EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/3-11

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 368
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 27. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 25. marts 2011

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Anne Grete Holmsgaard (SF) fungerende formand,

Flemming Møller (V), Colette Brix (DF), Helle Sjelle (KF),

Bjarne Laustsen (S), Niels Helveg Petersen (RV)

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen og

justitsminister Lars Barfoed

Desuden deltog:

Anne Grete Holmsgaard ledede mødet.

Udvalget holdt pause kl. 10.20-10.40, da justitsministeren først landede i Ka-

strup kl. 10.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3080 (transport, telekommunikation og energi –

transport) den 31. marts 2011

Punkterne 1-2 hører under Økonomi- og Erhvervsministeriets ressort.

Punkterne 3-7 hører under Transportministeriets ressort.

Alle punkterne blev forelagt af økonomi- og erhvervsministeren.

Den fungerende formand, Anne Grete Holmsgaard,

sagde, at også trans-

portministerens dagsordenspunkter blev forelagt af økonomi- og erhvervsmi-

nisteren, da transportministeren var lovligt forhindret i at deltage i mødet.

Økonomi- og erhvervsministeren:

Som formanden nævnte, forelægger jeg

også transportministerens dagsordenspunkter, idet dagsordenens punkt 7,

hvor der skulle være forelagt et tidligt forhandlingsoplæg om oprettelse af et

fælles europæiske jernbaneområde, er udgået af dagsordenen og vil blive

forelagt af transportministeren på et senere tidspunkt.

1. Forslag til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions indgåelse af

protokollen af 2002 til Athen-konventionen af 1974 om søtransport af

passagerer og deres bagage (Athen-konventionen)

–

Vedtagelse

KOM (2010) 0686

Rådsmøde 3080 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2010) 0686 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 17/1-11)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Den første sag, der vedrører søtransportde-

len, handler om EU's og EU-medlemsstaternes ratifikation af 2002 Athenkonven-

tionen om ansvar for skade på passagerer og deres bagage ved skibstransport.

1074

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/3-11

27. Europaudvalgsmøde 25/3-11

Sagen er på dagsordenen til vedtagelse på det kommende transportrådsmøde.

Sagen har ikke tidligere været forelagt udvalget.

Forslaget gør det muligt for EU som sådan og de enkelte EU-medlemsstater at

ratificere Athenkonventionen. Da der er EU-kompetence på området, skal EU-

medlemsstaterne have tilladelse til at ratificere konventionen. Forslaget giver en

sådan tilladelse.

Der er tale om en procedureafgørelse. Reglerne i Athenkonventionen er nemlig

allerede gennemført i EU – med Rådets forordning fra 2009 om transportørers

erstatningsansvar ved ulykker under søtransport af passagerer.

Konventionen er vigtig, da den har betydning for beskyttelse af passagererne.

Konventionen indebærer, at erstatningsbeløbene bliver hævet, og at transportø-

ren får pligt til at tegne forsikring for skader på passagerer i forbindelse med ulyk-

ker til søs.

Regeringen er positiv over for en ratifikation af konventionen og dermed for for-

slaget. Ratifikation af konventionen kan medvirke til, at konventionen træder i kraft

internationalt – og dermed at også lande uden for EU bliver omfattet.

Da man udarbejdede Athenkonventionen, fik EU mulighed for at blive selvstæn-

dig part til konventionen. Når EU nu vælger at ratificere konventionen som selv-

stændig part, er det første gang, det sker på søfartsområdet. Men det er helt i tråd

med fremgangsmåden på andre områder. Samme fremgangsmåde har bl.a. væ-

ret anvendt i forhold til den såkaldte 2007 Haagprotokol om lovvalg i forbindelse

med underholdspligt.

Medlemsstaterne er enige om forslaget, og jeg forventer en udramatisk behand-

ling på rådsmødet. Regeringen kan tilslutte sig afgørelsen.

