PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 126
Offentligt

danmarks foreløbige

nationale

reformprogram

RegeRingen

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indholdsfortegnelse

Indledning: ................................................................................................................1

Den økonomiske ramme ....................................................................................2

1.1 De økonomiske udsigter ............................................................................2

1.2 Mellemfristede strategier og målsætninger................................................5

1.3 Makroøkonomiske ubalancer .....................................................................9

De nationale mål i Europa2020-strategien........................................................14

2.1 Det nationale mål for beskæftigelse .........................................................14

2.2 Det nationale mål for forskning og udvikling ............................................17

2.3 Det nationale mål for klima og energi.......................................................20

2.4 Det nationale mål for Uddannelse ............................................................24

2.5 Det nationale mål for social inklusion .......................................................27

Identificering af flaskehalse .............................................................................31

3.1 Demografiske udfordringer......................................................................32

3.2 Væksten i arbejdsproduktiviteten er lav ...................................................34

3.3 Konkurrence ............................................................................................36

3.4 uddannelsesmæssige udfordringer ..........................................................38

3.5 Et samfund uafhængigt af fossile brændsler .............................................41

3.6 Højt privat gældsniveau i Danmark...........................................................43

Deltagelse, kommunikation og identificering af

good practice

.........................45

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

Givet behovet for at udvikle holdbare og vækstfremmende politikker og reformer i

EU-landene og for at sikre koordination på EU-plan, skal medlemsstaterne inden det

europæiske semester

begynder i 2011 påbegynde at identificere vigtige strukturelle re-

former med stor makroøkonomisk effekt, der på én gang sikrer konsolidering af de

offentlige finanser og understøtter højere vækst og beskæftigelse. Kommissionen har

foreslået, at dette gøres ved at medlemslandene den 12. november 2010 afleverer et

foreløbigt Nationalt Reformprogram til Kommissionen. I forbindelse med denne

overgang til det nye europæiske semester fremsendes hermed Danmarks foreløbige

Nationale Reformprogram.

Nationalt har regeringen sat det mål, at Danmark i 2020 skal være blandt de 10 rige-

ste lande i verden målt ved BNP pr. indbygger, have et samlet arbejdsudbud blandt

de 10 højeste i verden, være blandet de dygtigste i verden og være et grønt bæredyg-

tigt samfund og blandt verdens tre mest energieffektive lande. Derudover skal den

økonomiske politik være holdbar på længere sigt.

Formålet med det foreløbige Nationale Reformprogram er at beskrive de tiltag, som

Danmark allerede har taget og vil tage for at bidrage til opfyldelsen af Europa2020

strategiens 5 overordnede mål samt at identificere flaskehalse for vækst med henblik

på at skabe nye vækstmuligheder og en forbedret konkurrenceevne.

Det skal påpeges, at de nationale målsætninger, der er indeholdt i reformprogrammet

er foreløbige. De endelige danske målsætninger vil fremgå af det Nationale Reform-

program, der skal afleveres til Kommissionen i april 2011. Dette foreløbige Nationale

Reformprogram er baseret på den mellemfristede fremskrivning, som Konvergens-

programmet fra februar 2010 er baseret på. Der fremlægges en ny plan til 2020 i for-

året 2011, som kan medføre at målene på centrale områder bliver revideret.

Strukturen i det Nationale Reformprogram er bygget op om Kommissionens frem-

lagte struktur for det endelige Nationale Reformprogram, der skal afleveres i april.

•

Kapitel 1 omhandler de overordnede rammer for dansk økonomi, herunder

de økonomiske udsigter, mellemfristede økonomiske mål samt en identifice-

ring af makroøkonomiske ubalancer

•

Kapitel 2 fokuserer på de danske nationale målsætninger, der skal bidrage til

opfyldelsen Europa2020 strategien samt strategier hertil

•

Kapitel 3 omhandler identificering af flaskehalse for vækst i Danmark

•

Kapitel 4 beskriver inddragelsen af relevante ministerier og interesseorganisa-

tioner i forbindelse med europapolitiske spørgsmål af relevans for Euro-

pa2020-strategien, herunder inddragelse i udformningen af det Nationale Re-

formprogram.

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1. Den økonomiske ramme

1. Den økonomiske ramme

Der er igen fremgang i dansk økonomi efter et betydeligt fald i produktionen i forlængelse af finans-

krisen. Fremgangen understøttes af markante penge- og finanspolitiske lempelser i 2009 og 2010,

som også virker med tiltagende styrke ind i 2011. Den lempelige finanspolitik har været med til at

vende udviklingen, men har samtidig bidraget til svækkelsen af de offentlige finanser.

Det centrale mellemfristede finanspolitiske mål er at sikre strukturel balance på de offentlige finan-

ser i 2015, jf. Danmarks Konvergensprogram 2009. Hertil kommer at Danmark i juli 2010

modtog en henstilling fra EU’s Ministerråd (ECOFIN) om at forbedre den strukturelle offentlige

saldo med 1�½ pct. af BNP i perioden 2011 til 2013.

Med aftalen om genopretning af dansk økonomi fra maj 2010 styrkes den offentlige økonomi via

initiativer for 24 mia. kr. frem mod 2013 og med yderligere godt 2 mia. kr. frem mod 2015. Der-

med indfris henstillingen fra EU, og samtidig tages et væsentligt skridt mod balance i 2015. Konso-

lideringen sker ad tre veje: gennem lavere vækst i de offentlige udgifter end hidtil planlagt, højere ind-

tægter og en reform af dagpengesystemet, der samtidig øger beskæftigelsen og vækstpotentialet frem

mod 2015. Reformen af dagpengesystemet ligger i forlængelse af tidligere års reformer, herunder bl.a.

Velfærdsaftalen fra 2006, Jobplanen fra 2008 og skattereformen fra 2009, og samlet er det vurde-

ringen at genopretningsaftalen kan styrke arbejdsudbuddet med godt 10.000 personer.

1.1 De økonomiske udsigter

Dansk økonomi er igen i vækst. Det store fald i produktion og efterspørgsel, der

fulgte i kølvandet på finanskrisen, er vendt til pæn fremgang siden sommeren 2009.

Beskæftigelsesudviklingen i første halvår 2010 peger på, at arbejdsmarkedet er stabili-

seret, og stigningen i bruttoledigheden har været mere afdæmpet end ventet. Der er

fortsat usikkerhed om væksten de næste år blandt andet som følge af den internatio-

nale statsgældskrise, men væksten understøttes blandt andet af lave renter og begyn-

dende fremgang på boligmarkedet, ret høj realindkomstfremgang og at den internati-

onale økonomi er inde i et moderat opsving.

I den seneste konjunkturvurdering fra august 2010 ventes det, at produktionen vil

stige med 1,4 pct. i 2010 og 1,7 pct. i 2011,

jf. figur 1.1a.

De seneste oplysninger peger

dog på noget større vækst i år

. Fremgangen har især været drevet af det kraftige fald

i renterne siden efteråret 2008 og usædvanligt lempelig finanspolitik. De offentlige

investeringer er planlagt til at stige med godt 40 pct. i alt i 2009 og 2010, og det of-

fentlige forbrug er steget mere end planlagt, hvilket kan forklare en væsentlig del af

væksten i år,

jf. figur 1.1b og Økonomisk Redegørelse, august 2010.

Samtidig understøttes

det private forbrug af skattenedsættelser fra årets start og frigivelsen af SP-

opsparingen i andet halvår 2009. Til næste år ventes væksten at blive mere selvbæ-

Efter udarbejdelsen af konjunkturvurderingen i august er der offentliggjort nationalregnskabstal for 2. kvartal 2010,

som viser væsentligt større fremgang i BNP i 2. kvartal end forudsat i augustvurderingen.

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1. Den økonomiske ramme

rende med fortsat fremgang i privatforbruget og stigende eksport, mens den offentli-

ge efterspørgsel bidrager negativt til BNP-væksten.

Figur 1.1a

Real BNP-vækst i Danmark og EU15

Pct.

Figur 1.1b

Efterspørgselssammensætningen skifter

fra offentlig til privat fra 2009 til 2011

Pct.-enheder

-2

-4

-6

-2

-4

-6

-1

-2

-3

-4

-5

-6

2009

2010

2011

Offentlig efterspørgsel

Eksport

Indenlandsk privat efterspørgsel

-1

-2

-3

-4

-5

-6

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10

Danmark

EU15

Anm: I figur 1.1b indgår skøn for efterspørgslen fra Økonomisk Redegørelse, august 2010.

Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger.

Beskæftigelsen er faldet markant med ca. 160.000 personer (5�½ pct.) siden ”toppen”

i 4. kvartal 2008. Faldet i beskæftigelsen er sket i den private sektor, hvor tabet har

været på ca. 180.000 personer. Samlet er beskæftigelsesniveauet således fortsat lidt

større end i 2005, der betragtes som et forholdsvist normalt konjunkturår. Det skal

ses i lyset af, at den strukturelle beskæftigelse skønsmæssigt er steget med omkring

90.000 personer siden 2005 blandt andet som følge af større erhvervsaktiv befolk-

ning, og at den strukturelle ledighed er reduceret,

jf. figur 1.2a.

Figur 1.2a

Ledighed og strukturel ledighed,

1980-2011

Pct. af arbejdsstyrken

Figur 1.2b

Langtidsledigheden i EU-landene,

1. kvartal 2010

Pct. af arbejdsstyrken

NLD

AUT

CYP

SWE

LUX

FIN

RUM

SVN

CZE

POL

MAL

DEU

FRA

BEL

ITA

BUL

GRC

HUN

PRT

IRE

LIT

ESP

EST

LAT

SVK

EU-gennemsnit

Strukturel ledighed

Faktisk ledighed

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM, Eurostat og egne beregninger.

Selv om langtidsledigheden er steget i et højt tempo som følge af nedgangen i kon-

junkturerne, så er niveauet fortsat forholdsvis lavt i historisk og international sam-

menligning,

jf. figur 1.2b.

Det skal bl.a. ses i sammenhæng med at langtidsledigheden

var ekstraordinært lav da krisen eskalerede, og de fleksible regler for afskedigelser og

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1. Den økonomiske ramme

ansættelser og den aktive arbejdsmarkedspolitik, der bidrager til høj jobomsætning,

og til at ledige kan finde beskæftigelse.

Krisen og den lempelige finanspolitik har svækket de offentlige finanser, og det of-

fentlige underskud ventes at udgøre godt 4�½ pct. af BNP i 2010. Det strukturelle

underskud forventes øget til 1¾ pct. af BNP i 2010 som følge af lempelserne. I fra-

vær af nye konsolideringstiltag ventes det strukturelle underskud at stige de næste år-

tier,

jf. afsnit 2.

Det er derfor nødvendigt at stramme finanspolitikken.

Figur 1.3a

Faktisk og strukturel saldo, 2001-2011

Pct. af BNP

Figur 1.3b

ØMU-gæld og nettogæld

Pct. af BNP

-2

-4

-6

01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11

Faktisk saldo

Strukturel saldo

-2

-4

-6

-10

95 97 99 01 03 05 07 09 11

Offentlig bruttogæld

Offentlig nettogæld

DK2015

Kilde: Danmarks Statistik,

Mod nye Mål – Danmark 2015

og egne skøn.

Forværringen af de offentlige finanser har medført, at Danmark er inde i Stabilitets-

og Vækstpagtens ”procedure for uforholdsmæssigt store underskud” og modtog i

midten af juli en henstilling fra Rådet af EU’s økonomi- og finansministre (ECO-

FIN) om at styrke de offentlige finanser. Henstillingen indebærer, at den strukturelle

offentlige saldo skal forbedres med i alt 1�½ pct. af BNP i perioden 2011 til 2013 sva-

rende til nye initiativer for i alt 24 mia. kr. Henstillingen til Danmark er mildere end

for stort set alle andre EU-lande i proceduren. Det afspejler et bedre udgangspunkt

for de offentlige finanser da krisen eskalerede end i andre lande, fordi der blev sparet

op og afdraget på gælden under højkonjunkturen.

Danmark påbegynder konsolideringen i 2011 i overensstemmelse med EU's henstil-

ling. Det skal ses i lyset af at rentefaldet siden 2008 og den lempelige finanspolitik i

2009 og 2010 fortsat giver pæne vækstbidrag også næste år, som mere end opvejer

virkningerne af konsolideringen.

Rettidig konsolidering vil desuden styrke troværdigheden om den økonomiske poli-

tik. Det er afgørende i en tid, hvor mange landes statsgældsproblemer har medført

uro og usikkerhed på de finansielle markeder. Danmarks fastkurspolitik stiller endvi-

dere særlige krav til ansvarlighed i finanspolitikken. I fravær af konsolidering øges

risikoen for at Danmark som i efteråret 2008 igen kan blive udsat for pres på kronen.

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1. Den økonomiske ramme

Konsolidering af de offentlige finanser vil desuden reducere rentebetalingerne på den

offentlige gæld. Det skaber grundlag for lidt større finanspolitiske handlemuligheder

end ellers senere i forløbet.

Med genopretningsaftalen fra maj 2010 er der truffet konkrete beslutninger om kon-

solidering af den offentlige økonomi i årene 2011 til 2013, som indfrier EU-

henstillingen. Genopretningsaftalen indebærer en forøgelse af beskatningen, mindre

udgiftsvækst end planlagt hidtil og en forkortelse af dagpengeperioden, som øger ar-

bejdsudbuddet på længere sigt,

jf. afsnit 1.2.

Finanspolitikken i 2011 indebærer samlet set, at ca. en tredjedel af de lempelser, som

er gennemført i 2009 og 2010, trækkes tilbage igen. Finanspolitikken i årene 2009-

2011 skønnes samlet set og med nogen usikkerhed at være ca. neutral for væksten i

efterspørgslen i 2011 (målt ved den flerårige finanseffekt), selv om den planlagte fi-

nanspolitik i 2011 isoleret set har en negativ aktivitetsvirkning, som skønnes til �½

pct. af BNP. Det skal ses i lyset af, at lempelserne i 2009 og især i 2010 også har for-

sinkede positive virkninger på efterspørgslen i 2011. Derudover skal finanspolitikken

i 2011 navnlig ses i sammenhæng med den meget lempelige pengepolitik og de lave

lange renter i Danmark.

1.2 Mellemfristede strategier og målsætninger

De centrale omdrejningspunkter for finanspolitikken i 2015-planen er at sikre struk-

turel balance på de offentlige finanser i 2015 og langsigtet finanspolitisk holdbarhed,

jf. Danmark 2015 – Mod Nye Mål, august 2007.

2015-planen er senest blevet opdateret i

Konvergensprogram 2009, hvor de centrale finanspolitiske mål, som konsoliderings-

forløbet er bygget op om, er:

•

Fastholdelse af den centrale målsætning i 2015-planen om strukturel balance i

2015 (Danmarks Medium Term Objective). Det indebærer at finanspolitikken

opfylder kravet om holdbarhed.

Efterlevelse af EU-henstillingen om en forbedring af den strukturelle offentli-

ge saldo med i alt 1�½ pct. af BNP i perioden 2011 til 2013.

I Konvergensprogrammet er den konsolidering, som kræves for at efterleve EU-

henstillingen opgjort til nye initiativer for 24 mia. kr. (før tilbageløb mv.) Det kræver

yderligere tiltag for ca. 7 mia. kr. og samlet konsolidering for 31 mia. kr. at nå målet

om strukturel balance i 2015,

jf. tabel 1.1.

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1. Den økonomiske ramme

Tabel 1.1

Konsolideringskrav for at sikre opfyldelse af centrale mål (Konvergensprogram 2009)

Konsolideringskrav

24 mia. kr.

31 mia. kr.

EU-henstilling 2011-2013

Strukturel balance i 2015

Med genopretningsaftalen forbedres den strukturelle saldo samlet med 1�½ pct. af

BNP i perioden 2011-2013. Aftalen forbedrer derudover finanserne med yderligere

godt 2 mia. kr. frem mod 2015, navnlig som følge af beskæftigelsesvirkningerne af

dagpengereformen. Dermed udestår initiativer for ca. 5 mia. kr. for at indfri målsæt-

ningen om strukturel balance på de offentlige finanser i 2015.

Figur 1.4a

Faktisk saldo samt strukturel saldo med og

uden genopretning, 2005-15

Pct. af BNP

Figur 1.4b

Offentligt forbrug, realvækst 2008-2015

Pct.

-2

-4

-6

06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Faktisk saldo

Strukturel saldo inkl. genopretningsaftale mv.

Strukturel saldo uden tiltag

-2

-4

-6

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

Genopretnings-

aftale

KP09

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

DK2015

ØR august 2010

Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, august 2010 og Konvergensprogram 2009.

Af den samlede forbedring af de offentlige finanser i genopretningsaftalen kan ca.

10�½ mia. kr. henføres til mindreudgifter til offentligt forbrug i forhold til den tidlige-

re planlagte udgiftsvækst,

jf. figur 1.4b.

Aftalen indebærer, at det offentlige forbrug sti-

ger med henholdsvis 0,6 og 0,3 pct. i 2011 og 2012 og falder lidt i 2013. I 2011 bi-

drager mindreudgifter til offentligt forbrug til en forbedring af de offentlige finanser

på ca. 2�½ mia. kr. i forhold til den udgiftsvækst, der før finanskrisen var planlagt i

Konvergensprogram 2007 og 2008, jf. tabel 1.2.

Det er en central udfordring at sikre at udgifterne følger det planlagte spor i 2011-

2013, og det er et vigtigt element i genopretningsaftalen. Derfor er der truffet beslut-

ning om skærpede styringsmekanismer for det offentlige forbrug,

jf. boks 1.1.

EU-henstillingen om at styrke den strukturelle saldo med 1�½ pct. af BNP svarer til en forbedring på ca. 27 mia. kr.

Omkring 5 mia. kr. af denne forbedring skønnes opnået i kraft af tidligere initiativer mv., herunder normalisering af

offentlige investeringer og indfasningen af finansieringselementer i

Forårspakke 2.0,

som mere end opvejer nedadgå-

ende pres på finanserne fra demografi mv. Genopretningsaftalen styrker netop struktursaldoen med de resterende 22

mia. kr. Genopretningsaftalen indeholder initiativer for i alt 24�½ mia. kr., som efter tilbageløb mv., styrker den struk-

turelle saldo med 22 mia. kr..

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1. Den økonomiske ramme

Boks 1.1

Nye styringsmekanismer for det offentlige forbrug i genopretningsaftalen

Med henblik på at understøtte målsætningen om at holde det offentlige forbrug i ro i 2011-13, efter

at væksten gennem en årrække har været højere end planlagt, indgår der i genopretningsaftalen

skærpede styringsmekanismer for det offentlige forbrug.

Mekanismerne indebærer, at bloktilskuddet til kommuner kan skæres med op til 3 mia. kr. årligt, hvis

de faktiske udgifter eller de budgetterede udgifter stiger mere end det, som er aftalt. Hertil kommer

en væsentlig skærpelse af sanktionen overfor de kommuner, der sætter skatten op i en situation, hvor

kommunerne under ét ikke lever op til aftalen om den kommunale beskatning. Med finansloven for

2011 er der desuden truffet beslutning om at en eventuel modregning af budgetoverskridelser i

kommunernes bloktilskud foretages 60 pct. individuelt og 40 pct. kollektivt.

De foreløbige nationalregnskabstal for første halvår 2010 viser en realvækst i det offentlige forbrug

på 2¾ pct. på årsbasis. Det er noget højere end den i Økonomisk Redegørelse, august 2010 forudsat-

te nulvækst i det reale offentlige forbrug for 2010. Det peger i retning af, at der må forventes en stør-

re vækst i det offentlige forbrug end lagt til grund i august. Væksten i det offentlige forbrug i 2010 –

det vil sige året før den periode henstillingen vedrører – har ikke direkte betydning for indfrielsen af

henstillingens krav om en strukturel saldo forbedring på 1�½ pct. af BNP i løbet af 2011-13. Et eventu-

elt skred i forbrugsudgifterne i 2010 vil alt andet lige – og givet de aftaler, der er indgået om budget-

terne for 2011 – indebære en mindre forbrugsvækst i 2011.

Udover lavere vækst i det offentlige forbrug indebærer genopretningsaftalen, at den

planlagte forhøjelse af topskattegrænsen i 2011 udskydes, at der indføres loft over

fradrag for fagforeningskontingent mv., samt at de automatiske reguleringer af be-

løbsgrænser i skattesystemet suspenderes i perioden 2011-2013. Samlet set bidrager

skatteelementerne i genopretningsaftalen til, at den offentlige saldo forbedres med 5

mia. kr. i 2011 og godt 10 mia. kr. i 2013 i forhold til forløbet i Konvergensprogram

2009. Heraf er ca. 2 mia. kr. udtryk for at en planlagt reduktion af beskatningen ud-

skydes til 2014 (før tilbageløb mv.).

Endeligt indebærer genopretningsaftalen, at den maksimale dagpengeperiode halve-

res fra 4 til 2 år, og reglerne for optjening og genoptjening af dagpengeretten harmo-

niseres, så der nu i alle tilfælde kræves 52 ugers fuldtidsbeskæftigelse indenfor de se-

neste 3 år (mod før 26 uger). Dermed forbedres strukturerne på arbejdsmarkedet

permanent, og det anslås, at reformen sammen med de øvrige tiltag i genopretnings-

aftalen medfører en stigning i beskæftigelsen på lidt længere sigt svarende til omkring

10.000 personer. Reformen af dagpengesystemet ventes isoleret set at styrke den of-

fentlige saldo med 1¾ mia. kr. i 2013 ekskl. virkningerne på arbejdsudbuddet. Fra

2015 og frem, hvor beskæftigelsesvirkningerne er indregnet, styrkes saldoen perma-

nent med 4¼ mia. kr. som følge af reformen.

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1. Den økonomiske ramme

Tabel 1.2

Konsolidering af offentlige finanser i genopretningsaftalen (sammenlignet med KP09)

Mia. kr.

Konvergensprogram 2009 (beregningsteknisk)

- heraf: offentligt forbrug holdes i ro

- heraf: besparelser på øvrige udgifter

Aftale om genopretning af dansk økonomi

- offentligt forbrug

- skatter

- Suspension af § 20-regulering

- Topskattegrænse, fradragsloft fagligt kontingent mv

- andre udgifter og reformer mv., netto

2011

8¼

2�½

2012

15�½

5�½

15¾

5¾

7¾

4¼

3�½

2¼

2013

13�½

24�½

10�½

10¼

6�½

3�½

3¾

2015

13�½

10�½

8¼

6�½

1�½

7¼

Memoposter

- bidrag fra dagpengereform

- offentligt forbrug i forhold til KP09

2�½

4¼

1¾

4¼

Anm.: Mindreudgifterne til offentligt forbrug (13�½ mia. kr. i KP09 og 10�½ mia. kr. i genopretningsaftalen i

2013) er opgjort i forhold til den tidligere planlagte udgiftsvækst på 13�½ mia. kr. fra 2010 til 2013,

jf. KP08. Budgetforbedringerne som følge af dagpengereformen (1¾ mia. kr. i 2013 og 4¼ mia. kr. i

2015) er inklusive afledte mindreudgifter til aktivering, der indgår i det offentlige forbrug, samt af-

ledte virkninger af højere beskæftigelse ved fuld indfasning.

Inkl. virkning af dagpengereform bortset fra mindreudgifter til aktivering, der indgår i offentligt

forbrug.

Det fremgår af regeringens arbejdsprogram og af genopretningsaftalen, at regeringen

vil tage de nødvendige initiativer for at øge det samlede arbejdsudbud frem mod

2020. Bl.a. vil regeringen fremlægge forslag vedrørende førtidspension og hurtigere

studiegennemførelse, som kan bidrage til at indfri de resterende 5 mia. kr.

Den planlagte konsolidering og de yderligere forudsatte forbedringer for 5 mia. kr.

frem mod 2015 styrker ligeledes de offentlige finanser på lang sigt, jf. figur 1.2a og

1.2b. Fra 2019 styrkes saldoen desuden af tilbagetrækningsreformerne, som blev ved-

taget i forbindelse med Velfærdsaftalen fra 2006, og som indebærer, at efterløns- og

pensionsalderen forøges med 2 år og derefter indekseres med udviklingen i levetiden.

På trods af dette er der ved uændret finanspolitik udsigt til en markant forværring af

den strukturelle saldo efter 2015, og det strukturelle underskud kan i en periode blive

større end 3 pct. af BNP. Finanserne forbedres i forløbet efter omkring 2040, efter-

hånden som Velfærdsaftalen har fuld virkning på den mulige periode med efterløn

og pension, og fordi det demografiske pres på finanserne aftager. Forløbet indebærer

som nævnt, at gælden stabiliseres på langt sigt, og at finanspolitikken er holdbar.

Det internationale økonomiske tilbageslag har i Danmark – som i andre OECD-

lande – medført en nedjustering af

produktionspotentialet, jf. Økonomisk Redegørelse, august

2009.

Samlet er det lagt til grund at den potentielle vækst er ca. 1 pct. årligt i perioden

2009-2011.

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1. Den økonomiske ramme

Figur 1.5a

Faktisk og primær saldo med og uden konso-

lidering

Pct. af BNP

Figur 1.5b

ØMU- og nettogæld med og uden konsolide-

ring

Pct. af BNP

-2

-4

-6

-8

-10

2000

2010

2020

2030

2040

2050

-2

-4

-6

-8

-10

2060

200

150

100

-50

2000

2010

2020

2030

2040

2050

200

150

100

-50

2060

Saldo KP09

Saldo uden tiltag

Primær saldo KP09

Primær saldo uden tiltag

Nettogæld uden tiltag

ØMUgæld uden tiltag

Nettogæld KP09

ØMUgæld KP09

Væksten i produktionspotentialet for dansk økonomi er for perioden 2012-15 anslået

til ca. 1,4 pct. i gennemsnit pr. år med de forudsætninger om blandt andet produkti-

vitetsvæksten, som indgår i

Konvergensprogram 2009.

Skønnet afspejler blandt andet, at

det underliggende fald i den strukturelle beskæftigelse i timer som følge af den de-

mografiske udvikling delvist modsvares af gennemførte reformer. For perioden

2015-2020 forudsættes potentiel BNP tilsvarende at vokse med knap 1�½ pct. årligt.

Det er her antaget, at timeproduktiviteten underliggende vokser med 1�½ pct. om

året.

Væksten i produktionspotentialet frem mod 2020 er lavere end i perioden 1991-

2006. Det afspejler navnlig, at faldet i den strukturelle ledighed på godt 5 pct.-

enheder fra starten af 1990’erne ikke kan gentages. Strukturledigheden er på et histo-

risk lavt niveau og anslås at udgøre 3,7 pct. af arbejdsstyrken i 2009.

Yderligere vækst i produktionspotentialet udover 1�½ pct. vil kræve reformer, som

kan øge beskæftigelsen, og navnlig øget vækst i produktiviteten. Der er de seneste år

gennemført betydelige reformer af skatte- og arbejdsmarkedspolitikken, og fremtidigt

reformpotentiale skal ses i lyset heraf. Tabel 3.1 i afsnit 3.1. indeholder en samlet op-

gørelse over vækst i produktionspotentialet i forskellige perioder.

1.3. Makroøkonomiske ubalancer

I internationale sammenligninger fremstår de underliggende strukturer og rammebe-

tingelser i dansk økonomi grundlæggende gode. Ledigheden og langtidsledigheden er

forholdsvis lav, beskæftigelsen er ret høj og rammebetingelserne for vækst anses nor-

malt for at være gode,

jf. OECD Economic Survey of Denmark 2009.

Danmark står ikke

desto mindre overfor vigtige udfordringer i de kommende år.

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1. Den økonomiske ramme

Med henblik på at håndtere vækstudfordringen har regeringen nedsat et vækstforum,

der skal rådgive regeringen og bidrage til at analysere og besvare udfordringerne for

vækst,

jf. boks 1.2.

Boks 1.2

Ti udfordringer for vækst i Danmark

Danmark står i lighed med det meste af Europa over for alvorlige udfordringer, som er blevet skærpet

af den internationale krise. Regeringens vækstforum har identificeret ti udfordringer for vækst:

•

Produktiviteten står i stampe. Den værdi, en dansker skaber på en arbejdstime (produkti-

viteten), er ikke vokset så hurtigt som i andre rige lande.

Konkurrenceevnen er under pres. Lønomkostningerne i Danmark er ikke desto mindre

steget mere end i udlandet gennem en årrække. Det er en udfordring i det omfang produk-

tivitetsudviklingen ikke følger med.

Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande. Det uddannelsesforspring, som

Danmark tidligere har haft, er ved at blive indsnævret.

Demografisk modvind. Den demografiske udvikling vil fra 2010 til 2020 reducere arbejds-

styrken (strukturelt) med ca. 50.000 personer.

Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD. Lav arbejdstiden sammenlignet med

andre betyder, at arbejdsudbuddet i Danmark arbejdsudbuddet per indbygger ligger lige

under gennemsnittet for OECD-landene.

Fornyelse og innovation ikke i top. Dansk erhvervsliv ligger i det internationale midter-

felt, når det handler om innovation og om at omsætte forskning til konkrete ideer.

For få nye vækstvirksomheder. Danmark indtager en midterplacering blandt OECD-

landene, når det drejer sig om at skabe nye vækstvirksomheder.

Behov for en mere effektiv offentlig sektor. Fortsat høj vækst i de offentlige udgifter vil

begrænse væksten i resten af økonomien.

For lidt konkurrence. Konkurrencen i Danmark er ikke så skarp som i andre vestlige lande

og Danmark har de højeste forbrugerpriser blandt OECD-landene.

Et samfund uafhængigt af fossile brændsler. Omstillingen af den danske økonomi mod

et samfund uafhængigt af fossile brændsler indebærer betydelige omkostninger.

Produktivitetsvæksten i Danmark

har i årene 1995-2008 været blandt de laveste i

OECD,

jf. figur 1.6a

Den svagere produktivitetsudvikling vedrører særligt service-

erhvervene og bygge- og anlægsvirksomhed, mens produktivitetsudviklingen i indu-

strien har holdt momentum. Den lave produktivitetsvækst i årene op til den økono-

miske krise skal imidlertid også ses i lyset af en kraftig fremgang i beskæftigelsen,

hvilket kan have givet grupper med lavere produktivitet fodfæste på arbejdsmarke-

det, medført omkostninger til oplæring og dæmpet væksten i mængden af kapitalud-

styr pr. medarbejder i forhold til tidligere perioder.

I forbindelse med den kraftige internationale økonomiske krise har der i de seneste

år været betydelige udsving i produktiviteten. Tilpasningen af medarbejderstaben i

virksomhederne efter det kraftige tilbageslag er sket med en vis forsinkelse, hvilket

medførte et markant fald i produktiviteten. Efterfølgende er der sket en genopret-

ning, idet virksomhederne først typisk begynder at øge beskæftigelsen igen et stykke

Foretages sammenligningen over andre perioder fås et lidt andet resultat, men det ændrer ikke ved, at timeproduk-

tiviteten de sidste 15-20 år er vokset langsommere end i andre lande med et sammenligneligt velstandsniveau. Den

lavere produktivitetsvækst er kun delvist blevet modsvaret af en forbedring i det danske bytteforhold over perioden.

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1. Den økonomiske ramme

tid efter, at produktionsvæksten er taget til. Disse udsving igennem de seneste år

ændrer imidlertid ikke ved, at der siden midten af 1990’erne efter alt at dømme er

sket en trendmæssig nedgang i produktivitetsstigningerne i Danmark.

Lav produktivitetsvækst kan bidrage til opbygning af makroøkonomiske ubalancer,

hvis ikke lønudviklingen er afpasset med produktiviteten, eller hvis ikke udviklingen i

de offentlige forbrugsudgifter afstemmes med den langsommere vækst i skattegrund-

laget. Husholdninger og virksomheders forventninger til fremtidig vækst er også

medbestemmende for privatforbrug og investeringer.

Danske virksomheders konkurrenceevne overfor udlandet er blevet svækket siden

2000 (hvor kursen på euroen og den danske krone imidlertid også var relativt lav

over for bl.a. den amerikanske dollar og en række andre valutaer). Lønomkostnin-

gerne i Danmark er således steget mere end i udlandet i gennemsnit gennem en år-

række – hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at lønstigningerne i navnlig Tyskland har været

meget afdæmpede. I den danske fremstillingssektor er lønomkostningerne større end

i alle andre OECD-lande, bortset fra Norge.

Det er en udfordring som skærpes af, at produktivitetsudviklingen som nævnt har

ligget under udlandets. Det svækker afsætningsmuligheder for eksportvirksomheder-

ne og for virksomheder, der konkurrerer med udenlandske virksomheder på det dan-

ske marked. Samtidig er det sandsynligt, at det internationale tilbageslag har medført

større fokus på pris som konkurrenceparameter.

Regeringen kan bidrage til en sund lønudvikling ved at føre en stabilitetsorienteret

økonomisk politik og ved at sikre gode strukturer på arbejdsmarkedet. Løndannelsen

i Danmark aftales mellem arbejdsmarkedets parter og på den enkelte arbejdsplads

mellem medarbejdere og ledelse. Løndannelsen afspejler dermed bl.a. markedsvilkå-

rene og lønudviklingen i udlandet, når der indgås centrale overenskomster.

Figur 1.6a

Lav arbejdsproduktivitetsvækst i Danmark,

1995-2008

Pct.

Figur 1.6b

Udviklingen i lønkonkurrenceevnen siden

2000 (relative enhedslønomkostninger)

Pct.

SVK

KOR

POL

IRL

CZE

HUN

ISL

GRC

FIN

USA

SWE

JPN

AUS

PRT

FRA

NOR

AUT

DEU

CAN

NZL

LUX

CHE

BEL

NLD

MEX

ESP

ITA

-5

-10

-15

-20

-25

-30

01 02 03 04 05 06 07 08 09

Lønudvikling

Produktivitet

-5

-10

-15

-20

-25

-30

Effektiv nominel kronekurs

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1. Den økonomiske ramme

Trods svækkelsen af konkurrenceevnen er der fortsat store overskud på betalingsba-

lancen,

jf. figur 1.7a.

Det skyldes blandt andet, at et bedre bytteforhold delvist har

modgået en markant svækkelse af nettovareeksporten i mængder. Samtidig har

Danmark endnu betydelig olie- og gasproduktion, der forbedrer betalingsbalancen

via reduceret nettoenergiimport, men som på mellemfristet sigt ventes at aftage. Tje-

nestebalancen er samtidig styrket markant gennem de seneste godt ti år, trukket af

øget eksport af søtransport. Endelig har der været en generel stigning i nettoformue-

indkomsten fra udlandet siden årtusindeskiftet, blandt andet fordi udlandsgælden er

nedbragt,

jf. figur 1.7b.

Figur 1.7a

Betalingsbalancens løbende poster

Pct. af BNP

Figur 1.7b

Danmarks nettoaktiver over for udlandet

Pct. af BNP

-2

-4

-6

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11

Varer og tjenester

Løbende overførsler

-2

-4

-6

Løn- og formueindkomst

Betalingsbalance

-5

-10

-15

-20

-25

-30

-35

-5

-10

-15

-20

-25

-30

-35

Det store, nuværende betalingsbalanceoverskud afspejler en meget stor privat, finan-

siel opsparing, som mere end opvejer underskuddet i den offentlige sektor. Det store

private opsparingsoverskud skal blandt andet ses i sammenhæng med, at der løbende

er gennemført reformer, som har styrket incitamentet til opsparing. Det samme er

tilfældet fremadrettet, idet skattereformen i Forårspakke 2.0 fra 2009 gradvist reduce-

rer rentefradraget over en årrække.

Det danske boligmarked er stabiliseret efter en stor nedgang i boligpriserne i de to

kvartaler lige efter den finansielle krise eskalerede i september 2008,

jf. figur 1.8a.

Sta-

biliseringen af boligmarkedet skal bl.a. ses i lyset af det kraftige fald i renteniveauet

gennem 2009 og i år, både for fastforrentede lån og rentetilpasningslån.

Set i forhold til lønudviklingen ligger boligpriserne nu omtrent på niveauet fra før

den seneste højkonjunktur. Samtidig peger en udbuds- og efterspørgselsmodel for

boligmarkedet på, at det nuværende niveau for både boligpriser og -investeringer er

tæt på et beregnet ligevægtsniveau

Jf. arbejdspapiret ” House prices in Denmark: are they far from equilibrium?”, der kan findes på www.fm.dk.

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1. Den økonomiske ramme

Figur 1.8a

Real kontantpris på enfamiliehuse

Indeks 1995=100

Figur 1.8b

Husholdningernes aktiver, gæld og netto-

formue relativt til disp. indkomst

Pct.

250

200

150

100

Løndeflateret kontantpris

250

200

150

100

800

600

400

200

800

600

400

200

Gæld

Real kontantpris

Aktiver

Nettoformue

Nedgangen i boligpriserne siden toppen i 2006 har medført et fald i husholdninger-

nes formuer, idet boligformuen udgør over halvdelen af husholdningernes aktiver.

Danmark er samtidig det EU-land, hvor husholdningerne har de højeste boliglån

målt som andel af BNP. Det bidrager til, at de danske husholdningernes bruttogæld

er høj i international sammenhæng. Den høje bruttogæld skal imidlertid ses i sam-

menhæng med, at danske husholdninger har en relativt stor formue i form af bolig-

aktiver og navnlig private pensionsformuer sammenlignet med andre lande. Den op-

sparede private pensionsformue svarer ved udgangen af 2009 til knap 150 pct. af

BNP, hvoraf efter-skat værdien for husholdningerne groft kan anslås til ca. det halve

(idet pensionsopsparingen primært indkomstbeskattes på udbetalingstidspunktet).

Inklusive private pensionsopsparinger ligger den gennemsnitlig nettoformue i hus-

holdningerne på 1,3 mio. kr.

Den høje nettoformue indebærer, at husholdningerne samlet set er velpolstrede. Selv

efter tilpasningen på boligmarkedet siden 2006 er nettoformuen 3�½-4 gange den di-

sponible indkomst. Det er noget højere end i perioden frem til 2003,

jf. figur 1.8b.

Nettoformuen pr. husholdning ligger ved udgangen af 2009 på omkring 900.000 kr.

(målt som bolig- og finansielle aktiver eksklusive pensionsopsparing). Det er på linje

med niveauet i begyndelsen af 2005.

Omvendt er pensionsdelen ad den samlede formue relativt illikvid, og høj bruttogæld

indebærer, at husholdningerne i Danmark påvirkes relativt meget af ændrede renter.

Dansk økonomi vil være relativt følsom overfor stigende renter, og det er derfor –

navnlig i det nuværende finansielle klima – vigtigt at tilrettelægge den økonomiske

politik, så tilliden til dansk økonomi og fastkurspolitikken fastholdes.

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. De nationale mål i Europa2020-strategien

2. De nationale mål i Europa2020-strategien

I Danmark er der blevet arbejdet på, at fastsætte de danske nationale mål, der skal bidrage til op-

fyldelsen af Europa2020 strategiens 5 overordnede mål. På lige fod med de overordnede EU-mål

pågår der på flere af områderne et fortsat arbejde med fastsættelsen af målene og de endelige danske

mål vil fremgå af det Nationale Reformprogram, der skal afleveres til april 2011. De foreløbige

danske mål er som følger:

Danske foreløbige nationale mål

Mål i 2020

Strukturel beskæftigelsesfrekvens på 78,5 pct.

3 pct. af BNP

Absolut reduktion i bruttoenergiforbruget på 4 pct.

reducere skolefrafaldet til mindre end 10 pct for de 18 - 24-

årige og øge den andel af de 30-34-årige, der har afsluttet

en videregående eller tilsvarende uddannelse til mindst 40

pct

22.000 personer skal løftes ud af fattigdom eller social eks-

klusion

Det nationale mål for beskæftigelse

Det nationale mål for forskning og udvik-

ling

Det nationale mål for klima og energi

Det nationale mål for uddannelse

Det nationale mål for social inklusion

Fra dansk side er der allerede igangsat en del tiltag og flere vil blive taget med henblik på at nå de

fastsatte nationale mål, der skal bidrage til de fem overordnede EU-målsætninger.

2.1. Det nationale mål for Beskæftigelse

En styrkelse af arbejdsudbuddet og beskæftigelsen er af central betydning for det

danske samfunds velstand og finansieringen af den offentlige sektor. Regeringen har

derfor sat sig det mål, at arbejdsudbuddet i 2020 skal være blandt de 10 højeste i ver-

den

. Det vil kræve flere reformer at nå hertil. I foråret 2011 vil regeringen fremlægge

en 2020-plan, hvor nye mål og midler vil blive præsenteret.

Indtil den nye plan foreligger er det nationale mål en beskæftigelsesfrekvens på 78�½ i

2020. Det svarer til beskæftigelsesfrekvensen i den aktuelle økonomiske flerårsplan.

Målet er baseret på den strukturelle beskæftigelse (dvs. beskæftigelsen renset for kon-

junkturudsving), og vil kræve betydelige strukturreformer, udover de initiativer som

er gennemført på det seneste, herunder forkortelsen af dagpengeperioden.

Det nationale beskæftigelsesmål skal ses i lyset af, at det historisk set kun er ganske få

lande, der har formået at opretholde en strukturel beskæftigelse på dette niveau over

en længere periode.

Jf. regeringens arbejdsprogram ”Danmark 2020 – Viden, Vækst, Velstand, Velfærd”.

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. De nationale mål i Europa2020-strategien

Strategier til at nå målet

Med henblik på at øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen er der de seneste år blevet

gennemført en række arbejdsmarkedsreformer og flere nye initiativer er under im-

plementering. Boks 2.1 viser et udvalg af de seneste reformer og nye initiativer til at

fremme arbejdsudbud og beskæftigelse.

Indfrielsen af det nationale beskæftigelsesmål stiller krav om yderligere reformer.

Disse forventes både at skulle styrke tilskyndelsen til at arbejde og en fortsat styrkelse

af indsatsen for at øge arbejdsmarkedstilknytningen for bl.a. unge, seniorer, etniske

minoriteter og personer med nedsat arbejdsevne.

Yderligere arbejdes der på et forslag til en SU-reform, der forventes lanceret i efter-

året 2010. Sammenlignet med andre lande er den danske uddannelsesstøtte høj, og

der er i det nuværende SU-system incitamenter, som er uhensigtsmæssige i forhold til

at få unge hurtigere igennem studiet. Formålet med SU-reformen er at justere SU-

systemet, så det i højere grad sikres, at unge tilskyndes til at færdiggøre deres uddan-

nelse hurtigere, hvilket øger udbuddet af velkvalificeret arbejdskraft.

Det har under den finansielle og økonomiske krise været centralt, at sikre at så man-

ge som muligt fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet og vedligeholder kompe-

tencerne, uden samtidig at begrænse det effektive arbejdsudbud og øge den struktu-

relle ledighed. Målrettede justeringer i flexicurity-modellen, herunder i den aktive ar-

bejdsmarkedspolitik f.eks. via midlertidig øget fleksibilitet i arbejdsfordelingsordnin-

ger, styrket indsats ved varsling af større afskedigelser mv., har bidraget hertil.

Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen i de seneste ti år fremgår af tabel 2.1.

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. De nationale mål i Europa2020-strategien

Boks 2.1

Initiativer til fremme af arbejdsudbud og beskæftigelse

•

Aftale om velfærdsreformen (2006). Med aftalen er der indført en mekanisme, der betyder, at

pensionsalderen udskydes i takt med længere levetid. Velfærdsaftalen indebærer desuden bl.a., at

efterlønsalderen gradvist sættes op fra 60 til 62 år i perioden 2019-2022. Velfærdsaftalen indehol-

der desuden en række initiativer indenfor arbejdsmarkedet, integration og uddannelse.

•

En aftale om en jobplan (2008). Med jobplanen vil der blive tilført mere arbejdskraft i Danmark –

både på kort og lidt længere sigt. Aftalen om jobplanen indeholder bl.a. sikkerhed for retten til før-

tidspension, hvis en førtidspensionist forsøger at træde ind på arbejdsmarkedet, folkepensionister

skal have bedre muligheder for at arbejde, skattenedslag til 64-årige i arbejde, reglerne om supple-

rende dagpenge justeres samtidig med, at der arbejdes for flere fuldtidsstillinger, øget indsats for in-

ternational rekruttering, nedbringelse af sygefravær og flere voksenlærlinge

•

Aftale om nedbringelse af sygefraværet (2008). Regeringen indgik forlig om en trepartsaftale

indgået af arbejdsmarkedets parter om nedbringelse af sygefraværet. Aftalen, som er udmøntet i

2009 betyder, at der sættes ind med 39 initiativer til i alt 170 mio. kr. Centrale initiativer er en tidlig

indsats ved sygdom fx i form af samtaler efter senest fire ugers sygdom, fokus på at den syge kan

være aktiv under sygemeldingen, kampagner m.m. Aftalen skønnes at øge arbejdsudbuddet med

ca. 4.000 personer. ”Nye veje til et bedre arbejdsmiljø” målretter arbejdsmiljøindsatsen bl.a. mod at

bidrage til at sikre et større arbejdsudbud. Forebyggelsesfondens virksomhedsområde udvides fra

2011.

•

Skattereform (2009), med lavere marginalskatter pr. 1 januar 2010. Reformen indebærer ned-

sættelse af indkomstskatten mv. med ca. 29 mia. kr. Bl.a. nedsættes den højeste marginalskat på ar-

bejdsindkomst fra 63,0 til 56,1 pct. inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Indkomstskattenedsættelserne om-

fatter afskaffelse af mellemskatten på 6 pct. og en forhøjelse af topskattegrænsen med 54.400 kr. i

2009-niveau samt en nedsættelse af bundskatten med 1,5 procentenheder. Det skrå skatteloft sæn-

kes fra 59 pct. til 51,5 pct. Reformen betyder, at ca. 350.000 skatteydere fremover ikke længere skal

betale den højeste marginalskat. Reformen vurderes at bidrage til en forøgelse af arbejdsudbuddet

med godt 19.000 fuldtidspersoner. Aftalen om genopretning af dansk økonomi (2010) indebærer

bl.a., at den planlagte forhøjelse af topskattegrænsen i 2011 udskydes i 3 år.

•

Ungepakkerne I og II (2009). Ungepakkerne indeholder en række nye initiativer til at hjælpe flere

unge i uddannelse og job. På beskæftigelsesområdet indeholder pakkene bl.a. initiativer, der giver

unge på 18-19 år på kontanthjælp et strakstilbud, en udvidet mentorordning, fritidsjob til ungem.m.

•

Handlingsplan mod langtidsledighed (2010). Planen indebærer, at der bliver brugt cirka 270 mio.

kroner på uddannelse og kompetenceløft. Bl.a. er der afsat midler til dels en regional pulje til jobret-

tet opkvalificering, dels midler til finansiering af læse-, skrive- og regnekurser til ledige.

•

Genopretningsaftalen (2010), herunder dagpengereform. Aftalen indeholder en reform af dag-

pengesystemet, hvor dagpengeperioden pr. 1. juli 2010 nedsættes fra 4 år inden for 6 år til 2 år in-

den for 3 år. Beskæftigelseskravet for at få ret til dagpenge harmoniseres, så kravet i alle tilfælde er

52 ugers beskæftigelse. Harmoniseringen træder i kraft 2. juli 2012. Genopretningsaftalen bidrager

samlet til at øge den strukturelle beskæftigelse med ca. 10.000 personer, inklusiv virkningerne af

skatteelementerne i aftalen.

