Finansudvalget 2009-10
S 2511
Offentligt
874661_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Finansministeren
7. juli 2010
Svar på spørgsmål nr. S 2511 af 30. juni 2010 stillet af Per Clau-
sen (EL).
Spørgsmål:
Er ministeren enig med EU-kommissionens formand, José Manuel Barosso, i, at
der er gang i en stille revolution, hvor EU-medlemslandene har accepteret at give
EU-institutionerne meget vigtige beføjelser, når det gælder overvågning og en
meget stærkere kontrol over de enkelte landes offentlige finanser (jf. Mandag
Morgen nr. 25, 2010)?
Svar:
Krisen har vist, at det er en god idé, at EU-landene i højere grad deler information
og har fælles drøftelser af de nationale økonomiske politikker. Regeringen støtter
derfor generelt Kommissionens forslag til styrkelse af det økonomisk-politiske
samarbejde i EU. Regeringen lægger imidlertid vægt på, at den nationale suveræni-
tet ift. finanspolitikken fastholdes. Drøftelser i finansminister-taskforcen viser, at
der er generel enighed om dette blandt EU-landene og Kommissionen. Kommis-
sionen understreger således eksplicit i sin meddelelse af 30. juni 2010, at der ikke
bliver tale om, at EU-landene skal aflevere finanslovsforslag til godkendelse i EU
inden fremlæggelsen i de nationale parlamenter.
Der henvises i øvrigt til svar på EUU spørgsmål 1 af 8. juni 2010 og svar på S
2394 af 9. juni 2010.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk