PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 193
Offentligt

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3058+3060 (almindelige anliggender og

udenrigsanliggender) den 13.-14. december 2010

Udenrigsministeren:

Jeg vil alene gennemgå de punkter på dagsordenen for

rådsmødet, som er af særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen kan vi

selvfølgelig drøfte, hvis I ønsker det.

Denne gang er der to punkter til forhandlingsoplæg. Dagsordenspunkt 1: Forbe-

redelse af Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2010 –- traktatændring, og

dagsordenspunkt 5: Udvidelsen – kandidatstatus for Montenegro.

De resterende punkter er alle til orientering.

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2010

Udenrigsministeren:

Udover traktatændringen vedrørende den permanente

krisemekanisme, som jeg forelægger til forhandlingsoplæg under dagsordenens

punkt 1a, vil jeg sige et par ord om de øvrige punkter vedrørende dagsordenens

punkt 1: Forberedelse af Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2010.

Finansministeren forelagde spørgsmålet om en permanent krisemekanisme for

udvalget i sidste uge. Der var på det Europæiske Råds møde i oktober bred enig-

hed om, at det er nødvendigt at etablere en permanent mekanisme til håndtering

af mulige kriser efter den nuværende midlertidige mekanismes udløb midt i 2013.

Med eurolandenes erklæring fra den 28. november om den permanente kriseme-

kanisme og efter Økofinrådsmødet den 7. december tegner der sig en bred enig-

hed om den overordnede udformning af mekanismen, som Det Europæiske Råd

ventes at vedtage. Den permanente mekanisme vil derefter skulle konkretiseres

yderligere i det nye år. I DER-formandens rapport nævnes det, at ikke-eurolande

vil kunne vælge at deltage i mekanismen på ad hoc basis. Selv om der tegner sig

en enighed om den overordnede udformning, må det stadig forventes, at en ræk-

ke af de centrale spørgsmål vil være genstand for drøftelse.

Udover den permanente mekanisme og traktatændringen vil Det Europæiske

Råd også skulle gøre status over arbejdet med at udmønte van Rompuy-

taskforcens forslag til styrket økonomisk samarbejde i konkrete ændringer af sta-

bilitets- og vækstpagten m.v. på basis af Kommissionens lovforslag. Endvidere vil

der muligvis være en drøftelse af de flerårige finansielle rammer, og det kan ikke

udelukkes, at EU’s budget for de kommende år kan komme op, særligt såfremt

Europa-Parlamentet mod forventning ikke godkender EU's budget for 2011. En-

delig ventes udenrigsrepræsentant Ashton at præsentere en første statusrapport

om EU’s forhold til sine strategiske partnere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

a) Traktatændring vedr. permanent krisemekanisme

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 2)

Det Europæiske Råd 16-17/12-10 – Bilag 1 (udkast til

kommenteret dagsorden af 16/11-10)

Det Europæiske Råd 16-17/12-10 – Bilag 2 (udkast til

konklusioner DER 16.-17/12-10)

Det Europæiske Råd 16-17/12-10 – Bilag 3 (F) (rapport fra

formanden for Det Europæiske Råd, 28/10)

Udvalgsmødereferater:

(behandlet 19/11 – referat foreligger endnu ikke)

Udenrigsministeren:

Lad mig starte med traktatændring vedrørende den per-

manente krisemekanisme.

Hovedemnet for mødet i Det Europæiske Råd vil være den overordnede udform-

ning af en permanent krisemekanisme samt traktatændring herom.

Formanden for Det Europæiske Råd, Herman van Rompuy, har udsendt et ud-

kast til rapport, der skitserer omridset af traktatændringen, som han ser det. Der

lægges op til, at traktatændringen vil kunne foretages i artikel 136, der vedrører

eurolandenes styrkelse og samordning af budgetdisciplin og udarbejdelse af poli-

tisk-økonomiske retningslinjer. Der er bred enighed om, at traktatændringen skal

være så simpel og kort som mulig. Traktatændringen kan specificere, at med-

lemslandene mellem sig kan etablere en mekanisme med henblik på at sikre fi-

nansiel stabilitet i euroområdet. Endvidere vil modtagelse af bistand fra mekanis-

men være underlagt bestemte betingelser.

