PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
2983 - transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt

S AM L E N O T AT

25. november 2009

J.nr. 3401/1001-1142

Ref.

EBJ/NML/PST/RIN/AHK/MEB/SVF

Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 7. december

2009

1. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Investering i udviklingen af

teknologi med lav CO2 udledning (SET-planen)

politisk drøftelse

2. Energieffektivitet

a. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. decem-

ber 2002 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) (bygningsdi-

rektivet)

b. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om angivelse af energire-

laterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og

standardiserede vareoplysninger (omarbejdning) (energimærkningsdirekti-

vet)

- Orientering ved formandskabet om status

3. Forsyningssikkerhed

a. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) om foranstaltnin-

ger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af direk-

tiv 2004/67/EF

b. Forslag til Rådets forordning om indberetning til Kommissionen om investe-

ringsprojekter i energiinfrastruktur i Det Europæiske Fællesskab og om op-

hævelse af forordning (EF)736/96 (infrastrukturordningen)

Statusrapport

4. Den Europæiske Økonomiske Genopretningsplan

Orientering fra Kommissionen

5. Internationale energirelationer, f.eks.

a. Status for gasrelationerne mellem Ukraine og Rusland

b. Energifællesskabet

c. andre internationale energibegivenheder

orientering fra Kommissionen og Formandskabet

Side 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Øko-

nomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Investering i udviklingen af teknologi

med lav CO2 udledning (SET-planen)

KOM(2009) 519 af 7. oktober 2009

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen har fremsendt en meddelelse om investering i udviklingen af teknologi med lav

CO2 udledning. Meddelelsen er Kommissionens bud på hvordan man skal implementere den

Strategiske Energiteknologi plan (SET-planen). Kommissionen anfører i meddelelsen, at der

er et behov for yderligere investeringer i energiteknologier med lav CO2 udledning for om-

trent EUR 50 mia.(DKK 370 mia.). Meddelelsen har i sig selv ikke direkte konsekvenser for

statsfinanserne. Konkrete tiltag i forlængelse af meddelelsen kan dog medføre betydelige kon-

sekvenser for statsfinanserne, ikke mindst i lyset af at Kommissionen i meddelelsen vurderer,

at de yderligere investeringer hovedsagligt skal foretages af industrien og af medlemsstater-

ne. Meddelelsen vurderes at have en positiv effekt på erhvervslivet. Regeringen er generelt

positiv overfor meddelelsen. Meddelelsen er sat på dagsorden til rådsmødet for energi den 7.

december 2009 til politisk drøftelse.

2. Baggrund

Den Strategiske Energiteknologiplan (SET-planen) blev vedtaget på rådsmødet for energi den

28. februar 2008 (COM/2007/0723 final). Formålet med SET-planen er at accelerere udvik-

lingen og udbredelsen i stor skala af omkostningseffektiv energiteknologi, der bidrager til op-

fyldelsen af de europæiske energi- og klimamålsætninger. Planen indeholder virkemidler for

planlægning, implementering, ressourceforbrug og internationalt samarbejde. Formålet er at

udnytte og samle forsknings-, udviklings-, og demonstrationsressourcerne indenfor EU i store

programmer for at accelerere processen. Planen bygger på et øget samarbejde mellem indu-

stri, vidensinstitutioner og medlemsstater. SET planen fokuserer primært på 7 teknologiområ-

der af fælles interesse, der samles i store programmer, de såkaldte ”European Industrial Initia-

tives” (EII). Direkte samarbejde mellem videninstitutioner foregår i den såkaldte Europæiske

Energiforskningsalliance (EERA). De 7 teknologier, der fokuseres på, er vind, sol, intelligente

el-netværk, bioenergi, CCS, energieffektivitet og nuklear fission. Teknologierne er primært

udvalgt på grundlag af potentiel effekt, modenhed og udviklingspotentiale i forhold til de eu-

ropæiske klima- og energimålsætninger og energisystemer.

Formålet med meddelelsen om ”Investering i udviklingen af teknologi med lav CO2 udled-

ning” er at skabe en ramme for finansieringen af SET planen.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelsen er udarbejdet med henblik på, at skabe en ramme for finansieringen af SET-

planen, dvs. udvikling og udbredelse af energiteknologier med lav CO2 udledning. Kommis-

sionen vurderer, at der i alt er behov for en yderligere samlet investering på omtrent EUR 50

mia. (ca. DKK 370 mia. ). SET-planens implementering skal bidrage til opnåelsen af EU’s

2020 målsætninger. SET-planens teknologikøreplaners varighed er 10 år, fra 2010-2020. Iføl-

ge Kommissionens meddelelse er den langsigtede vision, at udledningerne af CO2 skal mind-

skes med 80 % i 2050 fra 1990 års niveauer.

Kommissionen vurderer, at markedet ikke selv kan sørge for udvikling og udbredelse af nye

energiteknologier, i det omfang der kræves for at opnå 2020 målsætningerne. Derfor mener

Kommissionen, at det er essentielt med en politik, der driver udviklingen hurtigere fremad og

deler nogle af de risici med industrien, der er forbundet med denne satsning. Visionen er, at

Europa skal være førende i verden med rene og effektive lav-CO2-teknologier, som en driv-

kraft for velstand, vækst og beskæftigelse. Målet skal bl.a. opnås gennem fælles strategisk

planlægning og en mere effektiv gennemførelse af programmer. Det forudsætter bl.a., at aktø-

rer fra hele Europa samles og at man nedbryder de barrierer, der begrænser innovative pro-

dukter og tjenesters udbredelse.

Teknologikøreplaner.

Teknologikøreplanerne, der ligger til grund for identificeringen af det reelle finansieringsbe-

hov, fremlægges i et bilag til meddelsen. Køreplanerne prioriterer teknologierne efter deres

respektive kortsigtede behov og mere langsigtet innovationspotentiale. Kommissionen har ba-

seret beregningerne for omkostningsbehovet på den nuværende bedst tilgængelige informati-

on, men understreger, at disse konstant vil blive revideret.

Europæiske Industriinitiativer (EII).

De europæiske industriinitiativer (EII) skal med udgangspunkt i industrien og teknologikøre-

planerne udarbejde konkrete arbejdsprogrammer, der løser nogle af de identificerede udfor-

dringer og flaskehalse i perioden 2010-2020. Adgangen til ressourcer vil være grundlæggende

i udarbejdelsen og prioriteringen i de detaljerede arbejdsprogrammer. Det forventes, at man

søsætter 7 EIIs i løbet af 2010 indenfor vind, sol (solceller/PV) og koncentreret solenergi

(CSP), intelligente elnet, bioenergi, CO

-lagring (CCS), energieffektivitet (Smart Cities) og

nuklear fission. Endvidere er der startet et fælles teknologiinitiativ (JTI) for brint og brænd-

selsceller, der løber fra 2008-2013 med et budget på EUR 470 mio. i EU støtte. Dette initiativ

ligger i princippet udenfor SET planens prioriterede teknologiområder og JTI’erne er finansie-

rede gennem fællesskabets budget. Kommissionen mener dog, at det er en forudsætning for,

at teknologien skal opfylde sit potentiale, at man investerer yderligere EUR 5 mia. i perioden

2013-2020. Det ligger indenfor rammerne af SET-planen, at listen med de prioriterede tekno-

logier kan udvides.

Europæisk Energiforskningsalliance (EERA).

Den Europæiske Energiforskningsalliance (EERA) er et samarbejde mellem europæiske nati-

onale forskningsorganisationer. Samarbejdet skal løfte niveauet på det europæiske forsknings-

samarbejde gennem fælles programlægning og kollektiv strategisk planlægning. Formålet er

bl.a. at videreføre idéerne fra laboratorierne til industrien. Danmark er repræsenteret ved

Danmarks Tekniske Universitet/Risø.

Øvrige indsatsområder.

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På Rådets og Europa-Parlamentets anmodning arbejder Kommissionen med at finde yderlige-

re teknologier med stort potentiale, der kan bidrage til at opnå klimamålsætningerne. Kom-

missionen nævner vedvarende offshore-energikilder, vedvarende varme og kølingsteknologier

og kernekraftsudfordringerne med bl.a. affald.

Kommissionen mener, at Europa vil sakke bagud, hvis man ikke satser på grundforskning in-

denfor energi. Det er derfor af stor betydning, at man allerede nu lægger grunden til næste ge-

neration af energiløsninger, der skal sikre den europæiske konkurrenceevne i den stærke glo-

bale konkurrence. Som eksempel peger Kommissionen på USA, hvor man for nylig har præ-

senteret en satsning på 10 ”Energy Frontier Research Centres” med en investering på USD

777 mio. Kommissionen vil satse EUR 1 mia. på grundforskning over de kommende 10 år.

Internationalt samarbejde.

Internationalt samarbejde er et fokusområde for Kommissionen, der ikke mener, at det vil

lykkes at nå de europæiske målsætninger, hvis ikke man på globalt plan søger at møde udfor-

dringerne. Kommissionen efterspørger derfor en ambitiøs aftale i København i december.

Man vil også bygge videre på de bilaterale aftaler, der findes med USA og Japan, men også

finde andre strategiske partnere.

Risikodeling og samling af ressourcerne.

For at sikre fremskridt i SET-planen mener Kommissionen, at investeringerne i energitekno-

logier skal øges fra de nuværende EUR 3 mia. til EUR 8 mia. (DKK 60 mia.) årligt. Det inde-

bærer en yderligere investering over de kommende 10 år på EUR 50 mia. (DKK 370 mia.).

Kommissionen foreslår en risikodelingsstrategi mellem private og offentlige aktører baseret

på den specifikke teknologis risiko og aktørernes deltagelse. Det vil sige, at den offentlige

støtte til konkrete projekter skal øges med risikoen for teknologien på det pågældende tids-

punkt. Udover offentlig finansiel støtte mener Kommissionen, at regulering og bedre konkur-

rencevilkår kan udgøre et væsentligt offentligt bidrag på de områder, hvor der findes mar-

kedssvigt.

Kommissionen mener, at industrien skal tage et større ansvar for at fremskynde udviklingen

af nye energiteknologier og indføre dem på markedet. Set i lyset af den nuværende finansielle

krise vurderer Kommissionen, at det vil være sværere for industrien at skaffe finansiering

gennem f.eks. banker til risikofylde energiteknologiprojekter. Kommissionen opfordrer derfor

de offentlige myndigheder til at være parate til at tilbyde passende incitamenter og være kon-

sekvente i sine politiske udmeldinger, samt - såfremt det er nødvendigt - væsentligt at øge den

offentlige støtte.

I 2007 finansieredes 70 % af den ikke-nukleare forskning af den private sektor. Kommissio-

nen foreslår at undersøge muligheden for at dele byrden mellem den private og den offentlige

sektor. EU finansierer i dag 20 % af den samlede europæiske offentlige støtte. Kommissionen

mener, at man bør overveje at hæve EU-andelen af den offentlige støtte betydeligt.

Kommissionen argumenterer for, at en øget offentlig finansiering på EU-niveau vil kunne yde

et større og mere effektivt bidrag på grund af dens rækkevidde og risikodeling. Kommissio-

nen mener, at den europæiske ”fælles pulje” som EU programmerne udgør kan finansiere pro-

jekter, der er for store eller har en alt for stor risiko til, at et enkelt medlemsland skal løfte det.

Mulige kilder til offentlig finansiering.

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På EU-niveau findes der i dag rammeprogrammet for forskning og udvikling, Intelligent

Energi – Europa, ”New Entrants Reserve” under Emission Trading Scheme (ETS) med 300

mio. kvoter, og fra 2013 det nye ETS hvor 50 % af indtægterne fra auktionering af kvoter bør

bruges til indsatsen mod klimaændringer, udviklingslande inkluderet. Det er dog medlemssta-

terne der i sidste ende bestemmer, hvad auktioneringsprovenuet skal bruges til.

Kommissionen understreger hvor vigtigt det er med hurtig koordineret handling for at nå må-

lene og ikke sakke bagud i forhold til konkurrerende lande.

Den samlede størrelse på EU’s bidrag er afhængigt af medlemsstaternes interesse i at medfi-

nansiere initiativerne under SET-planen Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurde-

re, hvilke finansielle konsekvenser deltagelse i SET initiativer vil have da eventuel dansk del-

tagelse i projekter ikke er kendt.

Gennem en sammenhængende partnerskabsstrategi mener Kommissionen, at man skal koor-

dinere det store udvalg af finansieringsinstrumenter der findes.

For at øge virkningen og effektivisere gennemførelsen af SET-planen vil Kommissionen kon-

centrere sig om at styrke koordinering af fællesskabets programmer og initiativer, f.eks. gen-

opretningsprogrammet og midlerne fra New Entrants Reserve. Kommissionen bevæger sig

mod en samfinansiering af programmer i stedet for finansiering af enkelte projekter. Dette vil

kræve velfungerende offentlige-private partnerskaber med en høj grad af fleksibilitet. På mel-

lemlang og lang sigt bør der ifølge Kommissionen skabes en stabil og forudsigelig ramme for

finansieringen af lav-CO

-teknologier.

Kommissionen arbejder sammen med den Europæiske Investeringsbank (EIB) for at målrette

EIBs øgede udlåning (EUR 9,5 mia. i 2009 og EUR 10,25 mia. i 2010) til energiteknologier

indenfor SET-planen. Dette vil ske gennem at bruge risikodelingsfaciliteten (RSFF), øge re-

surserne til Margueritefonden, skabe et nyt instrument til finansiering af markedsintroduktion

af energieffektivitet og vedvarende energikilder på markedet og øget støtte til risikokapital-

markedet. Endvidere vil man vurdere, hvilke finansieringsløsninger der egner sig bedst til fi-

nansiering af store demonstrationsprojekter, f.eks. gennem at blande tilskud med lånefinansie-

ring. Yderligere foreslår Kommissionen, at der skal knyttes stærkere bånd mellem EIB og sty-

regruppen for SET-planen.

I sin konklusion opfordrer Kommissionen Rådet og Parlamentet til at:

Støtte teknologikøreplanerne for 2010-2020 og på grundlag af disse opfordre

Kommissionen til at iværksætte de europæiske industriinitiativer (EII) i 2010

enes om at målrette eksisterende fællesskabsprogrammer mod at yde støtte til

SET-planens initiativer

opfordre medlemsstaterne til i højere grad at støtte finansieringen af lav-CO

teknologi, bl.a. ved at målrette støtteinstrumenterne, og til at bidrage til

gennemførelsen af SET-planens initiativer ud fra principperne om fælles

programmering og variabel geometri, der indebærer at medlemsstaterne bevarer

kontrollen over de midler, de selv investerer i forskning mv.

støtte forslaget om at styrke finansielle instrumenter, som EIB-Gruppen er

involveret i, f.eks. risikodelingsfaciliteten (RSFF), Margueritefonden og faciliteten

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for hurtigvoksende og innovative SMV'er (GIF), så instrumenterne kan bidrage til

finansiering af SET-planen

støtte Kommissionens og Den Europæiske Investeringsbanks plan om at vurdere,

hvordan store demonstrations- og markedsintroduktionsprojekter bedst kan

finansieres, og udvikle et særligt fælles instrument for energieffektivitet og

vedvarende energi til finansiering af den første introduktion af lav-CO

-teknologi

på markedet samt støtte Kommissionens ideer til, hvordan finansieringen af lav-

-teknologi kan stimuleres på mellemlang sigt, og

vedtage at styrke igangværende og nye internationale teknologiorienterede

initiativer.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ingen udtalelser fra Europa Parlamentet på nuværende tidspunkt.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Meddelelsen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Meddelelsen har i sig selv ingen direkte konsekvenser for statsfinanserne. Meddelelsen næv-

ner ikke, hvor meget hver medlemsstat forventes at bidrage med. Det vurderes dog, at konkre-

te tiltag i forlængelse af meddelelsen kan medføre betydelige konsekvenser for statsfinanserne

både gennem EU-budgettet og gennem opfordringer til øgede statslige investeringer, ikke

mindst i lyset af meddelelsens omtale af et betydeligt investeringsbehov. Der lægges herud-

over op til, at medlemsstaterne skal målrette deres nationale programmer til at understøtte

SET planen gennem fælles programlægning baseret på såkaldt variabel geometri. Da deltagel-

sen i aktiviteter indenfor SET planen er frivillige er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at

vurdere hvorvidt der vil være en eventuel effekt på statsfinanserne.

Det vurderes, at forslagene i meddelelsen vil have en positiv effekt på samfundsøkonomien

gennem en øget international eksponering for danske virksomheder, der deltager i program-

merne. En øget eksponering kan lede til en øget eksport af dansk energiteknologi og dermed

positive effekter for beskæftigelse og spredning af dansk viden. Dette er på linje med regerin-

gens ”Erhvervsklimastrategi”.

SET planen og meddelelsen vedrører udvikling og udbredelse af energiteknologier med lav

CO2 udledning og vurderes derfor at have en positiv effekt på miljøet.

Meddelelsen vurderes ikke have nogen effekt på beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Specialudvalgshøring den 13. september 2009

Det Økologiske Råd mente, at meddelelsen var fragmenteret, og at der var for meget fokus på

investeringssiden. DØR mente ikke, at Kommissionen efterspurgte en ambitiøs aftale i Kø-

benhavn. DØR støttede målet om, at 50 % af indtægterne fra auktionering af kvoter skulle

bruges til indsatsen mod klimaforandringer som er nævnt i meddelelsen. DØR bemærkede i

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

øvrigt, at intelligent fjernvarme burde inddrages blandt de teknologier som blev nævnt i med-

delelsen.

WWF støttede DØR’s bemærkninger og tilføjede, at man ikke mente at det overordnede am-

bitionsniveau var godt nok set i lyset af Danmarks interesser indenfor 'grønne jobs'. WWF

mente at man fra dansk side gik for tidligt på kompromis og fremførte, at der fandtes mere

ambitiøse udmeldinger om investeringer i energiteknologier med lav CO2-udledning, herun-

der fx de seneste miljørådskonklusioner. WWF mente ikke at meddelelsens estimering svare-

de til den firdobling af investeringer, der var tale om andre steder. Mht. spørgsmålet om,

hvordan midlerne skulle skaffes, mente WWF, at det var godt, at man tog stilling hertil fra

EU’s side. WWF var skeptisk overfor støtte til atomkraft og CCS og mente at fordelingen af

midler mellem teknologierne var ude af proportioner.

Greenpeace bakkede op om bemærkningerne fra DØR og WWF. Greenpeace mente, at det

var vigtigt, at man investerede i bæredygtige teknologier, og at regeringen derfor skulle forsø-

ge at ændre meddelelsens overskrift, hvilket ifølge Greenpeace ville udelukke atomkraft. I

stedet mente Greenpeace at man skulle fremme støtten til bølgeenergi og geotermi. Greenpea-

ce mente i øvrigt ikke, at CCS-teknologien var bæredygtig og at CCS-teknologien ikke ville

kunne bidrage til opfyldelsen af EU’s 2020-målsætninger.

Vindmølleindustrien mente, at man burde ændre fordelingen af midlerne til de forskellige ty-

per af teknologier, og mente at regeringen burde stille spørgsmålstegn ved om det var den rig-

tige måde at bruge skatteborgernes penge på, at ¾ af midlerne skulle anvendes til atomkraft.

Dansk Energi støttede budskabet fra Kommissionen om 33 % privat og 33 % offentlig finan-

siering samt tilsluttede sig Vindmølleindustriens synspunkt om en ændring af fordelingen af

midler. Mht. temaer ønskede man transport inddraget, herunder særligt elbiler.

10. Regeringens foreløbige holdning

Regeringen er foreløbigt positivt indstillet til meddelelsen, idet der sættes fokus på energitek-

nologiudvikling der kan bidrage til at nå EU’s klimamålsætninger.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt forventes det, at de andre medlemslande forholder sig positivt til meddelelsen. Det

kritiske punkt er maglen på information om, hvilket finansielt omfang deltagelsen fra med-

lemsstaterne vil medføre, da SET-planen ikke er et traditionelt fælles europæisk instrument,

men bygger på frivillig deltagelse gennem såkaldt variabel geometri.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Folketinget modtog

grundnotatet om SET-planen (”Meddelelse om en strategisk energiteknologisk plan for EU

"Mod en fremtid med lavere kulstofemissioner"”) den 28. januar 2008. SET-planen blev fore-

lagt Folketingets Europaudvalg den 22, februar 2008 til orientering.

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december

2002 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) (bygningsdirektivet)

KOM(2008)780 af 19.11.2008

Revideret notat

1. Resumé

Kommissionen har den 19. november 2008 fremsat forslag til omarbejdning af bygningsdirek-

tivet. Forslaget forelå i dansk sprogversion den 15. januar 2009.

Forslaget indebærer en tydeliggørelse og forenkling af visse bestemmelser, en udvidelse af

direktivets anvendelsesområde, en styrkelse af nogle af dets bestemmelser, så de får større

virkning, og en mulighed for den offentlige sektor for at gå i spidsen for energibesparelser.

Forslaget har været behandlet i Rådets arbejdsgruppe (energigruppen) af flere omgange si-

den maj. Europa-Parlamentet kom med sine ændringsforslag i april 2009. Forslaget var på

dagsordenen som del af formandskabets fremlæggelse af fremskridtsrapport på Rådsmøde

(energi) den 12. juni 2009. Tre punkter, hvor det vil blive vanskeligst at nå til enighed mellem

Rådet og Parlamentet og til dels internt i Rådet, blev drøftet på det uformelle energirådsmøde

i Åre i juli. Forslaget behandles i øjeblikket primært på Coreper-niveau og i uformelle tria-

logmøder mellem Råd, Kommission og Parlament. Forslaget forventes sat på dagsordenen

for energirådsmødet den 7. december 2009 med henblik på orientering ved formandskabet om

status.

2. Baggrund

Kommissionen har den 19. november 2008 fremlagt et forslag til et omarbejdet direktiv, der

tager udgangspunkt i det eksisterende bygningsdirektiv.

Baggrunden for forslaget er, at der – uanset den indsats, der allerede er gjort – ifølge Kom-

missionen fortsat findes store og omkostningseffektive, men uudnyttede sparemuligheder i

bygningssektoren. Dette betyder, at en række potentielle sociale, økonomiske og miljømæssi-

ge fordele i de enkelte medlemsstater og på EU-plan går til spilde. Det skyldes ikke kun, at

sektoren er kompleks, og at markedet svigter, men også begrænsninger i formuleringen af

nogle af bestemmelserne i det nuværende bygningsdirektiv og disses anvendelsesområde.