•

En aktiv beskæftigelsesindsats, der virker (2010). Regeringen har indgået to politiske aftaler til at

forstærke kommunernes økonomiske tilskyndelse til en mere effektiv beskæftigelsesindsats med

større fokus på den virksomhedsrettede indsats. Aftalerne medfører bl.a., at kommunerne kan

hjemtage høj refusion for forsørgelsesudgifter (50 pct.) i perioder med virksomhedsrettet aktivering

og ordinær uddannelse og lav refusion (30 pct.) i perioder med øvrig vejledning og opkvalificering

(fx kurser og aktiveringsprojekter) og passiv forsørgelse. Samtidig sænkes og harmoniseres refusi-

onssatserne på tværs af dagpenge, kontant- og starthjælp, revalidering og ledighedsydelse. Der ind-

føres også et fælles loft for driftsudgifter pr. årselev for uddannelser, der tages som led i forsikrede

lediges ret til seks ugers selvvalgt uddannelse.

•

Regeringen har fremlagt sit udspil til en reform af SU-systemet (2010). Regeringen vil bl.a. forny

SU-systemet ved at begrænse SU til den tid, uddannelsen er normeret til og ved at indføre en kon-

tant bonus til studerende, der starter tidligt og bliver hurtigt færdige med studierne. Derudover in-

deholder udspillet bl.a. en forhøjelse af fribeløbet, lån på attraktive vilkår til betaling af studieafgifter

i udlandet og endelig en reduktion af andelen, der optages via kvote 2. Med udspillet vil udbuddet af

arbejdskraft blive øget med cirka 4.000 personer.

•

Regeringen vil fremlægge forslag til en førtidspensionreform (2010). Regeringen vil optage for-

handlinger med partierne om et helt nyt regime for førtidspension og fleksjob.

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. De nationale mål i Europa2020-strategien

Tabel 2.1

Beskæftigelsesfrekvenser for unge, ældre og hele arbejdsstyrken. Fordeling på køn i perioden

1998-2009 (ikke konjunkturkorrigeret). Pct.

1998

2000

2002

2004

2006

2007

2008

2009

20-64 årige

Alle

76,9

78,0

77,7

77,6

79,4

79,2

79,9

77,8

15-64 årige

Mænd

80,2

80,8

80,0

79,7

81,2

81,0

81,9

78,3

Kvinder

70,3

71,6

71,7

71,6

73,4

73,2

74,3

73,1

Alle

75,3

76,3

75,9

75,7

77,4

77,1

78,1

75,7

15-29 årige

Mænd

74,1

74,9

73,2

69,8

72,2

73,2

74,7

68,6

Kvinder

68,8

67,8

66,0

65,8

68,2

68,9

70,9

68,5

55-64 årige

Mænd

58,5

64,1

64,5

67,3

67,1

64,9

64,3

64,1

Kvinder

41,5

46,6

50,4

53,3

54,3

52,4

49,8

50,9

55-59 årige

Mænd

75,6

80,4

81,3

81,4

83,5

83,9

84,3

82,6

Kvinder

59,6

64,6

69,7

72,4

75,0

74,9

74,5

74,4

60-64 årige

Mænd

39,7

42,8

43,9

49,3

49,5

45,7

44,6

45,8

Kvinder

21,1

24,1

24,2

28,6

31,1

29,9

26,2

27,3

Note. Beskæftigelsesfrekvenserne er opgjort med udgangspunkt i EUROSTAT's opgørelse, der er stikprø-

vebaseret. Beskæftigelsesfrekvensen i 2020 i den overordnede økonomiske plan, der arbejdes efter i øje-

blikket, og i den kommende 2020-plan opgøres strukturelt og med udgangspunkt i principperne bag Na-

tionalregnskabet.

Kilde: EUROSTAT og egne beregninger.

2.2. Det nationale mål for forskning og udvikling

Den danske regering har fastlagt et nationalt mål for forskning og udvikling på 3 pct.

af BNP i 2020. Den offentligt finansierede forskning baseret på den danske bereg-

ningsmetode, som er den andel af det samlede mål, der direkte kan styres, er fastsat

til 1 pct. af BNP

Det nationale mål for forskning og udvikling er sammensat af private og offentlige

forskningsudgifter. Danmarks offentlige forskningsbudget har været stigende siden

2005. I 2010 er der budgetteret med 1,05 pct. af BNP til forskning,

jf. figur 2.1b.

Kommissionen opgør landenes forskningsprocenter på grundlag af regnskabstal fra de institutioner og virksomhe-

der, der har udført forskningen. For den private sektor svarer det til den danske opgørelse. Men for den offentlige

sektor er der en forskel. Det skyldes, at de offentlige udgifter styres ex-ante over finansloven. På grund af denne for-

skel i opgørelsesmetode kan der opstå forskelle mellem Kommissionens tal og de tal, der anvendes i den nationale

opgørelse af forskningsprocenterne.

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. De nationale mål i Europa2020-strategien

Figur 2.1a

Private investeringer i forskning og udvik-

ling i pct. af BNP, 1993-2008

Pct.

Figur 2.1b

Offentlige bevillinger til forskning og ud-

vikling i pct. af BNP, 1995-2010

Pct.

2,5

1,5

0,5

199319951997199920012003 20052007

2,5

1,5

0,5

1,2

0,8

0,6

0,4

0,2

199519971999200120032005 20072009

1,2

0,8

0,6

0,4

0,2

Ifølge den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik udgør den private forsknings an-

del af BNP i 2008 2,01 pct.,

jf. figur 2.1a.og tabel 2.2.

Tabel 2.2

Udvikling i offentlige og private forskningsinvesteringer 2005-2010

2005

Offentlig/budgettal

Privat/regnskabstal

0,78

1,68

2006

0,82

1,66

2007

0,77

1,79

2008

0,87

2,01

2,88

2009

1,02

2,20*

3,22*

2010

1,05

2,20*

3,25*

2020

1,00

2,00*

3,00

I alt

2,46

2,48

2,56

*Videnskabsministeriets prognose for den private forskning

Strategier til at nå målet

Den danske strategi for fremme af offentlig og privat forskning, udvikling og innova-

tion sætter fokus på at øge produktivitetseffekterne i samfundet af forskningsindsat-

sen. Etablering af synergi mellem den offentlige forskningsindsats og udnyttelsen

heraf inden for erhvervslivet er central. Danmark vil derfor fortsat arbejde for at:

•

sikre en bedre udnyttelse af den offentlige forsknings- og udviklingsindsats –

og resultaterne heraf

•

etablere bedre koblinger mellem offentlige forsknings- og udviklingsinstitutio-

ner og erhvervslivet

•

reducere tidsrummet fra ny viden udvikles til den omsættes i nye produkter og

processer

•

styrke internationalt samarbejde, international videnhjemtagning og deltagelse

i internationale forsknings- og innovationprogrammer

•

styrke anvendelsen af outputrelaterede indikatorer for forskning, udvikling og

innovation.

For at styrke erhvervslivets konkurrenceevne og innovationsevne, skal der sættes

øget fokus på at få en hurtigere kommercialisering af universiteternes forskning,

hvilket skal ske gennem:

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. De nationale mål i Europa2020-strategien

•

få flere igennem de forskningsbaserede universitetsuddannelser med stærkere

kompetencer inden for entreprenørskab, iværksætteri og innovation

styrkelse af videndelig og videnspredning fra universiteterne ved øget kon-

traktforskning finansieret af virksomhederne

en mere effektiv videnspredning til de små og mellemstore virksomheder

Nye større regeringsinitiativer inden for forskning og innovation i 2009/2010 fremgår

af nedenstående

Boks 2.3.

På innovationsområdet har den danske regering sat det mål, at Danmark i 2020 skal

være blandt de lande, hvor virksomhederne er mest innovative.

En række indikatorer peger imidlertid på, at fornyelsen i de danske virksomheder er

mindre end hos de udenlandske konkurrenter. I danske virksomheder kommer om-

kring 5 pct. af omsætningen fra nye produkter, hvilket er lavere end de fleste OECD

lande. Den seneste undersøgelse af andelen af innovative virksomheder viser, at ca.

32 pct. af virksomhederne introducerede produkt- og/eller procesinnovationer i pe-

rioden fra 2006-2008, hvilket placerer Danmark i det internationale midterfelt.

Den virksomhedsrettede innovationsindsats skal ses i sammenhæng med en række

områder med betydning for virksomhedernes innovationsaktiviteter, som eksempel-

vis styrket konkurrence, styrket indsats på uddannelsesområdet, herunder de videre-

gående uddannelser, styrket adgang til risikovillig kapital, indsatsen for iværksættere

og offentlig-privat samarbejde m.fl.

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. De nationale mål i Europa2020-strategien

Boks 2.3

Nye initiativer 2009/2010

Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation:

•

Etablering af Fornyelsesfonden på 760 mio. kr. i 2010-2012, der har til formål at støtte innovation

og markedsmodning inden for det grønne område og velfærdsområdet for at skabe vækst, be-

skæftigelse og eksport i danske virksomheder.

•

Regeringen har i august 2010 fremlagt oplægget ”Styrket innovation i virksomheder” med 37

konkrete initiativer, der styrker rammerne for virksomhedernes innovation med særligt fokus på

små og mellemstore virksomheder, bl.a. ved at udbyde et innovationstjek for små og mellemsto-

re virksomheder og udvidelse af videnkupon-ordningen. Endvidere har regeringen i efteråret

2010 inviteret til dialogmøder med vidensinstitutioner, virksomheder og erhvervsorganisationer

for at drøfte eventuelle yderligere tiltag, der styrker innovation i virksomhederne, herunder mål-

retning af eksisterende tilbud mv.

•

Nem adgang til offentlige innovationstilbud i kraft af en brugervenlig webportal for virksomhe-

derne. Regeringen vil derudover oprette et call-center i regi af de regionale væksthuse, så virk-

somhederne kan få hjælp til at finde de tilbud, der matcher deres behov.

Offentlig forskning og universiteter:

•

8 mia. kr. til forskning og innovation i perioden 2010-12 fra globaliseringspuljen. Der er afsat mid-

ler til et talentudviklingsprogram for forskereliten, en omfattende modernisering af universite-

ternes laboratorier, en forhøjelse af uddannelsestaxametrene, et løft i universiteternes basisbevil-

linger, en Matchfond som skal styrke universiteternes incitament til at tiltrække eksterne midler,

en fokusering af strategisk forskning inden for få områder, hvor Danmark har en international

styrkeposition, en grøn forskningspakke, styrkelse af en række initiativer inden for innovation og

videnoverførsel mv.

•

Universitetssamarbejde med Kina med et dansk universitetscenter i Beijing. Det ventes at få 300

kandidatstuderende samt 75 ph.d.-studerende og 100 forskere ligelig fordelt fra de to lande.

•

Europæisk Forskningsanlæg, hvor Danmark får medværtskab med Sverige for et ønsket europæ-

isk forskningsanlæg, European Spallation Source.

•

Styrket samarbejde med universiteter. Med finansloven for 2010 har regeringen sikret 3. mia. kr.

til stærkere samarbejde mellem universiteter og private virksomheder.

Iværksættere:

•

Adgang til finansiering og internationalisering via Erhverspakken for små og mellemstore virk-

somheder. Blandt de vigtigste initiativer kan nævnes en styrkelse af Vækstkautionsordningen

med 1,5 mia. kr. Herudover er adgangen til eksportfinansiering blevet styrket og markedet for ri-

sikovillig kapital er blevet tilført 0,5 mia. kr. i venturekapital.

•

Uddannelsesstrategi i entreprenørskab, hvori der indgår etablering af Fonden for Entreprenør-

skab, som skal skabe en sammenhængende national indsats på området.

•

Regeringen har lanceret en handlingsplan for kvindelige iværksættere.

•

Regeringen har sammen med regioner og kommuner etableret Etnisk Erhvervsfremme, der skal

hjælpe etniske iværksætteres virksomheder med at overleve og få succes.

Kilde: Konkurrenceevneredegørelse, 2010

2.3. Det nationale mål for klima og energi

Danmarks bidrag til det samlede europæiske energieffektiviseringsmål stammer fra

en række forskellige indsatser:

•

reducere de ikke-kvoteomfattede udledninger med 20 pct. i 2020 forhold til

niveauet i 2005

øge den andel af det udvidede endelige energiforbrug, der stammer fra vedva-

rende energikilder (VE) fra 17 pct. i 2005 til 30 pct. i 2020.

en absolut reduktion i bruttoenergiforbruget i 2020 på 4 pct. i forhold til 2006,

svarende til et fald på 0,83 Mtoe

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. De nationale mål i Europa2020-strategien

Klima

Som led i Klima- og Energipakkens målsætninger om en samlet EU drivhusgasre-

duktion på 20 pct. i 2020 i forhold til 1990, har Danmark påtaget sig at reducere de

ikke-kvoteomfattede udledninger med 20 pct. i forhold til niveauet i 2005. De ikke-

kvoteregulerede sektorer stod i 2005 for 59 pct. af de samlede danske udledninger.

Tabel 2.3 viser de forskellige sektorers bidrag til de samlede ikke-kvoteregulerede ud-

ledninger i 2008. Udledningen af drivhusgasser i de ikke-kvoteregulerede sektorer

sker primært i form af CO2, som udgør 65 pct. af de ikke-kvoteregulerede udlednin-

ger.

Forpligtigelserne i perioden 2013-2020 er årlige. Det betyder, at Danmark fra 2013

hvert år skal leve op til et fast reduktionsmål, der skærpes med en fast rate fra start-

niveauet i 2013 frem mod den endelige målsætning i 2020. Dermed dannes en reduk-

tionssti bestående af de årlige delmål. Der er dog mulighed for at overføre overop-

fyldelse til efterfølgende år.

Indfrielsen af den ambitiøse Kyoto-målsætning om en 21 pct. reduktion i forhold til

1990 i årene 2008-2012 udgør et skridt på vejen mod 2020-målsætningen. Danmarks

indsats vil i øvrigt blive nærmere specificeret i forbindelse med opfølgningen på Kli-

makommissionens rapport.

Tabel 2.3

Udledningerne i de ikke kvoteregulerede sektorer i 2008.

Pct.

6,0

38,0

33,0

11,0

9,0

3,0

Energi og forsyning

Transport

Landbrug

Erhverv

Husholdninger

Affald

Kilde: Energistyrelsen

Energi

Danmark har i Klima- og Energipakken påtaget sig at øge den andel af det udvidede

endelige energiforbrug, der stammer fra vedvarende energikilder (VE) fra 17 pct. i

2005 til 30 pct. i 2020. Endvidere skal Danmark på lige fod med de øvrige medlems-

stater leve op til et krav om at mindst 10 pct. af energiforbruget i transportsektoren

skal dækkes af vedvarende energikilder.

Regeringen har desuden i den seneste energiaftale forpligtet sig til absolut reduktion i

bruttoenergiforbruget i 2020 på 4 pct. i forhold til 2006, svarende til et fald på 0,83

Mtoe. Energiforbruget i 2006 var på 20,35 Mtoe og skal dermed være 19,52 Mtoe i

2020. Da fokus i den danske aftale er på det absolutte energiforbrug har det også be-

tydning i forhold til udledningen af CO2 og til forsyningssikkerhed.

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. De nationale mål i Europa2020-strategien

For VE andelen af det endelige energiforbrug skal målet nås gennem en række 2-

årlige delmål, der skærpes frem mod 2020. De 2-årlige delmål er udformet således, at

forløbet ikke er lineært, men svagt ”hængekøjeformet”, dvs. at niveauet for VE-

andelen i den første del af perioden ikke stiger så meget, mens det mod slutningen

stiger relativt mere.

Endvidere skal Danmark på lige fod med de øvrige medlemslande leve op til et krav

om at mindst 10 pct. af energiforbruget i transportsektoren skal dækkes af vedvaren-

de energikilder, og der er redegjort for målopfyldelsen i Danmarks nationale hand-

lingsplan for vedvarende energi.

Energiaftalen fra 2008 udløber i 2011 og skal derfor fornyes. Regeringen har i VE-

handlingsplanen tilkendegivet, at den efter fremlæggelsen af Klimakommissionens

rapport,

jf. afsnit 3.5.,

vil fremlægge et regeringsudspil, der kan danne grundlag for en

ny energipolitisk aftale om yderligere initiativer til fremme af vedvarende energi og

energibesparelser.

