EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 157: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/11-10

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 157
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 9. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 26. november 2010

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Pia Adelsteen (DF),

Helle Sjelle (KF),Bjarne Laustsen (S), Kim Mortensen (S),

Anne Grete Holmsgaard (SF), Hanne Agersnap (SF), Me-

ta Fuglsang (SF), Lone Dybkjær (RV), Bjarne Laustsen

(S), Per Clausen (EL)

Skatteminister Troels Lund Poulsen, justitsminister Brian

Mikkelsen, integrationsminister Birthe Rønn Hornbech,

klima- og energiminister Lykke Friis og fødevareminister

Henrik Høegh

Desuden deltog:

Punkt 1. Mundtlig orientering om verserende retssag ved Domstolen på

Skatteministeriets område

a) Sag C-398/09 Lady & Kid mod Skatteministeriet

EUU alm. del (09) – bilag 224 (notat af 3/2-10 om afgivelse af

indlæg i sag)

Skatteministeren:

Jeg vil gerne orientere udvalget om en sag mod Skattemini-

steriet, hvori Østre Landsret har stillet fire præjudicielle spørgsmål til EU-

Domstolen. ”Lady& Kid A/S m.fl.” omfatter et retssagskompleks med 4 virksom-

heder, der behandles under ét ved de danske domstole.

Jeg skal i øvrigt om sagen henvise til Skatteministeriets orientering af 1. februar

2010 om afgivelse af indlæg i sagen, som udvalget er bekendt med.

Alle sager om tilbagebetaling af ambi – bortset fra den verserende retssag – er for

længst afsluttede. Oprindelsen er den ambi, som blev opkrævet fra 1988 til 1991.

Den blev af EU-Domstolen dømt i strid med EU´s momsregler og derefter ophæ-

vet.

I sådan en situation skal de virksomheder, der har betalt den ulovlige afgift, have

den tilbage. Men ikke alle virksomheder fik ambi tilbage, fordi de havde sparet

mere, end de betalte, på grund af de samtidigt ophævede arbejdsgiverafgifter,

eller fordi virksomhederne havde overvæltet ambien på kunderne.

Der blev afgjort ca. 30.000 sager administrativt og ca. 600 sager for domstolene.

Den sag/de sager, som er emnet i dag, er de sidste verserende sager. Alle sa-

gerne er efter Skatteministeriets opfattelse afgjort efter gældende EU-ret, som

denne er fortolket af EU-Domstolen.

I sagen her fik virksomhederne i 1997 et administrativt afslag på deres krav om

tilbagebetaling af ambien. Dette blev indbragt for Københavns Byret i december

1997 og maj 1998. I december 2002 blev Skatteministeriet frifundet.

Der blev så anket til Østre Landsret i januar 2003. Både for byretten og landsret-

ten har virksomhederne ønsket, at EU-Domstolen fik forelagt spørgsmål om EU-

rettens krav i tilbagebetalingssager. Dette er blevet afvist, også af Østre Landsret.

351

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 157: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/11-10

9. Europaudvalgsmøde 26/11-10

Men landsretten ændrede holdning og besluttede sidste efterår , at der skulle ske

forelæggelse for EU-Domstolen.

Vi indbragte dette for Højesteret, som i februar 2010 fastslog, at en dansk over-

ordnet ret ikke kan omgøre en underordnet rets beslutning om at stille præjudici-

elle spørgsmål til EU-Domstolen. EU-Domstolen skulle derfor behandle de præ-

judicielle spørgsmål, som landsretten havde forelagt.

De præjudicielle spørgsmål går i det væsentlige på, om Domstolen vil opstille nye

skærpede EU-krav i sager om tilbagebetaling af afgifter opkrævet i strid med EU-

retten i forhold til de EU-krav, som EU-Domstolen hidtil har opstillet, og som har

været lagt til grund i de danske sager.

Regeringen har både i sit skriftlige og mundtlige indlæg argumenteret for, at

Domstolen skal fastholde sin retspraksis. I modsat fald ville der blive sat spørgs-

målstegn ved det grundlag, som alle danske ambisager er blevet afgjort efter.

Kommissionen har både i sit skriftlige og mundtlige indlæg i alt væsentligt støttet

den danske holdning. Ingen andre medlemslande er kommet med indlæg i sa-

gen.

Generaladvokaten vil komme med sit forslag til afgørelse den 7. december 2010.

Domstolens svar på de præjudicielle spørgsmål forventer vi først sidst på foråret

2011.

Herefter vil Østre Landsret skulle afgøre de konkrete sager ud fra dommens prin-

cipper. Den dom kan nok først forventes i efteråret 2011.

Lone Dybkjær

spurgte, om Østre Landsret i den danske sag kan gøre andet

end at rette sig efter EU-Domstolen.

Hun ville gerne vide, hvad det handler om i penge.

Skatteministeren

svarede nej på Lone Dybkjærs første spørgsmål.

Det er svært at sige, hvad det drejer sig om i penge, for det afhænger af,

hvordan sagen falder ud.

352

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 157: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/11-10

9. Europaudvalgsmøde 26/11-10

Punkt 2. Samråd med justitsministeren vedr. samrådsspørgsmål C om

Europol m.v.

EUU alm. del (10) – samrådsspørgsmål C

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringen forestiller sig, at man tilrette-

lægger de nationale parlamenters inddragelse i den politiske kontrol med Europol

og evalueringen af Eurojusts aktiviteter, som fastsat i EU-traktatens artikel 12

m.v., samt redegøre for regeringens foreløbige meningsudvekslinger med Kom-

missionen herom.”

Lone Dybkjær

begrundede samrådsspørgsmålet, som drejer sig om, hvordan

de nationale parlamenter får bedre parlamentarisk kontrol med Europol og

Eurojust, efter at Europa-Parlamentet har fået mere magt.

Justitsministeren:

Udvalget har bedt mig komme i dag for at drøfte tilrettelæg-

gelsen af de nationale parlamenters inddragelse i Europols og Eurojusts arbejde i

lyset af de nye regler i Lissabontraktaten.

Inden jeg tager fat på dette spørgsmål, kan det måske være nyttigt med en kort

omtale af det EU-retlige grundlag for Europol og Eurojust.

Det europæiske politisamarbejde i Europol har eksisteret siden 1998, hvor Euro-

polkonventionen trådte i kraft. Der blev senere vedtaget tre tillægsprotokoller til

denne konvention.

I 2009 besluttede EU-landene at ændre Europols retsgrundlag til en rådsafgørel-

se. Det skete primært for at forenkle og smidiggøre Europols drift, men også for at

gøre Europol til en EU-enhed, der er underlagt unionens almindelige budget og

retlige rammer for bl.a. parlamentarisk kontrol.

Den nye Europolafgørelse blev gennemført i dansk ret ved en lov om Den euro-

pæiske politienhed – Europol – som trådte i kraft den 1. januar 2010.

Europols opgave er at støtte og styrke de kompetente nationale myndigheders

indsats og deres gensidige samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af or-

ganiseret kriminalitet, terrorisme og andre former for grov kriminalitet, der berører

to eller flere medlemsstater.

Eurojust – der populært sagt er anklagemyndighedens sidestykke til Europol –

blev oprettet i 2002 som opfølgning på Det Europæiske Råds beslutning om at

oprette en europæisk enhed, der kunne styrke samarbejdet og koordinationen

mellem de nationale myndigheder i behandlingen af straffesager med grænse-

overskridende aspekter.

I 2008 blev der vedtaget justeringer af Eurojusts retsgrundlag. Formålet hermed

var navnlig at styrke informationsudvekslingen, at skabe grundlag for samarbejde

med tredjelande og at gøre Eurojust til en mere operationel enhed.

353

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 157: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/11-10

9. Europaudvalgsmøde 26/11-10

Eurojust har til opgave fremme og forbedre koordineringen mellem medlemssta-

ternes kompetente myndigheder i forhold til gensidig retshjælp og udlevering

samt yde støtte til medlemsstaternes kompetente myndigheder med henblik på at

gøre deres efterforskning og retsforfølgning mere effektiv.

Både Europols og Eurojusts aktiviteter bygger således på retsakter, som er ved-

taget før den 1. december 2009, hvor Lissabontraktaten som bekendt trådte i

kraft.

Det danske retsforbehold har altså ikke på nuværende tidspunkt betydning for

Danmarks tilknytning til Europol og Eurojust, og vi deltager dermed fuldt ud i dette

samarbejde.

Hvis det eksisterende retsgrundlag for enten Europol eller Eurojust derimod frem-

over erstattes af en ny retsakt, vil Danmark – hvis vi også har et retsforbehold til

den tid – ikke være med i det nye samarbejde.

Hvis den situation opstår, kan Danmark formentlig kun forblive i samarbejdet, hvis

vi indgår en form for samarbejdsaftale – muligvis i form af en parallelaftale – med

de øvrige medlemsstater om fortsat deltagelse.

I dag er det sådan, når det gælder den parlamentariske inddragelse, at Folketin-

get inddrages i Europols og Eurojusts aktiviteter som led i Folketingets sædvanli-

ge parlamentariske kontrol med regeringen.

Jeg tænker selvfølgelig på muligheden for at stille spørgsmål til ministeren og

adgangen til – som her i dag – at kalde ministeren i samråd. Europaudvalget vil

endvidere blive inddraget, når der foreligger forslag til nye retsakter vedrørende

Europol og Eurojust, der bliver behandlet på ministerniveau i Rådet – som det

f.eks. var tilfældet senest med Europolafgørelsen i 2009.

Det er min opfattelse, at de redskaber, som er til rådighed, giver Folketinget et

godt indblik i og en god mulighed for at blive inddraget i Danmarks deltagelse i

Europol og Eurojust. Der er derfor efter regeringens opfattelse ikke behov for æn-

dringer i rammerne for inddragelsen af Folketinget.

Jeg kan dog i den forbindelse nævne, at både Europol og Eurojust udgiver årsbe-

retninger om bl.a. institutionernes aktiviteter og sagsbehandling. Jeg ved, at Euro-

justs årsberetning sendes direkte til Folketingets Retsudvalg. Hvis der er interes-

se for det, vil jeg selvfølgelig gerne sørge for, at begge årsberetninger på samme

måde bliver oversendt til Europaudvalget til orientering.

Da Lissabontraktaten trådte i kraft den 1. december 2009, var en af de væsentlig-

ste målsætninger at styrke EU’s demokratiske forankring, hvilket bl.a. er kommet

til udtryk ved nye bestemmelser om de nationale parlamenters rolle i EU-arbejdet.

Dette gælder også inden for det politimæssige og strafferetlige samarbejde, hvor

der bl.a. er indsat bestemmelser om parlamenternes inddragelse i Europols og

Eurojusts aktiviteter. Det bemærkes i den forbindelse, at de nye bestemmelser

ikke udspringer af, at Europol og Eurojust er tillagt yderligere kompetencer eller

beføjelser, men af det nævnte generelle ønske om at styrke parlamenternes rolle.

Den nye artikel 12 i EU-traktaten fastsætter, at de nationale parlamenter skal ind-

drages i den politiske kontrol med Europol og evalueringen af Eurojusts aktiviteter

i overensstemmelse med artikel 85 og 88 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde.

354

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 157: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/11-10

9. Europaudvalgsmøde 26/11-10

I artikel 85 og 88 stilles der krav om, at der for henholdsvis Eurojust og Europol

vedtages særlige regler med henblik på inddragelsen af Europa-Parlamentet og

de nationale parlamenter. Disse særlige regler skal vedtages i Rådet efter de al-

mindelige beslutningsprocedurer.

Det betyder med andre ord, at de nye bestemmelser i Lissabontraktaten forpligter

medlemsstaterne til på EU-niveau at vedtage initiativer med henblik på inddragel-

se af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i forhold til Eurojusts og

Europols virksomhed.

Der er derimod ikke tale om en tilsvarende forpligtelse til at tage nye initiativer på

nationalt niveau.

Vi skal derfor først nu til på EU-niveau at påbegynde arbejdet med at opstille og

udfylde de nærmere rammer for denne udvidede inddragelse af Europa-

Parlamentet og de nationale parlamenter.

Fra regeringens side er vi positive over for, at de nationale parlamenter bliver ind-

draget i større omfang, men det er vigtigt, at det sker på en måde, som giver en

reel merværdi for parlamenterne uden at vanskeliggøre arbejdet i EU-institu-

tionerne.

Derfor er vi også optaget af, at der foretages en grundig analyse og vurdering af,

hvilke initiativer der bør gennemføres for at udfylde Lissabontraktatens intentio-

ner.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Kommissionen efter det oplyste for tiden ar-

bejder på nogle anbefalinger på dette område, som skulle føre til en række initia-

tiver fra Rådets side. Det er min forventning, at de fremtidige initiativer i Rådet vil

blive behandlet på ministerniveau, og det betyder jo, at vi vil få lejlighed til at drøf-

te sagen her i udvalget.

