase. EMEA skal - i samarbejde med medlemslandene og Kommissionen – udarbej-
de nærmere krav til databasen, som tager hensyn til de nationale overvågningsmyn-
digheders rolle og erfaringer. De nye forpligtelser i forbindelse med udbygningen af
databasen må ikke træde i kraft før disse vilkår er fastsat og efter en overgangsperio-
de.
Endvidere er opnået enighed om en afgrænsning mellem de foreslåede nye regler og
fællesskabslovgivningen om beskyttelse af persondata.
Der er fortsat en lang række centrale elementer i forslagene, som der ikke er taget stil-
ling til i lægemiddelgruppen. Det gælder især i forhold til EU beslutningsprocessen for
sikkerhedsspørgsmål, indberetning og registrering af bivirkninger, vurderingen af virk-
somhedernes periodiske sikkerhedsopdateringsrapporter og overvågningen af sikker-
hedsundersøgelser efter et lægemiddel har fået markedsføringstilladelse. Mange lan-
de, herunder Danmark, har fremsat ændrede tekstforslag på en række områder. For så
vidt angår CMD, er den legale status af koordinationsgruppens vurderinger og deres
gennemførelse i medlemslandene under juridisk vurdering.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat om forslagene er sendt til Folketingets Europaudvalg den 6. maj 2009.
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for
rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 9. juni
2009.
55
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0056.png
c) Forslag til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af for-
ordning nr. 726/2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og
overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et eu-
ropæisk lægemiddelagentur for så vidt angår information til offentligheden om recept-
pligtige humanmedicinske lægemidler – KOM (2008) 662 og
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2001/83/EF
om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler for så vidt
angår oplysninger til offentligheden om receptpligtige lægemidler – KOM (2008) 663
Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik,
sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 9. juni 2009.
1. Resumé
Hovedformålet med forslagene er at indføre et fælles regelsæt for lægemiddelvirksom-
heders udbredelse af information til offentligheden om receptpligtige lægemidler til
mennesker - for at fremme en lige adgang til lægemiddelinformation i Fællesskabet og
en rationel brug af lægemidler. Det hidtidige forbud i lægemiddellovgivningen imod
reklame for receptpligtige lægemidler over for offentligheden opretholdes.
Forslagene indebærer bl.a., at der fastsættes regler for: Den type information der må
formidles, kvalitetskriterier til informationen og krav om anvendelse af bestemte distri-
butionskanaler målrettet de enkelte patienttypers behov og muligheder. Endvidere for-
slås indførelse af foranstaltninger, som skal sikre overvågning og håndhævelse af det
nye regelsæt.
Forslagene har ikke været behandlet under svensk formandskab. Formandskabet har
sat forslagene på dagsordenen for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og
forbrugerbeskyttelse) den 1. december 2009 med henblik på orientering fra formand-
skabet.
2. Baggrund
Kommissionen har den 10. december 2008, ved KOM (2008) 662 endelig og KOM
(2008) 663 endelig, fremsat forslag om ændring af den overordnede lægemiddelfor-
ordning (EF) 726/2004 og om ændring af direktiv 2001/83/EF om lægemidler til men-
nesker - med henblik på at indføre et fælles regelsæt om information om receptpligtige
lægemidler til offentligheden. De danske udgaver af forslagene er dateret den 19. de-
cember 2008.
Forordningen regulerer lægemidler, der godkendes efter en central godkendelsespro-
cedure til markedsføring i hele EU, dvs. lægemidler med en fællesskabsmarkedsfø-
ringstilladelse. Direktivet regulerer lægemidler, der godkendes til markedsføring efter
nationale godkendelsesprocedurer og decentrale godkendelsesprocedurer (decentral
procedure/procedure om gensidig anerkendelse).
Forslagene er en del af en såkaldt ”lægemiddelpakke” med en række forslag til ny fæl-
lesskabsregulering af lægemidler. Pakken indeholder, foruden forslagene om patientin-
56
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
formation, en meddelelse fra Kommissionen om fremtidens lægemidler samt forslag til
ny og ændret regulering om henholdsvis lægemiddelovervågning og forfalskede læge-
midler. Alle forslag vil medvirke til at fremme patienternes adgang til lægemidler af høj
kvalitet.
Forslaget om ændring af direktiv 2001/83/EF
er udarbejdet på grundlag af artikel 88 a i
dette direktiv, hvoraf det følger, at Kommissionen i 2007 skal udarbejde en rapport til
Europa-Parlamentet og Rådet om gældende praksis i medlemsstaterne vedrørende
information om lægemidler. Af samme bestemmelse fremgår, at Kommissionen efter
en analyse af den aktuelle praksis på informationsområdet i givet fald udarbejder for-
slag til en informationsstrategi, der sikrer god, objektiv, pålidelig og reklamefri informa-
tion om lægemidler.
Med baggrund i artikel 88 a sendte Kommissionen den 20. december 2007 en rapport
om gældende praksis vedrørende information om lægemidler til Europa-Parlamentet
og Rådet. I rapporten oplyses, at regler og praksis vedrørende information om læge-
midler varierer betydeligt i medlemsstaterne. Nogle medlemsstater anvender restriktive
regler, mens andre medlemsstater tillader offentliggørelse af adskillige typer informati-
on, som de ikke anser for omfattet af reklamebegrebet. Der er også forskellig praksis i
forhold til, hvem der må udsende information om lægemidler, uden at det betragtes
som reklame. Efter Kommissionens opfattelse betyder dette, at der inden for Fælles-
skabet er ulige adgang for borgerne til information om lægemidler.
Forslaget om ændring af forordning nr.726/2004
omfatter først og fremmest krydshen-
visninger til den nye regulering, der foreslås i direktiv 2001/83/EF. Det vil sige, at de
generelle regler for patientinformation vil blive fastsat i direktiv 2001/83, og samtidig
krydshenvises hertil i forordningen. Hermed sikres, at levering af information om re-
ceptpligtige lægemidler til mennesker følger samme regler – uanset hvilke procedurer
lægemidlerne er godkendt efter. I forordningen tilføjes dog særlige bestemmelser for
de central godkendte lægemidler for så vidt angår Det Europæiske Lægemiddelagen-
turs rolle i forbindelse med en forudgående kontrol af den information, der ønskes
spredt, jf. nedenfor.
3. Retsgrundlag og beslutningsprocedure
Både forordnings- og direktivforslaget er fremsat med hjemmel i artikel 95 i EF-
traktaten og skal vedtages efter den fælles beslutningsprocedure, jf. artikel 251 EF om
fælles beslutningstagen med Parlamentet.
4. Formål og indhold.
Formålet med forslagene er – ved hjælp af klare rammer for udbredelse af information
fra lægemiddelvirksomheder til offentligheden om receptpligtige lægemidler – at frem-
me en rationel anvendelse af sådanne lægemidler og at sikre en lige adgang til læge-
middelinformation inden for Fællesskabet.
Disse mål skal opnås ved at afgrænse de typer af information, der må formidles, ved at
indføre definerede kvalitetsstandarder for informationen samt ved at fastlægge autori-
serede distributionskanaler. Endvidere skal indføres foranstaltninger, som kan sikre
overvågning og håndhævelse af det nye regelsæt.
57
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen foreslår, at der indføjes et nyt afsnit om ”Information til offentligheden
om receptpligtige lægemidler” i direktiv 2001/83/EF (direktivet om lægemidler til men-
nesker). Dette afsnit indeholder forslag til nye regler vedrørende information om re-
ceptpligtige lægemidler – et område, der ikke tidligere er reguleret i fællesskabet.
Da reguleringen som nævnt først og fremmest skal indføjes i direktivet henvises over-
vejende til de foreslåede artikler i direktivet. (Det kan særskilt oplyses, at de foreslåede
nye artikler 100a – 100l er anført i artikel 1, punkt 5, i direktivforslaget).
Hovedindholdet i direktivforslaget (- og i forordningsforslaget) er følgende:
Afgrænsning af information over for reklame - artikel 1, punkt 1, i direktivforsla-
get
I artikel 86, stk. 1, i det gældende direktiv om lægemidler til mennesker er ”reklame for
lægemidler” defineret som: ” Enhver form for opsøgende informationsvirksomhed, kun-
desøgning eller holdningspåvirkning, der tager sigte på at fremme ordinering, udleve-
ring, salg eller forbrug af lægemidler.
Med direktivforslaget lægges der ikke op til at foretage ændringer af denne definition.
I artikel 86, stk. 2, i det gældende direktiv er visse former for information opregnet som
oplysninger og information, der ikke er omfattet af reklamereglerne. Det drejer sig om
følgende:
1) mærkning og tilhørende indlægsseddel, der er omfattet af bestemmelserne i direk-
tivets afsnit V
2) korrespondance, i givet fald ledsaget af et dokument af ikke-reklamemæssig art,
der er nødvendig for at besvare et konkret spørgsmål om et specielt lægemiddel
3) konkrete oplysninger og dokumentation vedrørende fx ændringer i emballagen,
advarsler mod bivirkninger som led i lægemiddelovervågningen samt salgskatalo-
ger og prislister, forudsat at de ikke indeholder nogen information om lægemidlerne
4) oplysninger om sundhed og sygdomme hos mennesker, for så vidt der heri hverken
direkte eller indirekte henvises til et lægemiddel.
Med direktivforslaget foreslås 2 ændringer til artikel 86, stk. 2.
Som den første ændring foreslås, at punkt 2 om korrespondance udgår af bestemmel-
sen. Det skyldes, at skriftlige svar på anmodninger om information fra en borger bliver
omfattet af de nye regler for tilladt information om receptpligtige lægemidler.
Den anden ændring er en ren teknisk ændring som følge af det nye afsnit om informa-
tion i artikel 2, punkt 5, i direktivforslaget. Som et nyt punkt 4 præciseres blot det fak-
tum, at information, som er omfattet af de nye regler om information, er undtaget fra
direktivets regler om reklame.
58
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udvidelse af artikel 88, stk. 4, i gældende direktiv – artikel 1, punkt 2, i direktiv-
forslaget
Ifølge artikel 88, stk. 1, litra a, i det gældende direktiv om lægemidler til mennesker skal
medlemsstaterne forbyde reklame over for offentligheden for lægemidler, der er re-
ceptpligtige. Dette forbud omfatter ifølge artikel 88, stk. 4, ikke vaccinationskampagner,
der forestås af industrien, og som er godkendt af medlemsstaternes kompetente myn-
digheder.
Med direktivforslaget foreslås, at undtagelsesbestemmelsen i artikel 88, stk. 4, udvides,
således at den også kommer til at omfatte andre kampagner i folkesundhedens inte-
resse, der forestås af industrien, og som er godkendt af medlemsstaternes kompetente
myndigheder. Det vil sige, at sådanne kampagner foreslås tilladt.
Lovlig information om receptpligtige lægemidler – artikel 100b i direktivforslaget
Efter forslaget skal medlemsstaterne tillade lægemiddelvirksomheder at udsende - en-
ten direkte eller indirekte gennem en tredjemand - information om receptpligtige læge-
midler til offentligheden, dvs. borgere/patienter, der ikke er sundhedsprofessionelle.
Der er tale om receptpligtige lægemidler til mennesker, som er godkendt af myndighe-
derne til markedsføring.
Det kan i den forbindelse oplyses, at det efter de nuværende fællesskabsregler er til-
ladt at reklamere for ikke-receptpligtige lægemidler over for offentligheden på visse
betingelser. Disse bestemmelser berøres ikke af de foreliggende ændringsforslag.
Den tilladte information foreslås begrænset til følgende typer af information:
a) lægemidlets produktresumé, mærkning og indlægsseddel som godkendt af de
kompetente myndigheder samt den offentligt tilgængelige version af den evalue-
ringsrapport, som de kompetente myndigheder har udarbejdet,
b) information, som ikke er mere vidtgående end elementerne i lægemidlets produkt-
resumé, mærkning eller indlægsseddel og den offentligt tilgængelige version af den
evalueringsrapport, som de kompetente myndigheder har udarbejdet, men præsen-
terer dem på en anden måde,
c) information om lægemidlets miljøpåvirkninger og pris samt konkrete oplysninger og
dokumentation vedrørende fx ændringer af emballagen eller advarsler om bivirk-
ninger,
d) lægemiddelrelateret information om videnskabelige ikke-interventionsunder-
søgelser eller ledsageforanstaltninger til forebyggelse og medicinsk behandling, el-
ler information, som præsenterer lægemidlet i sammenhæng med den lidelse, der
skal forebygges eller behandles.
Krav til distributionskanaler – artikel 100c i direktivforslaget
Efter forslaget må information ikke spredes via fjernsyn eller radio. Information må kun
spredes gennem følgende kanaler:
a) sundhedsrelaterede publikationer som defineret af den medlemsstat, hvor offentlig-
gørelsen finder sted, dog ikke uanmodet materiale aktivt distribueret til offentlighe-
den eller almindelige borgere,
59
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b) registrerede websteder om lægemidler på internettet, dog ikke uanmodet materiale
aktivt distribueret til offentligheden eller almindelige borgere.
c) skriftlige besvarelser af anmodninger om information fra en almindelig borger.
Det overlades til medlemsstaterne selv at definere, hvilke sundhedsrelaterede publika-
tioner der må indeholde information om receptpligtige lægemidler til offentligheden.
