Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 2981 - Økofin
Offentligt
1453767_0001.png
RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION
DA
16838/09 (Presse 352)
(OR. en)
PRESSEMEDDELELSE
2981. samling i Rådet
Økonomi og finans
Bruxelles, den 2. december 2009
Formand
Anders BORG
Sveriges finansminister
PRESSE
Rue de la Loi 175
B – 1048 BRUXELLES
Tlf.: +32 (0)2 281 6319 / 6319
Fax: +32 (0)2 281 8026
[email protected] http://www.consilium.europa.eu/Newsroom
16838/09 (Presse 352)
1
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453767_0002.png
2.XII.2009
De vigtigste resultater af Rådets samling
Rådet nåede til enighed om forslag om oprettelse af tre europæiske myndigheder for tilsyn med
banker, forsikringsselskaber og værdipapirmarkeder som led i reformen af EU's
rammer for tilsyn
i
kølvandet på den globale finansielle krise. Det opfordrede formandskabet til at indlede forhandlin-
ger med Europa-Parlamentet med henblik på at få vedtaget teksterne ved førstebehandlingen, så
den nye ramme kan iværksættes i løbet af 2010.
Rådet indledte
procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud
over for
Belgien,
Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Italien, Nederlandene, Østrig, Portugal, Slovenien
og
Slovakiet,
og udstedte henstillinger om, hvilke korrigerende foranstaltninger der skal træffes. Det
vedtog nye korrigerende foranstaltninger, som
Irland, Spanien, Frankrig
og
Det Forenede
Kongerige
skal træffe for at korrigere deres uforholdsmæssigt store underskud, samt en afgørelse
vedrørende manglende overholdelse af dets henstilling til
Grækenland.
Rådet godkendte desuden et udkast til direktiv, der vil gøre det muligt for medlemsstaterne at gen-
nemføre en midlertidig omvendt momspligt for
drivhusgasemissionskvoter
med henblik på en bedre
tackling af momssvig.
Rådet vedtog konklusioner vedrørende:
exitstrategi
med hensyn til foranstaltninger til tackling af den økonomiske og finansielle
krise
ordninger vedrørende finansiel stabilitet og
krisestyring
i den finansielle sektor
EU's strategi for
vækst og beskæftigelse
for tiden efter 2010
gennemførelse af en adfærdskodeks med henblik på eliminering af
skadelig skattekonkur-
rence
den fremtidige politiske indsats med hensyn til
derivatmarkeder
og gennemførelse af en
adfærdskodeks vedrørende
clearing og afvikling
af værdipapirtransaktioner
det
fælles eurobetalingsområde.
16838/09 (Presse 352)
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453767_0003.png
2.XII.2009
INDHOLD
1
DELTAGERE.....................................................................................................................................4
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
EUROPÆISKE TILSYNSMYNDIGHEDER INDEN FOR FINANSIELLE
TJENESTEYDELSER .........................................................................................................................6
BEKÆMPELSE AF SVIG - MOMSBETALING FOR EMISSIONSKVOTER ................................8
MOMSBEHANDLING AF POSTYDELSER -
Rådets konklusioner.................................................9
PROCEDURE I FORBINDELSE MED UFORHOLDSMÆSSIGT STORE UNDERSKUD .........10
STABILITETPROGRAMMER.........................................................................................................12
FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I DECEMBER..................................................13
Finansielt tilsyn ..................................................................................................................................13
EU's strategi for vækst og beskæftigelse for tiden efter 2010 -
Rådets konklusioner
........................13
Exitstrategier: foranstaltninger til støtte for den finansielle sektor -
Rådets konklusioner
................15
FINANSIEL STABILITET OG KRISESTYRING -
Rådets konklusioner
.......................................18
MØDER I TILKNYTNING TIL RÅDETS SAMLING....................................................................23
ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT
ØKONOMI OG FINANS
Det fælles eurobetalingsområde -
Rådets konklusioner
.........................................................................................24
Derivatmarkeder - Clearing og afvikling -
Rådets konklusioner
...........................................................................26
Afgiftssvig i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner ........................................................................30
Skadelig skattekonkurrence - Adfærdskodeks .......................................................................................................31
1
Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konklusioner eller resolutioner, angives dette i overskriften for
det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.
Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted
http://www.consilium.europa.eu.
Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets
protokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Presse-
tjenesten.
16838/09 (Presse 352)
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453767_0004.png
2.XII.2009
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Didier REYNDERS
Bulgarien:
Boyko KOTZEV
Den Tjekkiske Republik:
Klára HÁJKOVÁ
Tomáš ZÍDEK
Danmark:
Claus Hjort FREDERIKSEN
Tyskland:
Wolfgang SCHÄUBLE
Estland:
Jürgen LIGI
Irland:
Brian LENIHAN
Grækenland:
George PAPACONSTANTINOU
Spanien:
Elena SALGADO
Frankrig:
Christine LAGARDE
Italien:
Ferdinando NELLI FEROCI
Cypern:
Charilaos STAVRAKIS
Letland:
Normunds POPENS
Litauen:
Ingrida ŠIMONYTö
Luxembourg:
Luc FRIEDEN
Jeannot KRECKÉ
Ungarn:
Péter OSZKÓ
Malta:
Richard CACHIA CARUANA
Nederlandene:
Wouter BOS
Østrig:
Reinhold LOPATKA
Polen:
Jan VINCENT-ROSTOWSKI
Portugal:
Carlos COSTA PINA
Vicepremierminister samt finansminister og minister for
institutionelle reformer
Fast repræsentant
Vicefinansminister, Afdelingen for Finansmarkeder
Vicefinansminister, Afdelingen for Internationale
Forbindelser og Finanspolitik
Finansminister
Forbundsfinansminister
Finansminister
Finansminister
Finansminister
Anden viceministerpræsident samt økonomi- og
finansminister
Økonomi-, industri- og beskæftigelsesminister
Fast repræsentant
Finansminister
Fast repræsentant
Finansminister
Finansminister
Minister for økonomi og udenrigshandel
Finansminister
Fast repræsentant
Finansminister, vicepremierminister
Statssekretær, Forbundsfinansministeriet
Finansminister
Statssekretær for statens finanser og finansielle spørgsmål
16838/09 (Presse 352)
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453767_0005.png
2.XII.2009
Rumænien:
Bogdan Alexandru DRĂGOI
Slovenien:
Franc KRI�½ANIČ
Slovakiet:
Ján POČIATEK
Finland:
Jyrki KATAINEN
Sverige:
Anders BORG
Ingemar HANSSON
Per JANSSON
Urban KARLSTRÖM
Det Forenede Kongerige:
Alistair DARLING
Statssekretær, Ministeriet for Offentlige Finanser
Finansminister
Finansminister
Vicestatsminister, finansminister
Finansminister
Statssekretær under finansministeren
Statssekretær under finansministeren
Statssekretær under ministeren for kommunalspørgsmål
og finansmarkeder, Finansministeriet
Finansminister
Kommissionen:
Joaquín ALMUNIA
László KOVÁCS
Charlie McCREEVY
Medlem
Medlem
Medlem
Endvidere deltog:
Jean-Claude TRICHET
Philippe MAYSTADT
Thomas WIESER
Christian KASTROP
Formand for Den Europæiske Centralbank
Formand for Den Europæiske Investeringsbank
Næstformand for Det Økonomiske og Finansielle Udvalg
Formand for Udvalget for Økonomisk Politik
16838/09 (Presse 352)
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453767_0006.png
2.XII.2009
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
EUROPÆISKE TILSYNSMYNDIGHEDER INDEN FOR FINANSIELLE
TJENESTEYDELSER
Rådet nåede til enighed om en generel strategi for udkast til forordninger om oprettelse af tre nye
tilsynsmyndigheder inden for finansielle tjenesteydelser i EU:
en europæisk bankmyndighed
en europæisk forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordningsmyndighed og
en europæisk værdipapirtilsynsmyndighed.