Herudover har nogle af medlemsstaterne et ringe ambitionsniveau for gennemførelsen af disse

bestemmelser.

Den konsekvensanalyse, som Kommissionen har foretaget blandt medlemsstaterne, viser iføl-

ge Kommissionen således tydeligt, at bygningsdirektivet må ændres på visse punkter, hvis

EU’s politiske mål skal opfyldes. Det er på baggrund af konsekvensanalysen nødvendigt at

tvetydige formuleringer afklares. Ligeledes bør hovedsøjlerne i det nuværende direktiv (krav

til den energimæssige ydeevne i nye bygninger og i eksisterende bygninger, der renoveres;

energiattester/energimærkninger; og eftersyn af kedel/varme- og køleanlæg) forstærkes.

Forslaget skal ligeledes ses i lyset af den omfattende klima- og energipakke, som der blev op-

nået enighed om på Det Europæiske Råd i december 2008. Pakken blev vedtaget på baggrund

af det stadig stigende videnskabelige belæg for klimaændringer, høje energipriser og voksen-

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de afhængighed af importeret energi, med hvad det kan få af geopolitiske følger. En nedsæt-

telse af energiforbruget kan bidrage væsentligt til, at disse mål nås.

Udover bygningsdirektivet findes der en række andre direktiver, som handler om energifor-

hold i forbindelse med bygninger, f.eks. direktivet om miljøvenligt design af energiforbrug-

ende produkter (2005/32/EF), direktivet om fremme af kraftvarme (2004/8/EF), direktivet om

energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester (2006/32/EF) samt i det december

2008 vedtagne direktiv om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder, som er en del

af klima- og energipakken. Derudover kan der findes relevante bestemmelser om bygninger i

byggevaredirektivet (89/106/EØF), og i handlingsplanen for bæredygtigt forbrug, bæredygtig

produktion og en bæredygtig industripolitik.

Selvom disse direktiver ikke nævnes udtrykkeligt i forslaget, udgør de en uadskillelig del af

den samlede kasse med værktøj til at fremme bæredygtighed inden for opførelse og anvendel-

se af EU's bygningsmasse, og medlemsstaterne skal tage fuldt hensyn til dem, når de tilrette-

lægger deres politik for denne sektor.

Omarbejdning af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne er endvidere et af de

punkter, der indgår i Kommissionens strategi for bedre regulering, særlig handlingsplanen for

"bedre og enklere lovgivningsmæssige rammer". Resultatet af omarbejdningen vil gøre direk-

tivet lettere at læse og forstå.

Dette notat omhandler alene forslaget om en omarbejdning af bygningsdirektivet.

3. Hjemmelsgrundlag

Energieffektive bygninger indtager en fremtrædende plads i Fællesskabets miljøpolitik. Det

nuværende bygningsdirektiv bygger derfor på EF-traktatens artikel 175, stk. 1. Det ændres der

ikke ved. Forslaget vedtages efter proceduren i EF-traktatens artikel 251 om fælles beslut-

ningstagen.

Som følge af Lissabon-traktatens endelige ratifikation og snarlige ikrafttræden vil det blive

undersøgt, om hjemmelsgrundlaget for det omarbejdede bygningsdirektiv skal ændres i over-

ensstemmelse med det nye traktatgrundlag. Kommissionen vil i givet fald komme med forslag

hertil.

4. Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at forslagets mål om øget energieffektivitet ikke vil kunne

opfyldes på nationalt niveau alene, men at det er nødvendigt at gøre noget på fællesskabsplan

for at lette iværksættelsen af aktiviteter på nationalt plan. Byggevarer, udstyr og tjenester, der

er knyttet til bygninger, udgør en stor del af EU's indre marked. Uden sikkerhed for at mar-

kedsforholdene ligger fast på langt sigt i hele EU, er det ikke særlig sandsynligt, at virksom-

hederne vil reagere hurtigt på den stigende efterspørgsel efter tjenesteydelser, der øger energi-

effektiviteten. Bygningsarbejderes øgede mobilitet og det stigende antal virksomheder, der

driver forretning på tværs af grænserne i EU, betyder endvidere, at foranstaltninger, der gør

reguleringen af byggemarkedet mere sammenlignelig på tværs af grænserne, vil mindske den

administrative byrde og øge deres muligheder for at opnå produktivitetsgevinster.

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen finder på det foreløbige grundlag, at nærhedsprincippet må anses for overholdt.

Formålet med forslaget er således at styrke bygningsdirektivets anvendelsesområde. Vægten

ligger fortsat på etablering af en fælles fremgangsmåde som grundlag for sammenhængende

og gensidigt forstærkende mekanismer til forbedring af energieffektiviteten, øget bæredygtig-

hed og afbødning af klimaændringerne, samtidigt med at medlemsstaterne fastholder kontrol-

len med, hvor de enkelte krav sættes, og hvordan de gennemføres.

5. Formål og indhold

Kommissionens oprindelige forslag

Formålet med en omarbejdning af bygningsdirektivet er at tydeliggøre og forenkle visse be-

stemmelser, at udvide direktivets anvendelsesområde, at styrke nogle af dets bestemmelser, så

de får større virkning, og at give den offentlige sektor tilskyndelse til at gå i spidsen for ener-

gibesparelser. En omarbejdning vil gøre det lettere at gennemføre bygningsdirektivet i natio-

nal ret og i praksis, således at en betydelig del af de tilbageværende omkostningseffektive mu-

ligheder for at spare energi i bygningssektoren kan realiseres. Det nuværende direktivs mål og

principper fastholdes, og det overlades som før til medlemsstaterne at afgøre, hvordan krave-

ne skal konkretiseres og gennemførelsen i øvrigt tilrettelægges.

Kommissionen understreger, at det er meget vigtigt, at det nuværende bygningsdirektiv gen-

nemføres korrekt og til tiden. Det foreliggende forslag bør ikke bruges som begrundelse for at

forsinke gennemførelsen af det nuværende direktiv.

Forslaget tydeliggør, styrker og udvider anvendelsesområdet for bygningsdirektivets nuvæ-

rende bestemmelser på følgende måder:

– Nogle af bestemmelserne formuleres klarere.

– Bestemmelsen om, at medlemsstaterne skal stille mindstekrav til den energimæssige yde-

evne for bygninger, der skal gennemgå større renoveringsarbejder, får et udvidet anvendel-

sesområde, og hvor det tidligere gjaldt for bygninger over 1000 m2, vil det herefter gælde

alle bygninger. Baggrunden for udvidelsen er ifølge Kommissionen, at den nuværende tær-

skel i bygningsdirektivet udelukker 72 % af bygningsmassen, hvor der stadig er omkost-

nigseffektive muligheder for at spare energi. Muligheden for at opfylde på komponentni-

veau som alternativ til at fastsætte krav for den renoverede bygning som helhed bevares i

forslaget, således at det også fremover vil være muligt i for eksempel enfamilieshuse alene

at stille krav til de enkelte komponenter, såsom tagisolering, vinduer og kedler.

– Pligten til at vurdere mulighederne for at anvende forskellige opregnede former for alterna-

tiv energi inden byggeri påbegyndes, udvides fra at gælde for bygninger over 1000 m2 til

at gælde alle bygninger. Af alternative systemer opregnes decentrale energiforsyningssy-

stemer baseret på vedvarende energi, kraftvarme, fjernvarme- eller gruppeopvarmningsan-

læg eller fjern- eller gruppekøleanlæg, samt varmepumper. Udvidelsen underbygger EU’s

mål for anvendelse af vedvarende energi. Bestemmelserne om vurdering af alternative sy-

stemer skal gennemføres i overensstemmelse med kravene i forslaget til direktiv om frem-

me af anvendelsen af vedvarende energikilder.

– Bestemmelserne om energimærkninger skærpes. Anbefalinger får en større rolle at spille,

idet det understreges, at de udgør en obligatorisk del af mærkningen, og det foreskrives,

hvilke oplysninger de skal indeholde. Der stilles krav om, at energimærkets indikatortal for

energimæssig ydeevne (A-G) anføres i enhver annoncering, når bygninger eller dele heraf

udbydes til salg eller leje.

Side 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– Reglerne for, hvor hyppigt eftersyn af kedel/varme- og klimaanlæg skal finde sted, gøres

tydeligere for at understrege, at det er vigtigt, at der er et rimeligt forhold mellem omkost-

ningerne af et eftersyn og de energibesparelser, som eftersynet forventes at medføre. For så

vidt angår kedel- og varmeanlæg indføres der krav om regelmæssige eftersyn af hele var-

meanlægget og ikke kun som hidtil af kedlen suppleret med et 15-års engangseftersyn af

hele anlægget. Kravet om eftersyn foreslås endvidere udvidet til at gælde varmeanlæg med

kedler til

alle

brændselstyper. I henhold til de gældende bestemmelser er der for så vidt an-

går kedler med en effekt på mellem 20 og 100 kW, kun krav om regelmæssigt eftersyn,

hvis kedlen opvarmes med ikke-vedvarende flydende eller fast brændsel. Der foreslås lige-

ledes indført krav om uvildig stikprøvekontrol af eftersynsrapporternes kvalitet.

– Kravene til energimæssig ydeevne, oplysning og uvildige eksperter skærpes.

– Der stilles et beregningsværktøj til rådighed for medlemsstaterne og interesserede parter,

som kan bruges til at sammenligne de nationalt eller regionalt fastsatte mindstekrav til

energimæssig ydeevne med det omkostningsoptimale niveau. Medlemsstaterne forpligtes

til at sørge for, at deres minimumskrav når op på de niveauer, som anvendelsen af oven-

nævnte sammenligningsmetode viser er omkostningsoptimale.

– Medlemsstaterne tilskyndes til at tilrettelægge vilkår, der fremmer udbredelsen på marke-

det af bygninger med lavt eller intet energiforbrug og CO

-udledning. Der stilles krav om,

at medlemsstaterne udarbejder landsdækkende planer med klare definitioner og mål for

udbredelsen.

– Den offentlige sektor tilskyndes til i højere grad at gå foran med et godt eksempel. Der stil-

les således krav om, at bygninger med et samlet nytteareal på 250 m2, der anvendes af det

offentlige, skal energimærkes. I forlængelse heraf udvides pligten til at opslå mærkningen

tilsvarende.

– Pligten til at opslå energimærket skal ligeledes gælde for ikke-offentlige bygninger på me-

re end 250 m2, der ofte besøges af offentligheden, og som allerede har fået lavet et ener-

gimærke.

– Den eksisterende bestemmelse om, at medlemsstaterne skal træffe de fornødne foranstalt-

ninger for at oplyse brugerne af bygninger om de forskellige måder, der kan bidrage til at

forbedre den energimæssige ydeevne foreslås udvidet med en præcisering om, at medlems-

staterne særligt skal oplyse ejere og lejere om energiattester og eftersynsrapporter, om om-

kostningseffektive måder, hvorpå bygningens energimæssige ydeevne kan forbedres og om

de økonomiske konsekvenser på sigt af ikke at gøre noget på dette område. Som det allere-

de er tilfældet kan kommissionen bistå med gennemførelse af oplysningskampagner.

– Bestemmelserne for det udvalg, der bistår Kommissionen og blandt andet gennemfører

nogle af direktivets bestemmelser - herunder et nyt beregningssystem for fastsættelse af

kravene til bygningers energimæssige ydeevne - ved komitologi, ændres i overensstem-

melse med reglerne om forskriftsproceduren med kontrol.

– Medlemsstaterne skal fastlægge og gennemføre regler om sanktioner for overtrædelse af de

nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af bygningsdirektivet.

Version af forslaget af 23. oktober 2009 med opdatering af 27. oktober 2009

Nøgleelementerne i omarbejdningen er - i henhold til den senest foreliggende version af for-

slaget, der er resultatet af de foreløbige forhandlinger i Rådet pr. 27. oktober 2009 - følgende:

Side 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– Justering af gældende metode til fastsættelse af minimumskrav til bygningers energimæs-

sige ydeevne.

– Udvikling ved komitologi af rammerne for et beregningsværktøj/sammenligningsmetode,

der skal bruges til beregning af omkostningsoptimale mindstekrav til den energimæssige

ydeevne i bygninger i den enkelte medlemsstat.

– Modifikation af Kommissionens oprindelige forslag om, at medlemsstaterne i 2017 for-

pligtes til at justere deres nationale mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne i

overensstemmelse med de resultater, der fremkommer når ovennævnte værktøj til bereg-

ning af omkomstningsoptimale niveauer anvendes. Det foreliggende forslag fastsætter, at

såfremt der i en medlemsstat er stor forskel på de minimumskrav, man har sat og de mini-

mumskrav, der i henhold til ovennævnte metode ville være omkostningsoptimale for den

pågældende medlemsstat, så har den pågældende medlemsstat valgfrihed mellem at forkla-

re/retfærdiggøre dette på skrift over for Kommissionen

eller

at sætte foranstaltninger i

værk, der reducerer denne forskel,

eller

at gøre begge dele. I det omfang forskellen ikke

kan retfærdiggøres, skal rapporten til Kommissionen ledsages af en plan for de foranstalt-

ninger, der tages skridt til med henblik på at reducere forskellen.

– Mindstekrav til den energimæssige ydeevne for bygninger, der skal gennemgå større reno-

veringsarbejder, udvides til at gælde

alle

bygninger uanset størrelse. Muligheden for at op-

fylde på komponentniveau som alternativ til at fastsætte krav for den renoverede bygning

som helhed er tydeliggjort i forslaget.

– Mindstekrav til komponenter, der udskiftes eller repareres i forbindelse med mindre reno-

veringer, med mindre der er tale om mindre reparationer.

– Pligten til at vurdere mulighederne for at anvende forskellige opregnede former for alterna-

tiv energi inden byggeri påbegyndes udvides til også at gælde for

alle

bygninger uanset

størrelse. At vurderingen kan foretages på baggrund af en konkret analyse for det enkelte

hus eller på baggrund af en kollektiv analyse for grupper af ensartede bygninger i det

samme område er tydeliggjort i forslaget. Hvor der er tale om kollektiv forsyning kan vur-

deringen foretages en gang for alle for enkeltområder uanset karakteren af de pågældende

bygninger.

– Præcisering af, at undtagelsesbestemmelse vedrørende bygninger, der har særlig beva-

ringsmæssig interesse, kun finder anvendelse for så vidt angår specifikke krav til den ener-

gimæssige ydeevne, der konkret vil medføre uacceptable ændringer i den pågældende byg-

nings karakter eller udseende.

– Minimumskrav (systemkrav) til tekniske bygningsinstallationer i bygninger. Obligatorisk

for så vidt angår udskiftninger og reparationer af installationer i eksisterende bygninger. En

mulighed for medlemsstaterne i relation til nye bygninger.

– Krav til medlemsstaterne om, at alle nye bygninger er lavenergi med udgangen af 2020.

Fra 2018 et krav, at offentlige myndigheder, der anvender bygninger, der bygges herefter,

kun anvender lavenergibygninger. Krav til medlemsstaterne om at udarbejde planer for øg-

ning af antallet af nye lavenergibygninger. For eksisterende bygninger skal medlemsstater-

ne udarbejde en politik og tage skridt til at stimulere, at eksisterende bygninger, der under-

går renovering, transformeres til lavenergibygninger.

– Bestemmelse om finansielle incitamenter og markedsbarrierer. Medlemsstaterne skal tage

passende skridt til at overveje de værktøjer af finansiel eller anden karakter, der er relevan-

te i lyset af vigtigheden af at fremme bygningers energimæssige ydeevne og overgangen til

Side 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lavenergibyggeri. Fortegnelser skal udarbejdes og kommunikeres til Kommissionen om

foranstaltninger iværksat eller, hvis relevant, foreslået i Medlemsstaterne med henblik på

opfyldelse af direktivet. Kommissionen skal undersøge effektiviteten af såvel de opregnede

foranstaltninger og forslag fra medlemsstaternes side, som af de relevante fællesskabsin-

strumenter i relation til at støtte implementeringen af direktivet. På baggrund heraf kan

Kommissionen yde råd og give anbefalinger med henblik på specifikke nationale ordninger

og på koordinering med fællesskabsinstitutioner og internationale finansielle institutioner;

Kommissionen skal endvidere udarbejde og præsentere en analyse i relation til en bedre

udnyttelse af eksisterende finansielle fællesskabsinstrumenter. Hvis den finder det relevant

kan Kommissionen ligeledes fremsætte relevante forslag til Rådet og Parlamentet. Med-

lemsstaterne skal tage omkostningsoptimale niveauer i betragtning, når der ydes incitamen-

ter til større renoveringer.

– Skærpede krav til indholdet af energimærkningen. Anbefalinger får en større rolle at spille.

Offentlige myndigheder skal opfordres til at gå foran med implementeringen af anbefalin-

gerne i energimærkningen.

– Medlemsstaterne skal opfordre til, at energimærkets indikator for energimæssig ydeevne

(A-G) anføres i enhver annoncering, når bygninger eller dele heraf udbydes til salg eller le-

je.

– Kommissionen skal i samarbejde med relevante aktører udvikle en frivillig energimærk-

ningsordning for non-residens bygninger. Medlemsstaterne opfordres til at anvende denne

ordning.

– Udvidelse af de eksisterende regelmæssige eftersyn for kedler og engangseftersyn af var-

meanlæg til regelmæssige eftersyn af tilgængelige dele, såsom kedler, brændere, varme-

vekslere, kontrolsystemer og cirkulationspumper i varmeanlæg med kedler med en effekt

på mere end 20 kW uanset brændselstype.

– Tydeliggørelse af reglerne for, hvor hyppigt eftersyn af varme- og klimaanlæg skal finde

sted.

– Specifikke krav til indholdet af eftersynsrapporterne for varme- og klimaanlæg

– Krav om uvildige stikprøvekontroller af eftersynsrapporter og energimærkningers kvalitet.

– Offentlige bygninger på ned til 750 m2, der ofte besøges af offentligheden, skal energi-

mærkes regelmæssigt. Fem år efter omarbejdningens ikrafttræden sænkes tærsklen til 250

m2. Pligten til at opslå mærkningen på et for offentligheden synligt sted udvides tilsvaren-

de.

– Ikke-offentlige bygninger på mere end 500 m2, der ofte besøges af offentligheden og har

fået lavet et energimærke i henhold til bestemmelserne om energimærkning ved salg, udle-

je og nybyggeri, skal have dette energimærke opsat på et for offentligheden synligt sted.

– Skærpelse/detaljering af kravene til medlemsstaterne om information til ejere og lejere af

bygninger om bygningers energimæssige ydeevne, om tiltag, der kan forbedre den og om

konsekvenserne af ikke at gøre det, herunder om indhold og formål med energimærknings-

og eftersynsordninger, og hvis relevant om tilgængelige finansielle instrumenter.

– Bestemmelserne for det udvalg, der bistår Kommissionen og blandt andet skal gennemføre

nogle af direktivets bestemmelser ved komitologi, ændres i overensstemmelse med regler-

ne om forskriftsproceduren med kontrol.

Side 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– Obligatorisk krav om fastsættelse og gennemførelse af sanktioner for overtrædelse af de

nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af bygningsdirektivet. Tidsfristen for im-

plementering af bestemmelsen om sanktioner er nu fastsat til to og et halvt år efter ikraft-

træden.

Senest foreliggende version af 11. november 2009

I forhold til den senest foreliggende version kan følgende væsentlige ændringer fremhæves.

Definitionen af lavenergi er udvidet til "very low energy buildings", hvor energien så vidt

muligt skal dækkes af vedvarende energi produceret på stedet eller i nærheden af bygnin-

gen. Alle nye bygninger skal således være "very low energy buildings" inden udgangen af

2020.

Der indføres en deadline for, hvornår medlemsstaterne skal have fremlagt planen med de

foranstaltninger, der tages skridt til med henblik på at reducere forskellen mellem de nati-

onale mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne og resultatet af beregningen af

omkostningsoptimale mindstekrav. Planen skal iværksættes inden den næste gennemgang

af mindstekravene, som skal finde sted med jævne mellemrum med højst fem års interval.

Med hensyn til de finansielle instrumenter er det bl.a. blevet tilføjet, at Kommissionen

skal støtte medlemsstaterne i at iværksætte finansielle støtteprogrammer med henblik på at

fremme energieffektivitet i bygninger, herunder særligt i eksisterende bygninger. Dette

kan bl.a. ske gennem udveksling af best practice imellem landene.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har den 23. april 2009 haft forslaget til 1. behandling. Blandt de væsent-

ligste ændringsforslag kan nævnes:



En række nye

definitioner

er tilføjet, og der er foretaget en yderligere præcisering, forenk-

ling og tydeliggørelse af flere af de eksisterende og af de af Kommissionen foreslåede de-

finitioner.

I overensstemmelse med forskriftsproceduren med kontrol vedtages og gennemføres en

fælles

metode til

beregning af bygningers energimæssige ydeevne

(i modsætning til

Kommissionens forslag, hvor det fortsat overlades til medlemsstaterne at vedtage en me-

tode på nationalt eller regionalt niveau)

I stedet for en sammenligningsmetode foreslås fastlæggelse af en

fælles

metode til

bereg-

ning af omkostningsoptimale mindstekrav

til den energimæssige ydeevne.

Fokus på fastsættelse af mindstekrav til energimæssig ydeevne på

komponentniveau

skærpet og strømlinet gennem hele direktivet med sigte på at nå omkostningsoptimale ni-

veauer i forbindelse med såvel nybyggeri som renoveringer.

Øget fokus på betydningen af

belysning

belysningssystemer

ved beregning af og fast-

sættelse af mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne.

Fokus på

inddragelse af energi fra vedvarende energikilder

er skærpet, og blandt andet

indføjet som parameter i forbindelse med større renoveringer af eksisterende bygninger.

I stedet for at operere med handlingsplaner og mål for en øgning af antallet af bygninger,

der har ”lav eller ingen CO2-udledning og lavt eller intet forbrug af primærenergi”, opere-

rer Parlamentet i sit forslag med ”energineutrale

bygninger”.

En energineutral bygning

Side 14



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



defineres som en bygning, hvis samlede årlige forbrug af primærenergi som følge af byg-

ningens meget høje energieffektivitet er lig med eller mindre end energiproduktionen fra

vedvarende energikilder på stedet.

