EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 366: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/3-11

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 366
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 25. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Tirsdag den 22. marts 2011

Kl. 14.30

2-133

Kim Mortensen (S), fungerende formand, Flemming Møl-

ler (V), Erling Bonnesen (V), Pia Adelsteen (DF), Kristian

Thulesen Dahl (DF), Helle Sjelle (KF), Bjarne Laustsen

(S), Morten Bødskov (S), Pia Olsen Dyhr (SF), Niels Hel-

veg Petersen (RV), Per Clausen (EL)

Finansminister Claus Hjort Frederiksen

Desuden deltog:

Kim Mortensen ledede mødet.

Punkt 1. Dansk deltagelse i europæisk pagt om økonomisk samarbejde

(Konkurrenceevnepagten)

EUU alm. del (10) – bilag 321 (aktuelt notat af 18/3-11)

EUU alm. del (10) – bilag 310 (konklusioner fra møde i

Eurogruppen 11/3-11)

EUU alm. del (10) – bilag 308 (henvendelse fra FTF af 11/3-11)

Finansministeren:

Jeg forelægger sagen om dansk deltagelse i konkurrenceev-

nepagten til forhandlingsmandat. Jeg henviser desuden til det oversendte notat

om sagen.

Eurolandene har siden Det Europæiske Råds møde den 4. februar arbejdet med

en mulig styrkelse af det økonomiske samarbejde under overskriften ”en konkur-

renceevnepagt”.

Der blev opnået enighed om den konkrete form af pagten på eurotopmødet den

11. marts, hvor eurolandenes stats- og regeringschefer godkendte og offentlig-

gjorde en aftaletekst om pagten. Det blev konkluderet, at pagten præsenteres og

drøftes på Det Europæiske Råd den 24.-25. marts, hvor landene uden for euroen

kan meddele, om de ønsker at deltage i dette samarbejde.

Pagten indebærer overordnet en metode med fælles mål, men nationale midler.

Der fastlægges nogle få overordnede fælles mål, hvorefter de enkelte lande selv

har ansvaret for at vælge de nationale økonomisk-politiske initiativer, der efter

landets opfattelse vil være effektive for nationalt at nå disse mål. Herefter forplig-

ter det enkelte land sig til at gennemføre disse nationale tiltag. Da en del af løs-

ningerne på udfordringerne berører politikområder, der er national kompetence,

er der lagt vægt på en model, hvor landene selv vælger deres forpligtelser.

De overordnede mål er styrket konkurrenceevne, øget beskæftigelse og styrket

finanspolitisk holdbarhed samt styrket finansiel stabilitet. Der er inden for disse

prioriterede områder udarbejdet et åbent idékatalog med tiltag og principper, som

generelt vurderes at være effektive for at nå de overordnede mål. Landene kan

1038

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 366: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/3-11

25. Europaudvalgsmøde 22/3-11

vælge tiltag på disse lister eller vælge nogle andre tiltag, afhængigt af deres kon-

krete udfordringer.

Pagten kan også være en ramme for at drøfte andre spørgsmål af fælles interes-

se. Det gælder f.eks. pragmatisk skattekoordination, udveksling af informationer

om national skattepolitik og drøftelser vedrørende bekæmpelse af skatteunddra-

gelse samt mulighederne for en fælles selskabsskattebase. Skat er imidlertid fort-

sat en national kompetence.

Det står fast, at pagten skal bygge videre på det eksisterende økonomiske sam-

arbejde i EU. Pagten ventes således knyttet til de relevante gældende processer.

Det gælder f.eks. det europæiske semester, hvor de nationale reformprogrammer

og stabilitets- og konvergensprogrammer kan bruges til at afrapportere om de

tiltag, som det enkelte land vælger at forpligte sig til under pagten. Det gælder

f.eks. også den styrkede økonomiske koordination i form af den igangværende

reform af stabilitets- og vækstpagten og det nye samarbejde om makroøkonomi-

ske ubalancer.

Konkurrenceevnepagten bygger således videre på de gældende processer. Kon-

kurrenceevnepagten opretholder f.eks. stabilitets- og vækstpagten i sin form efter

de aktuelle ændringer og fastholder således f.eks. bestemmelserne om exceptio-

nelle omstændigheder, der blev justeret i 2005-reformen af stabilitets- og vækst-

pagten. Fremskridt med implementering af pagten ventes at blive overvåget på

grundlag af analyser fra Kommissionen i sammenhæng med den eksisterende

overvågning.

Pagten skal derfor ses som et supplement til reformen af det økonomiske samar-

bejde, som vi har arbejdet med i det seneste års tid. Reformen har hævet mind-

stekravet til, hvad vi hver især er forpligtet til, f.eks. de nye forpligtelser til at hånd-

tere makroøkonomiske ubalancer, og det er godt. Men når man ser rundt i kred-

sen af EU-lande, er der i varierende omfang brug for, at landene går lidt videre og

forpligter sig til tiltag på områder, som vil være forskellige fra land til land, som

følge af at karakteren og dybden af udfordringerne er forskellige.

Merværdien af pagten vil ligge i, at samarbejdet i højere grad forankres på det

højeste politiske niveau. Det er således stats- og regeringscheferne, der forpligter

sig politisk til de overordnede mål og på grundlag heraf forpligter sig til deres egne

nationalt fastsatte virkemidler til indfrielse af disse mål.

