Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 240
Offentligt
954800_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 12. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Onsdag den 15. december 2010
Kl. 10.25
Vær. 2-133
Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Flemming Møller (V),
Malou Aamund (V), Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF),
Kim Mortensen (S), Yildiz Akdogan (S), Pia Olsen Dyhr
(SF), Lone Dybkjær (RV)
Statsminister Lars Løkke Rasmussen
Desuden deltog:
Punkt 1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 16.-17.
december 2010
Det Europæiske Råd 16-17/12-10 – bilag 4 (F) (udkast til
konklusioner samt rapport)
Det Europæiske Råd 16-17/12-10 – bilag 1 (udkast til
kommenteret dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd 16-
17/12-10)
Det Europæiske Råd 16-17/12-10 – bilag 2 (udkast til
konklusioner til mødet i Det Europæiske Råd 16-17/12-10)
Det Europæiske Råd 16-17/12-10 – bilag 3 (F) (rapport om
stabilitetsmekanismen for euroområdet til Det Europæiske Råd
16-17/12-10)
Statsministeren:
Der er jo EU-topmøde i morgen og i overmorgen i Bruxelles.
Det altoverskyggende hovedemne – hvilket ikke er nogen overraskelse for kred-
sen her; det ligger i forlængelse af, hvad vi har drøftet ved tidligere lejligheder – er
den permanente krisemekanisme. Jeg forventer også, at vi kort vil drøfte EU's
tilgang til de strategiske partnere, tildeling af kandidatstatus til Montenegro samt
eventuelt også EU's budget.
Men den permanente krisemekanisme først. Det blev på EU-topmødet i oktober
besluttet, at der skal etableres en permanent krisemekanisme, der kan aktiveres,
såfremt der i fremtiden opstår kriser, der truer den finansielle stabilitet i eurozo-
nen. Baggrunden for den beslutning er jo – som det også er bekendt her – det
forhold, at den midlertidige krisemekanisme, der blev etableret oven på den græ-
ske situation i foråret, udløber medio 2013. Derfor er det vigtigt at sende et klart
signal om, at der er et mere permanent sikkerhedsnet, når det midlertidige bliver
pillet ned.
Det blev samtidig besluttet, at der på topmødet i december skulle arbejdes videre
med to spørgsmål. For det første en begrænset ændring af traktaten. Baggrun-
den for det er jo det forhold, at vi vil sikre os, at Tyskland kan deltage i en perma-
nent krisemekanisme. Det kræver, at der ikke er den mindste tvivl om, at en så-
dan er i overensstemmelse med den tyske forfatning. Vi kan ikke risikere, at en
permanent mekanisme bliver underkendt af forfatningsdomstolen i Karlsruhe. Det
570
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 240: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-10
12. Europaudvalgsmøde 15/12-10
er den ene ting. Den anden ting er selvfølgelig krisemekanismens nærmere ind-
hold.
Med hensyn til traktatændringen har den faste formand, van Rompuy, præsente-
ret et konkret forslag, som sikrer, at eurolandene kan etablere en permanent kri-
semekanisme på et mellemstatsligt grundlag med henblik på at sikre stabiliteten i
eurozonen som helhed. Det er forventningen, at der vil være bred tilslutning til det
forslag, som er på bordet. Det kan ikke udelukkes, at enkelte medlemslande vil
ønske mindre justeringer af teksten, men der vil være bred tilslutning. Forslaget
indebærer ikke en udvidelse af EU's kompetencer. Det vil derfor være et forslag,
der kan gennemføres efter den såkaldt forenklede traktatændringsprocedure. Det
betyder, at den formelle afgørelse om traktatændringen træffes med enstemmig-
hed i Det Europæiske Råd efter høring af Europa-Parlamentet og Kommissionen.
Og det betyder, at der ikke skal indkaldes til en regeringskonference eller et kon-
vent. Traktatændringen skal efterfølgende godkendes i alle medlemslande i over-
ensstemmelse med de enkelte landes forfatningsmæssige bestemmelser. Hvad
angår Danmark betyder det jo efter helt fast praksis, at Justitsministeriet så vil
vurdere traktatændringens forhold til grundloven.
