PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
2986 - Landbrug og fiskeri Bilag 3
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

2. december 2009

FVM 715

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-16. december 2009

____________________________________________________________________

Forenkling af den fælles landbrugspolitik

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 3

Den fælles landbrugspolitiks fremtid: udvikling af landdistrikterne

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 5

Kvartalsrapport fra Kommissionen om markedet for mejeriprodukter

- Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Side 9

Lettisk anmodning om godkendelse af statsstøtte til køb af landbrugsjord

- Politisk enighed/Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Side 11

Litauisk anmodning om godkendelse af statsstøtte til køb af landbrugsjord

- Politisk enighed/Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Side 13

Italiensk anmodning om godkendelse af statsstøtte til køb af landbrugsjord

- Politisk enighed/Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Side 15

Ungarsk anmodning om godkendelse af statsstøtte til køb af landbrugsjord

- Politisk enighed/Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Side 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økono-

miske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en bedre fungerende fødevareforsy-

ningskæde i Europa

- Præsentation

KOM (2009) 591

Side 20

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2010 af fiskerimuligheder for visse fi-

skebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i

andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger

- Politisk enighed

KOM (2009) 553

Side 25

10.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af krav til virk-

somheder, der markedsfører træ og træprodukter

- Politisk enighed

KOM (2008) 644

Side 34

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske

og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Mulighederne for dyrevelfærdsmærkning og

etablering af et europæisk netværk af referencecentre til dyrebeskyttelse og dyrevelfærd

- Præsentation

KOM (2009) 584

Side 34

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af dyr, der anvendes til

videnskabelige formål

- Politisk enighed

KOM (2008) 543

Side 35

11.

12.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 14.-16. december 2009

Forenkling af den fælles landbrugspolitik

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. november 2009.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen orienterer om status for forenkling af den fælles landbrugspolitik. Rapporten er en

opfølgning på en tidligere meddelelse om forenkling fra april 2009 såvel som status for Kommissi-

onens arbejde med 39 konkrete forenklingsforslag.

Baggrund

Kommissionen orienterer på baggrund af et arbejdsdokument om status for forenkling af den fælles

landbrugspolitik. I forbindelse med vedtagelse af rådskonklusioner om forenkling af den fælles

landbrugspolitik den 25. maj 2009 blev det planlagt, at forenkling igen skulle sættes på dagsordenen

for et rådsmøde i efteråret 2009. Kommissionen skal ved samme lejlighed give en status for dets

behandling af 39 konkrete forenklingsforslag.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-16. december 2009 med

henblik på udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Formål og indhold

Kommissionen gør med arbejdsdokumentet status for opfølgningen på de 39 konkrete forenklings-

forslag, der af 13 medlemsstater, herunder Danmark, blev forelagt Rådet (landbrug og fiskeri) den

24. april 2009. Kommissionen er positivt indstillet over for en række af forenklingsforslagene.

Det fremgår, at en række af de foreslåede forenklinger, eller forslag inspireret heraf, allerede er ved-

taget eller er ved at blive gennemført i forvaltningskomité-regi, mens andre vil indgå i fællesskabs-

lovgivningen efter forslag fra Kommissionen i den nærmeste fremtid. Kommissionen tilkendegiver,

at den på andre områder undersøger, hvorvidt der kan udarbejdes alternative løsninger for nogle

forslags vedkommende, da de ikke vil kunne gennemføres af Kommissionen som oprindeligt fore-

slået. Endelig afviser Kommissionen en lang række forenklingsforslag, der af Kommissionen vurde-

res at ville underminere det integrerede kontrolsystem eller har politisk karakter og derfor ligger

uden for rammerne af det løbende forenklingsarbejde.

Ud over arbejdet med de 39 forenklingsforslag redegør Kommissionen endvidere for andre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forenklingsinitiativer gennemført eller vedtaget af Kommissionen i løbet af de sidste par måneder.

Disse initiativer er hovedsageligt relateret til opfølgning på Kommissionens meddelelse KOM

(2009) 128 ”En forenklet landbrugspolitik for Europa til fordel for alle” såvel som rådskonklusio-

nerne herom.

Disse forenklingsinitiativer omfatter blandt andet ophævelse af gamle forordninger, aktionsplaner

for forenkling, indlemmelse af de fælles regler for vin i den fælles markedsordning, måling af ad-

ministrative byrder, forenklingsekspertgruppen, det nyudviklede elektroniske indberetningssystem

(ISAMM) og ikke mindst udsendelse af Kommissionens ansatte på træningsophold i medlemssta-

terne.

Kommissionen redegør endvidere for planerne om at samle og harmonisere alle promotionsforan-

staltninger. Ligesom der planlægges en harmonisering af udbetalingstidsfrister for søjle I og II for-

anstaltninger. På krydsoverensstemmelsesområdet vil Kommissionen udarbejde en liste med op-

summering af forpligtelser på bedriftsniveau i relation til krydsoverensstemmelseskrav såvel som

krav vedrørende god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). Denne liste udarbejdes på baggrund

af drøftelser i ekspertgruppemøder. Det er hensigten, at denne skal kunne udgøre en reference for

nationale administrationer i det fremtidige arbejde.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen, men Europa-Parlamentet udarbejder på eget ini-

tiativ en betænkning om forenkling med udgangspunkt i Kommissionens tidligere meddelelse om

forenkling KOM(2009)128 ”En forenklet landbrugspolitik for Europa til fordel for alle”. Europa-

Parlamentets udtalelse forventes først at foreligge i foråret 2010.

Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, administrative eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Høring

§ 2-udvalget(landbrug) er blevet hørt ved møde den 2. november 2009.

Landbrug & Fødevarer støtter generelt bestræbelserne på at forenkle den fælles landbrugspolitik og

ser særlig positivt på de af de 39 forenklingsforslag, der er rettet mod landmændene. Særligt i krise-

tider kan forenkling bidrage til at reducere omkostningerne. Landbrug & Fødevarer henviser i øvrigt

til tidligere høringssvar afgivet af Landbrugsraadet i forbindelse med skriftlig høring vedrørende

KOM(2009)128 ”En forenklet landbrugspolitik for Europa til fordel for alle”.

Landbrugsraadet noterer med tilfredshed, at Kommissionen har stor fokus på forenkling og omkost-

ningsbesparelser; og at der også er nået betydelige konkrete resultater. Her er det blandt andet værd

at nævne bortfaldet af braklægningskravet og fjernelsen af 10-månedersreglen. Det fjerner dog iføl-

ge Landbrugsraadet ikke den kendsgerning, at Kommissionen ikke har leveret den nødvendige for-

enkling og gennemskuelighed på det måske vigtigste område, nemlig reglerne for krydsoverens-

stemmelse. Landbrugsraadet konstaterer tværtimod med bekymring, at udviklingen går i den forker-

te retning. I stedet for at reducere og forenkle regelsættet vedrørende krydsoverensstemmelse ople-

ver vi fra Kommissionens side en ”snigende” udbygning og udvidelse af kravene. Således kom

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

landdistriktsordningerne med i 2008, og der er i 2009 sket en udvidelse vedrørende God Landbrugs-

og Miljømæssig stand (GLM). Landbrugsraadet påpegede senest i forbindelse med fremsættelsen af

forslaget til sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik, at der må ske en væsentlig reduktion i

omfang og kompleksitet i kravene. Der er efter Landbrugsraadets opfattelse for mange krav omfat-

tet af ordningen, og i mange tilfælde er kravene alt for uklare og ikke målbare. Overholdelse beror

derfor i alt for mange tilfælde på et skøn, hvilket giver anledning til stor usikkerhed hos landmæn-

dene. Landbrugsraadet henviser til, at der i aftalen om sundhedstjekket indgår en erklæring, hvor

Rådet og Kommissionen lover, at de vil arbejde for yderligere forenkling. Den erklæring skal sna-

rest omsættes i reel handling.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark arbejder aktivt for at forenkle den fælles landbrugspolitik. Regeringen vil tage Kommissi-

onens rapport til efterretning og vil samtidig arbejde for yderligere reelle forenklinger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være en positiv holdning til rapporten fra stort set alle medlemsstater.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Den forventede rapport har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. november 2009 forud

for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. november 2009, jf. samlenotat oversendt den 5. novem-

ber 2009.

Det forventede indhold i Kommissionens tidligere meddelelse om forenkling (KOM(2009)128) har

været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. marts 2009 forud for rådsmødet (landbrug og fi-

skeri) den 23. marts 2009, jf. samlenotat oversendt den 12. marts 2009.

Den tidligere meddelelse om forenkling har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. april

2009 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. april 2009, jf. samlenotat oversendt den

3. april 2009 samt den 20. maj 2009 forud for rådsmødet den 25. maj 2009, jf. samlenotat oversendt

den 12. maj 2009.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Den fælles landbrugspolitiks fremtid: udvikling af landdistrikterne

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. november 2009.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Drøftelsen af fremtidens landdistriktspolitik forventes at fokusere på de fremtidige udfordringer for

landbruget og landdistrikterne, herunder omstilling af landbruget til nye klimaforhold, og målsæt-

ninger vedrørende miljø, vand, bioenergi, fødevarekvalitet og -sikkerhed og etisk produktion. Der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forventes ikke rådskonklusioner i forlængelse af drøftelsen. Drøftelsen forventes ikke at have betyd-

ning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Baggrund

Drøftelsen af fremtidens landdistriktspolitik er en fortsættelse af drøftelserne om den fremtidige

landbrugspolitik efter 2013. Kommissionen forventes at fremlægge en meddelelse medio 2010 med

oplæg til rammer for fremtidens landbrugspolitik, herunder landdistriktspolitik, mens konkrete for-

slag forventes i løbet af 2011.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-16. december 2009 med

henblik på udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Formål og indhold

EU fører en aktiv politik for landdistriktsudvikling. Den 2. februar 2005 relancerede Kommissionen

Lissabon-strategien. Formålet med strategien er at imødekomme behovet for øget økonomisk vækst

og jobskabelse samt for forbedret konkurrenceevne. Strategien skal sikre borgerne en bedre leve-

standard, som miljømæssigt og samfundsmæssigt er bæredygtig.

De vejledende principper for den fælles landbrugspolitiks bidrag til Lissabon-strategien blev ud-

formet på Det Europæiske Råds møde i Göteborg i 2001 og bekræftet i konklusionerne på Lissa-

bon-strategien i Thessaloniki i juni 2003: stærke økonomiske resultater, som skal ledsages af bære-

dygtig anvendelse af naturressourcerne. Disse principper ligger til grund for de senere reformer af

den fælles landbrugspolitik. Dette blev understreget med reformen af den fælles landbrugspolitik i

2003, som blev et væsentligt bidrag til Lissabon-processen.