Med hensyn til den del af samrådsspørgsmålet, som henviser til regeringens

eventuelle drøftelser med Kommissionen, kan jeg oplyse, at regeringen ikke på

nuværende tidspunkt har haft nogen meningsudvekslinger med Kommissionen

om de nationale parlamenters inddragelse i den politiske kontrol og evaluering af

Europol og Eurojust.

Som nævnt forventer vi, at Kommissionen – som det også er forudsat i Stock-

holmprogrammet – vil komme med anbefalinger til den fremtidige inddragelse af

Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter på dette område. Til den tid vil

vi vurdere, om der fra dansk side er behov for at indlede drøftelser med Kommis-

sionen. Herudover forventer jeg, at Kommissionen vil blive inddraget i Rådets

drøftelser af fremtidige initiativer på området.

Sammenfattende kan jeg sige, at det efter regeringens opfattelse naturligvis er

vigtigt, at vi får udfyldt den styrkede rolle, der er tiltænkt de nationale parlamenter i

Lissabontraktaten.

Da de nye bestemmelser i Lissabontraktaten om bl.a. de nationale parlamenters

inddragelse i forbindelse med arbejdet i Europol og Eurojust retter sig mod initiati-

ver på EU-niveau, afventer vi nu de udspil, som vil komme fra EU-systemet.

Lone Dybkjær

var ikke tilfreds med justitsministerens svar, idet hun ikke

mente, vi kunne sidde passivt og se, hvad der vil ske. Hun var ikke glad for, at

355

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 157: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/11-10

9. Europaudvalgsmøde 26/11-10

justitsministeren sagde, at den parlamentariske kontrol ikke må lægge hin-

dringer i vejen for institutionerne, for sådan vil institutionerne altid opfatte det.

Det er ikke noget nyt, at vi vil have indsigt i, hvad der foregår i Europol og Eu-

rojust. Det er ikke ensbetydende med, at vi vil gå ind i de enkelte sager, men

vi må overordnet interessere os for, hvad der er af beføjelser, og hvilke regler

der gælder for medarbejderne.

Lone Dybkjær havde været med til et COSAC-møde, hvor man havde haft

besøg af cheferne for Europol og Eurojust. Hun betegnede det som sindssygt

vigtigt, at vi får kontrol fra de nationale parlamenter, idet Europa-Parlamentet

ellers vil sætte sig på det hele.

Kontrollen skal selvfølgelig ikke foregå på dansk grund. Måske er det ikke

justitsministeren, man skal spørge. Måske er det noget, parlamenterne selv

skal samarbejde om. Hun ville dog opfordre justitsministeren til at spille aktivt

med.

Formanden

henviste til, at på det pågældende møde i COSAC lovede kom-

missær Sefcovic, at Kommissionen ville inddrage de nationale parlamenter i

udformningen af retsakter, inden de blev fremsat.

Justitsministeren

vidste ikke, hvad kommissær Sefcovic havde lovet, men

han mente, COSAC spiller en væsentlig rolle for den parlamentariske kontrol.

Det er måske mere Europaudvalgets sag, hvad det vil sige på COSAC-

møderne, men justitsministeren spillede gerne med.

Han syntes alligevel, det er vigtigt at gøre opmærksom på, at man i det dan-

ske Folketing kan stille spørgsmål til den danske regering, idet den danske

statsadvokat, som sidder i Eurojust, er underlagt justitsministerens instruk-

tionsbeføjelse. På samme måde har vi en repræsentant i Europol.

For så vidt angår den parlamentariske kontrol på europæisk plan mente

justitsministeren, det var naturligt at afvente et udspil fra Kommissionen, inden

regeringen går nærmere ind i sagen. Han ville dog gerne tage en dialog med

Europaudvalget om den, og lovede at orientere udvalget, når der kommer et

udspil fra Kommissionen.

Lone Dybkjær

betegnede det som fint nok, at vi kan kontrollere den danske

minister, men pointerede, at det, hun interesserede sig for, var den overord-

nede kontrol på europæisk plan. Måske kunne man bede den kommende re-

præsentant for Folketinget i Bruxelles undersøge, hvad der foregår i de andre

lande, men hun ville også bede justitsministeren om at være behjælpelig, for

regeringen har jo også repræsentanter i Bruxelles. COSAC er ikke en institu-

tion, som har beslutningskompetence.

Formanden

pegede på, at Kommissionen har meddelt, at den ikke vil frem-

sætte retsakter på området før i 2013 eller 2014. Derfor spurgte hun, om vi fra

dansk side vil presse på, så man kan komme hurtigere i gang.

Justitsministeren

mente godt, den danske regering kunne spørge Kommis-

sionen, hvad dens tidsfrister og planer var, og så kunne den melde tilbage til

Europaudvalget. Så kunne man i Europaudvalget tage stilling til, om der er

grund til at tage nogle initiativer på området. Vi skal være opmærksom på, at

Danmark har nogle muligheder for at påvirke eventuelle initiativer, idet vi har

formandskabet i første halvår af 2012.

356

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 157: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/11-10

9. Europaudvalgsmøde 26/11-10

Lone Dybkjær

opfordrede justitsministeren til at tage kontakt til de danske

repræsentanter i Europol og Eurojust for at høre, om de har synspunkter på

sagen. Det er rigtigt, at vi får formandskabet, og vi har jo tradition for, at vi via

uformelle kontakter kan få ret stor indflydelse, når vi kommer ind i god tid.

Justitsministeren

kunne godt spørge de danske repræsentanter, men men-

te, det er nok så vigtigt, at vi spørger seriøst, hvilke planer Kommissionen har.

Formanden

bebudede, at der ville komme nogle spørgsmål fra Europaudval-

get.

357

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 157: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/11-10

9. Europaudvalgsmøde 26/11-10

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3051 (retlige og indre anliggender -

Justitsministeriets del) den 2.-3. december 2010

Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde justitsministeren

rådsmødedagsordenens punkter 1-20 samt punkt 27.

Integrationsministeren forelagde rådsmødedagsordenens punkter 21-26 under

punkt 6 på Europaudvalgets dagsorden.

