Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 246
Offentligt
FO
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3062 (økonomi og finans) den 18. januar 2011
Dagsordenspunkterne 1-6 og 9 hører under Finansministeriets ressort.
Dagsordenspunkt 7 hører under Skatteministeriets ressort.
Dagsordenspunkt 8 hører under Økonomi- og Erhvervsministeriets ressort.
Alle punkterne blev forelagt af finansministeren.
Finansministeren:
Dagsordenspunkt 9 om styrkelsen af det økonomiske samarbejde i EU forelægges udvalget
til forhandlingsoplæg. De øvrige sager forelægges udvalget til orientering.
Kommissionens forslag til ny momsforordning ventes vedtaget på rådsmødet uden forudgående drøftelse. Jeg
har derfor ingen bemærkninger til denne sag.
Jeg henviser til de aktuelle notater for sagernes nærmere indhold.
1. Præsentation af det ungarske formandskabs arbejdsprogram for 1. halvår 2011
– Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3062 – bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (10) - bilag 122 (prioriterer under ungarsk formandskab)
Finansministeren:
Det ungarske formandskab vil på det kommende rådsmøde præsentere sit arbejdsprogram
for Økofin i 1. halvår 2011, og vi ventes med baggrund heri at skulle have en overordnet drøftelse af
formandskabets prioriteter.
Under det ungarske formandskab vil Økofin fortsat skulle prioritere håndteringen af opgaver afledt af den
økonomiske og finansielle krise, herunder særligt arbejdet med at styrke det økonomiske samarbejde i EU samt
det videre arbejde med udformningen af den permanente kriseløsningsmekanisme.
Derudover ventes Økofin at skulle behandle en række skatte- og afgiftssager, finansielle sager og foretage en
løbende opfølgning på lande i underskudsproceduren under stabilitets- og vækstpagten samt forberede dette
halvårs møder i Det Europæiske Råd og arbejde videre med implementeringen af Europa 2020 strategien. Jeg vil
henvise til det fremsendte notat og dets bilag for en nærmere oversigt over verserende og forventede kommende
Økofinsager.
Vi kan fra dansk side støtte den overordnede prioritering i det ungarske formandskabs arbejdsprogram for Økofin,
idet holdninger til de konkrete sager fastlægges efter de normale procedurer, efterhånden som de måtte blive
aktuelle.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2010
– Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3062 – bilag 1 (samlenotat side 20)
Det Europæiske Råd 16-17/12-10 – bilag 7 (formandskabets konklusioner)
EU-note (10) - E 24 (notat om mødet i DER 16-17/12-10)
Finansministeren:
Hovedtemaet på Det Europæiske Råd i december 2010 var etableringen af en permanent
mekanisme til løsning af offentlige gældskriser i eurolandene, herunder en traktatændring for at muliggøre en
sådan mekanisme.
Det Europæiske Råd var enige om at foretage en tilføjelse i traktatens artikel 136 om samordning af eurolandenes
økonomiske politik. Tilføjelsen består i at give eurolandene mulighed for at etablere en mekanisme, som under
strenge konditionaliteter kan yde finansiel assistance, hvis det er nødvendigt for at sikre den finansielle stabilitet i
euroområdet som helhed.
Det Europæiske Råd har desuden anmodet eurolandenes finansministre og Kommissionen om at færdiggøre
arbejdet med indretningen af mekanismen i marts 2011. Dette arbejde skal baseres på de generelle principper for
mekanismen, som eurogruppen fremlagde i sin erklæring af 28. november 2010, og som jeg redegjorde for over
for udvalget.
Det Europæiske Råds konklusioner fastslår, at EU-landene uden for euroen vil blive involveret i arbejdet med
færdiggørelsen af mekanismen, hvis de ønsker det, og endvidere at EU-landene uden for euroen vil kunne
deltage i mekanismens aktiviteter på ad hoc basis. Eventuelle modaliteter for en sådan ad hoc deltagelse ventes
afklaret i det videre arbejde.
Vi har fra dansk side meddelt, at vi gerne vil deltage i arbejdet med færdiggørelsen af mekanismen. Der er ikke
dermed taget stilling til, om Danmark i sidste ende vil deltage i den færdige mekanismes eventuelle aktiviteter.