Regeringen vurderer, at det er i Danmarks klare interesse at deltage i den nye

pagt. Fordi vi selv har behov for at gøre en indsats for at styrke vores konkurren-

ceevne og øge væksten, sikre højere arbejdsudbud og beskæftigelse, prioritere

vores offentlige udgifter effektivt osv. Det er udfordringer, vi i forvejen arbejder

med, men som understreger relevansen af pagten og af dansk deltagelse i pag-

ten.

Men vi skal også være med, fordi vi har erfaringer at byde ind med, ligesom vi

gennem kollegialt pres kan sikre, at andre lande gennemfører reformer. Vi kan

give andre lande gode ideer, og vi skal selv være åbne over for andre landes ide-

er. Og ikke mindst fordi dansk deltagelse vil betyde, at vi har bedre muligheder for

at påvirke den overordnede udvikling i det europæiske økonomiske samarbejde.

1039

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 366: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/3-11

25. Europaudvalgsmøde 22/3-11

Dansk tilslutning til pagten skal sikre Danmark fuld indflydelse på samarbejdet

mellem de deltagende lande. Danmarks velstand afhænger af, at landene om-

kring os fører en sund økonomisk politik.

Konkurrenceevnepagten respekterer fuldt ud det danske euroforbehold, og det

bekræftes i det notat udarbejdet af Udenrigsministeriet og Justitsministeriet, som

udvalget har modtaget. Det danske euroforbehold kan kun afskaffes ved en fol-

keafstemning.

Regeringen lægger vægt på, at pagten bygger videre på det eksisterende samar-

bejde, herunder det styrkede økonomiske samarbejde. Pagten bekræfter princip-

pet om, at den økonomiske politik er hvert enkelt lands ansvar. Finansloven vil

fortsat være et suverænt dansk anliggende.

Regeringen lægger ligeledes vægt på, at det understreges, at pagten respekterer

de nationale arbejdsmarkedsmodeller, herunder arbejdsmarkedets parters selv-

stændige kompetence med hensyn til forhandling af løn- og arbejdsvilkår. Løn–

og arbejdsmarkedsforhold er således fortsat national kompetence.

Regeringen støtter på den baggrund dansk deltagelse i pagten i overensstem-

melse med den beretning, som Europaudvalget har formuleret om dansk tilslut-

ning til konkurrenceevnepagten. Vi deler fra dansk side grundlæggende pagtens

mål om stærkere vækst, produktivitet, arbejdsudbud og beskæftigelse samt sun-

de og holdbare offentlige finanser, og vi støtter den konkrete metode, som lader

det være op til det enkelte land selv at vælge sine egne forpligtelser. Pagten re-

spekterer således arbejdsdelingen mellem EU og det nationale niveau, og det vil

være den enkelte regerings prærogativ, hvilke konkrete initiativer man vil frem-

lægge og forpligte sig til i EU.

Pia Adelsteen

henviste til, at ifølge medierne har nogle lande valgt at sige nej

til pagten med henvisning til, at de har mulighed for at tiltræde den på et sene-

re tidspunkt. Desuden henviste hun til, at vi har haft meget kort tid til at debat-

tere pagten i Danmark. På den baggrund spurgte hun, hvad det er der gør, at

det skal gå så hurtigt.

Hun bad finansministeren fortælle, hvilke fordele der vil være for Danmark ved

at tiltræde pagten – bortset fra at statsministeren får lov til at deltage i et eks-

tra møde i Bruxelles. I den forbindelse henviste hun til, at England siger klart

nej med den begrundelse, at de ikke er interesseret i euroen og derfor ikke

ser noget formål med at være med i en europagt. Samtidig har vi i Danmark

ved en folkeafstemning sagt nej til euroen. Hun mente helt klart, at hvis Dan-

mark ønsker at være med i pagten, skal vi have en folkeafstemning, da pag-

ten er en forberedelse til indtrædelse i euroen.

Regeringen har fremsendt en juridisk vurdering, som går ud på, at pagten ikke

er noget problem i forhold til euroforbeholdet. I den forbindelse spurgte Pia

Adelsteen, hvad finansministeren mener om den svenske holdning – anført af

de svenske socialdemokrater – som er, at pagten skader deres mulighed for

at føre en selvstændig finanspolitik. Derfor vil svenskerne sige nej på nuvæ-

1040

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 366: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/3-11

25. Europaudvalgsmøde 22/3-11

rende tidspunkt og følge udviklingen og vurdere, om den frygt, de har, er vel-

begrundet. Hun tilføjede, at det er en frygt, også Dansk Folkeparti nærer.

Pia Adelsteen spurgte, hvorfor der ikke bør være folkeafstemning, når vi nu

tager et skridt nærmere mod en fælles overordnet finanspolitik i EU.

Hun spurgte, hvordan regeringen på den ene side kan give venstrefløjen en

garanti for, at det alene er Folketinget, der bestemmer indholdet af den dan-

ske finanslov, når man samtidig siger ja til stærkere økonomisk samarbejde i

EU. Man laver en politisk pagt, men samtidig prøver man at bilde folk ind, at

det selvfølgelig altid er Folketinget, der bestemmer finansloven.

