PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 286
Offentligt

Notat

Initiativet om en europæisk konkurrenceevnepagt

Baggrund

1. marts 2011

INT

I forbindelse med DER den 4. februar 2011 vedtog eurolandenes stats- og rege-

ringschefer en erklæring om, at der skal tages yderligere skridt i koordinationen af

den økonomiske politik i euroområdet i form af en såkaldt ”konkurrenceevne-

pagt”. Også ikke-eurolande vil kunne deltage i et sådant samarbejde.

Der er endnu ikke fremsat konkrete forslag, ligesom der endnu ikke har været po-

litiske forhandlinger. Baseret på kontakter på embedsmandsniveau tegner der sig

dog et foreløbigt billede af konkurrenceevnepagtens indhold og form.

Forventet form af en Konkurrenceevnepagt

Det ventes, at konkurrenceevnepagten vil indebære en metode, hvor landene op-

når enighed om nogle overordnede mål, og hvor de enkelte lande selv har ansva-

ret for og forpligter sig til at vælge de økonomisk-politiske initiativer, der efter

landets opfattelse vil være effektive for at nå disse mål. Enigheden om de over-

ordnede mål og forpligtelserne til de nationale midler vil skulle fastlægges på stats-

og regeringschefernes niveau.

Konkurrenceevnepagten ventes således at skulle basere sig på landespecifikke for-

pligtigelser med henblik på at opnå fælles fastsætte mål indenfor særlige politik-

områder, og implementeringen af konkurrenceevnepagten ventes at blive overvå-

get på grundlag af udviklingen i en række relevante indikatorer i forhold til de lan-

de, der klarer sig bedst inden for det pågældende område.

Et grundlæggende princip i et nyt samarbejde om en konkurrencepagt i EU ventes

således at være, at ansvaret for den økonomiske politik påhviler landene og valg af

konkrete politiktiltag – i det omfang et land har udfordringer inden for et område

– vil være det enkelte deltagende medlemslands prærogativ. Der vil muligvis blive

fastsat åbne og indikative lister over tiltag, som generelt vurderes at være effektive

i forhold til de overordnede mål, således at landene kan vælge tiltag på disse lister

eller vælge nogle andre tiltag.

Konkurrenceevnepagten ventes at bygge videre på eksisterende relevante proces-

ser i det økonomiske samarbejde i EU – dvs. især det europæiske semester, de

økonomiske retningslinjer, den årlige vækstundersøgelse, dele af 2020-strategien

og den styrkede økonomiske koordination i forlængelse af van Rompuy-

taskforcens anbefalinger. Merværdien af en konkurrenceevnepagt vil særligt kunne

bestå i, at dette samarbejde i højere grad forankres på det højeste politiske niveau,

hvor stats- og regeringscheferne forpligter sig politisk til bestemte mål og på

grundlag heraf nationalt fastsatte virkemidler til indfrielse af disse mål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

Forventet indhold

Der er endnu betydelig usikkerhed om de konkrete indhold i konkurrenceevne-

pagten. De overordnede mål for konkurrenceevnepagten, som der på et foreløbigt

grundlag kan blive lagt op til enighed om, er:



Styrket konkurrenceevne

Højere beskæftigelse

Styrket holdbarhed af de offentlige finanser

Ansvaret for valg af konkrete initiativer til fremme af de overordnede mål hører

under det enkelte land.

Styrket konkurrenceevne

Fremskridt mod et ventet fælles mål om styrket konkurrenceevne ventes at blive

vurderet på basis af udvikling i forhold vedr. løn og produktivitet. Der kan ventes

særlig fokus på, om lønudviklingen er i overensstemmelse med produktivitetsud-

vikling, idet der lægges vægt på respekt for nationale arbejdsmarkeds- og løndan-

nelsesmodeller, og fokus på tiltag, som understøtter produktivitetsgevinster, her-

under konkurrence, uddannelse og forskning.

