EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 133
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 7. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 12. november 2010

Kl. 11.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V) næstformand, Flemming Møller (V),

Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF), Bjarne Laustsen

(S), Pia Olsen Dyhr (SF), Meta Fuglsang (SF), Lone Dyb-

kjær (RV), Per Clausen (EL)

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (bistået af afde-

lingschef Steen Lohman Poulsen) og kulturminister Per

Stig Møller

Desuden deltog:

Næstformanden, Eva Kjer Hansen, ledede mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3045 (økonomi og finans) den 17. november 2010

Dagsordenspunkt 1 og 2 henhører under Skatteministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 3, 4 og 10 henhører under Økonomi- og Erhvervsministeriets

ressort.

Dagsordenspunkt 5, 6, 7 og 9 henhører under Finansministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 8 henhører under Klima- og Energiministeriets ressort.

Alle punkterne blev forelagt af finansministeren.

Finansministeren:

Dagsordenspunkt 4 vedrørende revision af forordning om

kreditvurderingsbureauer forelægges Europaudvalget til forhandlingsoplæg. De

øvrige sager forelægges til orientering.

Dagsordenspunkt 3 om revision af direktiv om finansielle konglomerater ventes

vedtaget uden debat.

Jeg henviser til de aktuelle notater for sagernes nærmere indhold.

1. Administrativt samarbejde på skatteområdet (bistandsdirektivet)

–

Politisk enighed

KOM (2009) 0029

Rådsmøde 3045 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2009) 0029 - bilag 2 (grundnotat af 2/3-09)

KOM (2009) 0029 - bilag 3 (supplerende grundnotat af 17/4-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10) - bilag 67 (side 57, senest behandlet i EUU

15/10-10)

EUU alm. del (09) - bilag 408 (side 1057, behandlet i EUU 12/5-10)

219

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

Finansministeren:

Økofin drøftede i oktober et kompromisforslag om administra-

tivt samarbejde på skatteområdet, og en ny drøftelse på Økofin den 17. novem-

ber var planlagt med henblik på at opnå politisk enighed. Formandskabet har se-

nest oplyst, at der alene vil være et indlæg fra formandskabet, som redegør for

sagens aktuelle status. Sagen vil muligvis blive genstand for drøftelse på Økofin

den 7. december. Lad mig understrege, at regeringen fortsat arbejder for en så

bred informationsudvekslingspligt, som der kan skabes opbakning til, med henblik

på at flest mulige skatteoplysninger udveksles landene imellem.

220

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

2. Moms på forsikringstjenester og finansielle tjenester

–

Politisk debat

KOM (2007) 0747, KOM (2007) 0746

Rådsmøde 3045 – bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2007) 0747 - bilag 1 (grundnotat af 28/2-08)

KOM (2007) 0747 - bilag 2 (supplerende grundnotat af 26/11-08)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) - bilag 138 (side 446, senest behandlet i EUU

28/11-08)

EUU alm. del (072) - bilag 315 (side 943 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 30/5-08)

Finansministeren:

Kommissionen har tilbage i 2007 fremsat forslag om ændring

af momsreglerne for forsikringstjenester og finansielle tjenester, der som hoved-

regel aktuelt er fritaget for moms.

Forslaget indebærer dels nogle tekniske præciseringer og opdateringer af regler-

ne for momsfritagelse af forsikringstjenester og finansielle tjenester og dels en

bestemmelse om, at forsikringsvirksomheder og finansielle virksomheder under

nærmere fastlagte betingelser skal have ret til at vælge at betale moms. Enkelte

EU-lande giver aktuelt forsikrings- og finansielle virksomheder mulighed for at

vælge at betale moms, men ofte på meget forskellige betingelser. Det er efter min

vurdering det centrale i sagen, der kan få ganske store statsfinansielle konse-

kvenser.

Formandskabet lægger op til en orienterende debat, og ønsker, at vi fra Rådets

side skal udstikke nogle overordnede retningslinjer for de fremtidige drøftelser

vedrørende dels de tekniske spørgsmål og dels spørgsmålet om forsikrings- og

finansielle virksomhedernes ret til at vælge at betale moms på deres ydelser.

Regeringen støtter generelt de tekniske præciseringer og opdateringer i forslaget.

Regeringen kan – på linje med mange andre lande – derimod ikke støtte, at sek-

toren får mulighed for selv at vælge at betale moms. Det skyldes bl.a. et ventet

provenutab.

Pia Adelsteen

var ikke uenig med regeringen, men spurgte, om der er nogen

risiko for, at det alligevel kan ende med, at forsikringsselskaber og finansielle

selskaber selv kan vælge, om de vil betale moms.

Per Clausen

delte finansministerens opfattelse med hensyn til moms på for-

sikringsselskaber og finansielle selskaber, og forstod, at der var gode mulig-

heder for, at forslaget om, at de selv kan bestemme, om de vil betale moms,

vil blive afvist.

Lone Dybkjær

forstod ikke, at finansministeren sagde, man ville arbejde vide-

re med sagen, selv om man sådan set var imod hele ideen. Hun forstod, at

det forhold, at man i givet fald kan tilvælge momsen, vil give et provenutab på

2,2 mia. kr. Hun gik ud fra, at man ikke kunne fravælge momsen.

221

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

Finansministeren

svarede Pia Adelsteen, at som det ser ud nu, er der ingen

risiko for, at den frivillige ordning, man taler om, bliver vedtaget.

Han tilføjede i anledning af Lone Dybkjærs indlæg, at man jo godt kan arbejde

videre med spørgsmålet om, hvordan man i givet fald kan pålægge banker og

forsikringsselskaber moms.

Lone Dybkjær

fattede ikke, at man gik med til at arbejde videre med sagen.

Det bekymrede hende, idet hun var bange for, at det så pludselig blev til no-

get alligevel.

Pia Adelsteen

forstod heller ikke, at man ville arbejde videre med sagen, når

man var imod den. Men der er åbenbart ikke nogen stor risiko for, at forslaget

vil blive vedtaget. I øvrigt skal sagen vedtages med enstemmighed i Rådet.

Finansministeren

sagde til Lone Dybkjær, at det, man taler om at arbejde

videre med, er, om de finansielle institutioner kan komme til at betale moms.

Den finansielle sektor er jo i dag fritaget for momsen. Vi har så et system med

en lønsumsafgift.

Finansministeren bekræftede over for Pia Adelsteen, at det er en enstemmig

beslutning, vi taler om.

222

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

3. Revision af direktiv om finansielle konglomerater

–

Generel indstilling

KOM (2010) 0433

Rådsmøde 3045 - bilag 3 (samlenotat 2)

KOM (2010) 0433 - bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 29/10-10)

Finansministeren:

Forslaget ventes vedtaget uden debat.

223

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

4. Revision af forordning om kreditvurderingsbureauer

–

Generel indstilling

KOM (2010) 0289

Rådsmøde 3045 – bilag 1 (samlenotat side 10)

Gældende CRA-ordning:

KOM (2008) 0704 - bilag 2 (grundnotat af 22/12-08)

KOM (2008) 0704 - svar på spørgsmål 1

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) - bilag 490 (side 1510, forelagt EUU 9/7-10

under punktet "Siden sidst")

EUU alm. del (08) - bilag 181 (side 649 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 14/1-09)

Finansministeren:

Formandskabet ventes at fremlægge et kompromisforslag

vedrørende revision af den forordning om kreditvurderingsbureauer, som blev

vedtaget sidste år.

Forordningen introducerede et tilsyn med kreditvurderingsbureauer, herunder

regler om registrering og godkendelse, baseret på krav til intern organisering, pro-

fessionelle kvalifikationer, begrænsning af interessemodsætninger m.v.

Siden vedtagelsen af forordningen sidste år er der opnået enighed om tilsynspak-

ken, der bl.a. etablerer det fælles makrotilsyn ESRB og tre nye EU-tilsynsmyn-

digheder for henholdsvis banker, forsikring/pension samt værdipapirer.

Hovedindholdet i den foreslåede revision af forordningen er at flytte tilsynet med

kreditvurderingsbureauer fra de nationale tilsynsmyndigheder til ESMA, som er

den nye EU-myndighed for tilsyn med værdipapirer.

Da man drøftede tilsynspakken, blev netop tilsynet med kreditvurderingsbureauer

fremhævet som et eksempel på en opgave, som hensigtsmæssigt ville kunne

varetages på EU-plan. Det skyldes, at de samme kreditvurderinger udstedt af et

begrænset antal bureauer benyttes i hele EU, uanset hvor bureauerne opererer

fra. Kreditvurderinger har således virkninger, der rækker ud over det land, hvor

bureauerne er placeret.