Kvalitetskrav til informationen – artikel 100d i direktivforslaget
Efter forslaget skal information om receptpligtige lægemidler opfylde en række nærme-
re opregnede kvalitetskrav. Informationen skal blandt andet være objektiv, neutral,
upartisk, verificerbar, up-to-date, troværdig, faktuelt korrekt og forståelig for offentlighe-
den. Desuden må den ikke være vildledende eller i strid med produktresumé, mærk-
ning og indlægsseddel. Informationen må heller ikke indeholde sammenligninger med
andre lægemidler.
I forhold til websteder med information om receptpligtige lægemidler foreslås, at der
indføres krav om, at de gengiver de pågældende lægemidlers produktresumé og ind-
lægsseddel på alle officielle sprog i de medlemsstater, hvor lægemidlerne er godkendt.
Dette forslag skal ses i lyset af et ønske om at gøre informationen lettere tilgængelig
for alle patienter i Fællesskabet.
For at sikre tilgængeligheden af lægemiddelinformation, der er leveret af lægemiddel-
virksomheder via internettet, skal webstederne også leve op til nogle nærmere bestem-
te IT-krav.
Overvågning og kontrol af information – artikel 100g i direktivforslaget og artikel
20 b i forordningsforslaget (artikel 1, stk. 1, i forslaget til forordningen)
Kontrol med information der spredes til offentligheden
Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der findes passende og effektive metoder
til at undgå misbrug, når information om godkendte receptpligtige lægemidler (der ikke
er godkendt efter den centrale procedure) spredes til offentligheden. Sådanne metoder
skal som udgangspunkt baseres på kontrol af information
før
spredningen heraf, med-
mindre
indholdet allerede er godkendt af de kompetente myndigheder eller
en tilsvarende passende og effektiv overvågning sikres gennem en anden meka-
nisme.
Der er med det fremsatte forslag lagt op til fleksibilitet i forhold til implementering af
passende og effektive kontrolmetoder. Kommissionen har tilkendegivet, at forslaget
indebærer, at medlemsstaterne kan vælge en model med
efterfølgende
kontrol.
For visse typer af information om centralt godkendte lægemidler (artikel 100b, litra d, i
direktivforslaget) foreslås imidlertid i forslaget til ændring af forordningen, at denne in-
formation skal kontrolleres af Det Europæiske Lægemiddelagentur
før
materialet spre-
des til offentligheden. Lægemiddelvirksomheden skal således indsende en model
(mock-up) af den information, der ønskes offentliggjort, til agenturet, som herefter tager
stilling i sagen.
60
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kontrol med websider – artikel 100h i direktivforslaget
Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at lægemiddelvirksomheder registrerer alle
websider, der indeholder information om receptpligtige lægemidler, før offentligheden
får adgang til siderne. Registreringen skal ske hos de kompetente nationale myndighe-
der i den medlemsstat, hvis landekode-topdomæne der anvendes på det pågældende
websted. Hvis webstedet ikke anvender et landekode-topdomæne, vælger virksomhe-
den selv, hvilket land registreringen skal foregå i.
Hvis en medlemsstat har grund til at tvivle på, at den information, der spredes på et
websted - som er registreret hos de kompetente nationale myndigheder i en anden
medlemsstat - opfylder kravene til information om receptpligtige lægemidler, skal de
pågældende medlemsstater bestræbe sig på at nå til enighed om, hvad der skal fore-
tages. Såfremt der ikke kan opnås enighed inden for 2 måneder henvises sagen til
Pharmaceutical Committee, hvori der, udover Kommissionen, deltager repræsentanter
fra alle medlemsstater. Pharmaceutical Committee kan vedtage en udtalelse om lovlig-
heden af webstedet. Medlemsstaterne skal tage hensyn til en udtalelse fra Pharma-
ceutical Committee og underrette udvalget om, hvorledes de har taget hensyn til dets
udtalelse.
Sanktioner for manglende overholdelse af informationsreglerne – artikel 100i i
direktivforslaget
Efter forslaget skal medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger for at sikre, at de
foreslåede bestemmelser overholdes. De skal ligeledes sørge for, at der indføres pas-
sende og effektive sanktioner ved manglende overholdelse af bestemmelserne.
Disse bestemmelser skal bl.a. omfatte fastlæggelse af strafniveau for overtrædelse af
reglerne om information samt overdragelse af beføjelser til domstolene eller de admini-
strative myndigheder. Myndighederne skal have hjemmel til både at påbyde ophør af
spredning af information, som ikke er i overensstemmelse med reglerne, og at påbyde,
at spredning af sådan information ikke iværksættes. Medlemsstaterne skal endvidere
træffe bestemmelser om, at de nævnte foranstaltninger kan træffes som led i en frem-
skyndet procedure, enten med foreløbig eller med endelig virkning.
5. Nærhedsprincippet.
Forslagene har som overordnet formål at sikre et velfungerende indre marked for læ-
gemidler til mennesker og en bedre beskyttelse af EU-borgernes helbred. Forslagenes
specifikke mål er – ved hjælp af klare rammer for adgangen for indehavere af markeds-
føringstilladelser til lægemidler (lægemiddelvirksomheder) til at informere offentlighe-
den om receptpligtige lægemidler – at fremme en rationel anvendelse af sådanne læ-
gemidler og en lige adgang til lægemiddelinformation.
Som udgangspunkt for forslagene opretholdes det gældende forbud i lægemiddellov-
givningen imod reklame for receptpligtige lægemidler over for offentligheden.
Som begrundelse for at foreslå en regulering på fællesskabsplan anfører Kommissio-
nen bl.a., at der i dag eksisterer en forskellig praksis i medlemsstaterne med hensyn til
fortolkning af reklamebegrebet og dermed forskellig praksis i at skelne mellem reklame
og information. Kommissionen finder, at dette problem ikke kan reguleres tilfredsstil-
61
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0062.png
lende på nationalt plan, men at en tydeliggørelse af denne skelnen mellem reklame og
information skal finde sted på fællesskabsniveau. Kommissionen fremhæver også an-
dre grunde til en fælles regulering, herunder at eventuelle nationale regler om informa-
tion, vil kunne skabe ubalance i forhold til den allerede vedtagne fællesskabsregulering
af lægemiddelreklame. Desuden fremhæver Kommissionen, at målet om at sikre sam-
me niveau for sundhedsbeskyttelsen i hele EU – ved de fuldt harmoniserede regler om
nøgleoplysninger om lægemiddelprodukter – vil blive undergravet, hvis der tillades vidt
forskellige nationale regler for spredning af disse oplysninger. Regeringen kan tilslutte
sig denne vurdering.
6. Udtalelse fra Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse om forslagene.
7. Gældende dansk ret og forslagenes konsekvenser herfor
Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal sætte nødvendige love og administra-
tive bestemmelser i kraft for at efterkomme ændringsdirektivet senest 12 måneder efter
offentliggørelse i EU-Tidende.
En vedtagelse af forslaget til ændring af direktiv 2001/83/EF vil indebære, at der skal
vedtages ny dansk lovgivning om information om receptpligtige lægemidler til offentlig-
heden.
Bekendtgørelse nr. 272 af 21. marts 2007 om reklame m.v. for lægemidler indeholder
en bestemmelse om forskellige typer af information, der ikke er omfattet af reglerne om
reklame for lægemidler. Der kan blive behov for mindre justeringer af denne bekendt-
gørelse.
I forhold til de foreslåede ordninger om overvågning og kontrol, som følger af hen-
holdsvis direktiv- og forordningsforslaget, må det sikres, at disse er i overensstemmel-
se med grundlovens § 77 om ytringsfrihed. Det bemærkes herved, at forordningsfor-
slaget i den udgave, som er foreslået af Kommissionen, indeholder en ordning, hvoref-
ter Det Europæiske Lægemiddelagentur –
før
en lægemiddelvirksomhed udbreder en
bestemt type information – skal kontrollere, om denne information opfylder direktivets
kvalitetskrav mv., og godkende, at dette er tilfældet. En sådan ordning kan efter
Justitsministeriets opfattelse ikke antages at være forenelig med grundlovens § 77.
8. Forslagenes konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet
Forslagene indebærer, at Lægemiddelstyrelsen skal føre kontrol med, at lægemiddel-
virksomhederne overholder reglerne om information om receptpligtige lægemidler. Det
må forventes, at den arbejdsbyrde, der er forbundet med kontrollen, kan være ganske
omfattende – både fordi der markedsføres et meget stort antal receptpligtige lægemid-
ler til mennesker, og fordi den nye informationsadgang må forventes udnyttet af et stort
antal lægemiddelvirksomheder. Kontrol med overholdelse af kvalitetskravene og over-
vågning af websider vil kræve et antal medarbejdere med særlig lægemiddelfaglig ek-
spertise.
Der er stor usikkerhed om de samlede offentlige udgifter ved forslagets gennemførelse.
62
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0063.png
9. Høring
Forslagene har i februar 2009 været i høring hos følgende: AMGROS, Astma- Allergi-
forbundet, Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirksomheder i Danmark, Coop
Danmark A/S, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Farmaceutiske Selskab, Dan-
ske Handicaporganisationer (tidl. De samvirkende Invalideorganisationer), Danske Re-
gioner, Danske Patienter, Dansk Erhverv, Dansk Farmaceutisk Industri, Dansk Homø-
opatisk Selskab, Dansk Industri, Dansk Medicin Industri, Dansk Selskab for Patientsik-
kerhed, Dansk Sygeplejeråd, Datatilsynet, Den Danske Dyrlægeforening, Det Centrale
Handicapråd, Det Farmaceutiske Universitet, Diabetesforeningen, Farmakonomfor-
eningen, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Gigtforeningen, HIV – Danmark, Industri-
foreningen for Generiske Lægemidler (IGL), Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen,
Lægemiddelindustriforeningen, Megros (Foreningen af Medicingrossister), Parallelim-
portørforeningen af lægemidler, Patientforeningen Danmark, Patient Foreningernes
Samvirke, Pharmadanmark, Tandlægeforeningen, Tandlægernes Nye Landsforening,
Veterinærmedicinsk Industriforening og Ældremobiliseringen.
Amgros (og
Dansk Selskab for Sygehusapotekere) støtter intentionen om at indføre
klar og fælles information om receptpligtige lægemidler til offentligheden.
Ældremobiliseringen
finder forslagene positive og lægger især vægt på, at forbuddet
mod reklame opretholdes.
Gigtforeningen
kan ikke umiddelbart støtte forslagene, idet foreningen frygter, at de
kan skabe grundlag for øget reklame fra lægemiddelindustriens side, da det i praksis
kan være vanskeligt at sondre mellem salgsfremmende og ikke-salgsfremmende in-
formation.
Danske Patienter
bakker op om forslagenes overordnede formål men finder, at forsla-
genes konkrete udformning vækker bekymring. Forslagene hviler således efter Danske
Patienters opfattelse
for det første
på en forudsætning om, at en meget stærk interes-
sent kan formidle uvildig information. Det er Danske Patienters vurdering, at man ikke
kan forvente objektiv og ikke-salgsfremmende information fra medicinproducenter, hvis
stærkeste - og helt legitime - interesse er at sælge deres produkter i størst muligt om-
fang. Danske Patienter fraråder derfor kraftigt en ophævelse af de nuværende restrikti-
oner på den information, som medicinalvirksomhederne kan give direkte til offentlighe-
den om receptpligtig medicin.
Forslagene hviler
for det andet
på en forudsætning om, at objektive data kan formidles
entydigt. Danske Patienter finder ikke, at det gennem en central lovgivning er hverken
muligt eller realistisk at opstille en klar skelnen mellem reklamer og information, som
forslagene lægger op til. I praksis vil det være uhyre svært at regulere. Danske Paten-
ters har i den forbindelse peget på, at erfaringen viser, at selv trænede sundhedspro-
fessionelle påvirkes af den måde, som resultater kædes sammen og fremføres på.
Patienterne vil efter Danske Patienters vurdering være endnu mere sårbare over for
denne påvirkning. Forslagene kan derfor i værste fald føre til fejlmedicinering og et
overforbrug af medicin – til skade for såvel patienter som samfundsøkonomien.
63
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er sammenfattende Danske Patienters vurdering, at forslaget vil medføre en gene-
rel og begrundet mistro til informationer om lægemidler. Europas patienter har efter
Danske Patienters opfattelse krav på uvildig information om lægemidler, og man bør
derfor i stedet for forslagene, der er fremlagt af Kommissionen, satse på at sikre og
styrke kanaler, hvorfra patienter kan opsøge informationer om lægemidler fra uvildige
instanser.
Lægeforeningen
tager skarpt afstand fra forslagene. Foreningen anerkender, at den
information, som de offentlige europæiske myndigheder tilvejebringer, er af yderst vari-
erende kvalitet, men løsningen på dette problem er efter Lægeforeningens opfattelse
ikke at overlade det til lægemiddelindustrien at tilvejebringe kvalitetsinformation, men at
gøre de offentlige europæiske myndigheders information bedre, således at alle EU-
borgere får let adgang til objektiv lægemiddelinformation af høj kvalitet.
