PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 2981 - Økofin Bilag 2
Offentligt

20. november 2009

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 2. december 2009

Finansielle tjenesteydelser – Et europæisk system for finansielt tilsyn (ESFS)



Generel indstilling

KOM (2009) 501, 502, 503

Skat

Omvendt betalingspligt for moms ved handel med CO2-kvoter mv.



Generel indstilling

KOM(2009)511

(evt.) Postmoms



Politiske retningslinjer

KOM(2003) 234

Politisk indstilling

KOM(2008) 552

Rentebeskatningsdirektivet



Side 3

Inddrivelsesdirektivet



Side 7

Generel indstilling

KOM (2009)28

Administrativt samarbejde på skatteområdet (bistandsdirektivet)



Generel indstilling

Politisk enighed

KOM(2008)805

(evt.) Grænseoverskridende solidarisk hæftelse ved momssvig



Skat

Anti-svigsaftaler med Liechtenstein og andre tredjelande



Drøftelse om forhandlingsmandater

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning



Rådskonklusioner vedr. adfærdskodeksarbejdsgruppens rapport

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud



Vedtagelse af rådsbeslutninger og rådshenstillinger

Vedtagelse af rådsudtalelser

Supplement til Belgiens opdaterede stabilitetsprogram 2009-2012



Forberedelse af Det Europæiske Råd den 10.-11. december 2009

Finansielt tilsyn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Orientering om fremskridt

KOM (2009) 499, 500, 501, 502, 503

Rådskonklusioner

ECOFIN’s bidrag til drøftelsen af Lissabonstrategien efter 2010



Finansielle exitstrategier



Finansielle tjenesteydelser

(evt.) Fælles eurobetalingsområde, SEPA



Rådskonklusioner

KOM(2009) 471

Rådskonklusioner

KOM (2009) 563

Rådskonklusioner

KOM (2009) 561

Derivatmarkeder



Styrkelse af rammerne for finansiel stabilitet i EU



Eventuelt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2c:

Resumé

Skat – Rentebeskatningsdirektivet

ECOFIN ventes den 2. december 2009 at drøfte forslaget om ændring af rentebeskatningsdi-

rektivet med henblik på at opnå politisk enighed. Direktivet skal sikre beskatningen af opspa-

ringsindkomst, som betales fra f,eks. en bank i et EU-land til en person i et andet EU-land.

Forslaget går ud på en række tekniske ændringer af direktivet for bedre at sikre beskatningen.

KOM (2008)552

Baggrund

Rentebeskatningsdirektivet (2003/48/EF) skal sikre beskatningen af opsparings-

indkomst, som betales fra banker og andre finansielle institutter i et EU-land til en

person i et andet EU-land. Det sker ved, at oplysning om betalingen automatisk

indberettes til betalerens skattemyndigheder, som videresender oplysningerne til

rentemodtagers skattemyndigheder. Tre medlemsstater (Belgien, Luxembourg og

Østrig) har en overgangsperiode, som indebærer opkrævning af kildeskat af rente-

indtægter til rentemodtagere i andre EU-lande i stedet for automatisk at videregi-

ve oplysninger om betalingen. Belgien vil imidlertid fra januar 2010 overgå til au-

tomatisk informationsudveksling.

Direktivet har en revisionsbestemmelse, hvorefter Kommissionen hvert tredje år

skal aflægge rapport til Rådet om, hvordan direktivet virker. Kommissionen kan i

den forbindelse foreslå ændringer af direktivet, som måtte være nødvendige for

bedre at sikre beskatning af indtægter fra opsparing og fjerne uønskede konkur-

renceforvridninger.

Kommissionens første treårsrapport (KOM(2008)552) blev drøftet på ECOFIN

den 2. december 2008. Kommissionen vurderer i rapporten, at rentebeskatnings-

direktivet generelt har fungeret efter sin hensigt, men at der er behov for visse

justeringer i direktivet. Kommissionen har derfor fremsat forslag om ændring af

direktivet. Såvel det tjekkiske som det svenske formandskab har fremsat en række

kompromisforslag på baggrund af Kommissionens forslag, senest den 18. novem-

ber 2009.

Indhold

Kommissionens forslag samt ændringerne i det svenske formandskabs seneste

kompromisforslag indeholder en række ændringer til direktivet bl.a. vedr. de an-

vendte begreber i direktivet, præciseringer af definitioner samt udvidelse af an-

vendelsesområdet. De væsentlige ændringer er beskrevet i afsnittene nedenfor.