Justitsministeren:

Som det fremgår af dagsordenen for dagens møde, skal jeg

forelægge punkter, der behandles på tre forskellige rådsmøder. Det drejer sig om

rådsmødet om retlige og indre anliggender, om mødet i transportrådet og om

rådsmødet vedrørende landbrug og fiskeri.

Jeg vil først vende mig mod rådsmødet om retlige og indre anliggender, der af-

holdes torsdag og fredag i næste uge i Bruxelles. Udvalget har modtaget et sam-

lenotat om sagerne på rådsmødet, og jeg kan oplyse, at dagsordenens punkt 17

er til forhandlingsoplæg, mens de øvrige punkter forelægges til orientering.

Jeg har lige inden dette møde fået at vide, at formandskabet formentlig alligevel

ikke vil forelægge punkt 17 til vedtagelse, men kun til politisk drøftelse. Derfor

bliver det formentlig ikke nødvendigt at få et forhandlingsoplæg i dag. Men nu

forelægger jeg det alligevel til forhandlingsoplæg, så der foreligger et forhand-

lingsoplæg.

Rådsmødet er det sidste RIA-rådsmøde under det belgiske formandskab, og der

er derfor ganske mange punkter på dagsordenen. Det skal dog bemærkes, at en

del af punkterne alene er sat på rådsmødedagsordenen med henblik på en sta-

tusorientering, ligesom det også kan nævnes, at en del af punkterne er forslag til

rådskonklusioner, hvis rækkevidde i hvert fald set fra et dansk synspunkt er for-

holdsvis beskedne.

Jeg vil i det følgende koncentrere mig om de væsentligste af sagerne, men ud-

valget er naturligvis velkommen til også at spørge til de sager, som jeg ikke selv

nævner.

358

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 157: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/11-10

9. Europaudvalgsmøde 26/11-10

Det retlige forbehold

Justitsministeren:

De sidste par gange, hvor jeg har forelagt rådsmødedags-

ordner her i udvalget, har jeg indledt med at nævne, at samarbejdet om politi og

strafferet med Lissabontraktaten blev en del af det overstatslige samarbejde,

hvorfor det er omfattet af det danske forbehold, så Danmark ikke kan medvirke.

Det betyder i forhold til den foreliggende dagsorden, at Danmark ikke vil kunne

deltage i vedtagelsen af dagsordenens punkt 1-5.

Som jeg også tidligere har givet udtryk for, vil vi i Justitsministeriet, når vi kender

det endelige resultat af forhandlingerne angående de forbeholdsramte forslag,

meget nøje vurdere, om der vil være behov for helt eller delvist at gennemføre

retsakterne i dansk ret. Jeg er begyndt at tilføje: Hvis det danske forbehold eksi-

sterer til den tid.

I de tilfælde, hvor det ikke er muligt ensidigt at gennemføre forslaget i dansk ret,

f.eks. fordi et direktiv bygger på princippet om gensidig anerkendelse, vil regerin-

gen nøje overveje behovet for og muligheden for at indgå en parallelaftale mellem

EU og Danmark. Dette gælder eksempelvis dagsordenens punkt 4 og 5, der dre-

jer sig om et direktivforslag til en europæisk efterforskningskendelse i straffesager

og et direktivforslag om den europæiske beskyttelsesordre. Som jeg tidligere har

understreget over for udvalget, er det vigtigt at holde sig for øje, at Danmark ikke

på forhånd kan forvente, at en anmodning om en parallelaftale vil blive imøde-

kommet, og at det i givet fald vil være en langstrakt proces.

Lone Dybkjær

tog udgangspunkt i justitsministerens betragtninger om rets-

forbeholdet og fremhævede, at hvis regeringen vil ophæve vort retsforbehold,

vil det være en god idé at skille det fra euroforbeholdet, idet der ikke er udsigt

til, at det kan ophæves inden for en kortere årrække, da vi ikke opfylder betin-

gelserne for at komme ind i eurozonen.

Hun mente, dagsordenspunkterne 1-5 og 13-15 samt måske punkt 20 er om-

fattet af retsforbeholdet. Hun bad om, at man laver en oversigt over, hvilke

forslag der er omfattet af retsforbeholdet, så vi kan se, hvor meget det bety-

der.

Desuden bad hun om, at man i samlenotaterne anfører allerførst i omtalen af

de enkelte forslag, om de er omfattet af retsforbeholdet. Det bør også fremgå

af notatet, om forslaget i givet fald kan gennemføres ensidigt i dansk ret, eller

om det kræver en parallelaftale.

Formanden

gjorde opmærksom på, at de sager, som er omfattet af retsfor-

beholdet, i dagsordenen er markeret med en stjerne. Men det er tilsyneladen-

de ikke nok, så man må overveje den model, Lone Dybkjær foreslår.

Hun nævnte, at justitsministeren på mødet den 1. oktober lovede et notat om

konsekvenserne af det danske retsforbehold. Det ville hun rykke for. Det er

vigtigt at få det forud for forespørgselsdebatten i Folketingssalen den 7. de-

cember.

Pia Adelsteen

tilsluttede sig Lone Dybkjærs idé om at skrive allerførst i sam-

lenotaterne, om forslagene er omfattet af retsforbeholdet.

359

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 157: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/11-10

9. Europaudvalgsmøde 26/11-10

Meta Fuglsang

pegede på, at vi på en række områder stillede vore borgere

dårligere, fordi vi har et retligt forbehold.

Hun spurgte, om det ikke vil være vanskeligt – og i nogle tilfælde umuligt – at

indgå aftaler, som kan bøde herpå.

Kim Mortensen

støttede Lone Dybkjærs forslag om, at vi får en oversigt over,

hvilke konsekvenser vores retlige forbehold har. I en lang række sager bety-

der det, at danske borgere bliver ringere stillet end andre EU-landes borgere,

og at der er flere og flere områder, hvor Danmark kommer til at stå uden for

samarbejdet.

Justitsministeren

var enig med Lone Dybkjær i, at det retlige forbehold skal

ophæves snarest muligt, men fastholdt, at det er de højere luftlag, der afgør,

hvornår der skal finde en afstemning sted. Det ville han ikke kommentere i det

offentlige rum.

NOT

Han ville gerne give en oversigt over, hvilke sager der var omfattet af det

retlige forbehold.

Justitsministeren kunne godt acceptere Lone Dybkjærs idé om, at man i be-

gyndelsen af notatet skriver, om forslaget er omfattet af vort retlige forbehold.