I samlenotatet står der, at der skal være særlig fokus på, "om lønudviklingen

er i overensstemmelse med produktivitetsudviklingen, og at lønudviklingen i

øvrigt, også i den offentlige sektor, understøtter konkurrenceevnen." Hvordan

kan man på den ene side sige ja til det og samtidig give S og SF garanti for,

at EU ikke blander sig i arbejdsmarkedets parters ret til at forhandle løn- og

arbejdsmarkedsforhold?

Hvordan kan man sikre sig, at EU ikke blander sig i vort skattesystem, når der

i samlenotatet står, at der skal fokuseres særligt på skattesystemer, der un-

derstøtter beskæftigelsen. I den forbindelse ville Pia Adelsteen gerne have

finansministeren til at forklare, hvad det helt konkret betyder, at der skal være

en pragmatisk koordinering af skattepolitikken.

Til sidst spurgte Pia Adelsteen, hvordan finansministeren vil sikre, at tilbage-

trækningsalderen bliver besluttet i Danmark, når der i pagten sættes fokus på

tilbagetrækningsalderen, på pensionssystemer og på overførselssystemer.

Morten Bødskov

sagde, at når man ser på de forskellige udspil, der har væ-

ret til konkurrenceevnepagten, er der ingen tvivl om, at den pagt, vi nu kom-

mer til at tage stilling til, om Danmark skal deltage i, er meget forandret, hvil-

ket kun er godt. Socialdemokraterne støtter, at Danmark tilslutter sig pagten,

og støtter det forhandlingsoplæg, finansministeren lægger frem, simpelt hen

fordi det er det bedste for Danmark og det mest ansvarlige valg. Krisen har

haft meget alvorlige konsekvenser for dansk økonomi, og der er ingen tvivl

om, at det er i dansk interesse at være med i et sådant samarbejde.

Fra Socialdemokraternes side har man koncentreret sig om at få en række

garantier på plads. Derfor ville Morten Bødskov gerne have finansministeren

til endnu engang at slå fast, at pagten ikke rokker ved vort euroforbehold, som

kun kan afskaffes ved en folkeafstemning, at der i pagten står, at løn- og ar-

bejdsmarkedsvilkår, eksempelvis løn- og ansættelsesforhold, stadig væk er et

nationalt anliggende, og at når det handler om svingninger i den europæiske

økonomi, er der stadig væk mulighed for, at man angriber dem eksempelvis

ved at sætte gang i væksten og skabe flere arbejdspladser.

Pia Olsen Dyhr

pointerede, at det for SF havde været helt centralt at sikre

det danske euroforbehold. En konkurrenceevnepagt må ikke underminere det

danske euroforbehold hverken juridisk eller politisk. Derfor har SF opstillet en

række krav, som finansministeren har imødekommet. Det er vigtigt at holde

sig for øje, at det er en konkurrenceevnepagt, der handler om at styrke Euro-

1041

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 366: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/3-11

25. Europaudvalgsmøde 22/3-11

pas økonomi i forhold til omverdenen, og at man ikke snakker om euroen. Pia

Olsen Dyhr havde noteret sig, hvad finansministeren havde svaret både

mundtligt og skriftligt over det sidste halve år. I relation til at mange talte om,

at pagten kom som en tyv om natten, henviste Pia Olsen Dyhr til, at et styrket

økonomisk samarbejde jo har været diskuteret siden sidste sommer, bl.a. i

forbindelse med den såkaldte ”six pack”, som kom fra Kommissionen i form af

seks direktivforslag.

I øvrigt kunne Pia Olsen Dyhr tilslutte sig, hvad Morten Bødskov havde sagt.

I relation til Pia Adelsteens spørgsmål om hastigheden spurgte Pia Olsen

Dyhr finansministeren, om der ikke er forskelle på situationen i Storbritannien

og Sverige og så i Danmark, som har været med i ØMU'ens første og anden

fase og har haft en fastkurspolitik samt har været en del af vækst- og stabili-

tetspagten. I den forbindelse pegede hun på, at Sverige har en flydende valu-

ta.

Pia Olsen Dyhr var glad for, at udviklingen havde været, som den har været,

og pegede på, at der har været tale om et langt forhandlingsforløb. Hun var

ikke i tvivl om, at det pres, der har været fra SF's side og fra anden side, har

gjort, at det er endt med at være en mellemstatslig aftale, som ikke tvinger

Danmark til at gribe ind i løndannelse eller pensioner m.v.

På denne baggrund kan Socialistisk Folkeparti tilslutte sig finansministerens

forhandlingsoplæg.

Per Clausen

syntes, de indlæg, der havde været, viste, hvor klogt det var, at

Enhedslisten havde holdt fast ved, at der også skulle være en debat i Folke-

tinget om konkurrenceevnepagten, hvor man også kunne stille spørgsmål til

Socialdemokraterne og SF. Han forstod godt finansministerens indstilling, for

finansministeren får jo sin politik igennem.

Per Clausen spurgte, om det er rigtigt forstået, at det, der sker nu, er, at oven

på de politiske og juridiske skærpelser, der sker af den økonomiske koordine-

ring i EU, påtager man sig nogle ekstra politiske forpligtelser, altså ovenpå six

packen og ovenpå det europæiske semester.

Han var fristet til at spørge finansministeren, om denne delte det synspunkt, at

de danske oppositionspartier havde haft indflydelse på europagtens udform-

ning, idet han pegede på, at indtil nu havde regeringen sagt, at vi ikke har haft

nogen som helst mulighed for at øve indflydelse, og at statsministeren har

nægtet at drøfte pagten.