Økonomiske og fiskale incitamenter og lignende

indføjes som et aktivt middel til at frem-

me bygningers energimæssige ydeevne. Blandt andet stilles krav om, at medlemsstaterne

udarbejder nationale handlingsplaner med foranstaltninger, der dels skal mindske de eksi-

sterende juridiske og markedsmæssige hindringer, dels skal udvikle eksisterende og nye

økonomiske og fiskale instrumenter med henblik på at øge både nye og eksisterende byg-

ningers energimæssige ydeevne. Foranstaltningerne skal blandt andet støtte gennemførel-

sen af anbefalingerne i energimærkningerne og tilskynde til væsentlige energimæssige

forbedringer, hvor forbedringer ellers ikke ville være økonomisk mulige, ligesom de skal

understøtte husholdninger, der risikerer at blive udsat for energifattigdom. Eksempelvis

skal information om tilgængelige beskatningsmæssige og økonomiske incitamenter og fi-

nansieringsmuligheder fremgå af energimærkningerne.

Kommissionen skal fastsætte retningslinjer for energiattesters indhold, sprog og udform-

ning, dette blandt andet med henblik på den frie udveksling af tjenesteydelser. Der udar-

bejdes endvidere en ”frivillig EU-attest” for den energimæssige ydeevne i bygninger, der

ikke anvendes som bolig.

Parlamentet begrænser Kommissionens forslag om

eftersyn af varmeanlæg

med kedler

over 20 kW til alene at omfatte varmeanlæg med kedler, der opvarmes med ikke-

vedvarende flydende eller fast brændsel.

Tærsklen for eftersyn af

klima- og ventilationsanlæg

sættes ned fra 12 kW til 5 kW.

Der indføres krav om eftersyn af

reversible varmepumper

med en nominel nytteeffekt på

5kW.

Endvidere indføres en mulighed for at medlemsstaterne kan undlade at stille krav om ef-

tersyn af såvel klima- og ventilationsanlæg som varmeanlæg, hvis der er installeret elek-

troniske overvågnings- og kontrolsystemer, der – for klimaanlæggenes vedkommende –

gør det muligt at fjernovervåge anlæggenes sikkerhed og effektivitet.

Øget fokus på og krav om

oplysning

til borgere og andre interessenter.

En række

tidsfrister

er rykket frem.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

En stor del af de ændringer, som foreslås, er allerede gennemført i den danske lovgivning på

området. Forslaget medfører, at der vil skulle ske enkelte justeringer af lov nr. 585 af 24. juni

2005 om fremme af energibesparelser i bygninger (opslag af energimærkningen i alle bygnin-

ger med et nytteareal på mere end 250 m2, der anvendes af en offentlig myndighed eller hyp-

pigt besøges af offentligheden og evt. udvidelse af bestemmelser om sanktioner for overtræ-

delse af energimærkningsordningen). Der vil derudover skulle ske en ændring af bl.a. oven-

nævnte lov eller af lov om omsætning af fast ejendom og af lejeloven (krav om oplysning om

energimærkning ved salgs- og udlejeannoncer). Herudover vil der muligvis skulle ske en ju-

stering af varmeforsyningsloven eller af anden lovgivning med henblik på udvidelse af krave-

ne til nye bygninger (ressort endnu ikke afklaret).

Omarbejdningen vil ligeledes kræve en ændring af de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør

af lov om fremme af energibesparelser i bygninger. Dette vil muligvis skulle ske for så vidt

angår bestemmelserne om eftersyn af varmeanlæg og typer af kedelanlæg. Med hensyn til

energimærkning af bygninger, vil der muligvis ligeledes skulle indføjes bestemmelser om en

skærpelse af bestemmelserne om opslag og om pligt til at medtage energimærkningens indi-

Side 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kator i salgs- og udlejeannoncer. For energimærkningsordningen vil der eventuelt skulle tilfø-

jes bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne herom.

Ligeledes vil der skulle ske en skærpelse og justering af bygningsreglementet på visse områ-

der med henblik på at opfylde kravene til den energimæssige ydeevne.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet og

beskyttelsesniveauet

Statsfinansielle konsekvenser

Omarbejdningen af bygningsdirektivet betyder, at kravene til den energimæssige ydeevne af

bygninger, til energimærkninger og til eftersyn af varme- og klimaanlæg udvides. Gennemfø-

relsesforanstaltningerne må formodes i et vist omfang at medføre øgede aktiviteter for det of-

fentlige ved justeringen af kravene til bygningers energimæssige ydeevne, til energimærknin-

gen og til eftersyn og eftersynsrapporter, samt til kontrol og håndhævelse af de fastsatte krav.

Desuden vil der være behov for informationskampagner om mærknings- og eftersynsordnin-

ger over for ejere af bygninger.

Det forventes, at der i vid udstrækning vil blive tale om bestemmelser, der allerede er gen-

nemført i dansk lovgivning eller vil blive gennemført som opfølgning på regeringens strategi

for reduktion af energiforbruget i bygninger, der er blevet offentliggjort i april 2009, og derfor

ikke har statsfinansielle konsekvenser.

En foreløbig udredning af de statsfinansielle omkostninger, som følge af omarbejdningen af

dette direktiv, viser, at der i 2010 vil være behov for yderligere personaleforbrug svarende til

et årsværk i både Energistyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen, når der ved komitologi

skal udvikles en sammenligningsmetode med henblik på beregning af minimumskrav til byg-

ningers energimæssige ydeevne. Nye krav i medfør af direktivets artikel 9 indebærer et lø-

bende ressourceforbrug på ca. �½ årsværk i såvel Energistyrelsen som Erhvervs- og Byggesty-

relsen. Kravet om annoncering af energimærkningerne anslås at kræve engangsudgifter på 0,5

mio. kr. samt et løbende personaleforbrug på 1,5 årsværk til kontrol og håndhævelse. Det

skønnes med stor usikkerhed, at obligatorisk håndhævelse gennem sanktioner vil medføre be-

hov for engangsudgifter på ca. 5 mio. kr. samt et løbende personaleforbrug på 8 personer.

Dertil kommer driftsomkostninger på 1 mio. kr. per år.

Tidsfristen for implementering af bestemmelsen om sanktioner er i den senere fase af for-

handlingsforløbet blevet ændret og er ikke længere, som oprindeligt foreslået af Kommissio-

nen, fastsat til udgangen af 2010, men først til to og et halvt år efter ikrafttræden og dermed

tidligst i andet halvår af 2012. Denne udskydelse giver Energistyrelsen tid til i implemente-

ringsfasen at undersøge mulighederne for en eventuelt billigere implementering af denne be-

stemmelse.

Det antages, at de øvrige konsekvenser af direktivændringen i form af øgede byrder for den

offentlige sektor vil kunne afholdes inden for de eksisterende bevillinger.

Side 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der tages forbehold for mulige yderligere byrder, som konsekvens af de ændringer i det fore-

liggende forslag som de kommende forhandlinger, herunder med Europa-Parlamentet, måtte

afstedkomme.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen vurderer, at investeringsbehovet og de administrative omkostninger er for-

holdsvis små, sammenholdt med udbyttet. F.eks. vil det ifølge Kommissionen samlet set i EU

medføre yderligere kapitalinvesteringer på 8 mia. EUR om året at ophæve tærsklen på 1.000

i det nuværende bygningsdirektiv. Disse investeringer vil imidlertid udløse besparelser i

energiomkostningerne på 25 mia. EUR på årsbasis i 2020, og det vil igen sige, at CO

bekæmpelsen giver en stor gevinst. Disse beregninger bygger på forsigtige skøn over oliepri-

sen.

Investeringskravene er ikke lige fordelt mellem EU's borgere, dvs. der bliver flere omkostnin-

ger for dem, som foretager større renoveringer af deres bygninger eller arbejder med ejen-

domshandel. Kommissionen vurderer dog, at de forventede høje energipriser vil give attrakti-

ve afkast af disse indledende investeringer og mindske energiregningerne. Det vil både direkte

og indirekte få positive virkninger til at brede sig gennem hele økonomien.

Kommissionen vurderer endvidere, at det samlede samfundsmæssige udbytte i form af mindre

energiforbrug og dermed mindre CO

-emissioner og mindre importafhængighed, og øget job-

skabelse forventes langt at overgå omkostningerne til de analyserede foranstaltninger.

Forbedring af bygningernes kvalitet er et vigtigt middel til at opnå langsigtede løsninger på

problemet med høje energiregninger, og derfor mener Kommissionen, at medlemsstaterne bør

benytte de andre virkemidler, de har rådighed over, til at støtte behov af denne art. Det revide-

rede direktiv understøtter muligheden for at indføre målrettede finansieringsværktøjer. F.eks.

giver det grundlag for at kæde forbedringer af energieffektiviteten som anbefalet i energiatte-

sten sammen med økonomiske incitamenter.

En analyse af de forventelige faktiske samfundsøkonomiske konsekvenser som følge af omar-

bejdning af direktivet i overensstemmelse med det foreliggende udkast viser følgende: Be-

stemmelsen om, at alle nye bygningers skal omfattes af

pligten til at undersøge alternative

energiforsyningssystemer

vil betyde en omfordeling af salg af energiforsyningsprodukter fra

forskellige virksomheder; pligten til at lade

indikatortallet for indikatormærket fremgå af

salgs- og udlejeannoncer

vil muligvis indebære en mindre merudgift for borgerne til dækning

af større annoncer;

Opslag af energimærket på ikke-offentlige bygninger på mere end 250 m2,

der ofte besøges af offentligheden og som allerede har et gyldigt energimærke. Et opslag vil

formentlig koste mellem 50 og 100 kr.; - Et groft skøn viser, at op mod 40.000 bygninger vil

være omfattet af kravet.

Erhvervsmæssige og administrative konsekvenser for virksomhederne

Forslaget om, at indikatortallet for energimærkningen skal fremgå af eventuel annoncering i

forbindelse med salg og udleje forventes ifølge en vurdering foretaget af Center for Kvalitet i

Erhvervsregulering (CKR) at medføre nye administrative byrder for de virksomheder, der er

involveret i salg og udlejning af bygninger, svarende til ca. 3.500 timer årligt på samfundsni-

Side 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

veau. Der skal dog i dette estimat tages forbehold for en række usikkerhedsmomenter, herun-

der om det faktiske antal af transaktioner. Den øvrige del af forslaget vurderes på det forelig-

gende grundlag ikke at indebære nye administrative byrder for erhvervslivet.

Konsekvenser for miljø og beskyttelsesniveau

Kommissionens konsekvensanalyse viser, at forslaget, forudsat der efterfølgende vedtages

gennemførelsesforanstaltninger, vil medføre

– 60-80 mio. mineralolieekvivalent (toe) energibesparelser i EU om året frem til 2020, sva-

rende til en nedskæring på 5-6 % af EU's endelige energiforbrug i 2020

– 160-210 mio. tons CO

-besparelser i EU om året frem til 2020, svarende til 4-5 % af EU's

samlede CO

-emissioner i 2020

Konsekvenser for beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestilling, sundhed og forbrugerbeskyt-

telse

Kommissionen forventer at forslaget vil være til gavn for beskæftigelsen. Kommissionens

konsekvensanalyse viser, at forslaget, forudsat der efterfølgende vedtages gennemførelsesfor-

anstaltninger, vil medføre

– 280 000 (til 450 000) potentielle nye arbejdspladser i EU frem til 2020, hovedsagelig i

byggeriet og som eksperter i energiattestering og energisyn og eksperter i eftersyn af var-

me- og klimaanlæg. Derudover vil behovet for produkter, komponenter og materialer, der

skal bruges eller installeres i bygninger med højere ydeevne, også bidrage med flere ar-

bejdspladser (dette er ikke kvantificeret i konsekvensanalysen).

9. Høring

Forslaget blev sendt i høring den 4. februar med svarfrist den 18. februar 2009.

Følgende fremgår af høringssvarene opdelt efter de emner, som har været nævnt i høringssva-

rene.

Generelt

Dansk Energi støtter overordnet forslaget og vurderer, at det indeholder mange, spændende

tiltag og initiativer med rammer, der giver mulighed for national tilpasning med respekt for

lokale klimaforhold, byggeskik, energiadfærd og -produktion. BAT-Kartellet finder forslaget

godt med mange helt centrale elementer. DI, DI Energibranchen og DI Byggematerialer støt-

ter forslaget, som de vurderer, vil tydeliggøre, styrke og udvide anvendelsesområdet for byg-

ningsdirektivet med henblik på at maksimere effekten af direktivet og derigennem fremme

energispareindsatsen i medlemsstaterne. Energi- og Olieforum hilser ligeledes kommissionens

forslag til omarbejdning af direktivet for bygningers energimæssige ydeevne velkomment.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI finder intentionerne bag forslaget fornuftige og

mener, at målet med at tydeliggøre og forenkle visse bestemmelser, udvide direktivets anven-

delsesområde samt at styrke direktivet, ser ud til at lykkes. Realkreditforeningen hilser princi-

pielt velkommen, at der gennem en opdatering af det gældende direktiv sættes en mere klima-

offensiv dagsorden, hvormed der aktivt sigtes mod at gøre den bestående bygningsmasse mere

energieffektiv, samt at give nye bygninger en mere energiøkonomisk udformning. Realkredit-

foreningen finder, at det vil være til gavn for husholdningerne, der umiddelbart vil drage nytte

Side 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af et lavere forbrug af stadigt dyrere brændsler, og til gavn for klimaet, der spares for unødige

udledninger. En vis effekt på et byggemarked, der lider i den aktuelle finansielle situation, er

naturligvis en velkommen sideeffekt. Tekniq finder i særdeleshed, at forslagene, der drejer sig

om bygningsrenovering og eftersynsordningen for varmeanlæg, er særdeles nyttige.

Beregningen af bygningers energimæssige ydeevne (foreslået artikel 3, jf. bilag I)

FRI anfører, at det i lyset af det stigende elforbrug bør overvejes at fjerne den modifikation

for så vidt angår boligsektoren, der gøres i relation til inddragelse af en bygnings indbyggede

belysningsinstallation i metoden til beregning af bygningers energimæssige ydeevne. Dette vil

øge fokus på og fremme energieffektivisering af belysningen i boliger og udnyttelsen af dags-

lys. Derudover påpeger FRI, at de foreslåede overordnede bestemmelser for opgørelse af

energibehovet i bygninger allerede er kendte fra det gældende, danske bygningsreglement.

Udover de forhold, som Kommissionen har foreslået skal indgå i beregningen af bygningers

energimæssige ydeevne, foreslår FRI, at den indbyggede installation til udendørsbelysning

indregnes, som del af el-forbrug til bygningsdrift, hvilket vil øge fokus på energieffektiv

udendørsbelysning. Ligeledes bør elforbrug til elevatorer, rulletrapper og lignende indgå i

forbruget til bygningsdrift, idet disse installationer er som ofte naturlige dele af funktion og

drift af bygningen. FRI anfører, at det elforbrug i bygninger, som ikke indgår i bygningsdrift,

er kraftigt voksende, og da det blandt andet påvirker indeklimaet i bygninger, bør det indgå i

beregningen af bygningers energimæssige ydeevne. Der kunne eventuelt startes med at ind-

drage det faste inventar. Dansk Energi bemærker i øvrigt, at den danske vægtning af el med

en faktor 2,5 bør ændres, da el er kvoteomfattet og vægtningen fremmer incitamenter til at

spare på en energiart, som allerede er reguleret, samtidig med at det fremmer anvendelse af

f.eks. olie og gas, som ikke er kvotereguleret.

Fastlæggelse af en sammenligningsmetode til beregning af omkostningsoptimale mindstekrav

til energimæssig ydeevne gældende for bygninger eller dele af bygninger (forslagets artikel

5).

Dansk Energi støtter forslaget om, at der opstilles mindstekrav til bygningsenergimæssig yde-

evne, men er i lyset af de forskelle, der er landene imellem, f.eks. i relation til byggeskik, kli-

ma, boliganvendelse og energiadfærd, i tvivl om, hvorvidt det er muligt for Kommissionen at

udarbejde en metode, der kan benyttes af alle lande til benchmarking. Herudover anføres, at

de administrative konsekvenser, herunder den indberetningspligt, der følger af forslaget, vir-

ker administrativt tungt for medlemsstaterne. Tekniq anfører, at man - udover at basere bereg-

ningsmodellen på de variabler, der er anført i præamblen - også nødvendigvis må inddrage le-

vetidsbetragtninger for større komponenter i energisystemet. Der henvises herved til, at denne

parameter allerede er implementeret i reglerne i BR08 omkring større ombygninger, hvor

gennemførelsen er af energimæssige besparelser er begrænset til de foranstaltninger der har

den fornødne rentabilitet. DI, DI Energibranchen og DI Byggematerialer støtter udarbejdelsen

af et benchmarking værktøj til at sammenligne de nationale og regionalt fastsatte mindstekrav

til energimæssig ydeevne, så længe den administrative byrde holdes på et minimum. I det om-

fang, europæiske standarder/beregningsmetoder kan benyttes som grundlag for et sådan be-

regningsværktøj, opfordrer DI til, at disse anvendes.

Udvidelse af kravet om, at alternative energiforsyningssystemer skal overvejes i forbindelse

med nybyggeri, til også at gælde nye bygninger på mindre end 1.000 m2 (foreslået artikel 6)

Dansk Fjernvarme støtter forslaget om at fjerne den nedre grænse på 1.000 m2. Varmepumpe-

fabrikanterne i Danmark s udtrykker tilfredshed med, at opmærksomheden omkring varme-

Side 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pumper er skærpet i det foreliggende forslag, da varmepumper efter foreningens opfattelse i

dag udgør et meget solidt VE-alternativ til de traditionelle opvarmningsformer. Foreningen

gør i denne forbindelse opmærksom på, at en sådan vurdering af alternative energiforsynings-

systemer altid bør ske i områder, som i Danmark pt. er pålagt tilslutningspligt til kollektiv

varmeforsyning (fjernvarme og naturgas), idet varmepumper ofte udgør et fordelagtigt alter-

nativ i disse områder.

Udvidelse af mindstekrav til den energimæssige ydeevne i forbindelse med større renoverin-

ger af den eksisterende bygningsmasse til også at gælde bygninger under 1.000 m2 (forsla-

gets artikel 7)

Dansk Energi støtter forslaget om at fjerne den eksisterende nedre grænse på 1.000 m2 og

lægger herved vægt på, at bygninger under 1.000 m2 udgør en stor del af bygningsmassen, og

at omkostningerne ved energieffektiviseringer i forbindelse med renoveringer vil være lavere

end ved forceret udskiftning. Dansk Fjernvarme finder det ligeledes positivt at fjerne 1.000

m2 grænsen og mener, at det er den rette vej at gå, selvom bestemmelse formentlig kan blive

svær at håndhæve i praksis. Tekniq finder, at forslagene, der drejer sig om bygningsrenove-

ring, er særdeles nyttige.

Indførelse af mindstekrav til den energimæssige ydeevne for tekniske bygningsinstallationer i

bygninger (forslagets artikel 8)

Dansk Energi støtter dette forslag om mindstekrav til den energimæssig ydeevne ved installa-

tion af såvel nye som udskiftning eller større moderniseringer af eksisterende tekniske byg-

ningsinstallationer. Dansk Energi finder herudover, at det ville være væsentligt at tilføje et

krav om eftersyn med henblik på at sikre, at anlægget er korrekt installeret og justeret, da der

er store besparelser at hente ved en korrekt drift af anlæggene. Dansk Energi oplyser endvide-

re, at foreningen sammen med producenter i flere år har arbejdet på at udvikle positivlister

over de mest optimale produkter af denne karakter og peger på, at opstilling af mindstekrav til

energimæssig ydeevne ved installation vil være med til at fremme denne udvikling. Dansk

Fjernvarme foreslår, at der også indføres komponentkrav til fjernvarmeunits. DEBRA og EOF

støtter ligeledes forslaget, som de finder, vil sikre optimal drift af anlæggene uden at brugeren

samtidigt pålægges unødige omkostninger. Foreningerne ønsker dog en præcisering af forsla-

gets stykke 2, således at det heraf fremgår, at energiprodukter (f.eks. kedler) skal have efter-

vist deres energimæssige ydeevne ved installationen i form af en afleveringsforretning (com-

missioning), der dokumenterer optimal justering af produktet i forhold til den tekniske byg-

ningsinstallations opbygning og anvendelse (f.eks. temperatursæt, flow, automatikindstillin-

ger mv.). Dette bør også gælde for små anlæg. Tekniq savner en præcisering af om fjernvarme

systemer er omhandlet af de anførte krav.

Fremme af bygninger med lav eller ingen CO2-udledning og lavt eller intet forbrug af pri-

mærenergi (foreslået artikel 9)

Dansk Energi støtter forslaget om, at landene skal fremme udbredelsen af nul, lav og plus hu-

se. DI, DI Energibranchen og DI Byggematerialer finder ligeledes, at det er vigtigt med en

stramning på dette område, men anfører, at det i teksten bør tydeliggøres, at individuelle ved-

varende energiløsninger ikke skal fremmes i tilfælde, hvor det er mere effektivt med kollekti-

ve løsninger. Det understreges ligeledes, at direktivets tekst bør sikre medlemsstaternes flek-

sibilitet til at vælge de løsninger, som understøtter opfyldelse af både nationale og europæiske

energispareforpligtelser på den mest samfundsøkonomiske måde. FRI støtter forslaget, men

finder det ønskeligt, om Kommissionen allerede nu melder ud med de første retningslinjer for

Side 20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og definitioner på, hvad der ligger i "ingen CO

-udledning" og "intet forbrug af primær ener-

gi", da dette er af aktuel relevans for byggebranchen. Det bør således allerede nu afklares, om

der skal anlægges der alene er tale om den udledning og det forbrug, som kræves til opførel-

sen af den pågældende bygning eller om der tillige skal tages højde for bygningens levetid,

drift, herunder vedligeholdelse og eventuelle ombygninger, og endelige nedrivning.