Lægeforeningen finder generelt, at danske patienters adgang til information om recept-
pligtige lægemidler er god og af lødig kvalitet. Samtidig er der en klar skillelinje mellem
offentlige informationskanaler og fx industriens hjemmesider. Det er ligeledes forenin-
gens oplevelse, at patienter ikke efterspørger yderligere information end den informati-
on, de nuværende regler giver mulighed for. Det er derfor Lægeforeningens opfattelse,
at forslagene vil stille de danske patienter dårligere end de er i dag, jf. at tilvejebringel-
se af yderligere information fra industriens side vil være at sidestille med reklame og
ikke information.
Forbrugerrådet
er særdeles bekymret over forslagene og kan på ingen måde støtte
en ophævelse af de nuværende restriktioner på den information, som medicinalvirk-
somhederne kan give direkte til offentligheden om receptpligtig medicin. Forbrugerrå-
det har henledt opmærksomheden på, at rådets egen undersøgelse af, hvor forbruger-
ne søger information om lægemidler, viser, at forbrugerne ønsker uafhængig informati-
on om lægemidler.
Forbrugerrådet mener, at EU bør have som sin første prioritet at skabe enighed om en
strategi for sundhedsinformation, og først derefter gå videre til de mere specifikke be-
slutninger, herunder om information om lægemidler, inden for rammerne af en over-
ordnet politik for sundhedsinformation.
Forbrugerrådet har endvidere en række forslag til, hvorledes adgangen til sundhedsin-
formationer kan forbedres på nationalt niveau, herunder sikring af håndhævelse af de
gældende regler om forbud mod reklame for receptpligtige lægemidler, fremme af nati-
onale platforme for sundhedsinformation etc.
Lægeforeningen
og
Forbrugerrådet
peger begge på følgende uhensigtsmæssige
konsekvenser, som forslagene efter foreningens og rådets opfattelse vil have:
Læge-/patientforholdet vil - som følge af flere reklamer om receptpligtig medicin
- blive sat under pres, når den fagligt korrekte ordination skal foretages
Der vil ske en ikke-fagligt begrundet stigning i salget af lægemidler, der rekla-
meres for, hvilket vil resultere i øgede sundhedsudgifter (bl.a. øgede udgifter til
medicintilskud)
64
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0065.png
Reklamer kan medvirke til at sygeliggøre befolkningen og skabe en unødvendig
efterspørgsel på lægemidler
Billedet af, at anvendelse af medicin kan være den lette vej til et bedre liv, vil
konkurrere med den ofte hårdere, men mere langsigtede kamp for forebyggen-
de livsstilsændringer (kost, rygning, alkohol og motion)
Danmarks Apotekerforening
er grundlæggende meget bekymret ved udsigten til en
øget adgang til lægemiddelproducenterne til at informere patienterne om receptpligtig
medicin. Det er Apotekerforeningens opfattelse, at grænsen mellem, hvad der er re-
klame og hvad der er information til patienterne om receptpligtig medicin, bliver yderst
vanskelig at foretage. Grænsen må formodes at blive udfordret af lægemiddelvirksom-
hederne, hvilket vil stille store krav til myndighedernes overvågning af denne informati-
on. En gennemførelse af forslagene vil ligeledes øge kravene til apotekernes og andre
sundhedspersoners vejledning og rådgivning af patienterne, herunder opklarende
spørgsmål om bivirkninger på grundlag af information modtaget fra lægemiddelvirk-
somheder. Det er derfor efter Apotekerforeningens opfattelse helt nødvendigt, at der
fastsættes en klar og præcis definition af ”information”, herunder en klar afgrænsning i
forhold til reklamebegrebet.
Apotekerforeningen anerkender, at lægemiddelproducenterne ofte besidder en ganske
betydelig viden om behandlingen af sygdomme og lægemidlers virkemåde inden for
deres område. Informationen bør imidlertid ikke efter Apotekerforeningens opfattelse
videregives direkte fra lægemiddelproducenter til patienten, men via de offentlige
sundhedsmyndigheder, som har overblik over alle behandlingsformer, og som kan væ-
re garant for uvildigheden.
Apotekerforeningen har endelig en række bemærkninger til specifikke bestemmelser i
forslagene, herunder om forslaget om at lade lægemiddelproducenter forestå kampag-
ner i folkesundhedens interesse.
Danske Regioner
er enige i, at borgerne skal have let adgang til objektiv, uvildig, påli-
delig, forståelig og opdateret information om medicin. Sådan information, der ikke må
have karakter af reklame, bør imidlertid som udgangspunkt gives af uvildige, kompe-
tente instanser og ikke af en industri, der – uagtet at den er kompetent – lever af at
sælge medicin. Danske Regioner har i den forbindelse peget på, at borgerne i Dan-
mark allerede i dag har adgang til information om lægemidler på
www.indlaegsseddel.dk.
Danske Regioner har ligeledes anført, at det af Kommissionen
skitserede problem med, at reglerne om udbredelse af information fortolkes forskelligt
af de forskellige medlemsstater, kan løses ved at gøre reglerne mere detaljerede i ste-
det for at overlade informationsopgaven til lægemiddelindustrien.
Lægemiddelindistriforeningen (Lif)
bakker op om forslagene, da patienter efter Lifs
opfattelse har krav på let adgang til saglig, nøgtern og velkvalificeret information om
deres sygdom og behandlingsmuligheder. Bedre information styrker patienters indsigt i
egen forebyggelse, sygdom og behandlingsmuligheder, og dermed styrkes mulighe-
derne for tidlig diagnosticering, behandling, compliance og opfølgende indsats til gavn
for patienter og samfundet. Lif har peget på det forhold, at patienterne er blevet mere
65
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
aktive i deres informationssøgning, bl.a. via internettet, og at patienterne generelt mø-
der sundhedsvæsenet med klare forventninger og idéer.
Alle – både myndigheder, læger, patientforeningen, apoteker og lægemiddelindustri –
har efter Lifs opfattelse en naturlig rolle som kilde til information om sygdomme og be-
handlingsmuligheder. Ingen part kan efter Lifs opfattelse hævde, at de alene kan udfyl-
de patienternes informationsbehov. Lægemiddelproducenter besidder – som følge af
virksomhedernes omfattende viden opnået på baggrund af forskning og udvikling af
lægemidler – en helt unik position som leverandør af information af høj kvalitet, der er
troværdig og fyldestgørende.
Lif finder det tilfredsstillende, at forslagene lægger op til, at forbuddet mod reklame
opretholdes, og at der alene åbnes op for egentlig information, som bygger på et sæt
kvalitetsprincipper. Lif støtter derfor også forslaget om, at der introduceres et adfærds-
kodeks for medicinsk information.
Lif ser endvidere med tilfredshed på, at tv, radio og aviser ikke efter forslagene kan
benyttes til information om receptpligtige lægemidler. Lif finder dog, at det konkrete
forbud mod web-TV bør fjernes, da det virker uhensigtsmæssigt i forhold til udviklingen
af nye medieplatforme. Lif støtter ligeledes, at der sker en præcisering af, hvorledes
information i fremtiden kan kommunikeres via Internettet.