Rådet anmodede formandskabet om at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet for at få ved-
taget teksterne ved førstebehandlingen.
Forordningsudkastene er en del af den forslagspakke, der skal reformere EU's rammer for tilsyn
med bankvæsen, forsikring og værdipapirmarkedet i kølvandet på den globale finansielle krise.
Der er allerede indledt forhandlinger med Parlamentet om pakkens makrofinansielle aspekter. På
samlingen den 20. oktober nåede Rådet til enighed om et udkast til forordning om oprettelsen af Det
Europæiske Råd for Systemiske Risici (ESRB), der skal overvåge potentielle trusler for det finan-
sielle systems stabilitet.
De tre europæiske tilsynsmyndigheder (ESA) bliver en del af Det Europæiske Finanstilsynssystem,
der arbejder parallelt med et netværk af medlemsstaternes tilsynsmyndigheder. Sammen udgør de
de mikrofinansielle aspekter af reformpakken.
Pakken kan først træde i kraft, når alle teksterne er vedtaget. Det tilsigtes at den nye ramme kan
iværksættes i løbet af 2010.
16838/09 (Presse 352)
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453767_0007.png
2.XII.2009
I juni støttede Det Europæiske Råd både oprettelsen af ESRB og Det Europæiske Finanstilsynssy-
stem og opfordrede til at:
opgradere kvaliteten af det nationale tilsyn og gøre det mere sammenhængende
styrke det overordnede tilsyn med grænseoverskridende finansielle koncerner ved at
etablere tilsynsorganer, og
etablere et fælles regelsæt, der gælder for alle finansielle institutioner i EU.
De tre ESA'er træder i stedet for de tre eksisterende EU-tilsynsudvalg (CEBS, CEIOPS og CESR
1
)
og får status som juridiske personer i henhold til EU-retten. De kommer til at omfatte repræsentan-
ter på højt plan for alle de relevante nationale tilsynsmyndigheder med et fast formandskab. De
nationale myndigheder er fortsat ansvarlige for det daglige tilsyn med de enkelte virksomheder, og
der vil blive oprettet en styringskomité for at sikre samarbejdet og koordinere udvekslingen af op-
lysninger mellem ESA'erne og ESRB.
Ifølge Rådets generelle indstilling bliver ESA'erne ansvarlige for at:
sikre, at de nationale tilsynsmyndigheder anvender et fælles sæt harmoniserede regler og
en konsekvent tilsynspraksis
sikre en fælles tilsynskultur og en konsekvent tilsynspraksis
indsamle mikroprudentielle tilsynsoplysninger
sikre en konsekvent anvendelse af EU-reglerne i tilfælde af f.eks. åbenbar overtrædelse af
EU-lovgivning eller ESA'ernes standarder og uenighed mellem nationale tilsynsmyndighe-
der eller inden for et tilsynskollegium
udøve alle tilsynsbeføjelser på europæisk niveau i forbindelse med
kreditvurderingsinstitutter
sikre en koordineret respons i krisesituationer.
Da afgørelser truffet af ESA'erne kan indebære forpligtelser for medlemsstaterne, foreskriver
Rådets generelle indstilling, at disse afgørelser på ingen måde må kunne indvirke på medlemssta-
ternes finanspolitiske ansvar. Alle bindende afgørelser truffet af ESA'erne skal underkastes fornyet
prøvelse ved EU's domstole.
1
Det Europæiske Banktilsynsudvalg, Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensi-
onsordninger, Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg.
16838/09 (Presse 352)
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453767_0008.png
2.XII.2009
BEKÆMPELSE AF SVIG - MOMSBETALING FOR EMISSIONSKVOTER
Rådet nåede i afventen af Europa-Parlamentets udtalelse til enighed om en generel indstilling om et
udkast til direktiv, der vil gøre det muligt for medlemsstaterne på fakultativ og midlertidig basis at
indføre en omvendt momspligt for drivhusgasemissionskvoter.
Formålet er at stoppe visse former for momssvig, navnlig såkaldte karruselsystemer, hvor varerne
handles flere gange af forskellige leverandører, uden at der betales moms til skattemyndighederne.
Ved at anvende princippet om "omvendt betalingspligt" gør direktivudkastet det indtil den
30. juni 2015 muligt at flytte momsbetalingspligten for emissionskvoter og tilknyttede tjenesteydel-
ser fra leverandøren (som det normalt kræves i EU-bestemmelserne) til kunden.
Rådet vil arbejde videre med andre elementer af forslaget for så vidt angår anvendelse af ordningen
for omvendt betalingspligt på mobiltelefoner og elektroniske kredsløbsanordninger med henblik på
at nå til enighed så hurtigt som muligt.
Kommissionen erklærede, at den i afventen af enighed om nævnte forslag og for det tilfælde, at en
medlemsstat fremsætter en berettiget anmodning i henhold til artikel 395 i momsdirektivet
(2006/112/EF) om anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt på mobiltelefoner og elek-
troniske kredsløbsanordninger, vil forelægge et forslag om fravigelse inden juni 2010.
De medlemsstater, der på nuværende tidspunkt har tilladelse til at anvende ordningen for omvendt
betalingspligt på mobiltelefoner og elektroniske kredsløbsanordninger, kan fortsætte hermed, indtil
der er opnået enighed om en ny afgørelse eller et nyt direktiv.
16838/09 (Presse 352)
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453767_0009.png
2.XII.2009
MOMSBEHANDLING AF POSTYDELSER -
Rådets konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner:
"Rådet noterer sig, at det tredje postdirektiv træder i kraft den 1. januar 2011 (den 1. januar 2013 i
nogle medlemsstater).
Med dette in mente understreger Rådet betydningen af at træffe alle nødvendige foranstaltninger til
at løse de politiske problemer, der skyldes momsbehandlingen af postydelser, før det tredje
postdirektiv træder i kraft, og liberaliseringen af postmarkedet er en kendsgerning.
På grundlag af ovenstående og under hensyntagen til de eksisterende momsordninger i medlemssta-
terne opfordrer Rådet det spanske og det belgiske formandskab til at undersøge alle muligheder med
henblik på at tage skridt i denne retning og at melde tilbage om de fremskridt, der er gjort, senest på
Økofin-Rådets samling i december 2010."
16838/09 (Presse 352)
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453767_0010.png
2.XII.2009
PROCEDURE I FORBINDELSE MED UFORHOLDSMÆSSIGT STORE UNDERSKUD
Rådet:
indledte procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud over for Belgien,
Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Italien, Nederlandene, Østrig, Portugal, Slovenien og
Slovakiet og udstedte henstillinger om, hvilke korrigerende foranstaltninger der skal
træffes
udstedte reviderede henstillinger om, hvilke foranstaltninger Irland, Spanien, Frankrig og
Det Forenede Kongerige skal træffe med henblik på at rette deres uforholdsmæssigt store
underskud op
konstaterede, at Grækenlands opfølgning på henstillingen om foranstaltninger til afhjælp-
ning af det uforholdsmæssigt store underskud har været utilstrækkelig.
Det vedtog i henhold til artikel 126, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
afgørelser om eksistensen af uforholdsmæssigt store offentlige underskud i Belgien, Den Tjekkiske
Republik, Tyskland, Italien, Nederlandene, Østrig, Portugal, Slovenien og Slovakiet. I lyset af deres
seneste indberetninger og Kommissionens økonomiske efterårsprognoser forventes det, at alle ni
medlemsstater i deres 2009-budgetter overskrider traktatens referenceværdi på 3 % for underskud-
dets andel af bruttonationalproduktet (BNP).