Der ventes ingen substansdrøftelse af sagen på Økofin, men en orientering om den videre proces.
Som jeg har redegjort for her i udvalget i december, er det i dansk interesse, at der findes en sådan mekanisme,
som indrettes på en måde, så den bedst muligt understøtter landenes incitamenter til at føre sund og holdbar
økonomisk politik.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Implementering af stabilitets- og vækstpagten: Vurdering af effektive tiltag foretaget af Malta
– Rådskonklusioner
KOM (2010) 0809
Rådsmøde 3062 – bilag 1 (samlenotat side 22)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (09) - bilag 266 (side 652, senest behandlet i EUU 12/2-10)
EUU alm. del (08) - bilag 302 (side 853 FO, forhandlingsoplæg forelagt EUU 27/2-09)
Finansministeren:
Kommissionen har offentliggjort en vurdering af Maltas efterlevelse af landets henstilling.
Henstillingen siger, at Malta skal sikre en strukturel budgetforbedring på 3/4 pct. af BNP i 2011 og bringe
underskuddet ned under 3 pct. af BNP i år. Kommissionen konkluderer, at Malta har gennemført effektive tiltag,
der udgør passende fremskridt i forhold til landets henstilling. Økofin ventes at støtte Kommissionens vurdering.
Regeringen støtter vurderingen af, at Malta har gennemført effektive tiltag, der udgør passende fremskridt mod
landets henstilling.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Indførelsen af euroen i Estland – praktiske erfaringer
– Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3062 – bilag 1 (samlenotat side 25)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) - bilag 490 (side 1508, senest behandlet i EUU 9/7-10) punktet blev ikke
omtalt)
EUU alm. del (09) - bilag 449 (side 1268, behandlet i EUU 4/6-10)
Finansministeren:
Økofin vedtog den 13. juli 2010 formelt beslutningen om optagelse af Estland i
eurosamarbejdet pr. 1. januar 2011, og euroen er således netop blevet indført i Estland som betalingsmiddel fra
denne dato.
Kommissionen ventes på det kommende Økofin at komme med en mundtlig orientering, som gør status for de
foreløbige praktiske erfaringer, der er gjort i forbindelse med Estlands overgang til euroen.
Kommissionen ventes på et senere tidspunkt, når der foreligger et større datagrundlag, at komme med en skriftlig
meddelelse om euroovergangen i Estland.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5. Europæisk Semester: Årlig vækstundersøgelse fra Kommissionen
– Udveksling af synspunkter
KOM (2011) 0011
Rådsmøde 3062 – bilag 1 (samlenotat side 28)
KOM (2010) 0367 – bilag 1 (dansk indspil til Van Rompuy task force)
KOM (2010) 0367 – svar på spørgsmål 1
KOM (2010) 0367 – svar på spørgsmål 2
KOM (2010) 0367 – svar på spørgsmål 3
KOM (2010) 0367 – svar på spørgsmål 4
KOM (2010) 0367 – svar på spørgsmål 5
KOM (2010) 0367 – svar på spørgsmål 6
KOM (2010) 0367 – svar på spørgsmål 7
KOM (2010) 0367 – svar på spørgsmål 8
KOM (2010) 0367 – svar på spørgsmål 9
Det Europæiske Råd 17/06-10 – bilag 7 (konklusioner fra DER)
EU-note (09) – E 47 (notat af 5/7-10 fra den økonomiske
konsulent)
EU-note (09) – E 37 (notat af 18/5-10)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) - bilag 535 (side 1537, senest behandlet i EUU 10/8-10)
EUU alm. del (09) – bilag 490 (side 1489 FO, forhandlingsoplæg
forelagt EUU 9/7-10)
EUU alm. del (09) – bilag 449 (side 1270, behandlet i EUU 4/6-
10)
EUU alm. del (09) – bilag 408 (side 1061, behandlet i EUU 12/5-10)
Finansministeren:
Kommissionen offentliggjorde den 12. januar sin første årlige vækstundersøgelse.