I anledning af at finansministeren talte om et åbent idékatalog, spurgte Per

Clausen, hvor det stod, idet han ikke kunne finde det i pagten. Der står i be-

retningsudkastet, at der er udarbejdet vejledende lister over tiltag og reformer,

som der inden for de enkelte områder vil være særlig fokus på, mens der i

pagten står, at der skal rettes særlig opmærksomhed på nogle forhold og me-

get stor opmærksomhed på andre forhold. Per Clausen mente, det ville blive

spændende at høre de andre landes reaktion, når den danske finansminister

sagde, at der kun er tale om et åbent idékatalog.

1042

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 366: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/3-11

25. Europaudvalgsmøde 22/3-11

Finansministeren havde gjort meget ud af det juridiske responsum fra Uden-

rigsministeriet og Justitsministeriet. Per Clausen roste Justitsministeriet for at

have udtrykt sig forbilledligt enkelt og klart, men det eneste, man har taget

stilling til, er, at der ikke i pagten ligger nogen juridisk forpligtelse. Det gør der

så andetsteds. Han mente ikke helt, dette svarede til det, forbeholdets fædre

havde haft i tankerne.

Der står i beretningsudkastet, at konkurrenceevnepagten ikke indebærer en

juridisk forpligtelse til f.eks. at gennemføre en budgetlov, men mener finans-

ministeren, det har nogen gang på jorden, at statsministeren kan tilslutte sig

det, der står om en budgetlov, og så kan lade være med at gennemføre en

sådan i praksis? Hvordan tror finansministeren, Merkel og Sarkozy ville rea-

gerer på det? Per Clausen tilføjede, at han var klar over, at finansministeren

havde sagt, at han helt frivilligt ville gennemføre en budgetlov, men hvis vi

tilslutter os, har vi vel påtaget os en politisk forpligtelse hertil.

Per Clausen forstod, at regeringen har forpligtet sig til at gennemføre en be-

stemt politik i de kommende år, men hvad nu, hvis regeringen ikke kan kom-

me igennem med det, fordi der kommer et nyt folketingsflertal og en ny rege-

ring, som vil føre en langt klogere og mere fornuftig politik?

Niels Helveg Petersen

sagde, at Det Radikale Venstre er en stærk tilhænger

af, at Danmark er medlem af konkurrenceevnepagten, og var glad for, at et

meget bredt flertal i Folketinget var med herpå. Danmark har som en lille og

åben økonomi en meget stor interesse i, at de europæiske økonomier udvikler

sig sundt og ansvarligt. Det er dem, vi skal eksportere til. Det, der sker nu,

skal ses i sammenhæng med, hvad der skete i Grækenland og Irland. Sigtet

med det er at forhindre, at noget tilsvarende kan ske igen. Pagten er ingen

garanti for, at det ikke kan ske, men den er et brugbart redskab. Det er ikke et

juridisk redskab, men et redskab, der handler om konsultation. Landende råd-

fører sig med hinanden. Man tvinger stats- og regeringscheferne til at konsul-

tere hinanden og udveksle synspunkter på, hvorledes man kan indrette sig

fornuftigt. Men efterfølgende er det den enkelte stats- og regeringschef, der

vælger, hvilke økonomiske midler han vil benytte sig af.

Niels Helveg Petersen pointerede, at pagten ikke har noget at gøre med euro-

forbeholdet. Det består og kan kun fjernes ved en folkeafstemning. Det er so-

leklart.

Niels Helveg Petersen påpegede, at Sverige og Storbritannien er i en fuld-

stændig anderledes situation end Danmark. I 1983 gennemførte Danmark en

fastkurspolitik, først i forhold til DM og senere fra 2000 i forhold til euroen. Vi

har altså i 28 år levet med en fastkurspolitik, og det har tjent dansk økonomisk

politik godt. På denne baggrund var han nødt til at spørge Dansk Folkeparti

og Enhedslisten og Liberal Alliance – som ikke var til stede på mødet i Euro-

paudvalget – om man ønskede at gå væk fra fastkurspolitikken. Det ville han

ikke anbefale, da han mente, det ville være skadeligt for dansk økonomi. Og-

så af den grund skal Danmark være med i konkurrenceevnepagten.

Finansministeren

henviste i anledning af Pia Adelsteens bemærkninger til, at

man igennem det sidste år havde behandlet en lang række forslag om den

1043

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 366: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/3-11

25. Europaudvalgsmøde 22/3-11

europæiske økonomi og de kriser, der havde været i forskellige lande, lige-

som emnet havde været et fast tema i alle de møder i Økofin, han havde del-

taget i, og som han havde søgte mandat til i Europaudvalget. Det hele gik ud

på, at man ville stramme reglerne, sådan at man ikke igen kom i den krisesi-

tuation, som vi har oplevet i Europa siden 2008, og som er endt i en gældskri-

se i en række europæiske lande. Krisen har vist os, at hvad enten vi er med i

euroen eller ej, så er vores økonomier så tæt sammenvævet, at det, der sker i

ét land, får indflydelse på, hvad der sker i et andet land. Derfor har bestræbel-

serne gået ud på at få noget gennemsigtighed og at få opbygget et værn over

for kriserne samt se på sanktionsmulighederne inden for regelsættet for at

sikre, at landene overholder deres forpligtelser. Finansministeren syntes, vi

havde fundet nogle meget fornuftige løsninger på de problemer.

