PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 321
Offentligt

Samlenotat

Møde i Folketingets Europaudvalg den 22. marts 2011

Dagsordenspunkt 1:

Resumé

Dansk deltagelse i Konkurrenceevnepagten (europagten)

18. marts 2011

Eurolandenes stats- og regeringschefer opnåede den 11. marts enighed om indholdet af en ny pagt

for styrket økonomisk samarbejde (europagten), som vil blive præsenteret og drøftes på DER den

24.-25. marts mhp. formel vedtagelse. Samtidig vil landene uden for euroen skulle meddele, om

de ønsker at deltage i dette samarbejde. Konkurrenceevnepagten vil overordnet indebære en

metode, hvor landene fastsætter fælles overordnede mål om forbedret konkurrenceevne, øget

beskæftigelse, finanspolitisk holdbarhed og finansiel stabilitet, og derefter selv vælger de

økonomisk-politiske initiativer, der efter landets opfattelse vil være effektive for at nå disse mål,

og forpligter sig selv hertil. Regeringen ønsker, at Danmark på DER den 24.-25. marts tilslut-

ter sig deltagelse i konkurrenceevnepagten.

Baggrund

I forbindelse med DER den 4. februar 2011 vedtog eurolandenes stats- og

regeringschefer en erklæring om, at der skal tages yderligere skridt i koordinatio-

nen af den økonomiske politik i euroområdet i form af en såkaldt ”konkur-

renceevnepagt” (europagt).

På eurotopmødet d. 11. marts enedes eurolandenes stats- og regeringschefer om

udformningen af konkurrencepagten. Pagten præsenteres og drøftes på DER den

24.-25. marts mhp. formel vedtagelse, og hvor landene uden for euroen kan

meddele, om de ønsker at deltage i dette samarbejde. Der lægges op til, at eu-

rolandene samtidigt skal meddele deres første forpligtelser. Der lægges desuden

op til, at eurolandenes konkrete forpligtelser under alle omstændigheder

inkluderes i de nationale reformprogrammer samt stabilitetsprogrammer i april, og

præsenteres på DER i juni.

Indhold

Konkurrenceevnepagten vil overordnet indebære en metode, hvor landene opnår

enighed om nogle overordnede mål, og hvor de enkelte lande herefter selv har

ansvaret for og forpligter sig til at vælge de økonomisk-politiske initiativer, der

efter landets opfattelse vil være effektive for at nå disse mål.

Konkurrenceevnepagten vil skulle bygge videre på og styrke eksisterende rele-

vante processer i det økonomisk-politiske samarbejde i EU, herunder særligt det

Europæiske Semester, de overordnede økonomiske retningslinjer, dele af Europa

2020-strategien og det styrkede økonomiske samarbejde i forlængelse af anbe-

falingerne fra finansminister-taskforcen under ledelse af DER-formanden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overvågningen af implementeringen af konkurrenceevnepagtens forpligtelser vil

ske indenfor den eksisterende ramme for koordinering af den økonomiske politik

i EU med involvering af Kommissionen og de øvrige EU-institutioner. Der er i

udformningen af konkurrenceevnepagten lagt vægt på, at den respekterer det in-

dre marked og andre fælles politikker, og at evt. berøringer hermed vil ske inden

for rammerne af den sædvanlige lovgivningsprocedure på disse områder.

Merværdien af samarbejdet om en konkurrenceevnepagt vil særligt kunne bestå i,

at reformarbejdet i højere grad forankres på højeste politiske niveau, hvor stats-

og regeringscheferne forpligter sig politisk til bestemte mål og på grundlag heraf

nationalt fastsatte virkemidler til indfrielse af disse mål. Der lægges op til en

løbende overvågning på niveau af stats- og regeringscheferne på basis af en række

indikatorer og på grundlag af vurderinger fra Kommissionen.

Fokus vil være på at fremme konkurrenceevne, beskæftigelse, finanspolitisk

holdbarhed og finansiel stabilitet, og vil således omfatte områder under national

kompetence, men hvor det enkelte land selv har ansvaret for, og forpligter sig til

at vælge de økonomisk-politiske initiativer, som ifølge landets vurdering vil kunne

bidrage til at nå disse mål, herunder målt op i forhold til de EU-lande og andre

strategiske partnere, der klarer sig bedst inden for det pågældende område. Stats-

og regeringscheferne vil årligt følge op på fremskridt ift. indfrielsen af disse for-

pligtelser på basis af input fra Kommissionen.

Et grundlæggende princip i et nyt samarbejde om en konkurrenceevnepagt i EU

vil være, at ansvaret for den økonomiske politik påhviler landene og valg af

konkrete politiktiltag – i det omfang et land har udfordringer inden for et område

– vil være det enkelte deltagende medlemslands regerings prærogativ. Der er angi-

vet en række tiltag, som generelt vurderes at være effektive i forhold til indfrielse

af de overordnede mål, således at der tilskyndes til, at landene vælger sådanne

tiltag, men også kan vælge andre tiltag.

De overordnede mål for konkurrenceevnepagten, som eurolande og deltagende

ikke-eurolande skal tilstræbe at opnå, hvor ansvaret for valg af konkrete initiativer

til fremme af de overordnede mål hører under det enkelte land, er:



Styrket konkurrenceevne

Højere beskæftigelse

Styrket holdbarhed af de offentlige finanser

Understøttelse af finansiel stabilitet

Styrket konkurrenceevne

Fremskridt mod det fælles mål om styrket konkurrenceevne vil skulle vurderes på

basis af udvikling i forhold vedr. løn og produktivitet. Det gælder særligt for lande,

der står overfor en svækkelse af deres konkurrenceevne, der kan give sig udslag i

f.eks. voksende betalingsbalanceunderskud og tab af eksportmarkedsandele. Der

lægges op til et særligt fokus på tiltag, som understøtter produktivitetsgevinster,

herunder f.eks. konkurrence, uddannelse og forskning samt på, om lønudviklingen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er i overensstemmelse med produktivitetsudviklingen og at lønudviklingen i

øvrigt, også i den offentlige sektor, understøtter konkurrenceevnen, idet der

lægges vægt på respekt for nationale arbejdsmarkeds- og løndannelsesmodeller.

