PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 328
Offentligt

Beretning nr.

forslagsnummer

Folketinget -NaN (x. samling)

Beretning afgivet af Europaudvalget den [22. marts 2011]

Udkast

til

Beretning

om Danmarks tilslutning til Konkurrenceevnepagten

flertal

i udvalget (V, S, SF, KF og RV) udtaler følgen-

de: Eurolandenes stats- og regeringschefer besluttede den

11. marts 2011 at etablere en konkurrenceevnepagt med

henblik på at styrke koordinationen af den økonomiske poli-

tik i euroområdet. I den forbindelse blev det ligeledes be-

sluttet, at pagten præsenteres ved Det Europæiske Råd den

24. -25. marts med henblik på at ikke-eurolande vil kunne

tilkendegive, om de ønsker at deltage i pagten.

I den forbindelse baserer Danmarks tilslutning til Kon-

kurrenceevnepagten sig på følgende observationer og præ-

misser.

Baggrund

Den finansielle og økonomiske krise har afsløret, at flere

EU-lande har ført en uholdbar økonomisk politik og står

over for meget store økonomiske udfordringer, særligt me-

get store offentlig gældsproblemer, som ikke bare truer de-

res egen økonomi, men den økonomiske stabilitet i hele EU.

Erfaringen er, at de europæiske landes økonomier hænger så

tæt sammen, at ændringer i den økonomiske politik eller

økonomiske problemer i et land hurtigt kan smitte af på an-

dre lande.

Partierne har støttet arbejdet i Van Rompuy Taskforcen

med at styrke den økonomiske koordination i EU. Partierne

har ligeledes støttet implementeringen af dette arbejde i

form af bl.a. indførelsen af det europæiske semester, ram-

men for overvågning af makroøkonomiske ubalancer samt

styrkelserne af Stabilitets- og vækstpagten.

Arbejdet i taskforcen og implementeringen heraf er et

væsentligt bidrag til at forhindre en gentagelse af den aktu-

elle økonomiske og finanspolitiske krise. Eurolandene har

imidlertid nu taget initiativ til at styrke samarbejdet på en

række centrale områder for den økonomiske politik og for-

ankrer dette arbejde på højeste politiske niveau. Danmark

har en klar interesse i at deltage i et sådant arbejde og bidra-

ge til at sikre, at EU-landene fører en sund og ansvarlig øko-

nomisk politik.

Konkurrenceevnepagtens indhold

Konkurrenceevnepagten bygger videre på de etablerede

EU-rammer for samarbejdet om økonomisk politik, og styr-

kelserne heraf, herunder det europæiske semester, EU-2020-

strategien (mål om vækst, uddannelse, jobskabelse, grøn

omstilling og social inddragelse), de integrerede retningslin-

jer, den nye ramme for overvågning af makroubalancer og

styrkelsen af Stabilitets- og vækstpagten.

Konkurrenceevnepagten indeholder fire overordnede

mål:

– Styrket konkurrenceevne

– Højere beskæftigelse

– Styrket holdbarhed af de offentlige finanser

– Understøttelse af finansiel stabilitet.

Pagtens metode er, at i det omfang de enkelte lande har

behov for at tage initiativer indenfor målene, forpligter lan-

dene sig årligt til – og har ansvaret for – at gennemføre de

økonomisk-politiske initiativer, der efter landets opfattelse

vil være effektive for at nå disse mål.

Valget af specifikke tiltag vil være op til det enkelte land.

Der er udarbejdet vejledende lister over tiltag og reformer,

som der indenfor de enkelte områder vil være særlig fokus

på. Der vil blive gennemført en løbende overvågning af for-

pligtelserne på stats- og regeringschefsniveau på basis af en

række udvalgte indikatorer og på grundlag af vurderinger fra

Kommissionen, forankret i rammerne for de eksisterende

processer i det økonomiske samarbejde i EU.

DocID

Journalnummer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Præmisser

for

Danmarks

deltagelse

Konkurrenceevnepagten

Danmarks velstand og vækst hænger sammen med Euro-

pas. Derfor har Danmark en klar interesse i at medvirke til at

skabe et mere konkurrencedygtigt Europa med høj beskæfti-

gelse, sunde offentlige finanser og et stabilt finansielt sy-

stem.