Energimærkninger / Energiattester (forslagets artikel 10)

Dansk Energi er positive over for en øget synliggørelse af energimærket, men anser det for

tvivlsomt om de foreslåede ændringer er tilstrækkelige til at sikre energimærkningsordningens

omkostningseffektivitet og henviser i denne forbindelse til, at energimærkning ikke i sig selv

medfører energibesparelser, men skal følges op af supplerende virkemidler. Blandt andet på

baggrund af de erfaringer, som Danmark har gjort på området, ser Dansk Energi derfor gerne,

at forslaget kommer til at indeholde flere tiltag/initiativer, der sikrer fokus på realiseringsde-

len frem for på registreringen af energibesparelserne (attesten). Det anbefales endvidere, at

EU iværksætter en undersøgelse af effekten af energimærket i EU's medlemslande. DI, DI

Energibranchen og DI Byggematerialer anser det ligeledes for fornuftigt at udvide energiatte-

sternes rolle i direktivet, og herunder at sikre dets håndhævelse, men fremhæver også, ordnin-

gens fremtidige udformning skal besluttes i lyset af de danske erfaringer på området. Dansk

Fjernvarme tilslutter sig, at der i energiattesten skal oplyses om bygningens brug af primær

energi.

Udvidelse af de regelmæssige eftersyn fra kedelanlæg til hele varmeanlæg (forslagets artikel

13)

I relation til kommissionens forslag om udvidelse af de regelmæssige eftersyn til fra som nu

kun at omfatte kedlen til at omfatte hele varmeanlægget anfører DEBRA og EOF, at dette, for

eksempel i parcelhuse og lignende med radiatoranlæg, efter deres opfattelse kun vil påpege

marginale energibesparelser, som ikke står mål med ressourceindsatsen og omkostningerne.

Den energimæssige stand af varmeanlæg forandres ikke væsentligt over år og en gentagelse af

eftersynet vil derfor heller ikke give megen mening.. Eftersyn på kedlen alene kan således

identificere måske 95 % af de mulige, rentable energibesparelser på det samlede varmeanlæg

for en indsats på under det halve i forhold til et totalt eftersyn. De sidste 5% mulige energibe-

sparelser vil kunne hentes hjem i forbindelse med boligejerens beslutning om at udskifte en

gammel kedel. Dansk Energi støtter forslaget om, at der skal ske regelmæssige eftersyn af

varme- og klimaanlæg.

TEKNIQ anfører, at såfremt der gennemføres regelmæssige eftersyn af varmeanlæg med en

nominel nytteeffekt på over 20 kW, bør dette eftersyn omfatte en vurdering af kedlens effek-

tivitet og dens dimensionering i forhold til bygningens opvarmningsbehov.

For så vidt angår eftersyn af gaskedler på mellem 20 og 100 kW, som ikke for tiden er under-

givet denne forpligtelse, anfører DEBRA og EOF, at et regelmæssigt eftersyn af gaskedler ik-

ke har den store effekt på kedlens driftsforhold energimæssigt set. Men en energiteknologisk

vurdering af gaskedler efter en årrække, hvor mere energieffektiv teknologi kan være et ren-

tabelt alternativ, kan have et formål.

Med hensyn til den foreslåede udvidelse af eftersynet for så vidt angår varmeanlæg med ked-

ler på mere end 100 kW, anfører DEBRA og EOF, at dette eftersyn i praksis allerede er dæk-

ket ind via den regelmæssige energimærkning af bygninger over 1000 m

Både Dansk Fjernvarme, DEBRA og EOF påpeger, at forslagets betragtning om, at regel-

mæssige eftersyn, der kan sikre korrekt indstilling og dermed miljømæssig, sikkerhedsmæssig

Side 21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og energimæssig optimal ydelse, efter disse foreningers opfattelse bør operationaliseres i den

foreslåede artikel 13, således, at eftersynet specifikt kommer til at omfatte denne service.

Dansk Fjernvarme: anfører, at formuleringen “..efterse varme og –klimaanlæg..” efter for-

eningens opfattelse i en dansk kontekst næppe vil kunne tolkes som ikke omfattende en fjern-

varmeinstallation. Men formuleringen i den engelske udgave: ”..entire heating and air-

conditioning system..” kan, ifølge udenlandske fjernvarmeforeninger, tolkes som ikke at om-

fatte f.eks. en fjernvarmeunit men kun radiatorsystemer. Danmark bør efter foreningens opfat-

telse tilstræbe, at definitionen af varmeanlæg i artikel 2 afgrænses til omfattende alle dele til

brug for opvarmningen af bygninger, herunder dele til udnyttelse af fjernvarme og fjernkø-

ling, og at eftersyn følgelig kommer til at omfatte alle dele af varmeanlæg til udnyttelse af

fjernvarme og fjernkøling. Tekniq tilslutter sig disse betragtninger.

Eftersyn af klimaanlæg (forslagets artikel 14)

Dansk Energi støtter forslaget om, at der skal ske eftersyn af klimaanlæg. Tekniq savner en

begrundelse for, hvorfor bygningens varmebehov ikke skal indgår i vurderingen af klimaan-

læggets effektivitet og dets dimensionering.

Det offentlige skal gå foran (blandt andet forslagets artikel 9 og artikel 12)

BAT-Kartellet, FRI og Dansk Energi støtter forslaget om, at det offentlige pålægges en for-

pligtelse til at gå foran som et godt eksempel gennem at være underlagt strengere krav og kor-

tere tidsfrister. Dansk Energi fremhæver dog, at såfremt det skal lykkes har erfaringerne fra

Danmark vist, at der skal afsættes særlige ressourcer til det, for eksempel hvis det offentlige

skal realisere alle energibesparelser med en tilbagebetalingstid på op til 5 år.

Incitamenter til at fremme energibesparelser

Dansk Energi anfører, at der er behov for fokus på alternative motivationsfremmende foran-

staltninger, da regler sjældent i sig selv motiverer til energibesparelser; specielt ikke i forhold

til eksisterende bygninger. Derfor finder foreningen Parlamentets forslag om, at medlemslan-

dene skal anvende finansielle og økonomiske tiltag for at fremme gennemførelsen af energi-

besparelser i bygninger interessant.

Oplysning (forslagets artikel 19)

Realkreditforeningen anfører, at der samtidigt med omarbejdelsens vedtagelse bør overvejes

en informationsmæssig indsats med oplysning om de økonomiske incitamenter til at energiop-

timere bygninger - samt hvad der kræves af investeringer, og om der er støttemuligheder.

Sanktioner (forslagets artikel 22)

Energimesteren ApS opfordrer til, at lovgivningen sikrer, at kravet om energimærkning kan

håndhæves.

Administrative byrder

Dansk Energi advarer mod, at rammerne for tiltagene bliver for administrativt tunge og der-

med svære og ugennemskuelige at gennemføre i såvel lovgivning som praksis. Domstolssty-

relsen finder det på det foreliggende grundlag vanskeligt at vurdere, hvilke økonomiske kon-

sekvenser ændringerne af direktivet vil få for domstolene men forventer, at ændringerne vil

kunne medføre merudgifter for domstolene. Realkreditforeningen anbefaler overordnet, at

man gennemfører de politiske initiativer på et administrerbart niveau, sådan at initiativerne

ikke drukner i bureaukrati, der skaber træghed og uvilje mod ordningerne.

Side 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Notatet har været i skriftlig høring i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg med frist den 11.

marts. Specialudvalget havde følgende kommentarer:

Dansk Energi støtter overordnet forslaget om at tydeliggøre og skærpe bygningsdirektivet, så

der sikres klarhed og omkostningseffektivitet i direktivet. Godt med skærpede krav til byg-

ningers ydeevne, men væsentligt at sikre omkostningseffektivitet i de anvendte virkemidler.

Derfor også nødvendigt med analyser af de foreslåede ændringer. Også væsentligt ift. udvi-

delsen af kravet om eftersyn af varmeanlæg, at det bliver dokumenteret, at det giver en positiv

effekt ift. at sikre opnåelse af direktivets målsætning om reduktion af CO2-udslippet. Flere

administrative byrder bør undgås. Dansk Energi tvivler meget på, om mærkningsordningen

for bygninger vil være et omkostningseffektivt virkemiddel, selv med de foreslåede ændrin-

ger. Behov for fokus på realiseringsdelen frem for registrering af energibesparelserne.

Energinet.dk bemærker, at det bør overvejes, hvordan det kan indgå som en del af direktivet,

at der i fremtiden vil være overskydende el og varme fra bygninger med vedvarende energian-

læg, som vil kunne leveres til det offentlige forsyningsnet. Dette vil skabe en bedre drifts-,

samfunds- og energiøkonomi.

Energi- og Olieforum støtter regeringen i, at der skal sikres fleksibilitet for supplerende eller

brug af andre tiltag i den enkelte medlemsstats metoder for at nå målene i direktivet. Derud-

over bør kravet om eftersyn af varmeanlæg ikke udvides, før den positive effekt af eftersyne-

ne er dokumenteret.

Dansk Fjernvarme mener, at bestemmelserne om eftersyn af kedel/varme- og klimaanlæg og-

så bør omfatte fjernvarmeanlæg. Det er Dansk Fjernvarmes erfaring, at det kan svare sig med

et regelmæssigt eftersyn af varmeanlægget, og det bør derfor medtages i direktivet.

WWF finder, at en ambitiøs fornyelse af bygningsdirektivet rummer store energibesparelses-

muligheder. WWF ønsker, at der bliver arbejdet for en opstramning af direktivet, således at

nul energibygninger gøres til konstruktionsstandarden fra 2015, samt at gøres obligatorisk for

offentlige instanser at følge anbefalingerne optegnet i energimærkningsordningerne for offent-

lige bygninger. Derudover skal håndhævelsen og moniteringen af implementeringen af direk-

tivet styrkes.

DI, DI Energibranchen og DI Byggematerialer fremhæver, at det er vigtigt at fremme en om-

kostningseffektiv og bæredygtig forbedring af bygningernes samlede energimæssige ydeevne

inden for opførelse og anvendelse af EU’s bygningsmasse. Derfor støttes revisionen af direk-

tivet overordnet. Det er vigtigt med stramningen af direktivet til at omfatte fremme af lav eller

nul energibygninger, men det bør tydeliggøres, at individuelle energiløsninger ikke skal

fremmes i tilfælde, hvor det er mere effektivt med kollektive løsninger. Fornuftigt at udvide

energiattesternes rolle i direktivet, men stramningen bør tage højde for resultaterne af den

danske evaluering af energispareindsatsen. Benchmarking værktøjer til sammenligning af

mindstekrav kan støttes, men bør ikke føre til flere administrative byrder.

KL finder, at en ændring af bygningsdirektivet er ét af de væsentligste områder, hvor kom-

munerne kan give et værdifuldt bidrag til løsning af klimaudfordringerne pga. det betydelige

energibesparelsespotentiale, der findes i kommunernes bygningsmasse. Fokus bør dog også

Side 23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bredes ud til at se på spørgsmålet om energiforsyning, når den eksisterende bygningsmasse

renoveres og i forbindelse med nybyggeri. Det bemærkes, at det ikke fremgår specifikt af

rammenotatet, hvilke forventninger der er til de økonomiske konsekvenser for kommunerne.

Endelig er det ifm. gennemførelsen af direktivet afgørende at sikre passende finansiering og

funktionel og effektiv brug af de menneskelige ressourcer.

Organisationen for Vedvarende Energi (OVE), Landsforeningen for Økologisk Byggeri

(LØB) og INFORSE-Europe er enig i, at højere krav til energieffektivitet af bygninger er en

god og omkostningseffektiv måde at nå energi- og klimamål. Derfor støttes revisionen af

bygningsdirektivet. Organisationerne er dog imod forslaget om, at varmepumper ubetinget

skal overvejes som forsyning for alle bygninger. Organisationerne kan støtte, at energimærk-

ningen suppleres med obligatoriske anbefalinger, angivelse af energiklasse (A-G) ved annon-

cering af boliger, regelmæssigt eftersyn af kedel og varme/klimaanlæg, fx hvert 5 år, sam-

menligning af nationale mindstekrav til energimæssig ydeevne i bygninger samt ensartede

regler for vurdering heraf og udvidelsen af energimærkeomfattede bygninger. Godt med til-

skyndelse til fremme af lav eller nul energibygninger med landsdækkende planer, og at den

offentlige sektor bør gå forrest som det gode eksempel. Vedtagelsen bør ske hurtigt og ikke

forsinkes af nærmere analyser af de administrative byrder. Endelig foreslår organisationerne,

at der i EU-regi iværksættes et arbejde med at supplere krav til driftsenergi med andre miljø-

krav til bygninger, herunder krav til byggematerialer og byggeri. Dette vil evt. kunne indgå i

en senere udvidelse af direktivet.

Notatet har været drøftet i Klima- og energipolitisk Specialudvalg den 14. maj 2009.

Følgende bemærkninger fremkom.

Landbrugsraadet støttede grundlæggende forslaget, men fandt at der dels var behov for præci-

sering af det omkostningseffektive, dels af hvorledes Kommissionen forestiller sig at udarbej-

de en fælles metode til sammenligning på tværs af landegrænserne. Forslaget virkede for-

holdsvis bureaukratisk.

Det Økologiske Råd (DØR) bemærkede; at man støttede en udvidelse af direktivet til at om-

fatte alle bygninger. Med hensyn til eftersynsordningen for kedel- og varmeanlæg ønskede

man, at dette skulle inkludere partikelemissioner og emissionskontrol. Dette vil især have be-

tydning, hvis biomassefyr bliver omfattet af eftersynene. Herudover ønskede man, at fast

udendørs belysning medregnes ved vurderingen af en bygnings energimæssige ydeevne. Man

mente, at den danske vægtning af el burde fastholdes med en faktor 2,5.

Vindmølleindustrien tilsluttede sig DØR’s synspunkter, var dog ambivalente i forhold til

vægtningen af el med en faktor 2,5.

Energi- og olieforum var enig med DØR og ønskede også emissioner inddraget. Undrede sig

over, at biomasseanlæg var fritaget for eftersyn.

Dansk Fjernvarme mente, at det særligt ift. huse opvarmet med fjernvarme var vigtigt med in-

terne kontrolsystemer i bygningerne og at det bør præciseres, at disse er omfattet af kravet om

eftersyn.

Side 24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Greenpeace støttede DØR’s synspunkt. Greenpeace var imod, at forslaget ubetinget kræver en

vurdering af varmepumper som alternativ energikilde ved i alle bygninger, og ikke giver mu-

lighed for undtagelse i områder med for eksempel fjernvarme.

Notatet har været drøftet i Klima- og energipolitisk Specialudvalg den 21. september 2009.

Følgende bemærkninger fremkom.

Dansk Energi mente, at 2.5-faktoren burde ændres, da den forhindrede VE-målopfyldelsen, og

formuleringen under den danske holdning burde derfor nuanceres.

Det Økologiske Råd udtrykte tilfredshed med 2.5–faktoren. I forhold til direktivforslaget var

der tre afgørende problemer. For det første burde det præciseres, at der var tale om omkost-

ningsoptimale minimumsniveauer, og ikke maksimumniveauer. Derudover var der er tale om

en gammel opfattelse af omkostningseffektivitet. Den foreslåede metode burde udbygges med

yderligere parametre, herunder fx de positive effekter på sundheden. For det andet mangler

forslaget virkemidler for de nationale mål, der skal sættes i relation til lavenergibyggeri For

det tredje mente man, at det skulle være obligatorisk at sætte komponentkrav i forbindelse

med såvel små som store renoveringer, da dette vil sikre den største effekt..

WWF støttede Det Økologiske Råd, og mente, at vendingen ”overordnede retningslinjer” i

forbindelse med lavenergi i eksisterende bygninger var en vag formulering, hvilket burde

præciseres nærmere.

Greenpeace spurgte til betydningen af ”højeffektive” vedvarende energiløsninger.

Dansk Fjernvarme mente, at ”net zero buildings” burde suppleres med et fokus på ”net zero

districts”, eftersom det var både mere effektivt og økonomisk fornuftigt, når flere kunne træk-

ke på et fælles system.

Det Økologiske Råd var enig i, at der burde være tale om ”net zero districts”.

Notatet har senest været drøftet i Klima- og energipolitisk Specialudvalg den 13. november

2009. Følgende bemærkninger fremkom.

Greenpeace spurgte til, hvordan muligheden for at bibeholde direktivet som et minimumsdi-

rektiv blev vurderet, og om specialudvalget ville blive opdateret på situationen.

Dansk Industri bemærkede, at Europa-Parlamentet har skærpet fokus på vedvarende energi,

som ikke alene burde være produceret on-site, men også inkludere energi produceret nearby.

DØR mente, at regeringens indsats ift. det omarbejdede bygningsdirektiv var blevet væsent-

ligt bedre siden sidst. DØR fandt det imidlertid vigtigt, at definitionen af den omkostningsop-

timale metode ikke blev udvandet. Derudover var det vigtigt med mål for lavenergi i såvel

nybyggeri som eksisterende bygninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkommen, da det indeholder et bredspektret og

styrket fokus på energieffektivitet. Regeringen er enig med Kommissionen i, at det er vigtigt

Side 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at fremme en omkostningseffektiv og bæredygtig forbedring af bygningernes samlede ener-

gimæssige ydeevne inden for opførelse og anvendelse af EU's bygningsmasse. Regeringen ar-

bejder derfor i forhandlingerne for at bevare et højt ambitionsniveau, således at der sker en re-

el styrkelse af direktivet.

De fleste af de spørgsmål, som Kommissionen har taget op i forslaget til omarbejdningen, er

relevante og afspejler et behov for en afklaring og opstramning af direktivet på flere områder.

Forslagene fra Kommissionen ligger i meget vidt omfang på linje med den politik, som for-

ligsparterne nåede til enighed om ved aftalen af 10. juni 2005 om den fremtidige energispare-

indsats, som sidenhen er udviklet i national lovgivning og i den netop forelagte strategi for

energibesparelser i bygninger, og som regeringen også hidtil har promoveret i EU-regi.

Regeringen støtter derfor overordnet Kommissionens forslag til omarbejdning af bygningsdi-

rektivet, således at dette tydeliggøres og skærpes med henblik på at sikre disse mål. Samtidig

arbejder regeringen for, at en omarbejdning ikke modvirker behovet for mulighed for national

differentiering og fleksibilitet ved implementeringen. Regeringen støtter ligeledes de fleste ju-

steringer, der er foretaget undervejs i de hidtidige forhandlinger.

Det er positivt, at de fælles krav, der er til metode og fastsættelse af de nationale krav til den

energimæssige ydeevne, udvides og skærpes som foreslået af Kommissionen. Det er i over-

ensstemmelse med den danske holdning, at man arbejder for en gradvis og målrettet udvidelse

af kravene hertil i relation til såvel nye som eksisterende bygninger.

Ifølge forslaget justeres den metode, som medlemsstaterne skal anvende til beregning af byg-

ningers energimæssige ydeevne på nationalt plan, og dette element er dermed en del af den

implementering, der skal finde sted på nationalt niveau. Det indgår i regeringens nationale

strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger at bevare en vægtning af el med en faktor

2,5.

Regeringen støtter Kommissionens oprindelige forslag om indførelse af en forpligtende meto-

de til beregning af omkostningsoptimale og omkostningseffektive minimumsniveauer for

bygningers energimæssige ydeevne. Bygninger står for 40 % af energiforbruget og CO2-

udslippet i EU, og hvis den nødvendige grad af reduktioner på disse områder skal nås er det

derfor af afgørende betydning, at der på fællesskabsplan fastsættes bestemmelser, der forplig-

ter medlemsstaterne til løbende at justere deres nationale minimumskrav, således at en opti-

mering af bygningernes energimæssige ydeevne sikres. Regeringen er derfor kritisk over for

den modifikation, der er resultatet af de hidtidige forhandlinger i Rådet.

Regeringen støtter generelt de forslag til stramninger og justeringer, som vedrører bygningers

energimæssige ydeevne

som sådan, herunder fjernelsen af 1.000 m2 tærsklen i forbindelse

med krav, der stilles til nybyggeri og i forbindelse med renoveringer.

Regeringen kan blandt andet støtte fjernelsen af grænsen på 1000 m2 for fastsættelse af krav

til den energimæssige ydeevne i forbindelse med større renoveringer i og med det fortsat vil

være muligt at opfylde på komponentniveau, hvilket er blevet yderligere præciseret i det sene-

ste udkast og i overensstemmelse med den nationale strategi, hvor muligheden for at stille

krav til komponenter er af central betydning. Europa-Parlamentet har i sit ændringsforslag

skærpet fokus på inddragelse af energi fra vedvarende energikilder, blandt andet som parame-

Side 26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ter i forbindelse med større renoveringer af eksisterende bygninger. Regeringens strategi har

et lignende fokus og regeringen kan støtte en bestemmelse om, at staterne skal opmuntre til

inddragelsen af højeffektive alternative energi-løsninger i forbindelse med større renoverin-

ger.

Regeringen støtter ligeledes forslaget om minimumskrav til de tekniske installationer i byg-

ninger.

Regeringen lægger ligeledes vægt på at bevare de formuleringer, der er kommet ind i forslaget

til understøttelse af, at medlemsstaterne bevarer retten til nationalt at stille strengere krav til

de elementer (komponenter og installationer), der installeres eller bygges ind i bygninger, selv

hvor der måtte være tale om produkter, der isoleret set er omfattet af EU-standarder. Dette vil

sikre den fleksibilitet, der på grund af geografiske og klimatiske forhold kan være nødvendig.

Regeringen støtter forslaget om at medlemsstaterne skal sikre at alt nybyggeri er lavenergi pr

2020. Det er allerede et vigtigt element i regeringens politik at fastsætte ambitiøse mål på det-

te område og strategien har allerede defineret mål, der betyder, at nye bygninger i 2020 vil

have et energiforbrug, der er på højst 25 % af det, det er i dag. Regeringens langsigtede vision

er udviklingen af plusenergihuse, som på årsbasis producerer mere energi end de forbruger.

Regeringen kan derfor støtte flere af de elementer, der ligger bag Europa-Parlamentets forslag

om mål for såkaldt energineutrale bygninger (net zero buildings), ligesom regeringen finder,

at der bør tænkes på net zero distrikter og den effekt, som det kollektive samarbejde kan bi-

drage med.

Regeringen kan ligeledes støtte formålet bag Kommissionens forslag om at sætte mål for lav-

energi i eksisterende bygninger. En omkostningseffektiv omdannelse af eksisterende bygnin-

ger er imidlertid fortsat meget kompliceret. Regeringen nærer dog et klart ønske om, at der

bliver taget fat på spørgsmålet om eksisterende bygninger, som jo udgør langt hovedparten af

bygninger, nemlig 99 % af bygningsmassen. Regeringen støtter derfor de overordnede linjer i

den foreliggende revision af forslaget, der forpligter landene til at arbejde videre med dette

spørgsmål.