Vækstundersøgelsen er startskuddet på det europæiske semester, som har til formål skabe en bedre ramme for
de økonomiske samarbejdsprocesser i EU med henblik på at styrke ”ex ante koordinationen” af den økonomiske
politik.
Vækstundersøgelsen er inddelt i tre dele, der omhandler henholdsvis EU 2020, det europæiske arbejdsmarked
og den makroøkonomiske situation.
Vækstundersøgelsen skitserer de overordnede udfordringer, som alle EU-lande står over for, og kommer med en
række anbefalinger til EU-landene. Vækstundersøgelsen indeholder ikke landespecifikke afsnit, men nævner i
rapporten eksempler på lande, som inden for de forskellige områder har de største udfordringer.
EU er langsomt ved at komme sig oven på den dybeste økonomiske og finansielle krise i årtier, og
Kommissionens vurdering er, at det er nødvendigt, at medlemslandene fortsat har et stærkt fokus på en ansvarlig
økonomisk politik og økonomisk vækst.
For at komme fornuftigt ud af krisen anbefaler Kommissionen, at alle lande starter deres konsolidering af de
offentlige finanser på linje med deres henstillinger – senest i 2011 – og at alle lande understøtter konsolideringen
med reformer, der forbedrer strukturer og vækst. Kommissionen understreger, at de strukturelle
konsolideringstiltag i mange medlemslande bliver nødt til at udgøre mere end 0,5 procent af BNP om året for at
kunne nedbringe gælden og få økonomien tilbage på sporet.
En styrket indsats på beskæftigelsesområdet i landene vurderer Kommissionen er afgørende. I gennemsnit har
medlemslandene en beskæftigelsesgrad på kun 46,4 procent for de 55-64-årige, og med færre unge samt et
stigende antal ældre er dette en væsentlig udfordring.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Derfor foreslår Kommissionen, at landene iværksætter reformer, der imødegår tidlig tilbagetrækning fra
arbejdsmarkedet – for eksempel gennem udfasning af ordninger, der muliggør tidlig tilbagetrækning.
I forhold til målene i EU’s 2020 plan anbefaler Kommissionen, at landenes første prioritet bør være at få styr på de
offentlige finanser og iværksætte tiltag, der understøtter vækst.
Dernæst anbefaler Kommissionen, at landene påbegynder arbejdsmarkedsreformer, der medvirker til jobskabelse
og reducerer arbejdsløshed.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6. Gennemgang af foreløbige nationale reformprogrammer
– Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3062 - bilag 2 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (10) - bilag 126 (Danmarks nationale reformprogram)
Finansministeren:
Med indførelsen af det såkaldte europæiske semester skal medlemslandene fra og med 2011
aflevere deres nationale reformprogrammer samtidigt med deres stabilitets- og vækstprogrammer ultimo april.
I forbindelse med indfasningen af det europæiske semester afleverede medlemslandene før årsskiftet et
foreløbigt nationalt reformprogram.
Reformprogrammerne indeholdt de nationale mål inden for de fem områder, hvor Europa 2020 strategien har
opsat europæiske mål samt en identificering af flaskehalse for økonomisk vækst.
Jeg forventer, at Kommissionen vil gøre rede for sin generelle vurdering af arbejdet med at få igangsat de nye
processer omkring EU 2020 strategien.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7. Forslag til ny momsforordning
– Politisk enighed
KOM (2009) 0672
Rådsmøde 3062 – bilag 1 (samlenotat side 30)
KOM (2009) 0672 – bilag 2 (supplerende grundnotat af 26/3-10)
KOM (2009) 0672 – bilag 1 (grundnotat af 8/2-10)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10) - bilag 170 (side 445, senest behandlet i EUU 3/12-10)
Finansministeren:
Kommissionens forslag til ny momsordning ventes vedtaget på rådsmødet uden
forudgående drøftelse.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8. Meddelelse fra Kommissionen om det indre marked
–
Udveksling af synspunkter
KOM (2010) 0608
Rådsmøde 3062 - bilag 2 (samlenotat side 4)
EUU alm. del (09) - bilag 554 (referat af møde med kommissær Barnier 16/9-10)
EUU alm. del (09) - svar på spørgsmål 127
KOM (2010) 0608 - bilag 1 (henvendelse af 2/12-10 fra Forbrugerrådet)
KOM (2010) 0608 – bilag 2 (grundnotat af 2/12-10)
EU-note (10) - E 15 (notat af 12/11-10)
EU-note (10) - E 13 (notat af 10/11-10)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10) – bilag 170 (side 456, senest behandlet i EUU 3/12-10 )
EUU alm. del (10) - bilag 93 (side 1649, behandlet i EUU 1/10-10)
Finansministeren:
Kommissionen offentliggjorde den 27. oktober 2010 meddelelsen ”På vej mod en akt for det
indre marked”.