1075

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/3-11

27. Europaudvalgsmøde 25/3-11

2. Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for

søfartssikkerhed

–

Fremlæggelse af fremskridtsrapport

KOM (2010) 0611

Rådsmøde 3080 – bilag 1 (samlenotat side 6)

KOM (2010) 0611 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 5/11-10)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 25/2-11, referat endnu ikke omdelt)

Økonomi- og erhvervsminister:

Den næste sag, jeg nævner til orientering, er

forslaget om ændring af forordningen om det europæiske agentur for søfartssik-

kerhed, EMSA. Jeg nævnte sagen her i udvalget til et tidligt forhandlingsoplæg

den 25. februar 2011. Der var ikke i udvalget flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg.

Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet den 31. marts 2011

med henblik på fremlæggelse af en fremskridtsrapport og politisk drøftelse. Der

skal altså ikke ske en vedtagelse på nuværende tidspunkt.

Forhandlingerne i arbejdsgruppen skrider fremad. Der er god vind i forhold til de

danske synspunkter, som vi drøftede her i udvalget i februar. Kommissionen har

været imødekommende på nogle punkter. Og de øvrige medlemsstater er fint på

linje med Danmark. Det gælder særligt i forhold til, at løsningerne skal skabe

merværdi og medføre en hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne. I den for-

bindelse er hovedparten af landene – også Danmark – fortsat ganske skeptiske i

forhold til Kommissionens ønske om en budgetforøgelse på ca. 4 mio. euro.

Det er også bekræftet, at de nationale tilsynsopgaver på offshoreområdet ikke

overtages af EMSA. Derudover har flere lande tilkendegivet, at de heller ikke øn-

sker spørgsmålet om en fælles europæisk kystvagt behandlet i regi af dette for-

slag. Endelig bevarer medlemslandene, som det ser ud nu, indflydelsen på

EMSA’s tilrettelæggelse af inspektionerne i medlemslandene.

Efter rådsmødet forventes forhandlingerne at fortsætte på grundlag af et revideret

udkast fra formandskabet.

Bjarne Laustsen

pegede på, at noget af det farligste for søfartssikkerheden

var det pirateri, som foregår ved Afrikas kyster, og spurgte, om man i forbin-

delse med kystvagten ville komme ind på det.

Økonomi- og erhvervsministeren

sagde, at det var kystvagt i europæiske

farvande, man talte om. Pirateriet ved Afrika behandles i internationale for-

handlinger.

1076

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/3-11

27. Europaudvalgsmøde 25/3-11

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om de

detaljerede betingelser for adgang til den offentligt regulerede

tjeneste under Galileo programmet

–

Generel indstilling/fremskridtsrapport

KOM (2010) 0550

Rådsmøde 3080 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10) – bilag 156 (side 309, senest behandlet i EUU

19/11-10)

4. Meddelelse vedrørende midtvejsevaluering af implementering af de

europæiske GNSS-programmer (EGNOS og Galileo)

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2011) 0005

Rådsmøde 3080 – bilag 2 (samlenotat side 7)

KOM (2011) 0005 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 14/2-10)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Der er to sager på dagsordenen om Galileo,

der som bekendt er det fælles europæiske satellitnavigationssystem, der er under

udvikling.

Den første sag – dagsordenspunkt 3 – drejer sig om betingelser for adgang til

statsregulerede tjenester under det globale satellitnavigationssystem Gallileo.

Udvalget blev også orienteret om denne sag forud for transportrådsmødet i de-

cember.

Sagen drejer sig om de "statsregulerede tjenester", som Gallileo skal tilbyde til

anvendelser, der kræver meget robuste og krypterede signaler.

Sagen er på dagsordenen til "Generel indstilling", og regeringen kan støtte den

foreliggende tekst.

Det er frivilligt for medlemslandene, om de vil gøre brug af de offentlige tjenester.

Fra dansk side vil man først kunne tage stilling til, om man vil gøre brug af disse,

når det står klart helt præcist, hvilke tjenester der udbydes, og hvad de økonomi-

ske vilkår er.

Den anden sag om Galileo er dagsordenspunkt nr. 4 om en midtvejsevaluering af

programmet.

I rapporten skønner Kommissionen, at en færdiggørelse af Galileoprogrammets

infrastruktur vil kræve en yderligere bevilling på 1,9 mia. euro. Rapporten konklu-

derer også, at de årlige driftsomkostninger vil beløbe sig til 800 mio. euro, når

programmet er i fuld drift.

Formandskabet har fulgt Kommissionens rapport op med et udkast til rådskonklu-

sioner, der bl.a. peger på, at Kommissionen skal udarbejde et forslag til finansie-

ring af programmerne til brug for fastlæggelsen af den flerårige finansielle ramme

for perioden efter 2013.

1077

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/3-11

27. Europaudvalgsmøde 25/3-11

Regeringen finder det helt afgørende, at:



De fremtidige rammer for gennemførelsen og driften af de europæiske pro-

grammer for satellitnavigation sikrer, at der er fuldt fokus på de styringsmæs-

sige aspekter, såvel finansielt som projektmæssigt.

At rådskonklusionerne ikke indeholder udsagn, der kan foregribe forhandlin-

gerne om den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2013.



Bjarne Laustsen

forstod, at man var bekymret for økonomien i Galileoprojek-

tet. Han pegede i den forbindelse på, at erhvervslivets organisationer i nogle

af høringssvarene gav udtryk for, at man var skeptisk over for dets mulige

udvikling og for udgifterne til det. For Danmarks vedkommende vil der være

tale om en ekstra udgift på 283 mio. kr. På denne baggrund spurgte han, om

det er muligt at sige, hvad vi får ud af projektet, og om vi får nok for pengene.

Anne Grete Holmsgaard

pegede på den bekymring, mange havde udtrykt

over den dårlige styring af økonomien i Galileoprojektet. Hun tog udgangs-

punkt i økonomi- og erhvervsministerens udtalelse om, at regeringen lægger

stor vægt på, at der ikke er noget, der foregriber de kommende flerårige bud-

getter, men spurgte, hvad holdningen er hos de andre lande. Er det realistisk,

at det også bliver konklusionen på rådsmødet?

Økonomi- og erhvervsministeren

svarede Bjarne Laustsen, at Kommissio-

nen har fastslået, at der ikke kan tilføres yderligere midler inden for de nuvæ-

rende finansielle perspektiver, som er lagt frem til 2013, og at man vil frem-

lægge et forslag til finansiering, som kan drøftes i forbindelse med de kom-

mende finansielle perspektiver for 2014-2019. Danmark og andre medlems-

lande har lagt et betydeligt pres på Kommissionen for at identificere mulige

besparelser på projektet, hvilket også afspejles i udkastet til rådskonklusioner

om den midtvejsevaluering, som skal vedtages den 31. marts.

Han svarede Anne Grete Holmsgaard, at alle lande er enige i, at rådskonklu-

sionerne ikke indeholder udsagn, som kan foregribe forhandlingerne om den

flerårige finansielle ramme efter 2013. Regeringen har den grundlæggende

holdning, at der skal skabes klarhed over årsagerne til den betydelige bud-

getoverskridelse, og at Kommissionen skal identificere mulighederne for be-

sparelser samt behovet for mulige tilpasninger af programmet.

Bjarne Laustsen

ville gerne vide, hvad det betyder, at regeringen vil skabe

klarhed, og spurgte, om regeringen kan vende tilbage til udvalget og eventuelt

sige: "Nu går projektet i en retning, vi ikke kan stå inde for mere." Problemet

er, at satellitten er sendt op. Bjarne Laustsen ville ikke afvise, at man skal

bruge flere penge på projektet, men når dem, der skal bruge det, nemlig er-

hvervslivet, udtrykker skepsis, så er der grund til at spørge, om regeringen

fortsat synes, at projektet er pengene værd. Bjarne Laustsen tilføjede, at han

var klar over, at det ser ud til, at Danmark skal bidrage forholdsvis lidt, men

projektet koster immervæk 14 milliarder kroner, så vi skal være sikre på, at vi

får noget for pengene.

1078

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/3-11

27. Europaudvalgsmøde 25/3-11

Økonomi- og erhvervsministeren

svarede, at regeringen også er meget

bekymret, men vi må vente med at tage stilling, til vi ser et forslag fra Kom-

missionen.