2003-reformen på landdistriktsområdet

Med reformen af landbrugspolitikken i 2003 blev udviklingen af landdistrikterne styrket yderligere

ved at overføre ressourcer fra den direkte støtte til udviklingstiltag i landdistrikterne (modulation

svarende til 5 % af den direkte støtte over 5.000 euro eller i alt ca. 1 mia. EUR årligt). Disse tiltag

kan vedrøre konkurrenceevnen, arealforvaltningen og økonomien i landdistrikterne.

Rammerne for tiltagene i perioden 2007-2013 blev fastsat med Rådets forordning (EF) nr.

1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne og fordeles på tre akser:

1. Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne

2. Forbedring af miljøet og landskabet

3. Forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og tilskyndelse til diversificering af de øko-

nomiske aktiviteter

Medlemslandene skal fordele midlerne til udvikling af landdistrikterne på alle tre akser med mini-

mum 10 % på akse 1 og 3 og 25 % på akse 2. Herudover skal minimum 5 % af midlerne anvendes

efter den decentrale leader model, hvor lokale aktionsgrupper får medbestemmelse. Akse 1 og 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-medfinansieres med op til 50 %, mens akse 2 indsatsen for miljø og natur samt midler anvendt

under leader metoden EU-medfinansieres med op til 55 %.

Ændringer som følge af sundhedstjekket

Som resultat af sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik i 2008 indføres en række ændringer

til rådsforordningen om støtte til landdistriktsudvikling, som har effekt på tilrettelæggelsen af land-

distriktsprogrammet i perioden 2010-13. De væsentligste ændringer for landdistriktsprogrammet er

følgende:



Den tvungne modulation fra søjle 1 til 2 øges gradvist og med i alt yderligere 5 % i 2013 til i alt

10 %. Dermed tilføres yderligere EU finansiering på 883 mio. kr. til det danske landdistrikts-

program, som EU-medfinansieres med op til 75 %.

Den nye tvungne modulation skal anvendes til at møde fire nye udfordringer for landbruget ved-

rørende klimaændringer, vedvarende energi, vandforvaltning og biodiversitet. Endvidere kan

midlerne anvendes til at understøtte omstrukturering af mælkeproduktionen og fornyet vægt på

innovation forbundet med de 4 udfordringer.

Bestemmelserne og de nye prioriteter begrundes blandt andet i forpligtelserne fra EU vandram-

me-, habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne, nitratdirektivet, EU-strategien for biobrændstof-

fer og klimamålsætningerne i Kyoto-aftalen.



Drøftelsen på rådsmødet forventes at fokusere på de fremtidige udfordringer for landbruget

og landdistrikterne, herunder omstilling af landbruget til nye klimaforhold, og målsætninger vedrø-

rende miljø, vand, bioenergi, fødevarekvalitet og -sikkerhed og etisk produktion. Der foreligger in-

tet forslag, og der forventes ikke rådskonklusioner i forlængelse af drøftelsen.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Gældende dansk ret

Støtte under landdistriktsprogrammet ydes i medfør af lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling

af landdistrikterne (landdistriktsloven).

Konsekvenser

Drøftelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Drøftelsen

vil ikke i sig selv berøre beskyttelsesniveauet.

Høring

§ 2-udvalget(landbrug) er blevet hørt ved møde den 2. november 2009.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at fremtidens landdistriktspolitik skal understøtte jordbrugets ud-

fordringer - både med natur- og miljøindsats og en indsats for vækst og udvikling i erhvervet. I for-

længelse heraf bør bestemmelserne justeres således, at store fødevarevirksomheder får mulighed for

at spille en større rolle i udviklingen af den europæiske fødevareindustri. I formuleringen af den

fremtidige landdistriktspolitik er det vigtigt, at det ikke bliver muligt på nationalt/regionalt niveau at

indføre støtteforanstaltninger, som er blevet afviklet under landbrugspolitikkens søjle I.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrug & Fødevarer finder, at der fortsat bør være et krav om national medfinansiering. Ligele-

des bør der i lighed med i dag være fælles regler for, hvorledes medlemslandene og regionerne di-

sponerer over landdistriktsmidlerne mellem overordnede indsatsområder. Landbrug & Fødevarer

lægger vægt på, at EU’s landdistriktspolitik også i fremtiden er en del af EU’s fælles landbrugspoli-

tik. Landbrug & Fødevarer henviser desuden til dansk landbrugs og fødevareerhvervs overordnede

holdning til EU's fremtidige landbrugspolitik.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Drøftelsen om fremtidens landdistriktspolitik bør ses i sammenhæng med den igangværende drøf-

telse af midtvejsevalueringen af EU’s budget, som har fokus rettet mod tiden efter 2013. Det er

dansk holdning, at forhandlingerne om de næste finansielle perspektiver skal foregå som en samlet

pakke med alle budgetdele inklusive landbrugsbudgettet som en del heraf.

Regeringen henholder sig til regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” fra november 2007 og

sit høringssvar af 15. april 2008 i forbindelse med midtvejsevalueringen af EU’s budget vedrørende

den fælles landbrugspolitik. Endvidere henholder regeringen sig til strategien af 30. maj 2008 for

afvikling af EU’s landbrugsstøtte, således at regeringen vil arbejde for tilslutning blandt EU’s med-

lemslande til;



At den fælles landbrugspolitik udelukkende fokuseres på at sikre offentlige goder, eksempelvis

fremme af klima, biodiversitet, miljø, økologi, høje fødevaresikkerhedsstandarder, dyrevel-

færd, natur- og landskabspleje og konkurrenceevne. Der er i denne sammenhæng ikke modsæt-

ning mellem på den ene side opretholdelse af standarder gennem regulering og på den anden

side afvikling af landbrugsstøtten.

At der i en eventuel overgangsperiode overføres midler fra den direkte støtte med det formål at

understøtte den nødvendige omstrukturering, for at erhvervet kan tilpasse sig de globale udfor-

dringer som følge af åbne markeder.

At landdistriktsstøtten på længere sigt målrettes imødegåelse af de grænseoverskridende

miljøproblemer, som særligt knytter sig til landdistrikterne.



Generelle forventninger til andre landes holdninger

Ligesom Danmark lægger mange andre medlemslande vægt på betydningen af landdistriktspolitik-

ken i den fælles landbrugspolitik.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. november 2009 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 20. november 2009, jf. samlenotat oversendt den 5. november 2009.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kvartalsrapport fra Kommissionen om markedet for mejeriprodukter

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen fremlagde en kvartalsrapport om mælk på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-

20. oktober 2009 og forventes at forelægge en opdateret markedsrapport om mejeriprodukter på

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-16. december 2009.

Baggrund

Markedssituationen for mælk blev drøftet på Det Europæiske Råd den 18.-19. juni 2009, og der

blev fremlagt følgende konklusioner: ”Det Europæiske Råd drøftede den nuværende situation på

mælkemarkedet. Det opfordrede Kommissionen til at fremlægge en dybtgående markedsanalyse in-

den for de næste to måneder, der omfatter eventuelle muligheder for at stabilisere mælkemarkedet

og samtidig respekterer resultatet af sundhedstjekket.” Kommissionen har ved KOM(2009)385 af

22. juli 2009 fremsendt meddelelse om markedssituationen for mælk og mejeriprodukter i 2009.

Ifølge meddelelsen vil Kommissionen hvert kvartal præsentere en markedsrapport for Rådet.

Kommissionen præsenterede en kvartalsrapport på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.- 20. ok-

tober 2009. Rapporten beskriver markedssituationen for mælk og mejeriprodukter. Kommissionen

forventes at fremlægge en opdateret markedsrapport om mejeriprodukter.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-16. december 2009 med hen-

blik på præsentation.

Nærhedsprincippet

Der er tale om en rapport og ikke om forslag til egentlige retsakter. På denne baggrund er spørgsmå-

let om nærhedsprincippet ikke relevant.

Formål og indhold

Kommissionen forventes at fremlægge en opdateret markedsrapport om mælk og mejeriprodukter

på rådsmødet (landbrug & fiskeri) den 14.-16. december. Af Kommissionens kvartalsrapport frem-

lagt på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2009 fremgik det, at markedet er i bed-

ring. Det vurderes, at EU’s samlede mælkeproduktion i kvoteåret 2009/2010 vil være på nogenlun-

de samme niveau som produktionen for kvoteåret 2008/2009. Både på det globale og det europæi-

ske marked er mælkepriserne steget.

Markedspriserne for smør og skummetmælkspulver i EU ligger nu over interventionsniveauet.

Skummetmælkspulver ligger på 210 €/100 kg og dermed over interventionsniveauet på 174,6 €/100

kg. Smørprisen har ligget over interventionsniveauet på 221,74 €/100 kg et stykke tid og er nu ste-

get til omkring 300 €/100 kg. Der indkommer ikke længere bud om opkøb af smør og skummet-

mælkspulver til intervention (efter licitationsprocedure). Eksportrestitutioner blev for alle produkter

nulstillet den 20. november 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens meddelelse

I meddelelsen af 22. juli 2009 forelagde Kommissionen overvejelser til, hvordan markedet for mælk

og mejeriprodukter kunne understøttes. Kommissionen pegede på en række tiltag, hvoraf følgende

er blevet gennemført:



Forlængelse af interventionsperioden for opkøb af smør og skummetmælkspulver til d. 28.

februar 2010 samt mulighed for yderligere forlængelse til d. 28. februar 2011.



Forlængelse af perioden hvor der kan gives støtte til privat oplagring af smør



Fremskudt udbetaling af direkte støtte



Fremskyndet tidsfristerne for at søge om støtte til salgsfremmekampagner for mælk og me-

jeriprodukter



Udvidet kategorien af produkter, der er støtteberettiget under skolemælksordningen



Hævet

de minimis

statsstøtten fra 7.500 € (ca. 56.000 kr.) til 15.000 € (ca. 112.000 kr.). Mu-

ligheden anvendes under de midlertidige kriseforanstaltninger, som gælder frem til udgan-

gen af 2010. Såfremt en primærproducent allerede modtager

de minimis

statsstøtte på 7.500

€ trækkes disse fra de 15.000 €.



Eksportrestitutioner i mejerisektoren blev genoptaget i januar 2009. Dog blev de nulstillet d.

20. november, idet markedssituationen er i bedring.



Oprettelse af en mælkefond på 300 mio. € i budgetåret 2010.

Kommissionen har endvidere nedsat en særlig high level ekspertgruppe om mælk, der frem til juni

2010 skal drøfte den fremtidige organisering af mælkesektoren.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om markedsrapport.