Meddelelsen indeholder 50 konkrete initiativer, der skal modernisere og videreudvikle det indre marked. Formålet
er at skabe et konkurrencedygtigt Europa, der samtidig har fokus på den sociale dimension.
Kommissionen har efterspurgt, at medlemsstaterne og de europæiske institutioner i fællesskab prioriterer de
vigtigste initiativer, der skal relancere det indre marked.
Regeringen er af den opfattelse, at ambitionsniveauet for relanceringen af det indre marked bør være højt. Et
fleksibelt og velfungerende indre marked er centralt for fremtidig europæisk vækst.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
FO
9. Styrkelse af det økonomiske samarbejde i EU
– Tidlig forelæggelse
a) Forslag til ændring af Rådets forordning 1466/97 (stabilitets- og vækstpagten forebyggende del)
KOM (2010) 0526
KOM (2010) 0526 - bilag 2 (grund- og nærhedsnotat af 23/11-10)
KOM (2010) 0526 - svar på spørgsmål 1
KOM (2010) 0526 - svar på spørgsmål 2
KOM (2010) 0526 - bilag 1 (fælles fransk/tysk deklaration)
Det Europæiske Råd 28-29/10-10 - bilag 5 (konklusioner fra mødet i DER)
b) Forslag til ændring af Rådets forordning 1467/97 (stabilitets- og vækstpagten korrigerende del)
KOM (2010) 0522
KOM (2010) 0522 - bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 23/11-10)
KOM (2010) 0522 - svar på spørgsmål 1
c) Direktiv vedr. krav til EU-landenes budgetmæssige rammer
KOM (2010) 0523
KOM (2010) 0523 - bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 23/11-10)
d) Forordning om effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet.
KOM (2010) 0524
KOM (2010) 0525, KOM (2010) 0527
Rådsmøde 3062 - bilag 2 (samlenotat side 8)
KOM (2010) 0524 - bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 23/11-10)
KOM (2010) 0525 - bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 23/11-10)
KOM (2010) 0527 - bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 23/11-10)
EUU alm. del (10) - svar på spørgsmål 1
EUU alm. del (10) - svar på spørgsmål 2
EUU alm. del (10) - svar på spørgsmål 3
KOM (2010) 0367 - svar på spørgsmål 7
KOM (2010) 0527 - svar på spørgsmål 1
KOM (2010) 0527 - svar på spørgsmål 2
KOM (2010) 0527 - svar på spørgsmål 3
EU-note (10) - E 3 (notat af 7/10-10 fra den økonomiske
konsulent)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10) – bilag 170 (side 450, senest behandlet i EUU 3/12-10
EUU alm. del (10) - bilag 67 (side 66 FO, forhandlingsoplæg forelagt EUU 15/10-10)
EUU alm. del (09) - bilag 490 (side 1489 FO, forhandlingsoplæg
forelagt EUU 9/7-10)
EUU alm. del (09) - bilag 449 (side 1270 FO, forhandlingsoplæg forelagt i EUU 4/6-10)
Finansministeren:
EU-landene drøfter aktuelt udmøntningen af taskforcens anbefalinger til styrkelse af det
økonomiske samarbejde i EU. Forhandlingerne foregår i en rådsarbejdsgruppe, som med udgangspunkt i
Kommissionens forslag til retsakter drøfter ændringer af stabilitets- og vækstpagten med videre.
FO
FO
FO
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er rådsarbejdsgruppens kommende færdige udkast til retsakter, som vil blive forelagt for Rådet med henblik
på politisk enighed om reformen af det økonomiske samarbejde på Økofinmøderne i februar og marts.