Information om rentemodtagers identitet

Direktivets regler om, hvilken information de betalende agenter (banker og andre

finansielle institutioner) skal oplyse om rentemodtagers identitet og bopæl, fore-

slås ændret med henblik på at forbedre kvaliteten af informationen og dermed

bedre opnå direktivets mål. Banker mv. skal således både anvende rentemodtagers

fødselsdato, fødested og disses skattemæssige identifikationsnumre, dersom så-

danne anvendes i den pågældende medlemsstat. Desuden skal kvaliteten i de beta-

lende agenters indlevering af oplysninger i forbindelse med fælles konti og andre

situationer med flere rentemodtagere forbedres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvidelse af anvendelsesområdet til betalinger via enheder i lande, hvor direktivet ikke finder

anvendelse

Direktivets anvendelsesområde foreslås udvidet ved, at banker og øvrige finansiel-

le institutter skal anvende direktivet på betalinger til enheder, som ikke er under-

lagt effektiv beskatning – som f.eks. trusts, fonde og foreninger – og som er etab-

leret i jurisdiktioner uden for EU og de områder, hvor direktivet eller forholdsreg-

ler, der svarer til direktivets, finder anvendelse. Direktivet skal således anvendes,

når banken er bekendt med, at rentemodtageren er en fysisk person med bopæl i

et andet EU-land end det, hvori banken er hjemmehørende, selv om rentebetalin-

gen kanaliseres via et tredjeland. Den pågældende person anses for retmæssig ejer

af betalingen, selv om den umiddelbare modtager er en enhed uden for EU og

områder, hvor direktivet finder anvendelse. Formålet hermed er at undgå, at per-

soner omgår direktivet ved at indskyde en enhed i en jurisdiktion uden for direkti-

vets geografiske virkefelt mellem sig selv og banken. For at reducere usikkerheden

og den administrative byrde for bankerne vil Kommissionen føre en eksemplifice-

rende liste over de berørte enheder i jurisdiktioner uden for Fællesskabet. Listen

skal være bilag til direktivet.

Det foreslås endvidere præciseret, at banker og andre finansielle institutter inden

for EU har pligt til at anvende direktivet, når en betaling foregår via en anden

bank eller finansielt institut uden for EU, hvis banken i EU har kendskab til, at

betalingen faktisk er til fordel for en person med bopæl i en anden medlemsstat.

Dette vil især bidrage til at forhindre misbrug af det internationale netværk af fi-

nansieringsinstitutter (filialer, datterselskaber, associerede selskaber og holdingsel-

skaber) til at omgå direktivet.

Udvidelse af definitionen af ”betalende agent”

Det foreslås præciseret, at direktivets begreb ”betalende agent” udvides til også at

omfatte institutioner, som efter medlemslandets egne regler ikke er underlagt ef-

fektiv beskatning. En eksemplificerende liste over sådanne institutioner i de enkel-

te medlemsstater vil lette implementeringen af de nye bestemmelser. Listen omfat-

ter for Danmarks vedkommende interessentskaber, kommanditselskaber, kom-

manditaktieselskaber, partrederier og trusts og lignende oprettet i henhold til

udenlandsk lovgivning.

Udvidelse af definitionen af rentebetalinger

Det foreslås, at rentebeskatningsdirektivets definition af rentebetalinger udvides til

også at omfatte følgende elementer:



Anden indkomst svarende til renteindtægter, f.eks. kursgevinster af særlige

finansielle instrumenter, som ligner gældsfordringer.

Visse livsforsikringsaftaler, der kan sidestilles med investeringsprodukter, fordi

kunden er sikret udbetalinger svarende til indbetalingerne, eller fordi forsik-

ringskontrakten i væsentligt omfang er knyttet til afkast af gældsfordringer el-

ler andre instrumenter, som er omfattet af direktivet. Det er hensigten, at

egentlige pensionsordninger ikke skal omfattes af direktivet.

Indkomst fra indirekte investeringer, f.eks. indkomst gennem investeringsfor-

eninger.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte investeringsforeninger mv.

Rentebeskatningsdirektivet omfatter på nuværende tidspunkt kun udbetalinger fra

investeringsfonde, investeringsforeninger o.lign., som er godkendt efter direktivet

om investeringsforeninger (såkaldte UCITS). Direktivet gælder også for ikke-

godkendte investeringsforeninger mv., men kun hvis disse

ikke

har status som

selvstændig juridisk enhed. Denne forskelsbehandling af investeringsfonde, inve-

steringsforeninger mv. anses ikke for velbegrundet, og det foreslås derfor, at di-

rektivet fremover skal omfatte alle investeringsforeninger, investeringsfonde mv.

uanset deres retlige form, og uanset om de er godkendt efter det ovennævnte di-

rektiv eller ej.