Der er ikke aktuelt nogen kreditvurderingsbureauer i Danmark. Forslaget om at

flytte tilsynet fra nationalt til EU-plan vil derfor konkret betyde for os, at det danske

Finanstilsyn – gennem sin deltagelse i ESMA – fremover vil være med til at vare-

tage tilsynet med kreditvurderingsbureauer placeret i andre EU-lande.

Forslaget indebærer også, at ESMA tildeles konkrete sanktionsværktøjer. ESMA

skal f.eks. kunne tilbagekalde sin godkendelse og udstede bøder til et konkret

bureau, der ikke overholder reglerne.

Formandskabets kompromisforslag ventes derudover ikke grundlæggende at

lave om på indholdet af forordningen, bortset fra at indskrive ESMA i stedet for de

nationale tilsynsmyndigheder de relevante steder i forordningen.

224

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

Regeringen forventer at kunne støtte formandskabets kompromisforslag. Rege-

ringen kan således støtte, at tilsynet med kreditvurderingsbureauer overdrages til

ESMA, og at ESMA udstyres med konkrete sanktionsværktøjer, hvilket bl.a. kan

understøtte en mere effektiv og ensartet anvendelse af forordningens regler i hele

EU.

Der er aktuelt to udeståender. Det ene går på, at nogle medlemslande i forbindel-

se med denne revision ønsker at præcisere fortolkningen af tredjelandsbestem-

melserne i den gældende forordning. Den gældende forordning foreskriver, at

udarbejdelsen af kreditvurderinger fra bureauer i tredjelande skal opfylde krav,

der er lige så strenge som dem, der fremgår af EU-forordningen, hvis de skal

kunne lægges til grund for finansielle virksomheder i EU.

Fortolkningsspørgsmålet er, om dette forudsætter, at lovreglerne i de pågælden-

de tredjelande skal være de samme som i EU-forordningen, eller om det væsent-

lige er, at kreditvurderingsbureauet fra det pågældende tredjeland selv opfylder

kravene i EU-forordningen. De pågældende lande ønsker at præcisere fortolknin-

gen i retning af sidstnævnte.

Regeringen støtter formandskabets kompromis, der ikke genåbner eller præcise-

rer reglerne om tredjelande i den gældende forordning. Dermed vil det i sidste

ende være op til ESMA – hvor det danske Finanstilsyn som sagt vil være repræ-

senteret – i den konkrete situation at vurdere, om det er tilstrækkeligt, at kredit-

vurderingsbureauet i tredjelandet selv opfylder kravene i EU-forordningen, eller

om det pågældende tredjeland skal have regler svarende til EU-forordningen.

Regeringen vil dog kunne støtte eventuelle præciseringer, hvis det i sidste ende

måtte vise sig nødvendigt for at nå et kompromis, under forudsætning af at kredit-

vurderingsbureauer fra tredjelande lever op til de samme stramme standarder,

som gælder for kreditvurderingsbureauer i EU.

Det andet udestående går på, at Kommissionen har sat spørgsmål ved, om det er

foreneligt med fællesskabsretten at lade ESMA – i stedet for Kommissionen –

udstede bøder ved overtrædelse af forordningen. Rådets juridiske tjeneste ser

ikke noget problem heri. Regeringen vil også her kunne støtte den løsning, som

der måtte kunne opnås enighed om.

Formandskabet har i denne uge konstateret, at der er det nødvendige kvalificere-

de flertal for forslaget, og har på den baggrund indikeret, at man ønsker at gå i

gang med forhandlingerne med Europa-Parlamentet med det samme, for at revi-

sionen kan træde i kraft samtidig med de nye EU-tilsynsmyndigheder 1. januar

2011. Formandskabet ønsker derfor at tage sagen af det kommende Økofin, dog

med den forståelse at en række lande har parlamentarisk forbehold, herunder

Danmark.

Kommissionen ventes at foreslå yderligere revisioner af forordningen i løbet af

2011. Regeringen vil selvfølgelig efter normal procedure vende tilbage til udvalget

med eventuelle senere revisioner.

225

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

Lone Dybkjær

spurgte, om finansministeren havde tænkt sig at tage ordet på

rådsmødet, og hvad han i givet fald ville prioritere.

Det virker, som om finansministeren mener, at der ikke er noget problemer i

forbindelse med det punkt, hvor der forelægges forhandlingsoplæg. Hun

spurgte, om der overhovedet ikke var nogen problemer i det foreliggende for-

slag.

Finansministeren

sagde, at regeringen vil arbejde på alle de punkter, han

nævnte. Vi vil ikke vælge noget ud og glemme noget andet. For Danmark er

det vigtigt, hvordan man tackler krisemekanismen, og det er specielt vigtigt,

hvad der sker i forbindelse med Basel III i relation til det danske realkreditsy-

stem.

Så vidt han kunne se, var der ikke nogen problemer i relation til forslaget ved-

rørende kreditvurderingsbureauer.

Per Clausen

nævnte, at der er tale om en ændring af en forordning, som alle

partier i Folketinget har tilsluttet sig.

Der sker det, at man opretter et EU-organ til at udføre kontrollen, og samtidig

giver man det en række beføjelser, som måske godt kan opfattes som ret

vidtgående. Det får f.eks. mulighed for uden retskendelse at dukke op på kre-

ditvurderingsbureauernes kontor, og i sidste instans kan det pålægge bøder. I

forhold til danske forhold er det en rent teoretisk problemstilling, så der er nok

ikke noget problem i det konkrete tilfælde. Han spurgte dog, om der har været

en diskussion i EU om disse beføjelser, og om man har tilsvarende eksempler

på, at man har udstyret et EU-organ med muligheden for at møde op på en

arbejdsplads i et EU-land og kontrollere tingene og uddele bøder.

Finansministeren

svarede, at EU's juridiske tjeneste har set på det og ikke

mener, der er noget problem, idet man henviser til, at Kommissionen allerede

i dag kan udstede bøder.

Næstformanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod rege-

ringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde udtrykt sig imod det.

226

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

5. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2009

–

Præsentation

Rådsmøde 3045 – bilag 1 (samlenotat side 18)

EUU alm. del (10) – bilag 68 (Revisionsrettens meddelelse om

årsberetningen for 2009)

Finansministeren:

På Økofin den 17. november ventes Revisionsretten at præ-

sentere sin årsberetning – med tilhørende revisionserklæring – om Unionens

budgetgennemførelse i regnskabsåret 2009.

Revisionserklæringen om regnskabernes rigtighed er – for tredje år i træk – posi-

tiv og uden forbehold. Der er med andre ord tale om en blank erklæring.

Revisionserklæringen om lovligheden og rigtigheden af de betalinger, der ligger til

grund for regnskabet, er ligeledes positiv for så vidt angår EU’s indtægter og ud-

giftsområderne økonomiske og finansielle anliggender samt administration. Ret-

ten skønner, at fejlforekomsten i betalingerne på disse områder ligger under den

af Retten accepterede fejlfrekvens på op til 2 pct.

Revisionserklæringen om lovligheden og rigtigheden af de betalinger, der ligger til

grund for regnskabet på de øvrige udgiftsområder, er derimod negativ. Retten

skønner, at fejlforekomsten i betalingerne på disse områder samlet set er mellem

2 pct. og 5 pct., hvilket ligger over den af Retten accepterede fejlfrekvens på de

førnævnte 2 pct. Med den af Retten benyttede terminologi er der derfor her tale

om en væsentlig fejlforekomst.

Retten understreger imidlertid, at dens revisionsresultater bekræfter de seneste

års stadige fald i skønnet over fejlprocenten som helhed på de udgiftsområder,

der er behæftet med en væsentlig fejlforekomst.

Sammenlignet med sidste års revisionsresultater fremgår det af årsberetningen,

at skønnet over fejlforekomsten på politikområdet ”Samhørighed” i år er væsent-

ligt lavere end skønnet for 2008, hvilket forklarer det fortsatte fald i fejlfrekvensen

som helhed.

Der skal ikke drages konklusioner på mødet i Økofin. Det vil først skulle ske på

mødet i februar 2011.

Nu påbegynder Rådets budgetgruppe behandlingen af årsberetningen med hen-

blik på udformningen af den traktatbestemte henstilling fra Rådet til Europa-Parla-

mentet om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af bud-

gettet.

Det er Parlamentet, der træffer afgørelsen om decharge. Rådets henstilling, der

indeholder en række anbefalinger og synspunkter, indgår som en del af Parla-

mentets beslutningsgrundlag.

På mødet i Økofin vil vi fra dansk side foreløbigt tage Revisionsrettens præsenta-

tion af årsberetningen til efterretning.

Jeg vender derfor tilbage til sagen, når regeringen forelægger sit forhandlingsop-

læg om Rådets dechargehenstilling, hvilket forventes at ske forud for Økofin den

227

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

15. februar næste år. Det er fortsat vigtigt for regeringen, at kvaliteten af gennem-

førelsen af EU’s budget kontinuerligt styrkes.