I forhold til monitorering og overvågning af information om receptpligtig medicin er det
Lifs opfattelse, at dette bør ske via en form for nationalt kontrolorgan i stil med den mo-
del, som allerede eksisterer i dag – Nævnet for Selvjustits på Lægemiddelområdet. Lif
støtter endelig forslagenes hovedprincip om, at information ikke skal forhåndsgodken-
des, men at monitoreringen skal ske efter publicering.
Tandlægeforeningen
finder det kompliceret at definere, hvad der er reklame, og hvad
der er information. Det er væsentligt at sikre, at patienterne får information, der er påli-
delig – det gælder også den information, som patienterne opsøger på egen hånd, fx via
internettet. Foreningen efterlyser en præcisering af rammerne for den information, som
lægemiddelvirksomhederne efter forslagene må udbrede til offentligheden, samt af
medlemsstaternes indflydelse herpå.
Veterinærmedicinsk Industriforening (VIF)
har anført, at foreningen gerne ser, at det
– på samme måde som det foreslås for humane lægemidler – bliver muligt at informere
offentligheden om receptpligtige, veterinære lægemidler på en måde, som ikke har
karakter af reklame.
De øvrige høringsparter har enten ikke svaret eller ikke haft bemærkninger til forslage-
ne.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning.
Fra dansk side er der generelt støtte til at forbedre patienters muligheder for at få in-
formation om lægemidler.
66
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0067.png
Efter regeringens opfattelse er det dog en afgørende forudsætning for, at en sådan
regulering kan fungere og overholdes i praksis, at der tilvejebringes klare definitioner af
henholdsvis reklame og information, således at de to begreber adskilles.
Som nævnt ovenfor under
Gældende dansk ret og forslagenes konsekvenser herfor
må det sikres, at de ordninger vedrørende overvågning og kontrol af information, som
følger af henholdsvis direktivforslaget og forordningsforslaget, er i overensstemmelse
med grundlovens § 77 om ytringsfrihed. Som det fremgår ovenfor indeholder forord-
ningsforslaget i den udgave, som er foreslået af Kommissionen, en ordning, hvorefter
Det Europæiske Lægemiddelagentur –
før
en lægemiddelvirksomhed udbreder en be-
stemt type information – skal kontrollere, om denne information opfylder direktivets
kvalitetskrav mv., og godkende, at dette er tilfældet. En sådan ordning kan efter
Justitsministeriets opfattelse ikke antages at være forenelig med grundlovens § 77.
Regeringen vil lægge afgørende vægt på at finde en kompromisløsning i forhold til det-
te forslag, og det kan oplyses, at Danmark er i dialog med formandskabet og Kommis-
sionen om problemstillingen.
Det er regeringens vurdering, at der er tale om potentielt meget ressourcetunge for-
slag, som kan medføre øgede økonomiske og administrative byrder for Det Europæi-
ske Lægemiddelagentur, medlemsstaterne og lægemiddelindustrien.
Det er regeringens holdning, at indholdet i en ny regulering på fællesskabsplan må
fastsættes ved en nøje afvejning af de sundhedsmæssige fordele i forhold til de admi-
nistrative og økonomiske byrder for samtlige aktører på området.
For så vidt angår de økonomiske konsekvenser af forslagene, vil det endelige omkost-
ningsniveau i høj grad afhænge af den endelige udformning af reglerne. Det er derfor
endnu ikke muligt at vurdere de samlede konsekvenser i Danmark - hverken for det
offentlige eller for lægemiddelindustrien.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslagene er fremlagt af Kommissionen den 10. december 2008 og blev præsenteret i
Rådets arbejdsgruppe for lægemidler den 9. januar og den 13. februar 2009, ligesom
forslagene er blevet behandlet på et møde i samme arbejdsgruppe den 31. marts
2009.
På møderne i arbejdsgruppen blev der fra medlemsstaternes side udtrykt stor skepsis
over for, om det skal tillades lægemiddelvirksomheder at udsende information om re-
ceptpligtige lægemidler direkte til offentligheden. Der blev især blev rejst tvivl om mu-
lighederne for i praksis at skelne mellem lovlig information og ulovlig reklame.
Der var endvidere generel enighed om, at en gennemførelse af forslagene vil medføre
store økonomiske udgifter og administrative byrder for medlemsstaterne, ligesom der
var stor skepsis med hensyn til, om de vil have nogen merværdi i forhold til patienterne.
Forslagene blev drøftet på rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbru-
gerbeskyttelse) den 9. juni 2009, hvor der var udbredt skepsis blandt medlemsstaterne
over for Kommissionens forslag. Det svenske formandskab har på den baggrund be-
67
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0068.png
sluttet ikke at fortsætte drøftelserne i indeværende halvår. Efter det oplyste vil forsla-
gene heller ikke blive drøftet under det kommende spanske formandskab.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat om forslagene er sendt til Folketingets Europaudvalg den 6. maj 2009.
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for
rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 9. juni
2009.
Dagsordenspunkt 12: (Evt.) Forslag til rådshenstilling om vaccination mod sæsoninflu-
enza – KOM (2009) 353/2
- vedtagelse
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen har i juli 2009 forelagt et forslag til rådshenstilling om vaccination af
særlige risikogrupper mod sæsoninfluenza, herunder om udfærdigelse af nationale
handlingsplaner til fremme af vaccinationsdækningen i risikogrupperne og om rapporte-
ring til Kommissionen.
2. Baggrund
Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefalede i 2003 at øge vaccinationstilslutnin-
gen i alle risikogrupperne – de personer, som Danmark i dag tilbyder gratis vaccination
mod sæsoninfluenza – med det mål at opnå en dækning på 75% af de ældre alders-
grupper med udgangen af 2010.
I Danmark, hvor vi har haft gratis influenzavaccination siden 2002, har tilslutningen til
vaccinationerne af de over 65-årige i de senere år ligget på mellem 50 og 55 %, og det
til trods for, at der gøres en stor indsats for at informere om og anbefale vaccination til
de af WHO udmeldt risikogrupper.
Herudover vil en forøgelse af vaccinationstilslutningen i risikogrupperne ifølge for-
mandskabet og Kommissionen medvirke til en øget efterspørgsel på vaccine og der-
med til en forøgelse af vaccineproduktionskapaciteten i Europa.
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget har hjemmel i EF-traktatens artikel 152.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Henstillingen tager blandt andet sigte på at forpligte medlemslandene til at udarbejde
handlingsplaner til fremme af vaccinationsdækningen med henblik på ikke senere end i
vintersæsonen 2014/2015 at kunne opnå en vaccinationsdækning i alle risikogrupper
på 75 %. Herudover tilpligtes landene til at rapportere til kommissionen hvert år – inden
31. maj – om vaccinationsdækningen blandt risikogrupperne.