Det foreslås desuden præciseret, at direktivet også omfatter rentebetalinger o.lign.

fra alle investeringsfonde etableret uden for EU og EØS.

Andre ændringer

Der foreslås forbedringer i de statistiske oplysninger, som medlemsstaterne skal

give om anvendelsen af direktivet.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i EF-traktatens artikel 93 og 94, som kræver enstemmig

vedtagelse af medlemslandene.

Nærhedsprincippet

Beskatning af indkomst, som en person i en medlemsstat har indtjent ved opspa-

ring i en anden medlemsstat, kan kun opnås ved en fælles retsakt. Regeringen

vurderer derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig endnu.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

De gældende regler om indberetningspligt for danske pengeinstitutter mv. vedrø-

rende rentebetalinger findes i skattekontrolloven. Loven indeholder en bestem-

melse om de oplysninger, som danske pengeinstitutter mv. skal indsende automa-

tisk til SKAT i henhold til rentebeskatningsdirektivet.

Når der foreligger en endelig aftale om ændring af rentebeskatningsdirektivet, vil

det blive overvejet, om der er behov for at justere skattekontrolloven.

Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

En effektivisering af direktivet vil have positive statsfinansielle konsekvenser gen-

nem øget provenu fra skat af renter mv. i udlandet.

Høring

Direktivforslaget har været sendt til høring hos Advokatsamfundet, Børsmægler-

foreningen, CEPOS – Center for Politiske Studier, Center for Kvalitet i Regule-

ringen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Dansk Aktionær-

forening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Nordiske Børs, København,

Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registre-

rede Revisorer, Forsikring og Pension, Forvaltningshøjskolen, InvesteringsFor-

eningsRådet, Københavns Fondsbørs, Nationalbanken, Realkreditrådet og SKAT.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Advokatsamfundet

anser det for retssikkerhedsmæssigt betryggende, at direkti-

vet forsynes med en udtømmende oversigt over enheder og retlige arrangementer,

som er berørt af præciseringen om, at rentemodtagere ikke kan kanalisere rente-

indtægter igennem enheder i jurisdiktioner, som ikke er omfattet af direktivet.

Advokatsamfundet finder dog, at det er en ulempe ved listen, at det vil være en

ganske stor udfordring at lave en løbende ajourføring heraf. Advokatsamfundet

opfordrer til, at der foretages en afvejning af fordele og ulemper.

Advokatsamfundet finder det endvidere uheldigt, at direktivforslaget medfører en

betydelig udvidelse af begrebet ”rentebetalinger” i forhold til dansk rets forståelse

af ”renter”. Bliver direktivforslaget inkorporeret i dansk ret, vil man skulle operere

med to forskellige rentebegreber – et snævert dansk rentebegreb og et udvidet

rentebegreb i direktivet – hvilket er retssikkerhedsmæssigt uhensigtsmæssigt.

Et løsningsforslag kunne ifg. Advokatsamfundet være, at man i direktivet anvend-

te det rentebegreb, der er findes i OECD’s modeloverenskomst. Det fremgår dog

af direktivforslagets bemærkninger, at man bevidst har valgt en bredere rentedefi-

nition end den, der findes i modeloverenskomsten. Advokatsamfundet foreslår i

lyset heraf, at man i direktivteksten sondrer mellem rentebetalinger og andre beta-

linger, der sidestilles med rentebetalinger.

Endvidere har

Finansrådet, Foreningen Danske Revisorer

Foreningen

Registrerede Revisorer

meddelt, at de ikke har nogen bemærkninger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens fremskridtsrapport har tidligere været forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg forud for ECOFIN den 14. maj 2008. Kommissionens rapport om de

første tre års erfaringer og Kommissionens ændringsforslag til direktivet har end-

videre været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 2. de-

cember 2008.

Holdning

Dansk holdning

Danmark kan støtte forslaget om ændring af rentebeskatningsdirektivet, herunder

formandskabets justeringer.