Pia Adelsteen

konstaterede, at det var blevet bedre, men hæftede sig ved, at

der stadig væk er problemer på udgiftssiden. Hun noterede sig, at regeringen

lægger vægt på, at der sker en korrekt gennemførelse af EU's budget. Hun

henviste til, at de procenter, man regner med, mellem 2 og 5 pct. af de sam-

lede udbetalinger, ikke svarer til de udførte stikprøver, der viser, at 23 pct. af

udbetalingerne til landbruget er fejlbehæftede, og at det for de regionale

fondsmidler er 36 pct. Derfor syntes hun stadig væk, det var et stort problem,

at man ikke havde styr på udgifterne.

Bjarne Laustsen

forstod, at hvis den enkelte landmand ikke kunne finde ud

af reglerne, måtte han betale. Men hvad hvis det er staten, der ikke kan finde

ud af EU's regler?

Finansministeren

medgav Pia Adelsteen, at desværre er landbruget ikke

fulgt med, når det gælder rigtigheden af udbetalingerne, men pointerede, at

fejl ikke er ensbetydende med svindel. Vi vil vide mere om, hvad der er gået

galt, når vi har studeret revisionsrapporten.

Finansministeren svarede Bjarne Laustsen, at hvis en landmand havde givet

forkerte oplysninger, så trækkes beløbet hos landmanden. Hvis staten har

lavet en fejl, så trækkes beløbet hos staten.

Pia Adelsteen

pegede på, at det vel også kunne være EU, der havde lavet

fejlen.

228

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

6. Opfølgning på møde i Det Europæiske Råd den 28.-29. oktober 2010

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3045 – bilag 1 (samlenotat side 21)

Det Europæiske Råd 28-29/10-10 – bilag 5 (konklusioner fra

mødet i Det Europæiske Råd 28-29/10-10)

Finansministeren:

Der blev afholdt møde i Det Europæiske Råd den 28.-29.

oktober. Jeg kan generelt henvise til statsministerens afrapportering herom i ud-

valget. Mødet var især domineret af det igangværende arbejde om et styrket

økonomisk samarbejde i EU. Derudover forberedte Det Europæiske Råd G20-

topmødet, Cancunkonferencen om klimaforandringer og en række forestående

topmøder med strategiske partnere.

Jeg forventer, at Økofin særligt skal følge op på arbejdet om at styrke det økono-

miske samarbejde i EU. Det Europæiske Råd endosserede i den forbindelse Ta-

skforcens rapport og anbefalinger. Derudover opnåede Det Europæiske Råd

enighed om, at der skal etableres en permanent kriseløsningsmekanisme med

henblik på at sikre den finansielle stabilitet i euroområdet.

Beslutninger om hovedprincipper forbundet med den permanente kriseløsnings-

mekanisme og beslutningen om en begrænset ændring af traktaten i relation til

en sådan mekanisme ventes truffet på Det Europæiske Råd den 16.-17. decem-

ber, således at traktatændringen kan ratificeres i medlemslandene senest i mid-

ten af 2013.

Drøftelsen i Økofin ventes at angå den videre proces med implementering af ta-

skforcerapportens anbefalinger, der skal udmøntes i konkrete ændringer af stabi-

litets- og vækstpagten på grundlag af Kommissionens forslag til retsakter.

Det Europæiske Råd anmodede Rådet og Europa-Parlamentet om at nå til enig-

hed på basis af Kommissionens forslag inden sommeren 2011. Rådets næste

skridt ventes således at være at nå til enighed om en ”generel tilgang” som grund-

lag for de kommende trialogforhandlinger med Europa-Parlamentet om de af

Kommissionens forslag, som skal vedtages under den almindelige beslutnings-

procedure. Drøftelsen vil formentlig også vedrøre krisemekanismen. Jeg forven-

ter, at formanden for Det Europæiske Råd vil indlede en konsultationsproces med

medlemslandene efter Økofinmødet. Det er også muligt, at der vil blive oprettet

en rådsarbejdsgruppe, som kan arbejde med sagen.

Økofins drøftelse kan også vedrøre det videre arbejde med afgifter og skatter på

den finansielle sektor. Det Europæiske Råd vurderede, at yderligere arbejde er

nødvendigt, og at man i overensstemmelse med Økofins rapport til Det Europæi-

ske Råd bør sikre koordination mellem de forskellige landes ordninger for bankaf-

gifter for at undgå dobbeltbeskatning. Det Europæiske Råd opfordrer Økofin til at

rapportere tilbage på Det Europæiske Råd i december.

Per Clausen

spurgte, om man i EU gør sig overvejelser over, at forskellen på

rentemarginalen i Tyskland og Grækenland nærmer sig det, den var, da man

229

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

lavede redningspakken til Grækenland, hvilket tyder på, at den græske øko-

nomi ikke har udviklet sig særligt godt. Han ville også godt vide, hvordan det

går i Portugal og Irland, hvor rentemarginalen også vokser drastisk.

Pia Olsen Dyhr

henviste til de diskussioner, man havde haft med finansmini-

steren og statsministeren, som havde bedyret, at det tyske forslag om at fra-

tage nogle lande stemmeretten, var helt væk, men påpegede, at man i de sid-

ste tre linjer i topmødekonklusionerne skriver, at man skal kigge på det. Det

står stadig væk som et spøgelse i kulissen. Hendes mavefornemmelse var, at

tyskerne gerne ville bruge det som et forhandlingskort. Derfor spurgte hun,

hvordan det går i forhandlingerne om fordelingen vedrørende den permanente

krisemekanisme. Hun forstod godt, at Tyskland ikke så gerne vil betale 40 pct.

af gildet, og spurgte, om andre lande – herunder Danmark – var parat til at

påtage sig en større andel.

Finansministeren

henviste i anledning af Per Clausens spørgsmål vedrøren-

de forskellen på rentemarginalen i Tyskland og i Grækenland til, at man i

Grækenlands tilfælde jo har vedtaget en hjælpepakke i foråret under megen

opmærksomhed, hvor der blev stillet ret mange milliarder euro til rådighed.

Det er klart, at det kan give uro andre steder. I aviserne har man kunnet læse

om problemerne i Irland. Det vil nok give anledning til nogle drøftelser, men

det er ikke noget, der står på dagsordenen for Økofin.

Finansministeren pointerede i svaret til Pia Olsen Dyhr, at den traktatændring

vedrørende stemmeretten, som Tyskland har foreslået, kun vil vedrøre euro-

landene, og der er i øvrigt meget lidt opbakning til den. Vi vil naturligvis gerne

være med i drøftelsen af den permanente krisemekanisme fra 2013. Vi er ikke

med i øjeblikket. Man er endnu ikke nået frem til at diskutere fordelingen.

Tanken er, at der efter 2013, hvor den nuværende aftale udløber, skal laves

en mekanisme, der kan aktiveres i tilfælde af alvorlige gældskriser i eurozo-

nen. Den bliver formentlig vedtaget på mellemstatsligt grundlag. Det fremgår

af Det Europæiske Råds konklusioner, at der vil skulle tages stilling til den

private sektors rolle. Det er udtryk for et politisk ønske om at sikre, at også

private kreditorer, der har givet lån til disse lande, kommer til at bære en del af

risikoen. Det fremgår også, at IMF's rolle skal afklares. Endelig fremgår det, at

det nærmere indhold af de stærke konditionaliteter, som mekanismen skal

være forbundet med, skal afklares yderligere. Der vil blive tale om stramme

krav vedrørende sund og holdbar økonomisk politik i de lande, der skal mod-

tage lån igennem mekanismen.

Per Clausen

sagde, at hvis krisemekanismen kun vedrører eurolandene, kan

man vel ikke tænke sig, at ikke-eurolande skal være med til at finansiere den.

Lone Dybkjær

forstod nu, at Danmark ikke skal være med til at medfinansie-

re krisemekanismen, selv om man på et tidspunkt havde været inde på, at vi

skulle forpligte os.

Hun forstod, at de tre linjer i topmødekonklusionerne, Pia Olsen Dyhr refere-

rede til, var at figenblad for Tyskland. Hun anså det ikke for specielt sandsyn-

230

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

ligt, at Irland ville stemme ja til en traktatændring, hvis den indebar, at de kun-

ne få frataget stemmeretten.

Pia Adelsteen

pegede i fortsættelse af det, Per Clausen spurgte om vedrø-

rende Grækenland, på, at dengang man indførte hjælpepakken, faldt renten

på de græske obligationer, men nu var renten på vej op igen. Derfor kunne

hun godt frygte, at vi på et eller andet tidspunkt risikerede at komme til at be-

tale de 10 mia. kr., vi har garanteret.

