EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/3-11

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 367
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 26. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Onsdag den 23. marts 2011

Kl.10.00

Vær. 2-133

Kim Mortensen (S) fungerende formand, Tina Neder-

gaard (V), Birgitte Josefsen (V), Morten Bødskov (S), Pia

Adelsteen (DF), Pia Olsen Dyhr (SF), Niels Helveg Peter-

sen (RV), Per Clausen (EL)

Statsminister Lars Løkke Rasmussen

Desuden deltog:

Kim Mortensen ledede mødet.

Punkt 1. Forelæggelse af det ekstraordinære møde i Det Europæiske

Råd den 24.-25. marts 2011

Det Europæiske Råd 24-25/3-11 – bilag 1 (udkast til

kommenteret dagsorden af 17/2-11)

Det Europæiske Råd 24-25/3-11 – bilag 2 (udkast til konklusioner

af 16/3-11)

Det Europæiske Råd 24-25/3-11 – bilag 3 (Brev vedr. vækst og

konkurrenceevne af 21/3-11)

EUU alm. Del (10) – bilag 310 (konklusioner fra mødet i

Eurogruppen 11/3-11)

Statsministeren:

Undskyld at jeg måtte bede om at få mødet udskudt. Der var

øjensynlig fire biler, der kørte sammen på Helsingørmotorvejen lige efter Lyng-

byafkørslen.

Men det rokker ikke ved det faktum, at der i morgen er møde i Bruxelles, og det er

der også fredag. Der er ingen tvivl om, at det møde vil være præget af den alvor-

lige situation i Libyen, og at vi i den forbindelse også vil drøfte det sydlige nabo-

skab i lyset af den bredere udvikling i regionen, hvor EU har spillet en stor og

særlig rolle. Men ved siden af det er der en række vigtige økonomiske spørgsmål

på dagsordenen. Det var sådan set også med henblik på de temaer, mødet op-

rindelig var tænkt. Det handler ikke mindst om den nye konkurrenceevnepagt.

Libyen

først. Drøftelserne vil tage udgangspunkt i resolution 1973 fra FN's Sik-

kerhedsråd, Paristopmødet i lørdags og den internationale koalitions indgriben for

at forhindre fortsatte overgreb på civilbefolkningen. Regeringens linje over for Li-

byen har jo fra starten været klar og offensiv. Jeg vil gerne benytte lejligheden til

også her i dag at kvittere for Folketingets resolutte og samlede opbakning til gen-

nemførelsen af resolution 1973. Den vedtagelse, der fandt sted natten mellem

fredag og lørdag – helt præcist var det lørdag – betød, at Danmark kunne være

blandt de første lande til at stille et militært bidrag i en koalition af villige lande, der

ville støtte civilbefolkningen.

Gaddafiregimet har jo meldt ud, at det vil indføre en våbenhvile, men man må i

den grad sige, at ordene ikke er fulgt af handling. Derfor er det vigtigt, at det inter-

1055

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/3-11

26. Europaudvalgsmøde 23/3-11

nationale samfund står sammen om at gennemføre Sikkerhedsrådets resolultion

1973 og fastholde presset på Gaddafi.

Også spørgsmålet om den humanitære situation forventes drøftet på mødet, da

den er kritisk, og da det libyske regime afviste at give humanitær adgang, hvilket

er helt uacceptabelt. Jeg forventer, at EU og medlemslandene vil sende et klart

signal om behovet for humanitær bistand til Libyen.

Vi vil også skulle fokusere på EU's særlige muligheder i forhold til Libyen. EU har

jo været hurtigt ude med sanktioner allerede to dage efter den første FN-

resolution 1970. Sanktioner der gik videre end dem, der blev vedtaget af FN's

Sikkerhedsråd. Og i mandags har EU på et udenrigsministermøde styrket sankti-

onerne yderligere. Det er muligt, at EU også i forbindelse med Det Europæiske

Råd vil lægge op til yderligere stramninger, f.eks. i forhold til energisektoren.

Endelig vil vi drøfte, hvordan EU kan supplere FN og den internationale militære

indsats for at sikre gennemførelsen af resolutionen. EU's bidrag inden for den

fælles forsvars- og sikkerhedspolitik vil ikke duplikere NATO's indsats, som har

fokus på håndhævelse af flyveforbuddet og våbenembargoen i forhold til Sikker-

hedsrådets resolution 1973. EU vil i stedet sandsynligvis fokusere på den huma-

nitære operation og overvågning af flygtningestrømme. Der arbejdes på en række

optioner inden for EU's forsvars- og sikkerhedspolitik med henblik på en humani-

tær indsats, så man er klar, hvis FN måtte bede om det. Vi må så i lyset af den

konkrete udformning vurdere, om sådanne eventuelle tiltag er omfattet af det

danske forsvarsforbehold.

Ved siden af Libyen forventer jeg også, at situationen i Yemen og Bahrain vil ind-

gå i drøftelserne. Her er udviklingen jo fortsat meget usikker. Vi har i Yemen set

en bekymrende eskalering af volden over de seneste dage, over den seneste

uge. De regionale perspektiver af ikke mindst konflikten i Bahrain er på grund af

forankringen i etniske og religiøse skillelinjer meget foruroligende.

Jeg vil ikke udelukke, at den aktuelle situation i Syrien også vil blive vendt, da der

også her har været sammenstød mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker.

Sidst men ikke mindst vil der også indgå en opfølgning på den fælles meddelelse

om EU's politik over for de sydlige naboer. Vi havde som bekendt en første drøf-

telse på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 11. marts. Kommis-

sionen og den fælles udenrigstjeneste er nu ved at se på den konkrete opfølg-

ning. Et af de elementer, der overvejes, er udvidelsen af anvendelsesområdet for

Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Udviklingsbank i forhold

til de sydlige naboer. Vi støtter en styrkelse af vores partnerskab, så det bliver

baseret på det enkelte lande meritter. Det skal stå klart, at reformer betaler sig.

Det gælder ikke mindst fremskridt i forhold til respekt for menneskerettigheder. På

kort sigt lægger vi fra dansk side megen vægt på konkrete EU-tiltag på handels-

området, herunder åbning af vores markeder for især landbrugsvarer, så vi giver

et økonomisk perspektiv for de lande, der for tiden undergår en udvikling.

I forlængelse af de seneste topmøder, herunder eurotopmødet, der fandt sted

den 11. marts i forlængelse af det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd,

vil vi på det møde, der skal finde sted torsdag-fredag, fastlægge en samlet pakke

1056

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/3-11

26. Europaudvalgsmøde 23/3-11

af tiltag rettet mod den gældskrise, som jo meget længe har domineret den euro-

pæiske dagsorden. I den forbindelse vil den nye

konkurrenceevnepagt

stå cen-

tralt. Pagtens overordnede formål er jo fire:

1. Styrket konkurrenceevne.

2. Øget beskæftigelse.

3. Styrket finanspolitisk holdbarhed.

4. Finansiel stabilitet.

For hvert af disse overordnede formål er der udarbejdet hvad der vel bedst kan

beskrives som et idékatalog med tiltag og principper, som generelt vurderes ef-

fektive for at nå de overordnede mål. Men det vil være op til det enkelte land selv

at vælge de nationale virkemidler, der vil være effektive for at opnå disse mål i

lyset af det enkelte lands konkrete udfordringer. Det står fast, at pagten skal byg-

ge videre på det eksisterende økonomiske samarbejde i EU, herunder det euro-

pæiske semester og den styrkede økonomiske koordination, som følger af anbe-

falingerne fra Van Rompuys taskforce. Pagten skal derfor ses som et supplement

til reformen af det økonomiske samarbejde, som vi har arbejdet med i det seneste

års tid. Merværdien af pagten er, at samarbejdet i højere grad forankres på det

højeste politiske niveau. Det vil således være stats- og regeringscheferne, der

forpligter sig politisk til de overordnede mål og forpligter sig til deres egne natio-

nalt fastsatte virkemidler til indfrielse af disse mål.

Det er regeringens opfattelse, at det helt åbenbart er i Danmarks klare interesse

at deltage i konkurrenceevnepagten. Som en lille, åben økonomi har vi en klar

interesse i en stærkere fokus på de store økonomiske udfordringer, som de fleste

lande – og jo også Danmark selv – står over for, så Europa genvinder sin øko-

nomiske kampform. Ved at deltage sikrer vi kort sagt, at Danmark er centralt pla-

ceret i de kommende års drøftelser om den overordnede udvikling i det europæi-

ske økonomiske samarbejde.

Pagtens fokus på styrket konkurrenceevne, øget beskæftigelse, styrket finanspoli-

tisk holdbarhed, styrket finansiel stabilitet flugter i øvrigt også fuldstændigt med

pejlemærkerne for regeringens hjemlige økonomiske politik, herunder genopret-

ningspakken fra sidste forår, og arbejdet frem mod en 2020 plan, altså langtids-

budgettet for Danmark frem mod år 2020.

Jeg synes, det er positivt, at pagten har fundet en form, som bygger videre på det

eksisterende økonomiske samarbejde i EU. Det er også positivt, at pagten be-

kræfter princippet om, at den økonomiske politik fortsat er hvert enkelt lands an-

svar. Endelig er det positivt, at pagten respekterer de nationale arbejdsmarkeds-

modeller, herunder – hvad der i særlig grad har vores interesse – den danske

model, hvor arbejdsmarkedets parter selv forhandler løn- og arbejdsvilkår.

Jeg vil derfor på topmødet meddele i forlængelse af det mandat, som finansmini-

steren har indhentet her, at Danmark vil tilslutte sig konkurrenceevnepagten. Jeg

er meget tilfreds med, at der i Folketinget er bred opbakning til dansk deltagelse i

overensstemmelse med den beretning, som Europaudvalget har vedtaget.

På topmødet vil vi også træffe endelig beslutning om de andre væsentlige ele-

menter, der indgår i den samlede pakke af tiltag rettet mod gældskrisen og frem-

1057

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/3-11

26. Europaudvalgsmøde 23/3-11

tidens økonomisk-politiske udfordringer, som har været drøftet rimeligt indgående

gennem de seneste mange måneder. Det gælder den permanente krisemeka-

nisme, som skal tage over, når den midlertidige krisemekanisme udløber medio

2013. Der forventes på topmødet at blive opnået enighed om mekanismens ind-

hold, ligesom der skal træffes formel beslutning om den traktatændring, som der

allerede blev opnået politisk enighed om på topmødet i december. Det gælder

også udmøntningen af anbefalingerne om styrket økonomisk samarbejde fra Van

Rompuys taskforce, hvor der er opnået enighed om Rådets position vedrørende

de konkrete retsakter, som nu skal forhandles med Europa-Parlamentet. Det

gælder endelig beslutningen om at gennemføre nye og strengere stresstests i

den finansielle sektor.

Vi støtter fra dansk side varmt, at der på topmødet træffes beslutninger om en

samlet pakke af tiltag, som kan bidrage til at genoprette tilliden til den økonomiske

og finansielle stabilitet i Europa. Det vil sende et stærkt signal om, at EU nu har

de nødvendige instrumenter til at sikre den økonomiske og finansielle stabilitet

både på kort og lang sigt.

Samtidig må man ikke glemme, at det først og fremmest er op til medlemslande-

ne at få truffet de beslutninger, som er nødvendige for at genskabe den økonomi-

ske tillid. Regeringen lægger vægt på, at alle lande efterlever deres EU-henstillin-

ger om nedbringelse af de offentlige underskud til punkt og prikke, sådan som vi

gør i Danmark. Samtidig er det vigtigt, at der i medlemslandene er vilje og mod til

at tage fat på de nødvendige reformer, f.eks. når det gælder arbejdsmarkedet og

tilbagetrækning.

Jeg forventer også, at vi vil benytte topmødet til at drøfte den kritiske situation i

Japan,

som jo indtraf selvsamme dag hvor vi mødtes senest til ekstraordinært

møde, den 11. marts, og udtrykke vores dybeste medfølelse med den japanske

regering og det japanske folk. Fra dansk side bidrager vi allerede til en koordine-

ret EU-indsats for at bistå Japan med at håndtere denne alvorlige krise. Det dan-

ske bidrag består af et basalt nødhjælps- og logistikhold på 6 danskere samt

yderligere en dansk ekspert, og herudover afsendes i dag 23.000 vintertæpper til

Japan. Jeg forventer, at vi på topmødet også vil drøfte, hvorledes man kan lære

af begivenhederne på de japanske atomkraftværker, herunder behovet for at

stressteste de europæiske a-kraft-værker for at sikre, at de lever op til de højeste

sikkerhedsstandarder. Det støtter vi selvsagt fra dansk side. Jeg synes, man må

sige, at de aktuelle begivenheder i både Japan og Nordafrika understreger vigtig-

heden af et styrket europæisk fokus på vedvarende energi og energieffektivitet,

sådan som Danmark længe har arbejdet for.

Afslutningsvis vil jeg blot nævne, at jeg sammen med 8 andre stats- og regerings-

chefer har fremlagt et

brev

forud for topmødet med fokus på, hvordan vi fremmer

vækst og beskæftigelse i EU. I brevet foreslår vi en række konkrete indsatser in-

den for fire områder, nemlig:

1. Styrkelse og videreudvikling af det indre marked, herunder ikke mindst når

det gælder tjenesteydelser, digitale ydelser og energi, hvor der vil være en

betydelig merværdi og vækstpotentiale i at fremme et reelt, velfungerende in-

dre marked for energi.

1058

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/3-11

26. Europaudvalgsmøde 23/3-11

2. Øget frihandel både multilateralt og bilateralt.

3. Bedre rammevilkår for virksomhederne, herunder gennem reduktion af admi-

nistrative byrder.

4. Bedre rammer for innovation, f.eks. via gennemførelse af det nye EU-patent.

Brevet skal ses som en påmindelse om, at vækstdagsordenen både har en nati-

onal og en europæisk dimension. Konkurrenceevnepagten fokuserer med rette

på nødvendigheden af initiativer og reformer på områder, som ligger inden for

den nationale kompetence, mens vores fælles brev især fokuserer på den brede

vifte af mulige tiltag inden for klassiske EU-kompetenceområder, herunder især

det indre marked.

Libyen

Per Clausen

troede sådan set, det var rigtigt, da statsministeren sagde, at EU

havde spillet en vigtig rolle i Nordafrika – men det var ikke en glorværdig rolle,

så EU nyder ikke stor respekt hos befolkningerne i Nordafrika. Han var glad

for, at statsministeren lægger så megen vægt på FN's Sikkerhedsråds resolu-

tion om Libyen, som Enhedslisten støtter – vel at mærke i dens helhed, også

de dele der handler om våbenhvile, når det er en mulighed, og forhandlinger,

når det er en mulighed, samt mægling, når det er en mulighed. Han syntes,

det var fornuftigt at pege på betydningen af at yde en humanitær indsats i for-

hold til Libyen.

Per Clausen bad statsministeren klargøre, hvad den danske holdning er til, at

der står saudiarabiske tropper i Bahrain. I den forbindelse nævnte han, at der

går en grim historie om, at Vesten ikke skal kritisere den arabiske ligas med-

lemmer, som stadig bekæmper demokratibevægelser, så hårdt, og til gen-

gæld kan gøre, hvad de vil med Libyen. Men den historie kan statsministeren

naturligvis afvise. Per Clausen mente, man for at undgå den slags myter må

være meget præcis, når man taler om de overgreb, der sker i området.

Pia Olsen Dyhr

pegede på, at Europaudvalget havde udenrigsministeren i

samråd i sidste uge, hvor man diskuterede muligheden af en større hjælpe-

pakke fra EU til de nordafrikanske lande. Hun håbede, at statsministeren ville

lægge vægt på det element, han nævnte om handel, som er noget helt cen-

tralt, hvis vi skal gøre noget ved problemerne i Nordafrika. De skal have lov at

eksportere landbrugsprodukter som frugt og grønt til EU, der også produceres

i sydeuropæiske lande, så de ikke bliver arbejdsløse.

Niels Helveg Petersen

kunne helt tilslutte sig det, statsministeren sagde om,

at vi fra EU's side skal hjælpe landene i Nordafrika og Mellemøsten ved at yde

omfattende humanitær bistand. Han var enig i statsministerens understreg-

ning af, at EU gør fremskridt, når det drejer sig om handel, og når det drejer

sig om øgede europæiske investeringer i området.

Selv om det ikke direkte drejede sig om det kommende møde i Det Europæi-

ske Råd, kunne han ikke lade være med at spørge, om statsministeren har

nogen kommentarer til den åbenbare gordiske knude, der ser ud til at være

1059

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/3-11

26. Europaudvalgsmøde 23/3-11

opstået i NATO vedrørende kommandoforholdene i relation til indsatsen i Li-

byen.

Statsministeren

sagde til Per Clausen, at Bahrain ville være et af de lande,

der ville blive diskuteret torsdag-fredag. Det var hans klare forventning, at der

i en udtalelse fra Det Europæiske Råd ville blive formuleret nogle skarpe hen-

stillinger også til Bahrain på linje med de henstillinger, man tidligere havde

formuleret over for andre lande, som i øjeblikket oplever en befolkning, der

stiller helt legitime krav om økonomiske, politiske og sociale reformer. Vi har i

øvrigt en meritbaseret tilgang, så jo flere skridt landene tager i den rigtige ret-

ning, jo mere åbne er vi over for et samarbejde.

Statsministeren var helt enig med Pia Olsen Dyhr i, at handelsperspektivet er

vigtigt. Det havde man også diskuteret på det ekstraordinære møde i Det Eu-

ropæiske Råd den 11. marts, hvor man på dansk foranledning fik skærpet

teksten.

Statsministeren sagde i svaret til Niels Helveg Petersen, at vi målretter nød-

hjælpen. Han nævnte, vi havde ydet et bidrag på 30 mio. kroner til FN's haste-

indsats, hvilket gør os til en af de store donorer. Generelt mente han, det gik

pænt med hurtigt at få rejst de penge, der er brug for på den korte bane. Og

så er det selvfølgelig vigtigt at følge op.

NATO's rolle er ikke til diskussion på topmødet, men det helt afgørende er, at

aktionen er blevet indledt. Vi ser gerne, at NATO kommer til at spille en større

rolle. Statsministeren vidste, at der havde været diskussioner, men der har

også været en række højniveaukontakter, og han havde en fornemmelse af,

at NATO godt kunne komme til at spille en afgørende rolle.

Konkurrenceevnepagten

Morten Bødskov

henviste til det samråd, der havde været med finansministe-

ren dagen før, og til den beretning om Danmarks tilslutning til konkurrenceev-

nepagten, som udvalget havde vedtaget dagen før. Han bad om statsministe-

rens kommentarer til det, Dansk Folkeparti skriver i sin mindretalsudtalelse:

"Danmark vil være forpligtet til at følge EU's overordnede økonomiske mål –

og vil blive pålagt konkrete forpligtelser for at opnå disse mål." Er det rigtigt, at

EU nu vil blande sig i, om vi skal afskaffe efterlønnen og ændre førtidspensio-

ner og folkepensionen?

Socialdemokraterne støtter, at Danmark tiltræder konkurrenceevnepagten,

fordi de mener, at vi som et lille land med en meget åben økonomi skal være

med i dette samarbejde. Det er vi bedst tjent med. Socialdemokraterne mener

helt generelt, at Danmark har en klar interesse i at være centralt placeret i det

europæiske samarbejde. Derfor var Morten Bødskov også tilfreds med, at

statsministeren honorerer, at Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og

Det Radikale Venstre nu tager ansvar for, at Danmark bliver placeret det rigti-

ge sted.

1060

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/3-11

26. Europaudvalgsmøde 23/3-11

I en kommentar til det, der har være sagt om, at EU nu vil blande sig i løn- og

arbejdsmarkedsforhold, henviste Morten Bødskov til, at det står klart i beret-

ningen, at EU skal holde fingrene fra det.

I anledning af at statsministeren havde været ude at sige, at pagten måske

aktualiserede en folkeafstemning om euroen, bad Morten Bødskov statsmini-

steren slå fast, at pagten ikke rokker ved euroforbeholdet. Det kan stadig væk

kun afskaffes ved en folkeafstemning.

Det er værd at få slået fast, at den økonomiske politik, der har været ført i

Danmark de sidste tre årtier, fortsat kan gennemføres.

I relation til det, der har været fremme om, at man som et alternativ til det tæt-

te økonomiske samarbejde kunne opgive fastkurspolitikken, spurgte Morten

Bødskov statsministeren, hvilket signal det ville sende, og hvordan han troe-

de, finansmarkederne ville reagere herpå, samt hvilke konsekvenser det vil

have for danske arbejdspladser og dansk erhvervsliv.

Per Clausen

havde læst Justitsministeriets redegørelse, som munder ud i, at

der ikke er nogen problemer i forhold til euroforbeholdet, fordi der ikke er tale

om en juridisk pagt, men blot om en politisk aftale mellem stats- og regerings-

cheferne. Men han savnede en analyse af, om de samlede tiltag, man tog til

en stærkere koordinering, ikke kunne bringe os i konflikt med euroforbeholdet.

Han ville derfor bede om at få lavet en sådan analyse.

Per Clausen spurgte, om statsministeren ikke var en lille smule tilfreds med,

at man kan lede forgæves efter de værktøjer, som ligger i S's og SF's plan, og

om han ikke var en lille smule tilfreds med, at han havde fået S og SF til at

sige o.k. til at acceptere en pagt, som indeholder en værktøjskasse, der pas-

ser med regeringens politik.

Når man læser europagten, fremgår det, at hvis man vil være med i pagten,

skal man have en eller anden form for lovgivning, som sikrer, at EU-reglerne

genfindes i den nationale lovgivning. Oprindelig krævede Tyskland og Frank-

rig, at det skulle være en grundlovsændring, men nu skal det bare være en

lov. Man skriver meget omhyggeligt i beretningen, at Danmark ikke er juridisk

forpligtet til at gennemføre en sådan lov, men er det ikke rigtigt forstået, at når

statsministeren siger ja til pagten, siger han dermed også, at vi gerne vil lave

en budgetlov. Eller er forholdet det, at der slet ikke vil falde noget brænde

ned, hvis Danmark om et år kommer og siger: "Vi vedtager ikke nogen bud-

getlov, for det er der ikke flertal for"?

Pia Olsen Dyhr

henviste til, at Europaudvalget havde givet mandat til konkur-

renceevnepagten i går. Hun syntes, alle snakkede om, hvad den ikke var, og

pointerede, at det var en pagt, som skal forøge konkurrenceevnen og beskæf-

tigelsen og skabe sunde offentlige finanser. Pagten indeholder ikke indblan-

ding i den danske finanslov eller indblanding i løn- og pensionsforhold eller

efterløn. Det er vigtigt, at statsministeren slår det fast med syvtommersøm,

idet der er rigtigt mange myter om, at nu vil EU bestemme alt i Danmark. På

den baggrund ville hun gerne have statsministeren til at svare på, om en

eventuel ny regering efter det næste valg vil kunne føre en anden form for

1061

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/3-11

26. Europaudvalgsmøde 23/3-11

økonomisk politik, der baserer sig på investeringer, så længe der blot er styr

på de offentlige finanser, og kan bruge en anden form for redskaber.

Hun ville også gerne have, at statsministeren bekræftede, at euroforbeholdet

består uændret, og at statsministeren ikke på nogen måde vil undergrave det

uden at høre den danske befolkning.

Det er blevet sagt, at konkurrenceevnepagten er noget, der er faldet ned fra

himlen, og at der har været kort tid til at debattere den. I den anledning pointe-

rede Pia Olsen Dyhr, at Europaudvalget har diskuteret styrket økonomisk

samordning siden sidste sommer. Også dette ville hun gerne have statsmini-

steren til at bekræfte.

Pia Adelsteen

syntes, europagten var et dejligt navn, så det ville hun kalde

den. Hun burde måske sige til lykke med den aftale, regeringen har lavet med

S og SF, og var egentlig imponeret over, at SF var gået med på aftalen. De

redskaber, der omtales i pagten, flugter meget godt med, hvad regeringen

ønsker, og hvad Dansk Folkeparti bakker op. Dansk Folkeparti synes, det er

en ganske glimrende økonomisk politik, der bliver ført i Danmark, men hun

ønsker ikke, at EU blander sig i den.

Når man bliver ved med at påstå, at pagten ikke er juridisk bindende, men

bare er en politisk aftale, spurgte hun, om statsministeren ikke mener, at poli-

tiske aftaler skal overholdes.

Da man begyndte at tale om europagten, var statsministeren selv ude at sige,

at den aktualiserede en folkeafstemning om euroen. Dansk Folkeparti ser

gerne en afstemning om euroen.

Når private virksomheder taler om et forbedre konkurrenceevnen, taler man

om lønudviklingen, arbejdsmarkedsvilkår, tilbagetrækningsalder og mulighe-

den for at få kvalificeret arbejdskraft. Hvordan vil man ellers forbedre konkur-

rencerevnen? Som hun havde forstået det, ønskede S og SF at lave øgede

offentlige investeringer, hvilket betyder øgede lån og øgede skatter. Det er

ikke det, der står at læse i pagten.

Niels Helveg Petersen

betegnede det som meget tilfredsstillende, at der står

et stort flertal bag, at Danmark skal tilslutte sig pagten fra starten. Vor stilling-

tagen til pagten vil blive aflæst i andre lande på baggrund af den politik, Dan-

mark har ført hidtil. Niels Helveg Petersen mente slet ikke, det ville være klogt,

hvis vi ventede, for vi er jo knyttet til euroen, og vi har truffet en beslutning om

at føre fastkurspolitik over for euroen. Vi står derfor i en helt anden situation

end Sverige og Storbritannien. Han tilføjede, at det kunne være dybt skadeligt

for Danmark, hvis vi opgav fastkurspolitikken.

Niels Helveg Petersen spurgte, om det er rigtigt, at Polen vil melde sig som

tilhænger af pagten.

Han så hele øvelsen som et forsøg på at forhindre, at det, der skete i Græ-

kenland og Irland, skal gentage sig. Hvis en mekanisme som den, der her

skitseres, hvor stats- og regeringscheferne behandler problemerne tidligt, kan

forhindre gentagelser af de gældskatastrofer, som virkelig var velfærdstruen-

de i de pågældende lande, syntes han, det ville være glimrende.

1062

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/3-11

26. Europaudvalgsmøde 23/3-11

I anledning af Per Clausens bemærkninger sagde Niels Helveg Petersen, at

han simpelt hen ikke kunne se, hvad der skulle begrunde, at euroforbeholdet

ikke fortsat er intakt. Grundlovens paragraf 20 taler om at overlader beføjel-

ser, der tilkommer rigets myndigheder, til mellemfolkelig organisationer, og

her mente han ikke, man overlader nogen beføjelser til EU.

Statsministeren

pointerede i anledning af Morten Bødskovs citat fra Dansk

Folkepartis mindretalsudtalelse, at aftalen ikke pålægger noget land forpligtel-

ser, men den handler om, at landene selvvalgt påtager sig nogle forpligtelser,

og forfølger nogle mål, man har sat op i fællesskab om styrket konkurrence-

evne. Der står også i pagten, at hvis et land ikke har brug for bestemte værk-

tøjer, skal det ikke bruge dem. Den skaber en politisk forpligtelse til at "åbne

bøgerne" og give indsigt i, hvilke politikplaner landet har.

Statsministeren bekræftede over for Morten Bødskov og Pia Olsen Dyhr, at

pagten ikke kolliderer med euroforbeholdet, at den ikke påvirker den danske

model eller griber ind i arbejdsmarkedets parters ret til at aftale løn- og ar-

bejdsvilkår, og at den ikke skaber nye juridiske forpligtelser.

Tilrettelæggelsen af den økonomiske politik er et prærogativ for den til enhver

tid siddende regering – inden for rammerne af de forpligtelser, vi allerede har

påtaget os. Konkurrenceevnepagten skaber ikke nye juridiske forpligtelser,

men refererer til vækst- og stabilitetspagten. I den ligger der nogle forpligtel-

ser, men det har der gjort hele tiden.

Statsministeren sagde, han blev lidt beklemt, når han blev spurgt, om en

eventuel ny regering kunne føre den politik, den har planlagt, for en minister

skal jo svare relevant og udtømmende. Det slagsmål ville han overlade til den

eventuelle nye regering at tage med de europæiske institutioner. Han tilføjede

dog, at selv havde han ualmindelig svært ved at se det. Men det har ikke no-

get med konkurrenceevnepagten snævert at gøre.

Statsministeren bekræftede, at i hans optik matchede konkurrenceevnepag-

ten regeringens økonomiske politik, som præcis er at fremme Danmarks kon-

kurrenceevne. Den indeholder en række konkrete forslag, som matcher nogle

af temaerne i regeringens politik. Men det rokker ikke ved, at andre regeringer

til andre tider kan mene, at en anden politik vil være mere egnet. Vi bliver ikke

pålagt noget. Vi påtager os selv nogle ting.