Andre landes holdninger

Flertallet af medlemsstater forventes at kunne støtte forslaget om ændring af ren-

tebeskatningsdirektivet, idet enkelte lande dog har reservationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2d:

Resumé

Skat – Inddrivelsesdirektivet

ECOFIN ventes at have en generel drøftelse af forslaget til nyt direktiv om gensidig bistand ved

inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger. Formålet

med et nyt inddrivelsesdirektiv er at effektivisere inddrivelsen og øge inddrivelsesprovenuet ved

inddrivelse af udenlandske fordringer.

KOM(2009)28

Baggrund

EU’s direktiv om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med

skatter, afgifter og andre foranstaltninger (inddrivelsesdirektivet) gør det muligt

for ét medlemsland at anmode om bistand fra et andet medlemsland til inddrivelse

af skatter mv. fra det ansøgende lands egne borgere. Bistanden ydes enten ved

udveksling af oplysninger, som er nødvendige ved inddrivelsen, eller ved at det

ansøgte land konkret inddriver skatter mv. på vegne af det ansøgende land. Ind-

drivelsesdirektivet komplementerer således bistandsdirektivet, som har til formål

at sikre udveksling af oplysninger om indkomst til korrekt fastsættelse af beskat-

ning.

Mobiliteten for personer og kapital bliver stadig større, hvilket gør det vanskelige-

re for medlemsstaterne at inddrive skatter. Medlemsstaterne anmoder derfor i

stigende grad andre medlemsstater om bistand ved inddrivelse, men de reelt ind-

drevne beløb udgør imidlertid kun en meget lille andel af de beløb, for hvilke der

anmodes om bistand til inddrivelse.

Kommissionen finder det derfor nødvendigt at gennemføre forbedringer af de

eksisterende regler. Forbedringerne er bl.a. rettet mod at strømline og præcisere

kravene til bistandsanmodninger, udvide anvendelsesområdet for anmodningerne

og udvikle en ordning med en højere grad af automatisk udveksling af oplysnin-

ger. Kommissionen har således fremsat forslag om et nyt inddrivelsesdirektiv med

henblik på at effektivisere inddrivelsen og øge inddrivelsesprovenuet ved inddri-

velse af udenlandske fordringer.

Indhold

Kommissionens forslag indeholder bl.a. en udvidelse af anvendelsesområdet til at

omfatte alle skatter og afgifter og hæftelser for tab i forbindelse med manglende

betaling af skatter og afgifter.

Det nuværende direktiv medfører, at medlemsstaterne kan anmode en anden

medlemsstat om oplysninger, der er af værdi for denne ved inddrivelsen af en

fordring. Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne fremover også automatisk

må udveksle oplysninger, dvs. uden forudgående anmodning, om tilbagebetaling

af skatter (modregning).

Derudover foreslår Kommissionen nye regler om, at embedsmænd fra den bi-

standssøgende medlemsstat efter aftale vil kunne være til stede på administrative

kontorer i den bistandssøgte medlemsstat eller efter aftale deltage i administrative

undersøgelser i den bistandssøgte medlemsstat. En medlemsstat er efter forslaget

ikke forpligtet til at indgå sådanne aftaler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På baggrund af den øgede mobilitet for kapital på det Indre Marked finder Kom-

missionen, at det er nødvendigt at udvide mulighederne og tidsrammerne for at

søge et andet EU-land om bistand til inddrivelse. Idet forældelsesfristen af skatte-

krav er en kritisk faktor i forbindelse med inddrivelse af skatter mv. bør det være

muligt for et medlemsland at søge om bistand fra et andet medlemsland

inden

lan-

dets eget, nationale forsøg på inddrivelse er afsluttet. Dette er ikke muligt inden

for de eksisterende regler.

Forslaget om det nye direktiv indebærer endvidere en strømlining og præcisering

af formatet for ansøgninger om bistand samt oprettelsen af et ensartet eksekuti-

onsinstrument, som giver det ansøgte land bemyndigelse til at imødekomme an-

modningen f.eks. ved inddrivelse af skatter på vegne af et andet medlemsland. De

eksisterende regler stiller krav til bl.a. oversættelse og verifikation af de forskellige

instrumenter, som medlemslandene benytter. Formålet med den foreslåede strøm-

lining er at gøre grundlaget for inddrivelsen mere ensartet og dermed effektivisere

inddrivelsen.