Finansministeren

bekræftede over for Lone Dybkjær, at et ikke-euroland i

den nuværende krisemekanisme ikke skal betale til et euroland. Vi ved endnu

ikke, om den fremtidige krisemekanisme kommer til også at omfatte ikke-

eurolande, men der må gælde samme princip, at det kun er dem, der er med,

som skal betale.

Finansministeren pointerede i svaret til Pia Adelsteen, at rækkefølgen er den,

at hvis garantien bliver udløst, er det i første omgang EU, der skal betale, og

hvis EU bliver insolvent, kan man komme til de enkelte lande. Så det er en ret

teoretisk diskussion.

Han pegede på, at den finansielle uro og hjælpepakken hænger sammen. Der

er nu en diskussion om Irland, som lige pludselig begynder at komme på linje

med Grækenland. Læren er, at man skal have stor troværdighed og konsoli-

dere sin økonomi, hvis man skal bringe sig i ly for finansmarkedernes vurde-

ringer. Det er derfor, vi har gennemført genopretningspakken i Danmark.

231

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

7. Opfølgning på G20-topmøde den 11.-12. november 2010

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3045 – bilag 1 (samlenotat side 24)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) - bilag 67 (side 60, G20-topmødet 22-23/10

forelagt EUU 15/10-10)

Finansministeren:

Jeg forventer, at vi på mødet skal følge op på G20 topmødet i

Seoul, som netop er afsluttet.

Der ventes enighed på G20-topmødet om politikanbefalinger til G20-landene in-

den for den fælles ramme for stærk, balanceret og bæredygtig vækst. Sagen

drøftedes på G20-finansministermødet den 22.-23. oktober, hvor der var enighed

om de overordnede linjer i anbefalingerne.

På topmødet ventes ligeledes en drøftelse af reformerne af den finansielle regule-

ring, herunder tilslutning til Baselkomiteens foreslåede kapital- og likviditetsstan-

darder for banker, ligesom det var tilfældet på G20-finansministermødet.

Det er også muligt, at G20 vil drøfte reformerne af IMF. På G20-

finansministermødet nåede man til enighed om en reform af kvote- og stemme-

fordelingen i IMF og en række reformer af IMF’s styring. Aftalen omfatter bl.a. en

kvote- og stemmereform i IMF, som flytter over 6 pct. af kvoterne i IMF fra over- til

underrepræsenterede lande.

Aftalen, der er godkendt i IMF’s bestyrelse og nu formelt skal vedtages i IMF’s

repræsentantskab og implementeres, skal sikre, at stemmefordelingen i IMF bed-

re afspejler de forskellige landes vægt i verdensøkonomien. Aftalen indebærer, at

Danmarks stemmeandel reduceres fra ca. 0,78 til ca. 0,71 pct.

Desuden forpligter de udviklede europæiske lande sig til fra 2012 at reducere sin

repræsentation i bestyrelsen med samlet set 2 stole. IMF-bestyrelsens størrelse

opretholdes på 24 medlemmer, og den europæiske reduktion vil dermed give

mere plads i bestyrelsen til især de hurtigt voksende nyindustrialiserede lande.

Jeg forventer, at Økofin bl.a. skal drøfte implementeringen af reformaftalen, her-

under den nærmere proces for reduktion af europæiske bestyrelsespladser i IMF.

Regeringen er principielt enig i, at IMF – herunder kvoter, stemmer og bestyrelse

– skal afspejle verdensøkonomien, og vi accepterer reformaftalen. Regeringen

finder dog principielt, at aftalen burde have været fuldt forankret blandt alle IMF-

lande.

For så vidt angår enigheden i G20 om ”Basel III”-forslagene om bankers kapital-

og likviditetsregler lægger regeringen – i overensstemmelse med den fælles EU-

holdning – vægt på en fleksibel implementering af standarderne i EU-lovgivning,

der f.eks. tager hensyn til det danske realkreditsystem.

Per Clausen

ville på baggrund af finansministerens forholdsvis udramatiske

beskrivelse af mødet gerne vide, hvilken rolle EU spiller i den strid, der er mel-

232

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

lem USA og Kina. Kansler Merkel, som optræder som om hun er EU's og ikke

bare Tysklands leder, er jo meget markant, når hun ønsker lønningerne i EU

sat ned.

Finansministeren

svarede, at EU nærmest indtager en mæglende rolle.

233

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

8. Klimafinansiering

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3045 – bilag 1 (samlenotat side 28)

Finansministeren:

Jeg forventer enighed om rådskonklusioner, som forventes at

adressere især tre emner:

For det første præsentationen og bekræftelsen af EU’s opstartsfinansiering på

klimakonferencen i Cancun på samlet set 7,2 mia. euro i perioden 2010-2012.

For det andet en godkendelse af en rapport om opstartsfinansiering, der skal

præsenteres på Cancunkonferencen, samt støtte til oprettelsen af den grønne

klimafond.

Endelig forventer jeg, at Økofin også drager konklusioner om den rapport, som en

gruppe under FN-generalsekretæren har udarbejdet om kilder til klimafinansie-

ring. Det centrale er blandt andet, at målet om at mobilisere 100 mia. US dollars til

langsigtet klimafinansiering understreges, og at robuste og transparente carbon-

markeder eller udledningsskatter vil være blandt de centrale instrumenter til at nå

dette mål.

Regeringen kan støtte rådskonklusioner med det ventede indhold.

Pia Olsen Dyhr

syntes, det, der stod i samlenotatet, var en lille smule tyndt.

Derfor spurgte hun finansministeren, hvilke lande der endnu ikke har meldt

tilbage, hvor meget de vil yde til den hurtige finansieringsmekanisme, hvortil

EU skal bidrage med 2,4 mia. euro. om året, og hvad Danmark vil gøre for at

få dem til at melde ind.

Det vil også være interessant at få at vide, hvad Danmark overvejer at gøre

for at leve op til kravet fra Copenhagen Accord med hensyn til gennemsigtig-

hed i finansieringen. Har Danmark et forslag, eller kommer Kommissionen

med et?

Hvad gør Danmark med hensyn til penge til klimatilpasning og penge til re-

duktion af udslippet? I den forbindelse pegede Pia Olsen Dyhr på, at det før-

ste fortrinsvis hjælper de fattigste lande, mens det sidste er til fordel for mel-

lemkategorien af lande.

Finansministeren siger, han støtter op om en ny grøn fond, hvilket SF er enig

i. Pia Olsen Dyhr ville gerne vide, hvordan man bruger erfaringerne fra den

nuværende tilpasningsfond, så man sikrer sig, at man ikke skal starte forfra

igen.

Den rapport, der er kommet fra FN-systemet, står der ikke noget om i samle-

notatet. Hun forstod, at den lægger vægt på private kilder, hvilket sådan set er

fint nok, hvis man f.eks. tænker på afgift på bunkeroil, men hun pointerede, at

der også er brug for offentlige finansieringskilder, når det drejer sig om de fat-

tigste lande, som har svært ved at få del i de private kilder. Derfor spurgte

234

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

hun, hvad regeringen gør for at sikre sig, at de offentlige midler går til de fat-

tigste lande og til tilpasning.

Endelig spurgte hun, hvilke af de innovative kilder finansministeren vil arbejde

for, at EU støtter.

Lone Dybkjær

understregede, at det er ekstremt vigtigt, at der kommer pen-

ge til det, for ellers sker der ikke en bønne.

Finansministeren

svarede Pia Olsen Dyhr, at det på nuværende tidspunkt

kun er Italien, der ikke har givet tilsagn. Vi vil naturligvis gøre, hvad vi kan, for

at presse på, så Italien også yder sit bidrag.

Gennemsigtigheden vil blive sikret ved, at man kan se på en hjemmeside,

hvad de forskellige lande har givet tilsagn om. I øvrigt er det noget, der hører

under klima- og energiministerens område.

For Danmarks vedkommende vil støtten bliver ydet gennem bistandsarbejdet

og gennem FN-systemet.

Med hensyn til de private kilder pointerede finansministeren, at man kun kan

skaffe de 100 mia. dollars, hvis man anvender forskellige kilder. Vi er især

positive over for den finansiering, der kommer fra den internationale skibs- og

luftfartstrafik.

Finansministeren erklærede sig enig i det, Lone Dybkjær sagde vedrørende

klimafinansieringen.

Pia Olsen Dyhr

forstod, at klima ikke var finansministerens ekspertområde,

men det er finansministeren, der skal diskutere klimafinansieringen på det

kommende rådsmøde, ikke klima- og energiministeren.

Så vidt hun forstod, lænede man sig med hensyn til gennemsigtighed op ad

en hollandsk hjemmeside. Eller vil Kommissionen lave sin egen hjemmeside?