Efterfølgende vil forhandlingerne med Europa-Parlamentet blive indledt med henblik på endelig vedtagelse af
reformen til sommer.
Jeg vil generelt henvise til mine løbende forelæggelser her i udvalget, senest i december, og til grundnotaterne
om Kommissionens forslag. Jeg forelagde senest sagen til forhandlingsoplæg forud for Økofin den 19. oktober
2010, hvor forhandlingsoplægget vedrørte taskforcens rapport. Forhandlingsoplægget i dag vedrører følgende
forslag til ændringer i Kommissionens forslag, som drøftes aktuelt i rådsarbejdsgruppen med henblik på politisk
enighed i Økofin i februar eller marts:
1. Ændring af stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del.
2. Ændring af stabilitets- og vækstpagtens korrigerende del.
3. Krav til EU-landenes budgetmæssige rammer.
Derudover er der et forslag om nye økonomiske sanktioner for eurolandene i stabilitets- og vækstpagten. Det
forelægges til orientering, da Danmark og andre lande uden for euroen ikke er omfattet og derfor ikke har
stemmeret.
De to udestående forslag, der vedrører makroøkonomiske ubalancer, forventes drøftet i rådsarbejdsgruppen
snarest, og jeg vil vende tilbage til udvalget, når det bliver relevant.
Jeg redegør nu for de fire første forslag og holdningen hertil. Overordnet tegner der sig et billede af forslag med
henblik på politisk enighed i Økofin i februar eller marts, som ligger inden for rammerne af forhandlingsoplæggene
til dansk holdning.
Vedrørende ændringen af stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del kan jeg sige, at EU-landene generelt er
enige om, at overvågningen af landenes fremskridt mod de mellemfristede mål – MTO – skal baseres på en
helhedsvurdering af det enkelte lands indsats for at opnå balance på de offentlige finanser. Udviklingen i
struktursaldoen skal fortsat være den primære indikator i helhedsvurderingen.
Desuden er hovedreglen fortsat, at landene bør sikre en årlig strukturel budgetforbedring på mindst 0,5 pct. af
BNP – og mere i gode tider – indtil de har opnået deres MTO.
Der er lagt op til, at helhedsvurderingen af landenes fremskridt mod deres MTO også skal inddrage en analyse af
udviklingen i de offentlige udgifter fraregnet diskretionære skatteændringer, sammenholdt med den potentielle
BNP-vækst. Det er dybest set et mål for – og et konsistenscheck af – ændringen i struktursaldoen, nemlig den
underliggende udvikling i de offentlige finanser og fremskridtene mod balance mellem indtægter og udgifter.
Kommissionen havde i sit forslag lagt stor vægt på analyser af væksten i landenes udgifter, men den dominerede
holdning i landene er altså, at der skal foretages en pragmatisk helhedsvurdering, som inddrager både den
strukturelle saldo og udgiftsudviklingen. Der tegner sig også enighed om, at det relevante mål for de offentlige
udgifter skal ekskludere konjunkturbetingede ændringer i udgifter til ledige. Det er for at sikre, at de automatiske
stabilisatorer kan slå igennem og f.eks. styrke beskæf-tigelsen under en lavkonjunktur.
Der skal blandt andet arbejdes videre med spørgsmålet om, hvornår en afvigelse fra tilpasningen mod de
mellemfristede budgetmål kan siges at være signifikant – dvs. hvornår et land ikke gør nok for at opnå balance på
sine finanser – og dermed udløse yderligere skridt, f.eks. i form af en henstilling.
Der skal også arbejdes videre med taskforcens anbefaling om, at lande med en offentlig gæld på over 60 pct. af
BNP eller udtalte risici i forhold til finansernes langsigtede holdbarhed skal sikre en tilpasning mod de
mellemfristede mål, der er hurtigere end de 0,5 pct. af BNP om året.
