EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 298: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/3-11

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.C-34/09Titel og kortsagsresuméGerardo Ruiz Zambrano mod Office nationale de l’EmploiSagen vedrører: Tillægger én eller flere af bestemmelserne i artikel 12, 17 og 18 iTEF – læst hver for sig eller i sammenhæng – unionsborgeren en ret til atopholde sig på den medlemsstats område, hvori unionsborgeren er statsborger,uafhængigt af, om unionsborgeren forudgående har udøvet sin ret til fribevægelighed på medlemsstaternes område? De resterende præjudiciellespørgsmål vedrører fortolkningen af TEF 12,17, og 18 sammen med artikel 21,24 og 34 i chartret om grundlæggende rettigheder.C-477/09Charles Defossez mod Christian Wiart, Office national de l’emploi fondsde fermeture d’ entreprises, CGEA de LilleSagen vedrører: Artikel 8a i Rådets direktiv 80/987/EØF om indbyrdestilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne itilfælde af arbejdsgiverens insolvens som ændret ved Europa-Parlamentet ogRådets direktiv 2002/74/EF – som i stk. 1 bestemmer, at såfremt envirksomhed, der har aktiviteter i mindst to medlemsstater, bliver insolvent, erdet garantiinstitutionen i den medlemsstat, hvor arbejdstageren sædvanligvisudfører eller udførte sit arbejde, der skal dække betalingen af arbejdstagernestilgodehavender, og i stk. 2 bestemmer, at omfanget af arbejdstagernesrettigheder fastslås i henhold til den lovgivning, der gælder for den pågældendegarantiinstitution – skal fortolkes således, at den angiver den kompetenteinstitution og dermed udelukker alle andre institutioner, eller om bestemmelsenunder hensyntagen dels til direktivets formål, som er at styrke rettighederne for1Dom10.03.11ProcesskridtDomDato08.03.11

arbejdstagere, der gør brug af deres ret til fri bevægelighed, og dels til direktivetsartikel 9, stk. 1 – hvoraf fremgår, at direktivet ikke berører medlemsstaternesmulighed for at anvende eller indføre administrativt eller ved lov fastsattebestemmelser, som er gunstigere for arbejdstagerne – skal fortolkes således, atden ikke fratager arbejdstageren retten til at gøre krav på dækning under enmere gunstig dækning tegnet hos den institution, som arbejdstageren er forsikreti via sin arbejdsgivers bidragsbetaling i henhold til national lovgivning, i stedetfor forsikringsdækning, som er tegnet hos den anden institution.C-94/10Danfoss et Sauer-Danfoss mod SkatteministerietSagen vedrører: Er fællesskabsretten til hinder for, at en medlemsstat afviser ettilbagebetalingskrav, der rejses af en virksomhed, hvorpå en direktivstridigpunktafgift er blevet overvæltet, når afvisningen – under omstændigheder somde i hovedsagen foreliggende – sker med den begrundelse, at det ikke er dennevirksomhed, som har indbetalt afgiften til staten? Er fællesskabsretten til hinderfor, at en medlemsstat afviser et erstatningskrav, der rejses af en virksomhed,hvorpå en direktivstridig punktafgift er blevet overvæltet, når afvisningen –under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende – sker med den afmedlemsstaten anførte begrundelse (nemlig at virksomheden ikke er denumiddelbart skadelidte, og at der ikke foreligger en direkte årsagsforbindelsemellem et eventuelt tab og den ansvarspådragende adfærd)?C-14/10Nickel Institute mod Secretary of State for Work and PensionsSagen vedrører: Fortolkningen og gyldigheden af Kommissionens direktiv2008/58/EF (om ændring med henblik på den 30. tilpasning til den tekniskeudvikling af Rådets direktiv 67/548/EØF om tilnærmelse af lovgivning omklassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer), Kommissionensforordning 790/2009 (om ændring, med henblik på tilpasning til den tekniskeog videnskabelige udvikling, af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer ogblandinger), samt Kommissionens direktiv 2009/2/EF (om 31. tilpasning tilden tekniske udvikling af Rådets direktiv 67/548/EØF om tilnærmelse aflovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer).C-15/10Etimine SA mod Secretary of State for Work and PensionsSagen vedrører: Fortolkning og gyldighed af Kommissionens direktiv 2008/58om ændring med henblik på den 30. tilpasning til den tekniske udvikling afRådets direktiv 67/548/EØF om tilnærmelse af lovgivning om klassificering,emballering og etikettering af farlige stoffer og Kommissionens forordning nr.790/2009 om ændring, med henblik på tilpasning til den tekniske ogvidenskabelige udvikling, af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger.C-400/08Kommissionen mod SpanienPâstand: At Kongeriget Spanien bar tilsidesat sine forpligtelser i henhold tilartikel 43 EF, idet det var fastsat restriktioner for etablering af indkøbscentre,der følger af by 7/1996 om plan1ægning af detailbandel og af lovgivningen påsamme område i den selvstyrende region Catalonien (by 18/2005 omdetaildistribution, dekret 378/2006 om gennemførelse af icy 18/2005 og dekret2Dom24.03.11GA24.03.11GA24.03.11GA24.03.11