Den videre proces ventes at være, at Det Europæiske Råd til marts træffer den
formelle afgørelse om traktatændringen, efter at man har hørt Europa-Parlamen-
tet, Kommissionen og Den Europæiske Centralbank. Og så forventes det, at de
nationale ratifikationsprocedurer skal være afsluttet med udgangen af 2012, så-
dan at traktatændringen kan træde i kraft den 1. januar 2013 – i god tid inden den
midlertidige mekanisme står til udløb.
Så meget om traktatændringen.
For så vidt angår krisemekanismens indhold er der ikke nogen forventninger om,
at vi på mødet i morgen og i overmorgen vil træffe nogen videre substansmæssi-
ge beslutninger om det. Det er derimod forventningen, at Det Europæiske Råd vil
tiltræde den erklæring, som eurolandenes finansministre afgav den 28. septem-
ber, hvor EU-landenes finansministre også indgik aftalen om lånepakken til Irland.
Den erklæring er udtryk for en første operationalisering af ønsket om at sikre ind-
dragelse af private investorer. Det fremgår bl.a., at eurolandenes statsobligationer
fra midten af 2013 skal udstyres med klausuler – collective action clauses – som
skal muliggøre, at der i helt særlige tilfælde kan ske en genforhandling med priva-
te investorer af lånevilkårene. En sådan genforhandling vil være en forudsætning
for, at man kan opnå lån fra den permanente krisemekanisme i tilfælde, hvor et
land vurderes at være insolvent og således ikke kan betale sin gæld. Formålet
med disse klausuler er at sikre, at også private investorer og ikke kun andre lan-
des statskasser i fremtiden bærer en del af den risiko, som kan være forbundet
med udlån til lande, som fører en uansvarlig økonomisk politik. Der er et dobbelt
sigte. Både at have et sikkerhedsnet, der er spændt ud, hvis ulykken opstår. Men
nok så meget at forhindre, at den opstår. Også her gælder det, at det er bedre at
forebygge end at helbrede. Forebyggelsen består i, at det enkelte land fører en
ansvarlig økonomisk politik. Det kan disse klausuler bl.a. tilsikre.
571
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 240: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-10
12. Europaudvalgsmøde 15/12-10
De nærmere detaljer vedrørende den permanente krisemekanisme vil dog først
skulle fastlægges i en efterfølgende proces. Det er forventningen, at alle 27 med-
lemslande vil blive inddraget i arbejdet med udformningen af mekanismen.
Der lægges også op til, at lande, der ikke er medlem af eurosamarbejdet, vil kun-
ne deltage i selve krisemekanismens lånepakke på ad hoc basis.
Fra dansk side støtter vi varmt, at der etableres en permanent krisemekanisme.
Det er åbenlyst i Europas interesse, at der også efter 2013 eksisterer et sikker-
hedsnet i tilfælde af alvorlige kriser, og det er åbenlyst i Europas interesse, at der
snarest skabes sikkerhed for, at noget sådant eksisterer.
Vi støtter også, at traktatændringen gennemføres med, hvad jeg har kaldt et mål-
rettet, kirurgisk snit. Det er positivt, at der synes at være bred enighed om det. Det
er kun cirka et år siden, Lissabontraktaten trådte i kraft, og det, Europa mindst af
alt har brug for, er en ny, bred debat om traktater og institutioner.
Jeg synes også, det er tilfredsstillende, at der tegner sig bred opbakning til, at alle
27 lande skal involveres i det videre arbejde med at etablere denne mekanisme.
For alle lande i EU – hvad enten man er med i eurozonen eller ej, og hvad enten
man har en ambition om at komme med eller ej – har en interesse i, at vi får en
effektiv mekanisme, som understøtter den finansielle stabilitet i Europa.
Og så er det positivt, at der holdes en dør åben for deltagelse i mekanismens
lånepakker for lande uden for euroen. Vi valgte som bekendt fra dansk side at
bidrage til den irske lånepakke, selv om vi ikke er medlem euroen. Det gjorde vi,
fordi vi som en lille, åben økonomi, der i høj grad lever af at samhandel med de
resterende EU-lande – det er vel 75 pct. af vores eksport, der falder inden for EU-
området – har en særlig stærk, objektiv interesse i, at der er stabilitet.
