Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 296
Offentligt
NOTAT
28. februar 2011
11/00877-7
/cke-dep
Notat til Folketingets Europaudvalg om Kommissionens høring
vedrørende grænseoverskridende krisehåndtering.
Kommissionen har primo januar 2011 offentliggjort en høring om en fæl-
les EU-ramme for grænseoverskridende krisehåndtering i banksektoren.
Høringen forventes efterfulgt af egentlige direktivforslag i juli 2011.
I regeringens høringssvar støttes generelt en harmoniseret europæisk til-
gang til krisehåndtering og afvikling af nødlidende banker med henblik
på at sikre ensartede spilleregler i EU. Der henvises eksplicit til den dan-
ske afviklingsmodel (Bankpakke III) og håndteringen af Amagerbanken.
Herudover adresserer høringssvaret en række centrale temaer. Der argu-
menteres for, at de kommende EU-regler bør gælde for alle banker, som
Kommissionen foreslår, samt at der kan være behov for at se, hvorvidt
reglerne skal ubredes til andre finansielle virksomheder. Der bør dog an-
lægges en proportional tilgang til regulering for ikke at pålægge mindre
banker uden grænseoverskridende aktiviteter unødige byrder.
Det påpeges endvidere, at det eksisterende danske krav om myndigheds-
godkendelse af koncerninterne transaktioner er vigtigt for at modvirke
spredning af finansielle kriser.
Herudover støttes Kommissionens tilgang i forhold til gældsnedskriv-
ning, og der lægges op til en samtænkning med indskydergarantiordnin-
gerne i forbindelse med finansiering af afviklingsregimet. Der opfordres
til at afvigelser fra grundlæggende retsprincipper (fx konkursretten) i vi-
dest muligt omfang undgås med henblik på at reducere usikkerheden på
de finansielle markeder.
Vedlagt høringssvaret er et anneks med detaljerede kommentarer til
Kommissionens høringsdokument samt et anneks med en beskrivelse af
Bankpakke III og håndteringen af Amagerbanken.