Konsekvenser

Markedsrapporten har ikke i sig selv statsfinansielle, administrative eller lovgivningsmæssige kon-

sekvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer noterer sig, at Kommissionen forventes at oplyse, at der fra kvartalsrappor-

ten i oktober 2009 til den ventede rapport i december 2009 er sket en voldsom forbedring af marke-

det. Ifølge Landbrug & Fødevarer bekræftes det dermed, at kvartalsvise rapporter ikke kan stå alene

i beskrivelsen af markedsudviklingen eller som beslutningsgrundlag for indgreb i eller støtte til

markedet. Der henvises endvidere til, at Kommissionen løbende orienterer om markedssituationen

på forvaltningskomiteniveau. Den løbende opfølgning på markedsudviklingen viser, at priserne på

mejeriprodukter er steget yderligere ca. 20 til 25 % fra det niveauet i oktober 2009, ligesom der ikke

længere interveneres i markedet i form af opkøb til intervention eller ydelse af eksportstøtte.

Regeringens foreløbige generelle holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen tager Kommissionens forventede markedsrapport til efterretning. Regeringen arbejder

for, at markedsinstrumenter som intervention og prisstøtte enten ophører eller opretholdes på et mi-

nimum som et reelt sikkerhedsnet. Regeringen vil endvidere modsætte sig en udskydelse af gen-

nemførelsen af centrale dele af sundhedstjekket, således at strategien for afvikling af mælkekvoter-

ne ligger fast.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse af 22. juli 2009 har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 2.

september 2009 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 7. september 2009, jf. samlenotat

oversendt den 25. august 2009 samt den 9. oktober 2009 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 19.-20. oktober 2009, jf. samlenotat oversendt den 1. oktober 2009.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Lettisk anmodning om godkendelse af statsstøtte til køb af landbrugsjord

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Letland har den 18. november 2009 fremlagt en anmodning til Rådet om at godkende en statsstøtte-

ordning i form af rentestøtte til jordbrugere til såvel etablering som udvidelse af eksisterende be-

drifter. Den eksisterende mulighed for at yde statsstøtte ophører den 31. december 2009 og ønskes

forlænget frem til udgangen af 2013.

Baggrund

Letland har den 18. november 2009 fremlagt en anmodning til Rådet om at godkende en statsstøtte-

ordning i form af rentestøtte til jordbrugere til såvel etablering som udvidelse af eksisterende bedrif-

ter. Den eksisterende mulighed for at yde statsstøtte efter overgangsordningen ophører den 31. de-

cember 2009. Letland ønsker at yde statsstøtte frem til udgangen af 2013.

Anmodningen er fremsat i medfør af TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit, 1. punktum, som har føl-

gende ordlyd: ”På begæring af en medlemsstat kan Rådet med enstemmighed træffe afgørelse om,

at en af denne stat ydet eller planlagt støtte, uanset bestemmelserne i artikel 107 eller de i artikel

109 nævnte ordninger, skal betragtes som forenelig med det indre marked, hvis ganske særlige om-

stændigheder berettiger en sådan beslutning.”

Bestemmelsen indebærer, at Rådet kan godkende statsstøtte. Det er ikke nogen betingelse for Rå-

dets behandling af sagen, at medlemsstaten først har anmeldt den planlagte støtte til Kommissionen.

Imødekommelse af anmodningen kræver enstemmighed.

Anmodningen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-16. december 2009

med henblik på politisk enighed/vedtagelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Sagen vedrører en anmodning om statsstøtte, som skal behandles af Rådet efter reglerne i TEUF ar-

tikel 107-108. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er derfor ikke relevant.

Formål og indhold

Den eksisterende mulighed for at yde statsstøtte efter overgangsordningen, som giver mulighed for

at yde statsstøtte til erhvervelse af landbrugsjord, ophører den 31. december 2009. Letland ønsker

også efter 31. december 2009 at kunne benytte sig af overgangsordningen og anmoder nu Rådet om,

at muligheden for at yde statsstøtte til erhvervelse af landbrugsjord forlænges frem til og med 31.

december 2013.

Letland begrunder blandt andet anmodningen med at en forlængelse af muligheden for at yde stats-

støtte vil fremme Letlands bestræbelser på at øge bedriftsstørrelserne som led i strukturudviklingen.

Fra lettisk side erindres om, at landbrugsbedrifter med et jordtilliggende på op til 15,9 hektar endnu

i 2007 udgjorde 97,6 % af samtlige landbrugsbedrifter, herunder at den økonomiske krise og de fal-

dende priser på landbrugsprodukter har vanskeliggjort landbrugernes finansieringsmuligheder for

jordtilkøb.

Der forventes givet støtte til køb af ca. 70.000 hektar jord svarende til en samlet budgetramme på 12

mio. € (ca. 90 mio. kr.). Ordningen forventes at komme til at dække ca. 1.000 jordbrugere.

Støtten vil blive ydet som rentestøtte.

Ved fastlæggelsen af rammebestemmelserne for statsstøtte til landbrugssektoren for perioden 2007-

2013 i 2006 blev der givet adgang for medlemsstaterne til at videreføre eksisterende støtteordninger

til køb af jord frem til udgangen af 2009. Letland ønsker nu Rådets godkendelse af, at ordningen vi-

dereføres frem til udgangen af 2013.

Ifølge Kommissionen vil det ikke være muligt at godkende det lettiske forslag indenfor rammerne

af de gældende rammebestemmelser for statsstøtte til landbrug og skovbrug for perioden 2007-

2013.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer er generelt meget kritisk overfor ydelse af statsstøtte. Der kan dog være sær-

lige forhold, der gør sig gældende – særligt for de nye medlemsstater. I tilfælde af, at det besluttes

at godkende statsstøtteanmodningerne, bør det sikres, at der fastlægges en udløbsdato for alle ord-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ninger. Endvidere bør det i princippet være Kommissionen, der gennemgår og godkender statsstøt-

tesager. Endelig bør det understreges, at der ikke kan ske forlængelse ud over 2013, hvorefter der

ventes at være gennemført en reform af den nuværende landbrugspolitik.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er den generelle danske holdning, at statsstøtte bør begrænses mest muligt, og at det bør være

Kommissionen, der vurderer medlemsstaternes statsstøtteordninger og disses forenelighed med

traktatens regler, idet man dog under helt særlige, ekstraordinære og konkrete omstændigheder kan

undlade at stemme eller stemme for Rådets godkendelse.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at de øvrige medlemsstater ikke vil modsætte sig anmodningen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Litauisk anmodning om godkendelse af statsstøtte til køb af landbrugsjord

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Litauen har den 23. november 2009 fremlagt en anmodning til Rådet om at godkende statsstøtte i

form af en forlængelse af en eksisterende overgangsordning om ydelse af statsstøtte til erhvervelse

af landbrugsjord. Den eksisterende mulighed for at yde statsstøtte ophører den 31. december 2009

og ønskes forlænget frem til udgangen af 2013.

Baggrund

Litauen har den 23. november 2009 fremlagt en anmodning til Rådet om godkendelse af statsstøtte i

from af en videreførelse af en gældende ordning om ydelse af støtte til erhvervelse af landbrugsjord.

Ordningen udløber den 31. december 2009 og ønskes forlænget frem til den 31. december 2013.

Anmodningen er fremsat i medfør af TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit, 1. punktum, som har føl-

gende ordlyd: ”På begæring af en medlemsstat kan Rådet med enstemmighed træffe afgørelse om,

at en af denne stat ydet eller planlagt støtte, uanset bestemmelserne i artikel 107 eller de i artikel

109 nævnte ordninger, skal betragtes som forenelig med det indre marked, hvis ganske særlige om-

stændigheder berettiger en sådan beslutning.”

Bestemmelsen indebærer, at Rådet kan godkende statsstøtte. Det er ikke nogen betingelse for Rå-

dets behandling af sagen, at medlemsstaten først har anmeldt den planlagte støtte til Kommissionen.

Imødekommelse af anmodningen kræver enstemmighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anmodningen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-16. december 2009

med henblik på politisk enighed/vedtagelse.

Nærhedsprincippet

Sagen vedrører en anmodning om statsstøtte, som skal behandles af Rådet efter reglerne i TEUF ar-

tikel 107-108. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er derfor ikke relevant.

Formål og indhold

Litauen har udnyttet en overgangsordning, som giver mulighed for at yde statsstøtte til erhvervelse

af landbrugsjord frem til 31. december 2009. Litauen anmoder nu Rådet om at forlænge denne mu-

lighed frem til og med 31. december 2013.

Litauen begrunder blandt andet anmodningen med ønsket om en privatisering af statsejede land-

brugsarealer. Litauen oplyser i den forbindelse, at man - fra overgangsordningens vedtagelse og

indtil 1. oktober 2009 - har solgt ca. 20.000 hektar statsejet jord til 1.700 jordbrugere. For nuværen-

de er der ca. 20.000 jordbrugere, som har indgivet støtteberettigede ansøgninger om køb af land-

brugsjord på ca. 368.000 hektar, men det er ikke muligt for Litauen at nå at behandle og imøde-

komme disse ansøgninger med udgangen af 2009.

Anmodningen begrundes endvidere med, at en forlængelse af muligheden for at yde statsstøtte vil

fremme Litauens bestræbelser på, som led i strukturudviklingen, generelt at øge bedriftsstørrelserne.

Fra Litauisk side erindres om, at landbrugsbedrifter med et jordtilliggende på op til 5 hektar endnu i

2009 udgjorde 52,5 % af samtlige landbrugsbedrifter, herunder at den økonomiske krise og de fal-

dende priser på landbrugsprodukter har vanskeliggjort landbrugernes finansieringsmuligheder for

jordtilkøb.

Endelig forudser Litauen, at en forlængelse af overgangsordningen også vil motivere yngre jord-

brugere til at etablere sig. Litauen forventer, at godt 2.000 yngre jordbrugere vil benytte sig af en

forlænget overgangsordning.

Litauen har ikke oplyst, hvilke instrumenter man vil benytte sig af under en videreførelse af støtte-

ordningen.

Det fremgår af det litauiske forslag, at staten for nuværende er i besiddelse af 444.000 hektar jord

blandt andet hidrørende fra tidligere statsbrug, og at der i givet fald forventes givet støtte til køb af

368.000 hektar jord frem til og med 2013 svarende til en samlet støtte på 16 mio. € (ca. 120 mio.

kr.). Litauen oplyser, at ordningen forventes at komme til at dække ca. 20.000 jordbrugere.