Danmarks tilslutning til Konkurrenceevnepagten skal sik-

re Danmark fuld indflydelse på samarbejdet mellem de del-

tagende lande og baseres overordnet på at fastholde følgen-

de centrale principper i pagten:

– På EU-niveau fastsættes overordnede mål for EU som

helhed

– Hvert enkelt lands regering har selv ansvar for formule-

ring af konkrete økonomisk-politiske initiativer til ind-

frielse af pagtens overordnede mål, idet pagten primært

fokuserer på områder, der er under national kompetence

– Lister over relevante økonomisk-politiske initiativer til

at nå de overordnede mål er vejledende og foreskriver

ikke valg af konkrete midler (er ikke præskriptiv)

I tillæg hertil konstateres det og lægges til grund vedr. :

Det danske euroforbehold

Dansk deltagelse i Konkurrenceevnepagten respekterer

det danske euroforbehold. Den danske undtagelse fra at del-

tage i Den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase be-

står. Det er bekræftet af den analyse som Udenrigsministeri-

et i samarbejde med Justitsministeriet har udarbejdet, jf. bi-

lag 1.

Det danske euroforbehold kan kun afskaffes ved en fol-

keafstemning.

Den danske arbejdsmarkedsmodel

Konkurrenceevnepagten respekterer de nationale arbejds-

markedsmodeller, herunder arbejdsmarkedets parters selv-

stændige kompetence mht. forhandling af løn og arbejdsvil-

kår.

Løn- og arbejdsmarkedsforhold er således fortsat national

dansk kompetence.

menteringen af Van Rompuy Taskforcens arbejde med at

styrke den økonomiske koordination, herunder indførelsen

af det europæiske semester, styrkelserne af Stabilitets- og

vækstpagten og overvågning af makroøkonomiske ubalan-

cer, i overensstemmelse med de mandater der er afgivet her-

om i Europaudvalget.

Konkurrenceevnepagten indebærer ikke nye procedurer

for henstillinger til landene om økonomisk politik eller nye

sanktioner. Konkurrenceevnepagten opretholder Stabilitets-

og vækstpagten i sin nuværende form, og fastholder således

bestemmelserne om exceptionelle omstændigheder, der blev

justeret i 2005-reformen af Stabilitets- og vækstpagten.

Finansloven

Koordinationen under det europæiske semester indebærer

en styrket drøftelse af økonomisk politik forud for vedtagel-

se af nationale økonomisk-politiske initiativer, herunder i fi-

nansloven. Konkurrenceevnepagten bekræfter imidlertid

princippet i det europæiske semester om, at den økonomiske

politik er hvert enkelt lands ansvar. Finansloven vil fortsat

være et suverænt dansk anliggende.

Konkurrenceevnepagten har karakter af en politisk, men

ikke juridisk aftale. Derfor indebærer Konkurrenceevnepag-

ten ikke en juridisk forpligtelse til f.eks. at gennemføre en

budgetlov.

Inddragelse af Europaudvalget

Folketingets Europaudvalg vil i overensstemmelse med

de gældende procedurer fastlagt i beretningerne fra Folke-

tingets Europaudvalg blive involveret forud for drøftelser af

de overordnede mål i Det Europæiske Råd og i Rådet.

De økonomisk-politiske initiativer som Danmark i givet

fald måtte forpligte sig til at gennemføre er imidlertid et

prærogativ for den til enhver tid siddende regering og en in-

tegreret del af den økonomiske politik på linje med initiati-

verne og målene i det nationale reformprogram og konver-

gensprogrammet.

Det aktuelle arbejde med at styrke det økonomisk-politiske

samarbejde i EU

Konkurrenceevnepagten bekræfter det eksisterende EU-

samarbejde om økonomisk politik og understøtter imple-

P. u. v.

ANNE-MARIE MELDGAARD

Formand

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

»A pact for the euro - stronger economic policy coordination for competitiveness and convergence«, jf. eurolandenes stats- og regeringschefers konklusio-

ner den 11. marts 2011 (SN 1803/11)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

NOTAT

Udenrigsministeriet og Justitsministeriet

Til:

CC:

Fra:

J.nr.:

400. A. Jur. 10-5.

Bilag:

Udenrigsministeriet og Justitsministe- Dato:

19. marts 2011

riet

Emne: Forholdet mellem det danske euro-forbehold og en ny pagt for euroen.

Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget har den 14. marts 2011 i forbindelse med forelæggelse af ECOFIN-mødet den 15.

marts anmodet om et notat om foreneligheden af dansk deltagelse i »Pagten for euroen« (også kendt som

»konkurrenceevnepagten«) med euroforbeholdet.

Konkurrenceevnepagtens indhold og EU-retlige karakter

Indhold

Den 11. marts 2011 blev euroområdets stats- og regeringschefer enige om at godkende »en pagt for

euroen« med undertitlen »stærkere koordinering af den økonomiske politik med henblik på konkurrence-

evne og konvergens.« Pagtens indhold var vedlagt som bilag I til mødets konklusioner.

Pagtens hensigt defineres i pagten som »at styrke Den Monetære Unions økonomiske søjle, opnå en ny

kvalitet i koordineringen af den økonomiske politik i euroområdet og forbedre konkurrenceevnen og deri-

gennem nå frem til en højere grad af konvergens.«

I Pagten forpligter medlemsstaterne i euroområdet sig mere specifikt til »at træffe alle nødvendige for-

anstaltninger til at arbejde hen imod følgende mål:

– fremme konkurrenceevnen,

– fremme beskæftigelsen,

– bidrage yderligere til holdbare offentlige finanser

– styrke den finansielle stabilitet. «

Der nævnes yderligere i pagten et sæt af mulige foranstaltninger, som medlemsstaterne med fordel vil

kunne rette særlig opmærksomhed mod.

Det fastslås i aftalen, at pagten skal være »i overensstemmelse med og bygge videre på«den eksisteren-

de økonomiske styring i EU. Pagten vil således blive integreret i de eksisterende relevante processer, dvs.

især det europæiske semester, de økonomisk-politiske retningslinjer og den igangværende reform af Sta-

bilitets- og Vækstpagten.

Det understreges i pagten, at den fokuserer på områder som primært er medlemsstatskompetence, lige-

som det flere steder i pagten gøres klart, at det er de enkelte medlemsstater, som identificerer og udvælger

de konkrete tiltag, som man ønsker at gennemføre mhp at opnå pagtens mål.

Medlemsstater uden for euroområdet indbydes til at deltage på frivillig basis.

Pagtens EU-retlige status

Pagten skal endeligt vedtages ved, at enigheden om indholdet reflekteres i konklusionerne fra det kom-

mende møde i Det Europæisk Råd (DER) den 24. og 25. marts 2011. Det er efter det oplyste ikke hensig-

ten, at DER-konklusionerne efterfølgende skal omsættes til EU-lovgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår eksplicit af artikel 15 TEU, at DER fastlægger Unionens overordnede politiske retningsli-

nier og prioriteter, og at DER »udøver ingen lovgivende funktioner«. Da Konkurrenceevnepagten skal

vedtages som DER-konklusioner, må pagten på den baggrund karakteriseres som et rent politisk, ikke-

retligt bindende dokument.

Den ikke-retligt bindende karakter understreges af pagtens ordlyd. Midlerne til at nå de fastsatte mål er

ikke nærmere konkretiserede (ved eksempelvis bestemte lovforslag, som de deltagende stater påtager sig

at fremsætte). Endvidere er det flere steder i pagten eksplicit angivet, at der er tale om »politiske forplig-

telser og overvågning.«

Anvendelsen af ordet »pagt« kan ikke føre til noget andet resultat. »Pagt« har ikke noget fast defineret

indhold, og karakteren vil således altid skulle fastslås konkret. Historisk er betegnelsen »pagt« blevet an-

vendt om både politiske og juridiske aftaler. Efter det oplyste var det i den konkrete kontekst for at give

initiativet større politisk tyngde, at ordet »pagt« blev anvendt.

Det må på den baggrund fastslås, at konkurrenceevnepagten er en rent politisk aftale, som ikke pålæg-

ger de deltagende medlemsstater juridiske forpligtelser, ligesom pagten ikke vil skulle implementeres ef-

terfølgende gennem nye bindende forskrifter på EU-niveau.