379/2006 om godkendelse af den nyc sektorplan for detaildistribution).Den omhandlede spanske og catalanske lovgivning (boy 7/1996, catalansk by18/2005, catalansk dekret 378/2006 og 379/2006) kræver, at erhvervsdrivende,sorn ønsker at åbne, udvide, flytte eller overdrage et stort indkøbscenter ellerændre dets aktiviteter, skal have en tiladelse fra regionens regering -ud over denobligatoriske kommunale næringstilladebse, der har til formål at sikre, at detpågældende center er i overensstemmelse med gældende byp1anlægning.BeviThng af tilladelsen til at etablere et detailhandelscenter er undergivet enbedommelse efter en række kriterier, herunder hvorvidt Proj ektet er tilpassetsektorplanen for detaildistxibudon, mens at der ikke kan gives tilladelse til nogetcenter, som ikke overholder samtlige bestemmelser i denne plan, projektetslokalisering i byzone og den ansøgende virksomheds etableringsgrad.Kommissionen er af den opfattelse, at den omhandllede spanske og catalanskelovgivning udgør ubegrundede restriktioner for etableringsfriheden i artikel 43EFs forstand. (...)

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:Sagsnr.C-240/09Titel og kortsagsresuméLesoochranárske zoskupenie mod Ministerstvo zivotného prostrediaSlovenskej republikySagen vedrører: Kan den umiddelbare anvendelighed (self executing effect),der gælder for internationale konventioner, tillægges artikel 9 iÅrhuskonventionen, og navnlig bestemmelsens stk. 3, henset tilhovedformålet med denne internationale konvention, der består i at fravigeden klassiske opfattelse af begrebet søgsmålskompetence og udstrækkepartsbegrebet til også at omfatte offentligheden, eller den berørteoffentlighed, selvom Den Europæiske Union til dato ikke har vedtagetforanstaltninger til konventionens gennemførelse, skønt Unionen tiltrådtekonventionen den 17. februar 2005? Kan artikel 9 i Århuskonventionen, ognavnlig bestemmelsens stk. 3, der aktuelt er integreret Fællesskabetsretsorden, tillægges umiddelbar anvendelighed eller direkte virkning efterfællesskabsretten, således som dette begreb forstås efter Domstolens fastepraksis? Såfremt blot et af ovenstående spørgsmål besvares bekræftende, kanartikel 9, stk. 3, i Århuskonventionen – henset til det hovedformål, derforfølges med denne internationale konvention – da fortolkes således, atudtrykket ”forvaltningsakter” ligeledes omfatter den akt, der består i at træffeen afgørelse med den virkning, at offentlighedens adgang tildomstolsprøvelse ligeledes omfatter retten til at anfægte selve den afgørelsetruffet af forvaltningsorganet, hvis ugyldighed kan have indvirkning påmiljøet?C-71/10The Information Commissioner mod Office of CommunicationsSagen vedrører: Er det inden for rammerne af Rådets direktiv 2003/4/EF(om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv90/313/EØF) i en situation, hvor en offentliggørelse af miljøoplysninger,som en offentlig myndighed er i besiddelse af, vil kunne være til skade for deforskellige interesser, der varetages af mere end en undtagelse (i denforeliggende sag den offentlige sikkerhed, som varetages af artikel 4, stk. 2,litra b), og de intellektuelle ejendomsrettigheder, som varetages af artikel 4,stk. 2, litra e)), men dette ikke vil være tilfældet, når undtagelserne betragteshver for sig, i tilstrækkelig grad til at kunne opveje offentlighedens interesse ien offentliggørelse, efter direktivet et krav, at der foretages en yderligereprøvelse, hvorunder de forskellige interesser, der varetages af de toundtagelsesbestemmelser, kumuleres og afvejes samlet over foroffentlighedens interesse i en offentliggørelse?C-34/10Oliver Brüstle mod Greenpeace e.V.Sagen vedrører: Fortolkning af artikel 6 i direktiv 98/44/EF (om retligbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser).GA10.03.11GA10.03.11ProcesskridtDomDato08.03.11

Tanja Borger mod Tiroler GebietskrankenkasseSagen vedrører: Skal artikel 1, litra a), i forordning (EØF) 1408/71 omanvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændigeerhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden forFællesskabet fortolkes således, at den tillige – for et tidsrum på seks måneder– omfatter en person, som efter den toårige lovbestemte orlov fra sit arbejdeefter barsel, aftaler en yderligere orlov i seks måneder med sin arbejdsgiverfor at oppebære børnepasningsydelse eller en tilsvarende udligningsydelse iden maksimalt ved lov fastsatte periode, og derefter ophæverarbejdsforholdet? Såfremt spørgsmålet besvares benægtende: Skal artikel 1,litra a), i forordning (EØF) nr. 1408/71 således at den tillige – for et tidsrumpå seks måneder – omfatter en person, som efter den toårige lovbestemteorlov fra sit arbejde efter barsel, aftaler en yderligere orlov i seks månedermed sin arbejdsgiver, når hun i denne periode oppebærerbørnepasningsydelse eller en tilsvarende udligningsydelse?Interedil Srl i likvidation mod Fallimento Interedil Srl, Banca IntesaGestione Crediti SpaSagen vedrører: Fortolkning af artikel 3 i forordning (EF) nr. 1346/2000 omkonkurs, navnlig artikel 3.

Deutsche Lufthansa AG mod Gertraud KumpanSagen vedrører bl.a.: Skal art. 1, art. 2, stk. 1, og art. 6, stk. 1, i Rådets direktiv200/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling medhensyn til beskæftigelse og erhverv og/eller de almindelige fællesskabsretligeprincipper fortolkes således, at de er til hinder for en national retsforskrift,der trådte i kraft 1. januar 2001, hvorefter der med arbejdstagere, fra de fylder58 år, uden yderligere betingelser og unde tidsmæssig begrænsning kan indgåstidsbegrænsede ansættelseskontrakter med arbejdstagere, blot fordi disse erfyldt 58 år? […]Maurits Casteels mod British Airways plcSagen vedrører: Kan EF-traktatens artikel 42, når Rådet ikke har handlet,påberåbes af en privat over for hans arbejdsgiver fra den private sektor i enretstvist ved de nationale retter? Såfremt en arbejdstager, der er i tjeneste hosden samme juridiske person/arbejdsgiver, idet der ikke er tale omudstationering, i flere på hinanden følgende perioder ansættes på forskelligeaf arbejdstagerens driftssteder i forskellige medlemsstater og hver gang bliveromfattet af den ordning for supplerende pensioner, der gælder på