Danmark har uafhængigt af øvrige klimamålsætninger vedtaget en langsigtet målsæt-

ning om uafhængighed af fossile brændstoffer i 2050, se kapitel 3.5

Strategier til at nå målet

Regeringen har taget en række initiativer for at understøtte og udbygge den danske

position på klima- og energiområdet. Der er etableret en infrastrukturfond på 94 mia.

kr., hvoraf størstedelen vil blive anvendt til en styrkelse af jernbanenettet, der er rela-

tivt mindre energiintensivt end fx vejtransport. Med skattereformen er skatten på ar-

bejde sænket og skatten på energi hævet. Med aftalen om Grøn Vækst er der lagt

spor for fortsat forbedring af Danmarks vandmiljø og natur. Og der er etableret en

fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, som bl.a. skal understøtte ud-

viklingen af nye klimavenlige løsninger,

jf. Boks 2.4.

Boks 2.4

De første skridt mod en grøn omstilling – større initiativer

Energiaftalen (2008)

Mere vedvarende energi, mindre energiforbrug. Aftalen er

blandt andet udmøntet ved udbud af en ny havvindmøllepark,

og en strategi for reduktion af energiforbrug i bygninger.

Prioritering af jernbanen og anden kollektiv trafik frem for veje.

Grønne kørselsafgifter.

Mindre skat på arbejde, mere skat på forbrug af energi og andre

ressourcer

Mindre kvælstof og fosfor og færre pesticider, større rolle for

landbruget som energileverandør, samt bedre naturbeskyttelse

og en tilgængelig natur

Indeholder 22 konkrete tiltag til at nedbringe energiforbruget i

såvel nybyggeri som i eksisterende bygninger.

Fokus på iværksætteri, kommercialisering, demonstration og

offentligt-privat samarbejde om grønne løsninger.

Aftale om en grøn transportpolitik (2009)

Forårspakke 2.0 (2009)

Aftale om Grøn Vækst (2009)

Bygningsstrategien (2009)

Erhvervsklimastrategien (2009)

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. De nationale mål i Europa2020-strategien

Klima

Initiativer allerede taget er blandt andet med til at sikre at Danmark vil indfri sin

Kyotoforpligtelse for 2008-12. Beregninger viser, at der inklusiv brug af de fleksible

JI- og CDM kreditter vil være et foreløbigt overskud i 2008-12. Der er dog en række

usikkerhedselementer knyttet til skønnet, herunder vedrørende CO2-optag fra jorde

og skove samt karbonindholdet i affald.

I forhold til det danske CO2-reduktionsmål på 20 procent i 2020 i forhold til 2005 er

Danmark i årene frem til 2015 foran i forhold til den fastlagte reduktionssti. Denne

overopfyldelse vil kunne anvendes som en del af målopfyldelsen i de senere år. Det

vil dog kræve en indsats i de sidste år frem mod 2020 at opfylde det samlede reduk-

tionsmål,

jf. figur 2.2a.

Figur 2.2a

Udledning i mio. ton CO

Mio. ton

Figur 2.2b

VE-andel, 2005-2020

Pct.

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

05 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Forventet udledning

30 procent reduktion

20 procent reduktion

EU mål for VE-andel

Forventet VE-andel

Energi

For VE-målsætningernes vedkommende viser Energistyrelsens seneste basisfrem-

skrivning fra april 2010, at Danmark uden at iværksætte flere initiativer, end hvad

man allerede har gjort, forventes at nå 28,3 pct. VE-andel i 2020, hvor målkravet

som nævnt er 30 pct. På transportområdet forventes Danmark at nå en VE-andel på

6 pct. i 2020, hvor målkravet er 10 pct. i 2020.

Figur 2.2b. viser det forventede indfasningsforløb i VE-handlingsplanen for at opfyl-

de det overordnede 30 pct.-mål frem mod 2020. Som det fremgår af figuren forven-

tes EU-målene overopfyldt frem til 2018.

Den Nationale Handlingsplan for Vedvarende Energi, som Danmark indsendte til

Kommissionen i juni 2010, viste beregningsteknisk, hvordan Danmark kan lukke

VE-mankoen. Mankoen kan lukkes ved at gennemføre tiltag, der indfrier VE-

forpligtelsen i transportsektoren samt den nationale målsætning om en reduktion i

bruttoenergiforbruget på 4 pct. i 2020 ifht. 2006. Opfyldelsen af disse forpligtelser

efterlader en reduceret manko, der beregningsteknisk lukkes ved at fordele behovet

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. De nationale mål i Europa2020-strategien

for de resterende VE-andele på først en mindre andel varmepumper og derefter lige-

ligt på øget anvendelse af henholdsvis vind og biomasse.

2.4. Det nationale mål for Uddannelse

Regeringen har vedtaget et foreløbigt nationalt mål, der stemmer overens med ho-

vedmålsætningen på uddannelsesområdet - at reducere skolefrafaldet til mindre end

10 pct for de 18 - 24-årige og ved at øge den andel af de 30-34-årige, der har afsluttet

en videregående eller tilsvarende uddannelse til mindst 40 pct. De nuværende danske

globaliseringsmålsætninger om, at mindst 95 pct. af unge skal have gennemført en

ungdomsuddannelse i 2015 og at mindst 50 pct. af unge skal have gennemført en vi-

deregående uddannelse i 2015 samt bagvedliggende høje ambitioner på uddannelses-

området vil være udgangspunktet for at bidrage positivt til at opfylde hovedmålsæt-

ningen på uddannelsesområdet i Europa 2020-strategien.

Strategier til at nå målet

Der er i de senere år igangsat en række initiativer på uddannelsesområdet for at sikre,

at Danmark når sit mål om et uddannelsessystem i verdensklasse.

Der er med

Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen

afsat i alt ca. 15 mia. kr. til styr-

kelse af ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser og voksen- og efter-

uddannelserne i perioden 2007-2012,

jf. tabel 2.4.

Konkret er der i perioden 2007 til

2012 afsat ca. 8,8 mia. kr. til styrkelse af ungdomsuddannelserne, ca. 4,3 mia. kr. til

initiativer på de videregående uddannelser og ca. 2,2 mia. kr. til at styrke voksen- og

efteruddannelsesområdet.

Tabel 2.4 Overordnet udmøntning af globaliseringspuljen

Mio. kr. 2007-pl.

I alt

Alle unge skal have en

ungdomsuddannelse

Flere skal have en videre-

gående uddannelse

Styrket voksen- og efter-

uddannelse

2007

649

308

200

141

2008

1.600

781

285

534

2009

2.297

1.220

537

540

2010

2.899

1.702

650

547

2011

3.596

2.232

1.147

217

2012

4.298

2.620

1.461

217

Kilde: Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen, 2006.

Investeringerne har til formål at øge andelen af unge med en ungdomsuddannelse

og/eller en videregående uddannelse samt øge kvaliteten i uddannelserne. Boks 2.5

viser udvalgte eksempler på initiativer finansieret af globaliseringspuljen.

Der har siden 2006 med globaliseringsmålsætningerne været fokus på, at flere unge

gennemfører en ungdomsuddannelse. På ungdomsuddannelsesområdet er der i

2009/2010 gennemført omfattende ændringer med

Aftale om flere unge i uddannelse og

job.

Denne aftale indeholder en række nye initiativer, der skal hjælpe flere unge i ud-

Aftale om flere unge i uddannelse og job

blev indgået 5. november 2009 mellem regeringen Dansk Folkeparti, Socialde-

mokraterne og de Radikale.

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. De nationale mål i Europa2020-strategien

dannelse og job. I november 2010 har parterne desuden indgået

Aftale om flere prak-

tikpladser i 2011

med en samlet økonomisk ramme på 2,4 mia. kr., som bl.a. skal sikre

ekstra 8.900 praktikpladser i 2011 inden for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.

Boks 2.5

Eksempler på udvalgte initiativer finansieret af globaliseringspuljen

Ungdomsuddannelserne

•

De videregående uddannelser

•

Voksen- og efteruddannelserne

•

Fornyelse af erhvervsrettede ungdomsuddannelser, fx flere prak-

tikpladser og en styrket indsats for gennemførelse på hovedfor-

løb

Øget indsats for flere praktikpladser

Alle 15-17-årige skal være i uddannelse, beskæftigelse mv. og

kommunerne skal følge op herpå,

Målrettet vejledning i overgangen fra grundskole til ungdoms-

uddannelserne med henblik på fastholdelse

Oprettelse af Akkrediteringsinstitutionen, som skal sikre og do-

kumentere kvalitet og relevans af de videregående uddannelser

Ændring af undervisningsformer, styrket studievejledning og ef-

teruddannelse af undervisere

Efteruddannelse af undervisere og praktikvejledere på professi-

onsbacheloruddannelserne

Kvalitetsløft og styrkelse af sammenhængen mellem teori og

praksis på erhvervsakademiuddannelserne og professionsbache-

loruddannelserne

Eliteuddannelser på de lange videregående uddannelser

Bedre vejledning og rådgivning til beskæftigede og virksomheder

Øget anerkendelse af kompetencer opnået uden for det offentli-

ge uddannelsessystem

Bedre tilbud til tosprogede

Flere og bedre tilbud til voksne på videregående niveau

Kilde: Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen, 2006.

Endvidere er der som led i

Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden

iværksat en række initiativer på universitetsområdet for at sikre, at flere unge får en

videregående uddannelse og for at reducere færdiggørelsesalderen,

jf. boks 2.6.

Boks 2.6

Initiativer bl.a. til understøttelse af målet om, at flere unge får en videregående uddannelse

•

Med virkning fra optagelsen i 2008 er de specifikke adgangskrav (dvs. krav til fag og niveau-

er) for optagelse på universiteternes bacheloruddannelser ensrettet og skærpet. Målet er at

sikre et ensartet og højere fagligt indgangsniveau og dermed et lavere frafald.

•

Fra optaget 2009 foretages justeringer af optagelsessystemet for at tilskynde unge til at på-

begynde en videregående uddannelse hurtigt efter den adgangsgivende eksamen. Ansøgere

med en adgangsgivende eksamen, der er maksimalt to år gammel, får ganget det adgangs-

givende gennemsnit med 1,08 for på den måde at øge sandsynligheden for optagelse på de

uddannelser, hvor der er grænsekvotient.

•

Med virkning fra 1. september 2007 er der gennemført en tidsbegrænsning på de studeren-

des specialeskrivning, således at specialet skal gennemføres indenfor det halve år, det typisk

er normeret til. Der er desuden iværksat hurtigere mulighed for reeksamination og automa-

tisk tilmelding til eksamen.

•

Som led i styrket studievejledning er universiteterne pr. 1. februar 2008 forpligtet til at følge

op på frafaldstruede studerende (dvs. studerende, der er mere end �½ år bagud på deres stu-

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. De nationale mål i Europa2020-strategien

•

dium), fx ved tilbud om en samtale.

Fra 2009 indføres den såkaldte N+1– ordning, der indebærer, at universiteterne får bachelor-

bonus for de bachelorer, der fuldfører inden for normeret tid plus 1 år, samt kandidatbonus

for de kandidater, der fuldfører inden for normeret tid.

Kilde: Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden, 2006.

Derudover skal nævnes to vigtige initiativer:

•

Teknologisk løft af universiteternes laboratorier: Regeringen har med finanslo-

ven 2010 afsat 6 mia. kroner til et teknologisk løft af universiteternes laborato-

rielokaler. Bevillingen vil dels blive brugt som tilskud til erstatningsbyggerier,

dvs. nybyggerier der erstatter forældede laboratorielokaler, dels til genopret-

ning af eksisterende laboratorielokaler. Moderniseringen forventes samlet at

strække sig over de næste 6-7 år.

Bedre studie- og forskermiljøer på campus: Campusloven som trådte i kraft 1.

juli 2010 giver universiteternes mulighed for at bruge midler på at bygge kolle-

gieboliger, forskerparker samt leje ud til serviceerhverv på universitetscampus.

Formålet er at give universiteterne redskaber til at skabe endnu bedre studie-

og forskermiljøer på campus.

Der er ligeledes igangsat flere initiativer, der skal styrke fagligheden i folkeskolen,

jf.

boks 2.7.

Det er målet, at danske skolebørn i 2020 skal være i top 5 internationalt i

både læsning, matematik, naturfag og engelsk.

Boks 2.7

Initiativer, der skal styrke fagligheden i folkeskolen

I 2003 blev der indført bindende trinmål, og der blev udarbejdet nye Fælles Mål for folkeskolens fag

og obligatoriske emner.

I forlængelse af regeringens globaliseringsstrategi blev en revision af Fælles Mål sat i gang i 2006. Ud

fra den nye formålsparagraf for folkeskolen skulle alle fagenes formål revideres, trinmålene skulle

tilpasses, og fagene læsning, matematik, naturfag og engelsk skulle styrkes. Fælles Mål 2009 trådte i

kraft fra skoleåret 2009-10 og omfatter nye mål og indholdsbeskrivelser for børnehaveklassen samt

reviderede fagformål, slutmål, trinmål og læseplaner.

Flere initiativer i de kommende år

Der er sat fokus på uddannelsesområdet i arbejdsprogrammet Danmark 2020 fra fe-

bruar 2010: ”Det

er afgørende for Danmarks muligheder for vækst, at vi har et uddannelsessy-

stem, som kan måle sig med de bedste i verden. Vi skal leve af menneskelig formåen. Og fundamen-

tet for videre uddannelse bliver støbt i folkeskolen”.

Som opfølgning på arbejdsprogrammet blev der blevet gennemført et 360-graders

serviceeftersyn af folkeskolen, der afdækker styrker og svagheder ved folkeskolen og

komme med konkrete forslag til forbedringer. Serviceeftersynet blev udført af et

uafhængigt rejsehold med kompetencer og viden om uddannelsesområdet. Regerin-

gen har ved folketingets åbning i efteråret 2010 præsenteret syv ambitiøse mål for

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. De nationale mål i Europa2020-strategien

folkeskolen. Regeringen arbejder på et samlet folkeskoleudspil, som forventes præ-

senteret ultimo 2010.

Endvidere arbejdes der på at gennemføre en reform af de styringsmæssige rammer

for de statsfinansierede selvejende uddannelsesinstitutioner

. Reformen skal medvir-

ke til at sikre mere og bedre uddannelse for pengene. Det kan fx ske ved at opsamle

de data, der ligger i institutionernes it-systemer om stort set alle relevante aktiviteter i

sektoren, så de både centralt og decentralt kan øge gennemsigtigheden omkring ud-

dannelsesinstitutionernes ressourceanvendelse og resultater.

Derudover arbejder regeringen som nævnt på et forslag til en SU-reform, der skal

justere SU-systemet, så de studerende tilskyndes til at færdiggøre deres uddannelse

hurtigere – og derved øge udbuddet af velkvalificeret arbejdskraft. Forslaget til en

SU-reform forventes lanceret i efteråret 2010.

Det af regeringen nedsatte Vækstforum fokuserer bl.a. på uddannelsesområdet, og

det forventes, at Vækstforum bl.a. vil overveje hvordan der skabes mere og bedre

uddannelse for pengene. Vækstforum forventes også at se nærmere på, hvordan der i

højere grad sikres et match mellem de uddannelser, der udbydes og samfun-

dets/virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft.

2.5. Det nationale mål for Social inklusion

Danmark er det land i EU hvor indkomstforskellene er mindst og hvor færrest har

relativt lav indkomst og er i risiko for fattigdom.

Regeringen har fastsat et foreløbigt nationalt mål på 22.000 personer, som forventes

at blive løftet ud af risiko for fattigdom og social eksklusion frem mod 2020. Målet

kan blive justeret frem mod fastlæggelsen af det endelige mål i april 2011.

Endvidere har den danske regering et mål om, at Danmark i 2020 fortsat skal være

blandt de lande i Europa, hvor indkomstforskellene er mindst, og hvor man er bedst

til at skabe lige muligheder for alle.

Baggrund for målet

Opgøres målgruppen i Danmark på baggrund af de tre overordnede EU-indikatorer,

består den af 900.000 personer

, der er i risiko for fattigdom og social udstødelse.