Statsministeren slog fast, at konkurrenceevnepagten ikke har noget med det

danske euroforbehold eller en afstemning herom at gøre. Den rokker ikke ved

hans ambition om, at Danmark på et tidspunkt skal tilslutte sig euroen. Stats-

ministeren tilføjede, at når han på et tidligere tidspunkt havde sagt, at pagten

kunne aktualisere spørgsmålet om dansk deltagelse i euroen, var det for at

foregribe den situation, hvor man alene lavede et fordybet samarbejde mellem

eurolandene, som vi qua vort euroforbehold kom til at stå udenfor. I så fald

ville den politiske pris ved at stå udenfor blive højere. Men nu har pagten ta-

get en anden form og er endt med at blive åben for ikke-eurolande. Regerin-

gen har fortsat det synspunkt, at det vil være rigtigt at være med i euroen. De

økonomiske omkostninger ved ikke at være det så vi senest i 2008, hvor der

var en slags spekulation mod den danske krone. Danmark er fortsat ikke med

1063

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/3-11

26. Europaudvalgsmøde 23/3-11

i de tættere diskussioner, der føres i eurolandekredsen. Den afstemning, det

kræver at komme med i euroen, skal komme på det rigtige tidspunkt.

Statsministeren bekræftede Pia Olsen Dyhrs udtalelse om, at konkurrenceev-

nepagten ikke er noget, der er faldet ned fra himlen, men er et resultat af en

meget lang proces, som er foregået parallelt med at Europa skulle håndtere

først den finansielle og senere økonomiske krise. Hvis man følger udviklingen

på møderne over de sidste to år, vil man se, at den diskussion har taget fart.

EU har i øvrigt også lavet en 2020 strategi som opfølgning på diskussionerne

i erkendelse af, at Europa har nogle grundlæggende strukturelle udfordringer.

Statsministeren understregede i svaret til Per Clausen, at regeringens tanker

om en budgetlov er fostret fuldstændig uafhængigt af de overvejelser, der har

ført frem til denne konkurrenceevnepagt. De hviler alene på den iagttagelse,

at hvis man skal skabe troværdighed om den økonomiske politik i Danmark,

er der et behov for at få en større budgetdisciplin i den offentlige sektor, fordi

det i mange, mange år under skiftende regeringer har været sådan, at det

ikke har været muligt at fastholde de rammer, man lagde ned med hensyn til

det offentlige forbrug. Det har været en akilleshæl i dansk økonomisk politik.

Der er brug for at få større styr på det, og derfor skal vi have en budgetlov.

Men det er ikke en forpligtelse, vi pålægges udefra.

Statsministeren svarede Pia Adelsteen, at politiske aftaler selvfølgelig skal

overholdes. Den politiske aftale er ikke tom.

Statsministeren erklærede sig enig i Niels Helvegs Petersens betragtninger

om Danmarks situation, og hvordan vores stillingtagen til pagten vil blive af-

læst i andre lande. Man må tage udgangspunkt i, at vi er et lille land, som har

haft fastkurspolitik som en hovedhjørnesten i vor økonomiske politik i mange,

mange år. Vi har sendt et signal til omverdenen om, at vi holder fast i den, og

vi har også sendt et signal om, at vi på et eller andet tidspunkt vil deltage i

ØMU'ens tredje fase. Derfor var statsministeren slet ikke i tvivl om, at det ville

fremkalde en betydelig ekstern forvirring, hvis et land med en sådan økono-

misk politik sagde nej til konkurrenceevnepagten. Det ville være et mærkeligt

signal at sende.

Statsministeren bekræftede over for Niels Helveg Petersen, at Polen vil tiltræ-

de konkurrenceevnepagten.

Morten Bødskov

takkede for den indirekte anerkendelse af oppositionens

økonomiske politik, der var kommet fra statsministeren, selv om det var svært

at få det over læberne.

I anledning af statsministeren bemærkninger om, at det ville fremkalde en be-

tydelig ekstern forvirring, hvis Danmark opgav fastkurspolitikken, spurgte Mor-

ten Bødskov, om det er det samme som at sige, at det ville sende et alvorligt

chok, som kunne få enorme konsekvenser for vores økonomiske stabilitet og

vores muligheder for at tiltrække investeringer til Danmark og dermed mulig-

hederne for at fastholde vækst og beskæftigelse.

Han pegede på, at det står til sidst i beretningen, at hvis der kommer drøftel-

ser af nye overordnede mål, vil Europaudvalget selvfølgelig blive involveret,

1064

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/3-11

26. Europaudvalgsmøde 23/3-11

og at det vil være noget, finansministeren skal forelægge forhandlingsoplæg

om. Derfor havde han svært ved at finde forpligtelserne.

Per Clausen

sagde, at Morten Bødskovs spørgsmål om de alvorlige økono-

miske konsekvenser mindede ham lidt om argumentationen i forbindelse med

diskussionen om euroen, hvor der ikke var nogen grænser for, hvilke alvorlige

økonomiske konsekvenser det ville have for dansk økonomi, hvis vi ikke til-

sluttede os euroen. I den forbindelse pegede han på, at det går godt for nogle

af de lande, som ikke har bundet deres valuta til euroen.

Per Clausen forstod, at statsministeren ikke havde fantasi til at forestille sig, at

den økonomiske politik, som den kommende socialdemokratisk ledede rege-

ring ville føre, ville kunne finde nåde for EU's øjne, men sagde, at det ikke var

på grund af konkurrenceevnepagten. Nej, det er på grund af de stramninger,

som det samme flertal har støttet.

I relation til Niels Helveg Petersens indlæg fremhævede Per Clausen, at en

folkeafstemning om euroen ikke har noget med grundlovens paragraf 20 at

gøre.

Han undrede sig over statsministerens udtalelse om, at det var vigtigt at udta-

le sig nu, fordi der er et flertal for euroen i Folketinget, når man samtidig fast-

holder, at pagten ikke har noget med euroen at gøre.

Statsministeren vil gerne have en budgetlov. Per Clausen havde læst i medi-

erne, at det var der i hvert fald indtil i går ikke et flertal for i Folketinget. Stats-

ministeren prøver at få det til at se ud, som om det intet har med pagten at

gøre, men der står klart i pagten, at man skal have en budgetlov. Det er man

bundet til, når man går ind i pagten, og Per Clausen var enig med statsmini-

steren i, at politiske aftaler er lige så vigtige som juridiske.

Pia Adelsteen

opfattede også det at lave en politisk aftale som mindst lige så

bindende som en juridisk aftale. Dansk Folkeparti havde sagt, at det egentlig

gav god mening at lave en budgetlov, men hvis kravet kommer fra EU, så si-

ger partiet nej.

Hun havde ikke fået noget svar på sit spørgsmål om, hvilke alternative mulig-

heder der er for at styrke konkurrenceevnen.

Når man taler om, at Kommissionen skal overvåge og kontrollere, om man nu

gør det, der står i pagten, pegede Pia Adelsteen på, at Kommissionen også

skal overvåge, om landene lever op til det, der står i vækst- og stabilitetspag-

ten, men det har man ikke gjort, og de sanktionsmuligheder, der er i vækst-

og stabilitetspagten, har man overhovedet ikke brugt.

Hun syntes, det var underligt, at man helt åbenlyst siger, der er et flertal i Fol-

ketinget for euroen, og at et flertal i Folketinget arbejder for, at Danmark skal

være med i euroen, når befolkningen har sagt nej til den ved en folkeafstem-

ning.

Hun pegede på, at der er lande, som ikke fører en fastkurspolitik, og det går

dem ganske glimrende. Det gælder f.eks. Sverige. Svenskerne har valgt at

vente med at tage stilling til pagten, fordi de er bekymrede for, at pagten vil

have for stor indflydelse på den svenske finanslov.

1065

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/3-11

26. Europaudvalgsmøde 23/3-11

Pia Olsen Dyhr

syntes, statsministeren svarede rigtigt godt. Hun gjorde op-

mærksom på, at der hos SF ikke er noget ønske om at være med i ØMU'ens

tredje fase, og i befolkningen er der heller ikke noget flertal for det. Hvis

statsministeren gerne vil have Danmark med i euroen, kan han jo udskrive en

folkeafstemning om det.

Hun pegede på, at der i vækst- og stabilitetspagten er en mulighed for at fra-

vige de 3 og de 60 pct. under exceptionelle omstændigheder. Den bestem-

melse kom ind i 2005, og Pia Olsen Dyhr ville gerne have statsministeren til at

bekræfte, at den stadig står ved magt.

Hun pointerede, at det er væsentligt for SF's mandatgivning, at en ny regering

kan føre en anden økonomisk politik.

Statsministeren

gentog, at merværdien ved at lave denne aftale er, at det

øverste politiske niveau forpligter sig på nogle målsætninger, og at statsmini-

strene forpligter sig til en systematisk opfølgning af de foranstaltninger, man

vedtager i de enkelte lande, samt at Kommissionen følger op og lægger facts

på bordet.

Pagten respekterer alle de underliggende regler, herunder vækst- og stabili-

tetspagten og 2020- strategien.

Den til enhver tid siddende regering kan føre den politik, den har lyst til – med

respekt af de regelsæt, der ligger i vækst- og stabilitetspagten.

Vi bliver vurderet ud fra en vægt, vi selv har været med til at kalibrere, og det

er en hovedhjørnesten for dansk politik, at vi fører en fastkurspolitik, sagde

statsministeren til Morten Bødskov. Det vil derfor sende et forkert signal, hvis

et land som Danmark siger nej. Statsministeren ville ikke kloge sig på, hvad

der ville ske, hvis vi opgav fastkurspolitikken, men fastholdt, at det ikke ville

sende et positivt signal, men skabe forvirring.

Statsministeren tilføjede, at der ikke findes en regering i hele EU, som har

foreslået en politik som den, oppositionen i Danmark har foreslået. Senest har

man set, hvordan den socialdemokratiske regering i Portugal kæmper for at

komme igennem med en politik, som slet ikke matcher det, oppositionen i

Danmark foreslår. Men den politiske debat kan man nok med fordel taget et

andet sted.

Statsministeren gentog i svaret til Per Clausen, at det forudsætter en folkeaf-

stemning i Danmark, hvis vi skal være med i euroen.

Statsministeren havde redegjort for regeringens ønske om at gennemføre en

budgetlov, men pagten pålægger os ikke nogen forpligtelse til at gøre det.

Derfor mente han godt, Dansk Folkeparti kunne opretholde sin positive indstil-

ling til en budgetlov, sagde statsministeren til Pia Adelsteen.

Han mente, at grunden til, at den svenske regering ikke sagde ja, var, at den

ikke kunne skaffe et flertal for det i den svenske Riksdag. Statsministeren til-

føjede, at hvis den danske regering ikke havde kunnet skaffe et flertal for det i

Folketinget, ville den heller ikke have tilsluttet sig.

Han bekræftede Morten Bødskovs udlægning af den fremtidige inddragelse af

Europaudvalget, som det fremgår af beretningen.

1066

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/3-11

26. Europaudvalgsmøde 23/3-11

Morten Bødskov

takkede statsministeren for hans understregning af, hvilke

konsekvenser det kan få, hvis vi siger nej til dette samarbejde. Han mente,

statsministeren burde takke den ansvarlige opposition.

Han blev lidt forundret, da han forstod, at det kommende polske og danske

formandskab ville sætte denne drøftelse på dagsordenen, idet han mente, det

var en fast kutyme, at man i Europaudvalget diskuterede, hvilken linje det

danske formandskab skulle føre, inden den blev fastlagt.

Den fungerende formand, Kim Mortensen,

gjorde i den forbindelse op-

mærksom på, at der var indkaldt til et uformelt møde med udenrigsministeren

om det danske formandskab den 6. maj.

Per Clausen

spurgte, om det, statsministeren sagde om, at vi ikke er forplig-

tet til at gennemføre en budgetlov, betød, at vi ikke er omfattet af den be-

stemmelse i pagten, der siger: "Medlemsstaterne vil stadig kunne vælge, hvil-

ket specifikt nationalt juridisk instrument der skal anvendes, men vil skulle

sikre, at det har en tilstrækkelig stærk bindende og varig karakter (f.eks. en

forfatningsbaseret lov eller en rammelov)."