Ved fastlæggelsen af rammebestemmelserne for statsstøtte til landbrugssektoren for perioden 2007-

2013 i 2006 blev der givet adgang for medlemsstaterne til at videreføre eksisterende støtteordninger

til køb af jord frem til udgangen af 2009. Litauen udnyttede denne mulighed, og ønsker nu Rådets

godkendelse af, at ordningen videreføres i yderligere fire år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge Kommissionen vil det ikke være muligt at godkende det litauiske forslag inden for rammerne

af de gældende rammebestemmelser for statsstøtte til landbrug og skovbrug for perioden 2007-

2013.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer er generelt meget kritisk overfor ydelse af statsstøtte. Der kan dog være sær-

lige forhold, der gør sig gældende – særligt for de nye medlemsstater. I tilfælde af, at det besluttes

at godkende statsstøtteanmodningerne, bør det sikres, at der fastlægges en udløbsdato for alle ord-

ninger. Endvidere bør det i princippet være Kommissionen, der gennemgår og godkender statsstøt-

tesager. Endelig bør det understreges, at der ikke kan ske forlængelse ud over 2013, hvorefter der

ventes at være gennemført en reform af den nuværende landbrugspolitik.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er den generelle danske holdning, at statsstøtte bør begrænses mest muligt, og at det bør være

Kommissionen, der vurderer medlemsstaternes statsstøtteordninger og disses forenelighed med

traktatens regler, idet man dog under helt særlige, ekstraordinære og konkrete omstændigheder kan

undlade at stemme eller stemme for Rådets godkendelse.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at de øvrige medlemsstater ikke vil modsætte sig anmodningen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Italiensk anmodning om godkendelse af statsstøtte til køb af landbrugsjord

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Italien har den 26. november 2009 fremlagt en anmodning til Rådet om at godkende statsstøtte til

køb af landbrugsjord. Italien ønsker Rådets godkendelse til at yde statsstøtte fra 1. januar 2010

frem til udgangen af 2013. Den eksisterende mulighed for at yde statsstøtte ophører den 31. decem-

ber 2009 og ønskes forlænget frem til udgangen af 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Italien har den 26. november 2009 fremlagt en anmodning til Rådet om at godkende statsstøtte til

køb af landbrugsjord. Italien ønsker at iværksætte en støtteordning til køb af landbrugsjord fra 1. ja-

nuar 2010 til udgangen af 2013.

Anmodningen er fremsat i medfør af TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit, 1. punktum, som har føl-

gende ordlyd: ”På begæring af en medlemsstat kan Rådet med enstemmighed træffe afgørelse om,

at en af denne stat ydet eller planlagt støtte, uanset bestemmelserne i artikel 107 eller de i artikel

109 nævnte ordninger, skal betragtes som forenelig med det indre marked, hvis ganske særlige om-

stændigheder berettiger en sådan beslutning.”

Bestemmelsen indebærer, at Rådet kan godkende statsstøtte. Det er ikke nogen betingelse for Rå-

dets behandling af sagen, at medlemsstaten først har anmeldt den planlagte støtte til Kommissionen.

Imødekommelse af anmodningen kræver enstemmighed.

Anmodningen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-16. december 2009

med henblik på politisk enighed/vedtagelse.

Nærhedsprincippet

Sagen vedrører en anmodning om statsstøtte, som skal behandles af Rådet efter reglerne i TEUF ar-

tikel 107-108. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er derfor ikke relevant.

Formål og indhold

Ved fastlæggelsen af rammebestemmelserne for statsstøtte til landbrugssektoren for perioden 2007-

2013 i 2006 blev der givet adgang for medlemsstaterne til at videreføre eksisterende godkendte støt-

teordninger til køb af jord med statsstøtte frem til udgangen af 2009. Italien har på denne baggrund

en godkendt støtteordning, der udløber den 31. december 2009.

Italien anmoder nu om Rådets godkendelse til at forlænge støtteordningen til erhvervelse af land-

brugsjord med statsstøtte fra 1. januar 2010 til 31. december 2013.

Italien begrunder blandt andet anmodningen med behovet for en strukturudvikling i form af en for-

øgelse af bedriftsstørrelsen i landet. Det oplyses fra italiensk side, at en bedrift i Italien i gennemsnit

har 7,6 hektar jordtilliggende i forhold til de 27 medlemsstaters 13,3 hektar.

Italien begrunder endvidere anmodningen med en nedgang i jordbrugernes indtægtsgrundlag, de la-

vere priser på landbrugsprodukter, samt den stigende arbejdsløshed inden for landbrugssektoren.

Endvidere nævner Italien, at den økonomiske krise har vanskeliggjort og begrænset finansierings-

mulighederne for landbruget.

Italien vil, såfremt Rådet godkender støtteordningen, efter det oplyste give støtten i form af såkaldte

bløde lån (lavtforrentede lån) eller ”leasing”, som skal ydes med en tilbagekøbsbestemmelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mulighederne skal kunne benyttes både ved etablering og ved udvidelse af eksisterende bedrifter.

Det fremgår af det italienske forslag, at der i givet fald forventes givet støtte til køb af 34.000 ha.

jord i perioden 1. januar 2010 frem til og med 2013, svarende til en samlet støtte på 100 mio. € (ca.

750 mio. kr.). Fra italiensk side er det oplyst, at ordningen forventes at komme til at dække ca.

1.200 landmænd med et gennemsnitligt støttebeløb på ca. 80.000 €.

Italien har til sidst i statsstøtteanmodningen til Rådet erklæret, at man i givet fald årligt vil afrappor-

tere resultaterne af den implementerede ordning, ligesom man vil fremsende en oversigt over støt-

temodtagere.

Ifølge Kommissionen vil det ikke være muligt at godkende det italienske forslag inden for rammer-

ne af de gældende rammebestemmelser for statsstøtte til landbrug og skovbrug for perioden 2007-

2013.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Landbrug & Fødevarer er generelt meget kritisk overfor ydelse af statsstøtte. Der kan dog være sær-

lige forhold, der gør sig gældende – særligt for de nye medlemsstater. I tilfælde af, at det besluttes

at godkende statsstøtteanmodningerne, bør det sikres, at der fastlægges en udløbsdato for alle ord-

ninger. Endvidere bør det i princippet være Kommissionen, der gennemgår og godkender statsstøt-

tesager. Endelig bør det understreges, at der ikke kan ske forlængelse ud over 2013, hvorefter der

ventes at være gennemført en reform af den nuværende landbrugspolitik.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er den generelle danske holdning, at statsstøtte bør begrænses mest muligt, og at det bør være

Kommissionen, der vurderer medlemsstaternes statsstøtteordninger og disses forenelighed med

traktatens regler, idet man dog under helt særlige, ekstraordinære og konkrete omstændigheder kan

undlade at stemme eller stemme for Rådets godkendelse.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at de øvrige medlemsstater ikke vil modsætte sig anmodningen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ungarsk anmodning om godkendelse af statsstøtte til køb af landbrugsjord

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Ungarn har den 27. november 2009 fremlagt en anmodning til Rådet om at godkende statsstøtte i

form af en forlængelse af en eksisterende overgangsordning om ydelse af statsstøtte til erhvervelse

af landbrugsjord. Den eksisterende mulighed for at yde statsstøtte ophører den 31. december 2009

og ønskes forlænget frem til udgangen af 2013.

Baggrund

Ungarn har den 27. november 2009 fremlagt en anmodning til Rådet om godkendelse af statsstøtte i

form af en videreførelse af en gældende overgangsordning om ydelse af statsstøtte til erhvervelse af

landbrugsjord. Ordningen udløber den 31. december 2009 og ønskes forlænget frem til den 31. de-

cember 2013.

Anmodningen er fremsat i medfør af TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit, 1. punktum, som har føl-

gende ordlyd: ”På begæring af en medlemsstat kan Rådet med enstemmighed træffe afgørelse om,

at en af denne stat ydet eller planlagt støtte, uanset bestemmelserne i artikel 107 eller de i artikel

109 nævnte ordninger, skal betragtes som forenelig med det indre marked, hvis ganske særlige om-

stændigheder berettiger en sådan beslutning.”

Bestemmelsen indebærer, at Rådet kan godkende statsstøtte. Det er ikke nogen betingelse for Rå-

dets behandling af sagen, at medlemsstaten først har anmeldt den planlagte støtte til Kommissionen.

Imødekommelse af anmodningen kræver enstemmighed.

Anmodningen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-16. december 2009

med henblik på politisk enighed/vedtagelse.

Nærhedsprincippet

Sagen vedrører en anmodning om statsstøtte, som skal behandles af Rådet efter reglerne i TEUF ar-

tikel 107-108. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er derfor ikke relevant.

Formål og indhold

Ungarn har udnyttet en overgangsordning, som giver mulighed for at yde statsstøtte til erhvervelse

af landbrugsjord frem til 31. december 2009. Ungarn anmoder nu Rådet om at forlænge denne mu-

lighed frem til og med den 31. december 2013.

Ungarn begrunder blandt andet anmodningen med ønsket om en fortsættelse af den igangværende

privatisering af statsejede landbrugsarealer, herunder med ønsket om en generel forøgelse af be-

driftsstørrelsen for de bedrifter, der ejes af fysiske personer. I den forbindelse oplyses det fra un-

garsk side, at ca. 86 % af bedrifterne, som ejes af fysiske personer, har et jordtilliggende på under 5

hektar, hvoraf 62 % har et jordtilliggende på under 1 hektar.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ungarn peger endvidere på den økonomiske krise, som har afstedkommet begrænsede finansie-

ringsmuligheder for jordbrugerne.

Ungarn har to eksisterende statsstøtteordninger og vil under en videreførelse af ordningerne yde

rentestøtte samt direkte tilskud til køb af jord.

Budgetrammen for ordningerne vil være 15 mio. € (ca. 112 mio. kr.) og omfatte ca. 5.000 land-

mænd, hvilket giver ca. 3.000 € i gennemsnit pr. ansøger.

Ved fastlæggelsen af rammebestemmelserne for statsstøtte til landbrugssektoren for perioden 2007-

2013 i 2006 blev der givet adgang for medlemsstaterne til at videreføre eksisterende støtteordninger

til køb af jord frem til udgangen af 2009. Ungarn udnyttede denne mulighed, og ønsker nu Rådets

godkendelse af, at ordningen videreføres.