Ifølge analyser udarbejdet af EUROSTAT består gruppen i stort omfang af stude-

rende og ledige. Hertil kommer bl.a. 19 pct. fuldtidsbeskæftigede, hvilket delvist skyl-

des, at også selvstændige, der periodisk kan have en ganske lav indkomst, indgår i

denne gruppe. Samtidig er den EU-indikatorbaserede danske målgruppe karakterise-

ret ved, at overlappet mellem de tre grupper er begrænset. Antallet af personer, der

Selvejende institutioner er defineret som institutioner, der er organisatorisk placeret uden for det ministerielle hie-

rarki, og hvor institutionens bestyrelse er ansvarlig for institutionen overordnede virksomhed og opgavevaretagelse.

De tre EU-indikatorer er: personer der 1) har en indkomst på under 60 pct. af den nationale medianindkomst, eller

2) lider under mindst 4 ud af 9 definerede materielle afsavn, eller 3) bor i husholdninger med meget lav beskæftigelse.

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. De nationale mål i Europa2020-strategien

optræder i mere end en af de tre grupper, er således kun på 200.000 personer. Samlet

er det vurderingen at målgruppen ikke giver et retvisende billede af antallet af perso-

ner, der er i risiko for fattigdom og social udstødelse i Danmark. Der er derfor behov

for en grundig analyse af hver målgruppe for sig for at afdække den reelle risiko-

gruppe.

Ifølge Eurostats beregninger oplever forholdsmæssigt få personer i Danmark materi-

elle afsavn. 2 pct. oplever disse afsavn i Danmark i forhold til et EU-gennemsnit på

8,2 pct. Antallet af personer, der lever i husholdninger med meget lav beskæftigelse

er 6,6 pct., hvilket ligger noget under EU gennemsnittet på 8,2 pct.

Tabel 2.5. EU målgruppe og indikatorer

Samlet i risiko for fattigdom og social udstødelse

Pct.

2005

2006

2007

2008

2005

Antal i tusinder

2006

2007

2008

EU27

17,4

16,93

24,9

17,0

24,5

16,5

928

909

121.345

915

120.322

896

I risiko for fattigdom

2005

2006

2007

2008

2005

Antal i tusinder

2006

2007

2008

EU27

11,8

11,7

16,7

11,7

16,6

11,9

632

628

81.704

627

81.355

643

Materielle afsavn

Pct.

2005

2006

2007

2008

2005

Antal i tusinder

2006

2007

2008

EU27

3,1

8,8

3,2

8,2

2,0

167

163

42.968

170

40.353

106

Personer i husholdninger med meget lav beskæftigelse

Pct.

2005

2006

2007

2008

2005

Antal i tusinder

2006

2007

2008

EU27

8,0

7,8

8,3

8,0

8,2

6,6

428

416

40.489

431

40.245

356

Kilde: Eurostat beregninger.

Ved den foreløbige fastlæggelse af et niveau for en dansk indsats, skal det bl.a. ses i

lyset af, at ledigheden i Danmark op til den økonomiske og finansielle krise begynd-

te, faldt til det laveste niveau i nyere tid. Det er samtidig slået igennem på antallet af

personer i husholdninger med meget lav beskæftigelse, som fra fx 2007 til 2008 faldt

fra 8,0 til 6,6 pct.,

jf. tabel 2.5.

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. De nationale mål i Europa2020-strategien

Strategier til at nå målet

Danmark vil frem mod april 2011 fastsætte det endelige måltal og tilhørende indika-

tor(er) for social inklusion og bekæmpelse af fattigdom. Dette vil indgå i Danmarks

endelige Nationale Reformprogram.

Det er første gang, Danmark skal fastsætte mål og udvælge indikatorer på det sociale

område, og det er af afgørende betydning, at dette sker ud fra en grundig analyse og

vurdering af område og målgruppen, da indikatorerne skal være aktuelle, realistiske

og robuste, også over de næste 10 år. Analysen er bl.a. afgørende for at målrette ind-

satsen mod de forskelligartede, bagvedliggende årsager til fattigdom, såsom bl.a. lav

uddannelsesgrad, helbredsproblemer, ressourcesvage forældre, arbejdsløshed m.v.

I Danmark er igangsat et nationalt arbejde med udvikling af retvisende nationale fat-

tigdomsindikatorer. Arbejdet forventes afsluttet i 2011, og der skal sikres overens-

stemmelse mellem de to processer. Blandt andet vil det analysearbejde, som afsluttes

inden april 2011 være relevant i begge henseender.

Forebyggelse og bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion har gennem mange år

været vigtige prioriteter for den danske regering,

jf. Boks 2.8.

Den grundlæggende so-

ciale arkitektur er dermed på plads og suppleres løbende af initiativer, som tager sigte

på social inklusion.

Boks 2.8

Initiativer til fremme af social inklusion

Lov om social service

•

Ifølge lov om social service kan der ydes kompensation og hjæl-

peforanstaltninger på en lang række områder, herunder til ældre

mennesker, mennesker med handicap, mennesker i udsatte situ-

ationer samt ikke mindst udsatte børn og unge.

Sundhedsområdet

•

I Danmark er det offentlige sundhedssystem universelt, og sy-

stemet er skattefinansieret. Alle er således sikret fri adgang til

sundhedsordningerne uanset social status.

Børn og unge har lige adgang til gratis uddannelse på grundsko-

leniveau og ungdomsuddannelsesniveau. Videregående uddan-

nelse er som hovedregel gratis og alle studerende har mulighed

for at uddannelsesstøtte.

Integrationsloven har til formål at sikre, at nyankomne flygtninge

og indvandrere får mulighed for at udnytte deres evner og res-

sourcer med henblik på at blive deltagende, selverhvervende og

ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere.

Regeringen lancerede i oktober 2010 en omfattende plan med

overskriften ”Ghettoen tilbage til samfundet”. Planen indeholder

fem hovedindsatsområder, der har til formål at

skabe mere attraktive boligområder, der bryder isolationen

skabe bedre balance i beboersammensætningen

styrke indsatsen over for børn og unge

få beboerne væk fra passiv forsørgelse på offentlige ydelser

bekæmpe socialt bedrageri og anden kriminalitet

Uddannelsesområdet

•

Integration

•

Ghettoplanen

•

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. De nationale mål i Europa2020-strategien

Barnets reform

En lov med titlen ”barnets reform” træder i kraft i januar 2011. I den-

ne lægges der blandt andet vægt på

•

tidlig forebyggende indsats

•

tryghed i opvæksten

•

børns rettigheder

•

kvalitet i indsatsen

Som et led i satspuljeforliget for 2008 blev der afsat mere end 630

millioner kr. med henblik på at styrke de personlige ressourcer hos

børn og unge, der er udsatte eller i risiko for at blive udsatte samt

deres forældre, således at de bliver i stand til at skabe sig en god til-

værelse med ansvar for deres eget liv. Initiativer består bl.a. af

•

oprettelse af familieambulatorier i hver region til at støtte gravi-

de misbrugere

•

etablering af kollegier for unge sårbare, enlige mødre netværk og

samtalegrupper for udsatte børn og unge

Lige muligheder

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3. Identificering af flaskehalse

3. Identificering af flaskehalse

De centrale fokusområder i den økonomiske politik er at sikre sunde offentlige finanser efter krisen

samt at styrke betingelserne for vækst i velstanden og høj beskæftigelse de kommende år. Der er gen-

nemfært en række reformer de senere år, som understøtter højere vækst, bl.a. som en del af krise-

håndteringen og aftalen om genopretning af den offentlige økonomi. Reformerne omfatter bl.a. skat-

teaftalen fra 2009, som sænker marginalskatten markant, samt halveringen af dagpengeperiodens

længde.

Den danske regering har desuden nedsat et vækstforum, der er sammensat af førende erhvervsledere,

forskere og andre, som har bred erfaring med forhold, der har betydning for Danmarks vækstmulig-

heder og konkurrenceevne. Vækstforum skal give gode råd til hvordan væksten kan styrkes..

Vækstforum har identificeret ti udfordringer for væksten i Danmark, som overordnet set flugter med

de flaskehalse for vækst, som Kommissionen har identificeret, jf. nedenstående tabel.

Identificering af flaskehalse for vækst

Kommissionen

Højt privat gældsniveau

Faldende vækst i produktiviteten

Vækstforum

Produktiviteten står i stampe

Konkurrenceevnen er under pres

Fornyelse og innovation ikke i top

For få nye vækstvirksomheder

Behov for mere effektiv offentlig sektor

Demografisk modvind

Lav årlig arbejdstid per indbygger

For lidt konkurrence

Uddannelsesniveauet sakker efter

Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD

Samfund uafhængigt af fossile brændsler

Ej fuld udnyttelse af økonomiens arbejdskraftpoten-

tiale

Svag konkurrence i dele af økonomien

Mangelfuld omkostningseffektivitet af uddannelse

og færdiggørelse

På baggrund Kommissionens og Vækstforums identificering af flaskehalse for vækst vil følgende fla-

skehalse blive gennemgået i nedenstående:

•

Demografiske udfordringer

•

Realvæksten i produktiviteten er relativt lav

•

Konkurrence

•

Uddannelsesmæssige udfordringer

•

Et samfund uafhængigt af fossile brændsler

Kommissionen har peget på at det høje private brutto gældsniveau i Danmark er et problem. Hus-

holdningerne har imidlertid en positiv nettoformue, jf. kapitel 1, og derfor vurderes bruttogældsni-

veauet ikke i sig selv at være et problem. Den høje bruttogæld skyldes især det velfungerende danske

realkreditsystem, der tillader unge mennesker at erhverve egen bolig tidligt i deres livsforløb.

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3. Identificering af flaskehalse

3.1. Demografiske udfordringer

I de kommende år vil de årgange, der går på pension, være større end de årgange, der

kommer ind på arbejdsmarkedet,

jf. figur 3.1a.

Som udgangspunkt ventes udviklingen

i den strukturelle beskæftigelse (uden de seneste reformer og eventuelle nye tiltag) at

reducere vækstpotentialet fra 2012-15 med 0,4 pct.-enheder om året, mens udviklin-

gen fra 2016-20 ventes at være omtrent neutralt for vækstpotentialet,

jf. tabel 3.1.

Samtidig vokser den del af befolkningen, som ikke er på arbejdsmarkedet, med om-

kring 180.000 personer frem mod 2020. Danmark er dermed kommet ind i en perio-

de, hvor demografiske forandringer udgør en væsentlig udfordring for finansieringen

af velfærdssamfundet

Den demografiske udvikling modvirkes imidlertid af en række reformer beskrevet i

kapitel 2.1, som øger den strukturelle beskæftigelse og arbejdsstyrke samt den struk-

turelle arbejdstid frem mod 2015,

jf. figur 3.1b og tabel 3.1.

Genopretningsaftalen bidrager samlet til at øge den strukturelle beskæftigelse med

godt 10.000 personer, således at vækstpotentialet isoleret set øges med 0,1 pct.-

enheder i årene 2012-15. Tilsvarende opvejes det forventede fald i den strukturelle

arbejdstid af initiativerne i Forårspakke 2.0, som tilskynder til at arbejde mere. Dertil

kommer et bidrag fra endnu ikke gennemførte reformer, som i henhold til 2015-

planen skal bidrage til at sikre strukturel balance på de offentlige finanser i 2015. Dis-

se reformer omfatter blandt andet Førtidspensionsområdet og hurtigere studiegen-

nemførelse.

Figur 3.1a

Befolkning fordelt på alder

1.000 pers.

100

Efterløn Pension

Figur 3.1b

Strukturel beskæftigelse i personer og i

timer

1.000 pers.

100

1.000 personer

Indeks 2010=100

2.830

2.820

2.810

101,0

100,5

100,0

40 50 60 70 80 90+

Alder

2015

2020

2.800

2.790

2.780

10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

99,5

99,0

Beskæftigelse, personer

Beskæftigelse, timer (h.akse)

2010

Kilde: DREAM og Konvergensprogram 2009

Samlet forudsættes reformer frem mod 2015 isoleret set at styrke beskæftigelse og

arbejdstid, således at vækstpotentialet øges med ca. 0,4 pct.-enheder pr. år i perioden

2012-15. Som nævnt modsvares reformerne imidlertid af - primært demografisk be-

Danmarks foreløbigeNationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3. Identificering af flaskehalse

tingede - fald i arbejdsstyrke og arbejdstid, hvorfor vækstpotentialet frem mod 2020

er relativt beskedent.

Tabel 3.1

Vækst i produktionspotentiale

2009-2011

Bidrag til potentiel vækst

Timeproduktivitet (strukturelt)

Strukturel beskæftigelse

Strukturel arbejdstid

1,2

-0,1

1,0

2012-15

1,5

-0,4

-0,1

0,1

0,2

1,4

2016-2020

1,4

0,0

1,4

Reformer:

- Forårspakke 2.0 (skattereform)

- Genopretningsaftale

- Resterende ikke udmøntet krav i 2015-

plan

Produktionspotentiale

Den strukturelle ledighed er nedbragt markant gennem de seneste 15-20 år, blandt

andet som en konsekvens af reformer af arbejdsmarkedet, senest i forbindelse med

genopretningsaftalen. Den strukturelle ledighed ventes således at være omkring 3�½

pct. fremadrettet. Inden for de sidste 10 år er marginalskatten desuden nedbragt, og

der er indført et beskæftigelsesfradrag, som tilskynder folk til at deltage på arbejds-

markedet og gøre en ekstra indsats.

På lang sigt øges arbejdsstyrken markant i medfør af Velfærdsaftalen fra 2006. Det er

således besluttet at hæve efterlønsalderen med 2 år i perioden 2019-2022 og at forhø-

je pensionsalderen tilsvarende i 2024-2027. Herefter indekseres efterløns- og pensi-

onsalderen med restlevetiden for 60-årige, således at den forventede periode på efter-

løn og pension på længere sigt udgør ca. 20 år. Det forudsættes, at aldersgrænserne

maksimalt hæves med 1 år hvert femte år. Med den stigning levetiden som der aktu-

elt er udsigt til, vil antallet af år med efterløn og pension falde gradvist de komme

ned årtier,

jf. figur 3.2a.

Forhøjelsen og indekseringen af efterløns- og pensionsalderen betyder, at den struk-

turelle beskæftigelse, som ellers ville falde frem mod 2040 i kraft af den demografiske

udvikling, øges markant efter 2019,

jf. figur 3.2b.

Beskæftigelsen øges med ca. 9 pct. i

2040 som følge af reformen (givet den stigning i levetiden som der i dag er forvent-

ninger om), hvoraf noget dog skal henføres til støttet beskæftigelse.

Forhøjelsen af efterløns- og pensionsalderen betyder, at faldet i arbejdstimer pr. ind-

bygger bremses. Antallet af arbejdstimer pr. indbygger er således omtrent konstant i

årene 2020-2040, hvor den demografiske udvikling i særlig grad sætter arbejdsstyrken

under pres,

jf. figur 3.3a.

Velfærdsaftalen bidrager dermed til en væsentlig forbedring

af vækstpotentialet på lang sigt, samt en markant forbedring af den finanspolitiske

holdbarhed og den strukturelle saldo efter 2019,

jf. figur 3.3b.

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3. Identificering af flaskehalse

Figur 3.2a

Forventet antal år på efterløn og pension

År

Figur 3.2b

Strukturel beskæftigelse med og uden vel-

færdsaftalen og reformkrav

1.000 personer

90 00 10 20 30 40 50 60

Med VA

Uden VA

3.200

3.100

3.000

2.900

2.800

2.700

2.600

2.500

2.400

3.200

3.100

3.000

2.900

2.800

2.700

2.600

2.500

2.400

Beskæftigelse inkl. VA

Beskæftigelse ekskl. VA

Anm: Beskæftigelse inkl. VA er også inkl. reformkrav frem mod 2015.