Regeringen støtter de igangværende forsøg på at finde det nødvendige kompromis mellem

Parlamentet og Rådet vedrørende finansielle og fiskale incitamenter med henblik på at frem-

me energibesparelser i bygninger. Dette skal ske under hensyntagen til subsidiaritetsprincip-

pet og medlemsstaternes ret til at fastsætte skatter og afgifter samt med respekt af EF-

traktatens artikel 175, stk. 2, litra a).

Regeringens generelle holdning til forslagene til ændring af direktivets bestemmelser vedr.

energimærkning er, at omkostningskrævende stramninger af direktivet, der ikke i sig selv bi-

drager til at ordningerne får større effektivitet, skal så vidt muligt undgås. I stedet for bør

medlemslandenes fokus være rettet på at effektivisere de allerede eksisterende ordninger,

hvorfor regeringen blandt andet støtter de forslag, der skærper kravene til indholdet af ener-

gimærkningerne, styrker anbefalingernes rolle og stiller krav om tilsyn med mærkningernes

kvalitet, og om at energimærkets indikator skal fremgå af salgs- og udlejeannoncer.

Regeringen kan støtte det foreliggende forslag om udvidelse af eftersynsordningerne for

ke-

del- og varmeanlæg.

Det foreliggende forslag er en omkostningseffektiv modifikation af

Side 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens oprindelige forslag. Det er regeringens holdning, at en udvidelse af ordnin-

gerne kun bør ske, såfremt den er omkostningseffektiv. Det er endelig regeringens holdning

at, forslaget ikke må medføre unødige administrative byrder.

Regeringen har under forhandlingerne lagt betydelig vægt på, at den af Kommissionen fore-

slåede bestemmelse om sanktioner skulle være valgfri, således at medlemsstaterne fortsat blev

givet mulighed for at sikre håndhævelse gennem brug af alternative midler og incitamenter.

Det har imidlertid ikke været muligt at komme igennem med dette synspunkt, da der er tale

om en generel håndhævelsesbestemmelse for direktiver af denne karakter.

Regeringen støtter Kommissionens forslag og de senere ændringsforslag, der understreger det

offentliges centrale rolle og fastholder den væsentlige merværdi, der ligger i at det offentlige

går foran med henblik på at fremme energibesparelser i bygninger under hensyntagen til om-

kostningseffektivitet. Dette gælder eksempelvis på området for lavenergibygninger.

Såfremt det bliver relevant med en ændring af hjemmelsgrundlaget som led i overgangen til

Lissabon-traktaten, er det af afgørende betydning for regeringen, at det fastholdes, at der fort-

sat er tale om et minimumsdirektiv.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige lande udtrykte sig indledningsvist overordnet positive over for forslaget og støttede

dets generelle linje. De foreløbige forhandlinger har imidlertid vist stor uenighed internt i Rå-

det om, hvor langt man er parat til at gå, specielt i forhold til Kommissionens forslag om ud-

vikling og brug af en sammenligningsmetode til beregning af omkostningsoptimale mindste-

krav til bygningers energimæssige ydeevne og til anbefalingernes rolle i energimærknings-

ordningen. I forhold til Europa-Parlamentets forslag har der tilsvarende været modstand mod

de på flere områder endnu mere ambitiøse forslag. Der har ligeledes været og er til dels fortsat

et generelt forbehold over for Parlamentets forslag om finansielle og fiskale incitamenter, som

for mange lande står for en klar overskridelse af subsidiaritetsprincippet. En del lande har en-

delig udtrykt bekymring for øgede statsfinansielle og administrative byrder.

I løbet af forhandlingerne har Kommissionen, Parlamentet og Rådet nærmet sig hinanden på

en række af punkterne.

Det svenske formandskab har erklæret sig enig med Danmark i, at direktivet skal indeholde en

formulering, som slår fast, at der fortsat er tale om et minimumsdirektiv.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 25. februar 2009. Sagen blev

forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 4. juni, forud for rådsmødet (energi)

den 12. juni 2009, og igen med henblik på forhandlingsoplæg den 9. oktober 2009.

Side 28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om angivelse af energirelatere-

de produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede

vareoplysninger (omarbejdet) (energimærkningsdirektivet)

KOM(2008)778 af 21.11.2008

Revideret notat

1. Resumé

Kommissionen har den 21. november 2008 fremsat forslag til omarbejdning af energimærk-

ningsdirektivet. Forslaget indebærer en udvidelse af direktivets anvendelsesområde til at om-

fatte energirelaterede produkter og indeholder desuden skærpede bestemmelser vedr. kontrol

og håndhævelse. Herudover indeholder forslaget krav til offentlige indkøb om overholdelse af

minimumspræstationskrav, som vil blive fastsat i de gennemførelsesforanstaltninger, som ved-

tages i medfør af direktivet.

Formandskabet har i efteråret 2009 fremsat en række reviderede forslag til et omarbejdet

energimærkningsdirektiv. Seneste forslag er fremsat d. 23. oktober 2009. I det seneste revide-

rede forslag er indarbejdet en del af Europa-Parlamentets og medlemsstaternes forslag til

ændringer af Kommissionens oprindelige forslag. Blandt andet er kravet om, at Medlemssta-

terne i forbindelse med offentligt indkøb blevet blødt op således at MS ”skal

bestræbe sig på”

kun at købe produkter fra den højeste energiklasse. Ligeledes er kravet i bestemmelsen om

indførelse af incitamenter, ændret til at MS ”skal

tilstræbe”

kun at indføre incitamenter, der

fremmer produkter fra de højeste energiklasser.

Formandskabet foreslår desuden en udformning af mærket fastlagt i direktivet, hvor A-G ska-

laen kan suppleres med A+++ ud over A+, A++, som allerede bruges i dag. Reskalering skal

kunne foretages, når en del af produkterne ligger i de højeste grupper, og når der er et yder-

ligere effektiviseringspotentiale.

Kommissionens forslag (af 21.11.2008) var på dagsordenen på Rådsmøde (energi) den 12.

juni 2009 med henblik på formandskabets fremlæggelse af en fremskridtsrapport. Det revide-

rede forslag er blevet diskuteret på trialogmøder d. 7. oktober og d. 3. november 2009, er på

dagsordnen ved trialogmødet d. 17. november og forventes sat på dagsordenen for energi-

rådsmødet den 7. december 2009 med henblik på orientering ved formandskabet om status.

2. Baggrund

Kommissionen har den 21. november 2008 fremlagt et forslag til et omarbejdet rammedirek-

tiv, som tager udgangspunkt i det eksisterende rammedirektiv for energimærkning af hus-

holdningsapparaters energi- og ressourceforbrug. Omarbejdningen medfører primært, at di-

rektivets anvendelsesområde udvides til at omfatte alle energirelaterede produkter og dermed

bringes i overensstemmelse med forslaget til den ændring af Eco-designdirektivet, som blev

vedtaget i juni 2009.

Det omarbejdede rammedirektiv for energimærkning indgår i øvrigt som et element i Kom-

missionens forslag til en handlingsplan for bæredygtig produktion, bæredygtigt forbrug og

bæredygtig industripolitik, som blev fremsat den 16. juli 2008. Formålet med handlingsplanen

Side 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er i EU og på internationalt plan i øvrigt at fremme bæredygtigt forbrug og produktion samt

støtte bæredygtige produktionspolitikker.

Dette notat omhandler alene omarbejdningen af energimærkningsdirektivet.

3. Hjemmelsgrundlag

Rammedirektivet, der foreslås ændret, har hjemmel i artikel 95 (indre marked) og vedtages ef-

ter proceduren i EF-traktatens artikel 251 om kvalificeret flertal og fælles beslutningstagen.

4. Nærhedsprincippet

Hvis det overlades til de enkelte medlemslande at fastsætte obligatoriske nationale mærk-

ningsordninger for produkter, vil der ifølge Kommissionen være risiko for forskelligartede na-

tionale bestemmelser og procedurer, som ikke stemmer overens på tværs af landegrænserne

inden for EU. Dette vil skabe barrierer for varernes frie bevægelse indenfor Fællesskabet og

skabe unødige omkostninger for erhvervslivet.

Handling på fællesskabsniveau er derfor den bedste måde at opnå forslagets mål, hvis det skal

sikres, at kravene til de markedsførte produkter er de samme i alle medlemslande. Derved vil

den frie bevægelighed af varer inden for Fællesskabet også blive sikret. I overensstemmelse

med nærhedsprincippet bør tiltag for energirelaterede produkter derfor gennemføres på fæl-

lesskabsniveau.

5. Formål og indhold

Formålet med omarbejdningen er at udvide den gruppe af produkter, som omfattes af fælles-

europæiske bestemmelser i henhold til rammedirektivet. Herved tilbydes slutbrugeren et bre-

dere sortiment af produkter, hvor der via obligatorisk mærkning gives information om pro-

dukternes energiforbrug mv. Dette gør det muligt at anvende energieffektiviteten som en be-

slutningsparameter ved indkøb. Herved kan forbrugerne, der efterspørger energieffektive pro-

dukter, sikres et mere oplyst valg.

Ændringen indebærer, at dækningsområdet ændres fra alene at være husholdningsapparater til

at være energirelaterede produkter. Energirelaterede produkter omfatter husholdningsappara-

ter, andre energiforbrugende produkter

produkter, som ikke forbruger energi, men som, når

de anvendes, har betydning for energiforbruget. Som eksempel på ikke-energiforbrugende

produkter, der kan omfattes af gennemførelsesforanstaltninger i henhold til det ændrede direk-

tiv, nævner Kommissionen vinduer. Anvendelsesområdet kommer hermed til at omfatte både

husholdnings-, handels- og industrisektoren.

Ligesom det er tilfældet i Eco-designdirektivet, er transportmidler undtaget i ændringsforsla-

get, fordi deres energieffektivitet og miljøbelastning reguleres gennem andre EU-initiativer.

Forslaget fastsætter medlemslandenes ansvarsområder, og der indsættes nye bestemmelser om

kontrol med efterlevelse af direktivet. Håndhævelse af direktivet forstærkes, og der indsættes

bestemmelser om samarbejde og udveksling af oplysninger mellem medlemslandene. Desu-

den forpligtes medlemslandene til hvert 2. år at rapportere deres indsats for håndhævelse til

Kommissionen. Dette svarer til de bestemmelser, som er indeholdt i Eco-designdirektivet.

Side 30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at gøre lovgivningen mere smidig ændres det gældende direktiv således, at gennemførel-

sesforanstaltningerne ikke behøver at være direktiver, men også kan være forordninger eller

kommissionsbeslutninger.

Kommissionens oprindelige forslag indeholder desuden en bestemmelse om, at det offentlige

ikke må indkøbe produkter, som ikke opfylder nærmere bestemte minimumspræstationskrav,

der bliver fastsat i gennemførelsesforanstaltningen for den pågældende produktgruppe. Der-

med forpligtes medlemslandene til at købe produkter over en vis energiklasse. Medlemslan-

dene må heller ikke indføre incitamenter til indkøb af produkter, som ikke opfylder disse mi-

nimumspræstationskrav.

I det senest reviderede forslag er bestemmelsen ændret, så medlemsstaterne, i forbindelse med

offentligt indkøb, blot

skal tilstræbe

at købe produkter af højeste energiklasse. Samtidig un-

derstreges det, at det i forbindelse med offentlige indkøb fortsat er muligt at sætte krav til pro-

dukters energieffektivitet, der er højere end tærskelværdien for den højeste energiklasse.

Dermed sikres det offentliges mulighed for at fremme innovativ teknologi.

Hvis der gøres brug af incitamenter indenfor rammerne af direktivet, er det i formandskabets

seneste forslag blevet præciseret, at disse ikke skal omfatte skatter og fiskale virkemidler.

Selve udformningen af energimærket er blevet inddraget i forhandlingerne om direktivet.

Kommission fremlagde i september resultaterne af en europæisk undersøgelse af forbrugernes

forståelse af alternative udformninger af energimærket. Undersøgelsens resultater viste mod

forventning, at forbrugerne ikke forstår den lukkede A-G skala bedst, og at forbrugerne havde

svært ved at forstå mærket i forbindelse med reskalering. Undersøgelsen viste også, at forbru-

gerne havde en god forståelse for farveskalaen.

Formandskabet har herefter fremlagt forslag til udformningen af mærket, der indebærer, at

basis er A-G skalaen, og at skalaen kan suppleres med klasse betegnelserne A+, A++, A+++.

Der vil derfor være mulighed for at tilføje et ekstra +, end det er tilfældet i dag, hvor højeste

energiklasse for køle- og fryseapparater er A++. Formandskabets kompromisforslag indehol-

der, desuden et forslag om, at farveskalaen skal indeholde maksimalt 7 forskellige farver, og

at kun den højeste klasse må være mørkegrøn. Endelig skal det være muligt at reskalere en

produkttype, hvis en væsentlig andel af produkterne ligger i de to højeste energiklasser og

hvis reskaleringen muliggør yderligere energibesparelser.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-parlamentet har den 5. maj 2009 førstebehandlet forslaget på sin plenarforsamling.

Ændringer til direktivforslaget blev vedtaget med et stort flertal. Følgende væsentlige æn-

dringsforslag blev indført:



For at sikre bevarelsen af den eksisterende A-G skala er en række ændringer og tilfø-

jelser til Kommissionens forslag foretaget.

- I de indledende betragtninger til direktivet er det tilføjet, at den nuværende ener-

gietikets layout bør bibeholdes for at sikre en letforståelig og genkendelig informa-

tion for forbrugerne.

Side 31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



- En revisionsklausul er indført som fastsætter at Kommissionen er ansvarlig for en

regelmæssig og tilbagevendende revision af den energiklassificering, der er oplyst

på etiketten.

- Senest seks måneder efter direktivets ikrafttræden skal direktivets bestemmelser

om energietikettens udformning, klasser eller andet indehold også gælde for de

gennemførelsesforanstaltninger, der allerede er vedtaget og er gældende.

- I de enkelte gennemførelsesforanstaltninger skal være angivet, at etiketten skal

være synlig og læselig, og at de vigtigste elementer i den nuværende etiket (den

lukkede A-G skala) som grundlag skal bibeholdes. Etiketten skal også angive en

gyldighedsperiode på mindst tre år og højst fem år, hvor der skal tages stilling til,

hvor hurtigt produktets teknologi udvikler sig. Etiketten skal endvidere oplyse da-

toen for den næstkommende revision.

- Kommissionen skal inden 2010 foretage en undersøgelse af, hvorvidt etiketten

også bør oplyse om hvorledes produktet påvirker betydelige energi- og andre væ-

sentlige ressourcer gennem dets livscyklus.

En række øvrige tilføjelser er lavet til de indledende betragtninger til direktivet. Det

præciseres, at det nuværende direktiv udvides til at omfatte andre produkter, herunder

byggevarer,

der i anvendelsesfasen direkte eller indirekte påvirker energiforbruget i

betydelig grad.

Byggevarer, som eksempelvis vinduer, bør ifølge parlamentet inddra-

ges under direktivets anvendelsesområde, da bygninger tegner sig for 40 pct. af det

samlede energiforbrug i EU. Det er vigtigt, at målet om 20 procents energibesparelser

inden 2020 gøres retsligt bindende og at der fremlægges forslag til gennemførselsfor-

anstaltninger herom for at sikre, at målet nås.

Direktivets anvendelsesområde præciseres ved eksplicit at nævne byggevarer i artikel

1’s tekst.

En række nye definitioner er tilføjet (”byggevarer”, ”direkte påvirkning”, ”indirekte

påvirkning” og ”slutforbruger”), og der er foretaget yderligere præciseringer og tilfø-

jelser til flere af de definitioner, som Kommissionen har foreslået.

Enhver type af reklame skal indeholde oplysninger om produktets energimærkning.

Det er præciseret, at incitamenter eksempelvis kan omfatte skattefradrag både for slut-

brugere der benytter yderst energieffektive produkter og for virksomheder der produ-

cerer og afsætter sådanne produkter. Det er nævnt, at Medlemsstaternes incitamenter

skal være hensigtsmæssige og effektive.

I forhold til sanktioner er det tilføjet, at medlemsstaterne træffer nødvendige foran-

staltninger til en bedre retslig beskyttelse mod uberettiget brug af mærkning.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget medfører, at lov nr. 450 af 31. maj 2000 om fremme af besparelser i energiforbruget

skal ændres, således at den ikke kun omfatter husholdningsapparater, men udvides til at om-

fatte energirelaterede produkter.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet og

beskyttelsesniveauet

Statsfinansielle konsekvenser

Direktivet er et rammedirektiv, som først vil blive udfyldt efter de enkelte forordninger træder

i kraft. De økonomiske og administrative konsekvenser kan derfor ikke vurderes på nuværen-

de tidspunkt.

Side 32

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det nuværende energimærkningsdirektiv omfatter 8 produktgrupper. Principielt er der ingen

øvre grænse for hvor mange produktgrupper, der kan defineres som energirelaterede, men på

det foreliggende grundlag forventes antallet i praksis at blive mellem 20 og 30. Heraf vil det

kun være relevant at udarbejde energimærkekrav for en del af produktgrupperne. Det anslås,

at denne andel vil være mellem to tredjedele og tre fjerdedele af det samlede antal. Gennem-

førelsesforanstaltningerne vil for hvert enkelt produktgruppe medføre øget aktiviteter for

myndighederne ved fastsættelse af mærkningskrav samt markedsovervågning og -kontrol af

overholdelse af de fastsatte krav. Der vil desuden være behov for information om mærknings-

ordningen både overfor producenter, detailhandel og forbrugere.

Da der i vid udstrækning vil blive tale om energimærkning af de samme produkter, som om-

fattes af foranstaltninger i henhold til Eco-designdirektivet, vil der være mulighed for en sy-

nergi i myndighedsarbejdet. Dette er der allerede i et vist omfang taget hensyn til ved en om-

disponering af den såkaldte energireserve til dækning af de omkostninger, som følger af lov

nr. 308 af 30. april 2008 om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser, idet det alene sætter ram-

merne for, hvordan der efterfølgende kan udstedes gennemførselsforanstaltninger i form af

krav om mærkning og oplysning om produkters energi- og ressourceforbrug for energirelate-

rede produkter, som har betydning for energiforbruget, når de anvendes.

Faktiske samfundsøkonomiske konsekvenser kan først vurderes i forbindelse med konkrete

gennemførselsforanstaltninger.

Erhvervsmæssige og administrative konsekvenser for virksomhederne

Producenter af energirelaterede produkter, der vil blive omfattet af gennemførelsesforanstalt-

ninger i henhold til forslaget, skal sikre, at deres produkter overholder forslagets bestemmel-

ser, samt dokumentere dette. Det vil betyde administrative byrder for disse producenter. Byr-

dernes omfang vil imidlertid afhænge af udformningen af gennemførelsesforanstaltningerne.

Konsekvenser for miljø og beskyttelsesniveau

Kommissionens konsekvensanalyse viser, at forslaget, forudsat der efterfølgende vedtages

gennemførelsesforanstaltninger, vil medføre reduktioner i energiforbruget for de produkter,

der vedtages gennemførelsesforanstaltninger for. Kommissionen vurderer, at besparelserne,

som kan opnås med det udvidede anvendelsesområde kan beløbe sig til en reduktion i CO

emissionen på 78 mio. ton i 2020 for hele EU. Det vil have en positiv indvirkning på miljøet

og beskyttelsesniveauet både i Danmark og i EU som helhed. Der foreligger ikke danske op-

gørelser af, hvor store energibesparelser energimærkning som selvstændigt virkemiddel har

givet anledning til indenfor det eksisterende anvendelsesområde. Det er derfor også vanskeligt

at vurdere omfanget af de besparelser, der kan opnås i Danmark ved en udvidelse af energi-

mærkningsdirektivet, idet dette vil afhænge af omfanget og karakteren af de gennemførsels-

foranstaltninger, der vedtages i medfør af det omarbejdede energimærkningsdirektiv.

Konsekvenser for beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestilling, sundhed og forbrugerbeskyt-

telse

Side 33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget forventes at være til gavn for forbrugerne, lige som det vurderes at være til gavn for

danske virksomheders konkurrenceevne og derigennem vil have positive konsekvenser for

beskæftigelsen.

9. Høring

Forslaget blev sendt i ekstern høring den 10. december 2008 med svarfrist den 8. januar 2009.

Der er modtaget høringssvar fra 3F og Advokatrådet, som støtter forslaget og ikke har kom-

mentarer i øvrigt. Desuden er der indkommet høringssvar fra Dansk Energi, Dansk Erhverv,

Dansk Industri og Forbrugerrådet.

Anvendelsesområde

Dansk Industri fremfører, at alle relevante parter, herunder industrien, bør høres, når det skal

fastsættes hvilken type af produkter, der skal mærkes.

Definitioner

Dansk Energi og Dansk Erhverv ønsker at anvendelsesområdet gøres klarere, således at det er

lettere at vurdere, om et produkt falder ind under definitionen ’energirelaterede produkter’, og

om det har tilstrækkeligt forbedringspotentiale til at være omfattet af direktivet. Dansk Er-

hverv foreslår, at der i direktivet skal være udtømmende produktlister som der lægges op til

ved revisionen af RoHS og WEEE direktiverne.

Forbrugerrådet ønsker, at man i direktivet anvender ordet ’forbruger’ i stedet for ’slutbruger’,

da det er forbrugerne, der er de endelige modtagere.

Energimærket og forbrugerinformation

Dansk Industri fremfører, at det bør sikres, at energimærket forbliver enkelt, så forbrugerne

ikke mister forståelsen for mærket. Forbrugerrådet argumenterer for, at man skal fastholde A-

G skalaen for energimærket, idet denne er velkendt af forbrugeren, og budskabet ’køb A’ er

klart og nemt at formidle. Samtidig fremfører de, at der skal stilles krav om at de oplysninger

der skal være på produkterne i butikken også skal være tilgængelige ved fjernsalg, på internet-

tet og i reklamer. Endelig foreslår Forbrugerrådet, at det præciseres, hvor ofte medlemslande-

ne skal afholde oplysningskampagner. Dansk Erhverv henstiller, at det præciseres, at leveran-

dørerne gratis skal stille både etiketter og datablade til rådighed for forhandlerne. Dansk

Energi foreslår, at der af etiketten skal fremgå hvor mange år der vil gå, før produktet i om-

kostninger har brugt lige så meget energi, som det har kostet at købe apparatet og hvor stort

stand-by forbruget er i kr. om året ved normal drift.