Vedrørende ændringen af stabilitets- og vækstpagtens korrigerende del kan jeg sige følgende:
På basis af de igangværende forhandlinger i rådsarbejdsgruppen tegner der sig et flertal for at introducere en
numerisk hovedregel for gældsnedbringelse, som skal indgå i en helhedsvurdering af gældsnedbringelsen, men
den konkrete operationalisering diskuteres fortsat i arbejdsgruppen.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens konkrete forslag til en sådan hovedregel for gældsnedbringelse er, at et land overholder
traktatens regel om en gæld, der er under 60 pct. af BNP eller falder tilstrækkelig hurtigt, hvis forskellen mellem
gældskvoten og 60 pct. af BNP er reduceret med 1/20 om året over de seneste tre år, dvs. en nedbringelse på ca.
2 pct. af BNP årligt for en gæld på f.eks. 100 pct. af BNP.
Der tegner sig enighed om, at der skal foretages en helhedsvurdering, hvor alle relevante faktorer – som foreslået
af Kommissionen – skal tages i betragtning, men der skal altså arbejdes videre med de nærmere betingelser.
Vedrørende krav til EU-landenes budgetmæssige rammer kan jeg sige følgende:
På basis af de indledende drøftelser i rådsarbejdsgruppen tegner der sig enighed om, at det skal være et EU-
minimumskrav, at EU-landene skal have nationale numeriske finanspolitiske regler, mens udformningen,
håndhævelsen og overvågningen af sådanne regler naturligvis er national kompetence.
Et eksempel på en numerisk regel er et mål om strukturel balance på de offentlige finanser fra og med et givet år
eller f.eks. et loft for væksten i det samlede offentlige forbrug. De numeriske finanspolitiske regler vil formentlig
skulle dække alle niveauer af den offentlige sektor. Der skal dog ikke nødvendigvis være tale om en specifik
finanspolitisk regel for hver delsektor.
Med hensyn til de prognoser, som ligger til grund for den økonomiske politik, forventes der bl.a. at kunne opnås
enighed om, at landene skal udarbejde følsomhedsanalyser i den finanspolitiske plan-lægning, der analyserer
effekter af alternative økonomiske scenarier.
Der er lagt op til, at der skal foretages en jævnlig vurdering af EU-landenes finanspolitiske rammer, og den første
vurdering vil finde sted i 2011. Vurderingen vil eventuelt medføre landespecifikke konklusioner og anbefalinger,
der kan indgå i vurderingen af stabilitets- og konvergensprogrammerne i starten af 2012.
Der skal bl.a. arbejdes videre med at afklare kravene til landenes tilvejebringelse af statistik vedrørende de
offentlige finanser, herunder typen og frekvensen for de finanspolitiske data, samt for hvilke niveauer af den
offentlige sektor data skal tilvejebringes.
Punktet vedrørende effektiv håndhævelse af budgetovervågningen forelægges som nævnt til orientering.
Der arbejdes på en forordning, der udmønter taskforcens forslag om nye økonomiske sanktioner for eurolandene
i stabilitets- og vækstpagten. Der henvises til de tidligere orienteringer af udvalget. Danmark har ikke stemmeret i
forhold til denne forordning.
FO
Med hensyn til de tre første punkter forelægger regeringen som nævnt forhandlingsoplæg.
Regeringen kan – i overensstemmelse med den danske holdning til taskforcerapporten – generelt støtte de
forslag til retsakter, som på basis af de igangværende tekniske drøftelser kan ventes forelagt Økofin med henblik
på politisk enighed i februar og marts, og som udmønter taskforcens anbefalinger i konkrete ændringer af
Kommissionens forslag til retsakter. Forslagene ligger generelt inden for rammerne af forhandlingsoplægget til
dansk holdning.
Regeringen kan således støtte rådsarbejdsgruppens ventede forslag til forordning om den forebyggende del af
stabilitets- og vækstpagten, idet regeringen især lægger vægt på, at EU-landene skal styrke arbejdet for at opnå
de mellemfristede mål om strukturel balance, særligt via styrket konsolidering i gode tider, således at landene
sikrer sig en bedre mulighed for at kunne gøre en indsats for vækst og beskæftigelse under lavkonjunkturer og
kriser. Regeringen kan konkret støtte, at vurderingen af tilpasningen mod landenes mellemfristede budgetmål skal
baseres på en helhedsvurdering, hvor struktursaldoen er hovedindikator, og hvor man inddrager en analyse af
udviklingen i de offentlige udgifter fraregnet diskretionære skatteændringer. Regeringen lægger vægt på og har
arbejdet aktivt for, at målet for de offentlige udgifter, som inddrages i denne analyse, ekskluderer
konjunkturbetingede udgifter til ledige, så de automatiske stabilisatorer kan slå igennem og f.eks. styrke
beskæftigelsen i en lavkonjunktur.