Justitsministeren var enig med Meta Fuglsang i, at retsforbeholdet betyder, at

danske borgere i mange tilfælde er dårligere stillet end andre EU-borgere. Det er

derfor, vi gerne vil have ophævet retsforbeholdet.

Lone Dybkjær

pointerede, at det er ekstremt vigtigt, at vi får en oversigt over,

hvor retsforbeholdet får konsekvenser, inden der skal være en forespørgselsde-

bat om sagen den 7. december.

Formanden

pointerede, at det faktisk var justitsministeren, som uopfordret

lovede et notat om sagen for snart to måneder siden. Derfor havde udvalget

ikke spurgt om notatet, men hun havde nu rykket for det.

Per Clausen

syntes, det var rigtigt godt, at vi får en samlet diskussion om retsfor-

beholdet. Han tilføjede, at hvis der havde været et flertal i Folketinget, som offen-

sivt ville forsvare retssikkerheden, ville fordelen ved retsforbeholdet selvfølgelig

være tydeligere, end den er nu.

360

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 157: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/11-10

9. Europaudvalgsmøde 26/11-10

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ret til

information under straffesager

–

Generel indstilling

KOM (2010) 0392

Rådsmøde 3051 - bilag 2 (samlenotat side 5)

KOM (2010) 0392 - bilag 1 (grundnotat af 22/9-10)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10) – bilag 94 (side 188, senest behandlet i EUU

5/11-10)

EUU alm. del (10) – bilag 93 (side 1665, behandlet i EUU 1/10-

10)

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 1 drejer sig om et direktivforslag om ret

til information under straffesager.

Sagen blev nævnt for udvalget forud sidste rådsmøde, hvor der var en oriente-

rende debat om forslaget.

Som jeg nævnte, sidste gang jeg var her i udvalget, har forslaget til formål at re-

gulere myndighedernes forpligtelse til at informere om, hvilke rettigheder man

efter national ret har som mistænkt eller tiltalt i en straffesag. De rettigheder, som

myndighederne efter forslaget skal informere om, er ret til advokatbistand, ret til

information om sigtelsen og tiltalen, ret til aktindsigt, ret til tolkning og oversættel-

se, ret til at blive stillet for en domstol og retten til tavshed.

Det er forventningen, at forslaget vil blive behandlet på rådsmødet i næste uge

med henblik på generel indstilling. Som nævnt flere gange her i udvalget er be-

stemmelsen om adgang til aktindsigt i straffesager et centralt spørgsmål i for-

handlingerne, og tiden vil vise, om det lykkes for formandskabet at finde et kom-

promis. Det er endnu for tidligt at sige noget endeligt herom.

Når der til sin tid er opnået enighed om direktivforslaget i Europa-Parlamentet og

Rådet, vil vi som sagt nøje overveje, om der vil være behov for helt eller delvist at

gennemføre direktivet i dansk ret.

Pia Adelsteen

spurgte, om det er rigtigt, at regeringen vil overveje, om der er

behov for at indføre forslaget i dansk ret, selv om vi har et retligt forbehold.

Justitsministeren

sagde generelt til Pia Adelsteen vedrørende overførsel af

EU-regler til dansk ret, at vi må sondre imellem, hvor der bliver indført nogle

regler, som pålægger alle medlemslandene at indføre de pågældende regler i

deres nationale ret, og hvor der bliver indført regler, som indebærer gensidige

forpligtelser, altså hvor vi skal anerkende andres afgørelser. Det er kun i det

sidste tilfælde, retsforbeholdet er et problem. Hvis der i det første tilfælde er

tale om regler, som vi finder fornuftige, kan vi bare indføre dem i dansk ret,

selv om vi ikke er forpligtet til at gøre det. Når der er tale om gensidighed, så

vil de andre lande ikke anerkende vore afgørelser, så længe vi har retsforbe-

holdet.

361

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 157: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/11-10

9. Europaudvalgsmøde 26/11-10

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggelse

og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor

og om ophævelse af rammeafgørelse 2002/629/RIA*

–

Status

KOM (2010) 0095

Rådsmøde 3051 - bilag 2 (samlenotat side 19)

KOM (2009) 0136 – bilag 1 (grundnotat af 20/5-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 447 (side 1149, senest behandlet i

EUU 28/5-10)

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 409, behandlet i EUU

27/11-09)

*) Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Protokol-

len om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor

anvendelse.

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 2 er det allerede nævnte forslag til et nyt

direktiv om bekæmpelse af menneskehandel.

Formålet med forslaget er at sikre en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes

lovgivning på området, som udvalget flere gange tidligere har hørt om. Der læg-

ges op til en tilnærmelse i forhold til retsforfølgning af personer, der begår men-

neskehandel, beskyttelse af og bistand til personer, der udsættes for menneske-

handel og forebyggelse af menneskehandel.

Forslaget indeholder bestemmelser om strafbare handlinger, sanktioner, straffe-

myndighed, efterforskning og retsforfølgning, ofres rettigheder i straffesager og

bistand til ofre samt forebyggelse.

Der blev på rådsmødet i juni i år opnået politisk enighed i Rådet om forslaget.

Forslaget har været drøftet i Europa-Parlamentet, der jo som bekendt efter Lissa-

bontraktatens ikrafttræden er medlovgiver inden for det politimæssige og straffe-

retlige samarbejde.

Der er afholdt en række trialogmøder med Europa-Parlamentet med henblik på at

opnå enighed om teksten, og det ser nu ud til at lykkes.

Også i forhold til dette forslag gælder det som nævnt, at vi i Justitsministeriet vil

vurdere behovet for at bringe dansk lovgivning i overensstemmelse med direktiv-

forslaget.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at nævne, at der i forhold til de igangværende

forhandlinger om direktivet om menneskehandel er opstået en diskussion om

betydningen af det danske retlige forbehold. Med det nye direktivforslag lægges

der op til, at det hidtidige instrument på området – en rammeafgørelse fra 2002 –

ophæves. Den gamle rammeafgørelse blev indgået under det tidligere 3. søjle

samarbejde, der jo havde karakter af et mellemfolkeligt samarbejde, som Dan-

mark fuldt ud deltog i.

Vi har hidtil fra dansk side haft den opfattelse, at retsakter, der er vedtaget inden

Lissabontraktatens ikrafttræden, og som ophæves eller erstattes af en ny retsakt

efter Lissabontraktatens ikrafttræden, ikke er bindende for og ikke finder anven-

delse i Danmark.