Ifølge Kommissionen vil det ikke være muligt at godkende det ungarske forslag indenfor rammerne

af de gældende rammebestemmelser for statsstøtte til landbrug og skovbrug for perioden 2007-

2013.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer er generelt meget kritisk overfor ydelse af statsstøtte. Der kan dog være sær-

lige forhold, der gør sig gældende – særligt for de nye medlemsstater. I tilfælde af, at det besluttes

at godkende statsstøtteanmodningerne, bør det sikres, at der fastlægges en udløbsdato for alle ord-

ninger. Endvidere bør det i princippet være Kommissionen, der gennemgår og godkender statsstøt-

tesager. Endelig bør det understreges, at der ikke kan ske forlængelse ud over 2013, hvorefter der

ventes at være gennemført en reform af den nuværende landbrugspolitik.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er den generelle danske holdning, at statsstøtte bør begrænses mest muligt, og at det bør være

Kommissionen, der vurderer medlemsstaternes statsstøtteordninger og disses forenelighed med

traktatens regler, idet man dog under helt særlige, ekstraordinære og konkrete omstændigheder kan

undlade at stemme eller stemme for Rådets godkendelse.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at de øvrige medlemsstater ikke vil modsætte sig anmodningen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en bedre fungerende fø-

devareforsyningskæde i Europa

KOM (2009) 591

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt en meddelelse om en bedre fødevareforsyningskæde i Europa som in-

deholder en række initiativer til forbedring af fødevareforsyningskædens konkurrenceevne og sik-

ring af at konkurrencereglerne håndhæves på en sammenhængende og velkoordineret måde til gavn

for forbrugerne, samt forebyggelse af spekulation som medfører store prisudsving. Meddelelsen er

en opfølgning på KOM(2008)821 af 9. december 2008 om fødevarepriser i Europa, som var foran-

lediget af konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 19.-20. juni 2008.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2009) 591 af 28. oktober 2009 fremsendt meddelelse om fødevarepri-

ser i Europa. Meddelelsen er fremsendt i dansk sprogversion den 11. november 2009.

Meddelelsen er en opfølgning på KOM(2008)821 af 9. december 2008 om fødevarepriser i Europa

som var foranlediget af konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 19.-20. juni 2008.

Meddelelsen er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-16.

december 2009 med henblik på præsentation.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der alene er tale om en medde-

lelse fra Kommissionen.

Formål og indhold

I de sidste par år har der været store udsving i priserne i fødevareforsyningskæden. Fra midten

af 2007 til midten af 2008 steg priserne på landbrugsråvarer stærkt, hvilket resulterede i højere for-

brugerfødevarepriser og højere inflation som helhed. Siden da er priserne på mange råvarer faldet til

et niveau, der svarer til eller endog ligger under det niveau, der blev nået, før den kraftige prisstig-

ning satte ind. Forbrugerfødevarepriserne blev imidlertid ved med at stige og begyndte først at falde

i maj 2009, hvilket gav anledning til bekymringer med hensyn til, hvordan fødevareforsyningskæ-

den fungerer.

Kommissionen finder derfor, at den seneste prisudvikling viser, at der er et behov for forbedringer

af fødevareforsyningskæden, for at undgå en optrapning af forbrugerfødevarepriserne i fremtiden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens meddelelse indeholder en række forslag, som har til hensigt at fremme bæredygtige

og markedsbaserede relationer mellem interessenterne (1-2), og sikre større gennemsigtighed i fø-

devareforsyningskæden (punkt 3-5). Kommissionen finder, at initiativerne rummer potentiale til at

fremme det europæiske opsving og bør gennemføres med høj prioritet inden udgangen af 2010.

Kommissionens meddelelse indeholder desuden initiativer (6-10), som er rettet mod strukturelle

spørgsmål i kæden med det formål at forbedre integrationen og konkurrenceevnen på længere sigt.

Kommissionen oplyser, at disse initiativer vil blive suppleret med forslag om styrkelse af konkur-

renceevnen i Europas detailsektor i den kommende meddelelse om overvågning af detailmarkedet.

Kommissionen vil senest i november 2010 udsende en rapport om opfølgningen af de foreslåede

foranstaltninger. Til det formål planlægger Kommissionen at udvide beføjelserne og

mandatet for den eksisterende Gruppe på Højt Plan om Fødevareindustriens Konkurrenceevne samt

medlemskabet af denne.

Initiativer til fremme af bæredygtig og markedsrelaterede relationer mellem interessenterne i føde-

vareforsyningskæden (punkt 1 og 2):

Kontraktmæssige skævheder i forbindelse med en ulige forhandlingsposition har en negativ ind-

virkning på fødevareforsyningskædens konkurrenceevne, og der er derfor behov for en bedre for-

ståelse for og en dybtgående undersøgelse af forskellige former for kontraktpraksis.

De nationale konkurrencemyndigheder har foretaget undersøgelser af fødevarebranchen, og disse

har givet en bedre forståelse af, hvordan sektoren fungerer. Visse undersøgelser har ført til, at der er

konstateret ulovlige overtrædelser og disse er blevet afhjulpet.

For at fremme bæredygtige og markedsrelaterede relationer mellem interessenterne i fødevareforsy-

ningskæden har Kommissionen fremsat forslag om, at Kommissionen samarbejder med medlems-

staterne om et mere sikkert grundlag for de kontraktmæssige relationer. Dette skal ske ved, at der

udveksles informationer om den bedste kontraktpraksis, iværksættes bevidsthedskampagner og ud-

veksling af ”bedste praksis” om underretning af kontraktpraksis.

Derudover vil Kommissionen samarbejde med fødevarekædens interessenter om at udarbejde stan-

dardkontrakter, som skal være frivillige at anvende, og vurdere urimelige former for kontraktprak-

sis.

Endelig vil Kommissionen samarbejde med Det Europæiske Konkurrencenetværk (ECN) om at

fastlægge en fælles holdning til relevante konkurrencespørgsmål.

Kommissionen foreslår i den forbindelse, at der om nødvendigt oprettes en fælles arbejdsgruppe in-

den for ECN, som har til opgave at analysere specifikke metoder og markeder, som kan være af af-

gørende betydning for fødevareforsyningskædens funktionsmåde.

Initiativer til at øge gennemsigtigheden i fødevareforsyningskæden (punkt 3, 4 og 5):

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår (punkt 3) at forbedre tilsynet og den generelle gennemsigtighed på land-

brugsråvarederivatmarkederne

inden for rammerne af den generelle tilgang til derivater og revisio-

nen af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID), herunder;

- passende gennemsigtigheds- og indberetningskrav bør udvides til at omfatte alle land-

brugsråvarederivater, herunder dem, der handles unoteret

- disse forpligtelser bør suppleres med indførelse af forpligtelser til indberetning af positio-

ner for bestemte kategorier af handlende, som fastlægges på EU-plan. Dette vil sætte lov-

giverne i stand til at få et overblik over de positioner, som de forskellige typer handlende

har taget,

- muligheden for at sætte lovgiverne i stand til at fastsætte positionsgrænser for at modvirke

uforholdsmæssige prisbevægelser eller koncentrationer af spekulative positioner vil blive

nøje vurderet med henblik på at sikre, at disse markeder fungerer effektivt

Kommissionen oplyser (punkt 4) at man har offentliggjort første udgave af det europæiske værktøj

til overvågning af fødevarepriser og forpligter sig til at undersøge, hvordan det kan videreudvikles,

således at det fra sommeren 2010 dækker et større antal fødevarer og kæder. Dette kræver, at de na-

tionale statistiske kontorer samarbejder herom. Kommissionen opfordrer derfor de nationale statisti-

ske kontorer til at indsamle de nødvendige data. Danmarks statistik har leveret data til det omtalte

overvågningsværktøj.

Kommissionen finder det i den forbindelse ønskeligt, at der sker en videreudvikling af værktøjer til

prissammenligning (som for eksempel websites eller smart phones, der kan anvendes i forretninger

til at scanne eller sammenligne produkter) for fødevarer, idet man følger eksemplet fra en række så-

danne tjenester i Europa. Kommissionen finder, at udvikling og brug af sådanne websites kan sende

et kraftigt signal til borgerne om, at myndighederne er i færd med at tage konkrete skridt til at hjæl-

pe dem med at opnå besparelser i deres daglige eller ugentlige indkøb. Dette finder Kommissionen

vil bidrage til at styrke konkurrencen i detailleddet på lokale markeder samt i tidligere led i fødeva-

reforsyningskæden.

Kommissionen henstiller derudover til (punkt 5), at alle medlemsstater har netbaserede og lettil-

gængelige tjenester for sammenligning af detailpriser for fødevarer. Kommissionen vil samarbejde

med medlemsstaterne om at sikre, at der udveksles bedste praksis og erfaringer på dette område.

Danmarks Statistik indgår i et Europæisk samarbejde med det formål at belyse mulighederne for at

tilvejebringe sammenlignelige gennemsnitspriser på konkrete forbrugsvarer medlemsstaterne imel-

lem. Der pågår i øjeblikket på dette område forskellige pilotstudier, der har til formål at undersøge,

hvordan man kan komme så tæt på det ønskede som muligt, ved brug af de prisoplysninger, der al-

lerede indsamles til andre formål, nemlig ”Det harmoniserede forbrugerprisindeks” og ”Købe-

kraftsparitetsundersøgelsen”.

Derivat er et finansielt produkt konstrueret omkring et underliggende produkt. Aftalen er ofte opbygget omkring en

fremtidig ydelse, for eksempel at sælge en bestemt aktie eller obligation på et bestemt fremtidigt tidspunkt. Derivater

kan teoretisk opbygges omkring et hvilket som helst finansielt aktiv. Prisen på derivatet udregnes ud fra prisen på det

underliggende aktiv og den forventede fremtidige rente.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Initiativer til at fjerne hindringer og sætte en stopper for metoder, som opsplitter det indre marked

(punkt 6,7 og 8):

Kommissionen vil (punkt 6) vurdere foranstaltninger, som skal håndtere territoriale forsyningsbe-

grænsninger, i det omfang disse skaber økonomisk ineffektivitet og er i strid med principperne for

det indre marked. For at informere om sine foranstaltninger udarbejder Kommissionen inden ud-

gangen af 2010 en konsekvensanalyse.

Kommissionen opfordrer (punkt 7) Rådet og Europa-Parlamentet til hurtigt at vedtage

Kommissionens forslag til revision af lovgivningen om mærkningsregler.

Kommissionen foreslår (punkt 8) at revidere udvalgte miljønormer og oprindelsesmærkningsord-

ninger, som kan være til hinder for den grænseoverskridende samhandel, med henblik på at konsta-

tere, om de politiske målsætninger for disse regler kan nås med en mindre indvirkning på integrati-

onen af fødevareforsyningskæden. Kommissionen vil også samarbejde med medlemsstaterne og in-

dustrien om en bedre harmonisering af gennemførelsen af EU’s fødevaresikkerhedsstandarder.

Initiativer til fremme af fødevareforsyningskædens konkurrenceevne (punkt 9 og 10):

Kommissionen foreslår at (punkt 9) fremme og lette omstruktureringen og konsolideringen i land-

brugssektoren både i forbindelse med politikken for udvikling af landdistrikterne, blandt andet ved

at tilskynde til oprettelse af frivillige producentorganisationer, og i en bredere sammenhæng inden

for den fælles landbrugspolitik efter 2013. Dette vil Kommissionen i første omgang foreslå bliver

undersøgt i forbindelse med den særlige situation i mejerisektoren af den nylig oprettede high level

ekspertgruppe om mælk.