Og så støtter vi fra dansk side, at mekanismen går hånd i hånd med en stærkere
stabilitets- og vækstpagt, som tilskynder landene til at føre en sund og ansvarlig
økonomisk politik. For, som jeg sagde før, det er vigtigere at forebygge end at
helbrede. Målet må jo være, at vi får etableret en samlet europæiske ramme, der
sikrer, at der i fremtiden så vidt muligt slet ikke bliver behov for hjælpepakker.
Så meget om det, der er hovedemnet for topmødet.
Vi drøftede på vores møde i september som bekendt en tilgang til vores strategi-
ske partnere. Ved den lejlighed blev det besluttet, at den høje repræsentant, Ash-
ton, skal vurdere mulighederne for at udvikle relationerne til alle EU's strategiske
partnere med fokus på EU's interesser og med fokus på, hvordan vi udvikler mu-
lighederne for at forfølge disse interesser. Alt sammen med det sigte at præsente-
re en første fremskridtsrapport til Det Europæiske Råds møde her i december
2010. Det er forventningen, at Ashton i sin rapport særligt vil fokusere på Kina,
USA og Rusland. Vi bakker selvklart helhjertet op om disse bestræbelser på at
sikre en mere sammenhængende og fokuseret europæisk ekstern politik.
Det Europæiske Råd forventes at udtrykke støtte til konklusionerne fra det gene-
relle råd den 14. december vedrørende EU's udvidelse og erklære sig enig i, at
Montenegro tildeles status om kandidatland. Det støtter vi fra dansk side.
572
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 240: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-10
12. Europaudvalgsmøde 15/12-10
Endelig forventes det, at vi på topmødet vil opfordre EU's institutioner til at sam-
arbejde om en rettidig vedtagelse af de kommende finansielle rammer for EU's
budget.
Herudover ventes der en bekræftelse af konklusionerne fra topmødet i oktober,
hvor man bl.a. var enige om, at udviklingen i EU's eget budget bør afspejle den
budgettilbageholdenhed, som i øjeblikket udvises på nationalt niveau. Det er et
signal, som regeringen i den grad støtter, for det er ganske svært at retfærdiggøre
betydelige stigninger i EU's budget på den ene side, mens man på den anden
side i medlemslandene er i gang med at konsolidere og gennemføre udgiftsre-
duktioner bl.a. for at leve op til EU's egne henstillinger. Men jeg forventer i øvrigt
ikke nogen større drøftelse af budgetspørgsmål på topmødet.
Pia Adelsteen
sagde for en ordens skyld igen, at Dansk Folkeparti gerne ser
en folkeafstemning i forbindelse med en traktatændring.
Hun refererede til en artikel i Altinget samme dag, hvor den tyske finansmini-
ster siger, at skal økonomiske og finansielle kriser undgås i fremtiden, er man
nødt til at give EU reel økonomiske magt over økonomien. Hun tilføjede, at
man er så småt på vej, idet vor finanslov skal en tur ned i Bruxelles, inden vi
får den til debat i Folketinget. Desuden står der i Altinget, at både præsident
Sarkozy og kansler Merkel har sagt, at skal man tage ved lære af den øko-
nomiske krise i eurolandene, må der tages skridt mod en øget politisk integra-
tion, herunder harmonisering af skattelovgivning og arbejdsret. Det bekymre-
de hende alvorligt, idet det for hende var tegn på, at vi er på vej mod en føde-
ral union. Hun spurgte, om statsministeren havde nogen kommentarer til det.
Pia Olsen Dyhr
tog udgangspunkt i statsministerens bemærkning om, at den
permanente krisemekanisme er for eurolandene, men der lægges op til, at
ikke-eurolande kan vælge frivilligt at tilslutte sig den. SF støtter varmt den
permanente krisemekanisme, idet uro i eurozonen ikke kan undgå at få kon-
sekvenser for Danmark. Men når Danmark ikke bliver medlem som sådan,
men kobler sig på konkrete låneprogrammer, hvad har det så reelt af konse-
kvenser? Hvordan vil vores indflydelse være vedrørende den videre udvikling
af krisemekanismen og de konkrete låneprogrammer?
Hun bad statsministeren afkræfte Dansk Folkepartis påstand om, at den dan-
ske finanslov skal til eftersyn i Kommissionen og Rådet, men at det kun er
nogle strategiske tal, vi skal sende til Bruxelles.
Med hensyn til de strategiske partnere nævnte hun, at på det netop overståe-
de COP16 møde i Mexico var Kina en af de strategiske partnere, som måske
var lidt udfordrende. Derfor spurgte hun, om Kina ikke også er nødt til at for-
pligte sig til klare CO
2
-mål på et eller andet tidspunkt.
Lone Dybkjær
sagde, at Det Radikale Venstre også er tilhænger af, at man
laver et kirurgisk snit og får etableret en permanent krisemekanisme. Ligesom
Pia Olsen Dyhr ville hun gerne vide, hvad det egentlig helt konkret vil betyde
for Danmark.
573
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 240: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-10
12. Europaudvalgsmøde 15/12-10
Hun refererede, at Tyrkiets Europamister, da han forleden dag mødtes med
Europaudvalget, sagde, at Tyrkiet ikke længere deltog i topmøderne. Det
havde Tyrkiet tidligere gjort, men det var måske kun til den store udvidelse i
2004. På den baggrund spurgte Lone Dybkjær, hvem der egentlig deltager i
topmøderne.
På mødet med de danske medlemmer af Europa-Parlamentet havde man
diskuteret forskellige finansieringskilder, og Anne E. Jensen fra Venstre havde
sagt, at man godt kunne overveje andre finansieringsmekanismer, blot der
ikke var tale om skatter, og at man godt kunne forestille sig et andet bereg-
ningsgrundlag. Lone Dybkjær spurgte, om der arbejdes med det, og om det
ville være noget, man skulle drøfte på topmødet. Hun spurgte videre, om man
kan komme af med de enorme rabatordninger, nogle lande har, hvis man ikke
omlægger hele systemet.
Statsministeren
understregede i anledning af Pia Adelsteens og Pia Olsen
Dyhrs indlæg, at der ikke er tale om, at EU skal godkende den danske finans-
lov. Den vedtages i Folketinget. Det håbede statsministeren i hvert fald, tilfø-
jede han – med henvisning til at den netop drøftes i Folketinget i øjeblikket. I
forbindelse med den krise, vi har været igennem, er det vigtigt, at vi kigger
helt bredt på, hvordan vi kan sikre, at der kommer større national disciplin,
idet vi gensidigt er afhængige af hinanden. Den gældskrise, en række lande
befinder sig i, er jo dybest set udtryk for, at man ikke har udvist rettidig omhu.
Det har en effekt på landene selv, men det har også en effekt på samhan-
delspartnere og EU. Det er derfor, vi sidder og udvikler disse sikkerhedsnet.
Danmark har en interesse i, at der blive større respekt for det regelsæt, der
hele tiden har været gældende i vækst- og stabilitetspagten, så tingene ikke
går så galt, som de gjorde i Grækenland. Det er også baggrunden for, at der
er aftalt mere transparens, sådan at vi i højere grad kan kigge hinanden i kor-
tene. Men det er landene selv, der tilrettelægger deres egen økonomiske poli-
tik. Statsministeren afviste klart Pia Adelsteens påstand om, at vi bevæger os
hen imod en føderation. Det ville kræve, at man laver en omfattende traktat-
ændring, og det er der slet ikke lagt op til.
Statsministeren sagde til Pia Olsen Dyhr, at det skal afklares nærmere, hvad
det vil betyde for Danmark, hvis vi kobler os på en permanent krisemekanis-
me. Det vil ske til marts, og det er meget positivt, at alle 27 EU-lande er med i
det videre arbejde med udviklingen af denne mekanisme. Under dette arbejde
skal vi selvfølgelig søge at varetage danske interesser, som dels er, at meka-
nismen skal stå åben for lande uden for eurozonen, og dels er, at vi skal have
indflydelse.
Med hensyn til de strategiske partnerskaber sagde statsministeren, at det er
åbenlyst, at det er i europæisk interesse, at de store nye økonomier, eksem-
pelvis Kina, forpligter sig på internationale målsætninger, og at de indgår i en
regulering, der hviler på gennemsigtighed. Det var et af de store temaer på
COP15 mødet i København sidste år, og det har det også været i Mexico,
hvor der er sket fremskridt, men hvor man slet ikke er i mål.
574
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 240: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-10
12. Europaudvalgsmøde 15/12-10
I svaret til Lone Dybkjær vedrørende Tyrkiet bekræftede statsministeren, at
man skal tilbage til 2004 for, at der var en tradition for, at kandidatlandene
også deltog i visse topmøder. Efter den store udvidelse i 2004 med ti nye lan-
de er denne tradition afviklet. Der har været situationer, hvor der har været
frokoster eller andet, men statsministeren mente, man skulle tilbage til 2006
for at finde et topmøde, hvor Tyrkiet havde deltaget. De, der deltager i EU-
topmøderne, efter at Lissabontraktaten er kommet til, er alene stats- og rege-
ringslederne. Og så er Europa-Parlamentets formand med ved starten af mø-
det. Den Europæiske Centralbanks direktør, Trichet, er almindeligvis til stede,
hvor det er relevant. Desuden deltager selvfølgelig den faste formand og
Kommissionens formand og den høje repræsentant.
EU's budget, de finansielle perspektiver, afregningsgrundlaget, rabatordninger
m.v. er en stor sag, som heldigvis ikke er til diskussion på det kommende mø-
de. Den kommer til diskussion under det danske formandskab i første halvår
af 2012, hvor de finansielle perspektiver fra 2014 og fremover for alvor skal
drøftes. Statsministeren tilføjede, at det bliver svært, for der er mange interes-
ser. Det er et kendt dansk synspunkt, at vi gerne vil rabatordningerne til livs,
men det bliver svært.
Pia Olsen Dyhr
mente, det ville blive interessant at diskutere opbygningen af
krisemekanismen. Betyder det, at den skal stå åben for ikke-eurolande, at
disse løbende vil være med i diskussionerne om mekanismen, eller betyder
det blot, at de vil være med i diskussionen af konkrete lånemuligheder i relati-
on til forskellige lande?
Hun nævnte, at eurolandene plejer at holde møde om mandagen, og så hol-
der Økofin – hvor Danmark er med – møde om tirsdagen, hvor det vedtager
det, eurolandene er blevet enige om mandagen. Hun spurgte, om diskussio-
nen om krisemekanismen reelt ville finde sted om mandagen, eller om alle
EU-landene ville være med i en diskussion om tirsdagen.
Hun mente, COP16 havde været en succes, hvor man gjorde det, der ikke
lykkedes i København. Hun syntes, det bliver interessant at følge, hvor meget
man vil presse på i forhold til Kina. FN-sporet er ind imellem lidt besværligt,
hvilket hun troede statsministeren havde oplevet. Vi kan vælge at gå videre,
sådan som Danmark har gjort ved at sige, at vi skal gå op fra 20 til 30 pct. Og
så er der altså de strategiske partnerskaber. Hun mente, det var vigtigt, at de
strategiske partnerskaber ikke bliver et anneks, men at det bliver noget, der
står højt på dagsordenen i relation til Kina.
Det er altid farligt at åbne diskussionen om EU's budget, men da statsministe-
ren nu havde åbnet den, ville Pia Olsen Dyhr gerne spørge, om statsministe-
ren ønskede at mindske budgettet. I den forbindelse henviste hun til, at da
statsministeren havde været i London og diskutere med premierminister Ca-
meron, havde denne sagt, at det gik både han og den danske statsminister
ind for.
Pia Adelsteen
mente, det ville have klædt EU at gå ind for en nulløsning med
hensyn til budgettet, ligesom vi har gjort det i de danske kommuner.
575
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 240: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-10
12. Europaudvalgsmøde 15/12-10
Hun kunne forstå, at statsministeren var uenig med den tyske finansminister,
og ville høre, om han også var uenig med præsident Sarkozy og kansler Mer-
kel og med professor Peder Nedergaard, som siger, at EU-landene bliver
nødt til at have en økonomisk politik, der hænger bedre sammen, og at udvik-
lingen mod en mere harmoniseret finanspolitik sådan set allerede er i gang.
Yildiz Akdogan
fulgte op på Lone Dybkjærs spørgsmål om kandidatlandenes
deltagelse i topmøderne og spurgte, om statsministeren personligt ville gen-
indføre den tradition, man havde tidligere, når vi fik det danske formandskab i
2012.
Statsministeren
svarede på Pia Olsen Dyhrs spørgsmål om, hvorvidt ikke-
eurolandene får indflydelse, i det omfang de kobler sig på den permanente
krisemekanisme, at grunden til, at vi gerne vil koble os på, dels er et ideelt
ønske om at udvise solidaritet, dels er et ønske om at opnå indflydelse. Som
et konkret eksempel nævnte statsministeren, at den danske finansminister
deltog i det seneste møde i gruppen af eurolandenes finansministre op til ved-
tagelsen af den irske hjælpepakke sammen med den britiske og dens sven-
ske finansminister, fordi de tre lande havde givet tilsagn om at ville gå ind i
den irske løsning. Vi vil kæmpe for, at når vi går ind i mekanismen, må vi også
have indflydelse.
Statsministeren var fuldstændig enig med Pia Olsen Dyhr i, at COP16 i Mexi-
co havde været en succes, idet man i Mexico indlejrede Copenhagen Accord i
FN-sporet. Men det rokker ikke ved, at der er lang vej endnu, inden man når
en global, juridisk bindende klimaaftale. Derfor var han enig i, at man også
skal holde dialogen i gang på det nationale eller regionale spor. Her er det en
dansk position, at EU skal gå op fra at love 20 pct. nedskæring til at love 30
pct. nedskæring, og det er også en britisk position. Også i relation til de stra-
tegiske partnerskaber skal vi være offensive.
Med hensyn til EU-budgettet havde statsministeren hele tiden anlagt en re-
striktiv linje. Det betyder, at vi med hensyn til det konkrete budget for 2011
står fast på en budgetstigning på 2,91 pct. Vi havde fra dansk side gerne set,
at det var blevet mindre, men de 2,91 var det kompromis, man kunne enes
om. Når vi gerne havde set en nulløsning, er det fordi vi mener, at EU-
budgettet også bør afspejle den økonomiske situation, hvor EU beder landene
om at konsolidere. Med hensyn til de finansielle perspektiver havde statsmini-
steren det samme synspunkt. Men når de finansielle perspektiver skal for-
handles i 2012 under dansk formandskab, er det vigtigt, at vi holder os for øje,
at dette pålægger os et særligt ansvar, hvorfor vi skal være meget varsomme
med at formulere alt for firkantede standpunkter. Det blive vor opgave i foråret
2012 at forlige stærkt modstridende interesser mellem Parlamentet, der
kæmper for innovative indtægtskilder – herunder en EU-skat, som statsmini-
steren afgørende er imod – og lande, hvoraf nogle kæmper for deres rabat-
ordninger, mens andre ønsker at øge landbrugsstøtten og atter andre ønsker
den udfaset. Det bliver ganske vanskeligt. Her står vi midt i det hele og skal
holde tungen lige i munden.
576
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 240: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-10
12. Europaudvalgsmøde 15/12-10
Statsministeren ville ikke på grundlag af Pia Adelsteens mundtlige referat af
en artikel i Altinget erklære sig enig eller uenig med kansler Merkel og præsi-
dent Sarkozy. Han mindede om, at der overordnet i kredsen af stats- og rege-
ringsledere er enighed om, at den krise, vi har været igennem, understreger
behovet for mere budgetdisciplin og en betydeligt større respekt for det regel-
sæt, der allerede er gældende, og som grundlæggende hviler på, at man fører
en ansvarlig økonomisk politik og konsoliderer i gode tider, sådan som vi har
gjort det i Danmark. Det er i øvrigt også i Danmarks egen interesse.