Figur 3.3a

Arbejdstimer pr. indbygger med og uden

velfærdsaftalen

Timer pr. år

Figur 3.3b

Ændring i strukturel saldo fra 2015 med og

uden Velfærdsaftalen (VA)

Pct. af BNP

820

800

780

760

740

720

700

680

00 05 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60

Med Velfærdsaftalen

820

800

780

760

740

720

700

680

Uden Velfærdsaftalen

-2

-4

-6

Med Velfærdsaftalen

-2

-4

-6

Uden Velfærdsaftalen

Den offentlige sektor udgør i dag en større del af samfundsøkonomien end nogen-

sinde før og den offentlige beskæftigelse er vokset til et historisk højt niveau. Vel-

standsniveauet og finansieringen af den offentlige sektor i fremtiden er imidlertid

knyttet til vækst og indtjening i den private sektor. Beskæftigelsen i den offentlige

sektor skal derfor balanceres i forhold til arbejdsudbuddet, så den private sektors

muligheder for at rekruttere den nødvendige arbejdskraft ikke svækkes. Balancen

mellem offentlig beskæftigelse og samlet arbejdsudbud skal også ses i lyset af, at an-

tallet af ældre vil stige og behovet for især ældrepleje og sundhedsbehandling derfor

bliver større.

3.2. Væksten i produktiviteten er lav

Danmark har fra 1998 til 2008 haft den næstlaveste årlige vækst i produktiviteten

blandt OECD-landene,

jf. figur 3.4a.

Det har ført til en øget afstand til de mest pro-

duktive lande. I 2008 blev der således i de OECD-lande med højest produktivitets-

Danmarks foreløbigeNationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3. Identificering af flaskehalse

vækst skabt knap 35 pct. mere værdi per arbejdstime end i Danmark. I 1995 var tallet

omkring 10 pct.,

jf. figur 3.4b.

Figur 3.4a

Produktivitetsvækst, 1998-2008, pr. år

Pct.

Figur 3.4b

Afstand til top 5, 1995-2008

Pct.

ITA

DNK

ESP

CHE

BEL

MEX

CAN

AUS

NLD

PRT

NZL

NOR

DEU

AUT

FRA

SWE

FIN

JPN

GBR

USA

ICE

GRE

HUN

IRE

CZE

POL

KOR

SLV

95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08

Kilde: Konkurrenceevneredegørelse

Den svage produktivitetsvækst hænger formentlig sammen med en række faktorer.

For det første kan produktivitetsvæksten hænge sammen med svag innovation i virk-

somhederne. I danske virksomheder stammer godt 5 pct. af omsætningen fra nye

produkter, hvilket er lavere end i de fleste andre OECD-lande. Samtidig angiver over

60 pct. af de danske virksomheder, at de ikke har introduceret nye produkter og/eller

processer de seneste fem år.

For det andet kan svag konkurrence være en del af forklaringen. Den relativt svage

danske produktivitetsvækst hænger især sammen med en svag vækst i serviceerhver-

vene under ét og i byggeriet. Inden for industrien har produktivitetsvæksten derimod

været nogenlunde på niveau med udviklingen i EU27. Store dele af serviceområdet er

hovedsageligt rettet mod det danske hjemmemarked, hvor konkurrencen fra uden-

landske producenter er begrænset. Det kan være en del af forklaringen på, at danske

servicevirksomheder ikke i højere grad har effektiviseret og fornyet produktionen de

seneste år. Det samme gør sig gældende inden for byggeriet.

Endelig udgør det også i den offentlige sektor en udfordring, at der ikke alle steder er

tilstrækkelig konkurrence om opgaveløsningen, der kan sikre fokus på effektivitet og

fornyelse. Udfordringen forstærkes af, at den offentlige sektor er relativt stor i Dan-

mark. Det offentlige forbrug i Danmark udgjorde i 2008 således knap en tredjedel af

det samlede, årlige bruttonationalprodukt, hvilket er højere end i noget andet

OECD-land.

Boks 3.1 præsenter en række initiativer der allerede er eller planlægges iværksat og

som bl.a. har til formål at øge væksten i produktiviteten.

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3. Identificering af flaskehalse

Boks 3.1

Initiativer med henblik på at øge væksten i produktiviteten

•

Selskabsskat og personskat. Regeringen har løbende sænket både selskabsskattesatsen og

skatten på arbejde, senest med Forårspakke 2.0. De gennemførte lettelser i personskatten inde-

bærer, at skatten på den sidst tjente krone er reduceret med 5-10 pct.-point for stort set alle

lønmodtagergrupper. Den seneste lempelse trådte i kraft 1. januar 2010.

Innovation. Regeringen har fremlagt et oplæg med en række initiativer, der forbedrer de offent-

lige innovationstilbud til virksomhederne, og vil udarbejde en strategi for styrket innovation i

virksomhederne. Regeringen skal også drøfte innovationsindsatsen med Vækstforum i novem-

ber 2010.

Kapital. Tilstrækkelig kapital er en forudsætning for, at nye ideer kan omsættes til vækst og be-

skæftigelse. Med Erhvervspakken har regeringen styrket lånemulighederne for små og mellem-

store virksomheder, og markedet for risikovillig kapital er styrket til gavn for nye virksomheder.

Erhvervspakken er i september 2010 blevet forlænget ind i 2011. Med aftale om finansloven for

2011 er der enighed om, at staten kan indgå aftale med pensionssektoren om, at der i samarbej-

de mellem pensionsinstitutterne og staten stilles yderligere mindst 5 mia. kr. til rådighed som ri-

sikovillig kapital for iværksættere og små og mellemstore virksomheder.

Konkurrence. Regeringen har de seneste år fjernet en række konkurrencebarrierer. Regeringen

vil fortsætte indsatsen for at styrke konkurrencen og konkurrencekulturen i Danmark med særlig

fokus på servicesektoren og vil bl.a. give konkurrencemyndighederne bedre redskaber til at

håndtere konkurrencesager, jf. nedenfor.

•

3.3. Konkurrence

Effektiv konkurrence er en dynamo for vækst og velstand. En fri og effektiv konkur-

rence er med til at sikre fornyelse i erhvervslivet, og at de knappe ressourcer anven-

des effektivt. Konkurrence er også en betingelse for lave priser og et varieret udbud

af varer og tjenester. Konkurrencen i Danmark er ikke så skarp som i en række andre

vestlige lande, hvilket fremgår af en række forskellige indikatorer.

For det første har Danmark høje priser sammenlignet med alle andre OECD-lande.

Sammenligner man med seks udvalgte sammenlignelige OECD-lande er priserne så-

ledes højest i Danmark, når der korrigeres for moms, afgifter og velstandsniveau,

jf.

figur 3.5.

Især de danske priser på serviceydelser ligger højere end OECD-gennemsnittet,

mens prisforskellen til de øvrige lande er mindre, når det gælder varer. Det tyder på,

at den svagere konkurrencesituation i servicesektoren har betydning. Servicesektoren

er i mindre grad udsat for konkurrence fra udenlandske virksomheder end de vare-

producerende erhverv.

For det andet kan en medvirkende faktor til den svage konkurrence i Danmark, være

en svagere konkurrencekultur i Danmark end i andre lande. Danske virksomheder

angiver fx i mindre grad end tyske og engelske virksomheder, at de har fokus på eks-

pansion, rivalisering og indtjening.

Danmarks foreløbigeNationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3. Identificering af flaskehalse

Endeligt kan en permanent højere overskudsgrad i virksomhederne end i andre lan-

de indikere en svag konkurrence. Den gennemsnitlige overskudsgrad i danske virk-

somheder lå i 2002-2007 i midterfeltet blandt OECD-landene.

Figur 3.5

Velstandskorrigerede nettopriser 2008. Afvigelser fra EU-gennemsnit i procent.

Pct.

-5

-10

-15

-20

-5

-10

-15

-20

Samlet

Kilde: Eurostat, OECD og egne beregninger

Varer

Tjenester

Til at styrke konkurrencen i Danmark er der gennemført forskellige initiativer og

rammevilkårene for en effektiv konkurrence er forbedret i 2009 og 2010.

Folketinget vedtog i april 2010 en ændring af konkurrenceloven, hvor konkurrence-

myndighederne bl.a. fik forbedret muligheden for at gribe ind over for fusioner. Det

vurderes, at de nye fusionsregler vil give en årlig økonomisk gevinst til forbrugerne

på omkring 400 mio. kr., mens de forventede meromkostninger for konkurrence-

myndighederne og virksomhederne skønnes at være 55 mio. kr.

Endvidere gør den nye lov det muligt for Klagenævnet for Udbud at give påbud om,

at indgåede kontrakter skal bringes til ophør, ligesom ordregivere kan pålægges øko-

nomiske sanktioner, hvis der er sket en grov overtrædelse af udbudsreglerne.

Yderligere konkurrencebegrænsende regulering blevet afskaffet på flere områder.

Lukkeloven er blevet liberaliseret i 2010, og i 2012 sker der en reel ophævelse af luk-

ketidsreglerne undtagen på helligdage og andre særlige dage. Derudover bliver bog-

markedet liberaliseret fuldt ud i 2011.

Sidst i 2009 blev der nedsat et udvalg om konkurrencelovgivningen, der skal belyse

følgende:

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3. Identificering af flaskehalse

•

om der er behov for at styrke Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens generelle

informations- og vejledningsindsats med henblik på at forebygge konkurren-

celovsovertrædelser og sikre efterlevelse af loven

om processerne for sager efter konkurrencelovgivningen kan tilrettelægges

mere effektivt og samtidig på en måde, som er mindst muligt belastende for

virksomhederne

om indførelse af fængselsstraf vil kunne bidrage til en styrket håndhævelse af

konkurrencelovgivningen i kartelsager

Udvalget skal færdiggøre sit arbejde og afrapportere til økonomi- og erhvervsmini-

steren i 2011.

Yderligere vil Regeringens Vækstforum i slutningen af november 2010 diskutere po-

litiske initiativer, der kan øge konkurrencen i Danmark.

Endelig vil regeringen lancere en strategi for offentligt-privat samarbejde, som skal

fremme vækst og produktivitet gennem en mere effektiv offentlig opgaveløsning.

Strategien skal skabe mere konkurrence om de offentlige opgaver og gøre det nem-

mere for det offentlige og det private at samarbejde om opgaverne.

3.4. Uddannelsesmæssige udfordringer

Danmark bruger flere penge på uddannelse end de fleste andre lande, men resulta-

terne har i international sammenhæng ikke matchet investeringernes niveau. I 2007

var de danske offentlige udgifter til uddannelse på 7,8 pct. af BNP, mens EU19-

landene i gennemsnit brugte 5,3 pct. af BNP,

jf. figur 3.6a.

Heri indgår relativt store

udgifter til uddannelsesstøtte til studerende og drift sammenlignet med andre

OECD-lande. Danmark bruger også relativt mange ressourcer på voksen- og efter-

uddannelse sammenlignet med de øvrige OECD-lande.

Danmarks høje udgifter til uddannelsessystemet giver sig ikke udslag i, at Danmark

ligger tilsvarende højt i internationale sammenligninger på resultaterne i forhold til

andre OECD-lande. Eksempelvis viser OECD’s PISA-undersøgelser, at de danske

15-åriges faglige færdigheder i naturvidenskab, læsning og matematik ikke matcher de

bedste OECD-lande,

jf. figur 3.6b.

Et andet eksempel er et stort frafald på de danske

ungdomsuddannelser – særligt erhvervsuddannelserne. Her har globaliseringsindsat-

sen imidlertid givet en forbedring på frafaldssiden.

Danmarks foreløbigeNationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3. Identificering af flaskehalse

Figur 3.6a

Offentlige udgifter til uddannelse i pct. af

BNP, 2000 og 2007

Pct. af BNP

Figur 3.6b

PISA-score i læsning, matematik og natur-

videnskab, 2006

Score

DK ISL SWE NOR FIN FRA GBR NL

600

580

560

540

520

500

480

460

440

420

400

Naturvidenskab

600

580

560

540

520

500

480

460

440

420

400

Læsning

OECD gnst.

DE EU19

Matematik

Bedst

2000

2007

Anm.: Inkluderer udgifter til uddannelsesstøtte(SU).

Kilde: OECD, Education at a Glance 2010

Figur 3.7a

Tilgang, fuldførte og fuldførelsespct. ved

erhvervsuddannelser (EUD), 2003-2008

1.000 personer

Pct.

Kilde: OECD, PISA 2006, Factbook.dk.

Figur 3.7b

Medianalder ved tilgangen til den første

MVU eller LVU, 2007

År

Tilgang

Fuldførte

SWE

CHE

DEU

ISL

NOR

NLD

GBR

FIN

Fuldførelsespct. (h.akse)

Anm.: Fuldførelsesprocenten er andelen af elever.

der er påbegyndt en uddannelse et givet år,

og som forventes at fuldføre.

Kilde: Undervisningsministeriets databank og

finanslove.

Anm.: MVU = Mellemlang videregående uddan-

nelse. LVU = Lang videregående uddan-

nelse.

Kilde: OECD, Education at a Glance 2009

Det er også en udfordring, at de danske unge først starter første videregående ud-

dannelse i en forholdsvis sen alder,

jf. figur 3.7b.

I 2007 var medianalderen ved tilgang

til den første videregående uddannelse 22,3 år i gennemsnit i Danmark, mens den var

20,3 år i Norge og 19�½ år i Holland og England. Den sene påbegyndelse medvirker

til, at danske unge færdiggør deres uddannelser i en forholdsvis sen alder. Det redu-

cerer det samfundsmæssige afkast af investeringerne i uddannelse, fordi det samlede

udbud af højtuddannet arbejdskraft i Danmark dermed bliver reduceret.

Endelig peger flere analyser på, at danske uddannelsesinstitutioner anvender for-

holdsvis mange ressourcer på andre opgaver end den egentlige kerneopgave – som er

’undervisning’. Fx viser opgørelser over lærernes arbejdstid i folkeskolen, at der gen-

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3. Identificering af flaskehalse

nemsnitligt undervises 42 pct. af den samlede nettoarbejdstid

jf. figur 3.8a.

Under-

visningstiden på ungdomsuddannelserne er endnu lavere. Fx underviser en gymnasie-

lærer i gennemsnit 22 pct. af den samlede arbejdstid,

jf. figur 3.8a.

Figur 3.8a

Lærernes arbejdstid, ungdomsuddannelser

og folkeskolen 2006/2008

Pct.

Figur 3.8b

Universiteternes anvendelse af ressourcer

på opgaver, 2008

Pct.

100

Erhvervsuddannelse

(EUD)

Social/sundhedsudd

annelse (SOSU)

Højere

handelseksamen

(HHX)

Studentereksamen

(STX)

Højere teknisk

eksamen (HTX)

Folkeskolen

100

Uddannelse

Formidling

Rådgivning

Forskning

Undervisning

Forberedelse

Øvrige opgaver

Administrative aktiviteter i tilknytning til kerneopgaver

Kerneopgaver

Anm.: Nettoarbejdstid (dvs. ekskl. ferie og frida-

ge). ’Øvrige opgaver’ omfatter en række

forskellige administrative opgaver, møde-

tid, rette- og eksamenstid samt pauser mv.

For folkeskolen omfatter ’øvrige opgaver’

også forberedelse. Der tages udgangspunkt

i et ’udvidet’ undervisningsbegreb for be-

regningerne vedr. folkeskolen. Beregnin-

gerne vedr. folkeskolen er fra 2008, mens

de resterende beregninger er fra 2006.

Kilde: Rambøll Management A/S, Undervis-

ningsministeriets beregninger, UNI-C Sta-

tistik & Analyse og egne beregninger.

Kilde: McKinsey & Co., Analyse af universiteter-

nes og sektorforskningsinstitutionernes fi-

nansiering og organisering

På de videregående uddannelser bruges også meget tid på andet end kerneopgaverne.

En kortlægning af universiteternes ressourceanvendelse viser, at universiteterne an-

vender 69 pct. af deres ressourcer på kerneopgaver, dvs. forskning, uddannelse, for-

midling og rådgivning,

jf. figur 3.8b.

Administration i tilknytning til formål (forsk-

ningsadministration, studieadministration m.v.) udgør 14 pct., mens de resterende 17

pct. anvendes på administration af mere generel karakter (IT, HR, Rektorat m.v.).

Regeringen har fokus på at effektivisere de offentlige institutioners administration og

herunder også universiteternes. Med aftale om genopretning af dansk økonomi fra

maj 2010 er det fastlagt, at universiteterne skal effektivisere deres administration og

støttefunktioner.

