EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 127: Høringssvar vedr. revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til skibsbygning

Høringssvar fra den danske regering vedr. revision af rammebe-stemmelserne for statsstøtte til skibsbygning1. BaggrundKommissionen har i høringsoplæg af den 4. oktober 2010 anmodet ombemærkninger til spørgsmål i forbindelse med revision af rammebestem-melserne for statsstøtte til skibsbygning1(herefter rammebestemmelsernefor skibsbygning eller blot rammebestemmelserne).Rammebestemmelserne blev vedtaget i 2003 med virkning fra 1. januar2004 og 3 år frem. Rammebestemmelserne er efterfølgende blevet for-længet uden ændringer i henholdsvis 2006 og 2008.2De nuværenderammebestemmelser udløber ved udgangen af 2011. Kommissionen øn-sker i den forbindelse tilbagemeldinger fra bl.a. medlemsstaterne om an-vendelsen af rammebestemmelserne.Grundprincippet for rammebestemmelserne for skibsbygning er, at skibs-bygning er berettiget til støtte i henhold til de generelle statsstøttereglerder gælder for alle sektorer, medmindre de sektorspecifikke regler ogundtagelser i rammebestemmelserne finder anvendelse. Disse specifikkeregler vedrører støtte tilforskning, udvikling og innovation, luknings-støtte, beskæftigelsesstøtte, eksportkreditter, udviklingsstøtteogregio-nalstøtte.2. Generelle synspunkterDanmark arbejder for lige og gennemsigtige konkurrencevilkår i alle in-dustrier og sektorer. På den baggrund støtter Danmark også udviklingenaf velfungerende åbne globale markeder på skibsbygningsområdet prægetaf fri og lige konkurrence. Danmark er generelt imod sektorstøtte. Det erden overordnede danske holdning, at også skibsbygningsindustrien børomfattes af traktatens forbud mod konkurrenceforvridende statsstøtte ogikke gøres til genstand for særlige undtagelser, ligesom eksisterende kon-kurrenceforvridende ordninger bør udfases. Hvis rammebestemmelsernevidereføres, bør der fokuseres på at fjerne konkurrenceforvridende støtte-EU tidende C 317 af 30.12.2003, s. 11.Se Kommissionens meddelelse om videreførelse af rammebestemmelserne for stats-støtte til skibsbygning, EU tidende C 260 af 28.10.2006, s.7, samt Kommissionens med-delelse om videreførelse af rammebestemmelserne for statsstøtte til skibsbygning, EUtidende C 173 af 8.7.2008, s.3.21

ordninger, samt fremadrettet at bane vejen for en europæisk skibsbyg-ningsindustri, der konkurrerer på åbne globale konkurrenceprægede mar-keder på lige og gennemsigtige vilkår.Det bemærkes desuden, at Danmark i perioden 2004 og juni 2010 ikkehar anvendt rammebestemmelserne for skibsbygning til udmøntning afdanske støtteordninger. Rammebestemmelserne er alene anvendt i for-bindelse med udstedelsen af eksportkreditter i henhold til OECD’s reglerfor eksportkredit til skibe.3. Specifikke synspunkter i forhold til spørgsmålene i KommissionenshøringsoplægDel A: Generelle spørgsmål1. Offentlige myndigheders anvendelse af rammebestemmelserne forskibsbygningSpørgsmål: Nedenfor en liste over det samlede støttebeløb (i mio. EUR)som Danmark mellem 2004 og juni 2010 på årsbasis har tildelt i henholdtil rammebestemmelserne for skibsbygning3, idet der skelnes mellem engodkendt støtteordning og individuel støtte.Svar: Bemærk venligst, at N/A markerer, at der ikke er tildelt støtte.Innovationsstøtte: N/AStøtte til lukning: N/ABeskæftigelsesstøtte: N/AUdviklingsstøtte: N/ARegionalstøtte: N/AEksportkreditstøtte: Danmark har ydet garantier svarendetil EUR 1.066.868.978 i henhold til OECD-reglerne foreksportkredit til skibe.

2. Støtte til skibsbygning ydet i henhold til andre støtteinstrumenter –oplysninger fra offentlige myndighederSpørgsmål: Angiv - med præcisering af retsgrundlaget – det samlede be-løb (i mio. EUR) tildelt til skibsbygning under horisontale statsstøttein-strumenter mellem 2004 og juni 2010 på årsbasis.Svar: Der foreligger ikke oplysninger om hvorvidt skibsbygningsindustri-en har anvendt danske horisontale støtteinstrumenter, men det formodes,at dette alene er sket i begrænset omfang i lyset af den danske skibsbyg-ningsindustris meget begrænsede størrelse.Spørgsmål: Angiv – med præcisering af retsgrundlaget – procentandelenaf støtte til skibsbygning under henholdsvis skibsbygningsinstrumenterneog horisontale statsstøtteinstrumenter mellem 2004 og juni 2010.Svar: I Danmark er rammebestemmelserne for skibsbygning alene ud-møntet i en eksportkreditordning, der har hjemmel i Lov om Dansk Eks-portkreditfond (lov nr. 409 af 31.5.1999 med senere ændringer). Der fore-ligger ikke oplysninger om hvorvidt skibsbygningsindustrien har anvendtdanske horisontale støtteinstrumenter, men det formodes, at dette alene ersket i begrænset omfang i lyset af den danske skibsbygningsindustris me-get begrænsede størrelse.

3. MarkedsudviklingenSpørgsmål: Hvordan vil De beskrive udviklingen i skibsbygningskapaci-teteni Unioneni det seneste årti? Hvilke konklusioner drager de af denneudvikling for den mellemsigtede til langsigtede fremtid for kapacitetsud-viklingen?Svar: Danmark har det seneste årti oplevet en reduktion af den nationaleskibsbygningskapacitet som følge af lukning af en række værfter. Såledeslukkede Danyard og Ørskov Christensens Staalskibsværft A/S begge i2003, mens Odense Staalskibsværft har annonceret, at de vil lukke, nårdet sidste skib i den eksisterende ordrebog, er leveret i 2012. Nedskærin-gen af den danske skibsbygningskapacitet det seneste årti er en viderefø-relse af en udvikling, der har forløbet over de seneste 3 årtier.Spørgsmål: Beskriv venligst, hvordan beskæftigelsen efter deres syns-punkt har udviklet sig i Unionens skibsbygningsindustri. Hvordan var

navnlig beskæftigelsen berørt af den finansielle og økonomiske krise iskibsbygningsindustrien? Hvordan er udsigterne for fremtiden desangå-ende?Svar: Beskæftigelsen i den danske værftsindustri har det seneste årti væ-ret faldende som følge af lukningen af en række danske værfter. Danmarkhar i samme periode opretholdt en relativ omfattende beskæftigelse indenfor den maritime underleverandørindustri. Beskæftigelsen i den maritimeunderleverandørindustri i Danmark har været berørt af den finansielle ogøkonomiske krise. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliserin-gen godkendte i september 2009 en ansøgning fra Danmark om støtte pågodt 55 mio. kr. Støtten skal bruges til at skabe ny beskæftigelse for ca.1.000 medarbejdere, der er afskediget fra 45 virksomheder inden forfremstilling af maskiner og andet maritimt udstyr til skibsbygningssekto-ren.Spørgsmål: Er der efter Deres synspunkt strukturelle udviklinger i Unio-nens skibsbygningsindustri, der fordrer ændringer af statsstøttereglernefor skibsbygning?Svar: I Danmark har udviklingen over de seneste årtier medført en reduk-tion i beskæftigede i værftsindustrien, bl.a. som følge af den voldsommeudvidelse af skibsbygningskapaciteten i Asien. Samtidig er der opretholdten relativ stor maritim underleverandørindustri i Danmark. Det kan over-vejes at åbne op for at underleverandører i fremtiden kan få direkte ad-gang til innovationsstøtte, hvis rammebestemmelser for skibsbygning vi-dereføres i revideret form. Det bør i den forbindelse overvejes at stillekrav om tilbagebetaling, såfremt innovationen leder til indtjening.

4. Finansiering af skibsbygningsaktiviteterSpørgsmål: Beskriv venligst, hvordan skibsbygning finansieres generelt ideres selskab/medlemsstat. Har den finansielle og økonomiske krise ænd-ret de sædvanlige finansieringskilder i den henseende?Svar: I Danmark finansieres skibsbygningen som udgangspunkt på mar-kedsvilkår i det private marked. Der er imidlertid mulighed for, at danskevirksomheder kan gøre brug af den såkaldte CIRR-for-skibe-ordning.Ordningen, som administreres af Danmarks Skibskreditfond, kan tilbydefinansiering af op til 80 % af kontraktsummen ved ny- og ombygning afskibe med anvendelse af CIRR som renteinstrument. Herudover givereksportkreditordningen mulighed for, at Eksport Kredit Fonden kan stilleen garanti over for Dansk Skibskredit A/S for den udenlandske reders be-talingsforpligtelser.

DEL B: Definition og anvendelsesområdeSpørgsmål: Kan De tilslutte Dem rammebestemmelsernes anvendelses-område? Mener De navnlig, at rammebestemmelserne bør omfatte stats-støtte til såvel skibsværfter og redere og tredjemand, eller bør de begræn-ses til støtte til skibsværfter? Hvis ikke, hvilken type ”tredjemand” er/vilkunne være støttemodtager?Svar: Hvis rammebestemmelserne videreføres i revideret form, kan detovervejes at give mulighed for, at underleverandører i den maritime indu-stri kan blive direkte støttemodtagere (som tredjemand), fx i forbindelsemed udbetaling af innovationsstøtte. Det bør i den forbindelse overvejesat stille krav om tilbagebetaling af støtten, såfremt innovationen leder tilindtjening.Spørgsmål: Mener de, at der i regler i rammebestemmelserne for skibs-bygning, der overlapper med retningslinjerne for søtransport - navnligretningslinjerne for investeringsstøtte – som opstiller reglerne for, hvor-dan støtte til søfartstransporten kan godkendes af Kommissionen?Svar: Det er ikke Danmarks opfattelse, at der overlappende eller konkur-rerende instrumenter.

DEL C: Særlige bestemmelserInnovationsstøtteSpørgsmål: Anfør venligst eksempler på projekter finansieret med inno-vationsstøtte og forklar, hvad innovationen består i.Svar: Danmark har ikke etableret ordninger for innovationsstøtte ellerudbetalt ad hoc-innovationsstøtte under rammebestemmelserne for skibs-bygning.Spørgsmål: Findes der innovative aspekter af et projekt, som sandsynlig-vis vil blive drevet frem på rederens foranledning eller udviklet på initia-tiv fra skibsværftet eller af udstyrsproducenter eller andet?Svar: Ofte finder væsentlige dele af innovationen i forbindelse med ud-viklingen af skibe eller produktionsmetoder til skibsbygning sted hos ma-

ritime underleverandører. Man kunne overveje at lade sådanne leverandø-rer få adgang til innovationsstøtte, hvis rammebestemmelserne viderefø-res i revideret form. Det bør desuden overvejes at stille krav om tilbage-betaling, såfremt innovationen leder til indtjening.Spørgsmål: Mener De, at innovationsstøtte siden rammebestemmelsernesikrafttræden har bidraget til at forbedre effektiviteten og konkurrenceev-nen for Deres skibsværft/Unionens skibsbygningsindustri? Letter innova-tionsstøtte navnlig indførelsen og udbredelsen af nye produktionsmetoderog – teknologier samt produkter? Stimulerer de eller er de til hinder forforskning og udvikling? Mener de, at de gældende regler for ”innovati-onsstøtte” udgør det rette værktøj for at nå disse mål? Eller kunne der væ-re alternative regler/ instrumenter, der kan fremme effektiviteten og kon-kurrenceevnen for Unionens skibsværfter?Svar: Det er helt afgørende, at innovationsstøtte indrettes så den ikke bi-drager til at forvride konkurrencen i Europa. Den skal derfor indrettes såden opfylder sit egentlige formål: at fremme innovation i skibsbygnings-industrien, inkl. underleverandørindustrien. Hvis rammebestemmelsernefor skibsbygning videreføres i revideret form, bør det derfor sikres, atreglerne anvendes ens i EU, så der ikke opstår ulige konkurrencevilkår,ligesom det bør overvejes at stille krav om tilbagebetaling, såfremt inno-vationsstøtten leder til indtjening.LukningsstøtteSpørgsmål: I de tilfælde hvor skibsværfter i finansielle vanskelighederansøgte om støtte, hvad var da hovedformålet med støtte (oprethol-de/reducere virksomheden, opretholde/mindske beskæftigelsen, ændreaktiviteterne, nedlukning af virksomheden)?Svar: Danmark har ikke anvendt rammebestemmelserne for skibsbyg-ning, heller ikke i forbindelse med lukningsstøtte.Spørgsmål: Hvad ville virkningen være for Unionens skibsbygningsindu-stri, hvis lukningsstøtten afskaffes? Og hvis den opretholdes?Svar: Lukningsstøtten under rammebestemmelserne for skibsbygning ermere restriktive end de generelle regler for konkursramte virksomheder.Hvis rammebestemmelserne for skibsbygning videreføres i revideretform, bør lukningsstøtten således fortsat være en del af bestemmelserne,så det sikres at lukningsstøtte bidrager til en reel reduktion af skibsbyg-ningskapaciteten i Europa.RegionalstøtteSpørgsmål: Anslå venligst antallet af værfter, der er beliggende i støttebe-rettigede regioner i deres medlemsstat. Hvis regioner drog størst fordel afstatsstøtte til skibsbygning?

