Finansudvalget 2009-10
S 2394
Offentligt
865590_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Finansministeren
17. juni 2010
Svar på spørgsmål nr. S 2394 af 9. juni 2010 stillet af Per Clausen
(EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren følge Dansk Folkepartis krav om, at Danmark skal stå uden for
EU’s budgeteftersyn, eller alternativt udskrive en folkeafstemning om Danmarks
medlemsskab af euroen, som Dansk Folkeparti har krævet?
Svar:
Forslagene om at styrke det økonomisk-politiske samarbejde har ikke i sig selv at
gøre med evt. dansk medlemskab af euroen. Regeringen ønsker at sætte undtagel-
serne til folkeafstemning. Regeringen vil på et passende tidspunkt optage drøftel-
ser blandt Folketingets partier for at sikre bred politisk opbakning til afstemnin-
gen og dermed den bedste chance for et positivt resultat.
Som det fremgår af svar på EUU spørgsmål 1 af 8. juni 2010 har Kommissionen
foreslået introduktionen af et ”Europæisk semester”. Det indebærer, at eurolande
såvel som lande uden for euroen afleverer stabilitets- og konvergensprogrammer
og de nationale reformprogrammer allerede i foråret. Programmerne skal præsen-
tere overordnede planer for den økonomiske politik, herunder information om de
nationale budgetplaner for de kommende år. Forslaget indebærer ikke, at Kom-
missionen eller ECOFIN skal ”godkende” landenes finanslovsforslag – finanslo-
vene vil fortsat være national suverænitet.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk