PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
2983 - transport, tele og energi Bilag 2
Offentligt

NOTAT

DEPARTEMENTET

Dato

Dok.id

J. nr.

26. november 2009

121-36

Internationalt Kontor

Supplerende samlenotat om forordning om mærkning af dæk med

brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre

KOM (2008) 779

Revideret notat

Resumé

Forslaget omhandler en mærkningsordning for dæk. Målet er at fremme et

skift på markedet i retning af brændstofbesparende dæk, dvs. dæk med lav

rullemodstand. I mærkningsforslaget gives der standardiserede oplysninger

om dækkets brændstofeffektivitet, og om dets vejgreb i vådt føre og dets afgi-

velse af rullestøj til omgivelserne, således at forbrugere kan foretage et kvali-

ficeret valg.

Forslaget blev vedtaget af Rådet den 20. november 2009 og af Europa-

Parlamentet den 25. november 2009. Dette til trods ønsker det svenske for-

mandskab på Rådsmødet den 7. december 2009 (TTE – Energidelen) at orien-

tere om sagen, som er del af en samlet energieffektiviseringspakke.

1. Baggrund og indhold

Kommissionens forslag er dateret den 17. november 2008. Forslaget er fremsat

under henvisning til traktatens artikel 95. Det betyder, at forslaget skal vedta-

ges efter proceduren for fælles beslutningsstagen mellem Rådet og Europa-

Parlamentet, jf. artikel 251.

Dækkene kan have betydning for en reduktion af vejtransportens energiforbrug

og emissioner, da rullemodstanden er ansvarlig for 20-30 pct. af køretøjernes

samlede brændstofforbrug. Med ny teknologi kan rullemodstanden reduceres.

Det betyder eksempelvis for personbiler en forskel på op til 10 pct. i brændstof-

forbrug mellem de bedste og de dårligste dæk.

I forslagets konsekvensanalyse er der angivet en potentiel CO2 besparelse, der

svarer til mellem 0,2 og 0,5 pct. af hele vejtransportens CO2 udslip i EU.

Undersøgelser har vist, at brændstofbesparende dæk er omkostningseffektive,

eftersom den højere pris for de bedre dæk opvejes af besparelser gennem deres

levetid.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lavere rullemodstand har på markedet for originaludstyr hidtil været og vil

fortsat blive drevet af bilproducenterne, hvis incitament for at montere brænd-

stofbesparende dæk på køretøjerne er at reducere de CO2 emissioner, der må-

les ved typegodkendelser. Med forslaget til forordning om motorkøretøjers ge-

nerelle sikkerhed, der indeholder minimumskrav til rullemodstand, bliver de

dæk, der har den dårligste brændstoføkonomi, forbudt på nye biler.

På markedet for udskiftning, der udgør 78 pct. af markedet, har forbrugere og

firmaer ikke adgang til objektive oplysninger om dækkenes rullemodstand, og

de kan derfor ikke sammenholde den højere anskaffelsespris med brændstofbe-

sparelsen.

Der er påvist potentiale for at opnå bedre vådgreb og rullestøj end de mini-

mumskrav, der er fastsat i lovgivningen om typegodkendelse. Det er derfor i

samfundets interesse at søge en optimering af disse to parametre sammen med

rullemodstanden.

En mærkningsordning for dæk på EU-niveau vil sætte forbrugerne i stand til at

træffe et kvalificeret valg, give dækfabrikanterne et incitament til at forbedre

deres produkter og være med til at skabe opmærksomhed om spørgsmålet.

Direktivforslaget skal ses som en integreret tilgang til at øge energieffektivite-

ten i sammenhæng med forordningen om typegodkendelse af motorkøretøjers

generelle sikkerhed (KOM(2008) 316 endelig), hvori de tekniske minimums-

krav og testprocedurer for dæk defineres. Hvor forordningen om minimums-

krav er rettet mod udbudssiden, er forslaget om mærkning rettet mod efter-

spørgselssiden, og skal dermed løfte udviklingen et stykke videre end mini-

mumskravene.

For at reducere omkostningerne for branchen og i sidste ende forbrugerne skal

testprocedurerne være de samme som i forordningen om motorkøretøjers ge-

nerelle sikkerhed. Direktivforslaget om mærkning er derfor afhængigt af, at de-

finitioner om minimumkrav og testprocedurer er vedtaget i forordningen om

motorkøretøjers generelle sikkerhed.

Direktivforslaget stiller krav om, at personbilsdæk (C1) påsættes et mærkat

med oplysninger om brændstofeffektivitetsklasse, vådgreb og rullestøj.

For varebilsdæk (C2) stilles der i direktivforslaget krav om mærkning med

brændstofeffektivitet og rullestøj.

Krav om mærkning af lastbilsdæk (C3) med brændstofeffektivitet og rullestøj er

omtalt i preamblen og bilagene, men krav om mærkning fremgår ikke af artik-

lerne.

Side 2/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivet indeholder en forpligtigelse for kommissionen om at tilpasse direkti-

vet og indføre krav om vådgreb for varebils- og lastbilsdæk, når harmoniserede

prøvningsmetoder af vådgreb foreligger.

2. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der er i Danmark ikke regler for dæks rullemodstand, men den indgår i de offi-

cielle målinger af, hvor langt personbiler kører på literen, der har indflydelse på

registrerings-afgiften.

Forslaget vil betyde, at der skal gennemføres en bekendtgørelse om mærkning

af dæk i Danmark.

3. Høring

Forslaget har været sendt i høring med høringsfrist den 26. januar i EU-

specialudvalget for transport samt følgende organisationer:

Automobilbranchens Handels- og Industriforening, Bilbranchen, Centralfor-

eningen for Autoreperatører i Danmark, Danmarks Automobilforhandler For-

ening, De Danske Bilimportører, Fri Danske Lastbilvognmænd, Force Techno-

logy, International Transport Danmark, Teknologisk Institut. Applus bilsyn, A-

Inspektion Bilsyn, Vestsjællands Bilsyn, Danske Synsvirksomheder, NOAH,

Rådet for Større Færdselssikkerhed og Dækbranchen.

Følgende havde bemærkninger til forslaget:

Forbrugerrådet

skriver: ”Forbrugerrådet kan støtte, at dæk fremover mær-

kes, således at det bliver nemmere for forbrugerne at tage hensyn til klimaet,

når de vælger dæk. Det er positivt, at udseendet på mærkningen er den samme

som energimærkningen for biler og hårde hvidevarer. Undersøgelser bekræfter,

at forbrugernes kendskab til denne ordning er høj, og at de finder mærket let

genkendeligt. Forbrugerrådet skal derfor anbefale, at denne mærkning fasthol-

des. I øjeblikket diskuteres det eksisterende energimærke, og der er stillet for-

slag om at ændre dette til et mere forvirrende og kompliceret mærke.

EU opfordrer til, at flere forbrugere vælger energibesparende produkter – der-

for er det vigtigt at holde fast i det velkendte system og ikke forvirre forbruger-

ne ved at ændre det. En let genkendelig mærkningsordning i alle EU lande vil

sikre succes for mærkningen af dæk. For mere information om diskussionen

om energimærkningens udformning henvises til Forbrugerrådets høringssvar

til Energistyrelsen af 20 maj 2008 -

http://www.forbrugerraadet.dk/?sid=1&cid=5667

Forbrugerrådet vil gerne understrege vigtigheden af, at forbrugerne bliver op-

lyst om selve mærkningen, hvad den betyder, og at der laves en hjemmeside á

Side 3/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

la www.hvorlangtpaaliteren.dk, så det bliver nemt for forbrugerne at gennem-

skue ordningen. Der bør ligeledes iværksættes en informationskampagne, hvor

ordningen præsenteres. Hos forhandlerne bør der være materiale, der forklarer

ordningen, f.eks. via brochurer og plakater.

Som med de hårde hvidevarer er det vigtigt, at der er uvildig kontrol med ord-

ningen. Myndighederne, eller en uafhængig instans udpeget af myndighederne,

bør regelmæssigt teste dæk (stikprøver) for at se, om producenterne også lever

op til mærkningsordningens krav. Det bør derfor fastsættes i selve direktivet,

hvor mange test de enkelte lande skal foretage samt hvor resultaterne af disse

tests offentliggøres med fri adgang for forbrugerne. Og så bør indsatsen koor-

dineres, så testningen sker optimalt.