Svar: Der er ikke nogen danske værfter, der har modtaget regionalstøtte iforbindelse med skibsbygning.Spørgsmål: Hvis regionalstøttereglerne som omhandlet i de gældenderammebestemmelser for skibsbygning opretholdes, mener de så, at an-vendelsesområdet og støtteintensiteterne for disse regler er velegnede forde typer investeringer, der er nødvendige i sektoren?Svar: Reglerne for regional udviklingsstøtte til skibsbygningsindustrien irammebestemmelserne er strammere end de generelle regler. Hvis ram-mebestemmelserne for skibsbygning videreføres i revideret form, bør re-gionalstøtten fortsat være en del af bestemmelserne. Reglerne for regio-nalstøtte bør dog ændres således, at der alene kan ydes støtte til udviklingaf infrastruktur. Støtte til enkelt virksomheder under reglerne for regio-nalstøtte i rammebestemmelserne for skibsbygning bør ikke være tilladt.BeskæftigelsesstøtteSpørgsmål: Den gældende bestemmelse for beskæftigelsesstøtte i ram-mebestemmelserne synes ikke længere at være berettiget. Er De enig idette synspunkt?Svar: Danmark har ikke udmøntet rammebestemmelserne til støtteord-ninger, heller ikke i forhold til beskæftigelsesstøtte og har derfor ikke er-faringer med bestemmelsen.EksportkreditSpørgsmål: Offentlige myndigheder bedes oplyse om støttebeløb tildelt ihenhold til godkendte eksportkreditordninger, siden rammebestemmel-serne trådte i kraft.Svar: Danmark har ydet garantier svarende til i alt EUR 1.066.868.978 ihenhold til OECD-reglerne for eksportkredit til skibe.Spørgsmål: Mener De, at det er nyttigt at opretholde specifikke bestem-melser om eksportkreditter i rammebestemmelserne for skibsbygning.Hvad er efter deres opfattelse nytteværdien af sådanne bestemmelser?Svar: Reglerne for eksportkredit under rammebestemmelserne for skibs-bygning stammer fra OECD-aftalen om eksportkredit fra 1998. DisseOECD-regler fastsætter specifikke regler for, hvordan de enkelte landemå medvirke til at finansiere skibsbygning. OECD-reglerne er gældendefor alle store skibsbygningsnationer, også dem uden for Europa. Ramme-bestemmelserne for skibsbygning giver alene mulighed for at anvendeOECD-regelsættet. Hvis rammebestemmelserne for skibsbygning ikkevidereføres men i stedet bortfalder ved udgangen af 2011, bør det sikres,at OECD-reglerne på anden vis hjemles i fællesskabets regelsæt, såledesat OECD-reglerne for eksportkredit fortsat kan anvendes inden for fælles-

skabet. Alternativt vil europæiske værfter og redere ikke have samme fi-nansieringsvilkår, som tredjelands værfter og redere.UdviklingsstøtteSpørgsmål: Offentlige myndigheder bedes oplyse om støttebeløb tildelt ihenhold til godkendte udviklingsstøtteordninger eller individuelle anmel-delser af udviklingsstøtte, siden rammebestemmelserne trådte i kraft.Svar: Danmark har ikke anvendt rammebestemmelserne for skibsbygningtil udbetaling af støtte, heller ikke i forbindelse med støtteordninger forudviklingsstøtte eller ved individuelle anmeldelser af udviklingsstøtte.Spørgsmål: Mener De, at det er nyttigt at opretholde specifikke bestem-melser om udviklingsstøtte i rammebestemmelserne for skibsbygning.Hvad er efter deres opfattelse nytteværdien af sådanne bestemmelser?Svar: Udviklingsstøtte til europæisk skibsbygning ydes i henhold tilOECD’s regler for udviklingsstøtte fra 1998. Hvis reglerne for udvik-lingsstøtte videreføres, bør der indføres et krav om, at udviklingsprojekterudbydes i bred offentlig licitation i EU, således at alle europæiske virk-somheder har mulighed for at byde på projekterne.Anmeldelses- og rapporteringspligtSpørgsmål: Hvad er Deres erfaringer med efterlevelsen af bestemmelser-ne om anmeldelse og afrapportering?Svar: Det er afgørende at sikre, at der i forbindelse med anmeldelse og af-rapportering er tilstrækkelige tekniske kompetencer til at vurdere de kon-krete sager med henblik på at undgå at eventuelle støtteordninger forvri-der konkurrencen.