Hvad er det så, der gør, at vi skal være med i denne konkurrenceevnepagt,

som jo er en politisk pagt – i modsætning til det andet, vi har beskæftiget os

med, som indebærer nogle juridiske forpligtelser? Nu bliver de spørgsmål løf-

tet op på regeringschefniveau. Stats- og regeringscheferne skal drøfte de

problemer, landene måtte have. Disse problemer kan være vidt forskellige fra

land til land. Stats- og regeringscheferne skal give deres bud på, hvordan de

vil løse deres landes problemer med at skabe jobs og skabe økonomisk og

finansiel stabilitet osv. Finansministeren fandt, at konkurrenceevnepagten fal-

der i en naturlig forlængelse af det, vi har drøftet gennem de sidste år, og tro-

ede, at der ville komme noget godt ud af, at regeringscheferne skulle behand-

le disse ting engang om året.

På det spørgsmål, Pia Adelsteen rejste, hvorfor det skulle gå så hurtigt, sva-

rede finansministeren dels med en henvisning til, at man jo har drøftet pro-

blemer før i Europaudvalget, dels at vi er blevet bedt om at tage stilling til

konkurrenceevnepagten på det møde i Det Europæiske Råd, der skal finde

sted torsdag og fredag i Bruxelles, hvor vi vil blive afkrævet et svar. Når vi

kigger på det samlede billede og ser på, hvor tæt Danmark er knyttet til euro-

en, og at vores kurs er bundet til euroen, mente finansministeren, vi som et

lille land har en interesse i at være med dér, hvor tingene drøftes. Det gør, at

vi synes, det er rigtigt, at Danmark kan melde ind, at vi gerne vil være med i

konkurrenceevnepagten. Ved at være med kan vi få mulighed for at påvirke

processen og få mulighed for et deltage i drøftelser af reformer.

Dansk deltagelse vedrører ikke og påvirker ikke det danske euroforbehold.

Det fremgår af den analyse, som Udenrigsministeriet og Justitsministeriet har

lavet, og som er oversendt til udvalget. Forbeholdet vedrører jo, at Danmark

ikke deltager i den Økonomisk Monetære Unions tredje fase. Den danske

undtagelse består derfor i sin helhed og kan kun fjernes ved en folkeafstem-

ning. Der flyttes jo ikke nogen kompetence fra Danmark til EU, da det er en

politisk pagt.

Finansministeren sagde i anledning af Pia Adelsteens spørgsmål om Sverige,

at det ikke stod ham helt klart, hvorfor Sverige tog en anden stilling end Dan-

mark, idet der jo er tale om en politisk aftale, som ikke påvirker de svenske

regler.

1044

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 366: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/3-11

25. Europaudvalgsmøde 22/3-11

Finansministeren mente, drøftelserne på regeringschefniveau kunne udvikle

sig til, at der bliver taget initiativer i de enkelte lande, som kan bidrage til at

genskabe konkurrenceevnen. I den forbindelse pegede han på, at det jo er

vidt forskellige problemstillinger, landene har. Derfor er det også vidt forskelli-

ge ting, som regeringscheferne vil melde ind med. Det kan måske være pro-

blemer med pensionssystemerne, med banksektoren eller med demografien.

Det er vigtigt, at man melder ind og får en drøftelse af, hvad man kan gøre.

Det fremgår direkte af pagtens ordlyd, at løn- og arbejdsvilkår er undtaget.

Det er ikke en fortolkning; det fremgår direkte af pagten. Finansministeren

tilføjede, at det var hans erfaring igennem de senere år, at mange EU-lande

betragter den danske model som en eftertragtelsesværdig model, som Kom-

missionen ofte fremhæver som en model, flere lande burde følge. Så der vil

ikke være nogen, der vil forsøge at ændre den model.

I anledning af Pia Adelsteens spørgsmål om, hvad det betyder, at der tales

om et pragmatisk skattesamarbejde, pointerede finansministeren, at der står i

pagten, at skat er et nationalt anliggende i samme omfang som hidtil. Der er

lagt op til, at man kan drøfte spørgsmål af fælles interesse, herunder skat, og i

den forbindelse tales der om en pragmatisk skattekoordination og udveksling

af informationer om national skattepolitik samt drøftelser af, hvordan man be-

kæmper skatteunddragelse, og muligheden for en fælles selskabsskattebase.

Som et eksempel på en pragmatisk skattekoordination nævnte finansministe-

ren den såkaldte Manchesteraftale fra 2005, hvor medlemslandene indbyrdes

aftalte, at man ikke ville sænke skatter og afgifter for at kompensere for de

stigende energipriser på daværende tidspunkt.

I svaret til Morten Bødskov understregede finansministeren, at en ændring af

det danske euroforbehold kræver en folkeafstemning, at der står i pagten at

løn- og ansættelsesforhold følger de nationale regler, og at den økonomiske

politik er et nationalt anliggende.

Finansministeren sagde til Pia Olsen Dyhr, at det, der adskiller Storbritannien

og Sverige fra Danmark, er valutakurspolitikken, idet disse landes valutaer er

flydende.