Forslaget om det nye direktiv indebærer herudover, at der indføres en mulighed

for at anmode et andet medlemsland om at gennemføre arrest med henblik på at

sikre inddrivelse af fordringer. Dvs. at et medlemsland kan anmode et andet med-

lemsland om at foretage arrest

inden

der foreligger en konkret anmodning og ekse-

kutionsinstrument, som gør det muligt at yde bistand til inddrivelse. Formålet er,

at forhindre situationer, hvor lovovertrædere planlægger insolvensbehandling,

inden der er etableret et instrument, der giver det ansøgte medlemsland bemyndi-

gelse til at imødekomme anmodningen om bistand.

Reglerne for ændring af forældelsesperioden for et skattekrav, hvad enten der er

tale om en suspension, afbrydelse eller forlængelse af perioden, foreslås ændret

med henblik på at simplificere de eksisterende regler, således at det altid er den

bistandssøgte medlemsstats regler, der gælder.

Det er foreslået, at hvert medlemsstat senest 31. marts hvert år underretter Kom-

missionen om antallet af anmodninger, størrelsen af de beløb, der anmodes ind-

drevet og størrelsen af inddrevne beløb, med henblik på at evaluere effektiviteten

af den nye forordning.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i EF-traktatens artikel 93 og 94, som kræver enstemmig ved-

tagelse.

Nærhedsprincippet

For at få en effektiv ordning for bistand ved inddrivelse er det nødvendigt at ved-

tage fælles regler og ensartede akter. Regeringen vurderer derfor, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Høring

Direktivforslaget har været sendt i høring hos Advokatsamfundet, DI, KL, Dan-

ske Regioner, Center for Kvalitet i Reguleringen, Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forsikring og Pension, Forvaltningshøjskolen, Justitsministeriet, Den danske

Dommerforening og Dommerfuldmægtigforeningen og SKAT.

Advokatsamfundet

anfører, at det er retssikkerhedsmæssigt problematisk, at

udenlandske embedsmænd kan gøre brug af lokale kontrolbeføjelser, og at der

mangler en bestemmelse om borgerens ret til at klage over embedsmanden til de

nationale myndigheder og en sanktionsmulighed. Det anføres endvidere, at det er

retssikkerhedsmæssigt problematisk, at direktivet beskæftiger sig med bevisværdi-

en af materiale modtaget af udenlandske myndigheder. Det bør overlades til de

nationale domstole. Derudover anføres det, at det er et generelt problem, at et

medlemsland skal inddrive udenlandske skatter uden at stille spørgsmål fx hvis der

er tale om et krav, der er i modstrid med en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Til Advokatsamfundets bemærkninger kan anføres, at direktivforslaget under for-

handlingerne er ændret således, at udenlandske embedsmænd kun kan medvirke

ved inddrivelsesforretninger efter aftale med det bistandssøgte land. Danmark kan

således undlade at indgå sådanne aftaler. Vedrørende bevisværdien af materiale

modtaget af udenlandske myndigheder bemærkes, at tvister om kravets eksistens

eller størrelse altid skal afgøres af det bistandssøgende land. Inddrivelse af krav,

hvorom der er tvist, sættes i bero indtil der er en afklaring af kravet. Hermed vur-

deres det, at der er taget hensyn til Advokatsamfundets bemærkninger.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Bestemmelserne i det gældende inddrivelsesdirektiv er omfattet af bekendtgørelse

af lov om gensidig bistand ved inddrivelse af visse EF-fordringer m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 778 af 16. september 2002.

Det vurderes, at det ny bistandsdirektiv vil indebære en ajourføring af den danske

gennemførelseslovgivning.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Gennemførelse af direktivforslaget vil medvirke til at begrænse provenutab, der

opstår ved manglende inddrivelse af restancer. Direktivet vil således have en posi-

tiv virkning for statsfinanserne og samfundsøkonomien.

Gennemførelse af direktivforslaget forventes at medføre et behov for øgede res-

sourcer i SKAT, herunder udgifter til systemudvikling. Der kan ikke skønnes over

størrelsen heraf, før direktivets endelige udformning kendes. Hvis de forudsatte

automatiseringer skal integreres i SKATs planlagte inddrivelsessystem - EFI (et

fælles inddrivelsessystem), kan der forventes betydelige administrative udgifter,

især hvis de foreslåede automatiseringer ikke umiddelbart kan tilpasses EFI. Disse

udgifter afholdes i udgangspunktet inden for SKATs eksisterende udgiftsrammer.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Grundnotat er

oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. marts 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Dansk holdning

Regeringen kan generelt støtte forslaget til nyt inddrivelsesdirektiv

Andre landes holdning

Alle medlemslande ventes generelt at støtte forslaget til nyt inddrivelsesdirektiv.