362

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 157: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/11-10

9. Europaudvalgsmøde 26/11-10

Denne opfattelse har Rådets juridiske tjeneste tidligere været enig i, men i forbin-

delse med forhandlingerne af det nye direktivforslag har tjenesten givet udtryk for

en anden opfattelse, nemlig at sådanne gamle retsakter i hvert fald som ud-

gangspunkt fortsat vil være gældende for Danmark. Vi er ikke enige i denne må-

de at se tingene på, og der har været drøftelser mellem Danmark og centrale ak-

tører om dette spørgsmål. Ambassadørerne drøftede sagen i Coreper i forgårs,

og udfaldet var, at Rådets juridiske tjenestes opfattelse blev lagt til grund. Det vil

med andre ord sige, at den gamle rammeafgørelse om menneskehandel fortsat

skal være gældende for Danmark, selv om rammeafgørelsen for de andre med-

lemsstaters vedkommende bortfalder og erstattes af et nyt direktiv.

Det skal dog nævnes, at der i Coreper var enighed om, at denne opfattelse ikke

nødvendigvis skal være gældende i forhold til fremtidige lignende problemstillin-

ger. Så der er ikke taget stilling til det generelle spørgsmål. Men det verserer selv-

følgelig nu.

Vi vil her i tiden op til rådsmødet og under rådsmødet forsøge at overbevise de

andre medlemsstater og øvrige centrale aktører om, at Rådets juridiske tjenestes

opfattelse ikke er korrekt. Hvis det ikke lykkes, vil vi overveje behovet for at frem-

sætte en erklæring, hvori den danske holdning bliver tilkendegivet.

Jeg vil gerne understrege, at selv om Rådets juridiske tjenestes opfattelse lægges

til grund, har det ikke umiddelbare konsekvenser i den konkrete sag, da ramme-

afgørelsen om menneskehandel for en del år siden er gennemført i dansk ret.

Der er tale om et ganske kompliceret juridisk-teknisk spørgsmål, og udvalget vil

naturligvis blive orienteret om udfaldet af de videre drøftelser.

Jeg tror også, der kunne være et behov for, at vi på et tidspunkt politisk drøfter

situationen for at få afklaret lidt nærmere, hvad den danske position skal være i

det videre forløb.

Lone Dybkjær

mente, det var ekstremt vigtigt, hvad Rådets jurister har sagt

om det danske retlige forbehold i relation til direktivforslaget om menneske-

handel. Hun spurgte, om det kun drejer sig om dette forslag, eller om det er

en generel betragtning. I hvert fald ville hun gerne så hurtigt som muligt have

et notat om sagen.

Hun glædede sig over, at der står i samlenotatet, at regeringen er positiv over

for forslaget og gerne vil være med, hvis vi kan. Der er tale om et ensidigt di-

rektiv, så det skulle nok kunne lade sig gøre uden parallelaftaler.

Lone Dybkjær mente ikke, at det, justitsministeren havde sagt, var helt i over-

ensstemmelse med det, integrationsministeren har givet udtryk for, når det

drejer sig om at betragte de menneskehandlede som ofre.

Kim Mortensen

havde forstået det sådan, at det var i den konkrete sag om

menneskehandel, Rådets juridiske tjeneste var nået frem til en markant an-

derledes tolkning af det danske retsforbehold end den, Justitsministeriet hav-

de anlagt. Men vi må vel have en afklaring, da det er svært at forestille sig, at

man igennem længere tid kan have forskellige tolkninger.

Justitsministeren

svarede Lone Dybkjær, at integrationsministeren naturlig-

vis løbende har været inddraget i forhandlingerne om menneskehandel.

363

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 157: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/11-10

9. Europaudvalgsmøde 26/11-10

Justitsministeren sagde vedrørende Rådets juridiske tjenestes holdning til det

danske forbehold, at så længe det kun drejer sig om sagen om menneske-

handel, har den forskellige opfattelse ikke nogen betydning, da Danmark har

implementeret direktivet i dansk lovgivning, så Danmark er fortsat omfattet af

de gældende regler. Men for så vidt angår den generelle problemstilling er det

også rigtigt, at Rådets juridiske tjeneste har en anden opfattelse. Regeringen

kan ikke offentliggøre selve notatet fra den juridiske tjeneste, da det er omfat-

tet af fortrolighed, men den kan udarbejde et notat om problemstillingen til

Europaudvalget. Vi må drøfte sagen politisk, når vi er kommet lidt mere til

bunds i, hvad Rådets juridiske tjeneste mener, både her i Europaudvalget og i

andre politiske fora.

Justitsministeren var opmærksom på, at der skal være en drøftelse i Folke-

tingssalen den 7. december af vores retlige forbehold, som formanden er inde

på, og vi må se, hvor langt vi kan nå med et notat, idet der er en fælles inte-

resse i at nå til en afklaring.

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse

af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og

børnepornografi og om ophævelse af rammeafgørelse 2004/68/RIA*

–

Generel indstilling

KOM (2010) 0094

Rådsmøde 3051 - bilag 2 (samlenotat side 34)

KOM (2009) 0135 – bilag 1 (grundnotat af 20/5-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10) – bilag 93 (side 1666, senest behandlet i EUU

1/10-10)

EUU alm. del (09) – bilag 447 (side 1151, behandlet i EUU 28/5-10)

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 407, behandlet i EUU 27/11-09)

*) Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Protokol-

len om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor

anvendelse.

Justitsministeren:

Det næste punkt på dagsordenen er punkt 3, der handler om

forslag til direktiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse

af børn og børnepornografi. Sagen er blevet nævnt over for udvalget flere gange

før, senest forud for rådsmødet i oktober.

Med direktivforslaget foreslås der en tilnærmelse af medlemsstaternes nationale

regler om retsforfølgning af personer, der begår seksuelle overgreb mod børn,

om beskyttelse og bistand til ofrene i disse sager og om forebyggelse af sådanne

overgreb.

Forslagets resterende bestemmelser har været genstand for en del diskussion

blandt medlemsstaterne. Blandt andet har der været indgående drøftelser om

forslagets bestemmelse om videregivelse af oplysninger om rettighedsfrakendel-

se til de øvrige medlemsstater og gensidig anerkendelse af andre landes foran-

staltninger.