I svaret til Per Clausen bekræftede finansministeren, at denne politiske aftale

ligger ovenpå de eksisterende juridiske aftaler på det økonomiske område.

Med hensyn til betegnelsen "åbent idékatalog" henviste finansministeren til, at

der står, at landene selv kan vælge, og hvis der er andre ting, landene vil by-

de ind med, kan de gøre det. Landene melder også ind nu i deres konver-

gensprogrammer, og det er regeringerne, der melder ind. De forskellige rege-

ringer vil føre forskellige politikker, og det afspejler sig i deres indmeldinger.

Som nævnt er der tale om en politisk pagt, og det første afgørende er, om

landet har en udfordring. Hvis landet har en udfordring – således som Græ-

kenland og Irland åbenlyst havde med at styre deres offentlige udgifter – vil

det være relevant at diskutere, om der skal gennemføres et regelsæt for,

hvordan man gør tingene. Andre lande har måske ikke problemer med at sty-

re deres offentlige udgifter, og derfor vil de ikke have grund til at tage fat på

det emne.

1045

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 366: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/3-11

25. Europaudvalgsmøde 22/3-11

Det er det til enhver tid siddende flertal i landets parlament, der formulerer sin

egen politik, men grundlaget er jo hele tiden vækst- og stabilitetspagten, som

fastsætter, hvor stort et underskud man må have, og hvor stor en gæld man

må have.

Pia Adelsteen

var klar over, at der skal være en debat i Folketinget i morgen,

men sagde, at den burde have fundet sted, før Europaudvalget gav mandat.

Finansministeren siger, at vi er blevet bedt om at afgive et svar på Det Euro-

pæiske Råds møde torsdag-fredag, men deri ligger ikke, at vi ikke godt kan

udskyde det. Pia Adelsteen pegede på, at det kun er 3-4 uger siden, Tyskland

og Frankrig kom med forslaget. Derfor fandt hun det dybt useriøst, at man

allerede skulle give svar nu, uden at man havde haft en seriøs debat.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at Dansk Folkeparti siger nej.

England har helt klart sagt, at de ønsker ikke at deltage, da de ikke ønsker at

indføre euroen, og Danmark har sagt nej til euroen ved en folkeafstemning.

Godt nok er pagten ikke juridisk bindende, men man taler om, at sagen skal

op på regeringschefniveau. Så kan man sidde og presse hinanden. Pia

Adelsteen pegede på, at man i forvejen har vækst- og stabilitetspagten, og

den har ikke gjort, at landene har følt sig presset til at overholde den.

Morten Bødskov

takkede for finansministerens bekræftelser. Når han lytter til

nogle af de spørgsmål, som bliver rejst på mødet – især fra den yderste højre-

fløj i dansk politik – finder finansministeren det så ikke lidt underligt, at det

parti, der for et år siden deltog i et forlig om en genopretning af dansk økono-

mi, således at man kunne leve op til EU's henstilling, nu er imod et tættere

økonomisk samarbejde.

Hvis man vil opgive fastkurspolitikken, hvilke signaler ville det sende i en situ-

ation, hvor den europæiske økonomi er noget usikker, og hvilken risiko kan

det indebære for dansk økonomi?

Per Clausen

sagde for god ordens skyld, at heller ikke Enhedslisten kan støt-

te regeringens forhandlingsoplæg. Han hørte, at regeringens parlamentariske

grundlag sagde nej, mens oppositionen – minus Enhedslisten – siger ja. På

den baggrund spurgte han, om finansministeren ikke synes, det er dejligt, at S

og SF stemmer for, at man går ind i noget, der ligger i nøje forlængelse af den

økonomiske politik, som regeringen har lavet forlig med Dansk Folkeparti om.

Per Clausen pointerede, at ordene "åbent idékatalog" ikke findes i pagten,

men at der tales om, at nogle områder skal der rettes særlig opmærksomhed

på, mens der skal rettes meget stor opmærksomhed på andre områder. Det

er alt sammen områder, som genfindes i regeringens økonomiske politik.

Per Clausen gentog sit spørgsmål om, hvorvidt regeringen forpligter sig poli-

tisk til at lave en budgetlov, når man har tilsluttet sig konkurrenceevnepagten.

Hvis den nuværende regering siger, at vi har de og de problemer i Danmark,

og derfor må vi afskaffe efterlønnen, kan en ny regering så sige: "Det er rigtigt

nok, at vi har de og de problemer i Danmark, men vi er helt uenig i løsnin-

gen"?

1046

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 366: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/3-11

25. Europaudvalgsmøde 22/3-11

Pia Olsen Dyhr

forstod, at der var mange, der gerne ville påtage sig ejerska-

bet til det danske euroforbehold, men det var SF, som arbejdede for det. Hun

kunne ikke huske, at Dansk Folkeparti eller Enhedslisten havde været for-

kæmpere for euroforbeholdet. Hun ville gerne have finansministeren til at be-

kræfte, at der er tale om to vidt forskellige ting. Vi kan ikke påtvinges noget,

hvis vi overholder vækst- og stabilitetspagten.

Mange mennesker havde henvendt sig til Pia Olsen Dyhr og sagt: "Nu har i

smuglet euroen ind ad bagvejen". Men det er ikke rigtigt.

Pia Olsen Dyhr bad finansministeren bekræfte, at en ny regering godt kan

vælge at gøre noget andet end det, der nævnes i pagten.