Desuden er der bred enighed om, at den forenklede traktatændringsprocedure

anvendes til at gennemføre traktatændringen. Det er en forudsætning for anven-

delse af denne procedure, at der ikke er tale om udvidelse af EU’s kompetencer.

Da der lægges op til, at den permanente mekanisme vil blive oprettet på et mel-

lemstatsligt grundlag – det vil sige uden for traktaten – vil der ikke være tale om

udvidelse af EU’s kompetencer.

Den videre proces vil være, at Det Europæiske Råd i næste uge vil træffe afgø-

relse om indholdet i traktatændringen. Dernæst vil Europa-Parlamentet og Kom-

missionen skulle høres. Ifølge den forenklede traktatændringsprocedure vil Det

Europæiske Råd først derefter med enstemmighed kunne vedtage traktatændrin-

gen. Den endelige vedtagelse vil formentlig finde sted på Det Europæiske Råds

møde i marts. Den vedtagne traktatændring skal efterfølgende godkendes i alle

medlemslande i overensstemmelse med landenes respektive forfatningsmæssige

bestemmelser. I Danmark vil Justitsministeriet, som det er fast praksis, til sin tid

vurdere traktatændringens forhold til grundlovens § 20.

Fra dansk side kan vi tilslutte os, at der gennemføres en traktatændring om den

permanente krisemekanisme som den, der tegnes omridset af i den faste for-

mands rapport. Fra dansk side lægger vi vægt på, at der bliver tale om en så be-

grænset traktatændring som muligt, der er simpel og kort, og som udelukkende

vedrører en permanent krisemekanisme. Det er kun ét år siden, at Lissabontrak-

taten trådte i kraft, og vi finder, at denne traktat udgør en overordnet, langtids-

holdbar ramme for EU-samarbejdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra dansk side vil vi derudover arbejde for, at deltagelse i mekanismen er åben

for ikke-eurolande. Vi har en interesse i at sikre den økonomiske og finansielle

stabilitet i Europa, og det er også derfor, vi fra dansk side har bidraget bilateralt til

lånepakken til Irland. Jeg vil dog gerne understrege, at vi dermed endnu ikke har

taget stilling til, om Danmark vil vælge at deltage i mekanismen, hvis der skulle

blive mulighed herfor.

Fra dansk side støtter vi, at den forenklede traktatændringsprocedure anvendes.

Denne procedure er netop beregnet til tilfælde som dette, hvor der foretages en

ændring af netop den bestemte del af EU’s traktater, og hvor der ikke er tale om

udvidelse af EU’s kompetencer. Det er positivt, hvis vi kan få gennemført traktat-

ændringen hurtigt, så EU kan komme videre og fokusere på andre vigtige

spørgsmål såsom at lægge fundamentet for fremtidens vækst og beskæftigelse i

Europa.

Pia Olsen Dyhr

syntes, det var en god idé med en permanent krisemekanis-

me, ligesom det var oplagt, at vi skal have en traktatændring.

Frank Aaen

syntes, man skulle se på, hvad der var kommet ud af den midler-

tidige krisemekanisme. Han pegede på, at der blev bevilget rigtigt mange

penge til Grækenland, men de kom aldrig den græske befolkning til gavn, idet

de gik til internationale banker, bl.a. Deutsche Bank. Den græske befolkning

blev påtvunget en række sociale nedskæringer. Det samme ser vi nu i Irland,

hvor pengene bl.a. går til Den Danske Bank, som har tabt milliarder på speku-

lation i Irland. Enhedslisten støtter naturligvis, at man hjælper folk, der er

kommet i knibe, men her går hjælpen primært til de internationale banker.

Han rejste spørgsmålet, om den midlertidige krisemekanisme har hjulpet, idet

han pegede på, at renten i Grækenland nu er på det samme niveau som før

hjælpepakken.

Udenrigsministeren

takkede for støtten til forhandlingsoplægget.