Regeringen støtter også rådsarbejdsgruppens ventede forslag til forordning om den korrigerende del af pagten.
Regeringen kan konkret støtte en numerisk hovedregel for gældsnedbringelse på linje med Kommissionens
forslag, og vi lægger vægt på og arbejder for, at landenes efterlevelse af gældskriteriet baseres på en
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
helhedsvurdering, der inddrager både en hovedregel for gældsnedbringelse og alle relevante faktorer, herunder
konjunkturudviklingen, idet denne regel ikke utilsigtet bør have procykliske effekter.
Regeringen støtter endvidere rådsarbejdsgruppens ventede forslag til direktiv om krav til EU-landenes
budgetmæssige rammer og kan konkret støtte, at der defineres fælles principper eller krav til de nationale
finanspolitiske rammer. Regeringen arbejder for, at kravene vedrørende statistik for de offentlige finanser står mål
med merværdien og omkostningerne ved at tilvejebringe disse data.
Forslaget til forordning om effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet vedrører som sagt kun
eurolandene, og derfor har Danmark ikke stemmeret. Regeringen kan dog principielt støtte en styrkelse af
sanktioner for eurolandene i form af deponeringer og bøder, der betales fra det enkelte euroland.
Jeg vil som nævnt vende tilbage til udvalget om forslagene angående makroøkonomiske ubalancer, når det bliver
relevant.
Formanden
pegede på, at såvel formuleringerne i samlenotatet som i det mundtlige oplæg vedrørende FO-
punkterne var svært gennemskuelige, og bad finansministeren overveje for fremtiden at anvende en mere
letforståelig fremstillingsform.
Pia Adelsteen
tilsluttede sig formandens bemærkninger. Hun mente, man skulle være økonom for at forstå
halvdelen af, hvad der var blevet sagt. Men ikke desto mindre havde hun en klar holdning til punktet. Hun
forstod, at man nu indfører en numerisk regel, og så gives der nationalstaten en lille smule frihed til
udformningen og overvågningen, men det hele bærer gevaldigt præg af, at man er på vej til at lave en
fælles, overordnet finanspolitik. Det er Dansk Folkeparti modstander af, ligesom det var modstander af
taskforcen.
Finansministeren siger, at det kompromis, man er nået frem til, er en pragmatisk helhedsvurdering af de
enkelte landes indsats. Hun tænkte på, at man i forbindelse med sanktioner også anvendte ordet
pragmatisk, og spurgte, om det er det, man vil videreføre, idet hun i den forbindelse pegede på, at man
aldrig havde indført sanktioner. Eller har man trods alt lært af erfaringerne?
Kim Mortensen
henviste til, at man havde været igennem denne diskussion i Europaudvalget flere gange,
og spurgte, hvilke ændringer der gør, at finansministeren nu forelægger et nyt forhandlingsoplæg. Som han
læste det, bevægede man sig inden for det mandat, finansministeren havde fået. Ligesom tidligere vil
Socialdemokraterne selvfølgelig støtte forhandlingsoplægget.
Han var glad for, at finansministeren lagde vægt på, at der foretages en helhedsvurdering, når det handler
om efterlevelse af gældskriterierne, så landet kan føre en aktiv og ekspansiv erhvervspolitik. Det er vigtigt, at
vi holder øje med udviklingen og sikrer, at man ikke fra EU's side om nogle år lægger bindinger på landenes
mulighed for at føre en selvstændig politik.
Pia Olsen Dyhr
var tilfreds med, at finansministeren løbende ville forelægge forhandlingsoplæg i sagen.
Hun bad ham bekræfte, at foranstaltningerne ikke må have en procyklisk effekt.
Hun fik bekræftet i samlenotatet, at sanktionerne kun gælder eurolandene.