68
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0069.png
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
7. Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske
konsekvenser, ligesom det ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet.
8. Høring
Der er ikke gennemført høring.
9. Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens holdning, at de foreslåede rådskonklusioner ikke vil tilgodese formå-
let om at opnå en vaccinationsdækning på 75 % i alle risikogrupper. Det er væsentligt
at huske, at vaccination mod sæsoninfluenza er et tilbud, og at ingen kan tvinges til at
lade sig vaccinere.
Herudover vil forslaget i den foreliggende form – navnlig hvis kravet om årlige rapporte-
ringer fastholdes – medføre et ikke ubetydeligt administrativt merarbejde.
Regeringen vil dog i sidste ende ikke modsætte sig vedtagelsen af henstillingen, som
ikke er bindende for medlemsstaterne og som baserer sig på anbefalinger fra ECDC og
WHO.
10. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er endnu uafklaret, om forslaget kan vedtages på rådsmødet den 1. december, da
flere lande finder, at vedtagelse af henstillingen bør afvente afslutningen af den nuvæ-
rende influenza A pandemi, så man kan inddrage erfaringer fra denne. Endvidere stiller
flere lande i lighed med Danmark spørgsmålstegn ved om man med henstillingen tilgo-
deser formålet om at opnå en vaccinationsdækning på 75%, herunder ved at stille krav
om en årlige afrapportering.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Dagsordenspunkt 12: Alkohol og sundhed
- rådskonklusioner
Nyt notat
1. Indledning
Det svenske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om alkohol og
sundhed med henblik på vedtagelse på rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sund-
hed og forbrugerbeskyttelse) den 1. december 2009.
Rådskonklusionerne skal ses i lyset EU’s alkoholstrategi af 26.oktober 2006 samt
rådskonklusioner herom vedtaget på rådsmødet 30. november - 1. december 2006.
Strategien har som hovedformål at mindske alkoholrelaterede skader.
69
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
3. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
4. Formål og indhold
Det svenske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om alkohol og
sundhed. Hensigten er at sikre sig medlemsstaternes og kommissionens fortsatte til-
slutning til at gøre en indsats for at reducere alkoholrelaterede skader, ikke mindst
blandt unge, samt sikre fremdrift i det videre arbejde med alkohol på EU-niveau. Såle-
des ønsker det svenske formandskab at sikre fremdrift i EU’s og medlemsstaternes
arbejde med at reducere alkoholrelaterede skader.
Rådskonklusionerne følger op på den af Kommissionen fremlagte alkoholstrategi af
26.oktober 2006 samt rådskonklusioner herom vedtaget på rådsmødet (beskæftigelse,
socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 30. november - 1. december 2006.
Rådet vedtog den 5. juni 2001 rådskonklusioner om en fællesskabsstrategi til mind-
skelse af alkoholrelaterede skader, hvor Kommissionen blev opfordret til at fremsætte
forslag til en omfattende fællesskabsstrategi til mindskelse af alkoholrelaterede skader
med henblik på at supplere de nationale politikker.
Ved rådskonklusioner af 2. juni 2004 støttede Rådet Kommissionens igangværende
arbejde med at udvikle en samlet alkoholstrategi, idet Rådet samtidig gentog sin opfor-
dring til Kommissionen om hurtigt at fremsætte forslag til en strategi til mindskelse af
alkoholrelaterede skader.
Kommissionen fremlagde den 26. oktober 2006 en meddelelse om en EU-
alkoholstrategi med henblik på at understøtte medlemsstaterne med at mindske alko-
holrelaterede skader – KOM (2006) 625, og rådskonklusioner om EU-alkoholstrategien
blev vedtaget på rådsmødet 30. november - 1.december 2006.
I forslaget til rådskonklusioner opfordres medlemsstaterne bl.a. til at:
implementere god praksis som beskrevet alkoholstrategien fra 2006 og til at gø-
re brug af eksisterende viden om effektive tiltag til at reducere alkoholrelaterede
skader indenfor de 5 prioriterede temaer i strategien:
o
Beskytte unge, børn og ufødte børn
o
Reducere antallet af skader og dødsfald som følge af alkoholrelaterede
trafikulykker
o
Forebygge alkoholrelaterede skader blandt unge og afværge de negati-
ve konsekvenser på arbejdspladsen
o
Oplyse, informere og øge bevidstheden om virkningerne af et skadeligt
og farligt alkoholforbrug, og om gode forbrugsvaner
o
Udvikle og ajourføre en fælles dokumentation på EU-niveau
anvende de mest effektive lovgivningsmæssige tiltag på nationalt niveau, regu-
lering og håndhævelse på alkoholområdet
70
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0071.png
overveje redskaber som prispolitik, tilgængelighed, specielle skatter på f.eks.
alkoholsodavand o.l. med henblik på at reducere alkoholrelaterede skader.
Kommissionen opfordres bl.a. til at:
overveje yderligere tiltag til at beskytte unge i forhold til alkoholreklamer
understøtte medlemsstaternes arbejde med at udarbejde nationale alkoholstra-
tegier.
definere prioriteter for den næste fase (efter udløb af den nuværende strategi i
2012) af Kommissionens arbejde med alkohol og sundhed.
5. Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
6. Konsekvenser
Henstillingen har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske
konsekvenser, ligesom den ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet.
7. Høring
Der er ikke foretaget høring.
8. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark kan tilslutte sig forslaget til rådskonklusioner.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være generel tilslutning til rådskonklusionerne.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Dagsordenspunkt 14: Influenza A (H1N1)
- drøftelse samt orientering fra formandskabet og Kommissionen
Nyt notat
1. Resumé
Punktet er på dagsordenen som opfølgning på det ekstraordinære sundhedsminister-
møde om influenza A (H1N1) den 12. oktober 2009. Formandskabet og Kommissionen
ventes at orientere om status for udviklingen i EU og EU’s nabolande, ligesom med-
lemslandene vil få mulighed for at redegøre for situationen nationalt.
2. Baggrund
På baggrund af den verdensomspændende influenzapandemi indkaldte formandskabet
til ekstraordinært sundhedsministermøde om influenza A (H1N1) i Luxembourg den 12.
oktober 2009. Sundhedsministrene vedtog rådskonklusioner, som bl.a. slog fast, at
følgende elementer bør indgå i en koordineret EU-tilgang til influenzapandemien: Ad-
gang til vacciner, vaccinationsstrategi, godkendelsesprocedurer for vacciner, informati-
on og kommunikation til offentligheden, globalt samarbejde og tværsektorielle spørgs-
71
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
mål. På sundhedsministerrådsmødet den 1. december vil der blive fulgt op på udviklin-
gen siden rådsmødet i oktober.