Endelig skal Forbrugerrådet opfordre til, at de kriterier der er fastsat til rulle-

modstand og støj i Svanemærkningsordningen

(http://www.ecolabel.dk/producenter/kriterier/kriterieliste/kriteriedetaljer?m

aerke=Svanen&produktgruppe=66) inddrages i processen, hvis de ikke allerede

er det.”

har følgende bemærkninger til forslaget, som er koordineret med

Interna-

tional Transport Danmark (ITD):

”DI er positiv over for forslaget om,

Kommissionens initi-ativ til en harmoniseret mærkningsordning af dæk, hvad

angår brændstofeffektivitet, vejgreb i vådt føre og rullestøj. Det findes positivt,

at det er blevet besluttet at medtage C2- og C3-dæk beregnet til vare- og lastbi-

ler i mærkningsordningen, da der her ligger et betydeligt potentiale for brænd-

stofbesparelser.

En mærkningsordning vil efter ITD og DI’s overbevisning kunne fremme over-

gangen til og udbredelsen af mere brændstofeffektive dæk, specielt inden for

det professionelle transporterhverv. Dette vel at mærke såfremt dækkets an-

skaffelsespris ikke overstiger de reelle brændstofbesparelser i dækkets forven-

tede levetid. Udgifterne til brændstof udgør med over en tredjedel en tung post

i transportvirksomhedernes samlede regnskab. Desuden vil anvendelsen af me-

re brændstofeffektive dæk være et væsentligt element i bestræbelserne på at

imødekomme målsætningerne i EU’s klimapakke og dermed nedbringe trans-

porterhvervets CO2-udslip, der i de senere år har udgjort en stigende andel i

det samlede europæiske CO2-regnskab. Umiddelbart kan det skabe bekymring,

at det foreliggende forslag vil medføre en for ensidig fokusering på at optimere

dækkenes brændstofeffektivitet og at dette kommer til at ske på bekostning af

andre parametre såsom dækkenes bremseegenskaber, stabilitet og holdbarhed.

ITD og DI lægger derfor stor vægt på, at der i mærkningsordningen tages højde

for alle relevante parametre og deres indbyrdes påvirkninger, således at der på

ingen måde slækkes på dækkenes egenskaber og indflydelse på trafiksikkerhe-

den. En løbende evaluering af mærkningsordningen bør desuden sikre, at ord-

Side 4/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ningen, dens valg af parametre, klassificeringskrav og målemetoder ikke over-

hales af den tekniske udvikling på markedet i øvrigt.

ITD og DI finder det beklageligt, at der med forslaget ikke indgår overvejelser

om en harmonisering af testmetoderne for forskellige dæktyper, herunder vin-

terdæk, sommerdæk mv. Med de foreslåede testmetoder scorer f.eks. vinterdæk

lavere i brændstofeffektivitetsklassen uden at der samtidig tages højde for de

sikkerhedsaspekter, der knytter sig til sådanne dæk i bestemte situationer. Ri-

sikoen er, at brugerne venter uhensigtsmæssigt længe før de skifter over til –

for årstiden – mere egnede dæk, og at trafiksikkerheden herved sættes på spil.

Hvad angår selve udformningen af mærket/mærkningen savner ITD og DI en

synliggørelse af egenskaberne for C3 dæk. ITD og DI foreslår en direkte marke-

ring af brændstofeffektiviteten – f.eks. i form af en farvekode eller bogstav - på

dæksiden. En synlig markering vil udgøre en vigtig information for transport-

virksomheden, chaufføren og værkstedet samt lette en indplacering af dækkets

brændstofeffektivitet i forbindelse med inspektion mv. Det er desuden vigtigt,

at mærket/mærkningen som minimum suppleres af teknisk materia-

le/salgsmateriale og webinfo med relevante data og specifikationer.