Man kan ikke sige til SF: Nu har I accepteret konkurrenceevnepagten, og så

er I også nødt til at stemme for en budgetlov i Folketingssalen.

Kristian Thulesen Dahl

forstod, at man ville bebrejde Dansk Folkeparti for, at

det havde afvist et eller andet i 1993. I den forbindelse gjorde han opmærk-

som på, at Dansk Folkeparti først blev oprettet i 1995.

Når Morten Bødskov taler om, at det er den yderste højrefløj, som er imod

pagten, gjorde Kristian Thulesen Dahl opmærksom på, at det samme er det

svenske socialdemokratis finansordfører.

Han mente, man skal notere sig, at Danmark påtager sig nogle forpligtelser,

men det er kun politiske forpligtelser, siger man, så dem skal man ikke føle

sig bundet af.

Nogle tror på, at det er en god idé at overlade en større grad af økonomisk

koordinering til et EU-fællesskab, der primært er for eurolande. Dansk Folke-

parti siger nej og understreger, at der er tale om national kompetence. Vi skal

selv bestemme og skal ikke sende statsministeren med fly til Bruxelles for at

diskutere, om vi skal lave om på vores pensionsregler. Det skal vi ikke stå

skoleret i Bruxelles for.

Kristian Thulesen Dahl spurgte, om der overhovedet er nødvendigt at træffe

denne vidtgående og skælsættende beslutning nu i stedet for om 1, 3 eller 6

måneder, således at der bliver tid til en debat i befolkningen. Der skal være en

debat i Folketinget i morgen, men regeringen vil have sit mandat i dag.

Niels Helveg Petersen

betegnede Kristian Thulesen Dahls bemærkninger

som hykleri, idet han pegede på, at Dansk Folkeparti sammen med regerin-

gen i ti år har truffet beslutninger, før andre partier havde fået noget at vide

om dem.

Han var tilhænger af fastkurspolitikken, og han var også tilhænger af, at vi gør

det, der er nødvendigt for at leve op til fastkurspolitikken. Derfor mente han,

det var nødvendigt, at statsministeren ved det førstkommende møde i Det

Europæiske Råd giver det klare svar, at Danmark er med.

Niels Helveg Petersen så også frem til diskussionen i Folketinget den følgen-

de dag, hvor man ville kunne diskutere, om de partier, der siger nej, gik ind for

fastkurspolitikken.

Finansministeren

sagde til Pia Adelsteen og Kristian Thulesen Dahl, at sa-

gen nu var på dagsordenen på regeringschefernes møde på torsdag-fredag,

1047

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 366: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/3-11

25. Europaudvalgsmøde 22/3-11

og når vi finder, at det er en fordel for Danmark at være med, så kunne han

ikke se, hvorfor vi ikke skulle melde os til på dette møde. Vi har jo tumlet med

disse problemer længe, og vi har lavet nogle opstramninger igennem det se-

neste års tid bl.a. i form af den berømte six pack, som har været behandlet i

Europaudvalget. Vi har set på hele den juridiske side af sagen. Derfor er det

ikke unaturligt, at vi også prøver at sætte de politiske drøftelser i fokus.

England, som Pia Adelsteen spørger til, er jo et stort land, som diskuterer

økonomi i G7 og i G20 med præsident Obama og den kinesiske præsident.

Danmark er et lille land, som kun har mulighed for at være med i drøftelserne i

EU.

I anledning af Pia Adelsteens bemærkning om, at regeringscheferne sidder og

presser hinanden, sagde finansministeren, at han godt kunne have tænkt sig,

at den græske premierminister var blevet presset lidt tidligere.

Finansministeren sagde til Morten Bødskov, at hvad enten man er EU-

tilhænger eller ej, og hvad enten man er tilhænger af vækst- og stabilitetspag-

ten eller ej, er der ikke noget, der forhindrer en i at opføre sig ansvarligt. Det

var det, som regeringen og Dansk Folkeparti gjorde i forbindelse med genop-

retningsaftalen. Det, der undrede finansministeren, var, at Morten Bødskovs

parti ikke var med.

Det er rigtigt, som Per Clausen siger, at ordet idékatalog ikke findes i pagten.

Finansministeren havde brugt det for at antyde pagtens frivillige karakter, idet

et idékatalog er noget, man lader sig inspirere af.

Pagten indebærer ikke et krav om, at vi skal gennemføre en budgetlov, der

holder de offentlige udgifter nede. Det er noget, den danske regering har valgt

at foreslå.

Finansministeren bekræftede, at det er det til enhver tid siddende flertal, der

kan samles om en regering og dens økonomiske politik, der bestemmer lan-

dets politik – under respekt af vækst- og stabilitetspagtens krav med hensyn

til underskuddets størrelse og gældens størrelse.

Han bekræftede over for Pia Olsen Dyhr, at vi ikke er med i ØMU'ens tredje

fase, og hvis vi skal være med, skal der være en folkeafstemning. Han be-

kræftede også, at der er tale om to forskellige spor. Vi kan selv vælge de vir-

kemidler, vi vil bruge i den økonomiske politik til at opnå de målsætninger, der

er om konkurrenceevne, finansiel stabilitet osv.

I svaret til Kristian Thulesen Dahl gentog finansministeren, at når vi er kom-

met til den konklusion, at det er en fornuftig ting, så melder vi os til. Det er

ikke en forberedelse til euroen. Den vil først blive indført efter en langvarig

debat og en folkeafstemning.