Offentlige indkøb

Dansk Energi og Dansk Industri støtter, at direktivet indeholder bestemmelser om offentlige

indkøb og incitamenter. Dansk Industri fremhæver, at det offentlige har en klar rolle i at gå

foran i implementering af energieffektiviserende foranstaltninger, mens Dansk Energi mener

det skal præciseres, at det offentlige er forpligtet til at købe produkter i den bedste kategori.

Administration, overvågning og kontrol

Dansk Industri fremhæver, at energimærkningen skal være så administrativ let at gennemføre

som muligt for de involverede parter. Forbrugerrådet foreslår, at det af direktivet skal fremgå

eksplicit, at medlemslandene skal gennemføre deciderede produkttests.

Side 34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reduktion

Dansk Energi pointerer, at energibesparelser på længere sigt vil medføre CO

besparelser,

men at energibesparelserne umiddelbart ikke vil have konsekvenser for CO

da elforbruget til

de omfattede produktgrupper er omfattet af kvoteordningen. Man skal derfor overfor forbru-

gerne være varsom med at signalere, at de energibesparende produkter vil medføre CO

re-

duktioner.

Notatet har været drøftet i Klima- og energipolitisk Specialudvalg to gange, senest den 21.

september. Følgende bemærkninger er fremkommet.

Specialudvalgshøring den 14.maj 2009

Landbrugsrådet bemærkede, at man ønskede en præcisering af hvilke produkter, der ville bli-

ve omfattet af direktivet.

Det Økologiske Råd (DØR) bemærkede, at man støttede det udvidede anvendelsesområde af

direktivet, men mente, at den danske holdning var vagt formuleret set i lyset af Europa-

Parlamentets ændringsforslag om, at målet om 20 pct. energibesparelser inden 2020 blev gjort

retligt bindende. DØR savnede også en præcisering af den danske holdning til A-G skalaen.

Greenpeace tilsluttede sig DØRs synspunkt og understregede vigtigheden af at målet om 20

pct. energibesparelser inden 2020 blev gjort retligt bindende.

Dansk Skovforening spurgte til definitionen af ”byggevarer” i afsnittet om Europa-

Parlamentets holdning, herunder hvilke produkter der i sidste ende kunne blive sammenlignet

(f.eks. træ og cement).

Vindmølleindustrien spurgte, hvorvidt elementer til vindmøller, som i dag var omfattet af

Eco-designdirektivet, fremover skulle energimærkes. Derudover spurgte Vindmølleindustrien,

hvorvidt man i givet fald kunne foreslå produkter, som man mente burde omfattes af kravene

om energimærkning.

Dansk Industri (DI) spurgte, hvorvidt virksomhederne ville blive inddraget i forbindelse frem-

sætningen af forslag fra Kommissionen.

Specialudvalgshøring den 21. september 2009

Det Økologiske Råd støttede A-G skalaen og understregede, at det var vigtigt at arbejde med

dynamikken i skalaen.

Dansk Energi bemærkede, at det af etiketten også bør fremgå hvor mange år der vil gå, før

produktet i omkostninger har brugt lige så meget energi, som det har kostet at købe apparatet

og hvor stort stand-by forbruget er i kr. om året ved normal drift. Det vil give et meget stærkt

signal til slutbrugeren om hvilket produkt der vil kunne betale sig at købe, set ud fra et drifts-

synspunkt om skjult energiforbrug. Dansk Energi ønskede desuden at bibeholde A-G skalaen

og mente, det burde være ”afgørende” under Regeringens holdning. Endelig skulle det offent-

lige forpligtes til at købe A-mærkede produkter.

Side 35

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Specialudvalgshøring den 13. september 2009

Det Økologiske Råd støttede, at man fra dansk side arbejdede for, at energimærkningen blev

så dynamisk som muligt og kunne desuden støtte graduering af farverne. Derudover ønskede

DØR oplyst mærkningsår og standbyforbrug på mærket. Endelig bemærkede DØR, at det

ville være mere hensigtsmæssigt med de samme energikrav til forskellige størrelser af fjern-

syn.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkommen. Regeringen er enig med Kommissio-

nen i, at energimærkning er et vigtigt middel til at oplyse slutbrugere om produkters energi-

forbrug/effektivitet, således at dette kan indgå som en parameter i et kvalificeret valg ved køb

af nye produkter.

Regeringen finder, at Kommissionen har valgt en hensigtsmæssig udvidelse af direktivets

gyldighedsområde, som er i overensstemmelse med gyldighedsområdet for Eco-

designdirektivet. Regeringen lægger vægt på paralleliteten mellem disse to direktiver, således

at der for energirelaterede produkter bliver fastsat både minimumseffektivitetsnormer og for

de produkter, hvor det er hensigtsmæssigt tillige krav om energimærkning.

Danmark har allerede et etableret system for håndhævelse og kontrol af overholdelse af de

ek-

sisterende

regler for energimærkning. Regeringen lægger vægt på, at den forstærkede indsats

for håndhævelse og kontrol sker omkostningseffektivt for den enkelte produktgruppe. Det an-

ses derfor for væsentligt at etablere et samarbejde mellem EU’s medlemslande for at sikre, at

kontrolarbejdet varetages med en rimelig byrdefordeling mellem medlemslande, og at kon-

trollen hermed udføres omkostningseffektivt. Desuden skal indsatsen for håndhævelse og

kontrol kunne gennemføres i koordination med den håndhævelse og kontrol, som skal gen-

nemføres for Eco-designdirektivets bestemmelser.

Det er Regeringens holdning, at de gennemførelsesforanstaltninger, som skal udfylde ramme-

direktivet, primært bør vedtages som forordninger eller beslutninger og ikke direktiver for at

sikre samtidig ikrafttrædelse i EU’s medlemslande og medvirke til en dynamisk og smidig

udvikling af energimærkningssystemet.

Yderligere er Regeringen opmærksom på, at det er væsentligt at give slutbrugerne mulighed

for at foretage et kvalificeret valg ved køb af energirelaterede produkter. Det er derfor vigtigt,

at der stilles krav om, at alle relevante oplysninger skal være tilgængelige forud for køb.

I forbindelse med udvidelsen af direktivets anvendelsesområde vil regeringen arbejde

for foranstaltninger, der sikrer, at energimærkningsordningen ikke får negative forbrugermæs-

sige konsekvenser. Dette blandt andet ved at foregribe uhensigtsmæssige situationer, hvor den

højeste energiklasse for et produkt ligger væsentligt lavere end en eller flere medlemsstaters

lovkrav til produkters ydeevne ifm. installation af samme produkt.

Regeringen finder det fornuftigt, at der sættes krav om, at produktets energiklasse skal vises i

alle reklamer for produkter under energimærkningen, hvis der er anden teknisk information.

Endelig hilser Regeringen initiativet om at fastsætte rammer for offentlige indkøb og incita-

menter velkomment. Et sådant initiativ ligger i tråd med de eksisterende danske regler om

energieffektiviseringer i statens institutioner, som stiller krav om, at statslige institutioner skal

Side 36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

købe energieffektive produkter (Cirk. nr. 9787 af 10. oktober 2009) og den frivillige aftale

med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne skal følge de samme regler, som gæl-

der for statslige institutioner. Regeringen bifalder, at det fremgår, at minimumskrav, der fast-

sættes, skal have klare positive miljømæssige konsekvenser, samtidigt med at det sikres, at

sådanne krav er samfundsmæssigt omkostningseffektive. Regeringen beklager, at Formand-

skabet i sit senest reviderede forslag har ændret kravet fra, at medlemsstaterne i forbindelse

med offentlige indkøb skal købe produkter, der er over en given energiklasse, til blot at med-

lemsstaterne blot ”skal

tilstræbe”

dette.

Regeringen hilser formandskabets præcisering af det offentliges mulighed for at sætte krav til

produkters energieffektivitet, der er højere end tærskelværdien for den højeste energiklasse,

velkomment, da det offentliges mulighed for fortsat at fremme innovativ teknologi dermed

sikres.

Regeringen hilser formandskabets præcisering af, at bestemmelsen i artikel 9 om incitamenter

ikke omfatter beskatning og fiskale instrumenter, velkommen, idet det dermed sikres, at be-

stemmelsen holder sig inden for EF-traktatens rammer for regulering af fiskale afgifter, jf.

traktatens artikel 95, stk. 2, og artikel 93.

Regeringen har hidtil arbejdet for en lukket A-G skala uden udvidelser med løbende reskale-

ringer. Dermed kan det sikres, at energimærkningen er ensartet for alle produkttyper. Kom-

mission fremlagde i september resultaterne af undersøgelsen af forbrugernes forståelse af

energimærket. Undersøgelsens resultater viste mod Regeringens forventning, at forbrugerne

forstår energimærket bedre med udvidelser af skalaen (A+ eller A-20%) end den lukkede A-G

skala. På baggrund heraf og fordi der allerede i foråret var flertal blandt medlemslandende for

ikke at indføre en A-G skala uden udvidelser, kan Regeringen støtte, at A-G skalaen som i

dag kan suppleres med maksimalt to plusser.Samtidig vil regeringen arbejde for at et kom-

promis opnås hurtigst muligt, så energimærkningen ikke ender i en fastlåst situation, og at

ikrafttræden af energimærkningsdirektiver - og eco-designforordninger – dermed forsinkes

yderligere.

Forbrugerundersøgelsens viste også, at forbrugerne har en god forståelse af farveskalaen, der-

for prioriterer regeringen, at det sikres, at de farvede pile giver et klart og entydigt budskab til

forbrugerne. Hvis pilenes farver løbende justeres, således at den bedste klasse og kun den

bedste klasse altid har ”bedste” mørkegrønne farve, vil det være muligt at kommunikere til

forbrugerne, at de altid bør ”købe grønt”. Selve klassebetegnelsen bliver herved mere under-

ordnet. Regeringen arbejder for, at kun den bedste energiklasse får den mørkegrønne farve.

Regeringen arbejder for, at der skal kunne foretages reskalering af en produkttype, når en

større del af produkterne ligger i de højeste energiklasser og der dermed er mulighed for at

markedsføre mere energirigtige produkter og dermed fremme yderligere energieffektiviserin-

ger.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissions forslag har været til en første og anden gennemgang i Rådets arbejdsgruppe for

energi. Formandskabets reviderede forslag har ligeledes været diskuteret i Rådets arbejds-

gruppe for energi og det reviderede forslag har været drøftet med repræsentanter for parla-

Side 37

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mentet ved trialog-møder. Trialog-drøftelserne har hidtil ikke vist mulighed for at finde et

kompromisforslag, som alle 3 parter kan acceptere.

Drøftelserne har vist, at der overordnet er støtte til forslagets udvidelse af anvendelsesområ-

det. De væsentligste tilbageværende udeståender, efter formandskabets reviderede udkast vur-

deres at være, uenighed om regulering af offentlige indkøb og indførelse af incitamenter, kra-

vet om at energiklasse skal vises i reklamer med anden teknisk information, samt om udform-

ningen af energimærket.

Der er opnået enighed i Rådets energiarbejdsgruppe om et kompromisforslag om regulering af

offentlige indkøb, bestemmelserne for anvendelsen af incitamenter og bestemmelsen om at

medlemslandene må kræve, at energimærkning skal vises i reklamer.

Repræsentanter for Europa-Parlamentets Komité for Industri, Forskning og Energi (ITRE) har

givet udtryk for, at formandskabets forslag til krav til offentlige indkøb og anvendelse af inci-

tamenter er utilstrækkeligt til at sikre det offentliges muligheder for at fremme markedsgen-

nembrud af front-løber produkter.

De har ligeledes givet udtryk for utilfredshed med, at det i teksten specificeres, at skattemæs-

sige og fiskale instrumenter ikke er omfattet, når der i direktivet skrives om incitamenter. De

ønsker en liste over, hvilke incitamenter der så er omfattet.

Der er i Rådets energigruppe opnået enighed om opretholdelse af A-G skalaen. Skalaen kan

dog efter behov suppleres med et antal A+’er. Der er uenighed om hvor mange plus’er, det

skal være muligt at udvide med. Derudover er der uenighed om, hvorvidt det skal være muligt

at reskalere. Ni lande ønsker, at spørgsmålet om reskalering udskydes til evalueringen af di-

rektivet i 2014, mens 6 lande, heriblandt Danmark, ønsker, at reskalering skal kunne foreta-

ges, når en del af produkterne ligger i højeste gruppe, eller når den teknologiske udvikling ta-

ler for det.

Repræsentanterne for Europa-Parlamentets ITRE-komité ønsker at bevare A-G skalaen og

kan maximalt acceptere 2+’er. De ønsker, at det i forhold til reskalering specificeres, hvad der

menes med ”når

et signifikant antal”

produkter er i de øverste klasser.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. februar 2009. Sagen blev fo-

relagt udvalget med henblik på forhandlingsoplæg den 9. oktober 2009.

Side 38

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. a) Samlenotat vedr. forslag til EUROPA-PARLAMENTES OG RÅDETS FORORD-

NING (EF) om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og

ophævelse af direktiv 2004/67/EF

Kom(2009) 363 af 16. juli 2009

Revideret notat.

1. Resumé

Den foreslåede forordning har til formål at forbedre de hidtil gældende rammer for oprethol-

delsen af naturgasforsyningssikkerheden. Der indføres en mere ensartet og koordineret til-

gang til sikring af forsyningssikkerheden igennem såvel forebyggende foranstaltninger som

foranstaltninger til at håndtere konkrete forsyningsafbrydelser, herunder en koordinerings-

mekanisme på fællesskabsniveau. Forslaget skal ses på baggrund af erfaringerne fra den rus-

sisk-ukrainske forsyningskrise i januar 2009, som påvirkede gasforsyningen til Fællesskabet

via Ukraine. En ny væsentlig afbrydelse kan ikke udelukkes. Forslaget står i tæt sammenhæng

med lovgivningen vedr. det indre energimarkedet. Et velfungerende konkurrencedygtigt indre

marked er forudsætningen for øget forsyningssikkerhed på fællesskabsniveau. Samtidig er en

fælles tilgang til opretholdelsen af naturgasforsyningssikkerheden nødvendig for at sikre, at

det indre marked ikke bliver sat ud af kraft i konkrete krisesituationer.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for energirådsmødet den 7. december 2009 med hen-

blik på statusrapport fra formandskabet.

2. Baggrund

Den russisk-ukrainske gaskrise i januar 2009, som forårsagede en afbrydelse af gasforsynin-

gerne til Fællesskabet via Ukraine, påviste behovet for en mere sammenhængende og effektiv

håndtering af naturgasforsyningsafbrydelser. Som reaktion på krisen opfordrede Det Europæi-

ske Råd og Europa-Parlamentet til, at revisionen af det eksisterende direktiv til opretholdelse

af naturgasforsyningssikkerheden (direktiv 2004/67/EF) fremskyndes.

Det gældende direktiv synes ikke tilstrækkeligt mere, fordi det giver medlemsstater et stort

spillerum til ensidigt at træffe foranstaltninger for at håndtere gasafbrydelser, som kan true det

indre markeds funktionalitet. Der stilles derfor forslag om, at det gældende direktiv erstattes

med den foreslåede forordning. EU-Kommissionen finder, at en forordning er et mere veleg-

net instrument end et direktiv, fordi en forordning har umiddelbar retsvirkning i medlemssta-

terne og derfor ikke forudsætter en tidskrævende implementering i de nationale lovgivninger.

Hertil kommer, at forordningen sikrer ensartede regler i alle medlemslandene.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fælles-

skab, særligt artikel 95, og skal vedtages efter proceduren i artikel 251 (om fælles beslutnings-

tagen mellem Rådet og Parlamentet).

4. Nærhedsprincippet

For så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet, understreger Kommissionen under henvis-

ning til det indre energimarked og forsyningskrisen i januar 2009 den stigende europæiske

dimension af naturgasforsyningssikkerheden, som retfærdiggør en øget koordinering og

Side 39

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens direkte involvering. Når EU's forsyningssikkerhed trues, menes Kommissio-

nen bedst egnet til at koordinere de fælles aktioner og at facilitere dialogen med tredjelande.

Kommissionen påpeger det indre markeds centrale rolle for forsyningssikkerheden: en fælles,

omfattende og effektiv tilgang til at sikre gasforsyningen er forudsætningen for, at det indre

marked også kan fungere i konkrete krisesituationer.

Regeringen er enig i, at et velfungerende, konkurrence-præget indre energimarked er en for-

udsætning for at forbedre forsyningssikkerheden på EU-niveau og dermed også på nationalt

plan. Videre er regeringen enig i, at en justering af de eksisterende fælles regler på EU-

niveau, især den ensartede udformning af reglerne på tværs af medlemslandene og den øgede

koordinering vil bidrage til at forbedre mulighederne for effektivt at tackle konkrete krisesitu-

ationer og at øge forsyningssikkerheden igennem præventive mekanismer. Regeringen finder

således, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Formål og indhold

Den foreslåede forordning har til formål at beskytte Fællesskabets gasforsyningssikkerhed

gennem en ensartet tilgang til opretholdelsen af gasforsyningssikkerhed ved at der:

a) fastsættes fælles forsyningssikkerhedsstandarder (standarder for forsyningsin-

frastrukturen og for opretholdelse af forsyningen til uafbrydelige gaskunder i

tilfælde af forsyningssvigt),

b) sker koordinering af forebyggende foranstaltninger gennem handlingsplaner,

c) sker koordineret håndtering af konkrete forsyningsafbrydelser gennem nødpla-

ner og indførelse af en reaktionsmekanisme på fællesskabsniveau

Infrastrukturstandarden

indebærer, at et medlemslands resterende infrastruktur (”N-1”) i til-

fælde af en afbrydelse af dens største gasforsyningsinfrastruktur skal kunne være i stand til at

dække den samlede gasefterspørgsel i 60 dage med udsædvanlig stor gasefterspørgsel i den

koldeste periode, der statistisk set forekommer hvert tyvende år. Standarden vil også kunne

opfyldes på regionalt niveau. Desuden vil den kunne opfyldes igennem foranstaltninger på ef-

terspørgselssiden, som kan kompensere for en afbrydelse af forpligtelser. Infrastrukturstan-

darden indebærer tillige, at transmissionssystemoperatørerne som udgangspunkt sørger for, at

”reverse flows” er muligt på alle samkoblingspunkter ved grænserne inden for to år efter for-

ordningens ikrafttræden.

Der fastsættes desuden ensartede relaterede

forsyningsstandarder

for visse kundegrupper.

Disse omfatter som udgangspunkt alle husholdningskunder. Der skal sikres gasforsyninger til

disse kunder



i 60 dage med usædvanlig stor gasefterspørgsel i de koldeste perioder, der statistisk set

forekommer hvert tyvende år



i 7 dage i tilfælde af ekstrem koldt vejr, som statistisk set forekommer en gang hvert

tyvende år



i 60 dage i nødsituationer, som er nærmere defineret i forslaget.

Medlemslandene skal tillade naturgasselskaberne at opfylde kriterierne på regionalt eller på

fællesskabsniveau, og det skal være muligt også at opfylde forsyningsstandarderne gennem

infrastruktur uden for landets grænser.

Side 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at sikre gennemførelse af forslagets krav, skal hvert medlemsland udpege

en kompetent

myndighed.

Denne myndighed fastsætter en forebyggende handlingsplan og en nødplan, som skal være

koordineret med andre medlemslandes kompetente myndigheder og forelægges Kommissio-

nen. Kommissionen kan kræve ændringer.

Handlingsplanen,

der skal ajourføres hvert andet år, skal



sikre opfyldelsen af ovennævnte forsyningssikkerhedsstandarder,



vurdere de risici, der påvirker forsyningssikkerheden,



indeholde forebyggende foranstaltninger for at imødegå de påpegede risici, og



oplyse om relevante offentlige serviceforpligtelser.

Nødplanen,

som skal tage udgangspunkt i nærmere definerede kriseniveauer (varslingsniveau,

alarmering, nødsituation) skal



definere alle relevante aktørers roller og ansvarsområder,



definere procedurer for hvert kriseniveau,



etablere en kriseorganisation (kriseleder/krisehold),



fastslå konkrete foranstaltninger for at håndtere situationen (primært markedsbaserede

foranstaltninger, inkl. kompensationsordninger og handelsaftaler med sigte på at stille

gas til rådighed i tilfælde af en nødsituation; sekundært andre foranstaltninger såsom

strategiske gaslagre, tvungen brændselsomlægning etc.), og



beskrive samarbejdsmekanismer på tværs af grænserne.

Den udpegede kompetente myndighed skal oplyse Kommissionen om, at der er iværksat et af

kriseniveauerne. Kommissionen verificerer, om erklæringen af en nødsituation er berettiget

og at den ikke påvirker det indre markeds funktion og urimeligt bebyrder naturgasselskaber.

Forslaget skaber desuden mulighed for en

nødmekanisme på fællesskabsniveau.

En sådan

nødmekanisme skal Kommissionen kunne aktivere,



hvis et medlemsland anmoder om det

hvis Fællesskabet mister mere end 10 pct. af sin daglige gasimport fra tredjelande

hvis der er mere end én kompetent myndighed, der har erklæret en nødsituation på na-

tionalt niveau.

Kommissionen bistås af en

gaskoordinationsgruppe

bestående af repræsentanter for de kom-

petente myndigheder, ACER

, ENTSO-G

og repræsentanter fra industrien og kunder.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har endnu ikke udtalt sig i sagen.

Agenturet for samarbejde mellem energitilsynsmyndigheder (ACER - Agency for Co-operation of Energy Re-

gulators)

De europæiske gastransmissionssystemoperatørers samarbejdsorganisation (ENTSO-G – The European Net-

work of Transmission System Operators – Gas)

Side 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Danmark har gennemført det gældende direktiv 2004/67/EF om foranstaltninger til oprethol-

delse af naturgasforsyningssikkerheden med bekendtgørelsen nr. 884 af 21. august 2006 om

varetagelse af naturgasforsyningssikkerheden. Forordningen vil erstatte den gældende be-

kendtgørelse. Vedtages forordningen vil der være behov for ændring af lov om naturgasforsy-

ning med henblik på at sikre overensstemmelse mellem naturgasforsyningsloven og forord-

ningen, som har umiddelbar retsvirkning i de nationale lovgivninger.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Forslaget forventes ikke at have nogen statsfinansielle konsekvenser. Den forventede udbyg-

ning af gasinfrastrukturen mod Tyskland, som vil have betydning for, hvordan Energinet.dk

vil kunne opfylde forordningens N-1 standard, er der under alle omstændigheder behov for af

hensyn til den danske forsyningssikkerhed – se nærmere i punkt 10. Tilbagebetaling af inve-

steringer til udbygningen vil i givet fald ske via gastarifferne. Forslaget skønnes ikke at have

miljømæssige konsekvenser.

