Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 249
Offentligt
Europaudvalget
Finansudvalget
Christiansborg
DK-1240 København K
Tlf. +45 33 37 55 00
Fax +45 33 32 85 36
www.ft.dk
[email protected]
Indstilling vedrørende rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 15.
februar 2011.
Vedrørende rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 15. februar 2011 om
henstilling til Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge til Kommissio-
nen for gennemførelse af budgettet for 2009
Finansudvalget har behandlet den fra finansministeren den 4. februar 2011
fremsendte besvarelse af udvalgets spørgsmål 30, jf. FIU § Alm. del - § 7 svar
på spm. 30, om Revisionsrettens årsberetning for 2009 og om meddelelse af
decharge til Kommissionen. Finansudvalget har i den forbindelse haft finans-
ministeren i samråd, jf. FIU § alm. del - § 7 samrådsspm. C.
Et flertal i udvalget (V, S, KF, RV og SF) kan tiltræde ministerens holdning.
Et mindretal i udvalget (DF og EL) kan ikke tiltræde ministerens holdning.
Dansk Folkepartis medlemmer af Finansudvalget anerkender, at der er sket
visse forbedringer i forhold til regnskabet for 2008. DF konstaterer imidlertid at
Revisionsretten fortsat på en lang række punkter udtaler kritik af forvaltningen
af EU’s midler. Denne situation finder DF ikke acceptabel. Specielt stigningen
i fejlfrekvensen på landbrug og naturressourcer (som tegner sig for næsten
halvdelen af de afholdte betalinger) er bekymrende. Regeringen bør derfor
lægge meget stor vægt på at rette op på de åbenlyse fejl og mangler i såvel
Kommissionens som medlemsstaternes forvaltning af Fællesskabets midler.
10. februar 2011
Ref. 10-000958-6
Kontakt
Charlotte Schwaner
Assistent
Dir. tlf.
+45 3337 3623
Med venlig hilsen
Kristian Thulesen Dahl
formand.
1/1