Det vedtog i henhold til artikel 126, stk. 7, i traktaten henstillinger om de foranstaltninger, som de
ni medlemsstater skal træffe for igen at bringe deres underskud ned under tærsklen på 3 % af BNP.
Rådet fandt dog, at der er særlige forhold som følge af virkningerne af den globale økonomiske kri-
se, som tillader mellemfristet korrektion af underskuddet (snarere end kortfristet). Det fastsatte
2. juni 2010 som frist for at træffe de planlagte korrigerende foranstaltninger og skitserede strategi-
en til at reducere det uforholdsmæssigt store underskud inden den angivne frist (jf. nedenfor).
Med hensyn til Irland, Spanien, Frankrig og Det Forenede Kongerige vedtog Rådet henstillinger
ifølge artikel 126, stk. 7, om revision af tidsplanen for korrektion af underskuddene som følge af
den forværrede økonomiske situation siden udstedelsen af henstillingerne i april 2009. Det fastsatte
2. juni 2010 som frist for at træffe de planlagte korrigerende foranstaltninger og skitserede strategi-
en til at reducere det uforholdsmæssigt store underskud inden den angivne frist (jf. nedenfor).
Irland, Spanien og Frankrig har været omfattet af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt
store underskud siden april 2009, Det Forenede Kongerige siden juli 2008.
16838/09 (Presse 352)
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453767_0011.png
2.XII.2009
Med hensyn til Grækenland vedtog Rådet i henhold til artikel 126, stk. 8, i traktaten en afgørelse om
konstatering af, at landets opfølgning på den henstilling, der blev udstedt i april 2009, da procedu-
ren i forbindelse med det uforholdsmæssigt store underskud blev indledt, havde været utilstrække-
lig.
I henstillingen i april til Grækenland fastlagde Rådet foranstaltninger til korrektion af underskuddet
inden udgangen af 2010 og opfordrede til fortsat indsats for at forbedre indsamlingen og behandlin-
gen af regeringens statistiske data. Manglerne vedrørende statistikkerne over de offentlige finanser
har dog gentaget sig, og Grækenlands offentlige finanser har forværret sig ud over det, der kunne
forventes som følge af den økonomiske tilbagegang. Nye foranstaltninger med henblik på 2009-
budgettet består hovedsagelig af indtægtsforøgende foranstaltninger, delvis af midlertidig art, og
ikke-permanente foranstaltninger på udgiftssiden som ønsket af Rådet.
Tidsplan for korrektion af underskuddene
På grundlag af Kommissionens efterårsprognoser opfordrede Rådet Belgien og Italien til at reducere
deres underskud til under tærsklen på 3 % af BNP senest i 2012, og Den Tjekkiske Republik,
Tyskland, Spanien, Frankrig, Nederlandene, Østrig, Portugal, Slovakiet og Slovenien til at gøre det
senest i 2013, Irland senest i 2014 og Det Forenede Kongerige senest i finansåret 2014-15.
16838/09 (Presse 352)
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453767_0012.png
2.XII.2009
STABILITETPROGRAMMER
Rådet vedtog en udtalelse, jf. EU's stabilitets- og vækstpagt, om et supplement til Belgiens stabili-
tetsprogram (dok.
9235/09
ADD 1
+ ADD 2).
Stabilitets- og konvergensprogrammerne har til formål at sikre sunde offentlige finanser som middel
til at styrke betingelserne for prisstabilitet og for en bæredygtig vækst, der bidrager til øget beskæf-
tigelse.
Belgiens årlige opdatering af sit stabilitetsprogram (dok.
9235/09)
var genstand for en udtalelse fra
Rådet i juli.
16838/09 (Presse 352)
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453767_0013.png
2.XII.2009
FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I DECEMBER
Finansielt tilsyn
Rådet noterede sig de fremskridtene i forbindelse med lovgivningsforslagene om en reform af EU-
rammerne for tilsyn med finansielle tjenester som følge af den globale finansielle krise.
Formandskabet vil aflægge rapport om fremskridtene for Det Europæiske Rådet på mødet den
10.-11. december, navnlig i lyset af arbejdet med at oprette tre europæiske tilsynsmyndigheder
(jf. side 6).
EU's strategi for vækst og beskæftigelse for tiden efter 2010 -
Rådets konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner og besluttede at forelægge dem for Det Europæiske Råd den
10.-11. december.
"1.
Rådet HILSER i forbindelse med forberedelsen af Lissabonstrategien for tiden efter 2010
Udvalget for Økonomisk Politiks rapport om Lissabonstrategien for tiden efter 2010
VELKOMMEN.
Rådet UNDERSTREGER, at EU's økonomi står over for store strukturelle udfordringer.
Høj ledighed og en svag udvikling af produktiviteten sammen med virkningerne af befolk-
ningens stigende alder og den kriserelaterede påvirkning af de offentlige finanser indebæ-
rer udfordringer på lang sigt. I tiden efter krisen bliver det derfor vigtigt at vende fokus i
politikkerne bort fra krisestyring og over imod en handlingsstrategi, der tager sigte på at
øge EU's vækst-potentiale og beskæftigelse samt sikre bæredygtige offentlige finanser.
2.
16838/09 (Presse 352)
13
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.XII.2009
3.
EU's Lissabonstrategi for tiden efter 2010 bør derfor tage sigte på øge EU's vækstpotentiale
og sikre bæredygtige offentlige finanser i tråd med stabilitets- og vækstpagten. Rådet
UNDERSTREGER med hensyn til at øge vækstpotentialet, at det er nødvendigt at øge
beskæftigelsen navnlig ved hjælp af en højere erhvervsfrekvens og at øge produktiviteten
gennem velfungerende markeder for varer og tjenesteydelser samt fremme iværksætterkul-
tur og stimulere skabelsen af menneskelig kapital, innovation og åbne markeder. Især
frembyder reformer, der bidrager til at øge beskæftigelsen på lang sigt, den dobbelte fordel,
at de både højner vækstpotentialet og forbedrer de offentlige finanser på lang sigt. For at
forbedre bæredygtigheden yderligere bliver det nødvendigt med reformer af de sociale
sikringsordninger, herunder pensionssystemerne og troværdige nationale finanspolitiske
rammer, som bidrager til budgetdisciplin. Den nye strategi bør også gøre det muligt at tage
bedre hensyn til samspillet mellem politikkerne på EU-plan og på nationalt plan. Der bør
også lægges vægt på at forstærke EU-dimensionen og udnytte EU-instrumenterne på en
sådan måde, at der opnås størst muligt udbytte af potentialet på EU-plan, så der kan opstil-
les en reel, konkret og koordineret politisk dagsorden, der også omfatter det indre marked,
samt fremme den eksterne dimension. Der kunne også lægges større vægt på at afstemme
prioriteterne i EU's budget og Den Europæiske Investeringsbanks udlånsprioriteter med
den nye strategi uden dermed at foregribe de kommende drøftelser om de nye finansielle
overslag.
Rådet SER FREM til Kommissionens forslag om en ny strategi for vækst og beskæftigelse,
som omfatter disse aspekter.
Rådet ER OVERBEVIST om, at bedre integrering af den sociale dimension og af
klimapolitikkerne bør ske på en måde, der fastholder og styrker klar fokus på vækst og
beskæftigelse. Der kunne indarbejdes nye elementer på en økonomisk forsvarlig måde,
hvilket vil sige, at nye politikker bør udformes omkostningseffektivt og vurderes i lyset af
deres konsekvenser for vækst og beskæftigelse.