Kommissionen foreslår derudover (punkt 10), at træffe foranstaltninger til at fremme de forslag,

som den højtstående gruppe har fremsat med det formål at forbedre konkurrenceevnen i landbrugs-

fødevaresektoren, navnlig i de små og mellemstore virksomheder, og fremme innovation og eksport

i sektoren.

Udtalelser

Europa-Parlamentets skal ikke udtale sig.

Gældende dansk ret



Lov nr. 1389 af 21. december 2005 om markedsføring.



Lov nr. 1547 af 20. december 2006 om ændring af lov om markedsføring



Bekendtgørelse nr. 1084 af 14. september 2007 om urimelig markedsføring i forbrugerforhold.



Lovbekendtgørelse nr. 1027 af 21. august 2007 - Bekendtgørelse af konkurrenceloven

Konsekvenser

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

I det omfang, at meddelelsen fører til initiativer til videreudvikling af statistiske overvågningsme-

kanismer, som kræver indsamling af data af en ny type eller af en større hyppighed, rejser dette et

ressourcespørgsmål i de nationale statistiske kontorer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen vurderer, at hensigterne

i punkt 3 om øget gennemsigtighed i fødevareforsyningskæden, kan medføre øgede administrative

byrder for virksomhederne inden for fødevareproduktion i form af nye indberetninger. Byrdens

størrelse vil være afhængig af den konkrete implementering.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg.

Landbrug & Fødevarer støtter Kommissionens oplæg om at fremme bæredygtige og markedsbase-

rede relationer mellem interessenterne, og sikre større gennemsigtighed i fødevareforsyningskæden.

Landbrug & Fødevarer er desuden positive overfor de initiativer, som er rettet mod strukturelle

spørgsmål i kæden med det formål at forbedre integrationen og konkurrenceevnen på længere sigt.

Landbrug & Fødevarer har stor forståelse for, at der i en række EU-lande er behov for at forbedre

forholdet i fødevarekæden ved hjælp af frivillige standardkontrakter og ved tilskyndelse til oprettel-

sen af frivillige producentorganisationer. Det skal dog understreges, at det er nødvendigt at fasthol-

frivilligheden

i forhold til standardkontrakter og oprettelsen af producentorganisationer. Erhver-

vet ønsker ikke et obligatorisk EU-regelsæt, fordi størstedelen af den danske landbrugs- og fødeva-

resektor allerede har en dækkende organisering på plads. I og med størstedelen af erhvervet er orga-

niseret efter andelsprincippet, er det ikke nødvendigt i Danmark med standardkontrakter eller pro-

ducentorganisationer for at forbedre producenternes position overfor forarbejdningsleddet.

Landbrug & Fødevarer støtter fuld ud initiativet med at forbedre den generelle gennemsigtighed i

fødevareforsyningskæden ved udvikle en række værktøjer til overvågning af fødevarepriserne, men

påpeger, at det ikke er nok at fokusere på overvågning af priserne i Europa. Det er i lige så høj grad

nødvendigt at besidde reel viden om primær-, forarbejdnings- og detailleddet. Kommissionen skal

være opmærksom på, at en lang række fødevarevirksomheder i Europa er organiseret efter andels-

princippet. Det betyder, at det er producenterne selv, som bestemmer, hvorledes indtjeningen skal

fordeles mellem producent og mejeri. Fødevarevirksomheder, som satser på varemærker/brands og

en høj grad af forarbejdning, vil opnå en højere merindtjening på deres produkter og vil opleve et

langsommere fald i priserne for deres produkter pga. forbrugernes præferencer. Det er ligeledes vig-

tigt at være bevidst om, at der vil være en forsinkelse i pristilpasningen i fødevareforsyningskæden,

hvilket blandt andet skyldes, at der gøres brug af tidsbestemte kontrakter med en fastsat pris.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til mærkningsforslaget, at forslaget introducerer mulig-

heden for, at medlemsstaterne fastsætter egne regler på en række områder. Landbrug & Fødevarer

gjorde i forbindelse med høring over det forslag opmærksom på ”at der efter vores opfattelse er

overladt for meget råderum til nationalstaterne (artikel 44 og andre) og balancen mellem national og

EU-kompetence er ikke optimal.” Landbrug & Fødevarer undrer sig derfor over, at mærkningsrevi-

sionen generelt ses som et initiativ til at fjerne og sætte en stopper for metoder, som opsplitter det

indre marked. For så vidt angår revision af oprindelsesmærkningsordninger fastholder Landbrug &

Fødevarer synspunktet om, at oprindelsesmærkning netop fører til et opdelt indre marked præget af

nationale præferencer, hvorfor en sådan mærkning alene kan være frivillig. Spørgsmålet behandles

såvel i kvalitetspolitikken som i det generelle mærkningsforslag, og vi ser gerne at status quo opret-

holdes, således at oprindelse alene skal angives såfremt en undladelse af at give denne oplysning vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vildlede forbrugerne. For så vidt angår revision af EU’s kvalitetspolitik om beskyttede betegnelser

ser Landbrug & Fødevarer gerne en forenkling og en mere smidig ansøgnings- og godkendelsespro-

ces.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte hensigten med Kommissionens initiativer som beskrives i meddelel-

sen, idet man generelt støtter Kommissionens initiativer for at sikre overholdelse af konkurrence-

lovgivningen samt en forbedring af fødevareerhvervenes konkurrenceevne for at forbedre fødevare-

forsyningen og sikre lavere fødevarepriser for de europæiske forbrugere. Regeringen arbejder for, at

de tiltag, der lægges op til for at øge gennemsigtigheden i fødevareforsyningskæden, får et passende

omfang og implementeres hensigtsmæssigt, så de ikke giver anledning til unødige administrative

byrder for virksomhederne.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger endnu ikke oplysninger om andre medlemsstaters holdninger til meddelelsen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2010 af fiskerimuligheder for

visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og

for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger

KOM (2009) 553

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. november 2009.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2010 af fiskerimulig-

heder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-

fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (TAC/kvoteforslaget). Forslaget

omfatter dels EU-bestande, herunder Svalbard, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredje-

lande. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC

for 2010 og fordele EU’s rådighedsmængder til

medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet i 2010.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2009) 553 af 6. oktober 2009 fremsendt forslag til Rådets forordning

om fastsættelse for 2010 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegræns-

ninger. Forslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 22. oktober 2009.

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3 og kan vedtages af Rådet med kvalifice-

ret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget vil være på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-16. december 2009

med henblik på politisk enighed.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at forslaget falder ind under Fællesskabets enekompetence, hvorfor

nærhedsprincippet ikke finder anvendelse. Idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles

fiskeripolitik, er Regeringen enig heri.

Formål og indhold

Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, herunder bestande ved Svalbard, dels bestande, der for-

valtes i fællesskab med tredjelande.

Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for 2010 og fordele EU’s rådighedsmængder til med-

lemsstaterne. Der skal endvidere fastsættes fiskeriindsatsbegrænsninger for fiskeriet for 2010.

Kommissionen anfører, at forslagets anvendelsesområde i forhold til de foregående år er mere

begrænset, da det er nødvendigt at tage højde for Lissabon-traktatens ikrafttræden. Forslaget

omfatter for eksempel ikke længere de betingelser, der er knyttet til udnyttelsen af fiskerimulighe-

derne, men ikke funktionelt hænger sammen med dem. En række af disse områder overføres nu til

andre Råds- og Kommissionsforordninger, for eksempel den nye fiskerikontrolforordning, som der

blev opnået politisk enighed om på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2009.

Ligeledes blev der i lyset af den manglende aftale om nye tekniske bevaringsforanstaltninger for

blandt andet Nordsøen, Skagerrak og Kattegat ved rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. novem-

ber 2009 truffet beslutning om videreførelse af en række midlertidige tekniske regler, som hidtil har

stået i TAC/kvoteforordningen, i en midlertidig forordning, som finder anvendelse indtil 30. juni

2011.

Det fremgår, at forslaget er i overensstemmelse med politikerklæringen for 2010

, hvori Kommissi-

onens holdninger og intentioner i forbindelse med forslagene til fiskerimuligheder beskrives.

Fiskerimulighederne foreslås for et stigende antal bestande som for eksempel torsk, kulmule, tunge,

rødspætte og jomfruhummer fastsat på basis af reglerne i de relevante langsigtede planer.

Aftaler med tredjelande:

Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2010 med en række tredjelande for så

vidt angår fiskerimuligheder, herunder Norge, Færøerne og Grønland samt fordeler de kvoter, som

er vedtaget blandt andet på årsmøderne i NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige

Atlanterhav), NAFO (Organisationen for fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav og ICCAT (Den

KOM (2009) 224 Meddelelse fra Kommissionen – Høring om fiskerimuligheder for 2010 af 12. maj 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet), IATTC (Den Inter-

amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR (Konventionen om bevarelse af de

marine levende ressourcer i Antarktis) m.fl.

EU-Norge

Aftalen mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande i Nordsø-

en og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel. EU og Norge

fastsætter i fællesskab en samlet TAC for disse bestande, der fordeles til hver part efter en fast

fordelingsnøgle. Der er for torsk, sild, kuller og sej aftalt langsigtede forvaltningsplaner, der løben-

de tilpasses.

I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen såsom blå-

hvilling, havtaske, jomfruhummer, rejer og tobis, samt arktisk torsk, rødfisk, arktisk sej og kuller i

Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.

Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/ Kattegat i

2010:

Art

Torsk

i Nordsøen

og Skagerrak

Rådgivning

40.300 tons

ICES har godkendt forvaltningsplanen som værende i

overensstemmelse med forsigtighedsprincippet. Ved at

følge denne kan TAC’en forøges med 17 % i 2010.

38.000 tons

ICES har på et

foreløbigt

grundlag godkendt den revide-

rede forvaltningsplan, der trådte i kraft 1. januar 2009, til

at følge forsigtighedprincippet. Ved at følge denne be-

grænses TAC-reduktionen i 2010 af en regel om maksi-

mal årligt udsving på +/- 15 %. Det vil sige, at TAC redu-

ceres med 15 %.

107.000 tons

Ved at følge rådgivningen, der er i overensstemmelse med

forvaltningsplanen, reduceres TAC’en reduceres TAC for

2010 med 15% i henhold til reglen om det maksimale år-

lige udsving på +/- 15 %.

ICES rådgiver, at der skal ske et betydeligt fald i TAC for

at bestanden ikke skal falde yderligere. Som eksempel vi-

ser ICES, at TAC skal reduceres med mere end 61 % for

at SSB

ikke skal falde yderligere.

I Skagerrak/Kattegat er rådgivningen en uændret TAC på

1.050 tons i 2010.