Hun sagde i anledning af Frank Aaens bemærkninger, at man nu arbejder

videre med at konkretisere indholdet af krisemekanismen og en styrkelse af

den økonomiske koordination, men der foreligger lige nu ikke noget om, hvad

indholdet præcis bliver. Hun mente i modstrid med Frank Aaen, at de støtte-

pakker, der var lavet, havde haft afgørende betydning for befolkningerne i de

pågældende lande, for hvis ikke krisepakkerne var blevet lavet, var økonomi-

en simpelt hen brudt sammen, hvilket ville have haft drastiske konsekvenser

for befolkningen. Det er afgørende for et land, at det har mulighed for at gå ud

på de internationale lånemarkeder og forny sine lån, og det havde simpelt hen

ikke været muligt, hvis der ikke havde været en klar finansiel opbakning fra de

øvrige EU-lande.

Pia Adelsteen

henviste til den debat, man tidligere havde haft om traktatæn-

dringer, og gentog, at Dansk Folkeparti ikke kan støtte regeringens forhand-

lingsoplæg, idet man vil benytte enhver lejlighed – uansat om traktatændrin-

gen er nok så lille – til at kræve en folkeafstemning.

Lone Dybkjær

indledte med i relation til det sidste møde i Europaudvalget, at

beklage, at der var medlemmer af udvalget – inklusive hende selv – der hav-

de responderet på noget, der var i avisen vedrørende den lukkede del af mø-

det. På egne vegne beklagede hun ligeledes, at hun ikke - som fungerende

formand - inden mødet blev åbnet igen, havde understreget, at det, økonomi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og erhvervsministeren havde sagt i relation til urentable kulminer, selvfølgelig

var sagt i fortrolighed. Hun mente, det var dårlig stil, og at det ikke var frem-

mende for forhandlingssituationen. Det må ikke gentage sig, for så kan rege-

ringen jo ikke sige noget i fortrolighed. I øvrigt mente hun, det havde været en

fantastisk god diskussion, man havde haft på det lukkede møde.

Angående den permanente krisemekanisme spurgte hun, hvilken betydning

den ville have for sanktioner, hvis den skulle omfatte både eurolande og ikke-

eurolande. Hun mente, at hvis man tilmeldte sig og fik fordelene, måtte man

også tage ulemperne eller straffen.

Frank Aaen

pointerede, at han ikke gik imod hjælp til de pågældende lande.

Han var bare imod en hjælp, som primært går til bankerne. Han gentog sine

argumenter og spurgte, om den første pakke er ved at være tom.

Udenrigsministeren

sagde til Lone Dybkjær, at der er to spor. Dels skal der

træffes beslutning om en permanent krisemekanisme til afløsning af den frivil-

lige, vi har nu, fordi Tyskland har et forfatningsmæssigt problem. Parallelt

hermed kører der en anden diskussion om en styrkelse af stabilitets- og

vækstpagten og en ny økonomisk governance. Hun forventede ikke, at der

blev tale om sanktioner i forbindelse med krisemekanismen, men hvis man

skal låne penge, bliver der sat nogle betingelser op for de lån, bl.a. om ned-

bringelse af gælden, hvilket er såre fornuftigt. Disse betingelser vil blive fast-

sat i forbindelse med de konkrete lån. I øvrigt gjorde hun opmærksom på, at

der ikke er taget stilling til, hvorvidt Danmark vil deltage i en permanent krise-

mekanisme.

Udenrigsministeren havde ikke tænkt sig at gå ind i en lang diskussion med

Frank Aaen vedrørende det finansielle område, men henviste til den diskus-

sion, udvalget havde med finansministeren i sidste uge. Hun måtte dog sige,

at pengene fra krisemekanismen bliver stillet til rådighed for de pågældende

stater.

Frank Aaen

var klar over, at det formelt er landene, der får pengene, men i

det græske tilfælde betalte de dem til Deutsche Bank, som kritikløst havde

lånt landet penge. På samme måde var det Irland, der fik pengene, men de

brugte dem til at forny de lån, de havde til irske banker, herunder Danske

Bank. I IMF's hjælpepakker indgår der altid massive sociale nedskæringer.

Frank Aaen gentog sit spørgsmål, om hvorvidt hjælpepakker virker.

Han spurgte, om det indgik i forhandlingerne med Irland, at de skulle sætte

selskabsskatten, som er uhørt lav, op.

Enhedslisten kan ikke give regeringen det søgte forhandlingsoplæg.

Lone Dybkjær

mente, der kunne være noget om det, Frank Aaen sagde om,

at pengene gik videre til bankerne. Hun håbede, man ville sende et signal om,

at bankerne havde været medansvarlige gennem deres lånevillighed.