Rådet UNDERSTREGER, at målene for den nye strategi bør opstilles og have deres
ejerskab på det højeste politiske niveau. Rådet er ENIGT om, at et begrænset antal mål
fastsat inden for passende rammer vil kunne spille en afgørende rolle både som et redskab
til at formidle de politiske nøgleprioriteter og som et værktøj, der skal spore de politiske
beslutningstagere ind på konkrete handlinger. Rådet FINDER i den forbindelse, at der bør
tages passende skridt til at strømline anvendelsen af mål. Det kunne for at øge landenes
ejerskab også overvejes at opstille målene på en sådan måde, at der samtidig tages hensyn
til udgangspositionerne og de strukturelle forskelle og fastholdes en partnerskabstilgang,
f.eks. ved i fuldt omfang at respektere medlemsstaternes ansvar i forbindelse med den øko-
nomiske politik, beskæftigelsespolitikken og socialpolitikken. Rådet OPFORDRER
Kommissionen til yderligere at arbejde sammen med Udvalget for Økonomisk Politik og
andre relevante udvalg om dette spørgsmål.
4.
5.
6.
16838/09 (Presse 352)
14
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.XII.2009
7.
Rådet ERKENDER, at der, selv om den politiske læring ser ud til at have været forholdsvis
vellykket, er plads til forbedringer af strategiens styringsmæssige rammer, og FINDER
navnlig, at det er nødvendigt med en yderligere effektivisering af den politiske koordine-
ring og den multilaterale overvågning af strukturreformerne og en forbedring af evaluerin-
gen og opfølgningen af strategiens EU-elementer. Rådet OPFORDRER derfor Kommissi-
onen til at se på rapporten fra Udvalget for Økonomisk Politik og fremsætte konkrete for-
slag til forbedring af de eksisterende overvågningsmekanismer for strukturelle reformer og
overvågning af foranstaltningerne på EU-plan i god tid inden vedtagelsen af den nye stra-
tegi. De nye styringsmæssige rammer bør indeholde effektive ordninger for overvågning af
strukturreformerne på både medlemsstats- og EU-plan med anvendelse af alle tilgængelige
instrumenter i henhold til traktaten. De bør omfatte en klar ansvarsfordeling og undgå
uklarhed og overlapning mellem de forskellige strenge i EU's overvågningsinstrumenter i
overensstemmelse med traktaten.
Rådet ANERKENDER, at bevidsthed og støtte i offentligheden er afgørende for en
vellykket gennemførelse af strukturreformerne, og OPFORDRER derfor Kommissionen til
sammen med Udvalget for Økonomisk Politik at se nærmere på formidlingsaspekterne i
den nye strategi, eventuelt ved at udvikle en hensigtsmæssig, enkel og gennemskuelig
rapportering om landenes præstationer sammenholdt med de aftalte mål og benchmarks,
herunder også i forhold til tredjelande. Rådet TILSKYNDER også Kommissionen og med-
lemsstaterne til at overveje, hvordan der kan etableres en mere indgående dialog med
borgerne og interessenterne for bedre at formidle fordelene ved reformer på nationalt og
lokalt plan."
8.
Exitstrategier: foranstaltninger til støtte for den finansielle sektor -
Rådets konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner og besluttede at forelægge dem for Det Europæiske Råd
den 10.-11. december.
"1.
Medlemsstaterne har gennemført en bred vifte af ekstraordinære støtteforanstaltninger for
at genoprette den finansielle stabilitet og støtte det økonomiske opsving. Rådet NOTERER
SIG, at disse redskaber effektivt har kunnet imødegå de problemer, der er skabt af finans-
krisen. I den forbindelse UNDERSTREGER Rådet, at opsvinget ikke desto mindre stadig
er skrøbeligt, og at det endnu - afhængigt af situationen i de enkelte medlemsstater - er for
tidligt at begynde at afvikle støtteordningerne.
16838/09 (Presse 352)
15
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.XII.2009
2
Rådet FREMHÆVER også, at bankerne skal fortsætte arbejdet med at rydde op i deres
balancer og styrke deres risikokapacitet, og at medlemsstaterne bør sikre, at der er kraftige
incitamenter, der tilskynder til det. Rådet FREMHÆVER endvidere, at offentlig støtte og
bankoverskud bør anvendes til at opbygge kapitalbuffere og ikke til at øge bankernes ud-
bytte eller godtgørelser. Rådet OPFORDRER medlemsstaterne til meget hurtigt at indar-
bejde FSB's principper i deres nationale rammer og OPFORDRER den finansielle sektor til
straks at indføre denne forsvarlige praksis for ydelse af godtgørelser. Rådet ANMODER
Kommissionen om regelmæssigt at aflægge rapport til Rådet på dets kommende samlinger
om indførelsen af forsvarlige aflønningspolitikker.
Rådet OPFORDRER CEBS til mindst én gang hvert halve år at oplyse om, hvor solide
banksystemernes balancer er, navnlig om aktivernes kvalitet og om, hvorvidt kapitalen er
tilstrækkelig. Der bør ved hjælp af stresstest fremlægges oplysninger om, i hvor høj grad
bankerne i EU er afhængige af offentlig støtte, og om omfanget af den kapital, der er til
rådighed for yderligere långivning i forbindelse med exitstrategierne.
Rådet ANERKENDER, at det vil være hensigtsmæssigt at begynde at udforme en strategi
for en gennemsigtig og koordineret udfasning af de forskellige støtteordninger.
Rådet VEDTOG i oktober generelle principper for koordinerede finanspolitiske exitstrate-
gier, der bør indledes senest i 2011, forudsat at Kommissionens prognoser fortsætter med
at vise, at opsvinget forstærkes og bliver selvbærende. Der er dog behov for mere bredt
baserede exitstrategier, der også tager hensyn til, at de finansielle støtteordninger skal af-
vikles.
På den baggrund ER Rådet ENIGT om følgende principper for exitstrategier fra finansielle
støtteordninger:
Der bør ske en behørigt koordineret udfasning af offentlige støtteordninger medlemsstater-
ne imellem for at undgå negative afsmittende virkninger under hensyntagen til de særlige
forhold i de enkelte lande. En koordineret strategi med dette formål for øje bør baseres på:
3.
4.
5.
6.
16838/09 (Presse 352)
16
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.XII.2009
fremme af tilstrækkelige incitamenter til at vende tilbage til et konkurrencepræget
marked
forudgående udveksling af oplysninger om, at der forventes en udfasning; Kommis-
sionen bør samle oplysningerne fra medlemsstaterne og regelmæssigt stille dem til
rådighed for samtlige medlemsstater
gennemsigtighed over for offentligheden og finanssektoren
en vurdering af det finansielle systems stabilitet.
Ved timingen af exitstrategien bør der tages hensyn til en bred vifte af aspekter, herunder
makroøkonomisk stabilitet og finanssektorens stabilitet, kreditkanalernes funktion, en
systemisk risikovurdering og den hastighed, hvormed bankernes naturlige udfasning sker.
Da krisen har berørt medlemsstaterne og deres finanssektor forskelligt, bør de særlige for-
hold i medlemsstaterne tages i betragtning, så medlemsstaterne kan afvikle støtteordnin-
gerne på forskellige tidspunkter, samtidig med at konkurrencevilkårene opretholdes i til-
strækkeligt omfang.
Afhængigt af forholdene i de enkelte medlemsstater bør udfasningen af støtte begynde med
statsgarantierne. Når garantiordningerne udfases, vil det tilskynde sunde banker til at træde
ud af støtteordningerne og andre banker til at gøre noget ved deres svage punkter.
Ved afviklingen af individuelle foranstaltninger skal der tages hensyn til den retlige
ramme, herunder de relevante afgørelser om statsstøtte, der udgør en sammenhængende
ramme for afviklingen.