Regeringen har allerede igangsat en række initiativer på uddannelsesområdet i de se-

nere år for at imødekomme de uddannelsesmæssige udfordringer. Disse er beskrevet

i kapitel 2.4, hvor strategier til at opnå det nationale mål for uddannelse er beskrevet.

Nettoarbejdstiden er opgjort til 1661,5 timer, hvilket svarer til at ferie, søgnehelligdage og halvdelen af feriefridage-

ne ikke medregnes i lærernes arbejdstid.

Danmarks foreløbigeNationale Reformprogram

november 2010

Generel

administration

og drift

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3. Identificering af flaskehalse

3.5. Et samfund uafhængigt af fossile brændsler

Regeringen har truffet beslutning om, at Danmark i 2050 skal være uafhængig af fos-

sile brændsler. Denne vision ligger i forlængelse af de politiske bestræbelser, der fo-

regår i EU og på globalt plan om at imødegå de negative virkninger af klimaforan-

dringer. Visionen skal ses i lyset af to store udfordringer:

For det første koncentreres fossile brændsler – især olie og gas - på færre og ofte po-

litisk ustabile lande. Det har betydning for Danmarks forsyningssikkerhed og øger

risikoen for stigende og ustabile priser.

For det andet bidrager afbrænding af fossile brændsler til klimaforandringer, der kan

blive dramatiske, hvis der ikke handles globalt. The Intergovernmental Panel on Cli-

mate Change (IPCC) anbefaler, at rige lande reducerer udledningerne med 80-95 pct.

i 2050 ifht. 1990, så temperaturstigningen holdes under 2 grader. Det er et mål, som

fremgår af Copenhagen Accord, og som EU har tilsluttet sig.

Omstillingen af den danske økonomi mod et samfund uafhængigt af fossile brænds-

ler indebærer betydelige omkostninger og må ikke belaste de offentlige finanser.

Samtidig giver den også et stort erhvervspotentiale, som understøttes af den grønne

omstilling af økonomierne, der finder sted i store dele af verden.

De centrale udfordringer vedrører hvordan og hvornår, der sættes mest effektivt ind.

Hvilke instrumenter giver færrest omkostninger for det danske samfund. Hvordan

sikres en koordinering af de mange grønne investeringer. Hvordan kan hensynet til

erhvervslivet spille sammen med miljøhensynet.

Der er taget en række initiativer for at understøtte og udbygge vores position på kli-

ma- og energiområdet, jf. kapitel 2.3.

Effektiv omstilling

Regeringen nedsatte i 2008 en uafhængig klimakommission. I september 2010 of-

fentliggjorde klimakommission sine resultater.

Som opfølgning på klimakommissionen vil regeringen præsentere en strategi for,

hvordan målet om uafhængighed af fossile brændsler kan nås. Strategien følge tre

overordnede pejlemærker:

•

Vi skal vælge løsninger, hvor vi får mest for pengene.

Vi må ikke sætte vores konkurrenceevne og beskæftigelse over styr.

Der skal findes finansiering til alle nye initiativer. Krav om offentlige sunde

finanser gælder også på energiområdet.

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3. Identificering af flaskehalse

Det er blandt andet en udfordring at finansiere det fald i indtægterne, som vil ske når

forbruget af fossile afgifter – som er højt beskattet i Danmark – falder til et meget

lavere niveau end i dag.

Der er usikkerhed om, hvordan omverden og teknologien udvikler sig frem mod

2050. Strategien må derfor nødvendigvis være fleksibel med fokus på de omkost-

ningseffektive valg i de kommende år. Strategien forudsætter, at der også ydes en væ-

sentlig indsats globalt, idet det er centralt, at danske virksomheders konkurrenceevne

ikke belastes. Ligeledes vil en global indsats sikre, at de samlede udledninger mind-

skes og ikke blot udflyttes til andre lande. Blandt andet i lyset heraf arbejder Dan-

mark for, at EU påtager sig en reduktionsforpligtelse på 30 pct. i 2020 i forhold til

1990.

Nye grønne erhvervsmuligheder

En international omstilling til en grøn økonomi vil åbne muligheder for at styrke

eksporten af grønne løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse. Det globale mar-

ked for grønne løsninger forventes med stor usikkerhed at vokse med 6-14 pct. om

året, og for fx brændselsceller forventes væksten at være endnu højere, på over 20

pct. om året.

En række danske virksomheder er godt positioneret til at nyde godt af de nye mar-

kedsmuligheder. Men konkurrencen vil også blive skærpet. Mange lande iværksætter

programmer for at sikre, at deres egne virksomheder kan drage nytte af den grønne

vækst.

Det vil være op til de danske cleantech-virksomheder i samspil med det øvrige er-

hvervsliv at finde de rigtige løsninger, så de kan udnytte de nye markedsmuligheder.

Men staten og EU kan bidrage til virksomhedernes konkurrenceevne ved gode ram-

mevilkår, forskning og udvikling og offentlig-privat samarbejde.

Det er regeringens mål, at Danmark skal blive et attraktivt sted for udvikling og af-

prøvning af grønne teknologier. Det skal blandt andet ske gennem et tæt samarbejde

mellem offentlige myndigheder, virksomheder og videninstitutioner om test og de-

monstration af grønne løsninger i stor skala og markedsmodning af nye teknologier

og produkter. Indsatsen skal bidrage til, at Danmark kan fastholde og udvikle kerne-

kompetencer og markedsandele på markeder i vækst.

Ambitionen om Danmark som et grønt teknologilaboratorium kan understøttes på

flere måder. Danmark er ofte blevet fremhævet som et land med godt offentligt-

privat samarbejde, og et af de seneste eksempler er etableringen af et vindmølletest-

center i Østerild i Thy. Endvidere har regeringen igangsat et program til støtte af

større test- og demonstrationsanlæg.

Danmarks foreløbigeNationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3. Identificering af flaskehalse

3.6. Højt privat gældsniveau i Danmark

Kommissionen har peget på at det høje private brutto gældsniveau i Danmark er et

problem. Den høje bruttogæld skal imidlertid ses i sammenhæng med, at danske hus-

holdninger har en relativt stor formue i form af boligaktiver og navnlig private pen-

sionsformuer sammenlignet med andre lande. Danske husholdninger havde således i

gennemsnit pr. husholdning ved udgangen af 2009 en nettoformue ekskl. pensioner

på omkring 900.000 kr. Trods det store fald i formuerne i forbindelse med finanskri-

sen, fremstår husholdningerne således forholdsvist velkonsoliderede i gennemsnit.

Nettoformuen er således forholdsvis høj i et langsigtet historisk perspektiv. Analyser

på mikroniveau peger ligeledes på, at det kun er en mindre andel af familierne, der

har relativt høj gæld, og derfor økonomisk er meget følsomme overfor renteændrin-

ger. Men regeringen følger udviklingen nøje, bl.a. gennem tilbagevendende analyser

af familiernes økonomi og af kreditmulighederne samt overvågning af udviklingen i

restancer.

Den høje danske boliggæld hænger sammen med, at der i Danmark er både en anden

ejerstruktur og en anden boligfinansieringsstuktur end i en række andre lande. Såle-

des er danske førstegangs boligkøbere som gennemsnit relativt unge, og Danmark er

blandt de EU lande, hvor den største andel af unge under 30 år har egen bolig. Når

det er muligt, skyldes det for en stor del den unikke danske boligfinansieringsmodel i

form af realkreditbelåning, jf. boks 3.2.

Det er ikke vurderingen, at husholdningernes relativt høje bruttogældsniveau udgør

en trussel for dansk finansiel stabilitet. Erfaringen fra de senere års finansielle krise

har været, at det snarere var store erhvervsudlån, der gav problemer i de kreditinsti-

tutter, der i særlig grad blev ramt hårdt.

Det understøttes af, at selv om der i kølvandet på den finansielle krise og de betyde-

lige prisfald på ejerboliger har været en stigning i antallet af tvangsauktioner siden

2006, så er niveauet fortsat meget lavt i forhold til starten af 90’erne. Antallet af

tvangsauktioner toppede i marts 2010, og har siden har været vigende.

Udviklingen på boligmarkedet og i husholdningernes økonomi følges nøje. Det kan

eksempelvis nævnes, at Økonomi- og Erhvervsministeriet i 2010 har udgivet to dyb-

degående analysepapirer herom.

Generelt vil den høje bruttogæld betyde at husholdningernes økonomi umiddelbart

er mere følsom overfor renteændringer, idet pensionsopsparingen ikke er lige så li-

kvid. Følsomhedsberegninger vedrørende renteniveauet viser at en rentestigning på 1

pct. vil øge medianboligejernes renteudgifter svarende til 1,2 pct. af indkomsten

Afhængig af de specifikke omstændigheder, kan dette udgøre et problem for nogle

husholdninger. Det er dog kun 9 pct. af husholdningerne, der har høje renteudgifter,

Boligmarkedet og boligejernes økonomi,

Økonomi- og Erhvervsministeriet, april 2010

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3. Identificering af flaskehalse

defineret som en renteudgiftsandel i forhold til bruttoindkomsten på mere end 20

pct.

Andelen af husholdninger med nettogæld har været faldende i perioden fra 1997 til

2008, som er det seneste år, der foreligger tal for

. Andelen med høj nettogæld har

været stort set konstant i perioden. Samtidig er der stor mobilitet ud af gruppen, som

har relativt høj nettogæld. Med udgangspunkt i gruppen af husholdninger med rela-

tivt høj nettogæld i 1997 var det efter 3, 5, 8 og 11 år kun henholdsvis 38, 32, 29 og

23 pct., der fortsat havde høj gæld.

Boks 3.2

Det danske realkreditsystem

Dansk boligfinansiering

Almindelige ejerboliger kan realkreditbelånes op til 80 pct., og her ud over kan der optages banklån

med sikkerhed i en andel af de sidste 20 pct. af ejendomsværdien. Derfor kræves der mindre forudgå-

ende opsparing, end det er tilfældet i en række andre lande, hvor eksempelvis længere tids opsparing

building societies

eller lignende er en forudsætning for boligkøb.

Der er stor gennemsigtighed på realkreditlånemarkedet samtidig med, at vilkårene er de samme for

alle lånere. Det giver et relativt ’demokratisk’ boligmarked, hvor indkomstens højde ikke er eneafgø-

rende for valget af ejerform.

Realkreditsystemet

Dansk realkredit er karakteriseret ved en høj grad af gennemsigtighed, sikkerhed og konkurrence.

Realkreditsystemet har vist sig meget modstandsdygtigt og stabilt – også i forbindelse med de sene-

re års finansielle krise. Blandt andet var erfaringen fra 2008 og 2009, at realkreditobligationerne var

fuldt likvide selv under meget unormale markedsforhold.

Det hænger sammen med det balanceprincip, der ligger bag realkredittens udlån. Det sikrer, at real-

kreditinstitutter kun har kreditrisiko. I forbindelse med SDO-lån, som nu udgør hovedparten af real-

kreditmarkedet, begrænses kreditrisikoen ved, at LTV (

loan to value

) løbende skal overholde 80 pcts.

belåningsgrænsen. Det kan evt. opfyldes ved supplerende sikkerhedsstillelse, hvis markedsudviklin-

gen kræver det.

Det er også af stor betydning, at realkreditinstituttet har forrang i tilfælde af konkurs og efterfølgen-

de tvangsauktion.

Det er samlet set ikke den danske vurdering, at husholdningssektorens finansielle

bruttogældsniveau indebærer en forøget risiko for finansiel ustabilitet og deraf for-

ringede danske vækstmuligheder.

Familiernes økonomi,

Økonomi- og Erhvervsministeriet, august 2010

Danmarks foreløbigeNationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4 Deltagelse, kommunikation og identificering af

good practice

4. Deltagelse, kommunikation og identificering af

good

practice

I Danmark er der nedsat et kontaktudvalg med repræsentanter fra relevante ministerier, regionale

og lokale myndigheder samt interesseorganisationer, der løbende holdes orienteret om europapolitiske

spørgsmål af relevans for Europa2020-strategien, og som høres i forbindelse med udformningen af de

Nationale Reformprogrammer. Folketinget er også blevet løbende inddraget og orienteret om drøftel-

serne af både Europa2020-strategien og de Nationale Reformprogrammer.

I forlængelse af Lissabon-strategiens vedtagelse besluttede Regeringen i 2001 at ned-

sætte et kontaktudvalg for Lissabon-strategien. Hensigten var at skabe en platform

for en mere systematisk og koordineret udveksling af informationer og synspunkter

mellem relevante ministerier, regionale og lokale myndigheder samt interesseorgani-

sationer vedrørende den samlede Lissabon-proces. Sammensætningen af Kontaktud-

valget fremgår af tabel 4.1.

Boks 4.1

Medlemmer af Kontaktudvalget

Akademikernes Centralorganisation

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Energi

Dansk Erhverv

DI – Organisation for Erhvervslivet

Dansk Metal

Dansk Ungdoms Fællesråd

Danske Handicaporganisationer

Danske Regioner

Det Økologiske Råd

FTF

Fødevareforbundet

Greenpeace

Håndværksrådet

Ingeniørforeningen IDA

IT-branchen

Kommunernes Landsforening

Landbrug og Fødevarer

Lederne

SALA

WWF – Verdensnaturfonden

Kontaktudvalget indeholder ikke-offentlige organisationer. Kontaktudvalget består endvidere af en række

ministerier og styrelser, som alle har snitflader til Europa 2020-strategien.

Kontaktudvalget er gennem årene blevet inddraget i Lissabon-strategiens udmønt-

ning. Konkret inddrages Kontaktudvalget ved, at udvalgets medlemmer løbende

holdes orienteret om aktuelle europapolitiske emner af relevans for Lissabon- og Eu-

ropa2020-strategien, inddrages i udformningen af de Nationale Reformprogrammer

eller i forbindelse med revisioner af strategien og inddrages forud for den årlige drøf-

telse af strategien på forårstopmødet i Det Europæiske Råd (se Boks 4.2).

Kontaktudvalget har på den ene side sikret en national forankring hos de væsentlig-

ste interessenter og aktører. På den anden side har det styrket beslutningsgrundlaget

for arbejdet. Inddragelsen er sket på både formelt og uformelt plan, hvilket har skabt

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4. Deltagelse, kommunikation og identificering af good practice

en god mulighed for en løbende dialog. Samtidig får medlemmerne af Kontaktudval-

get en direkte kanal til beslutningsprocessen, hvilket skaber både gennemsigtighed og

overblik.

Boks 4.2

Møder i kontaktudvalget i forbindelse med Europa2020-strategien

28. januar 2010 (forberedelse af dansk høringssvar)

16. marts 2010 (optakt til forårstopmødet)

27. maj 2010 (optakt til Det Europæiske Råd)

1. juli 2010 (afrapportering fra Det Europæiske Råd)

3. september 2010 (foreløbige Nationale Reformprogram)

11. oktober 2010 (møde med EU-Kommissionen om det foreløbige Nationale Reformprogram)

Kontaktudvalget er fra starten blevet inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram 2010. På samme vis vil Kontaktud-

valget blive hørt forud for, at det endelige Nationale Reformprogram afleveres i april

2011.

Med overgangen til Europa2020-strategien og indførelsen af ”Det europæiske seme-

ster” kan der f.eks. være behov for at se på Kontaktudvalgets sammensætning. Lige-

ledes kan der være behov for at overveje formatet og omfanget af Kontaktudvalgets

møder. Kontaktudvalget vil blive indbudt til en drøftelse heraf.

Foruden Kontaktudvalget er også Folketinget blevet løbende inddraget og orienteret

om drøftelserne af både Lissabon- og Europa2020-strategien. Som led i EU-

beslutningsproceduren inddrages Folketingets Europaudvalg altid, når Europa2020-

strategien er på dagsordenen i de enkelte EU-rådsformationer samt i Det Europæiske

Råd. Folketingets Europaudvalg afholdt ligeledes i maj måned 2010 en særskilt hø-

ring om Europa2020-strategien. Folketinget vil også fremadrettet blive holdt løbende

orienteret, herunder om det Nationale Reformprogram.

Endeligt er Danmarks Reformprogram hvert år blevet fremsendt til adskillige udvalg

i Folketinget forud for afleveringen til Kommissionen.

Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram

november 2010