Hun henviste til, at der i samlenotatet står, at regeringen vil have, at man med

hensyn til klimafinansiering vil have, at man respekterer princippet om stater-

nes suverænitet med hensyn til opkrævningen af skatter. I den forbindelse

pegede hun på, at man på COP14 i forbindelse med CDM har lavet en meka-

nisme, som gør, at det internationale system opkræver nogle midler. Betyder

den nævnte sætning, at den danske regering lige pludselig går tilbage fra den

beslutning?

Hun syntes, det var interessant, at regeringen vil arbejde for en afgift på

skibs- og flytrafik, og mindede om, at det ikke kunne komme igennem med en

bunkerafgift på klimatopmødet i Købehavn.

Vi har også forpligtet os til, at der skal komme offentlige midler på bordet. Hun

ville bare sikre sig, at disse midler også bruges til at hjælpe de fattigste lande.

Afdelingschef Steen Lohman Poulsen

bekræftede over for Pia Olsen Dyhr,

at der var tale om en hollandsk hjemmeside. Der er ingen oplysninger om, at

Kommissionen vil tage et selvstændigt initiativ på området.

Der er ikke nogen ny linje med hensyn til CDM-finansieringen, som teknisk set

ikke er en skat.

235

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

Offentlige midler er også en del af den samlede finansiering.

236

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

9. Pensionsrapport

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3045 – bilag 1 (samlenotat side 31)

Udvalgsmødereferater:

Punktet var på dagsordenen for EUU 4/6-10, men det blev ikke

omtalt

Finansministeren:

Jeg forventer, at vi på det kommende møde vil vedtage kon-

klusioner vedrørende pensionssystemernes langsigtede holdbarhed.

Baggrunden for konklusionerne er en rapport fra den økonomisk-politiske komité

og komitéen for social beskyttelse, der beskriver de seneste 10 års pensionsre-

former og vurderer de udfordringer, som er forbundet med, at der kommer flere

ældre i Europa fremover.

Konklusionerne lægger vægt på, at landene sikrer yderligere fremskridt med til-

tag, der kan forbedre den finanspolitiske holdbarhed og sikre bæredygtige pensi-

onssystemer. Konklusionerne ventes således at gentage opbakningen til de 3

ben i den såkaldte Stockholmstrategi, det vil sige: 1) gældsreduktion, 2) øget be-

skæftigelse og produktivitet samt 3) reformer af pensionssystemet samt sund-

heds- og plejesektoren.

Konklusionerne ventes desuden at fremhæve muligheden for at øge beskæftigel-

sen og forbedre de offentlige finanser i EU-landene ved i højere grad at inkludere

kvinder, indvandrere og ældre på arbejdsmarkedet. I den forbindelse fremhæves,

at et længere arbejdsliv både kan forbedre den finanspolitiske holdbarhed og

medføre større pensionsudbetalinger fra opsparingsbaserede pensionsordninger

til den enkelte.

Per Clausen

henviste til, at der i samlenotatet står, at arbejdsmarkedet og

pension understøtter hinanden, "således at forlængelse af arbejdslivet alt an-

det lige indebærer højere ydelser, mens tidlig tilbagetrækning vil føre til redu-

cerede ydelser". Det passer godt med den danske regerings politik, men den

er Enhedslisten ikke enig i. Per Clausen spurgte, om finansministeren ikke er

enig med ham i, at så længe vi har en situation, hvor der er meget stor forskel

på levealderen blandt forskellige grupper af danskere, idet mennesker med

kort uddannelse og manuelt arbejde samt arbejdsløse dør meget tidligere, så

vil det have meget negativer konsekvenser for dem, hvis man sætter pensi-

onsalderen op, hvilket vil føre til en øget ulighed.

Pia Olsen Dyhr

henviste til, at Europaparlamentarikeren Jens Rohde havde

stillet spørgsmål til Kommissionen om, hvorvidt den tyske dom vedrørende

kollektive arbejdsmarkedspensioner ville få konsekvenser for Danmark, og

spurgte, om den diskussion vil komme op på det kommende rådsmøde. I gi-

vet fald ville hun gerne vide, hvad den danske regerings holdning ville være.

Lone Dybkjær

betegnede det som interessant, at man omtaler kvinder og

indvandrere og ældre som et samlet projekt, men det kan sådan set ikke un-

237

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

dre, når man i FN-regi slår kvinder sammen med handicappede. Hun spurgte,

om der er nogen som helst diskussion om eller angreb på den gode danske

ordning, hvor man har skattefradrag, når man indbetaler til pensionen, og til

gengæld skal betale skat, når man får pensionen udbetalt.

Finansministeren

sagde til Per Clausen, at det er samfundets opgave at

sætte nogle rammer, så man kan opbygge et sundt pensionssystem. Her er vi

heldigvis meget langt fremme i Danmark med hensyn til vores arbejdsmar-

kedspensioner. Det er karakteristisk for det danske arbejdsmarked, at man

optages i pensionsordningerne, uanset om man i forsikringsteknisk forstand

er et dårligt liv eller et godt liv.

Finansministeren måtte i svaret til Pia Olsen Dyhr melde hus forbi med hen-

syn til den tyske dom, som han ikke kendte.

Finansministeren var enig med Lone Dybkjær i, at vi har en god ordning med

hensyn til beskatning af pensioner. Han pointerede, at det er en national afgø-

relse, hvordan man vil beskatte pensioner. Det, pensionsrapporten redegør

for, er nogle helt overordnede ting vedrørende forskellige pensionsreformer.

Per Clausen

gentog, at hvis man lader pensionsalderen følge levealderen, så

medfører det større social ulighed.

Lone Dybkjær

pegede på, at den nævnte tyske dom siger, at arbejdsmar-

kedspensioner skal udbydes. Hun spurgte, om man kan tænke sig, at EU-

Domstolen går ind og blander sig i andet. Hun nævnte, at ikke alle arbejds-

markedspensioner er sådan, som finansministeren nævner, idet man i hendes

pensionsordning med Ingeniørforeningen skulle oplyse, om man led af en

kronisk sygdom.

Bjarne Laustsen

henviste til, at da han og finansministeren havde nogle an-

dre roller, var man enige om, at den danske model for arbejdsmarkedspensi-

oner, hvor der er et forsikringselement med, var fantastisk og at man ville

kæmpe for den fra hus til hus. Der er ingen begrænsning for folk med kronisk

sygdom. Det er solidaritet. Vi har haft mange sager, hvor EU-Domstolen vil

blande sig i den danske model. Derfor bad han finansministeren give udtryk

for, at han ville arbejde for, at vi ikke får noget grænseoverskridende på dette

felt.

Et helt andet problem er dem, der står uden for arbejdsmarkedet. Vi risikerer

at få et A-hold og et B-hold.

Pia Adelsteen

erklærede sig enig med Bjarne Laustsen med hensyn til de

danske arbejdsmarkedspensioner. Uanset hvor syg man er, kan man få en

arbejdsmarkedspension, hvis man er i arbejde.

Pia Olsen Dyhr

syntes, det var på tide, at Danmark markerede en holdning i

den sag, den tyske dom drejede sig om.

Finansministeren

sagde i anledning Per Clausens indlæg, at han ikke syn-

tes, det var pensionssystemets sag at tage hensyn til de forskelle, der er i le-

vealderen.

Finansministeren ville meget nødigt udtale sig om en dom, han ikke kendte.

238

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

Finansministeren bekræftede over for Bjarne Laustsen, at vi har en fælles

opgave med at forsvare den danske arbejdsmarkedsmodel. Han medgav, at

vi havde set nogle lidt uforståelige afgørelser fra EU-Domstolen.

Finansministeren delte Bjarne Laustsens opfattelse af de danske kollektive

arbejdsmarkedspensioner, som har et forsikringselement med. Det er ander-

ledes i individuelle pensionsordninger.

239

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

10. EU–statistik – væsentlige temaer i efteråret 2010

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3045 – bilag 2 (samlenotat side 10)

Finansministeren:

På det kommende Økofin ventes der vedtaget rådskonklusi-

oner om den europæiske produktion af statistik, herunder status for Grækenlands

implementering af sin statistiske handlingsplan, de årlige rapporter vedrørende

henholdsvis implementeringen af den europæiske statistiske adfærdskodeks og

informationskravene i ØMU’en samt den kommende revision af de europæiske

nationalregnskabsprincipper ESA.

Økofin ventes at anerkende Grækenlands fremskridt med at implementere sin

statistiske handlingsplan, men understrege, at det er nødvendigt, at Grækenland

effektivt adresserer de udestående områder, herunder særligt de styringsmæssi-

ge problemer i den græske statistikmyndighed vedrørende bl.a. professionel uaf-

hængighed. I det græske tilfælde er det selvsagt afgørende, at genopretningen af

tilliden til den græske statistik forløber efter planen.