Når statsstøtten trækkes tilbage, bør der også tages hensyn til den legitime interesse i at
minimere det potentielle tab af offentlige midler.
Endelig OPFORDRER Rådet Det Økonomiske og Finansielle Udvalg til, i samarbejde med
Kommissionen, CEBS og ECB, at følge udviklingen nøje og endvidere drøfte mulige
metoder til udfasning af offentlige støtteordninger. Det Økonomiske og Finansielle Udvalg
bør aflægge rapport herom til Rådet inden februar 2010 og derefter med regelmæssige
mellemrum."
7.
16838/09 (Presse 352)
17
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453767_0018.png
2.XII.2009
FINANSIEL STABILITET OG KRISESTYRING -
Rådets konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner:
"Rådet HENVISER ud over til sine konklusioner af 9. oktober 2007 og af 14. maj 2008 om ordnin-
ger vedrørende finansiel stabilitet TIL sine generelle konklusioner af 20. oktober 2009 om styrkelse
af EU's ordninger vedrørende finansiel stabilitet, hvori det understregede betydningen af især at ud-
vikle "fælles værktøjer, der kan fungere sammen, til at forbedre medlemsstaternes evne til at kunne
tackle en finansiel krise på passende vis" og "en omfattende EU-dækkende ramme for tættere poli-
tisk koordinering med hensyn til finansiel stabilitet", og fastlagde en tidsplan for det videre arbejde i
de kommende måneder.
I) EU's reguleringsrammer
På denne baggrund NOTERER Rådet SIG MED TILFREDSHED den forberedende analyse, som
Kommissionen har foretaget i sin meddelelse om en EU-ramme for grænseoverskridende krise-
styring i banksektoren, der omfatter tre centrale områder, nemlig tidlig indgriben, banksaneringsfor-
anstaltninger og insolvensbehandling. Rådet BEMÆRKER, at de politiske optioner er behandlet
meget bredt på grund af meddelelsens rådgivende karakter, og GENTAGER, at efterfølgende politi-
ske forslag som anført af Kommissionen må ledsages af en yderligere og grundigere konsekvens-
vurdering.
På baggrund af gennemgangen af de forskellige spørgsmål i ovennævnte kommissionsmeddelelse,
det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene og konsekvensvurderingen i den
forbindelse ER der i Rådet ENIGHED OM følgende retningslinjer for det videre arbejde i Kommis-
sionen på kort og mellemlang sigt:
1.
Med hensyn til tilsynsmyndighedernes tidlige indgriben bør der, da det er nødvendigt at
give tilsynsmyndighederne yderligere værktøjer til at tackle problemer i deres vorden,
gives prioritet til supplering af de værktøjer, der er nævnt i artikel 136 i kapitalkravsdirek-
tivet, med yderligere værktøjer, der ikke i øjeblikket er til rådighed for myndighederne i
alle medlemsstater - f.eks. beføjelse til at kræve fremlæggelse af en genopretningsplan og
øgede beføjelser over for bankers ledelse - og enhver anden bestemmelse, som kan styrke
og koordinere beføjelserne til tidlig indgriben for tilsynsmyndighederne.
16838/09 (Presse 352)
18
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.XII.2009
2.
For at tackle forskelle i den måde, hvorpå der i øjeblikket foretages tidlig indgriben, bør
der gives prioritet til udvikling af et fælles sæt indikatorer for tidlig varsling og udvikling
af en ramme for fælles vurdering som et middel til i) at afgøre, om det vil være hensigts-
mæssigt at gribe ind og ii) at lette samarbejdet, så det bliver muligt at komme med fælles
reaktioner, men samtidig opretholde tilstrækkelig fleksibilitet og en tilstrækkelig skøns-
margen i relevante tilfælde.
For at tackle den udfordring, der ligger i at have med grænseoverskridende koncerner, hvis
datterselskaber kan være underlagt forskellige tilsynsordninger og retlige ordninger, at
gøre bør det fremtidige arbejde yderligere undersøge muligheden for at udvikle mekanis-
mer, der gør nemmere for de relevante myndigheder at træffe koordinerede beslutninger på
grundlag af en fælles vurdering, hvori der er taget hensyn til en koncernsaneringsplan.
Med hensyn til banksanering bør Kommissionen tage hensyn til følgende centrale mål og
prioriteter:
Som et overordnet mål bør der opretholdes stabilitet i det finansielle system, samtidig med
at offentlig indgriben begrænses, så det altid vil være muligt - politisk og økonomisk - at
lade banker gå konkurs, uanset størrelse, bl.a. ved:
at minimere spredning og skabe de nødvendige retlige forudsætninger for en velord-
net likvidation
om nødvendigt at sikre beskyttelse af indskydere og kontinuitet i bank- og betalings-
tjenesteydelserne
i betydeligt omfang at begrænse moralsk hasard og skabe sikkerhed og forudsigelig-
hed i forbindelse med banksaneringer for alle interessenter: ejere, kreditorer og mod-
parter
3.
4.
Omorganisering og sanering af grænseoverskridende banker på en rettidig og håndfast
måde, støttet ved udvikling af virksomhedsspecifikke genopretnings- og saneringsplaner,
og samarbejde mellem nationale saneringsmyndigheder bør forbedres operationelt, så der
opnås de bedste løsninger på EU-plan.
16838/09 (Presse 352)
19
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.XII.2009
5.
På mellemlang til lang sigt bør det overordnede mål for Kommissionens arbejde være at
undersøge, hvordan der kan indføres en hensigtsmæssig EU-ramme for tidlig indgriben og
sanering, der omfatter undersøgelse af en tilsvarende EU-ramme for overførsel af aktiver
sammen med de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Dette arbejde bør især se på me-
kanismer, som kan forhindre "ring-fencing"-praksis, herunder udveksling af oplysninger,
styrket koordineringspraksis og retlige bestemmelser.
Rådet kan tilslutte sig Kommissionens forslag om at fokusere på udvikling af en krisesty-
ringsramme, som skal anvendes i forbindelse med grænseoverskridende banker, og som
omfatter både grænseoverskridende bankkoncerner og enkeltenheder, der kun opererer på
tværs af grænserne gennem filialer, og om at overveje at udvide og tilpasse denne ramme
til andre typer finansielle institutioner.
Kommissionen opfordres til at se på behovet for at revidere og udvikle saneringsværktøjer.
Kommissionen bør også på mellemlang til lang sigt overveje at arbejde for at indføre og
iværksætte et fælles sæt værktøjer for alle nationale myndigheder. Hvis de anvendes ensar-
tet, vil passende betingelser kunne danne grundlag for brugen af sådanne værktøjer. Det
bør især med passende forsigtighedsforanstaltninger være muligt at gribe ind, inden de re-
levante tærskler i forbindelse med almindelig insolvensbehandling er nået.
Det er også nødvendigt med en yderligere undersøgelse af, hvordan og på hvilke forhånds-
betingelser der i forbindelse med en banksanering vil kunne undtages fra de krav, der er
fastlagt i EU's direktiver om selskabsret og anden relevant fællesskabslovgivning, med for-
behold af specifik sikkerhed for aktionærer, kreditorer og modparter.
Kommissionen opfordres også til at undersøge, hvordan samarbejdet og kommunikationen
mellem myndigheder og administratorer med ansvar for sanering og insolvensbehandling
af grænseoverskridende bankkoncerner kan forbedres, og overveje optioner, som indebæ-
rer en integreret sanering af koncernenheder i forskellige jurisdiktioner. Dette vil eventuelt
kunne omfatte optionen med en enkelt saneringsramme, især inden for banksektoren.
6.
7.
8.
9.
16838/09 (Presse 352)
20
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453767_0021.png
2.XII.2009
10.