364

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 157: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/11-10

9. Europaudvalgsmøde 26/11-10

Jeg kan i den forbindelse nævne, at der har været generel støtte blandt med-

lemsstaterne til helt at fjerne bestemmelserne om gensidig anerkendelse med

henvisning til, at dette efter en række medlemsstaters opfattelse bør reguleres i et

selvstændigt instrument. Set med danske øjne betyder dette bl.a., at det ikke vil

være nødvendigt at overveje, om vi fra dansk side skal anmode EU om, at Dan-

mark i form af en parallelaftale tilknyttes en sådan ordning.

Det forventes, at man på rådsmødet i næste uge kan opnå generel enighed om

direktivforslaget i Rådet. Herefter skal Europa-Parlamentet som bekendt behand-

le sagen. Parlamentet vil sandsynligvis stille en række ændringsforslag, som skal

drøftes med Rådet og Kommissionen – i form af de såkaldte trilogmøder – og der

kommer således efter alt at dømme til at gå noget tid, før forslaget kan vedtages

endeligt.

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om den

europæiske efterforskningskendelse i straffesager*

–

Politisk enighed om visse principielle spørgsmål

COD (2010) 0817

Rådsmøde 3051 - bilag 2 (samlenotat side 58)

COD (2010) 0817 - bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 16/9-10)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 94 (side 190, senest behandlet i EUU

5/11-10)

*) Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Protokol-

len om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor

anvendelse.

Justitsministeren:

Punkt 4 på dagsordenen drejer sig om et direktivforslag til en

europæisk efterforskningskendelse. Jeg nævnte også sagen i forbindelse med

forelæggelse af dagsordenen for det seneste rådsmøde i begyndelsen af novem-

ber.

Formålet med forslaget er at indføre et samlet system for medlemsstaternes an-

modninger om retshjælp til indsamling og fremskaffelse af bevismateriale, der

befinder sig i en anden medlemsstat.

Forslaget bygger på princippet om gensidig anerkendelse, der kendes fra bl.a.

den europæiske arrestordre, og indebærer, at medlemsstaterne som udgangs-

punkt er forpligtede til at anerkende og fuldbyrde en europæisk efterforsknings-

kendelse, medmindre der foreligger en afslagsgrund.

Direktivforslaget omfatter retshjælp til langt de fleste typer af efterforskningsskridt

som f.eks. afhøring, edition, ransagning og beslaglæggelse mv. Enkelte særlige

foranstaltninger som f.eks. fælles efterforskningshold og visse former for aflytning

af telekommunikation er dog ikke omfattet af det foreliggende forslag.

Det ventes, at udvalgte dele af forslaget vil blive forelagt på rådsmødet med hen-

blik på politisk enighed om visse principielle spørgsmål. Formandskabet har end-

nu ikke løftet sløret for, hvilke spørgsmål det drejer sig om, men det kan tænkes,

365

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 157: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/11-10

9. Europaudvalgsmøde 26/11-10

at f.eks. direktivets anvendelsesområde og afslagsgrunde vil blive drøftet i mini-

sterkredsen.

Pia Adelsteen

pegede på, at der er forskellige love i de forskelle EU-lande,

og at noget kunne være strafbart i ét EU-land, men ikke i et andet. Hun spurg-

te, om det ikke giver nogen problemer.

Justitsministeren

sagde vedrørende det strafferetlige, at det ikke er sådan,

at vi nødvendigvis skal have samme strafferet i alle lande; vi har lov at lave

vore egne regler. Der er også forskellige niveauer i dag. Det mente han ikke

generelt giver nogen problemer. I den konkrete sag lægges der op til, at vi

skal tilpasse de efterforskningsskridt, som landene laver. Vi kan i Danmark

have nogle efterforskningsskridt, som vi gerne vil anmode andre medlemslan-

de om at tage. Det skal blive lettere, når det drejer sig om efterforskning af

grænseoverskridende kriminalitet som f.eks. i den sag, vi havde om bombe-

manden på Jørgensens Hotel.

Pia Adelsteen

var klar over, at man i en sag om terror godt kunne bede om

hjælp hos andre landes politi, men hun tænkte på situationer, hvor der er tale

om et forhold, som i Danmark er ulovligt, men f.eks. i Belgien er lovligt. Skal

det belgiske politi så stadig væk respektere vores ønske om efterforsknings-

skridt.

Justitsministeren

sagde med beklagelse til Pia Adelsteen, at det var uafkla-

ret, hvad der skulle ske i en situation som den beskrevne.

366

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 157: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/11-10

9. Europaudvalgsmøde 26/11-10

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om den

europæiske beskyttelsesordre*

–

Information

COD (2010) 0802

Rådsmøde 3051 - bilag 2 (samlenotat side 69)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) - bilag 447 (side 1145, behandlet i EUU 28/5-10)

EUU alm. del (09) - bilag 266 (side 679, senest behandlet i EUU

12/2-10)

*) Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Protokol-

len om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor

anvendelse.

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 5 drejer sig om den europæiske beskyt-

telsesordre.

Sagen er blevet nævnt over for udvalget flere gange før, senest forud for råds-

mødet i oktober.

Tanken med forslaget er, at en person, som er undergivet en såkaldt beskyttel-

sesforanstaltning i én medlemsstat, fortsat kan være undergivet denne foranstalt-

ning, selv om personen tager ophold i en anden EU-medlemsstat. En beskyttel-

sesforanstaltning vil bl.a. kunne bestå i tiltag, der beskytter en person mod chika-

ne eller lignende fra en anden person.

På et tidligere rådsmøde blev det besluttet at oversende forslaget til Europa-

Parlamentet, og der har været afholdt en række trilogmøder med Europa-

Parlamentet med henblik på at opnå enighed om teksten.

På rådsmødet i næste uge forventes formandskabet at orientere om resultatet af

forhandlingerne med Europa-Parlamentet, men der lægges ikke op til en egentlig

debat om dette dagsordenspunkt.

Pia Adelsteen

pegede på, at Rigsadvokaten har peget på, at det kan give et

problem, at mænd, der har et tilhold, kan få oplyst, hvor den kvinde, der har

fået udstedt tilholdet, opholder sig.

Justitsministeren

sagde, at der i det nu foreliggende forslag er taget højde

for Rigsadvokatens bekymring.

