PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 364
Offentligt

Den 6. april 2011

Kommissionens henstillinger til Rådet om at udvide forhandlingsmandaterne vedrø-

rende frihandelsaftalerne med Canada, Indien og Singapore til også at omfatte investe-

ringer.

1. Resumé

Med Lissabon-traktaten er direkte udenlandske investeringer blevet en del af EU’s eksklusive kompetence.

Kommissionen ønsker nu at benytte denne kompetence til lade de igangværende frihandelsaftaleforhandlinger med

Canada, Indien og Singapore også omfatte investeringer. Derfor har Kommissionen ved tre henstillinger anmodet

Rådet om at bemyndige Kommissionen til også at forhandle herom. Dette notat omhandler alle tre henstillinger,

som i vidt omfang er ens.

2. Baggrund

Ved Lissabon-traktatens ikrafttræden er direkte udenlandske investeringer (FDI) blevet en del

af EU’s eksklusive kompetence indenfor den fælles handelspolitik. Kommissionen kom i juli

2010 med en meddelelse om, hvordan den havde forestillet sig at udnytte denne kompetence i

fremtiden. Det fremgik heraf, at man ønskede dels at lade igangværende forhandlinger om bila-

terale eller regionale frihandelsaftaler omfatte et kapitel om investeringer, dels at undersøge,

hvor det ville være opportunt for EU at iværksætte forhandlinger om selvstændige investerings-

fremme- og –beskyttelsesaftaler med større økonomiske partnere. Rådet vedtog i november et

sæt konklusioner

, der accepterer og præciserer de kriterier, som Kommissionen bør lægge til

grund ved udvælgelsen og rækkefølgen af økonomiske partnere, med hvem man ønsker at ind-

gå aftaler om investeringer, samt formen for en eventuel aftale (i frihandelsaftaler eller i selv-

stændige aftaler). Konklusionerne angiver i øvrigt, hvilke nærmere principper, som de fremtidi-

ge investeringsaftaler bør indeholde som mindstemål, og endelig at Kommissionen ved den

nærmere udmøntning af den fælles investeringspolitik bør basere sig på de ”best practises”,

som medlemslandene har etableret gennem mange års bilateral, national investeringspolitik.

Kommissionen har nu udkrystalliseret begyndelsen til den fælles europæiske globale investe-

ringspolitik således, at man indledningsvis ønsker at inkludere investeringskapitler/klausuler i

frihandelsaftalerne med Canada, Indien og Singapore. Kommissionen har fremlagt henstillinger

herom til Rådets godkendelse. Rådets beslutninger vil i praksis fungere som et tillæg til de for-

handlingsmandater, som allerede er givet for de øvrige emner i frihandelsaftalerne i hhv. 2007

og 2009.

3. Hjemmelsgrundlag

Hjemmelsgrundlaget for Kommissionens henstillinger er TEUF artikel 207.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet skønnes ikke at være relevant.

ST14373 WTO 332 FDI 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Formål og indhold

Henstillingerne har til formål at supplere de eksisterende forhandlingsmandater vedrørende

frihandelsaftaler med Canada, Indien og Singapore ved at give Kommissionen formel bemyndi-

gelse til at forhandle og - med forbehold for Rådet og Parlamentets godkendelse og medlems-

landenes senere ratifikation - at indgå frihandelsaftaler med de pågældende lande, der også om-

fatter investeringsfremme- og -beskyttelse. Kommissionen har allerede i nogen tid drøftet disse

emner uformelt med de tre lande, men der foreligger endnu ikke officielt tekster, der skitserer i

detaljer, hvorledes de pågældende kapitler i frihandelsaftalerne vil komme til at se ud. I henstil-

lingerne til Rådet har Kommissionen dog beskrevet, hvilken tekst den ønsker at præsentere

som formelt forhandlingsudspil til de tre lande. Heraf fremgår det, at Kommissionen vil arbejde

for at investeringskapitlerne kommer til at basere sig på velkendte principper indenfor de eksi-

sterende bilaterale nationale investeringsbeskyttelsesaftaler, som hvert medlemsland allerede har

indgået med tredjelande i vekslende omfang. Således vil Kommissionen arbejde for, at aftalerne

bl.a. indeholder regler om ”fair og ligelig behandling af udenlandske investeringer”, ”mestbe-

gunstigelse” (MFN), ”national behandling”, og ”fuld beskyttelse mod ekspropriation og inde-

frysning af kapital”. Herudover vil aftalerne skulle indeholde klausuler om kapitaloverførsler,

subrogation (indtræden i investors rettigheder ved overdragelse af ejendomsretten til den inve-

sterede kapital), håndhævelse og tvistbilæggelse (såkaldt ”investor-to-state” voldgift) samt præ-

cisering af anvendelsesområdet og undtagelser såsom visse markedsadgangssektorer (audiovisu-

elle sektor) og en generel sikkerhedsundtagelse baseret på WTO-reglerne.