Under hensyntagen til det igangværende arbejde i G20 og IMF opfordres Kommissionen til
at finde af, hvordan den private sektor kan bidrage til finansiering af saneringsforanstalt-
ninger, og undersøge muligheden for at oprette saneringsfonde
1
. Rådet SER desuden
FREM TIL Kommissionens rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om revisionen af an-
vendelsen af direktivet om indskudsgarantiordninger, der forventes fremlagt i begyndelsen
af 2010.
Kommissionen opfordres endelig til at se på forhåndsbetingelserne for yderligere harmoni-
sering af EU's insolvensramme.
11.
Opfølgning:
Rådet OPFORDRER Kommissionen til at rapportere tilbage til Rådet i foråret 2010 og i den for-
bindelse fremlægge konkrete politiske forslag til det videre arbejde efter de retningslinjer, der er
indeholdt i disse konklusioner, under hensyntagen til resultatet af den igangværende høringsproces.
Rådet OPFORDRER FSC/EFC TIL at arbejde tæt sammen med Kommissionen om at finde ud af,
hvordan det videre arbejde skal forløbe, og rapportere tilbage til Rådet om Kommissionens forslag i
sommeren 2010.
II. Politisk koordineringsramme
12.
Krisen har vist, at der er behov for en effektivt fungerende politisk koordineringsramme for
krisestyring på EU-plan, og at der i forbindelse med en yderligere styrkelse af denne ram-
me må anlægges en holistisk og pragmatisk tilgang, der klart definerer procedurer, opgaver
og ansvar for de forskellige berørte myndigheder, organer, udvalg og institutioner, og som
må udvikles sideløbende med de ændringer, der er ved at blive foretaget i EU's tilsyns-
rammer.
I den forbindelse NOTERER Rådet SIG MED TILFREDSHED det arbejde, som EFC har
udført, og som skitserer en række muligheder for, hvordan EU's politiske koordinerings-
ramme for finansiel stabilitet vil kunne styrkes yderligere på kort til mellemlang sigt, her-
under med hensyn til principperne for byrdefordeling, idet der bygges på yderligere frem-
skridt med reguleringsrammerne med henblik på at udvikle passende værktøjer for tidlig
indgriben, banksanering og insolvensbehandling.
13.
1
Hvis der anvendes nationale offentlige fonde til at redde banker, må der være sikkerhed for
overensstemmelse med EU's statsstøtteordning.
21
16838/09 (Presse 352)
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.XII.2009
14.
Der ER ENIGHED i Rådet OM, at EU's politiske koordineringsramme for at være opera-
tionelt troværdig og effektiv bør:
bevare den eksisterende model for finansiel integration
give den nødvendige grad af fleksibilitet, så forskellige typer kriser kan tackles, herunder
grænseoverskridende kriser, der berører en række medlemsstater med betydelige spill-over
virkninger, også EU-kriser
udvikle klare procedurer og fælles vedtagne koordineringsmekanismer til krisestyring, som
giver den nødvendige politiske sikkerhed og bygger på EFC's og Rådets rolle i forbindelse
med makroøkonomisk tilsyn og politisk koordinering.
Med hensyn til byrdefordeling NOTERER Rådet SIG den pragmatiske tilgang, som EFC
har skitseret, og som ikke består i, at der indgås forhåndsaftaler om den præcise fordeling
af omkostninger mellem medlemsstaterne, men eventuelt i, at de i større grad er indstillet
på efterfølgende byrdefordeling.
15.
Opfølgning:
Rådet OPFORDRER EFC TIL at fortsætte sit arbejde med en politisk EU-koordineringsramme for
krisestyring, herunder med hensyn til byrdefordeling, og fremlægge konkrete forslag for Rådet i
foråret 2010."
16838/09 (Presse 352)
22
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453767_0023.png
2.XII.2009
MØDER I TILKNYTNING TIL RÅDETS SAMLING
Der blev afholdt følgende møder i tilknytning til Rådets samling:
-
Møde med Europa-Parlamentet
Den 1. december mødtes Rådets trojka med repræsentanter for Europa-Parlamentets Økonomi- og
Valutaudvalg. På mødet blev der fokuseret på finansielt tilsyn og offentlige finanser.
-
Eurogruppen
Den 1. december afholdt ministrene fra medlemmerne af euroområdet møde i Eurogruppen.
-
Morgenmadsmøde
Ministrene afholdt et morgenmadsmøde for at drøfte den økonomiske situation.
16838/09 (Presse 352)
23
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453767_0024.png
2.XII.2009
ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT
ØKONOMI OG FINANS
Det fælles eurobetalingsområde -
Rådets konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner:
"Rådet:
1.
BEKRÆFTER betydningen af og sin støtte til en fuldstændig gennemførelse af det fælles eu-
robetalingsområde (SEPA), som har til formål at opnå et integreret og konkurrencedygtigt in-
dre marked for betalinger i euro til gavn for borgerne og erhvervslivet, og UDTRYKKER i
den forbindelse TILFREDSHED MED Kommissionens meddelelse om gennemførelsen af
det fælles eurobetalingsområde: en køreplan for tidsrummet 2009-2012 og den anden årlige
statusrapport om overflytningen til SEPA i 2009
UDTRYKKER TILFREDSHED MED de væsentlige fremskridt, branchen har opnået med
den vellykkede lancering af SEPA-ordningen med direkte debitering (SDD) efter den forud-
gående lancering af SEPA-kreditoverførselsordningen (SCT)
TILSKYNDER banker og betalingsinstitutioner til at udvikle og aktivt markedsføre attraktive
SDD-produkter og -tjenester, der opfylder kundernes behov, samtidig med at de tilbyder kun-
derne løbende priser, tjenester, sikkerhed og garantier, der mindst svarer til de eksisterende
nationale direkte debiteringsprodukter og dermed fremmer flytningen til de nye SDD-
produkter
ANERKENDER, at der er et stort behov for en omfattende formidlingsindsats fra tjeneste-
ydernes side ved markedsføring af SEPA-produkter for at øge opmærksomheden omkring
SEPA, og OPFORDRER medlemsstaterne til at fremme branchens og de offentlige myndig-
heders formidlingsbestræbelser for at sikre, at der iværksættes passende oplysningskampag-
ner
OPFORDRER branchen til at afslutte arbejdet med de resterende tekniske standarder, der in-
den midten af 2010 vil være nødvendige på markedet for betalingskort, og som bør udvikles i
åbenhed og gennemsigtighed og give mulighed for fuldstændig interoperabilitet, sikkerhed og
fri adgang og lette udviklingen af fælles europæiske kortordninger
2.
3.
4.
5.
16838/09 (Presse 352)
24
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.XII.2009
6.