Kristian Thulesen Dahl

ville gerne følge bemærkningerne om hastværk op,

idet han troede, at der var mange, der gerne ville engagere sig i denne debat

og dykke ned i teksten for at finde ud af, hvad europagten går ud på. Han for-

stod finansministerens svar således, at der ikke er noget, der gør, at Danmark

ikke kan træffe beslutningen på et senere tidspunkt. Men finansministeren

synes, det er en god idé, og så kan man lige så godt sige ja med det samme.

1048

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 366: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/3-11

25. Europaudvalgsmøde 22/3-11

Svenskerne vil sige nej nu, men den svenske regering vil overvåge processen

og se, hvad det udvikler sig til, med henblik på eventuel senere deltagelse.

Ser regeringen noget til hinder for, at svenskerne i givet fald kan tilslutte sig

på et senere tidspunkt?

Pia Adelsteen

erindrede, at da statsministeren efter mødet i Det Europæiske

Råd, hvor Merkel og Sarkozy havde været ude med et forslag, nægtede at

diskutere det i Europaudvalget, fordi der ikke lå noget konkret på bordet. Der-

for syntes hun, det var en tilsnigelse af rang at sige, at vi havde diskuteret det

i lang tid.

Når finansministeren siger, at det ville have glædet ham, om man havde pres-

set Grækenland noget tidligere, måtte Pia Adelsteen gøre opmærksom på, at

forpligtelserne ligger i vækst- og stabilitetspagten, og den havde man ikke

gjort noget for at få Grækenland til at overholde.

Hun spurgte, om der var andre ting end Manchesteraftalen, finansministeren

kunne komme på, hvor man havde lavet en pragmatisk koordinering inden for

skattepolitikken.

Pia Olsen Dyhr

gav Kristian Thulesen Dahl ret i, at Dansk Folkeparti ikke var

dannet i 1993, men Kristian Thulesen Dahl sad da i Folketinget – ganske vist

for et andet parti – og han var ikke blandt dem, der kæmpede for euroforbe-

holdet.

Hun pegede på, at man i Europaudvalget løbende havde diskuteret øget øko-

nomisk samordning siden sidste sommer, og mange af de elementer, der nu

findes i pagten, havde ligget i kortene, dengang Europaudvalget gav mandat

til øget økonomisk samordning.

Hun kunne godt forstå, at Kristian Thulesen Dahl ikke nævnte efterlønnen, når

han talte om, at nu skulle statsministeren tage til Bruxelles og diskutere før-

tidspensionsreglerne. Hun ville gerne have finansministeren til at bekræfte, at

det, der står om tidlig tilbagetrækning, er noget, som er op til landene selv at

bestemme. Derfor behøver statsministeren ikke tage til Bruxelles for at ændre

på førtidspensionen i Danmark.

Niels Helveg Petersen

pegede på, at der til allersidst i den beretning, et fler-

tal tilslutter sig, står, at forud for diskussioner i Det Europæiske Råd i fremti-

den, hvor statsministeren deltager, bliver Europaudvalget involveret. Vi træffer

nu en beslutning om, at vi vil være med, men indholdet skal diskuteres på

sædvanlig vis i Europaudvalget forud for de drøftelser, statsministeren skal

deltage i.

Finansministeren

sagde i svaret til Kristian Thulesen Dahl, at han ikke syn-

tes, denne sag havde været præget af hastværk. Sverige vil tilsyneladende

ikke være med. Han kunne forstå, at man ville vente og se, hvordan tingene

udviklede sig. Det er tænkeligt, at Sverige godt kan tilslutte sig på et senere

tidspunkt, men så har det altså ikke været med i drøftelserne i den periode,

der går indtil da.

Han var enig med Pia Adelsteen i, at man kunne have afværget krisen i Græ-

kenland med de eksisterende regler i vækst- og stabilitetspagten, men man

1049

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 366: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/3-11

25. Europaudvalgsmøde 22/3-11

gjorde det ikke. De gamle regler var formodentlig gode nok, hvis man havde

brugt dem i tide, men når tingene først er kørt galt, og der er skabt mistillid på

markedet, så er man nødt til at foretage sig noget for at genskabe troværdig-

heden og tilliden til den økonomiske politik i de forskellige lande og i EU som

helhed. Han mente, det var vigtigt, at man i kommende situationer ville tage

sagen op på regeringschefniveau.

Ligesom Pia Olsen Dyhr mindedes finansministeren, at der i den tid, han hav-

de været finansminister, havde været en lang række diskussioner om den

økonomiske udvikling i Europa og var foretaget en række opstramninger af

regelsættet for at forhindre, at man kom i en krisesituation igen. Der er ikke

noget om, at vi skal ned og diskutere førtidspensionsregler eller andre sociale

spørgsmål. Der er overhovedet ikke nogen ændring af, hvad der er national

kompetence, og hvad der er EU-kompetence.

Over for Niels Helveg Petersen bekræftede finansministeren, at man vil følge

de almindelige procedurer i Europaudvalget forud for regeringschefernes mø-

der.

Den fungerende formand, Kim Mortensen,

konkluderede, at der ikke var

konstateret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet dog Dansk

Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det.

Mødet slut kl. 16.00.

Ref.: BE/its

1050