Spm. nr. US 128

Tak. Jeg forstår ikke helt, hvorfor ministeren læner sit hoved op ad Klimakommissionen, når det kommer til at sige, hvornår vi skal være fri for fossile brændstoffer. I Klimakommissionens kommissorium står der ikke noget om, at de skal sige, hvornår det kan lade sig gøre. De skal bare finde ud af hvordan.

Jeg håber da, hvis det er ministerens ambition at kunne komme med en dato, at man har meddelt det til Kommissionen, for det er jo det politiske arbejde at sige, hvornår det skal være, og så finde ud af, hvordan det teknisk kan lade sig gøre.

Men det var nu ikke så meget det, jeg ville spørge om, det var mere den politiske del af det. Vi har i oppositionen fremlagt et forslag til, hvordan vi kan blive hundrede procent forsynet af vedvarende energi inden for de næste 40 år, og vil meget gerne i dialog med andre om et konkret udspil. Vi har fravalgt atomkraft af en række – synes jeg – solide grunde. Det er dyrt, affaldsproblemerne er ikke løst, det giver ikke nogen dansk eksport eller erhvervsudvikling. Det er ikke en god løsning – derfor. Derfor vil jeg foranlediget af Ekstra Bladet, som bl.a. nævner, at Folketingets formand er atomkrafttilhænger – og han er vel et skattet medlem af klimaministerens parti – og nævner, at tidligere videnskabsminister Helge Sander samt store personligheder inden for Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkepartis energiordfører er erklærede atomkrafttilhængere, spørge, om vi kan forvente, at atomkraft bliver en del af regeringens forestilling om, hvordan vi bliver fri af afhængigheden af fossile brændstoffer.

Ministeren.

Tak også for det spørgsmål og også tak for kommentaren vedrørende Folketingets formand.

Nej, det skal man ikke forvente. Man skal ikke forvente, at atomkraft kommer til at indgå i regeringens udspil. Der foreligger jo så også en folketingsbeslutning om det. Man må så helt overordnet, når vi ser på Danmark, sige: Hvad er det, Danmark har, og hvor er det, Danmark har noget at byde på? Det har vi det i høj grad inden for vedvarende energi. Det er det, som vi er kendt for. Det ville simpelt hen ikke passe ind i strukturen, hvis man pludselig begyndte at få atomkraft ind i den, så det er altså ikke en teknologi, jeg vil ty til.

Fru Margrethe Vestager.

Må jeg så spørge, om ministeren finder det nyttigt, at fremtrædende medlemmer af Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti promoverer atomkraft på den her måde, netop når ministeren henviser til, at der er en folketingsbeslutning om det, at atomkraft ikke bidrager til dansk erhvervsudvikling, og at der er masser at satse på, når det kommer til vedvarende energi. Er det så gavnligt for klimadebatten og for engagementet og for virksomhedernes muligheder for at disponere langsigtet, at så fremtrædende medlemmer er så skeptiske over for, om det kan lade sig gøre at gå vejen mod den vedvarende energi?

Ministeren.

Nyttigt og nyttigt. Altså, nu er det selvfølgelig alment kendt, at der også ligger et atomkraftværk tæt på Danmark, hvor vi jo så også får noget energi fra. Så det synes jeg at man skal have med i den her overordnede debat. Men igen, det er ikke noget, som jeg vil kaste mig ud i, og det vil jeg især ikke, når jeg bare ser på den debat, vi i øjeblikket har, vedrørende, hvor man skal placere et testfacilitetscenter henne. Så kunne jeg godt stille det spørgsmål: Hvordan hulan – undskyld sprogbrugen – skulle vi så blive enige om, hvor vi lægger et atomkraftværk henne? Det er da en interessant debat, og det er da fint nok, at man rejser den, men det er altså ikke noget, jeg vil arbejde for.

Fru Margrethe Vestager.

Jeg er sikker på, at Folketingets formand sætter pris på ministerens høflighed, men jeg vil sige, at hvis jeg var minister, ville jeg synes, at det var træls af lige præcis de grunde, som ministeren fremhæver: Der kan ikke placeres et atomkraftværk inden for det her lillebitte lands grænser uden enorme gener for mennesker. Jeg tror, at vi alle sammen glædede os rigtig, rigtig meget over, at svenskerne tog beslutningen om at lukke Barsebäckværket ned, hvilket er en soleklar illustration af, at uanset hvad man i øvrigt mener om atomkraft, bør man lægge en anden strategi.

Jeg synes, det er ærgerligt for regeringen, at væsentlige, betydende politikere hele tiden fører energipolitikken ud ad en tangent i stedet for at holde den på sporet, i stedet for at regeringen kom tilbage i kampen for et Danmark baseret på vedvarende energi og meldte sig meget klart, så vi kunne komme i gang med at gøre det til konkret hverdagspolitik, at vi skal basere os på vedvarende energi. Derfor håber jeg, at den her udveksling i dag også gør, at regeringen melder meget klart ud, at vi faktisk får en dato, når regeringen er færdig med at vente på Klimakommissionen, sådan at vi kan gøre det til virkelighed.

Tak til fru Margrethe Vestager. Jeg skal undlade at kommentere, når man kommenterer formanden, for det er ikke helt dækkende for det, der står i avisen, og heller ikke for, hvad formanden siger om dansk energipolitik. Men det får være.

Så er det hr. Per Clausen.