Verdenssundhedsorganisationen WHO, som opererer efter en skala på seks i forbin-
delse med pandemialarmer, hævede den 11. juni 2009 pandemialarmen til fase seks.
Det vil sige en situation, hvor smitten spreder sig som en epidemi på flere kontinenter.
Danmark er ved begyndelsen på en influenza A (H1N1)-epidemi. Epidemien forventes
at forløbe over 6-8 uger, og vil sandsynligvis toppe om ved udgangen af november.
Forløbet af epidemien afhænger blandt andet af, hvor mange der tager i mod tilbuddet
om at blive vaccineret. Danmark modtager løbende vaccine og pt. vaccineres personer
med størst sygdomsrisiko.
Erfaringer blandt andet fra den sydlige halvkugle viser, at det ny influenzavirus A
(H1N1) ikke er mere smitsomt end vintersæsonens influenzavirus, og at sygdomsbille-
det ligner sæsoninfluenza. En vigtig forskel er dog, at risiko for infektion er mindre
blandt ældre personer.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Punktet er på dagsordenen som opfølgning på det ekstraordinære sundhedsminister-
møde om influenza A (H1N1) den 12. oktober 2009. Det vil dels give medlemslandene
mulighed for at informere om nationale tiltag, dels vil Kommissionen briefe om iværk-
satte og fremtidige initiativer vedrørende influenza A samt om udviklingen i EU’s nabo-
lande.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
7. Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske
konsekvenser, ligesom det ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet.
8. Høring
Der er ikke gennemført høring.
9. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen forventer at kunne tage formandskabets og Kommissionens orientering til
efterretning.
10. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Landene forventes at tage formandskabets og Kommissionens orientering til efterret-
ning.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
72
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
759972_0073.png
Sagen blev sidst forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering i forbindelse med de
ekstraordinære rådsmøder (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyt-
telse) om influenza A (H1N1) den 12. oktober 2009 og den 30. april 2009.
Derudover har planlægning af Fællesskabets beredskab overfor influenzapandemier
tidligere været forelagt for Europaudvalget den 28. maj 2004 i forbindelse med råds-
mødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 1.-2. juni
2004 og den 24. maj 2006 i forbindelse med rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik,
sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 1.-2. juni 2006.
Dagsordenspunkt 15: Forslag til rådshenstilling om røgfri miljøer – KOM (2009) 328
- vedtagelse (A-punkt)
Nyt notat
1. Indledning
Kommissionen har den 30. juni 2009 forelagt et forslag til henstilling fra Rådet om røgfri
miljøer.
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed
og forbrugerbeskyttelse) den 1. december 2009 med henblik på vedtagelse (A-punkt).
2. Hjemmelsgrundlag
Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 152.
3. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
4. Formål og indhold
Kommissionen har den 30. juni 2009 fremlagt et forslag til en rådshenstilling vedrøren-
de røgfri miljøer med henblik på at fremme og understøtte medlemslandenes gennem-
førelse af artikel 8 i WHO’s rammekonvention om tobakskontrol og de dertil hørende
retningslinjer.
Herudover indeholder henstillingen anbefalinger til foranstaltninger med henblik på at
fremme røgfri miljøer.
Konkret opfordres medlemsstaterne til at
sikre en effektiv beskyttelse mod udsættelse for tobaksrøg på indendørs ar-
bejdspladser og indendørs offentlige steder, i offentlige transportmidler og - når
det er relevant - på andre offentlige steder.
udvikle og/eller supplere strategier og indsatser til begrænsning af udsættelsen
for tobaksforurenet luft blandt børn og unge,
supplere rygeforbud med andre tiltag, som bl.a. kan være:
o
effektive tiltag til at fremme rygestop og passende behandling for to-
baksafhængighed, idet der tages hensyn til nationale forhold og priorite-
ringer,
73
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
o
o
kombinerede advarsler i overensstemmelse med Kommissionens be-
slutning fra 2003 om anvendelse af farvefotografier eller andre illustrati-
oner som sundhedsadvarsler på tobakspakninger og
information på tobakspakninger om myndigheder og andre, der yder bi-
stand til rygestop, for dels effektivt at oplyse forbrugerne om sundheds-
risici ved rygning og udsættelse for tobaksrøg, dels at tilskynde til ryge-
stop og dels at afskrække folk fra at begynde at ryge,
udvikle, gennemføre og regelmæssigt opdatere og revidere omfattende tvær-
sektorielle strategier, planer eller programmer for tobakskontrol, hvori der bl.a.
tages hensyn til behovet for beskyttelse mod tobaksrøg på alle offentlige steder
eller områder beregnet til fællesbrug, uden hensyn til ejerskab eller adgangsret,
tilvejebringer hensigtsmæssige redskaber til gennemførelse af nationale strate-
gier, tobakskontrolpolitikker og programmer for tobakskontrol for at sikre en ef-
fektiv beskyttelse mod udsættelse for tobaksrøg,
om muligt seks måneder efter vedtagelsen af denne henstilling opretter nationa-
le kontaktpunkter for tobakskontrol og underrette Kommissionen herom, idet
formålet er udveksling af oplysninger og bedste praksis samt koordinering af
politikken med de øvrige medlemsstater,
samarbejde med hinanden og med Kommissionen om at udvikle en ramme
med ensartede definitioner, benchmarks og indikatorer for gennemførelse af
denne henstilling,
overvåge og evaluere effekten af politikforanstaltninger under anvendelse af
ovennævnte indikatorer og
underrette Kommissionen om de lovgivningsmæssige og andre foranstaltnin-
ger, der træffes til opfølgning af denne henstilling, og om resultaterne af over-
vågnings- og evalueringsaktiviteterne.
Opfordrer Kommissionen til:
på grundlag af informationer fra medlemsstaterne at aflægge rapport om iværk-
sættelsen, anvendelsen og effekten af de foreslåede foranstaltninger,
i forbindelse med en evt. revision af tobaksvaredirektivet at overveje alle pro-
duktrelaterede tiltag med henblik på at begrænse tiltrækning og afhængighed af
tobaksprodukter, og
at analysere juridiske problemstillinger forbundet med krav om neutrale tobaks-
pakker (”plain packaging”) samt evidens for effekten af disse, herunder effekten
for det indre marked.
5. Europa Parlamentets udtalelse
Europa Parlamentet har ikke udtalt sig.
6. Konsekvenser
Forslaget har i sig selv ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøko-
nomiske konsekvenser, ligesom det ikke medfører administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
74
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7. Høring
Der er ikke gennemført høring.
8. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen forventer at kunne tilslutte sig forslaget til rådshenstilling.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være generel tilslutning til rådshenstillingen.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.
75