Højere beskæftigelse

Fremskridt mod et ventet fælles mål om højere beskæftigelse ventes at blive vur-

deret på basis af strukturelle arbejdsmarkedsforhold og evt. skatteforhold. Der

ventes særligt fokus på reformtiltag, som kan fremme arbejdsmarkederne fleksibi-

litet.

Styrket holdbarhed af de offentlige finanser

Fremskridt mod et ventet fælles mål om styrket holdbarhed af de offentlige finan-

ser ventes knyttet til vurderinger af om gældsudviklingen er holdbar på lang sigt,

givet den nuværende økonomiske politik, særligt pensionssystemer og overførsels-

systemer, og givet den demografiske udvikling. Der ventes generelt særligt fokus

på senere tilbagetrækning, herunder om tilbagetrækningsalderen afhænger af den

forventede levetid, og på etableringen af ambitiøse nationale budgetmæssige ram-

mer, der understøtter landenes efterlevelse af de fælles EU-regler i Stabilitets- og

Vækstpagten.

Konkurrenceevnepagten vil muligvis også berøre kommende eller aktuelle tiltag

på EU-niveau vedr. bl.a. et ventet kommende forslag om en fælles harmoniseret

selskabsskattebase, og yderligere nationale kriseløsningsmekanismer for banker for

således bedre at kunne understøtte den finansielle stabilitet.

Regeringens foreløbige vurdering

Det er grundlæggende positivt, at eurolandene og deltagende ikke-eurolande i

kraft af initiativet om en konkurrenceevnepagt i højere grad ønsker at styrke fokus

på økonomiske reformer, som styrker vækstpotentiale, arbejdsudbud, finanspoli-

tisk holdbarhed og konkurrenceevne, der fremadrettet udgør betydelige udfor-

dringer for EU-landene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

I forhold til en evt. dansk deltagelse lægger regeringen vægt på en metode, hvor

fælles mål bør være af overordnet karakter, og hvor nærhedsprincippet respekte-

res, idet en række af de områder, der ventes inddraget er national kompetence,

således at der sikres, at landene har fleksibilitet med hensyn til valg af de konkrete

politikinstrumenter, og at eventuelle anbefalinger ikke er præskriptive i forhold til

de præcise midler.

Endvidere lægger regeringen vægt på, at konkurrenceevnepagten er i overens-

stemmelse med det eksisterende EU-samarbejde, der understøtter vækst og be-

skæftigelse. Det gælder især EU27-samarbejdet om det indre marked, som bør

udbygges yderligere. Pagten skal således bidrage til at styrke det eksisterende sam-

arbejde inden for traktaten, men øge politiske forpligtelse på stats- og regerings-

chefniveau til at de enkelte lande gennemfører de nødvendige reformer.

Beslutning om eventuel dansk deltagelse afhænger af den endelige form og ind-

hold af konkurrenceevnepagten, herunder rammen for ikke-eurolandes deltagelse.

Stillingtagen hertil vil blive forelagt Folketingets Europaudvalg i overensstemmel-

se med de normale procedurer vedrørende økonomisk-politiske spørgsmål i EU.

Videre proces

Konkurrencepagtens nærmere indhold og form drøftes p.t. i en proces primært

mellem euro-landene, som leder frem mod et separat topmøde for eurolandene

den 11. marts. Sagen vil desuden være på dagsordenen på DER den 24.-25. marts.

Frem mod DER den 24.-25. marts bliver der ført konsultationer med EU-

landene, der skal afsøge mulighederne for konkrete veje fremad. Danmark var på

embedsmandsniveau indkaldt til konsultation den 23. februar, der først og frem-

mest var en lejlighed for repræsentanter for DER-fomanden til på embedsmands-

niveau at gøre rede for deres hidtidige overvejelser vedr. form og indhold, og hvor

de foreløbige danske meldinger lå på linje med ovenstående.