Rapporten beskriver, at det europæiske statistiske system generelt er i overens-

stemmelse med principperne i kodeksen, men at der fortsat er potentiale for for-

bedringer. Dette vedrører bl.a. de lovgivningsmæssige rammer for de statistiske

myndigheder samt spørgsmål vedrørende statistisk kvalitet, herunder kvalitets-

rapportering og dokumentation.

Økofin ventes at pege på, at implementeringen af de nye nationalregnskabsprin-

cipper vil kræve en investering fra landenes side, men omvendt også, at der bør

omprioriteres inden for den nuværende produktion.

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne og lægger vægt på, at Kommissionen

løbende omprioriterer inden for mængden af produceret statistik, i takt med at der

løbende stilles nye krav til de nationale statistikmyndigheders produktion.

Pia Adelsteen

syntes, de faglige tilpasninger af statistikkerne var gode nok,

men når man i samlenotatet skriver, at det vil betyde en ændring i den måde,

vi registrerer bruttonationalproduktet på, vil det så betyde, at vort bidrag til EU

vil stige?

Lone Dybkjær

spurgte, hvordan man har tænkt sig at håndtere det, når BNP

pludselig stiger med 2,2 pct.

Finansministeren

svarede, at vi følger den internationale opgørelsesmetode

vedrørende BNI, som man er blevet enige om. Der vil ske nogle stigninger på

mellem 0 og 4 pct. For Danmarks vedkommende vil det være 2,2 pct.

Lone Dybkjær

Pia Adelsteen,

om Danmarks bidrag til EU ikke vil stige,

hvis vores BNP stiger med 2,2 pct. Og hvad med vores ulandsbistand?

Finansministeren

svarede, at hvis man ændrer definitionen af BNP, så får

det nogle konsekvenser. Det betyder ikke, at EU's udgifter stiger, men det kan

240

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

godt være, beregningsgrundlaget for fordelingen ændres. Men på nuværende

tidspunkt kunne han ikke svare på, hvad det ville betyde for Danmark.

241

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

12. Siden sidst – sammenbruddet i budgetforhandlingerne

Finansministeren:

Under "Siden sidst" kan jeg måske sige lidt om sam-

menbruddet i forhandlingerne om budgettet.

Situationen var den, at både Rådet og Parlamentet sådan set var indstillet på

at acceptere, at betalingsbevillingerne næste år ikke måtte stige mere end

2,91 pct. svarende til niveauet for Rådets behandling af budgettet i sommer.

For en stor gruppe lande – herunder Danmark – repræsenterer dette en

betydelig indrømmelse, da vi havde ønsket en nulløsning. For at indgå i en

sådan aftale krævede Parlamentet imidlertid, at Rådet skulle indgå en politisk

aftale, der på en række områder var uacceptabel for en større gruppe af

lande. Blandt de vigtigste punkter, der var uacceptable, var for det første, at

aftaleteksten gik langt i retning af at definere både form og indhold i forhold til

forhandlingerne om de kommende års finansielle rammer. Det gælder f.eks.

spørgsmålet om egne indtægter. For det andet ville teksten fuld ud gen-

introducere , at budgettet kan forøges med 0,03 pct. af BNP med kvalificeret

flertal i Rådet. Samtidig lægger teksten i nogen grad op til, at man anvender

denne mekanisme i 2012 og 2013.

Det er vor forventning, at formandskabet vil indkalde til et nyt møde i forligs-

udvalget mandag den 15. november, som er den sidste dag i proceduren.

Formandskabet må inden mødet overveje sagen nøje og komme tilbage med

ideer til, hvordan man kan komme videre.

Hvis der ikke bliver indgået en aftale om et budget før udgangen af 2010, vil

budgettet for 2011 være baseret på det såkaldte tolvtedelssystem, der

indebærer maksimale månedlige udgiftsniveauer svarende til 1/12 af det

samlede 2010 budget.

Per Clausen

erklærede sig enig med finansministeren i, at man ikke skal give

politiske indrømmelser til Parlamentet for at komme igennem med et budget,

som stiger med 2,91 pct., idet det er Parlamentet, som har et problem, idet

man må klare sig med, hvad budgettet er i år, hvis man ikke når til enighed.

Lone Dybkjær

erklærede sig enig med Per Clausen i, at hvis Europa-

Parlamentet ikke kan acceptere Rådets forslag, så må forhandlingerne bryde

sammen.

Finansministeren

mente heller ikke, vi skal give flere politiske indrømmelser

til Parlamentet, som ændrer på balancen mellem institutionerne.

242

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3046 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den

18.-19. november 2010

Punkterne 1-11 henhører under Kulturministeriets ressort.

Punkterne 12-20 henhører under Undervisningsministeriets ressort.

Næstformanden

oplyste, at alle dagsordenens punkter ville blive forelagt af

kulturministeren – også undervisningspunkterne, idet undervisningsministeren

var optaget i Folketingssalen, hvor nogle af hendes lovforslag er til behand-

ling.

Kulturministeren:

Dagsordenen for det kommende rådsmøde har – for så vidt

angår kultur- og sportsdelen – 11 punkter, heraf 4 kulturpunkter, 2 audiovisuelle

punkter, 1 kultur- og audiovisuelt punkt og endelig 4 punkter om sport.

Når jeg i øvrigt nu henviser til en sportsdel, skyldes det, at Rådet for nylig har be-

sluttet at kalde rådsformationen ”uddannelse, ungdom, kultur og sport”.

Alle dagsordenspunkter er til orientering. Jeg vil gerne henvise til samlenotatet og

her omtale 4 af punkterne.

På uddannelsesområdet er der fire sæt rådskonklusioner til vedtagelse.

Belgien har haft tre prioriteter for uddannelse under formandskabet: grundlæg-

gende færdigheder, uddannelse for bæredygtig udvikling og erhvervsrettet ud-

dannelse. Der foreligger nu tre sæt rådskonklusioner, der stemmer overens med

de belgiske prioriteter. Regeringen støtter disse tre sæt rådskonklusioner.

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om

gennemførelse af et EU-initiativ vedrørende et europæisk

kulturarvsmærke

–

Fremskridtsrapport

KOM (2010) 0076

Rådsmøde 3046 – bilag 2 (samlenotat side 3)

KOM (2010) 0076 – bilag 1 (grundnotat af 9/4-10)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 406 (side 1016, senest behandlet i

EUU 7/5-10)

Kulturministeren

nævnte ikke dette punkt.

Per Clausen

sagde, at man kunne stille sig selv det spørgsmål, hvor meget

der ville blive opnået, idet meget er hensigtserklæringer. I relation til kultur-

arvsmærket hæftede han sig ved, at det skal tildeles steder, som har "spillet

en afgørende rolle i Den Europæiske Unions historie og opbygning". I den

forbindelse pegede han på, at EU jo er et ret nyt fænomen.

243

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

Kulturministeren

læste ikke den pågældende bestemmelse sådan, at det

kun var EU's historie, man skulle tage hensyn til. Han opfattede det sådan, at

det var de europæiske landes kultur. Han var glad for, at det ikke var mini-

strene, der skulle beslutte, men Kommissionen.

Per Clausen

erklærede sig enig med kulturministeren, men syntes ikke, det

var det, rådskonklusionerne lagde op til.

Kulturministeren

var egentlig lidt ligeglad med det, der stod, idet han ville

fremføre det, han havde sagt i Europaudvalget. Den europæiske historiske

arv begynder nok i det gamle Grækenland.

244

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

2. Rådets afgørelse om Den Europæiske Kulturhovedstad for 2015

–

Vedtagelse

KOM (2010) 0566

Rådsmøde 3046 – bilag 2 (samlenotat side 6)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 406 (side 1017, senest behandlet i

EUU 7/5-10)

Kulturministeren

nævnte ikke dette punkt.

245

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

3. Rådets arbejdsplan vedrørende kultur for 2011-2014

–

Konklusioner fra Rådet og regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet

KOM (2010) 0390

Rådsmøde 3046 – bilag 2 (samlenotat side 7)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 406 (side 1017, senest behandlet i

EUU 7/5-10)

Kulturministeren:

Jeg vil kort nævne dagsordenspunkt 3 om Rådets arbejdsplan

vedrørende kultur for 2011-2014, som skal afløse den nuværende kulturarbejds-

plan, der udløber i år.

Den kommende arbejdsplan foreslås at have seks prioriterede indsatsområder,

hvoraf flere foreslås videreført fra den nuværende plan – f.eks. fremme af de kul-

turelle og kreative industrier. Det er en kolossal lang tekst, jeg skal læse op i dag.

Finansministeren talte i 25 minutter, forstår jeg. Jeg skal nok bruge 30 minutter.

Der er også nye overskrifter som f.eks. kultur i eksterne forbindelser, som lægger

op til at fremme et strategisk samarbejde om kultur mellem kulturministerier og

udenrigsministerier – noget som regeringen bakker op om, og som i øvrigt ligger i

god forlængelse af regeringens strategi for styrket internationalisering af dansk

kulturliv, som vi fremlagde i sommer.