Skal en mærkningsordning blive anerkendt og adopteret af markedet er det vig-

tigt, at ordningen hurtig bliver alment kendt. ITD og DI finder at gennemførel-

sen af nationale kampagner – suppleret med fiskale incitamenter - vil udgøre et

væsentligt element i denne proces. Foreningen vil informere sine medlemmer i

det danske transporterhverv om mærkningsordningen.

Med indførelsen af en mærkningsordning er det vigtigt også at vurdere nuvæ-

rende og fremtidige vejbelægninger og deres indflydelse på brændstofforbrug,

vejgreb og støj. En ringe og ujævn vejbelægning vil kunne begrænse effekten af

selv de mest optimerede dæk markant. Som virkemiddel til at reducere brænd-

stofforbrug og støj kan og bør en mærkningsordning således ikke stå alene.”

Dansk Transport og Logistik

skriver: ”DTL kan som udgangspunkt støtte

forslag, der mindsker emissionerne og reducerer udslippet af CO2. Derfor kan

vi støtte forslaget til et EU-direktiv, der kan fremme et skift på markedet i ret-

ning mod mere brændstofbesparende dæk og dæk med lav rullemodstand. En

forbedring af rullemodstanden må dog ikke medvirke til, at dækkets øvrige

egenskaber forringes, herunder bremseevne, friktion, stabilitet og levetid med

heraf øgede omkostninger til transporterhvervet.”

skriver: ”KL kan støtte den foreslåede mærkningsordning. Der også er brug

for teknologiske løsninger i indsatsen for at få CO2 udledningen reduceret. KL

finder det positivt, at ordningen er udvidet til at dække såvel C1, C2 som C3

dæk, at der inddrages forskellige energiklasser i mærkningen og at trafiksik-

kerheden også er et kriterium i tildelingen af et mærke. KL finder det oplagt at

vedtage sådanne regler på EU niveau.”

Side 5/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6/8

4. Forslagets konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser:

Forslaget vil i det omfang, det leder til lavere forbrug, medføre et provenutab i

form af tabte brændstofafgifter.

Forslaget vil desuden pålægge medlemslandene en kontrolforpligtigelse til at

lave stik-prøver med overholdelsen af ordningen. Udgifter til dette forventes at

kunne afholdes inden for Transportministeriets ramme.

Samfundsøkonomiske konsekvenser:

Forslaget skønnes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser. Sam-

men med lavere støj vil den forberede brændstofeffektivitet medføre færre eks-

ternaliteter fra vej-trafikken, herunder en årlig reduktion på omkring 40.000

ton CO2.

Administrative konsekvenser:

Forslaget vil skabe større gennemskuelighed på markedet for dæk, hvorved

forbrugeren kan træffe et mere informeret valg. Derimod vil ordningen medfø-

re øgede administrative omkostninger i virksomhederne, når de skal opfylde

kravet om mærkning og information. Endelig vil ordningen muliggøre at min-

dre etablerede dækmærker bedre kan konkurrere på samme vilkår, hvilket vil

øge konkurrencen på området.

5. Nærhedsprincippet

Forslagets formål kan ifølge Europa-Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad

opfyldes af medlemsstaterne af følgende årsager:

Som det er fremhævet i forbindelse med gennemførelse af direktivet om mærk-

ning af personbiler, er de eksisterende 27 forskellige mærkningsordninger en

betydelig belastning for fabrikanterne, da de er nødt til at klassificere deres

produkt forskelligt alt efter, hvilket land de sælger det i, og det virker ikke

fremmende for et skift på markedet. Forskellige klassificeringer af produkter er

med til at skabe forvirring hos forbrugerne og sætter dem ud af stand til at træf-

fe et kvalificeret valg. Desuden har medlemsstaterne, forbrugerorganisationer-

ne og dækbranchen givet udtryk for at de bakker op om en harmoniseret

mærkningsordning.

Målene med forslaget kan ifølge Europa-Kommissionen bedre nås med en ind-

sats på fællesskabsplan af følgende årsager:

En harmoniseret mærkningsordning vil mindske medlemsstaternes og dæk-

branchens administrative byrder. Den vil forhindre fragmentering af det indre

marked og skabe lige vilkår for alle.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 7/8

Forslaget består kun i harmonisering af produktoplysningerne, mens gennem-

førelsen og overvågningen af markedet er medlemsstaternes ansvar.

Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er over-

holdt, idet en harmoniseret mærkningsordning og dermed tilvejebringelse af

muligheden for at vælge brændstofbesparende dæk bedst kan løses på fælles-

skabsniveau.

6. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark er positivt stemt over for forslaget.

Regeringen vil arbejde for, at direktivet træder i kraft i så hurtigt som praktisk

muligt. Det vil sige, når forordningen om motorkøretøjers generelle sikkerhed

træder i kraft.

Regeringen vil arbejde for, at kravene med betydning for trafiksikkerheden

(vådgreb) for varebils- og lastbilsdæk indføres hurtigst muligt. Herudover skal

kravene til mærkning af lastbilsdæk tydeliggøres i direktivet.

Regeringen vil arbejde for at maksimere nytten af forbrugeroplysningen om

rullestøj – f.eks. ved at rullestøj klassificeres i lighed med rullemodstand og

vådgrebsegenskaber.

Regeringen vil arbejde for, at forslaget hjemles i traktatens artikel 175 om mil-

jøhensyn, idet sigtet med forslaget er at fremme miljø- og klimahensyn. Endvi-

dere underbygges denne hjemmelspraksis ved at forordningen om bindende

CO2 krav for biler, som blev vedtaget i december 2008, ligeledes fik ændret sin

hjemmel fra artikel 95 til artikel 175.

Endelig vil regeringen arbejde for at begrænse forslagets administrative konse-

kvenser.

Supplerende kan det oplyses, at regeringen i arbejdet under de internationale

fora vil støtte en bedre definition af vinterdæk.

7. Generelle forventninger til andre landes holdning

Direktivforslaget blev efter ønske fra Europa-Parlamentet genfremsat som for-

ordning i løbet af forhandlingerne, således at retsakten bliver direkte anvende-

lig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget blev vedtaget af Rådet den 20. november 2009 og af Europa-

Parlamentet den 25. november 2009. Det svenske formandskab vil på Råds-

mødet den 7. december 2009 (TTE – Energidelen) orientere om sagen, som er

del af en samlet energieffektiviseringspakke.

Overordnet er de danske prioriteter i høj grad imødekommet.

Forordningen træder i kraft pr. 1. november 2012, hvilket er tilfredsstillende fra

dansk synspunkt, idet det er samtidig med ikrafttrædelsen af forordningen om

motorkøretøjers generelle sikkerhed.

Kravene til mærkning af lastbildæk er blevet tydeliggjort i forordningen.

En af de danske hovedprioriteter under forhandlingerne om forslaget var, at

rullestøj skulle klassificeres i lighed med rullemodstand og vådgrebsegenska-

ber. Dette er imødekommet.

Forslaget blev ikke fremsat med hjemmel i artikel 175, men i artikel 95.

8. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har i forbindelse med sin førstebehandling udgivet en

draft report den 2. april 2009 udarbejdet af rapporteur Ivo Belet under komite

for Industri, Forskningen og Energy. På møde i Energigruppen den 21. april

2009 blev Europa-Parlamentets udtalelser til forslaget præsenteret af Kommis-

sionen. Generelt er Parlamentet enige i kerneelementerne i Kommissionens

forslag, men specielt på fire områder ønskede Parlamentet ændringer. For det

første ønskede EP, at forslaget fremsættes om en forordning i stedet for et di-

rektiv. For det andet havde EP andre ønsker mht. alternative måder, hvorpå

mærkatet skal vises. For det tredje ønskede EP en særlig ordning for sne-

dæk/nordisk vinterdæk og endelig ønskede EP en fremskyndelse af ikrafttræ-

delsen.

Kommissionen har siden meddelt, at forslaget om mærkning af dæk vil blive

fremsat som et forordningsforslag. Det kræver dog visse strukturelle ændrin-

ger. Kommissionen regner med, at dette kan nås inden sommerferien, og at

forordningen fremsættes senest i juli

Danmark kan tilslutte sig, at forslaget ændres til et forordningsforslag.

9. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg d. 4. juni

2009.

Side 8/8