Statsministeren svarede Yildiz Akdogan, at efter Lissabontraktaten er det ikke
de roterende formandskaber, som er formænd for Det Europæiske Råd, men
den faste formand, van Rompuy, så derfor vil det ikke være i vore hænder at
ændre den nævnte tradition.
Pia Olsen Dyhr
syntes, hun havde fået nogle rigtigt gode svar vedrørende
krisemekanismen. Hun spurgte, om man ville udvise samme villighed, hvis de
lande, der koblede sig på krisemekanismen – herunder Storbritannien og Sve-
rige – kom i vanskeligheder.
Hun forstod det, statsministeren sagde om, at vi ikke som formandskabsland
skal have alt for firkantede holdninger, og opfattede det egentlig sådan, at
statsministeren bekræftede, at det, premierminister Cameron havde givet ud-
tryk for om, at Danmark ønsker et mindre budget, er ukorrekt.
Pia Adelsteen
spurgte, om der er nogen EU-lande, hvis budget stiger med
2,91 pct.
Hun var ikke uenig i det, statsministeren sagde om, at vi skal føre en ansvarlig
økonomisk politik, og hun troede også, hun var nogenlunde på bølgelængde
med statsministeren med hensyn til, hvad den skal gå ud på, men ville stille
det drillespørgsmål, om Socialdemokraterne og SF, som går ind for kriseme-
kanismen, mener det samme, når de taler om at føre ansvarlig økonomisk
politik.
Statsministeren
sagde til Pia Olsen Dyhr, at det ikke er afklaret, om et land,
som kobler sig på krisemekanismen, i givet fald kan få hjælp. Han tilføjede, at
ved siden af krisemekanismen er der jo andre låneordninger, både i IMF og
bilateralt.
Han vidste ikke, om der konkret var EU-lande, hvis budget steg med 2,91 pct.,
sagde statsministeren til Pia Adelsteen, men det ville overraske ham såre. Nu,
hvor vi er ved at komme fri af krisen, er der behov for at konsolidere sig og
sikre sunde offentlige finanser, og det gør man ikke ved at øge de offentlige
budgetter. Han var også enig i, at det i den situation er vigtigt, at EU viser
økonomisk tilbageholdenhed. Statsministeren pegede i den forbindelse på, at
der dels er en realøkonomisk dimension, men der er også en politisk-
psykologisk dimension. Det er medlemslandene, der betaler EU's budget, og
når det stiger, vanskeliggøres deres egen konsolidering. Den politisk-
psykologiske dimension er, at det er svært at forsvare over for borgerne, at
man i den fælles klub kan følge et helt andet spor, end man skal følge natio-
nalt. Det er baggrunden for, at vi står på den budgetrestriktive linje og kun
577
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 240: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-10
12. Europaudvalgsmøde 15/12-10
nødtvungent er gået med til det kompromis, som de 2,91 pct. er udtryk for.
Efter at vi accepterede det kompromis, har vi kæmpet hårdt for, at det skal
stoppe dér, hvilket statsministeren på det sidste topmøde argumenterede for.
Statsministeren var lige ved at blive bekymret, da Pia Adelsteen sagde, hun
ville stille et drillespørgsmål, men han forstod, at det gik ud på at drille nogle
andre partier. Den danske regerings synspunkt er klart. Den udfordring, vi står
over for, er også ganske klar. For statsministeren var det ganske klart, at re-
geringens finanslov lever op til denne udfordring. Han havde svært ved at se,
at Socialdemokraternes og SF's udspil lever op til den, men det er nok en de-
bat, der skal føres i Folketingssalen.
578
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 240: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-10
12. Europaudvalgsmøde 15/12-10
Punkt 2. Samråd med undervisningsministeren vedrørende
samrådsspørgsmål D om SU-reglerne for udenlandske studerende i
Danmark
EUU alm. del (10) – samrådsspørgsmål D
Punktet var udgået på grund af undervisningsministerens sygdom.
Mødet slut kl. 11.15.
Ref.: BE/sra
579