Det danske euroforbehold

Danmark har med Edinburgh-afgørelsen fra 1992 meddelt de andre EU-lande, at Danmark ikke delta-

ger i Den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase med den fælles valuta. Forbeholdet fremgår nu af

protokol nr. 16 om visse bestemmelser vedrørende Danmark til Lissabontraktaten. Om forbeholdets ind-

hold fremgår af art. 1 i protokollen:

På baggrund af den danske regerings meddelelse til Rådet af 3. november 1993 har Danmark en undta-

gelse. Virkningen af denne undtagelse er, at alle artikler og bestemmelser i traktaterne og statutten for

ESCB og ECB, hvori der henvises til en dispensation, vil gælde for Danmark.

Virkningen af det danske euroforbehold er således, at Danmark i forhold til Traktatens materielle be-

stemmelser juridisk stilles som de medlemsstater, der endnu ikke opfylder kravene til indførelse af euroen

og derfor har en dispensation. Retsstillingen for medlemslande med dispensation fremgår af artikel 139,

stk. 2-4, TEUF:

2. Følgende bestemmelser i traktaterne gælder ikke for medlemsstater med dispensation:

a) vedtagelse af de dele af de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker, der vedrører

euroområdet generelt (artikel 121, stk. 2)

b) bindende midler til at afhjælpe uforholdsmæssigt store underskud (artikel 126, stk. 9 og 11)

c) mål og opgaver for ESCB (artikel 127, stk. 1, 2, 3 og 5)

d) udstedelse af euro (artikel 128)

e) Den Europæiske Centralbanks retsakter (artikel 132)

f) foranstaltninger vedrørende anvendelsen af euroen (artikel 133)

g) monetære aftaler og andre foranstaltninger vedrørende valutakurspolitikken (artikel 219)

h) udnævnelse af medlemmerne af Den Europæiske Centralbanks direktion (artikel 283, stk. 2)

i) afgørelser, der fastlægger fælles holdninger vedrørende spørgsmål af særlig interesse for Den Økono-

miske og Monetære Union inden for rammerne af de kompetente internationale finansielle institutio-

ner og konferencer (artikel 138, stk. 1)

j) foranstaltninger for at sikre en samlet repræsentation inden for rammerne af internationale finansielle

institutioner og konferencer (artikel 138, stk. 2).

I de i litra a)-j) nævnte artikler forstås derfor ved »medlemsstater« medlemsstater, der har euroen som

valuta.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Medlemsstater med dispensation og deres nationale centralbanker er udelukket fra rettighederne og

forpligtelserne inden for ESCB i overensstemmelse med kapitel IX i statutten for ESCB og ECB.

4. Stemmerettighederne for de medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater med dispensati-

on, suspenderes i forbindelse med Rådets vedtagelse af de foranstaltninger, der er nævnt i de i stk. 2 an-

førte artikler, samt i forbindelse med:

henstillinger rettet til medlemsstater, der har euroen som valuta, som led i den multilaterale overvåg-

ning, herunder vedrørende stabilitetsprogrammer og advarsler (artikel 121, stk. 4)

foranstaltninger vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for medlemsstater, der har euroen

som valuta (artikel 126, stk. 6, 7, 8, 12 og 13).

Det kvalificerede flertal af de øvrige medlemmer af Rådet defineres som angivet i artikel 238, stk. 3,

litra a).

Danmark deltager således ikke i ordningen med den fælles valuta og vil derfor ikke være bundet af de

regler vedrørende økonomisk politik, som kun gælder for medlemsstater, der deltager i 3. fase af ØMU’en

(den fælles valuta). Danmark bevarer sine beføjelser med hensyn til pengepolitik i henhold til danske love

og forskrifter, herunder Danmarks Nationalbanks beføjelser i pengepolitiske anliggender. Danmark delta-

ger derimod fuldt ud i de øvrige dele af ØMU’en.

Euroforbeholdets betydning for dansk tilslutning til konkurrenceevnen

Allerede fordi pagten ikke er retligt bindende, vil deltagelse i pagten ikke stride mod det danske euro-

forbehold. De rettigheder og pligter for Danmark, som er fastlagt i traktaterne og de dertilhørende proto-

koller kan ikke fraviges blot ved en politisk aftale, som f.eks. konkurrenceevnepagten.

Udenrigsministeriet og Justitsministeriet