Pia Adelsteen

spurgte, om forbeholdene stadig skal til afstemning under ét.

Pia Olsen Dyhr

mente, det lå i luften, om der var tale om en glidebane, og

ville derfor gerne have en bekræftelse fra statsministeren af, at hvis der sker

ændringer, vil det være et anliggende for Folketinget og det flertal, der står

bag beretningen.

Statsministeren

sagde i anledning af Morten Bødskovs bemærkninger om

det danske formandskab, at regeringens skal søge mandat i Europaudvalget

til de nationale positioner, mens det danske formandskabs program – som

den fungerende formand gør opmærksom på – er genstand for uformelle kon-

sultationer, således som man har en aftale med udenrigsministeren om.

I svaret til Per Clausen gentog statsministeren, at pagten ikke indebærer no-

gen juridiske forpligtelser, men indeholder nogle politiske forpligtelser, idet

den dog ikke forpligter os til at bruge bestemte værktøjer.

Statsministeren svarede Pia Adelsteen, at der ikke var taget stilling til, under

hvilken form forbeholdene skulle til afstemning.

Statsministerens varede bekræftende på Pia Olsen Dyhrs spørgsmål.

Afslutningsvis sagde statsministeren, at selv om han ikke havde søgt noget

mandat, glædede han sig over, at der havde været en vis opbakning i Euro-

paudvalget til regeringens linje.

Japan

Pia Adelsteen

havde hørt til morgen, at man nu målte radioaktivitet i vandet i

Japan. Hun forstod, at vi sendte nogle folk og tæpper derned, og spurgte,

hvor langt vi er villige til at gå.

Statsministeren

svarede, at han havde tilbudt assistance fra dansk side alle-

rede den 11. marts i et kondolencebrev til sin japanske kollega, og det samme

1067

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/3-11

26. Europaudvalgsmøde 23/3-11

har man gjort fra Europa. Vi har reageret på de ønsker, der er kommet indtil

nu, og vi er parat til at gøre mere, hvis det ønskes.

Brev fra ni stats- og regeringschefer vedr. vækst og konkurrenceevne

Per Clausen

henviste til, at der i det brev, statsministeren sammen med en

række andre statsministre har sendt til Kommissionen og Det Europæiske

Råds formænd, lægges vægt på, at en yderligere uddybning af det indre mar-

ked og frihandel er en løsning på udfordringen med at skabe beskæftigelse og

vækst. Der peges som en meget central del på, at man skal sikre, at alle de

hindringer, der er for et frit indre marked med hensyn til tjenesteydelser, skal

nedbrydes. Per Clausen spurgte, om der deri ligger nogle overvejelser om,

hvilke konsekvenser man mener det vil få for de tjenesteydelser, der i dag

tilbydes af det offentlige.

Statsministeren

nævnte, at Kommissionen har lavet nogle beregninger over,

hvilken påvirkning det vil have på væksten i BNP, at der skabes et velfunge-

rende indre marked for energi, og de viser, at der er et ikke ubetydeligt vækst-

perspektiv i det.

Statsministeren forestillede sig ikke, at det skulle omfatte den offentlige sek-

tors adgang til at producere tjenesteydelser.

Morten Bødskov

pegede på, at de stats- og regeringschefer, som står bag

brevet, skriver i indledningen, at arbejdsløsheden er eksploderet som følge af

krisen i Europa, og at vi har et enormt problem med den meget store ung-

domsarbejdsløshed. Det har vi også herhjemme, hvor langtidsarbejdsløshe-

den også er et meget alvorligt problem. Når man har det udgangspunkt, un-

drede det Morten Bødskov, at man så ikke peger på behovet for opkvalifice-

ring og uddannelse til vore unge. Stats- og regeringscheferne er opmærk-

somme på, at der inden for EU 2020- strategien er en række forhold, som

medlemslandene kan tage fat på for at stimulere væksten, og også af den

grund undrede det ham, at man ikke fokuserer mere på uddannelse.

Pia Olsen Dyhr

var klar over, at man i brevet skriver noget om 2020 strategi-

en, men hun kunne have en bekymring for, at det var en strategi, man blot

ville lægge ned i skuffen, ligesom man havde gjort med Lissabonstrategien.

Derfor ville hun gerne have den danske regering til at give udtryk for, at 2020

strategien skal gennemsyre også reformen af det indre marked.

Statsministeren

sagde i anledning af Morten Bødskovs bemærkninger, at det

er klart, at spørgsmålet om kompetenceopbygning er relevant, og den mål-

sætning er også tydeliggjort i 2020 strategien. Den behøver man ikke genta-

ge, hver gang man skriver et brev.

Statsministeren bekræftede i svaret til Pia Olsen Dyhr, at 2020 strategien er

det, regeringen sigter efter. Han var enig i, at det kneb med at implementere

Lissabonstrategien.

1068

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/3-11

26. Europaudvalgsmøde 23/3-11

Pia Adelsteen

sagde i anledning af bemærkningen om, at Lissabonstrategien

blev lagt ned i skuffen, at Danmark som sædvanlig havde været en af dukse-

drengene, mens andre lande havde haltet bagefter.

Statsministeren

sagde i anledning af Pia Adelsteens bemærkninger om, at

Danmark altid var duksedreng, at det grundlæggende handler om at have styr

på sin økonomi, sørge for at man får betalt sine regninger til tiden, at man ikke

betaler gæld ved at stifte ny gæld, og at man sørger for at have en ordentlig

produktivitetsudvikling som baggrund for den højere løn, vi alle sammen ger-

ne vil have. Han var glad for, at der var et flertal i Folketinget for regeringens

økonomiske politik hele vejen igennem, ikke mindst takket være Dansk Fol-

keparti.

Mødet slut kl. 16.00.

Ref.: BE/its

1069