driftsstedet? Er EF-traktatens artikel 39, før ikrafttrædelsen af direktiv 98/49om beskyttelse af supplerende pensionsrettigheder for arbejdstagere ogselvstændige erhvervsdrivende, der flytter inden for Fællesskabet, og artikel42, enten hver for sig eller i sammenhæng, da til hinder for, at der vedfastsættelsen af en periode for erhvervelse af definitive krav på supplerendepensionsydelser (på grundlag af arbejdsgiverens og arbejdstagerens bidrag) ien given medlemsstat hverken tages hensyn til de tjenesteår, somarbejdstageren allerede har tilbagelagt hos samme arbejdsgiver i en andenmedlemsstat, eller hans tilslutning til en supplerende pensionsordning der, aten forflyttelse af en arbejdstager med dennes samtykke til et driftssted i enanden medlemsstat, tilhørende samme arbejdsgiver, i henhold tilpensionsordningen sidestilles med, at arbejdsgiveren frivilligt forladerdriftsstedet, hvorved hans rettigheder til supplerende pension begrænses tilhans egne bidrag, og denne situation har den ugunstige følge, atarbejdstageren mister sine krav på supplerende pensionsydelser på grundlagaf sin ansættelse i denne medlemsstat, hvilket ikke havde været tilfældet,såfremt han kun havde arbejdet i en medlemsstat for sin arbejdsgiver og heletiden havde været tilsluttet den supplerende pensionsordning i dennemedlemsstat?C-264/09Kommissionen mod SlovakietPåstand: At Slovakiet har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 20,stk. 1, og artikel 9, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked forelektricitet og om ophævelse af direktiv 96/92/EF ( 1 ), idet det ikke harsikret en ikke-diskriminerende adgang til transmissionssystemerne.Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 1. juli 2004.C-29/10Heiko Koelzsch mod État du Grand-duché de LuxembourgSagen vedrører: Skal den lovvalgsregel, der er defineret i art. 6, stk. 2, litra a), iRomkonventionen af 19. juni 1980 om, hvilken lov der finder anvendelse påkontraktlige forpligtelser, hvori er anført, at en arbejdsaftale er undergivetloven i det land, hvor arbejdstageren, ved opfyldelse af aftalen, sædvanligvisudfører sit arbejde, fortolkes således, at såfremt arbejdstageren udførerarbejdet i flere lande, men systematisk vender til et af dem, skal dette landanses for at være det, hvor arbejdstageren sædvanligvis udfører sit arbejde?C-275/09Brussels Hoofdstedelijk Gewest (hovedstadsregionen Bruxelles) m.fl.mod Vlaamse Gewest (regionen Flandern)Sagen vedrører: Såfremt der består et krav om forskellige godkendelser, delsfor arbejder, som vedrører infrastrukturen i en lufthavn med en start- oglandingsbane på mindst 2100 m, dels for driften af en lufthavnen, ogsidstnævnte godkendelse – miljøgodkendelsen – kun meddeles for et bestemttidsrum, skal begrebet ”nyanlæg” i nr. 7, litra a), i bilaget til Rådets direktiv85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projektersindvirkning på miljøet, som ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF (omændring af direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og privateprojekters indvirkning på miljøet), da fortolkes således, at der ikke alene skalgennemføres en miljørisikovurdering for arbejder, som vedrører6Dom17.03.11Dom15.03.11GA15.03.11