Kapitler eller klausuler af denne karakter kendes som sagt for de flestes vedkommende mere

eller mindre i medlemslandenes bilaterale nationale aftaler. I forhold til de bilaterale nationale

aftaler, som Danmark har indgået eller forhandler med tredjelande, er der dog normalt ikke

undtagelser for hele sektorer.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal efter TEUF først medvirke, når det til sin tid skal afgive en samstem-

mende udtalelse om hver enkelt frihandelsaftale som helhed, som tilfældet var det for nylig med

Sydkorea-aftalen. Imidlertid har Kommissionen i sin samarbejdsaftale med Parlamentet forplig-

tet sig til at orientere Parlamentet om nye forhandlingsmandater vedr. frihandelsaftaler, og det

må derfor formodes, at Kommissionen vil orientere Parlamentet, når Rådet har godkendt hen-

stillingerne.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Vedtagelsen af henstillingerne har ikke umiddelbart indvirkning på retstilstanden i Danmark.

Når frihandelsaftalerne til sin tid måtte træde i kraft, vil det faktum, at de indeholder kapitler

eller klausuler om investeringsbeskyttelse kunne have den virkning, at danske investorer i de

nævnte lande får umiddelbar og direkte adgang til at anlægge voldgiftsager mod myndighederne

i de tre lande, såfremt disse overtræder reglernes materielle indhold. Danmark har således ikke

nationale aftaler med de tre lande, hvorfor der vil blive tale om en reel forbedring af danske

investorers beskyttelse. Omvendt vil aftalerne også betyde, at investorerne i de tre lande får

tilsvarende adgang til at anlægge voldgiftssager mod myndighederne i EU-landene, såfremt de

materielle bestemmelser ikke overholdes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Inklusion af investeringer i aftalerne vil udvide det geografiske område for fremme og beskyt-

telse af investeringer for danske investorer, eftersom Danmark ikke i øjeblikket har nationale

aftaler med nogen af de tre lande.

Særligt set i lyset af den finansielle krise vil dette styrke investortilliden og opmuntre til at fore-

tage nye direkte investeringer mellem de tre lande og EU til gavn for såvel danske investorer i

udlandet som for danske virksomheder, der ønsker at tiltrække udenlandsk kapital.

9. Høring

Forslaget er ikke sendt i ekstern høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet overfor den nye eksklusive EU-kompetence, da udnyt-

telsen af den på sigt forventes at ville give danske virksomheder bedre og bredere beskyttelse af

investeringer på verdensplan i kraft af EU’s samlede større politiske og økonomiske tyngde.

Samtidig finder regeringen det naturligt, at Kommissionens ønske om at konkretisere den nye

kompetence skal imødekommes gennem at lade frihandelsaftalerne, som Kommissionen p.t.

forhandler med en række bilaterale og regionale partnere, omfatte investeringer.

Det kan diskuteres, om Kommissionens valg af netop Canada, Indien og Singapore er i over-

ensstemmelse med medlemslandenes behov og ønsker, jfr. rådskonklusionerne, eller om man

hellere skulle have taget fat på andre partnere, hvor der synes at være større behov for investe-

ringsbeskyttelse som fx Rusland og Kina, men det må anerkendes, at Kommissionen ser en

strategisk fordel i at lade de frihandelsforhandlinger, som i forvejen nærmer sig en afslutning,

også omfatte investeringer som ”quick wins”.

For så vidt angår de konkrete mandater, lægger regeringen som udgangspunkt vægt på, at kapit-

lerne eller klausulerne i aftalerne indholdsmæssigt får en rimelig høj standard, som giver danske

investorer mindst en tilsvarende beskyttelse som den, der kendes fra de nationale danske bilate-

rale investeringsbeskyttelsesaftaler. Som henstillingerne er formuleret, er dette ikke ganske sik-

kert, hvorfor en endelig stillingtagen må afvente, at der foreligger officielle tekster, der er for-

handlet mellem parterne.

Imidlertid vil det være det samlede resultat af de respektive landes forhandlinger med Kommis-

sionen om en omfattende frihandelsaftale, som medlemslandene vil komme til at skulle tage

stilling til, hvorfor det også til sin tid må tages i betragtning, hvordan balancen i pakken generelt

er.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flertallet af medlemslande forventes at ville godkende henstillingerne af politiske årsager og

hensynet til at få en god balanceret frihandelsaftale med tre vigtige partnere, om end der i visse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lande synes at være skepsis med hensyn til både valget af lande og med hensyn til indholdet, der

i forhold til deres egne nationale aftaler afviger noget fra den beskyttelsesstandard, som man er

vant til.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke været forelagt Folketingets Europaudvalg. De eksisterende mandater for frihan-

delsaftaleforhandlingerne, der således indtil nu ikke har omfattet investeringer, blev forelagt

FEU som nævnt under pkt. 1 i hhv. 2007 og 2009.