Meta Fuglsang

henviste til artiklen i Information den 8. november "Kulturen

bløder i hele Europa" om, hvor meget der var skåret ned på kulturen i forbin-

delse med krisen, og pointerede, at det ikke er nok at samarbejde med de

andre lande, der må også være nogle ressourcer. Hvad vil kulturministeren

gøre herfor?

Kulturministeren

sagde, at desværre er det rigtigt, som der står i artiklen i

Information, at der bliver skåret ned rundt om i Europa. Han gjorde dog op-

mærksom på, at Danmark ligger smukt. Nu kommer kulturen mere på EU's

dagsorden, og så bliver der forhåbentlig også budgetmidler til den. Det kan

måske komme i den danske formandsperiode. Man kan ikke gøre det midt i

en budgetperiode.

246

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

4. Kulturens rolle i bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3046 – bilag 2 (samlenotat side 14)

Kulturministeren

nævnte ikke dette punkt.

5. Den europæiske filmarv og udfordringerne ved den digitale tidsalder

–

Rådskonklusioner

SEK (2010) 0853

Rådsmøde 3046 – bilag 2 (samlenotat side 17)

Kulturministeren

nævnte ikke dette punkt.

247

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

6. Muligheder og udfordringer for europæisk film i den digitale

tidsalder

–

Rådskonklusioner

KOM (2010) 0487

Rådsmøde 3046 – bilag 2 (samlenotat side 20)

Kulturministeren

nævnte ikke dette punkt.

Per Clausen

syntes, der var udtrykt en masse gode holdninger til, hvor vigtigt

det er at sikre digitalisering. Når man vil støtte den i Danmark, bliver man

mødt med kritik fra de store biografer, som siger, at man ikke kan støtte særli-

ge biografer af hensyn til konkurrencen. De store biografer fører endog rets-

sager mod den danske stat ved EU-Domstolen.

Pia Adelsteen

hæftede sig ved, at man taler om at give støtte til biografer,

som viser europæiske film. Hun mente, at de, der gik i biografen, mere inte-

resserede sig for actionfilm. Hun forstod ikke, at man kunne skrive i råds-

konklusionerne, at man især skal støtte europæiske film.

Hun henviste til, at der i mange år har været en diskussion i Danmark om, at

man støtter de små biografer, fordi man gerne vil bevare dem, men det fører

til konkurrenceforvridning.

Kulturministeren

henviste til, at da man kritiserede, at vi i den aftale, vi har

lavet i Danmark, støttede dansk film, havde han svaret: "Det er en dansk kul-

turpolitik, ikke en amerikansk." Tilsvarende støtter man i EU europæisk film.

Det er klart, at det giver konkurrenceforvridning, også i Danmark, at man støt-

ter de små biografer. Vi støtter film, fordi det er en del af vor kultur, og det er

vigtigt, at folk får kulturelle oplevelser. Kulturpolitik koster penge. Vi lægger

megen vægt på, at biograferne er tilgængelige, også i de mindre byer.

248

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

7. Kulturelle og audiovisuelle dimensioner af Europas Digitale

Dagsorden

–

Politisk drøftelse

KOM (2010) 0245

Rådsmøde 3046 – bilag 2 (samlenotat side 22)

KOM (2010) 0245 – bilag 1(supplerende grund- og nærhedsnotat

af 12/8-10)

Kulturministeren:

For det første dagsordenspunkt 7 om kulturelle og audiovisu-

elle dimensioner af Europas digitale dagsorden, som er sat på rådsmødedagsor-

denen med henblik politisk drøftelse, og som er kulturdelens hovedpunkt.

Europas digitale dagsorden er delt ind i syv indsatsområder, hvoraf to særligt be-

rører kulturelle og audiovisuelle aspekter. Ellers er det nok snarere videnskabs-

ministerens område.

Det drejer sig for det første om indsatsområdet ”Et dynamisk digitalt indre mar-

ked”, som i denne sammenhæng primært berører ophavsretlige problemstillinger,

herunder multiterritorial licensering af rettigheder, kollektiv rettighedsforvaltning og

såkaldte forældreløse værker.

Et andet af meddelelsens indsatsområder – ”ikt-støttede fordele for samfundet” –

berører blandt andet digitalisering af kulturarven, f.eks. det europæiske digitale

bibliotek Europeana og digitalisering af de europæiske biografer.

Regeringen er positiv over for formandskabets bestræbelser på at sætte Kom-

missionens meddelelse om Europas digitale dagsorden på dagsordenen.

Generelt i forbindelse med den videre konkretisering af Europas digitale dagsor-

den lægger regeringen særligt vægt på, at det digitale indre marked styrkes, her-

under nedbrydelse eller minimering af barrierer for e-handel, og at der skabes en

bedre grobund for udviklingen af både eksisterende og nye innovative forret-

ningsmodeller med kreativt indhold, som respekterer de ophavsretlige regler.

På rådsmødet under drøftelserne af de kulturelle og audiovisuelle aspekter af

Europas digitale dagsorden vil regeringen fremhæve de to direktivforslag om op-

havsret, som det fremgår af meddelelsen, at Kommissionen vil fremsætte. Det

drejer sig dels om et kommende direktivforslag om såkaldt forældreløse værker –

altså værker hvor det ikke har været muligt at finde frem til rettighedshaverne.

Formålet med direktivet vil være at sikre, at der findes løsninger i hele EU, som

gør det muligt at digitalisere kulturarv og samtidig sikre respekten af ophavsretten,

men uden at sådanne forældreløse værker står i vejen for digitalisering. Det er et

område, som vi allerede har taget hånd om i Danmark i form af den generelle

aftalelicens, som Folketinget vedtog i 2008, og som netop har til formål at sikre

mulighed for digitalisering på nye områder, samtidig med at der er taget højde for

rettighedshaverne. Endvidere fremgår det af meddelelsen, at Kommissionen vil

udarbejde et direktivforslag om kollektiv forvaltning, som vil have til formål at sikre

mulighed for klarering af ophavsrettigheder på tværs af landegrænser.

249

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

Regeringen støtter intentionen om at forenkle klarering, forvaltning og licensering

af ophavsrettigheder på tværs af grænserne og om at tilpasse rettighedsforvalt-

ning til den teknologiske udvikling samt at lette digitalisering og formidling af kultu-

relle værker i Europa.

Samtidig lægger regeringen stor vægt på, at initiativer på europæisk plan balan-

cerer de hensyn, der er hos de forskellige interessenter på markedet, herunder

forbrugerne, rettighedshaverne, indholdsproducenter og udbydere m.v.

Derfor vil regeringen nøje vurdere de konkrete direktivforslag, når vi modtager

dem. Vi har altså endnu ikke modtager dem. De vil så blive sendt ud i bred hø-

ring, og Folketinget vil selvfølgelig blive involveret i henhold til vores hjemlige pro-

cedure. Det vender vi altså tilbage til.

250

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

8. En EU-struktureret dialog om sport

–

Rådsresolution

Rådsmøde 3046 – bilag 2 (samlenotat side 27)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 406 (side 1018, senest behandlet i

EUU 7/5-10)

Kulturministeren

nævnte ikke dette punkt.

251

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

9. Sportens rolle som en kilde til og drivkraft for aktiv social inklusion

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3046 – bilag 2 (samlenotat side 29)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 406 (side 1018, senest behandlet i

EUU 7/5-10)

Kulturministeren:

Endelig vil jeg gerne for så vidt angår sportsdelen fremhæve

dagsordenspunkterne 9 og 10 om henholdsvis rådskonklusioner om sportens

rolle som en kilde til og drivkraft for aktiv social inklusion og politisk drøftelse af

social inklusion i og gennem sport.

Regeringen ser positivt på rådskonklusionerne og de stillede spørgsmål. Dan-

mark er et godt eksempel på, at vi på en række områder anvender idræt som

virkemiddel for at opnå bredere samfundsmæssige formål så som social inklu-

sion, integration osv. I Danmark har vi med Breddeidrætsudvalget, som afgav

rapport i foråret 2009, sat fokus på idrættens virkemidler, herunder social inklu-

sion. Jeg forventer, at vi fra dansk side under den politiske drøftelse vil bidrage

med eksempler og praktiske erfaringer inden for området.

Meta Fuglsang

understregede SF's ønske om at fokusere på vidensopsam-

ling og forskning vedrørende sport og idræt og støtte til organisationer som

"Play the game", således at man ikke kun fokuserer på, at sport kan medvirke

til at undgå social eksklusion og udvikle sociale kompetencer. En del af det er

idræt for idrættens egen skyld.

Kulturministeren

indrømmede, at man også kunne drive idræt for idrættens

egen skyld. Det skal vi også støtte. Men idræt kan modvirke social eksklusion,

og idræt spiller en stor rolle for integrationen.