Højere beskæftigelse

Der lægges op til, at fremskridt mod det fælles mål om øget beskæftigelse bl.a. vil

blive vurderet på basis af udviklingen i arbejdsmarkedsdeltagelse, samt i forhold til

ungdoms- og langtidsledighed. Der ventes særligt fokus på reformtiltag, som kan

fremme arbejdsmarkedets fleksibilitet, livslang læring og skattesystemer, der un-

derstøtter beskæftigelse.

Styrket holdbarhed af de offentlige finanser

Fremskridt mod det fælles mål om styrket holdbarhed af de offentlige finanser

knyttes til vurderinger af om gældsudviklingen er holdbar på lang sigt, givet den

nuværende økonomiske politik, særligt pensionssystemer og overførselssystemer,

og givet den demografiske udvikling. Fokus vil generelt være på senere tilbage-

trækning, herunder om tilbagetrækningsalderen afhænger af og er i overensstem-

melse med den forventede levetid, og på etableringen af ambitiøse nationale

budgetmæssige rammer, der understøtter landenes efterlevelse af de fælles EU-

regler i Stabilitets- og Vækstpagten.

Understøttelse af finansiel stabilitet

Konkurrenceevnepagten vil også vedrøre nationale kriseløsningsmekanismer for

banker, samt koordinerede stress-tests af banker, samt overvågning af udviklingen

i privat gæld.

Andre områder

Pagten forpligter derudover til øget regelmæssig dialog vedr. skattepolitik mellem

de deltagende lande, herunder pragmatisk koordinering af skattepolitik, udveksling

af bedste praksis, begrænsning af skadelig praksis og bekæmpelse af svig og

unddragelse. Det fastslås, at direkte beskatning forbliver et nationalt anliggende.

Kommissionen har bl.a. fremsat et forslag vedr. fælles konsolideret

selskabsskattebase.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Konkurrenceevnepagten vil ikke selv indebære lovgivningsmæssige konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der udarbejdes et notat vedr. en juridisk vurdering af forholdet mellem det dans-

ke euroforbehold og en evt. dansk deltagelse i konkurrenceevnepagten, der vil

tilgå Folketingets Europaudvalg ved separat fremsendelse.

Statsfinansielle konsekvenser

Konkurrenceevnepagten ventes ikke i sig selv at have statsfinansielle konsekven-

ser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Initiativet om en konkurrenceevnepagt vil have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang et sådant samarbejde bidrager til at understøtte

konkurrenceevnepagtens overordnede mål om styrket konkurrenceevne, højere

beskæftigelse, styrket holdbarhed af de offentlige finanser og understøttelse af

finansiel stabilitet.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om status for initiativet om en konkur-

renceevnepagt ifm. forelæggelsen af ECOFIN den 15. marts 2011.

Holdning

Regeringens holdning

De overordnede mål i pagten afspejler overordnet danske hensyn og prioriteter,

og det vurderes på den baggrund at være i Danmarks interesse at tilslutte sig pag-

ten, med henblik på at spille en aktiv dansk rolle i Europa i drøftelsen af

økonomisk politik i EU.

Pagten har set de rigtige mål i form af forbedret konkurrenceevne, øget beskæfti-

gelse, sunde offentlige finanser og finansiel stabilitet. Det er efter regeringens op-

fattelse grundlæggende positivt, at eurolandene og deltagende ikke-eurolande i

kraft af initiativet om en konkurrenceevnepagt i højere grad ønsker at styrke fokus

på økonomiske reformer, som styrker vækstpotentiale, arbejdsudbud, finanspo-

litisk holdbarhed og konkurrenceevne, som en række EU-lande har betydelige

udfordringer med.

Regeringen noterer sig, og lægger vægt på pagtens metode, hvor de fælles mål er

af en overordnet karakter, og hvor det enkelte lands regering selv har ansvaret for

at fastlægge sin nationale økonomiske politik for at opnå de fælles mål. Der lægges

således vægt på, at pagten respekterer nærhedsprincippet ved at de i pagten

nævnte tiltag er ikke-bindende og ikke er præskriptive i forhold til de præcise mid-

ler.

Regeringen noterer sig, og lægger vægt på, at pagten er i overensstemmelse med

og bygger videre på det eksisterende EU-samarbejde, der understøtter vækst og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beskæftigelse. Det gælder især EU27-samarbejdet om det indre marked, som bør

udbygges yderligere. Pagten skal således bidrage til at styrke det eksisterende sa-

marbejde inden for traktaten, men øge den politiske forpligtelse på stats- og

regeringschefniveau til at de enkelte lande gennemfører de nødvendige reformer.

Regeringen noterer sig, og lægger vægt på, at pagten respekterer nationale ar-

bejdsmarkedsmodeller samt arbejdsmarkedets parters ret til at forhandle kollektive

overenskomster.

Regeringen finder det afgørende, at konkurrenceevnepagten respekterer det dans-

ke euroforbehold.

Andre landes holdninger

Det er sandsynligt, at andre ikke-eurolande vil ønske at deltage i konkur-

renceevnepagten, om end der ikke foreligger oplysninger om endelige beslut-

ninger.