infrastrukturen, men også lufthavnens drift? Gælder denne pligt tilgennemførelse af en miljørisikovurdering også for en forlængelse af enmiljøgodkendelsen for lufthavnen, dvs. i det tilfælde, hvor forlængelsen ikkeledsages af en ændring eller udvidelse i driften, samt i det tilfælde, hvor dertilstræbes en sådan ændring eller udvidelse? Skal pligten til at gennemføre enmiljørisikovurdering inden for rammerne af en forlængelse af enmiljøgodkendelse for en lufthavn bedømmes anderledes, såfremt en sådanmiljørisikovurdering allerede er blevet gennemført på et tidligere tidspunkt,hvor pligten til miljørisikovurdering blev indført af fællesskabslovgiver ellerden nationale lovgiver?C-221/09AJD Tuna Ltd mod Direttur tal-Agrikoltura u s-Sajd og AvukatGeneraliSagen vedrører bl.a.: Er Kommissionens forordning nr. 530/2008 ugyldig,fordi den tilsidesætter traktatens art. 253, for så vidt som den ikke giver entilstrækkelig begrundelse for vedtagelsen af de i forordningens art. 1, 2 og 3indførte hasteforanstaltninger, og for så vidt som den ikke giver ettilstrækkeligt klart billede af begrundelsen for disse foranstaltninger? Erforordningen ugyldig, fordi den tilsidesætter art. 7, stk. 1, i Rådets forordningnr. 2371/2002, for så vidt som den i betragtningerne ikke i tilstrækkeligtomfang godtgør forekomsten af en alvorlig trussel mod bevarelsen af levendeakvatiske ressourcer eller mod marine økosystemet på grund affiskerivirksomhed og behovet for omgående handling?C-372/09ogC-373/09Josep Penarroja Fa mod Procureur general prés la Cour d’appel deParis / Procureur general prés la Cour de cassationSagen vedrører: Skal EF-traktatens artikel 50 fortolkes således, at den kanomfatte en opgave, der er betroet en erhvervsdrivende i dennes egenskab afsagkyndig i en tvist, der verserer for en national ret, når den erhvervsdrivendepå de ovenfor beskrevne betingelser er udpeget af den ret, der behandlertvisten? Skal deltagelse i udøvelse af offentlig myndighed, som omhandlet iEF-traktatens artikel 45, stk. 1, fortolkes således, at det finder anvendelse påen opgave, som varetages af en sagkyndig, der er udpeget af en franskretsinstans, som reguleret ved fransk civil retspleje og lov om strafferetsplejesamt ved lov nr. 71-198 og dekret nr. 2004-1463? Skal EF-traktatens artikel43 og 49 fortolkes således, at de er til hinder for en lovgivning, som den derfølger af lov nr. 71-198 og dekret nr. 2004-1463, med senere ændringer, derunderlægger optagelsen på en af en appeldomstol opstillet liste betingelserom alder, kompetence, vandel og uafhængighed, uden at der tages hensyn til,at den pågældende ansøger allerede er blevet anerkendt som sagkyndig afretsinstanserne i hans oprindelsesstat, eller at der er truffet andreforanstaltninger til kontrol af hans kvalifikationer? Skal EF-traktatens artikel43 og 49 fortolkes således, at de er til hinder for en lovgivning, som den derfølger af lov nr. 71-498 og dekret nr. 2004-1463, med senere ændringer, derforbeholder optagelsen på den nationale liste og titlen af sagkyndig anerkendtaf Cour de cassation for erhvervsdrivende, der i mindst tre år har væretoptaget på en af en fransk appeldomstol opstillet liste? Skal artikel 3, stk. 1,litra a), i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2005/36/EF omanerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer fortolkes således, at denomfatter udførelsen af sagkyndige opgaver i egenskab af en sagkyndig, der er7Dom17.03.11Dom17.03.11

Lucy Stewart mod Secretary of State for Work and PensionsSagen vedrører: Fortolkning af forordning 1408/71 om anvendelse af desociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende ogderes familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.Bureau d’ intervention et de Restitution de Belge mod S.A. BeneoOraftiSagen vedrører: Fortolkning af Kommissionens forordning nr. 493/2006 (omovergangsforanstaltninger i forbindelse med reformen af den fællesmarkedsordning for sukker og om ændring af forordning (EF) nr. 1265/2001og (EF) nr. 314/2002), Rådets forordning nr. 320/2006 (om en midlertidigordning for omstrukturering af sukkerindustrien i Fællesskabet),Kommissionens forordning nr. 968/2006 (om de nærmere bestemmelser forgennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 320/2006 om en midlertidigordning for omstrukturering af sukkerindustrien i Det EuropæiskeFællesskab), Rådets forordning nr. 318/2006 (om den fælles markedsordningfor sukker (KOM(2007)0227 - C6-0177/2007 - 2007/0086(CNS)) ogKommissionens forordning nr. 967/2006 (om gennemførelsesbestemmelsertil Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår produktion ud overkvoterne inden for sukkersektoren).