ANERKENDER betydningen af ligebehandling mellem elektroniske fakturaer og papirfaktu-
raer i forbindelse med moms samt betydningen af at udvikle innovative betalingsløsninger,
der kan støtte en effektiv og konkurrencedygtig europæisk økonomi, og OPFORDRER derfor
branchen til at fremkomme med metoder til online elektroniske betalinger (e-betalinger) og
mobilbetalinger (m-betalinger) og opfordrer banker og tjenesteudbydere til at udvikle og ak-
tivt markedsføre attraktive tjenester for e-betaling og m-betaling, som kan fremme alternative
kanaler for iværksættelse og modtagelse af betalinger
ANERKENDER, at SEPA kan yde et væsentligt bidrag både til moderniseringen af den of-
fentlige forvaltning og handlingsplanen for e-forvaltningstjenester og til effektivitet og vækst
i Europas økonomi i bredere forstand ved at udvikle værdiforøgende tjenester, såsom e-fak-
turering, og OPFORDRER branchen og Kommissionen til at fremskynde arbejdet med så
hurtigt som muligt at skabe en interoperabel ramme for e-fakturering
BEKLAGER, at den procentdel af kreditoverførsler inden for euroområdet, der anvender det
nye SCT-format, stadig næsten to år efter den vellykkede tekniske iværksættelse af SCT er
meget lille og hovedsagelig begrænset til grænseoverskridende betalinger, og FINDER det
altafgørende at sætte skub i anvendelsen af SCT, navnlig ved nationale eurobetalinger
FREMHÆVER atter, at SEPA kun kan udnyttes fuldt ud, ved at de nuværende nationale eu-
rotransaktioner overflyttes, og UNDERSTREGER, at brugere med store betalingsvolumener,
såsom offentlige myndigheder, store virksomheder og andre store enheder, bør spille en væ-
sentlig rolle i forbindelse med overflytningen, og OPFORDRER de offentlige myndigheder i
alle medlemsstaterne til stærkt at fremskynde overflytningen, hvis de ikke allerede har gjort
det, og gå foran og bruge eksemplets magt i overflytningen til SEPA
OPFORDRER derfor de offentlige myndigheder til at vise deres vilje til at fremskynde over-
flytningsprocessen, hvis de ikke allerede har gjort det, ved at udarbejde integrerede og syn-
kroniserede nationale planer for alle offentlige myndigheders overflytning, så de nationale of-
fentlige forvaltninger i fuldt omfang kan gå over til SEPA-standarder, -produkter og
-tjenester, og NOTERER de gode fremskridt, der allerede er gjort i nogle medlemsstater på
dette område
7.
8.
9.
10.
16838/09 (Presse 352)
25
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.XII.2009
11.
MENER, at fastsættelse af definitive slutfrister for overflytning til SDD og SCT vil give den
klarhed og det incitament, markedet har brug for, og sikre, at de betydelige fordele ved SEPA
nås hurtigt, og at de store omkostninger ved parallel anvendelse af de gamle produkter og
SEPA-produkterne falder bort. I den forbindelse skal SEPA-produkter vurderes separat, og
der skal også tages hensyn til de særlige vilkår i medlemsstaterne (f.eks. om de er en del af
euroområdet eller ikke) . Desuden skal der tages hensyn til slutbrugernes særlige behov og in-
teresser. Endelig skal der påvises forskellige muligheder for fastsættelse af en slutfrist med
fordele og ulemper (f.eks. EU-regler, ECB-regler, nationale foranstaltninger)
OPFORDRER derfor Kommissionen til i samarbejde med ECB og i tæt samarbejde med alle
berørte aktører at foretage en tilbundsgående vurdering af, om der er behov for lovgivning til
fastsættelse af bindende slutfrister for SDD og SCT, og at fremsætte et lovgivningsforslag,
hvis denne vurdering bekræfter behovet for bindende slutfrister
UNDERSTREGER behovet for en endnu bedre styring af SEPA-projektet og
TILSKYNDER Kommissionen og ECB til i tæt samarbejde med alle aktører, der berøres af
SEPA-projektet, navnlig brugere med store betalingsvolumener, såsom offentlige myndig-
heder, store virksomheder og andre store enheder, at fastlægge en struktur for styring og
overvågning af SEPA snarest muligt og inden midten af 2010, der på EU-plan bringer ud-
buds- og efterspørgselssiden sammen på lige fod under et neutralt formandskab."
12.
13.
Derivatmarkeder - Clearing og afvikling -
Rådets konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner:
"1.
Rådet MINDER OM konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 18.-19. ju-
ni 2009, hvor Det Europæiske Råd henstillede til, at "der gøres yderligere fremskridt med
reguleringen af finansmarkederne, navnlig med derivatmarkedernes gennemsigtighed og
stabilitet."
Rådet ERKENDER derivatmarkedernes globale dimension og behovet for lige konkurren-
cevilkår, hvilket G20-lederne blev enige om på mødet den 25. september 2009 , hvor de
blandt andet opfordrede til Forbedring af markederne for OTC-derivater: Alle standardise-
rede OTC-derivatkontrakter bør handles på børser eller elektroniske handelsplatforme, alt
efter hvad der er relevant, og være omfattet af centrale clearingmodparter senest ved ud-
gangen af 2012. OTC-derivatkontrakter bør indberettes til transaktionsregistre. Kontrakter,
der ikke er omfattet af central clearing, bør underkastes større kapitalkrav.
2.
16838/09 (Presse 352)
26
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.XII.2009
3.
Rådet UNDERSTREGER også betydningen af de to relaterede arbejdsområder i økofinkø-
replanen, der blev vedtaget af Rådet (økonomi og finans) den 20. oktober som et bilag til
dets konklusioner om styrkelse af EU's ordninger vedrørende finansiel stabilitet, nemlig:
forbedring af sikkerheden for markederne for OTC-derivater ved clearing af standar-
diserede OTC-derivatkontrakter gennem centrale clearingmodparter og, i modsat
fald, højere kapitalkrav samt indberetning af ikke-standardiserede derivatkontrakter
til transaktionsregistre
forbedring af gennemsigtigheden inden for anvendelsen af derivater.
4.
Rådet UDTRYKKER almindelig TILFREDSHED med de fremtidige tiltag, som Kommis-
sionen har fremlagt i sin meddelelse om "Sikring af effektive, sikre og solide derivatmar-
keder – fremtidige politiktiltag" . På grundlag heraf og under henvisning til ovennævnte
erklæring fra G20-lederne i Pittsburgh
UDTRYKKER Rådet almindelig TILFREDSHED med det paradigmeskifte i tilgangen til
derivatmarkeder, som Kommissionen foreslår, nemlig væk fra de såkaldte "løsere regler"
og hen imod en mere ambitiøs og omfattende reguleringspolitik, der er rettet mod at mind-
ske modpartsrisici og operationelle risici, øge derivatmarkedets gennemsigtighed samt
styrke markedsintegriteten og tilsynet, og som på det operationelle område forventes at
medføre, at derivathandel og -clearing lægges om fra overvejende bilaterale OTC-
transaktioner hen imod centraliserede handels- og clearinginfrastrukturer
UNDERSTREGER Rådet i denne forbindelse, som bemærket af Kommissionen, at der er
behov for en omfattende politik for OTC-derivater for at undgå regelarbitrage og samtidig
tage hensyn til forskellene mellem klasser af instrumenter og kontrakter såvel som mellem
specifikke markedsdeltagere, herunder ikke-finansielle virksomheder, og råvaremarkeder,
f.eks. for gas og elektricitet. Fremtidige politiktiltag bør sikre, at ikke-finansielle institutio-
ner fortsat kan styre deres virksomheds iboende risici uden at pådrage sig uforholdsmæs-
sigt store omkostninger, og bør, hvis det er relevant, gøre det muligt for dem at tilpasse ri-
siciene til individuelle behov under anvendelse af passende risikomindskende teknikker og
interne kontroller, men uden at underprise risiciene eller udnytte smuthuller i reglerne
5.
6.
16838/09 (Presse 352)
27
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.XII.2009
7.
er Rådet ENIGT i, at der er behov for en væsentligt bedre mindskelse af modpartskreditri-
sikoen og især for at fokusere på:
at fremme clearing af derivater, der kan cleares, gennem en eller flere centrale modparter
(CCP'er), som bør være underlagt tilstrækkeligt harmoniseret regulering, overvågning og
tilsyn for at sikre forbedret sikkerhed og soliditet.
