Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 195
Offentligt
Notat
EU & Internationalt Politisk
Sekretariat
J.nr. 001-03092
Ref. japed
Den 11. januar 2011
Miljøministerens redegørelse for arbejdet i EU på miljøministeriets område i første halvår af
2011.
A. Prioriterede miljøtemaer
På miljøministeriets område vil det ungarske formandskab prioritere biodiversitet, vandressourcer,
ressourceeffektivitet og GMO´er.
På
biodiversitetsområdet
forventer det ungarske formandskab at behandle Kommissionens forslag
til en EU post-2010 strategi (forventes vedtaget februar 2011) om implementeringen af COP 10 i
Nagaya samt en global biodiversitets strategi 2011-2020. Formandskabet har sat strategien på dags-
ordnen på både rådsmødet i marts til præsentation under punktet eventuelt og i juni med henblik på
vedtagelse af rådskonklusioner. Formandskabet planlægger også en udveksling af synspunkter på
martsrådsmødet om ”Greening CAP” med henblik på at få miljøministrenes bidrag til debatten.
Samtidig sætter det ungarske formandskab fokus på
vandressourcer.
Emnet forventes diskuteret på
det uformelle miljøministermøde i marts måned, og det ungarske formandskab planlægger vedtagel-
se af Rådskonklusioner herom til juni.
Det ungarske formandskab vil fortsætte arbejdet om et
ressourceeffektivt Europa
og har valgt dette
som en af sine prioriteter. Outputtet forventes at være et (uformelt) indspil til Det Europæiske Råd i
foråret samt en udveksling af synspunkter på rådsmødet i marts, det kan inspirere Miljøkommissær
Potocnik inden vedtagelsen af roadmappen om ressourceeffektivitet, der forventes til sommer. Des-
uden vil der muligvis på baggrund af meddelelsen om ”Eco-innovation Action Plan” blive vedtaget
rådskonklusioner herom til juni.
B. Miljøforslag der forventes politisk behandlet under det ungarske formandskab
1. Omarbejdning af direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE-direktivet)
Det ungarske formandskab vil fortsætte forhandlingerne af forslaget. Formandskabet vil undersøge
mulighederne for en 1. læsningsaftale og ellers stiler det efter at opnå politisk enighed til marts
2011.
Formålet med omarbejdning af WEEE-direktivet er at reducere de erhvervsadministrative omkost-
ninger/byrder, sikre en mere effektiv gennemførelse af direktivet samt skærpe direktivets miljøeffek-
ter.
Danmark støtter formålet med omarbejdningen og lægger særlig vægt på at fastholde de elementer
der skærper beskyttelsesniveauet. Mens indsamlingsmålet støttes af en stor gruppe medlemsstater,
finder et stort flertal af medlemsstater, at det ikke er muligt at nå indsamlingsmålet fra 2016, men