Letland mod KommissionenPåstand: Annullation af Kommissionens afgørelse K(2007) 3409 af 13. juli2007 om ændring af den nationale plan for tildeling af kvoter fordrivhusgasemissioner, som Letland har forelagt i overensstemmelse medartikel 3, stk. 3, i Kommissionens afgørelse K/2006/5612 (endelig udg.) af29. november 2006 om den nationale plan for tildeling af kvoter fordrivhusgasemissioner, som Letland havde forelagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003(1)Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagensomkostninger. Sagen undergives fremskyndet behandling. Letland er af denopfattelse, at Kommissionen ved at anlægge en særdeles udvidet fortolkningaf de beføjelser, den er tillagt ved artikel 9, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, ibetydeligt omfang har indsnævret Republikken Letlands suveræne rettighederpå det energipolitiske område, navnlig for så vidt angår valget af energikilderog forsyningen med elektricitet, hvorved Kommissionen har overskredet sinkompetence som fastsat i EF-traktatens artikel 175, stk. 2, litra c). Letland erendvidere af den opfattelse, at Kommissionen har tilsidesat princippet omforbud mod forskelsbehandling, idet medlemsstater med beskedne samledeemissioner forfordeles derved, at Kommissionen anvender sin egen metodetil at fastlægge de samlede emissionskvoter. Letland er endvidere af denopfattelse, at Kommissionen har tilsidesat det første kriterium i bilag III tildirektiv 2003/87, idet Kommissionen, da den vedtog afgørelsen, ikke toghensyn til Republikken Letlands internationale forpligtelser i medfør afKyoto-protokollen. Endelig gør Letland gældende, at afgørelsen blev vedtagetunder tilsidesættelse af væsentlige processuelle regler, idet fristen for at afviseplanen i artikel 9, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF ikke blev overholdt.ARGEV Verpackungs-Gesellschaft og Altstoff Recycling Austria modKommissionenSagsøgeren har nedlagt følgende påstande:Artikel 2 og artikel 3 i Kommissionens beslutning af 16. oktober 2003 om enprocedure i henhold til artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMPD3/35.470 - ARA, COMP D3/35.743 - ARGEV, ARO) annulleres

Monsanto SAS m.fl. Mod Ministre de l’Agriculture et de la PecheSagen vedrører: Fortolkning af 1829/2003 om genetisk modificeredefødevarer og foderstoffer, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, dertillægges Kommissionen, 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetiskmodificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF,og 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, omoprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurervedrørende fødevaresikkerhed.Grækenland mod KommissionenPåstand: Grækenland nedlægger påstand om annullation af Kommissionensbeslutning af 19. marts 2009 »om udelukkelse fra EF-finansiering af visseudgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings-

og Garantifond for.C-21/10Károly Nagy mod azdasági és Vidékfejlesztési HivatalSagen vedrører: Fortolkning af artikel 22 i Rådets forordning 1257/1999 (omstøtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- ogGarantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visseforordninger) og artikel 68 Kommissionens forordning nr. 817/2004 (omgennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 omstøtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- ogGarantifond for Landbruget (EUGFL)).C-435/09Kommissionen mod BelgienPåstand: At Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådetsdirektiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige ogprivate projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved Rådets direktiv97/11/EF af 3. marts 1997: - idet det i regionen Flandern ikke har vedtagetde nødvendige foranstaltninger for at foretage en fuldstændig og korrektgennemførelse af direktivets artikel 4, stk. 2 og 3, sammenholdt med bilag IIog III hertil, og - idet det i regionen Vallonien ikke har vedtaget denødvendige foranstaltninger for at foretage en fuldstændig og korrektgennemførelse af direktivets artikel 4, stk. 1, sammenholdt med punkt 8, litraa), og punkt 18, litra a), i bilag I, og artikel 7, stk. 1, litra b), og - idet det ihovedstadsregionen Bruxelles ikke har vedtaget de nødvendigeforanstaltninger for at foretage en fuldstændig og korrekt gennemførelse afdirektivets artikel 4, stk. 2 og 3, sammenholdt med bilag II og III, og af selvebilag III.INTERFLORA, INC. INTERFLORA BRITISH UNIT mod MARKSAND SPENCER PLC, FLOWERS DIRECT ONLINE LIMITEDSagen vedrører: Fortolkning af artikel 5 i Rådets første direktiv 89/104/EØF(varemærkedirektivet) og artikel 9 i Rådets forordning nr. 40/94 om EF-varemærker (varemærkeforordningen) i forbindelse med brug af varemærker.GA24.03.11Dom24.03.11GA24.03.11