Rådet HILSER de fælles henstillinger fra Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg
(CESR) og Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) om centrale modparter i
Europa VELKOMMEN og UDTRYKKER almindelig TILFREDSHED med, at Kommis-
sionen agter at arbejde på hensigtsmæssige lovgivningsforslag vedrørende især fem spørgs-
mål, nemlig god forretnings- og forvaltningsskik, risikostandarder, retlig beskyttelse i for-
bindelse med sikkerhedsstillelse og positioner samt tilladelse for og anerkendelse af centra-
le modparter fra tredjelande.
I betragtning af i) de centrale modparters systemiske betydning, og at de dækker hele
Europa, og ii) den kendsgerning, at de centrale modparter i sidste ende måske understøttes
af skattemyndighederne, bør Kommissionen foreslå hensigtsmæssige institutionelle an-
svarsområder
b.
at henstille at anvende centrale modparter, der er beliggende i Europa. Rådet
ANERKENDER, at der af reguleringsmæssige, tilsynsmæssige og monetærpolitiske grun-
de er meget, der taler for, at nogle centrale modparter (CCP'er) bør ligge i Europa
at give mandat i overensstemmelse hermed til CCP-clearing for derivater, der kan cleares.
Rådet ERKENDER dog, at der er grænser for, hvor meget der kan standardiseres, at ikke-
standardiserede OTC-derivatkontrakter derfor fortsat vil være nødvendige, og at der må
indføres passende ordninger for at opfylde ovennævnte mål om gennemsigtighed og sik-
kerhed for OTC-derivatmarkederne
at kræve, som følge heraf, passende sikkerhedsstillelse ved bilateral clearing og gøre det til
genstand for højere kapitalkrav end centralt clearede handler, under hensyntagen til den
risikomindskende virkning af aftaler med sikkerhedsstillelse og andre foranstaltninger så-
vel som indvirkningen på erhvervslivet. Rådet OPFORDRER Kommissionen til at foretage
omfattende konsekvensvurderinger og lade princippet om højere kapitalkrav for bilaterale
OTC-kontrakter, som der blev opnået enighed om på G20-plan i Pittsburgh, blive afspejlet
i fremtidige ændringer af kapitalkravsdirektivet. Kommissionen bør tage hensyn til de tek-
niske løsninger, der udvikles under Baselkomitéens auspicier
a.
c.
d.
16838/09 (Presse 352)
28
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.XII.2009
8.
er Rådet også ENIGT i betydningen af at forbedre derivattransaktioners gennemsigtighed,
effektivitet og integritet ved især at fokusere på fire spørgsmål:
obligatorisk indberetning af transaktioner til transaktionsregistre, som derefter skal være til
rådighed for myndighederne. Kommissionen bør arbejde hen imod at foreslå fælles retlige
rammer for reguleringen og overvågningen af og tilsynet med transaktionsregistrene, her-
under de roller og funktioner, som kan tildeles blandt andet Den Europæiske Værdipapir-
og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) inden for de generelle tilsynsmæssige rammer
de europæiske myndigheders og centralbankers adgang til de oplysninger, der er lagret i
transaktionsregistrene. Rådet MENER, at de europæiske myndigheder og centralbanker
bør have uhindret adgang til de fuldstændige globale oplysninger. Hvis en sådan adgang til
oplysninger i registre, der ligger i tredjelande, ikke kan opnås, VIL Rådet OPFORDRE til
at oprette og varetage driften af transaktionsregistre i Europa
sikring af, at alle handler, der skal foregå på børser, foregår på organiserede markeder
udvidelse af kravene til gennemsigtighed før og efter handler, om nødvendigt.
a.
b.
c.
d.
Kommissionen bør medtage disse spørgsmål ved revisionen af direktivet om markeder for finansiel-
le instrumenter (MiFID)
9.
UDTRYKKER Rådet almindelig TILFREDSHED med, at Kommissionen også agter at
arbejde på at mindske den operationelle risiko og i forbindelse med den kommende revi-
sion af MiFID og markedsmisbrugsdirektivet at tage de relevante retlige bestemmelser til
støtte for markedsintegritet og tilsyn op til revision
UDTRYKKER Rådet samlet set almindelig TILFREDSHED med, at Kommissionen agter
at fremlægge eller foretage en passende revision af flere lovgivningsforslag (et muligt for-
slag om CCP'er, ændringer af kapitalkravsdirektivet samt revision af MiFID og markeds-
misbrugsdirektivet). Rådet MINDER i den forbindelse om det fælles interinstitutionelle til-
sagn om bedre lovgivning og OPFORDRER Kommissionen til at foretage en grundig kon-
sekvensvurdering med henblik på den lovgivning, der skal foreslås, idet den bestræber sig
på at behandle alle de berørte interessenters behov og søger at opnå overensstemmelse
mellem gældende og nye internationale standarder under hensyntagen til de tidligere nævn-
te overordnede principper om markedsgennemsigtighed og finansiel stabilitet.
10.
16838/09 (Presse 352)
29
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.XII.2009
Clearing og afvikling
11.
På området clearing og afvikling for kontante aktiehandler, jf. Kommissionens rapport om
adfærdskodeksen, NOTERER Rådet sig de fremskridt, der er gjort med hensyn til øget ef-
fektivitet og nedbringelse af omkostningerne for investorer, især for så vidt angår CCP-
clearing af kontante aktiehandler. Rådet er ENIGT i konklusionen om, at der må tages
yderligere skridt til at behandle de spørgsmål vedrørende risiko og reguleringsmæssige
barrierer, som fremhæves i adfærdskodeksen. Rådet NOTERER SIG det igangværende ar-
bejde, der tilsigter at øge retssikkerheden i forbindelse med besiddelse af og handel med
værdipapirer, og OPFORDRER Kommissionen til at forelægge sit udkast til lovgivning om
værdipapirer så hurtigt som muligt.
Rådet OPFORDRER den nye Kommission til fortsat at arbejde sammen med branchen om
at finde en løsning på de tilbageværende udfordringer vedrørende prisgennemsigtighed og
sammenlignelighed, handelsmæssige og operationelle barrierer for forbindelser og adgang
samt opdeling af tjenester i efterhandelssektoren.
Rådet ERINDRER i denne forbindelse om sine konklusioner fra december 2008, hvor det
understregede behovet for yderligere fremskridt med hensyn til anmodningerne om adgang
og interoperabilitet, idet disse ordninger af hensyn til den finansielle stabilitet bør være
forenelige med efterhandelsinfrastrukturernes sikkerhed og soliditet, og understregede
navnlig, at forbindelserne mellem CCP'er bør opfylde høje tilsynskrav for så vidt angår
kredit, likviditet og operationelle risici."
12.
13.
Afgiftssvig i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner
Rådet noterede sig en statusrapport fra formandskabet om det fælles merværdiafgiftssystem (moms)
for så vidt angår afgiftssvig i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner.
Den del af dette forslag, der vedrører importmoms, blev vedtaget af Rådet i juni 2009. Med hensyn
til den resterende del (solidarisk hæftelse) resterer der stadig yderligere arbejde.
16838/09 (Presse 352)
30
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453767_0031.png
2.XII.2009
Skadelig skattekonkurrence - Adfærdskodeks
Rådet noterede sig en rapport med en oversigt over de fremskridt, som en gruppe er nået frem til
under det svenske formandskab (juli-december 2009) vedrørende gennemførelsen af en adfærdsko-
deks med henblik på eliminering af skadelig skattekonkurrence i EU.
Gruppen er ansvarlig for at evaluere:
rollback af skattemæssige foranstaltninger, der anses for at være skadelige (hvor gunstig
skattemæssig behandling i en medlemsstat tiltrækker virksomheder fra andre medlemssta-
ter)
overvågning af medlemsstaternes tilsagn om ikke at indføre nye skadelige foranstaltninger
("standstill").
16838/09 (Presse 352)
31
DA