6. Handlingsplan for bekæmpelse af illegal handel med tunge

skydevåben

–

Vedtagelse

Rådsmøde 3051 - bilag 2 (samlenotat side 78)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

367

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 157: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/11-10

9. Europaudvalgsmøde 26/11-10

7. Diskussionsoplæg om EU’s strategi for bekæmpelse af terrorisme

–

Præsentation

KOM (2010) 0386

Rådsmøde 3051 - bilag 2 (samlenotat side 82)

Rådsmøde 2979 - bilag 8 (redegørelse vedr. rådsmøde RIA

30/11-09)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

8. EU’s eksterne relationer inden for området for ”frihed, sikkerhed og

retfærdighed”

–

Status

Rådsmøde 3051 - bilag 2 (samlenotat side 86)

*) Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Protokol-

len om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor

anvendelse.

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

9. SIS II

–

Status

KOM (2010) 0633

Rådsmøde 3051 - bilag 2 (samlenotat side 89)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10) – bilag 94 (side 193, senest behandlet i EUU

5/11-10)

EUU alm. del (10) - bilag 93 (side 1668, senest behandlet i EUU

1/10-10)

EUU alm. del (09) - bilag 447 (side 1152, behandlet i EUU 28/5-10)

EUU alm. del (09) - bilag 402 (side 915, behandlet i EUU 16/4-10)

EUU alm. del (09) - bilag 266 (side 680, behandlet i EUU 12/2-10)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Pia Adelsteen

nævnte, at der er en yderligere omkostning på 13 millioner

euro, og at der står i notatet, at disse merudgifter hovedsageligt skyldes kra-

vet om udvidelse af systemets kapacitet som følge af de nye medlemslandes

opkobling til systemet. Hun spurgte, om der var taget højde for yderligere ud-

videlser af EU.

Justitsministeren

pegede på, at der vil gå nogen tid, før EU får nye med-

lemmer, og at det er en begrænset kreds, der forhandler med EU om optagel-

se. Han mente ikke, det ville have større betydning for omkostningerne ved

SIS II.

368

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 157: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/11-10

9. Europaudvalgsmøde 26/11-10

10. Europa-Kommissionens meddelelse om en intern sikkerhedsstrategi

for Den Europæiske Union

–

Præsentation

KOM (2010) 0673

Rådsmøde 3051 - bilag 2 (samlenotat side 93)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

11. Udkast til Rådets konklusioner om bekæmpelse af identitetstyveri og

lignende kriminalitet

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3051 - bilag 2 (samlenotat side 96)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

12. Udkast til Rådets konklusioner om bekæmpelse af kriminalitet

begået af omrejsende kriminelle grupper

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3051 - bilag 2 (samlenotat side 99)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Meta Fuglsang

spurgte, hvad den danske regerings holdning er til i højere

grad at bruge administrative foranstaltninger over for omrejsende kriminelle

grupper.

Justitsministeren

sagde, at administrative foranstaltninger f.eks. kan dreje

sig om registrering af stjålne effekter. Politiet i Danmark mener ikke, at det vil

give nogen særlige problemer.

13. Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger

vedrørende en aftale mellem Den Europæiske Union og Australien

om overførsel og anvendelse af passagerlisteoplysninger

(Passenger Name Record (PNR)) til at forebygge og bekæmpe

terrorisme og anden form for grov grænseoverskridende

kriminalitet**

–

Vedtagelse

KOM (2010) 0492

Rådsmøde 3051 - bilag 2 (samlenotat side 102)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 93 (side 1670, senest behandlet i EUU

1/10-10)

369

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 157: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/11-10

9. Europaudvalgsmøde 26/11-10

14. Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger

vedrørende en aftale mellem Den Europæiske Union og Canada om

overførsel og anvendelse af passagerlisteoplysninger (Passenger

Name Record (PNR)) til at forebygge og bekæmpe terrorisme og

anden from for grov grænseoverskridende kriminalitet**

–

Vedtagelse

KOM (2010) 0492

Rådsmøde 3051 - bilag 2 (samlenotat side 102)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 93 (side 1670, senest behandlet i EUU

1/10-10)

15. Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger

vedrørende en aftale mellem Den Europæiske Union og Amerikas

Forenede Stater om overførsel og anvendelse af

passagerlisteoplysninger (Passenger Name Record (PNR)) til at

forebygge og bekæmpe terrorisme og anden from for grov

grænseoverskridende kriminalitet**

–

Vedtagelse

KOM (2010) 0492

Rådsmøde 3051 - bilag 2 (samlenotat side 102)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 93 (side 1670, senest behandlet i EUU

1/10-10)

**) Meddelelsen fra Kommissionen vedrører bl.a. behandling af personop-

lysninger, som foretages af medlemsstaterne under udøvelse af aktivite-

ter, der er omfattet af TEUF, tredje del, afsnit V, kapitel 4 eller 5. Ifølge ar-

tikel 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontrakta-

ten, er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark. Det

følger af protokollens artikel 2a, at den nævnte bestemmelse ligeledes

finder anvendelse i forbindelse med de regler, der er fastsat på grundlag

af TEUF, artikel 16, og vedrører medlemsstaternes behandling af person-

oplysninger under udøvelsen af aktiviteter, der er omfattet af TEUF, tredje

del, afsnit V, kapitel 4 eller 5.

Justitsministeren:

Dagsordenens punkter 13-15 drejer sig om bemyndigelse af

Kommissionen til at indlede forhandlinger med henholdsvis Australien, Canada

og USA om overførelse og anvendelse af passageroplysninger – de såkaldte

PNR-oplysninger.

De foreliggende udkast til forslag til rådsafgørelser lægger op til at bemyndige

Kommissionen til i overensstemmelse med nærmere angivne forhandlingsdirekti-

ver at føre forhandlinger med Canada, USA og Australien om indgåelse af aftaler

om overførsel og anvendelse af passagerlisteoplysninger til at forebygge og be-

kæmpe terrorisme og anden form for grov grænseoverskridende kriminalitet.

370

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 157: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/11-10

9. Europaudvalgsmøde 26/11-10

Det forventes, at de endelige forslag vil blive forelagt på rådsmødet med henblik

på vedtagelse.

Aftalerne vil være omfattet af retsforbeholdet.

Meta Fuglsang

pegede på, at der er tale om tre forskellige dagsordenspunk-

ter og tre forskellige lande, og spurgte, om regeringens holdning er den sam-

me på alle tre punkter.

Justitsministeren

svarede, at det er hensigten, at der skal gælde ens aftaler

for de tre lande, og at de skal sættes i gang samtidig.

16. Meddelelse fra Europa-Kommissionen om databeskyttelse**

–

Orienterende drøftelse

KOM (2010) 0609

Rådsmøde 3051 - bilag 2 (samlenotat side 108)

KOM (2010) 0609 - bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 19/11-10)