9. Høring

Forslaget har været sendt i høring med frist den 24. august 2009 hos: Advokatsamfundet, Af-

fald Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for Decentral Kraft-

varme, CO-industri, DAKOFA, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederifor-

ening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme For-

ening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk Transport og

Logistik, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Regioner, Elspare-

fonden, Energinet.dk, Fagligt Fællesforbund - 3F, Forbrugerrådet, Foreningen Danske Kraft-

varmeværker, Foreningen for Energi og Udvikling, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

Foreningen for Slutbrugere af Energi, Færøernes Representation i København, Greenpeace

Danmark, HTS, Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen, Det Økologiske Råd, Håndværks-

rådet, Kommunernes Landsforening, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark,

Mærsk Oil, Naturgasdistributionsselskaberne, NOAH, North Sea Operators Committee –

Denmark, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Organisationen for Vedvarende Energi, RE-

NO-SAM, Sammenslutningen af Danske Elforbrugere (SDE), Statens Byggeforskningsinsti-

tut, Verdensnaturfonden – WWF, Vindmølleindustrien, Arbejdstilsynet, By- og Landskabs-

styrelsen, EOGS’s Center for Kvalitet i Erhvervs Regulering (CKR), Energitilsynet, Er-

hvervs- og Byggestyrelsen, Finansministeriet, Forbrugerstyrelsen, Forsvarsministeriet, Grøn-

lands Hjemmestyre, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Udvikling, Risø (Systemanalyseafd.), Skatteministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Statsmini-

steriet, Søfartsstyrelsen, Transportministeriet, Udenrigsministeriet, Økonomi- og Erhvervsmi-

nisteriet.

Der er modtaget i alt 16 høringssvar, hvoraf følgende har haft kommentarer:

Side 42

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energinet.dk – som i dag har ansvaret for varetagelsen af forsyningssikkerheden – er overord-

net set positivt indstillet over for forordningen. Energinet.dk påpeger imidlertid, at forordnin-

gen tydeligt er påvirket af den russisk-ukrainske gaskrise i januar 2009. Afbrydelsen af forsy-

ningerne fra Rusland påvirkede særligt en række lande med stor importafhængighed og sår-

barhed. Forordningens indhold har derfor fokus på at modvirke kriser af denne type og kan

medføre store omkostninger for enkelte lande, som ikke modsvares af en forbedret forsy-

ningssikkerhed.

Energinet.dk understreger, at forordningen kun vil have en begrænset reel effekt på Danmarks

forsyningssikkerhed, fordi forsyningssituationen i Danmark afviger markant fra forsyningssi-

tuationen i de central- og østeuropæiske lande.

Energinet.dk rejser tre forhold i forordningen, som selskabet finder problematiske, og som bør

rejses i de forstående drøftelser i EU:

A. Regionalt perspektiv

Forordningen indeholder bestemmelser om, at forsyningssikkerheden ikke længere er et rent

nationalt anliggende, men derimod et regionalt- og fællesskabsproblem. Dette indebærer bl.a.

koordinering af nødplaner med nabolandene. Energinet.dk finder, at dette er et positivt tiltag,

men finder samtidig, at der er behov for at rammerne for forpligtigelsen til koordinering af be-

redskabet og solidarisk ageren drøftes yderligere og præciseres. Endvidere opfordrer Energi-

net.dk til, at producenter og ejere af opstrømsrørledninger inddrages i koordinering af forsy-

ningssikkerheden, herunder pålægges krav om udveksling af oplysninger om investeringer,

produktionsdata m.v.

B. Definition af N-1

Den nuværende dimensionering af nødforsyningsberedskabet i Danmark sikrer uafbrydelige

forbrugeres dækning ved udfald af den største forsyningskilde (N-1) i 60 dage i en normal

vinter. Derudover sikres forsyningen i tre døgn i en særlig kold vinter, som statistisk indtræf-

fer hvert 20 år. I forordningen foreslås en ny standard som indebærer, at medlemslandene ved

udfald af største forsyningskilde skal sikre uafbrydelige forbrugeres dækning i 60 dage med

usædvanlig stor gasefterspørgsel i den koldeste periode, der statistisk indtræffer hvert 20 år.

For Danmarks vedkommende vil der være tale om en væsentlig fordyrelse, som endvidere vil

have negative virkninger på gasmarkedet, herunder gaslagermarkedet. Det usandsynlige i

hændelsen (brud på søledning er en 100 års hændelse som skulle ske samtidig med en kold

periode, som statistisk indtræffer hvert 20 år) betyder, at Energinet.dk ikke fuldt ud kan støtte

forordningens krav til definition på N-1.

C. Indre marked i relation til forsyningssikkerhed

Forordningen skal ses i sammenhæng med den 3. liberaliseringspakke og har som målsætning

at styrke såvel det indre marked som gasforsyningssikkerheden i EU. Energinet.dk er forbe-

holden over for forordningens gennemgående princip, om at markedsbaserede instrumenter

altid gives forrang, medmindre ekstraordinære omstændigheder fører til, at den kompetente

nationale myndighed – efter EU-Kommissionens godkendelse – sætter markedet ud af funkti-

on. I dag suspenderer Energinet.dk markedet i en nødforsyningssituation, og selskabet overta-

ger forsyningen af det danske marked. Med de nuværende betingelser for nødforsyning vurde-

res dette at være den bedste model. Energinet.dk ønsker derfor, at spørgsmålet om markeds-

Side 43

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mekanismers forrang for centraliserede løsninger rejses i forbindelse med forhandlinger i EU,

samt at der tages hensyn til den danske models specifikke omstændigheder.

Energitilsynets sekretariat bemærker, at det nye forslag stiller skrappere krav til de enkelte

medlemsstater for at opretholde forsyningssikkerheden.

Forslaget indfører således nye forsyningssikkerhedsstandarder (7-dages hændelse og 60-dages

hændelse) i forhold til den 3-døgns hændelse og 60-døgns hændelse, som den gældende dan-

ske bekendtgørelse (BEK 2006-08-21 nr. 884) opererer med.

Forslaget indfører også en ny standard for infrastruktur. Således kræves der også, at gas skal

kunne strømme i begge retninger på alle sammenkoblingspunkter senest to år efter, at forord-

ningen træder i kraft, undtagen hvis dette ikke vil øge forsyningssikkerheden for nogen af

medlemsstaterne (artikel 6, stk. 5).

Sekretariatet bemærker, at ansvaret for den danske forsyningssikkerhed og efterlevelsen af

standarder i dag ligger hos Energinet.dk, og at Energinet.dk derfor er kompetent til at kom-

mentere på de nye forsyningssikkerhedsstandarder og fysiske krav til systemet. Energitilsynet

har derfor ikke yderligere bemærkninger til de (nye) materielle krav i forslaget.

DONG Storage nævner, at der er en række forhold, hvor de konkrete virkninger af forordnin-

gen på nuværende tidspunkt meget vanskeligt kan vurderes. Det gælder bl.a.:



Hvorvidt forsyningssikkerhedsstandarder skal opfyldes på regionalt plan el-

ler alene på nationalt plan.

Hvorvidt forslaget ændrer på rollefordelingen omkring sikring af forsynings-

sikkerheden i forhold til den rollefordeling, der gælder i Danmark i dag,

hvor transmissionsselskabet har en altovervejende forpligtelse. Det gælder

f.eks. den fremtidige rollefordeling omkring udarbejdelse og gennemførelse

af nødplaner.

I hvilken grad standarderne indebærer en stramning af de nuværende forsy-

ningssikkerhedsstandarder i Danmark.

Konsekvenser af nødsituationer på fællesskabsniveau og Kommissionens

udmøntning af de til Kommissionen tillagte kompetencer.



Selskabet bemærker endvidere, at forordningen ikke bør indebære uforholdsmæssigt store

omkostninger for aktører i lande, der er placeret i yderkanten af det europæiske gasnet, og

hvor det vil være meget dyrt at opnå yderlige forsyningssikkerhed. De udstukne forsynings-

sikkerhedsstandarder er en forøgelse i forhold til de gældende standarder i Danmark. Dette

kan blive omkostningsfyldt for de danske gasforbrugere. Selskabet foreslår, at de gældende

standarder i Danmark omkring forsyningssikkerhed (60 dages forsyning i normal vinter og tre

dage i spidssituation) fortsat kan anvendes.

Endelig kan selskabet støtte anvendelsen af lagre på tværs af landegrænser på lige vilkår og

anbefaler, at det overvejes, hvorvidt der kan skabes en mere markedsbaseret rollefordeling

end tilfældet er i dag ved at kommercielle aktører og slutbrugere får mere ansvar.

Side 44

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Industri finder det vigtigt, at der støttes op om den forsatte udvikling af et velfungeren-

de gasmarked med en høj grad af forsyningssikkerhed. Forsyningssikkerhed er en forudsæt-

ning for vækst i industrien, ligesom markedet ikke kan være velfungerende, hvis markeds-

kræfterne løbende sættes ud af kraft. Derfor findes det positivt, at Kommissionen med forsla-

get ønsker at sikre, at markedet opretholdes længst muligt, og at EU-medlemslandene agerer

samlet i en krise.

Brancheforeningen for biogas finder det er hensigtsmæssigt at fastlægge foranstaltninger til

sikring af den fremtidige forsyningssikkerhed på gasområdet i en forordning i lyset af de me-

get store samfundsøkonomiske konsekvenser, der er på spil. Det er således særdeles vigtigt, at

der på fællesskabsniveau tages skridt til at forbedre forsyningssikkerheden, hvilket er helt af-

gørende i forhold til den europæiske konkurrenceevne.

Udbygning af infrastrukturen er naturligvis et vigtigt område til sikring af en sammenhæn-

gende forsyning og dermed forbedret forsyningssikkerhed. Det er ligeså vigtigt at fremme til-

tag, som kan forbedre den indenlandske forsyning.

Her er det imidlertid afgørende at være opmærksom på, at det ikke kun bør være gennem ef-

fektivisering i udnyttelsen og udvindingen af naturgas. Det er således mindst lige så vigtigt at

fokusere på muligheden for udnyttelse af andre former for gas, herunder biogas.

Fra høringen af rammenotatet i høring i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg med frist den

19. oktober 2009 fremkom følgende bemærkninger.

Danske Havne

Det kan tilføjes, at udover biogas kan flydende naturgas (LNG), som transporteres i tankskibe,

være med til at øge forsyningssikkerheden. Da LNG som forsyningsform og teknologi er i ha-

stig vækst og ret udbredt i andre lande, må regeringen have en holdning til området.

Dansk Fjernvarme

Enig i, at N-1 definitionen måske ikke i enhver henseende dækker behov eller er nødvendig.

En fleksibel definition efter geografi og risikovurdering forekommer mere hensigtsmæssig.

Muligheden for at vende flow er væsentlig for forsyningssikkerheden. Denne mulighed bør

også inddrages for offshore-forbindelser, idet det for forsyningssikkerheden for landene om-

kring Nordsøen ikke blot er hensigtsmæssigt, at de danske felter kan levere til Holland, men

også at kunne modtage gas fra de øvrige felter i Nordsøen. Med hensyn til forsyningssikker-

hed via afbrydelighed bør der etableres ensartede regler i fællesskabet, så afbrydelighed kan

leveres over grænser. Hvis der via afbrydelighed og reverse flow kan skabes tilstrækkelig for-

syningssikkerhed, vil dette alt andet lige være at foretrække frem for yderligere investering i

forsyningsledninger.

Dansk Industri (DI)

DI finder det vigtigt at støtte den forsatte udvikling af et velfungerende gasmarked med en høj

grad af forsyningssikkerhed. Forsyningssikkerhed må imidlertid ikke blive et påskud for at

overvælte udgifter på energiforbrugerne. DI er enige i, at etableringen af den nødvendige og

tilstrækkelige gasinfrastruktur i og mellem medlemsstaterne er en forudsætning for at kunne

takle afbrydelser af gasforsyningen. Men det er også vigtigt, at forsyningssikkerhed skabes på

den mest omkostningseffektive måde. Omkostningerne skal være markedsmæssige forsvarli-

Side 45

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ge. Den enkelte medlemsstat har et betydeligt nationalt ansvar for at liberalisere sin energisek-

tor og diversificere sin energisammensætning og leverandørafhængighed.

Forbrugerrådet

Forbrugerrådet finder, at det i forbindelse med forhandlingen af forordningen bør være et

dansk standpunkt, at der skal sigtes efter, at der ikke sker en fordyrelse for de enkelte hus-

holdninger som følge af forordningen. Hvis der bliver tale om prisstigninger for husholdnin-

gerne, bør dette ske på en gennemsigtig måde, hvor de fordyrende elementer fremgår klart for

forbrugeren.

Forslaget har senest været drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 13. november

2009. Følgende bemærkninger fremkom.

Dansk Industri spurgte til, om der ville blive taget højde for større virksomheder, som ikke

har mulighed for at skifte brændsler.

DØR fandt, at man ikke burde udbygge gasforsyningen i Danmark pga. gaskrisen mellem

Ukraine og Rusland. Behovet for udfasning af gas burde indgå i regeringens holdning. DØR

bemærkede endvidere, at det ville styrke det danske argument om ikke at udbygge med mange

gaslagre i Danmark, hvis strategien på sigt var at udfase gassen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Den danske regerings generelle holdning er at fremme en stærk klima- og energipolitik i EU,

herunder forsyningssikkerhed som en af søjlerne under den 2. Strategiske Energiredegørelse.

Den danske regering er derfor overordnet positivt indstillet overfor forslaget fra Kommissio-

nen. En ensartet udformning af reglerne på tværs af medlemslandene og den øgede koordine-

ring vil bidrage til at forbedre mulighederne for effektivt at tackle konkrete krisesituationer og

øge forsyningssikkerheden igennem præventive mekanismer.

Regeringen kan støtte Kommissionens forslag om at gennemføre revisionen af det eksisteren-

de direktiv om gasforsyningssikkerhed i form af en EU-forordning, fordi det er vigtigt, at der

hurtigst muligt fortages en forbedring af Fællesskabets gasforsyningssikkerhed med henblik

på bedre at kunne håndtere en gaskrise i lighed med den, som Europa oplevede i januar 2009.

Om de enkelte dele i forslaget finder regeringen, at der er behov for at belyse de økonomiske

konsekvenser af forslaget nærmere og tage dem i betragtning i vurdering af forordningens

foranstaltninger.

Forordningens forslag til definition af den såkaldte N-1 hændelse kan medføre unødige mer-

omkostninger for landets gasforbrugere. For lande med en vis forsyningsdiversitet og med høj

importafhængighed kan definitionen af N-1 forekomme fornuftig, men på kort og mellem-

langt sigt, er dette ikke tilfældet for Danmark, fordi produktionen fra den danske del af Nord-

søen også i de kommende år vil være den største forsyningskilde for Danmark. Sandsynlighe-

den for et totalt stop for importen fra Tyra-feltet i en 60 dages periode er så lille, at det vil

medføre uforholdsmæssigt store omkostninger at sikre sig mod hændelsen. Danmark kan med

den eksisterende gasinfrastruktur ikke opfylde forordningens N-1 standard, hvorfor Danmark

har taget et substantielt forbehold i forbindelse med de første forhandlinger med henvisning

Side 46

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til, at forordningens tekst bør vedrøre afbrydelse af rørledninger og ikke bortfald af national

produktion.

Den danske naturgasproduktion topper i disse år, hvorfor Danmark inden for en kortere år-

række får behov for adgang til nye gasressourcer. Energinet.dk har anmodet om klima- og

energiministerens godkendelse af udbygning af infrastrukturen mod Tyskland med henblik

på, at der fra 1. oktober 2013 fysisk kan importeres gas fra Tyskland, som erstatning for det

forventede fald i leverancerne. Det skal understreges, at der uanset kravene i gasforordningen

under alle omstændigheder er behov for udbygning af transmissionsnettet af hensyn til forsy-

ningssikkerheden.

Herudover lægges der i forordningen op til en forholdsvis snæver definition af beskyttede

forbrugere, dvs. forbrugere der skal kunne forsynes i tilfælde af en afbrydelse af gasforsynin-

gen. I forordningen lægges der op til, at det kun er husholdninger, mindre industrivirksomhe-

der, hospitaler m.v., som er beskyttede kunder mens industrien og elværker skal skifte til an-

det brændsel. Udbredelsen af gasbaseret decentral kraftvarme er meget udbredt i Danmark, og

mange af disse værker har ikke mulighed for at skifte til andet brændsel. Derfor har Danmark

taget forbehold for en definition, som ikke tillader at decentrale kraftvarmeværker og fjern-

varmeværker kan være beskyttede kunder.

Herudover vil det være ønskeligt med en tydeliggørelse af forordningens tekst om rammerne

for forpligtelsen til at koordinere beredskabet på regionalt og fællesskabsplan, herunder soli-

dariske aktioner med henblik på at få præciseret forpligtelsen til koordinering af beredskabet.

Med hensyn til den danske forsyningssikkerhedsmodel kan konsekvensen af forordningen væ-

re, at det bliver nødvendigt, at den danske model, som er baseret på en centraliseret planløs-

ning, tages op til overvejelse i forhold til en mere markedsbaseret model. Spørgsmålet må af-

klares nærmere i forbindelse med forhandlingerne af forordningen.

Det bemærkes, at regeringen er enig i, at en øget anvendelse af vedvarende energi, herunder

biogas vil bidrage til at forbedre landets energiforsyningssikkerhed. En øget anvendelse af

biogas vil imidlertid kun kunne bidrage til at afbøde virkningerne af forordningen.

Det bemærkes, at Energistyrelsen, Energinet.dk og EU-repræsentationen har haft et bilateralt

møde med Europa-Kommissionen med henblik på at forklare Danmarks forbehold over for N-

1 infrastrukturstandarden og den snævre definition af beskyttede kunder. Det er indtrykket, at

Kommissionen vil være lydhør over for de danske problemer.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande har overordnet set tilkendegivet en positiv holdning til forslaget. Der synes således

at være enighed om, at der i lyset af gaskrisen i januar 2009 er behov for en ændring af det ek-

sisterende direktiv om gasforsyningssikkerhed.

Nogle lande har i lighed med Danmark taget forbehold over for N-1 standarden, fordi landene

ikke for nærværende kan opfylde standarden. Herudover har en række central- og østeuropæi-

ske lande problemer med forordningens relativt korte tidsramme på 2 år for opfyldelse af krav

om etablering af ”reverse flow” på alle sammenkoblingspunkter ved grænserne, fordi det

Side 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kræver investeringer. Endelig støtter en række lande det danske synspunkt om, at definitionen

af beskyttede kunder er for snæver.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg modtog grundnotat om sagen den 21. august 2009. Sagen har ikke

tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 48

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. b) Forslag til Rådets forordning om indberetning til Kommissionen om investerings-

projekter i energiinfrastruktur i Det Europæiske Fællesskab og om ophævelse af forord-

ning (EF)736/96

KOM(2009)361 af 16. juli 2009

Revideret notat

1. Resumé

Gældende forordning vedrørende medlemslandenes indberetning til Kommissionen om inve-

steringer i el- og gasinfrastruktur strammes op, samtidig med at den administrative byrde ved

indberetningen lettes. Indberetningen udvides både med hensyn til omfang og størrelse på

indberetningspligtige anlæg og omfatter al infrastruktur af interesse for energiforsynings-

sikkerheden og overgangen til en kulstoffattig økonomi.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for energirådsmødet den 7. december 2009 med hen-

blik på statusrapport fra Formandskabet.

2. Baggrund

Med henblik på at kunne imødegå problemer med forsyningssikkerheden, reducere klimaæn-

dringerne og fastholde konkurrenceevnen, er der behov for at Kommissionen følger situatio-

nen vedrørende investeringer i energiinfrastruktur nøje. Den gældende forordning (EF)

736/96, som forpligter medlemslandene til at indberette ny energiinfrastruktur anvendes ikke

længere systematisk af Kommissionen, og passer ikke til den seneste udvikling i energisekto-

ren.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat i henhold til art. 284 i traktat om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

og art. 187 i traktat om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab. Europa-

Parlamentet vil blive hørt.

Forslaget ophæver gældende forordning 736/96 vedrørende indberetning til Kommissionen

om investeringsprojekter i energiinfrastruktur.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at Kommissionen og i særdeleshed dens markedsobservatorium for

energi vil blive bedre i stand til at følge EU-energisystemets udvikling, set på tværs af sekto-

rerne og på EU-plan og opdage de potentielle problemer, som kan forsinke eller standse inve-

steringsprojekter. At de forskellige delsektorer er indbyrdes forbundne, og at det indre marked

eksisterer, betyder at EU-dimensionen bliver mere og mere relevant, hvilket berettiger den

rolle, EU-institutionerne og især Kommissionen indtager. En indsats er ifølge Kommissionen

på fællesskabsplan den eneste måde, hvorpå potentielle problemer på EU-plan kan opdages.

Regeringen er enig i vigtigheden af at løse problemer med forsyningssikkerheden, reducere

klimaændringerne og fastholde konkurrenceevnen, samt at det derfor på europæisk niveau er

nødvendigt at følge situationen vedrørende investeringer i energiinfrastruktur nøje. Regerin-

gen finder således, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-princippet.

Side 49

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Formål og indhold

Det overordnede formål er, at den gældende forordning strammes op, samtidig med at den

administrative byrde ved indberetningen lettes. For eksempel ændres indberetningsinterval-

lerne fra i dag årligt til fremover hvert andet år ligesom, at medlemsstaterne kan undtages fra

indberetningspligten, hvis Kommissionen allerede modtager tilsvarende oplysninger iht. an-

den EU-lovgivning.