Hun opfordrede finansministeren til at lægge vægt på vækst og jobskabelse.
Hun pegede på, at der har været problemer i Grækenland og Irland, og nu står Portugal og måske Spanien
for tur, og pointerede, at det også giver problemer for Danmark, hvis der kommer uro i eurozonen.
Frank Aaen
sagde, at Enhedslisten er fundamentalt imod den økonomiske politik, der føres i EU med stram
budgetdisciplin, nedskæringer i det offentlige og forhøjelse af pensionsalderen, og derfor går imod
regeringens forhandlingsoplæg.
Niels Helveg Petersen
kunne støtte forhandlingsoplægget og arbejdsgruppens forventede forslag til
forordning. Han pointerede, at det er vigtigt, at man relativt hurtigt når til et resultat, idet der stadig væk er
uro om euroen.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Finansministeren
indrømmede, at der er tale om svært stof, men mente, det kan være vanskeligt at
fremstille det mere letforståeligt, hvis man samtidig skal være præcis. Det er især svært at holde de
forskellige foranstaltninger ude fra hinanden. Men man vil naturligvis bestræbe sig på at gøre det så
forståeligt som muligt.
I svaret til Pia Adelsteen erklærede finansministeren sig som tilhænger af, at de enkelte lande kan fastsætte
et numerisk mål, således at man kan måle, i hvilket omfang de opfyldte det.
Når han taler om en pragmatisk helhedsvurdering, er det fordi det ikke er altid, de forskellige indikatorer
entydigt peger i samme retning.
Han bekræftede over for Kim Mortensen, at regeringen holder sig inden for de tidligere forelagte
forhandlingsoplæg, men regeringen vil løbende komme tilbage til Europaudvalget og redegøre for status.
Han var enig med Pia Olsen Dyhr i, at foranstaltningerne ikke må have en procyklisk effekt.
Når man taler om vækst og beskæftigelse, er det fordi man udover at føre en holdbar finanspolitik må
gennemføre reformer på arbejdsmarkedet, specielt i en række sydeuropæiske lande.
Problemerne i Irland og Portugal og Spanien eller hvem der måtte komme i skudlinjen senere, må klares ved
hjælp af den europæiske stabilitetsmekanisme. Vi er med i det arbejde, selv om den kun gælder
eurolandene. Når resultatet foreligger, må vi tage stilling til, hvordan vi eventuelt vil deltage konkret.
Finansministeren tilføjede, at han kunne læse i aviserne, at den europæiske centralbank har rejst
spørgsmålet, om de foreslåede foranstaltninger er tilstrækkelige. Det ideelle ville være, om man på en og
samme gang kunne få løst problemerne, sådan at man ikke kommer ud for, at kanonen først rettes mod et
land og så mod et andet. Det vil Trichet sikkert sige noget om på rådsmødet.
Pia Olsen Dyhr
bad om, at Europaudvalget får et notat, når der fra den europæiske centralbank kommer
noget nærmere om, hvordan man kan undgå, at kanonerne først rettes mod et land og så mod et andet.
Pia Adelsteen
var ikke uenig i, at det er klogt at sætte sig mål, men det skal være landene selv, der gør det.
Når finansministeren siger, der er brug for reformer på arbejdsmarkedet i de sydeuropæiske lande, er det
tegn på, at når man er en del af euroen, er der brug for en overordnet finanspolitisk styring, hvor EU går ind
og blander sig, hvilket Dansk Folkeparti er modstander af.
Finansministeren
ville fremsende det notat, Pia Olsen Dyhr bad om vedrørende den europæiske centralbanks
ønsker til eurolandene.
I svaret til Pia Adelsteen understregede finansministeren, at det er den europæiske centralbank, der fører
pengepolitikken, mens det er landene selv, der fører finanspolitik, som dog skal holde sig inden for de
rammer, der er fastsat i vækst- og stabilitetspagten. Som nævnt mente finansministeren, det er fint at have
numeriske målsætninger, men det er de enkelte lande, der fastsætter dem. Naturligvis er det svært, for de
enkelte lande vil have en tendens til at fastsætte målsætninger, som de i forvejen opfylder.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet
dog Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det.
NOT
14