252

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

10. Social inklusion i og gennem sport

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3046 – bilag 2 (samlenotat side 32)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 406 (side 1018, senest behandlet i

EUU 7/5-10)

Kulturministeren

omtalte dette punkt i forbindelse med dagsordenens punkt 9.

253

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

11. EU’s rolle i den internationale kamp mod doping

–

Konklusioner fra Rådet og regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet

Rådsmøde 3046 – bilag 2 (samlenotat side 34)

EUU alm. del (09) – bilag 406 (side 1018, senest behandlet i

EUU 7/5-10)

Kulturministeren

nævnte ikke dette punkt.

254

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

12. Prioriteter for styrket europæisk samarbejde om de erhvervsrettede

uddannelser for perioden 2011 – 2020

–

Rådskonklusioner

KOM (2010) 0296

Rådsmøde 3046 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2010) 0296 – bilag 1 (grundnotat af 22/7-10)

KOM (2010) 0296 – bilag 2 (suppl. høringssvar til grundnotat af

21/10-10)

Kulturministeren:

Jeg vil gerne kort fremhæve de strategiske rådskonklusioner

om de erhvervsrettede uddannelser, der vil gælde for perioden 2011 til 2020.

Rådskonklusionerne har til hensigt at skabe fornyet dynamik for Københavnspro-

cessen, der blev vedtaget under det seneste danske formandskab i 2002. Kø-

benhavnsprocessen har sat kvalitetssikring og gensidig anerkendelse i fokus for

samarbejdet om de erhvervsrettede uddannelser.

Vedtagelsen af Københavnserklæringen i 2002 var de erhvervsrettede uddannel-

sers bidrag til Lissabonstrategien. De foreliggende rådskonklusioner om Køben-

havnsprocessen er de erhvervsrettede uddannelsers bidrag til den nye Europa

2020 strategi for vækst og beskæftigelse.

Kommissionens arbejde med netop Europa 2020 strategien har præget det bel-

giske formandskab.

Bjarne Laustsen

pegede på den betydning, de besparelser på undervis-

nings- og kulturområdet, der sker i Danmark og i en række andre lande på

grund af krisen, har. Som et eksempel nævnte han, at man i stiler mod, at 90

pct. af en ungdomsårgang skal have uddannelse, i Danmark er målet 95 pct.,

men det er kun omkring 75 pct., der får en sådan uddannelse. Med de ledig-

hedstal, kulturministeren nævnte, er det meget svært at leve op til de mål,

man opstiller. Det er rigtigt, hvad der bliver sagt om de ulykker, der kan ske,

hvis de unge mennesker ikke har noget at tage sig til, for lediggang er roden

til alt ondt.

Bjarne Laustsen nævnte den sociale dumping og globaliseringen, som bety-

der, at arbejdspladser flytter ud. Han mente, vi må sørge for at give de unge

mennesker en uddannelse, således at de europæiske firmaer kan få den for-

nødne intelligente og kompetente arbejdskraft. Derfor var han ked af, at Dan-

mark og en række andre lande i kølvandet på krisen skærer ned på uddan-

nelse og det, vi skal leve af i fremtiden. Vi skal slås for de opstillede mål, men

det bliver vanskeligt at nå dem.

Kulturministeren

erklærede sig enig med Bjarne Laustsen i, at vi ikke må

slække på målene. I den forbindelse pegede han bl.a. på de forbedringer af

ungdomsuddannelserne, vi har gennemført med genopretningsplanen, på

unge pakken og på, at der kommer flere praktikpladser.

255

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

Bjarne Laustsen

var glad for, at kulturministeren er enig i målene. Han var

derimod ikke enig i det, kulturministeren sagde om genopretningsplanen, og

henviste i den forbindelse til, at man i L56 indfører en afgift på 227 kr. pr. må-

ned for unge i Skagen. Det har negative konsekvenser.

256

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

13. Unge på vej-initiativet - en integreret tilgang som svar på de

udfordringer, unge står over for

–

Rådskonklusioner

KOM (2010) 0477

Rådsmøde 3046 – bilag 1 (samlenotat side 8)

KOM (2010) 0477 – bilag 1 (grundnotat af 22/10-10)

Kulturministeren:

Den 15. september vedtog Kommissionen et flagskibsinitiativ

med titlen ”Unge på Vej”. Flagskibsinitiativet, som udvalget er blevet informeret

om skriftligt, sætter fokus på unges muligheder for uddannelse og beskæftigelse.

Det fjerde sæt rådskonklusioner på uddannelsesområdet, som regeringen støtter,

udtrykker medlemsstaternes politiske opbakning til "Unge på Vej".

Afslutningsvis har formandskabet lagt op til en udveksling af synspunkter om en

integreret tilgang mellem uddannelsespolitik og andre politikområder, der har til

hensigt at sikre, at unge får lige muligheder for uddannelse og beskæftigelse i

medlemsstaterne.

257

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

14. Bedre grundlæggende færdigheder i konteksten af europæisk

samarbejde om skoler for det 21. århundrede

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3046 – bilag 1 (samlenotat side 12)

Kulturministeren

nævnte ikke dette punkt.

15. Uddannelse for bæredygtig udvikling

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3046 – bilag 1 (samlenotat side 15)

Kulturministeren

nævnte ikke dette punkt.

16. Den sociale dimension af uddannelse, herunder at bekæmpe

fattigdom, at skabe lige muligheder for alle og at undgå social

eksklusion

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3046 – bilag 1 (samlenotat side 18)

Kulturministeren

nævnte ikke dette punkt.

17. Unges frivillige arbejde

–

Rådsresolution

Rådsmøde 3046 – bilag 1 (samlenotat side 20)

Kulturministeren:

Der er fire punkter på ungdomsområdet. Det første er en reso-

lution om større fokus på unges frivillige arbejde. Det er noget, som vi alle kan

støtte. At unge deltager aktivt i samfundslivet gennem frivilligt arbejde er med til at

styrke vores demokrati. En pointe, som bestemt ikke bør undervurderes – tværti-

mod.

EU har besluttet, at næste år skal være ”Det europæiske År for frivillige Akti-

viteter”. Så denne resolution falder fint i tråd med det, jeg netop har sagt.

258

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

18. Unges adgang til kultur

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3046 – bilag 1 (samlenotat side 22)

Kulturministeren:

Det næste punkt drejer sig om bedre adgang for unge til kultu-

relle oplevelser og aktiviteter og har form af et sæt rådskonklusioner.

Alle unge bør selvfølgelig have mulighed for at deltage aktivt i kulturlivet fra en

tidlig alder. Og det både som brugere, købere og skabere af kunst og kultur.

Så jeg kan kun være tilhænger af, at vi i medlemsstaterne gør en indsats for at

stimulere unges adgang til kultur ved at fjerne de barrierer, der måtte være for at

nå dette mål.

259

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

19. De europæiske og internationale politiske dagsordener vedrørende

børn, unge og børns rettigheder

–

Rådskonklusioner/Information fra formandskabet

Rådsmøde 3046 – bilag 1 (samlenotat side 24)

Kulturministeren:

Under det tredje ungdomspunkt ønsker det belgiske formand-

skab at styrke det europæiske samarbejde om sikring af børns og unges rettighe-

der i samfundet. Det er et arbejde, som også foregår i andre internationale orga-

nisationer, først og fremmest i Europarådet og FN.

Formandskabet foreslår derfor, at vi vedtager et sæt konklusioner, der bakker op

om den meddelelse, som Kommissionen planlægger at udsende næste år. I

meddelelsen vil Kommissionen komme med en egentlig strategi for, hvordan det-

te arbejde kan intensiveres.

Vi kan selvfølgelig støtte formandskabets forslag om at intensivere arbejdet.

260

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 133: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/11-10

7. Europaudvalgsmøde 12/11 2010

20. Unge i byerne og Europa

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3046 – bilag 1 (samlenotat side 25)

Kulturministeren:

Det sidste punkt er en udveksling af synspunkter om emnet

”Unge i byområderne og Europa”.

Vi har her fat i et alvorligt problem både for de unge selv og for samfundet som

helhed. Ikke mindst i den nuværende svære økonomiske situation med en ung-

domsarbejdsløshed på ca. 20 pct. i gennemsnit i Europa. Mange unge risikerer

social udstødelse. Der er også fare for, at vold og anden kriminalitet kan eskalere

i byerne og forstæderne på grund af denne uheldige udvikling. Alle medlemssta-

ter er derfor stærkt optaget af at løse dette problem.

Som det fremgår, er der mange forskellige punkter på dagsordenen. Det vil for-

håbentlig også give anledning til nogle gode diskussioner på rådsmødet.

Mødet slut kl. 13.25.

Ref.: BE/its

261