Kristian Jensen

mente, det var helt legitimt, at långiverne er interesseret i, at

landene fører en ansvarlig økonomisk politik, sådan at der er sandsynligt, at

lånene kan blive tilbagebetalt. Det er op til landene selv, hvordan de vil gen-

nemføre en ansvarlig økonomisk politik. Derfor er det forkert at sige, at det er

långiverne, der stiller krav om sociale nedskæringer. Det er indiskutabelt, at

borgerne vil blive ramt hårdt af et finansielt sammenbrud. På denne baggrund

finder Venstre, at det er helt fint at gå videre med oprettelsen af en permanent

mekanisme.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pia Adelsteen

mente, det var rigtigt, at man skal føre en ansvarlig økonomisk

politik, så man kan betale lånene tilbage, men i Grækenlands tilfælde er pro-

blemet, at de ikke førte en ansvarlig økonomisk politik, fordi de var med i eu-

rozonen og regnede med, at der nok skulle komme nogen og redde dem. Hun

mente, Frank Aaen havde en udmærket pointe i, at den græske rente nu er

oppe igen, så man kan spørge, om hjælpepakken har hjulpet.

Udenrigsministeren

syntes stadig, det var lidt besynderligt, at hun skulle

drages ind i en langstrakt diskussion om de finansielle anliggender. Mekanis-

men er lavet for at hjælpe landene ud af en vanskelig økonomisk situation,

idet de var på grænsen til at gå bankerot. Renteniveauet afspejler den øko-

nomiske situation i landene. Grækenland går nu i gang med at lave reformer i

deres økonomi, men det er klart, at de ikke virker med det samme. Derfor kan

det ikke komme overraskende, at renten stadig er høj. Udenrigsministeren

indrømmede, at det godt kunne være, hun var gammeldags, men hun mente,

at når man låner penge, skal man også betale dem tilbage – også selv om det

er en bank, man skylder pengene. Man må sætte tæring efter næring. Hvis

man bliver ved med at bruge flere penge, end man har, ender det galt. Hvis

man ender som dybt forgældet, kommer det til at ramme befolkningen, bl.a.

den svagest stillede del af befolkningen. Derfor kunne hun simpelt hen ikke

acceptere Enhedslistens udlægning.

Udenrigsministeren erklærede sig helt enig i Kristian Jensens betragtninger.

Udenrigsministeren sagde til Pia Adelsteen, at når de reformer, der er vedta-

get i Grækenland, begynder at virke, ventede hun, at renten ville falde.

Formanden

syntes, det var helt i orden at diskutere det finansielle område,

da udenrigsministeren vil have mandat til en permanent krisemekanisme.

Frank Aaen

mente også, det måtte være i orden at diskutere erfaringerne fra

den midlertidige krisemekanisme, idet den mekanisme, udenrigsministeren

søger mandat til, jo kan komme til at koste mange milliarder kroner.

Han var bange for, at Kristian Jensen havde lokket udenrigsministeren på

glatis, for det er jo ikke sådan, at der er op til landene selv at bestemme,

hvordan de vil tilrettelægge deres økonomiske politik. Folk fra EU var i Dublin

mange, mange dage for at diskutere, hvordan politikken skulle se ud, helt ned

i detaljer. Med hensyn til bankerne er det jo sådan, at hvis der er en risiko for,

at ikke alle pengene bliver betalt tilbage, tager bankerne en meget høj rente.

Formanden

syntes, Frank Aaen var ved at gentage sig selv.

Udenrigsministeren

præciserede, at hun ikke sad her for at søge mandat til

en ny lånepakke, men til en traktatændring, som gør det muligt at få en per-

manent krisemekanisme.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde

ytret sig imod det.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15. (Evt.) Iran

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 42)

(behandlet 19/11 – referat foreligger endnu ikke)

Udenrigsministeren:

Under dette dagsordenspunkt forventes Ashton at give en

kort orientering fra forhandlingsmødet mellem EU3+3 og Iran, der fandt sted i be-

gyndelsen af denne uge. Jeg har noteret mig, at der er opnået enighed om at

fortsætte drøftelserne til januar i Istanbul.