63.800 tons

EU vedtog (juni 2007) en ny forvaltningsplan for rødspæt-

te og tunge. Planen er ikke endeligt godkendt af ICES som

værende i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet,

men ICES vælger alligevel at rådgive ud fra den, da dette

vil føre til er højere langtidsudbytte. Ved at følge planen

kan TAC i 2010 øges med 15 %, hvilket er forvaltnings-

planens maksimale stigning.

TAC i 2009 (i tons)

28.798 i Nordsøen og

4.114 i Skagerrak

DK andel af

EU's kvote

20 % i Nordsøen

og 83 % i Skager-

rak

7 % i Nordsøen

og 84 % i Skager-

rak

Kuller

i Nordsø-

en og Skagerrak

42.110

i Nordsøen og

2.590 i Skagerrak

Mørksej

i Nord-

søen og Skage-

rak/Kattegat

125.934

Hvilling

i Nord-

søen

15.173

13 %

Hvilling

i Ska-

gerrak / Kattegat

Rødspætte

Nordsøen

1.050

55.500

90 %

20 %

ICES anbefaling omfatter også den østlige del af Den Engelske Kanal, ICES-område VIId.

Gydebiomasse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rødspætte

Skagerrak

Makrel

Nordsøen og

Skagerrak /

Kattegat

Rejer

i Skagerrak

9.400 tons

ICES har anvendt rådgivningen for 2010, hvorfor der som for

2009 rådgives om en TAC på 9.400 tons.

527.000 - 572.000 tons

ICES rådgiver at fastsætte TAC’en på mellem 527.000 og

572.000 tons for hele makrellens udbredelsesområde i

overensstemmelse med forvaltningsplanen. En andel af denne vil

blive tildelt Nordsøen.

13.000 tons

Bestanden tilstand er usikkert bestemt, men data fra norske vi-

denskabelige togter viser en nedgang i bestanden siden 2007.

ICES rådgiver om en samlet TAC for IIIa og IVa(øst) på 13 000

tons for 2010, hvilket svarer til landingerne i 2008. ICES nævner

desuden, at sorteringsriste bør være obligatoriske i fiskeriet.

9.350

79 %

605.000 tons, heraf

63.826 tons i

Nordsøen og

Skagerrak/Kattegat

11.620 i IIIa

57 % (minimum)

65 %

Sild

i Nordsøen /

Skagerrak

Brisling

i Skager-

Kattegat

rak / Kattegat

164.000 t (konsum) og 10.400 t (bifangst)

26.200

tons

52.000

t (konsum) og 5.800 t (bifangst)

ICES har af den stærkt været på et næsten uforandret

På grund vurderet forvaltningsplanen, som trådte i

Brislinge-TAC’en har faldende rekruttering og uden

kraft denen årrække. ICES finder ikke anledning til

en vedtaget januar 2009, til at være i overensstem-

niveau i 1. forvaltningsplan og fastsatte grænserefe-

melse med bæredygtighedsprincippet. Med anven-

rencepunkter anbefaler ICES en betydelig reduktion

at ændre på denne rådgivning.

delse af forvaltningsplanen beregner ICES en TAC

af fiskeritrykket i 2010. Fiskeritrykket skal derfor

på 164.300 tons for flådehvilket vil svare32 mm i

ligge under F

MSY

(0,25), A (min maske til fangster

Nordsøen) 26.200 tons for flåde C (målrettet trawl

på mindre og 10.400 tons for flåde B (bifangst i <32

mm maske i Nordsøen). For flåde A svarer det til en

og not fiskeri i IIIa) og 5.800 tons for flåde D (bi-

reduktionsild i små-masket fiskeri tilIIIa) i 2010 (en

fangst af i TAC på 4 % i forhold i 2009.

reduktion af TAC på 31 %).

171.000 (konsum)

37.722 (konsum)

52.000

15.985 (bifangst)

8.373 (bifangst)

Variabelkonsum-

48 % af andel af

konsumkvoten%

kvoten og 85 og

96bifangstkvoten.

af % af bifangst-

kvoten

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale forhandlingerne mellem EU, Norge,

Island og Færøerne om forvaltningen af blåhvilling og makrel.

Af de fællesforvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte og sild af betydning for Danmark. Ligeså

er fiskeriet efter havtaske og jomfruhummer i norsk farvand, hvor Danmark har tæt på 100 % af

EU’s kvote.

EU-Færøerne

Der afholdes konsultationer mellem EU og Færøerne om udveksling af fiskerimuligheder for 2010

den 9.-11. december 2009. Fiskeriaftalen mellem EU og Færøerne giver bl.a. Danmark

fiskerirettigheder efter blåhvilling og makrel i færøsk farvand.

Makrel

Der blev afholdt kyststatsforhandlinger om makrel mellem EU, Færøerne og Norge fra den 26.-30.

oktober 2009 og den 23.-26. november 2009. Det blev konstateret, at det ikke vil være muligt at

indgå en kyststatsaftale for makrel i 2010, idet Færøerne krævede en markant kvoteforøgelse i 2010.

Det er nu op til EU og Norge at indgå en bilateral aftale om makrel.

Blåhvilling

Kyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne blev den 22. oktober 2009 enige om en TAC for blå-

hvilling for 2010 på 540.000 tons svarende til en reduktion på knap 9 % i forhold til 2009. Efter-

følgende vil der i regi af Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) blive

fastsat en kvote for Rusland og Grønland i internationalt farvand på i alt 42.978 tons

. Desuden

aftalte EU og Norge, at man gensidigt kunne fiske 68 % af sin kvote i hinandens farvande.

Atlanto-skandisk sild

Kyststaterne Norge, Island, Rusland, EU og Færøerne enedes den 22. oktober 2009 om en samlet

TAC for atlanto-skandisk sild i 2010 på 1.483.000 tons svarende til en reduktion på knap 10 % i

forhold til 2009. Desuden blev den bilaterale adgangsaftale mellem EU og Norge videreført, således

at EU’s fiskere har adgang til at fiske 90 % af EU’s kvote i norsk farvand i 2010.

EU-bestande:

Tobis

Kommissionen foreslår umiddelbart en videreførelse af bilaget om tobis fra 2009, hvori der blandt

andet indgår en endelig TAC-fastsættelse på baggrund af resultaterne af et moniteringsfiskeri der

må forløbe i perioden mellem 1. april 2010 og 6. maj 2010. Den samlede fiskeriindsats fastsættes på

basis af den samlede fiskeriindsats, som er anvendt i 2007og skal fordeles blandt medlemsstaterne i

overensstemmelse med kvoteallokeringen af denne TAC.

På grundlag af moniteringsfiskeriet samt udtalelser fra ICES (Det internationale Havunder-

søgelsesråd) og STECF (Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri) vedrø-

rende størrelsen af 2009-tilvæksten af tobis skal Kommissionen i konsultation med Norge så hurtigt

som muligt træffe beslutning om TAC’en for resten af året. TAC’en kan maksimalt fastsættes til

Rusland tildeles en ekstra mængde på 8.000 tons i 2010, som ligger udover den totale TAC. I 2011 er denne mængde

fastsat til 4.000 tons og udfases helt i 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

400.000 tons, og den fastsættes efter en glidende skala for vurdering af forholdet mellem TAC og

fangstudbytte pr. trawltime under moniteringen. Kommercielt fiskeri efter tobis i perioden 1.august

til 31. december 2010 vil være forbudt.

Kommissionen anfører imidlertid i forslaget, at metoden til beregning af TAC'en for tobis i løbet af

året er ved at blive gennemgået. Det er sandsynligt, at der aftales en ny metode med Norge i no-

vember 2009, så forslaget i relation til tobis kan forventes at blive ændret væsentligt.

Torsk i Kattegat

Kommissionen foreslår en reduktion af TAC med 25 % fra 505 tons til 379 tons. Det betyder en re-

duktion i den danske kvote fra 312 t til 234 tons. Bestanden er omfattet af en langsigtet plan for

torsk

og TAC fastsættes i henhold til denne. ICES anbefaler en 0-TAC, hvilket STECF er enig i.

Tunge i Skagerrak/Kattegat/Østersøen

Kommissionen foreslår en reduktion i TAC med 15 % fra 800 tons til 680 tons. Det betyder en re-

duktion i den danske kvote fra 671 tons til 580 tons. Kommissionen kategoriserer bestanden som en

bestand, der overfiskes i forhold til maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), men som ligger inden

for sikre biologiske grænser. ICES har anbefalet, at fiskeridødeligheden i 2010 fastholdes under Fpa

(en fiskeridødelighed fastsat i henhold til forsigtighedsprincippet) svarende til fangster under 620

tons, hvilket STECF er enig i. Rådgivningen vedrører imidlertid alene Skagerrak og Kattegat.

Tunge i Nordsøen

Kommissionen foreslår en stigning i TAC med 1 % fra 14.000 tons til 14.100 tons i henhold til den

i EU vedtagne flerårige plan for rødspætte og tunge i Nordsøen

. ICES vurderer, at EU’s flerårige

plan foreløbigt kan accepteres som beskyttelse for tunge og kan anvendes som basis for forvaltning

af bestanden på kort sigt, hvorfor ICES anbefaler at følge planen. STECF støtter, at planen følges.

Sperling

Kommissionen har endnu ikke foreslået en TAC. Den nuværende forvaltningsordning, hvor TAC

kan revideres af Kommissionen i en forvaltningskomitéprocedure, når der foreligger ny rådgivning

foreslås opretholdt. I 2009 var TAC’en ved årets begyndelse fastsat til 26.250 tons for EU-farvande

og endte efter ny rådgivning på 157 000 tons. (Heraf ca.75 % til EU fartøjer). Betingelsen var, at

fiskeriet stoppes, når de afsatte bifangstmængder af kuller og hvilling var opbrugt. ICES rådgiver på

basis af forsigtighedsprincippet om, at fangster i 2010 bør begrænses til under 307.000 tons.

I forbindelse med fastsættelsen af en TAC for sperling er der behov for at afsætte mængder til indu-

stribifangster af kuller og hvilling i sperlingfiskeriet.

Brisling i Nordsøen

Kommissionen foreslår en TAC på 170.000 tons (svarende til dette års endelige TAC efter ny råd-

givning). TAC’en kan som i 2009 revideres af Kommissionen i en forvaltningskomitéprocedure, når

der foreligger ny rådgivning.

Rådets Forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande

og for fiskeri efter disse bestande og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2004

Rådets forordning (EF) nr. 676/2007 af 11. juni 2007 om en flerårig plan for fiskeriet efter rødspætte og tunge i Nord-

søen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jomfruhummer

Kommissionen foreslår en reduktion i TAC for jomfruhummer i Nordsøen på 7 % fra 24.837 tons

til 23.188 tons. Den danske kvote reduceres fra 1.235 tons til 1.013 tons. ICES rådgiver for separate

funktionelle enheder. Kommissionen kategoriserer bestanden som en bestand, hvis tilstand ikke

kendes nøjagtigt, og STECF anbefaler en passende fangstmængde. Denne bestandskategori indebæ-

rer, at Kommissionen foreslår, at TAC tilstræbes fastsat i overensstemmelse med STECF’s rådgiv-

ning, men således at TAC højst ændres med 15 %.

Kommissionen foreslår en uændret TAC på 5.170 tons for jomfruhummer i Skagerrak/ Kattegat.

Den danske kvote er på 3.800 tons. På grund af datausikkerhed er ICES ikke i stand til at forudbe-

regne fangster, men vurderer, at der ikke er tegn på nedgang i bestanden, hvorfor det nuværende ni-

veau for udnyttelse og indsats vurderes som bæredygtigt.

Lange i Skagerrak/Kattegat/Østersøen

Kommissionen foreslår en reduktion i TAC på 15 % fra 100 tons til 85 tons. Det indebærer en re-

duktion i den danske kvote fra 57 tons til 49 tons. Kommissionen kategoriserer bestanden som en

bestand, hvis bestandssituation ikke er nøjagtig kendt og STECF rådgiver om et passende fangstni-

veau. Denne bestandskategori indebærer, at Kommissionen foreslår, at TAC tilstræbes fastsat i

overensstemmelse med STECF’s rådgivning, men således at TAC højst ændres med 15 %.

Hestemakrel

For hestemakrel foreslås der en opdeling i nye forvaltningsområder for hestemakrel, hvilket inde-

bærer en opsplitning af Nordsøen. Kommissionens hensigt er, at forvaltningsområderne er i bedre

overensstemmelse med ICES rådgivning. Der foreligger endnu ikke rådgivning fra ICES.

TAC’er i øvrigt

For pighaj er TAC for Skagerrak og Kattegat foreslået fastsat til 0. Tilsvarende er TAC for pighaj

for Nordsøen foreslået til 0. Dog er bifangster i begge områder på op til 10 % af de fastsatte kvoter i

2009 tilladte under nærmere angivne betingelser. Fangster af disse arter, som ikke opfylder de på-

gældende betingelser eller overskrider mængden, skal straks sættes ud uskadt i det omfang, det er

praktisk muligt.

For rokker i Skagerrak og Kattegat foreslås en reduktion i TAC’en på 15 % fra 68 ton til 58 tons.

Den danske kvote reduceres fra 53 tons til 45 tons. Ligeledes foreslås en reduktion i TAC for rokker

i Nordsøen på 15 % fra 1.643 ton til 1.397 tons. Den danske kvote reduceres fra 11 tons til 9 tons.

Kommissionen kategoriserer bestanden som en bestand, hvis tilstand ikke kendes nøjagtigt, og

STECF anbefaler en passende fangstmængde. Denne bestandskategori indebærer, at Kommissionen

foreslår, at TAC tilstræbes fastsat i overensstemmelse med STECF’s rådgivning, men således at

TAC højst ændres med 15 %.

For en række fladfisk i Nordsøen – pighvar og slethvar, rødtunge og skærising foreslår Kommissio-

nen en reduktion i TAC på 15 % i tilfælde, hvor der ikke foreligger nogen rådgivning fra

ICES/STECF, mens TAC opretholdes uændret for ising/skrubbe.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fiskeriindsatsregulering

I 2009 er der blevet indført et kilowattdagesystem til regulering af fiskeriindsatsen i blandt andet

Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008

. Fiskeriindsatsregule-

ringen reguleres for 2010 således i henhold til reglerne i denne plan. De specifikke tal for de for-

skellige redskabsgrupper er anført som ”pm” i forslaget, og Kommissionen anfører som begrundel-

se herfor, at den stadig er i gang med at analysere oplysningerne og rådgivningen fra STECF vedrø-

rende fangsttendenser til og med 2007.

Andre bestemmelser

Der videreføres en bestemmelse fra 2009 om, at fiskeriindsatsen, målt i kW-dage til havs, for fartø-

jer med dybhavsfiskeritilladelse skal forblive på 65 % af den pågældende medlemsstats fiskeriind-

sats i 2003.

I arbejdsdokument af 25. november 2009 fra Kommissionen er der indsat tal for fiskeriindsatsregu-

lering 2010. I henhold til tallene reduceres fiskeriindsatsen for visse redskabskategorier i henhold til

torskeplanen med 25 % i Kattegat og 13,3 % i Nordsøen og Skagerrak.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget forventes ikke umid-

delbart at have statsfinansielle konsekvenser.

Fastsættelse af TAC og kvoter har både på kort og på lang sigt direkte erhvervsøkonomiske konse-

kvenser. For så vidt angår TAC’erne for 2010 er der for bestande af væsentlig betydning for Dan-

mark bestande, hvor TAC’erne stiger, herunder for eksempel torsk i Nordsøen og Skagerrak og rød-

spætte i Nordsøen. Ligeledes er der TAC’er, som reduceres, herunder torsk i Kattegat og sild i

Nordsøen og i Skagerrak. Samlet set for Danmark er vurderingen på kort sigt, at Kommissionens

forslag vil få meget begrænsede negative konsekvenser i erhvervets fiskerimuligheder. Konsekven-

serne for bruttoindtjeningen vil imidlertid blandt andet afhænge af den samtidige udvikling i afsæt-

ningspriserne samt omkostninger, ikke mindst brændstof, og fiskerimønstre. Det er også klart, at for

den enkelte fisker kan situationen se anderledes ud og indebære enten stigninger eller fald i fiskeri-

mulighederne afhængigt af den enkelte fiskers fiskeri. Endvidere kan situationen variere fra fisker

til fisker afhængigt af det pågældende fartøjs fiskeri.

På længere sigt forventes fastsættelsen af fiskerimulighederne i 2010 at medføre en positiv be-

standsudvikling og dermed alt andet lige samlet set at kunne medføre en forbedret indtjening for er-

hvervet på sigt.

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt.

Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande

og for fiskeri efter disse bestande og om ophævelse af forordning nr. 423/2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Fiskeriforening har udtrykt tilfredshed med, at en række vigtige bestande i Nordsøen og

Skagerrak/Kattegat har vist fremgang og yderligere en del bestande er stabile. Det understreges, at

Kommissionens overordnede betragtninger om overfiskeri ikke afspejler situationen i Nordsøen og

Skagerrak/Kattegat. Overordnet anerkender Danmarks Fiskeriforening i udgangspunktet præmis-

serne for eksisterende forvaltningsplaner og langsigtede mål for bestandsudvikling, og dermed be-

hovet for at reducere TAC for visse arter i overensstemmelse med principperne i forvaltningspla-

nerne. Man anerkender dog ikke, at reduktioner i TAC nødvendigvis skal følges af reduktioner i

indsats. Danmarks Fiskeriforening mener, at man med udgangspunkt i enkelte sårbare bestande om-

fattet af forvaltningsplaner indfører en uhensigtsmæssig og unødvendig indsatsreduktion i fiskerier

efter bestande, som ikke er omfattet af forvaltningsplaner og/eller TAC/kvote-regulering.

Foreningen kan støtte Danmarks forslag om en supplerende incitamentskvote for torsk til anvendel-

se for fiskere, der fisker med fuld dokumentation, idet det understreges, at der skal være tale om en

supplerende kvote, og at der ikke blot kan tages en andel af den eksisterende kvote til dette formål.

For arter omfattet af meget små kvoter og hvor hovedparten af landingerne består af uundgåelige bi-

fangster ønsker Danmarks Fiskeriforening ikke yderligere reduktion af TAC. Yderligere reduktion

vurderes at medføre øget discard.

Danmarks Fiskeriforening finder, at TAC for tunge i Skagerrak/Kattegat og Østersøen ikke bør re-

duceres som foreslået af Kommissionen, idet der i den biologiske rådgivning ikke er taget højde for

fangster i Østersøen, hvorfor disse skal tillægges den foreslåede TAC. Endvidere kan foreningen

ikke støtte, at der for visse bestande foretages en systematisk kvotereduktion i tilfælde, hvor der ik-

ke har været fuld kvoteudnyttelse.

Danmarks Fiskeriforening udtrykker bekymring for fiskemulighederne under den nuværende for-

valtning af sperling og tobis. Man understreger, at der er behov for en ny løsning for 2010. For beg-

ge fiskerier understreger Danmarks Fiskeriforening vigtigheden af, at der udvikles forvaltningsløs-

ninger, som i højere grad end nu sikrer planlægningsmuligheder og stabilitet, hvilket indebærer øn-

ske om en fast kvote fra årets begyndelse.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation bemærker, at TAC for sild i Skagerrak/Kattegat, som i

tidligere år, bør fastsættes med udgangspunkt i bestandsudviklingen dels hos Rügen silden og dels

hos Nordsøsilden.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder for, at der i 2010 afsættes en begrænset supplerende incitamentskvote for torsk,

fordelt blandt medlemsstaterne i overensstemmelse med relativ stabilitet. Kvoten skal kunne tildeles

de fiskere, der påtager sig at fiske under en ordning, hvor alle fangster skal afskrives på kvoten un-

der fuld dokumentation. Dette har til hensigt at reducere discard, og således gavne bestandene.

Regeringen forventer generelt at kunne støtte de forventede resultater af Norgesforhandlingerne.

Vedrørende tobis støtter Regeringen en model svarende til dette års model, hvor en foreløbig TAC

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

var fastsat fra årets begyndelse, mens den endelige TAC og fiskeriindsats fastlægges efter en moni-

teringsperiode, idet man dog på sigt arbejder for en løsning, hvor TAC kan fastsættes fra årets be-

gyndelse.

Med hensyn til TAC-fastsættelse for sperling finder Regeringen, at der er behov for at etablere en

flerårig model med en ensartet TAC, hvilket vil kunne skabe grundlag for bedre planlægning af fi-

skeriet.

Regeringen forventer generelt at kunne støtte fastsættelsen af kW-dage i henhold til den eksisteren-

de plan.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

14.-16. december 2009.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. november 2009.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

10. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af krav til

virksomheder, der markedsfører træ og træprodukter

KOM (2008) 644

Der henvises til særskilt notat fra Miljøministeriet.

11. Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Mulighederne for dyrevel-

færdsmærkning og etablering af et europæisk netværk af referencecentre til dy-

rebeskyttelse og dyrevelfærd

KOM (2009) 584

Der henvises til særskilt notat fra Justitsministeriet.

12. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af dyr, der

anvendes til videnskabelige formål

KOM (2008) 543

Der henvises til særskilt notat fra Justitsministeriet.