Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10
S 226
Offentligt
752113_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Folketingsmedlem Anne Grete Holmsgaard (SF) har den 28. oktober 2009 stillet
følgende spørgsmål nr. S 226, som hermed besvares.
3. november 2009
J.nr. 2009-0018866
Spørgsmål nr. S 226:
”På hvilket grundlag baserer ministeren sin støtte til Kommissionens forslag –
Kom (2008) 0650 – om at undtage selvstændige chauffører fra reglerne om ar-
bejdstid, og mener ministeren ikke, at det vil medføre en kraftig stigning i antallet
af ”falske selvstændige” chauffører og deraf en øget usund konkurrence på dårlige
arbejdsbetingelser, der undergraver forholdene på det danske arbejdsmarked, og at
det vil få negative konsekvenser for trafiksikkerheden, hvis en selvstændig chauf-
før først laver kontorarbejde, laster og lodser i mange timer, sætter sig bag rattet og
derfra kører så længe, kørehviletidsbestemmelserne giver ham lov til?”
Endeligt svar:
Kommissionen har i forbindelse med fremsættelsen af forslaget om at undtage
selvstændige chauffører fra arbejdstidsreglerne i direktiv 2002/15/EF henvist til
vanskelighederne med at håndhæve disse regler i relation selvstændige chauffører,
og jeg er helt enig med Kommissionen i, at det ikke kan lade sig gøre på en rimelig
måde. Hvis man skal sikre sig, at en selvstændig chauffør overholder reglerne om
arbejdstid, er det nødvendigt at overvåge dem 24 timer i døgnet alle ugens dage, da
de fx ellers ville kunne stå op midt om natten og laste og losse.
Der er mig bekendt ingen – heller ikke de medlemmer af Europa-Parlamentet, der
mener, at selvstændige chauffører skal være omfattet af reglerne – som har kunnet
komme med et bud på, hvordan reglerne kan håndhæves i forhold til selvstændige
chauffører på nogenlunde fornuftig vis, og jeg mener ikke, at det tjener noget for-
mål at have regler på det område, som ikke kan håndhæves. Med hensyn til løn-
modtagere stiller det sig anderledes, da de er tillagt rettigheder i henhold til direkti-
vet, så arbejdsgivere, der ikke overholder pligterne i henhold til direktivet, altid ri-
sikerer, at de vil kunne blive sanktioneret herfor.
Da selvstændige chauffører ikke er omfattet af de regler, der gælder i dag, er der
efter min opfattelse ikke noget grundlag for at antage, at en videreførelse af de
gældende regler i sig selv vil medvirke til at forværre trafiksikkerheden eller skabe
øget usund konkurrence. Hvad angår trafiksikkerheden kan det i øvrigt nævnes, at
selvstændige chauffører er omfattet af de almindelige køre- og hviletidsregler.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Jeg kan i øvrigt oplyse, at Kommissionens forslag om at undtage selvstændige
chauffører fra direktivet også indeholder opstramninger, der skal imødegå proble-
met med ”falske selvstændige” chauffører.
Venlig hilsen
Inger Støjberg
2