Medlemsstaterne skal efter at have modtaget indberetninger fra selskaberne indberette oplys-

ninger til Kommissionen om investeringsprojekter. Indberetningen udvides både med hensyn

til omfang og nye tærskler og omfatter al infrastruktur af interesse for energiforsyningssikker-

heden og overgangen til en kulstoffattig økonomi. For at undgå gentagelse af indberetninger

tages der hensyn til eksisterende rapporterings- og overvågningsforpligtelser, forudsat at der

gives tilsvarende oplysninger. Indberetningen finder sted hvert andet år, hvilket yderligere vil

lette den administrative byrde og bringe pligten på linje med andre relevante bestemmelser.

Data og oplysninger kan offentliggøres, undtagen hvis de er forretningsmæssigt følsomme. På

basis af de indsamlede data og andre relevante kilder skal Kommissionen regelmæssigt udar-

bejde analyser af EU-energisystemets fremtidige udvikling set på tværs af sektorerne, så det

bliver muligt at konstatere, hvor der kan opstå mangler og problemer, og skabe større gen-

nemsigtighed for markedsaktørerne. Denne løsningsmodel giver et afbalanceret og sammen-

hængende system.

Forordningen fastsætter ensartede rammer for indberetning til Kommissionen af data og op-

lysninger om investeringsprojekter i energiinfrastruktur i sektorerne for råolie, gas, elektrici-

tet, biobrændsler og biobrændstoffer og vedrørende kuldioxid, der produceres i disse sektorer.

Hvert andet år skal medlemsstaterne eller den enhed, de beskikker til denne opgave, indsamle

og indberette data og oplysninger om investeringsprojekter vedrørende produktion, transport

og oplagring. For at reducere den administrative byrde mest muligt åbnes der mulighed for

fleksibilitet på følgende to punkter:

–

Virksomhederne har - med mindre medlemsstaterne bestemmer andet - pligt til at give

medlemsstaterne eller den kompetente enhed oplysninger om deres investeringspro-

jekter, herunder nedlukningsprojekter.

Medlemsstaterne undtages fra indberetningspligten, hvis de allerede giver Kommissi-

onen tilsvarende oplysninger i henhold til EU-lovgivning, der er specifik for energi-

sektoren. Det gælder ligeledes, hvis de organer, der er ansvarlige for planer for udbyg-

ning af gas- og elnettene, indsamler de relevante data. I så fald bliver de bedt om at

indberette de relevante data til Kommissionen, om nødvendigt ledsaget af medlemssta-

tens bemærkninger.

Indsamlede data vil markere den overordnede tendens for investeringer i EU-energi-

infrastrukturen.

Kommissionen foretager regelmæssigt en tværsektoriel analyse af udviklingen i Fællesskabets

energisystems struktur og dets udsigter på grundlag af de indberettede data og oplysninger og

eventuelt andre påkrævede specifikke analyser. Det vil give mulighed for at konstatere, hvor

der i fremtiden kan opstå huller i efterspørgsel og udbud og hindringer for investering. Med

sådanne analyser bliver Kommissionen bedre rustet til at fremme bedste praksis og øge gen-

Side 50

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nemsigtigheden for markedsaktørerne. For at nå frem til et fælles syn på disse spørgsmål vil

resultaterne af disse analyser blive drøftet med interesserede parter og offentliggjort.

Af forordningens bilag fremgår konkret, hvilke anlæg der foreslås omfattet af indberetnings-

pligten, herunder grænseværdier for investeringsprojekter. De omfattede sektorer er: råolie,

gas, elektricitet, biobrændsler og biobrændstoffer og kuldioxid.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vil blive hørt. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget vil ophæve gældende forordning 736/96 vedrørende indberetning til EU-

Kommissionen om investeringsprojekter i energiinfrastruktur. Den nye forordning har efter

vedtagelsen umiddelbar retsvirkning i medlemslandene.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Der er tale om indberetningskrav og procedurer som ikke direkte har konsekvenser for statsfi-

nanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der kan dog, såfremt der

ikke findes indberetningsprocedurer efter anden EU-lovgivning, som kan erstatte hele eller

dele af indberetningerne, blive tale om en forøgelse i den administrative byrde ved indberet-

ningen.

9. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos institutioner og organisationer med relation til energi-

sektoren. Der er modtaget 13 høringssvar, hvoraf fem havde bemærkninger til forslaget.

Dansk Fjernvarme bemærker, at fjernvarmen udgør den næststørste danske energiinfrastruktur

efter elnettet. Det forekommer derfor besynderligt, at EU-kommissionen helt overser fjern-

varmenettets betydning i energiinfrastrukturen.

Dansk Erhverv støtter forslagets ambition om bedre overvågning og sikring af energiforsy-

ningen inden for det europæiske fællesskab. I den forbindelse er sammenhængende oplysnin-

ger om investeringsprojekter indenfor energisektoren i de enkelte medlemslande afgørende

for planlægning og indfrielse af Fællesskabets politiske målsætning om et mindre CO2-

producerende energiforbrug.

Korrekt datagenerering over investeringsplaner på energiområdet vil som udgangspunkt på-

lægge virksomhederne yderligere administrative byrder. Dansk Erhverv finder det derfor be-

klageligt, at konsekvenserne for de virksomhedsrettede administrative byrder ikke tilstrække-

ligt klart fremgår af forslaget. Dansk Erhverv skal i den forbindelse henvise til, at det i be-

grundelsen for forslaget hedder, at formålet med revisionen af systemet for indberetning om

energiinvesteringer tillige er at lette de administrative byrder. Modsat dette opgøres under

yderligere oplysninger (s.6), at der ikke vurderes at ske en unødig forøgelse af de administra-

tive byrder. Dermed angives indirekte, at forslaget forventes at føre til en udvidelse af de ad-

ministrative byrder for virksomhederne, trods det modsatte fremføres som forslagets formål

indledningsvist.

Side 51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Specifikke bemærkninger

Idet der henvises til artikel 4, stk. 1 og 2, vedrørende dataindsamling skal det naturligvis til-

stræbes at indberetningerne kan ske fra allerede eksisterende kilder uden at inddrage virksom-

hederne i det konkrete arbejde. I det omfang der er behov for yderligere indberetninger skal

de relevante brancher inddrages i udarbejdelse af indberetningspraksis for at sikre, at indbe-

retningen bliver lettest mulig og unødige irritationer samt administrative byrder undgås.

Energinet.dk bemærker at forordningen alene fastlægger "rammer", således at

"Medlemssta-

terne vil bevare betydelig fleksibilitet med hensyn til, hvordan de vil indsamle dataene.".

Energinet.dk finder det vigtigt, at Energistyrelsen udnytter denne fleksibilitet med henblik på,

at der skabes et smidigt og administrerbart system.

Vedr. art. 3, stk. 1, bemærkes det, at tidsfristen for første indberetning (31. juli 2010) kan vise

sig svær at overholde, især set i lyset af indberetningsforpligtelsen udvides til at omfatte sek-

torer, der ikke tidligere har været omfattet af forpligtelse til indberetning.

Det bemærkes derudover, at dobbeltindberetninger skal undgås. Se hertil art. 3, stk. 2, litra

(b), hvor der tages højde for at ENTSO-E og ENTSO-G skal arbejde med 10-årige systemud-

viklingsplaner, der udarbejdes på baggrund af nationale 10-årige investeringsplaner. ENS skal

være orienterede om dette arbejde i regi af ENTSOE/-G således, at der i indberetningerne kan

tages højde herfor - eventuelt sådan at formaterne tilpasses hinanden - eller således at

ENTSOE/-G på vegne at medlemsstaterne kan indberette de relevante data og oplysninger til

Kommissionen.

Dansk Industri finder det overordnet positivt, at EU-Kommissionen med forslaget ønsker at

harmonisere gældende regler på området. Samspillet mellem medlemsstaternes energiinfra-

struktur er af afgørende betydning for den europæiske forsyningssikkerhed herunder videre-

udviklingen af et velfungerende europæisk energimarked over landegrænserne.

Dansk Industri finder imidlertid, at forslagets grænseværdier for indberetninger af investe-

ringsprojekter er sat for lavt og kan skabe unødig administration. Særligt 10 MW grænsen for

vindenergi på land forekommer meget lav.

Forslaget stiller krav om, at Kommissionen underrettes om de investeringsprojekter, der skal

påbegyndes inden for fem år. Denne indberetningspligt kan konflikte med private virksom-

heders fortrolighedsklausuler i startfasen af et projekts tilblivelse. Dansk Industri opfordrer

derfor til, at der indføres en undtagelse til underretningspligten.

Forslaget har været drøftet i Klima- og energipolitisk Specialudvalg den 21. september 2009.

Følgende bemærkninger fremkom.

Vindmølleindustrien spurgte til sammenhængen mellem indberetningsforpligtelsen i denne

forordning og andre eksisterende indberetningskrav. Man kunne evt. lade sig inspirere af

CDM-systemet. Vindmølleindustrien støttede en grænseværdi på 100 MW, og mente at ind-

beretningen burde foretages sektorvis i geografiske områder, for på den måde at få alle instal-

lationer med.

Side 52

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Økologiske Råd spurgte til, hvorfor man fra dansk side ønskede en grænseværdi på 100

MW, hvilket ifølge Det Økologiske Råd ville signalere, at alt under 100 MW var uden betyd-

ning.

Dansk Fjernvarme mente, at man var nødt til at tage infrastrukturen til fjernvarme og -kølning

med. Man savnede en begrundelse fra Kommissionen for, hvorfor dette ikke var tilfældet.

Landbrug og Fødevarer støttede forslaget, lagde vægt på fastlæggelsen af en grænseværdi,

samt at systemet ikke måtte blive for bureaukratisk. Der burde i øvrigt ske en afklaring mht.

definitionen af, hvornår der var tale om et kraftvarmeværk.

Greenpeace udtrykte bekymring for, at det med en grænseværdi på 100 MW blev signaleret,

at alt under 100 MW var irrelevant. Hensynet til forsyningssikkerhed måtte veje tungere end

mindskelsen af administrative byrder.

Forslaget har senest været drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 13. november

2009. Der fremkom ingen bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark kan generelt støtte initiativer, der sigter på at forbedre de europæiske energinet.

Kommissionens fokus på forsyningssikkerhed, klimaændringer og konkurrenceevnen er

sammenfaldende med fokus i dansk energipolitik. Fra dansk side hilses det velkomment, at

der lægges op til en lettelse af den administrative byrde bl.a. i kraft af, at indberetning kun

skal ske hvert andet år.

For så vidt angår grænseværdien for hvilke produktionsanlæg, der skal være omfattet af ind-

beretningspligten, nedsættes denne væsentligt i forhold til den gældende forordning. Dermed

kommer forordningen til at omfatte stort set alle projekter med nye vindmøller på land og på

havet, hvilket kan betyde, at der ikke sker den ønskede begrænsning af den administrative

byrde. Det er vurderingen, at det alene vil være relevant at indberette vindkraftkapaciteten i

større afgrænsede geografiske områder. Det vurderes desuden hensigtsmæssigt med en græn-

seværdi på 100 MW for alle elproducerende anlæg uanset teknologi, samt at der leveres ak-

kumulerede data for alle projekter inden for de nævnte teknologier på relevante geografisk af-

grænsede områder.

Det er desuden ikke tydeligt defineret, hvad der er et kraftvarmeværk, og hvad der er et ter-

misk kraftværk (i forordningens bilag benævnt varmekraftværk). Da stort set alle elproduce-

rende anlæg i Danmark også leverer varme i et eller andet omfang, ville en afklaring heraf

være nødvendig, såfremt grænseværdien for elproducerende anlæg ikke harmoniseres til 100

MW for alle anlæg.

I relation til gasinfrastruktur er det fra dansk side opfattelsen, at alene transmissionsledninger

bør være omfattet af indberetningspligten.

Det vil endvidere være hensigtsmæssigt, at Kommissionen redegør for sine overvejelser om

inddragelse af fjernkøling og fjernvarmenettet, som udgør et væsentligt element i energiinfra-

strukturen.

Side 53

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig bør EU-Kommissionen redegøre for, hvilke indberetninger efter anden EU-

lovgivning, der kan træde i stedet for indberetningspligten i denne forordning, da det vil have

stor betydning for de administrative byrder, at der kan anvendes data fra andre indberetninger.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har endnu ikke været forhandlet, men de øvrige medlemslande formodes at have

samme holdning som Danmark i forhold til at støtte en lavere indberetningsfrekvens og en re-

duktion af de administrative byrder.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg modtog grundnotat i sagen den 28. august 2009. Sagen blev fore-

lagt udvalget den 9. oktober 2009 med henblik på forhandlingsoplæg.

Side 54

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4) Den Europæiske Økonomiske Genopretningsplan

Nyt notat.

1. Resumé

På energirådsmødet den 7. december 2009 forventes Kommissionen at orientere om status for

evaluering af energiprojekterne under den europæiske økonomiske genopretningsplan (gen-

opretningsplanen) og om processen i øvrigt forbundet med gennemførelse af genopretnings-

planen og tildeling af de i alt 3,98 mia. euro.

Det kan forventes, at en række lande ønsker at drøfte Kommissionens indstilling til, hvilke

projekter der har kvalificeret sig til at få tildelt midler under genopretningsplanen.

2. Baggrund

Med vedtagelsen af forordning (EF) Nr. 663/2009 af 13. juli 2009 om et program til støtte for

den økonomiske genopretning i form af fællesskabsstøtte til projekter på energiområdet (gen-

opretningsplanen) blev der afsat 3,98 mia. euro til strategiske energiprojekter inden for ener-

giinfrastruktur, offshore vindenergi og CCS.

Som led i gennemførelsen af forordningen var der frist for ansøgninger til Kommissionen den

15. juli 2009 for så vidt angår projekterne i forordningens bilagsliste. Fra dansk side frem-

sendte Energinet.dk ansøgninger vedrørende de tre dansk-relaterede projekter Kriegers Flak,

COBRA-cable (North Sea Grid) og et projekt vedrørende opgradering af gasledningen mod

Tyskland (projekt opstået på resterne af det forliste Skanled-projekt), som kom med på den

endelige projektliste.

Ansøgningerne vedrørende offshore vind og CCS blev gennemgået og evalueret i august og

september 2009, hvorefter Kommissionens indstillinger blev forelagt Forskningskomitéen

med frist for indvendinger den 16. oktober 2009. Efterfølgende har sagen været i høring i Eu-

ropa-Parlamentet, hvilket vil blive efterfulgt af en intern procedure i Kommissionen. Den en-

delige beslutning forventes truffet umiddelbart inden energirådsmødet den 7. december 2009,

således at Rådet kan blive orienteret om Parlamentets holdning og det endelige resultat. Her-

efter forventes det, at de første aftaler om støttemidler kan blive indgået i starten af det nye år.

Ansøgningerne vedr. de dansk-relaterede offshore vindprojekter Kriegers Flak og COBRA-

cable har af Kommissionens bedømmelsesudvalg fået en meget god evaluering og projekterne

er blevet indstillet til at modtage de afsatte genopretningsmidler.

Behandlingen af infrastrukturprojekterne, herunder projektet vedrørende opgradering af gas-

ledningen mod Tyskland, sker i regi af TEN-E’s finansielle komité. På møde den 18. decem-

ber 2009 skal medlemslandene her tage stilling til Kommissionens indstilling. Herefter skal

Europa-Parlamentet høres, hvorefter Kommissionen færdigbehandler sagen.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant. Der er tale om et informationspunkt.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Side 55

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Indhold

Under dette dagsordenspunkt forventes Kommissionen at orientere om status for ansøgnings-

processen for energiprojekterne under genopretningsplanen. Det kan også forventes, at Kom-

missionen vil informere om den videre proces for implementering og evaluering i 2010.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vil blive hørt.

7. Gældende dansk ret og konsekvenser herfor af sagen

Der er ikke tale om en retsakt.

8. Konsekvenser for Danmark

Selve orienteringspunktet har ikke konsekvenser for Danmark, men udfaldet af Kommissio-

nens indstilling ift. de dansk-relaterede projekter kan bidrage til realisering af projekter i

Danmark. Projekterne vil involvere medfinansiering fra dansk side, der dækkes over eltarif-

ferne, og således vil medfinansieringen ikke have statsfinansielle konsekvenser. Genopret-

ningsplanen vil i sig selv indebære en udgift på EU's budget, hvoraf ca. 2 pct. betales af Dan-

mark.

9. Høring

Høring er ikke relevant.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark støtter, at genopretningsplanen bliver gennemført så hurtigt som muligt med henblik

på at skabe arbejdspladser, få gang i økonomien og på samme tid styrke energisikkerheden

energisikkerheden og fremme klimahensyn. Set fra dansk side er det meget tilfredsstillende, at

Kriegers Flak og COBRA Cable har fået en positiv evaluering af Kommissionen, og at pro-

jekterne har kvalificeret sig til at få tildelt de afsatte genopretningsmidler. Fra dansk side af-

ventes den endelige beslutning om tildeling af de afsatte genopretningsmidler og eventuel

præsentation heraf på rådsmødet.

Regeringen har endnu ikke taget stilling til, hvorvidt de konkrete energiprojekter i givet fald

vil blive gennemført i Danmark.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det kan forventes, at en række lande ønsker at tage Kommissionens evaluering og indstilling

samt processen omkring tildeling af midler op til drøftelse på rådsmødet.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Genopretningsplanen blev forelagt til forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg den 17.

februar 2009.

Side 56

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5) Internationale relationer på energiområdet

[foreløbige underpunkter:]

a. Status for gasrelationerne mellem Ukraine og Rusland

b. Energifællesskabstraktaten

c. andre internationale begivenheder

Nyt notat.

1. Resumé

På energirådsmødet den 7. december 2009 forventes Kommissionen og formandskabet at ori-

entere om en række sager på den internationale energidagsorden. Det er endnu ikke lagt en-

deligt fast, hvilke sager der vil blive taget op.

2. Baggrund

Der afrapporteres med jævne mellemrum om udviklingen i EU’s relationer på energiområdet i

forhold til tredjelande og internationale organisationer.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Indhold

Under dette dagsordenspunkt vil formandskabet og Kommissionen orientere om udviklingen i

EU’s relationer på energiområdet til tredjelande og internationale organisationer. De nævnte

underpunkter er kun foreløbige – formandskabet har ikke besluttet endeligt, hvilke internatio-

nale sager, der optages under dette punkt.

Status for gasrelationerne mellem Ukraine og Rusland

Størstedelen af de russiske gasleverancer til Europa transiteres gennem Ukraine. De seneste år

har der ved flere lejligheder været stridigheder om betingelserne for russiske gasleverancer til

Ukraine, primært vedrørende prisen for gas og for transit af gas gennem Ukraine. Stridighe-

derne kulminerede i januar i år, hvor det russiske statskontrollerede gasselskab Gazprom helt

afbrød gasforsyningerne til Ukraine og dermed også til en række andre europæiske lande.

Det forventes at Kommissionen vil orientere om de forskellige initiativer, der er taget med

henblik på at sikre sig mod en gentagelse af gaskrisen.

Som reaktion på krisen opfordrede Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet bl.a. til, at re-

visionen af det eksisterende direktiv til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden (di-

rektiv 2004/67/EF) fremskyndes. Kommissionen fremlagde efterfølgende som bekendt sit for-

slag til forordning om gasforsyningssikkerhed (Kom(2009) 363 af 16. juli 2009).

Det langsigtede mål er at integrere Ukraine i EU's indre energimarked gennem Det Europæi-

ske Energifællesskab. Det vil bl.a. betyde, at Ukraine tilknyttes EU's elektricitetsnetværk,

hvilket vil mindske betydningen af ustabile russiske energileverancer til Ukraine. Ukraine har

p.t. observatørstatus i Det Europæiske Energifællesskab. Den 7. oktober 2009 blev forhand-

Side 57

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lingerne om Ukraines optagelse afsluttet med undertegnelsen af et Memorandum of Under-

standing om vilkårene for Ukraines deltagelse, herunder overtagelse af EU’s acquis på ener-

giområdet. Det forventes, at Ukraine formelt opnår fuldt medlemskab af Det Europæiske

Energifællesskab i januar 2010, efterfulgt af harmonisering med EU’s energiregler i 2013-

2014.

En konference om modernisering af Ukraines energiinfrastruktur blev afholdt i Bruxelles ul-

timo marts d.å. Kommissionen, EIB, EBRD og Verdensbanken underskrev sammen med den

ukrainske regering en fælleserklæring, hvori de stillede sig rede til at yde lån og teknisk bi-

stand til processen, mens Ukraine lovede at iværksætte de nødvendige reformtiltag.

Energifællesskabet

Energifællesskabet (Energy Community) blev grundlagt den 25. oktober 2005. Energifælles-

skabet er en politisk proces, som sigter på at udstrække EU's indre markedsregler på energi-

området til lande i EU’s nabolande. Målsætningen er at skabe et udvidet, stabilt og reguleret

indre energimarked med høj forsyningssikkerhed. Dermed er Energifællesskabet på flere

punkter et interessant alternativ til Energi Charter Traktaten og Transitprotokollen, som fort-

sat ikke er ratificeret af Norge. Rusland har formelt besluttet ikke at ratificere traktaten.

Udgangspunktet for Energifællesskabet har været Balkan-landene. Danmark har ikke søgt om

selvstændigt medlemskab, men flere af de store EU-lande, herunder Storbritannien, Frankrig

og Tyskland deltager i Energifællesskabet (ved siden af EU’s deltagelse). Det er sigtet at inte-

grere flere af randstaterne rundt om EU. Den vigtigste dagsorden for øjeblikket er udvidelse

med Tyrkiet, Moldova og Ukraine. Der er opnået enighed om optagelse af Moldova og Ukra-

ine, mens forhandlingerne fortsætter mhp. Tyrkiets deltagelse.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

7. Gældende dansk ret og konsekvenser herfor af sagen

Der er ikke tale om en retsakt.

8. Konsekvenser for Danmark

Sagerne har ikke direkte konsekvenser for Danmark.

9. Høring

Høring er ikke relevant.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark støtter generelt en aktiv politik fra EU’s side på energiområdet i forhold til tredje-

lande og internationale energiorganisationer.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Orienteringssagerne har ikke været drøftet.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Side 58

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sager vedrørende EU’s relationer til tredjelande og internationale organisationer på energiom-

rådet har ofte været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering, senest den 28. maj

2009 forud for energirådsmødet den 12. juni 2009.

Side 59