1079

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/3-11

27. Europaudvalgsmøde 25/3-11

5. Udkast til Rådets beslutning om underskrift af aftale om samarbejde

mellem EU og ICAO vedrørende rammer for et styrket samarbejde

–

Vedtagelse

KOM (2011) 0106

KOM (2011) 0107

Rådsmøde 3080 – bilag 2 (samlenotat side 13)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 166 (side 507, senest behandlet i EUU

11/12-09)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Aftalen lægger rammerne for et udvidet

samarbejde på områderne flyvesikkerhed, luftfartssikkerhed, lufttrafiktjeneste og

miljøbeskyttelse i luftfarten.

Regeringen er generelt interesseret i ethvert samarbejde, der kan forbedre luftfar-

tens sikkerhed. Regeringen er derfor positivt indstillet over for en styrkelse af

samarbejdet mellem EU og ICAO.

1080

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/3-11

27. Europaudvalgsmøde 25/3-11

6. Mandat til forhandlinger med Schweiz vedrørende medtagelse af

cabotage i luftfartsaftalen mellem EU og Schweiz

–

Vedtagelse

Rådsmøde 3080 – bilag 2 (samlenotat side 15)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 166 (side 507, senest behandlet i EUU

11/12-09)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Regeringen kan støtte, at der indledes for-

handlinger mellem EU og Schweiz om en udvidelse af luftfartsaftalen til at omfatte

indenrigsflyvning.

1081

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/3-11

27. Europaudvalgsmøde 25/3-11

Udg.

7. Oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2010) 0475

Rådsmøde 3080 – bilag 2 (samlenotat side 17)

KOM (2010) 0475 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 18/10-

10)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10) – bilag 156 (side 306, senest behandlet i EUU

19/11-10)

Punktet var udgået.

1082

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/3-11

27. Europaudvalgsmøde 25/3-11

Punkt 2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om nye

fødevarer m.v. – spørgsmålet om forbud mod kloning af dyr m.v. til

fødevareproduktion

KOM (2010) 0585, KOM (2007) 0872

KOM (2007) 0872 – bilag 5 (aktuelt notat af 21/3-11)

KOM (2007) 0872 – bilag 4 (orienterende notat om

forligsproceduren)

KOM (2007) 0872 – bilag 2 (grundnotat af 20/2-08)

KOM (2007) 0872 – bilag 3 (henvendelse af 12/3-08 fra

Forbrugerrådet)

KOM (2010) 0585 – bilag 1 (grundnotat af 2/12-10 om

Kommissionens rapport)

Justitsministeren:

Denne sag, som jeg nævner til forhandlingsoplæg, angår

bestemmelser om kloning af dyr og om overdragelse og anvendelse af klonede

dyr i Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

nye fødevarer.

Udvalget har modtaget et notat om bestemmelserne, og som det fremgår heraf,

er forhandlingerne om forslaget til en ny forordning om nye fødevarer tæt på at

kunne afsluttes. Forslaget er gået i forligsprocedure, idet der ikke er opnået enig-

hed mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Forligsproceduren skal være afsluttet

senest den 29. marts. Hvis der ikke er opnået enighed inden da, bliver forslaget

forkastet.

Der blev senest holdt møde i forligsudvalget den 16. marts 2011, og der er aftalt

et nyt møde den 28. marts 2011.

Som led i et samlet kompromis om forslaget fremlagde formandskabet den 16.

marts et forslag, der bl.a. indeholder et forbud mod kloning af dyr til fødevarepro-

duktion og et forbud mod overdragelse og anvendelse af klonede dyr med henblik

på fødevareproduktion. Det foreslåede forbud vil efter forslagets ordlyd alene

gælde i en overgangsperiode. Overgangsperiodens længde er endnu ikke fast-

sat. Det er dog Justitsministeriets forventning, at Kommissionen inden udløbet af

overgangsperioden vil fremsætte et forslag til en retsakt, som indeholder en mere

samlet regulering af anvendelsen af kloning.

Fødevareministeren indhentede forhandlingsmandat vedrørende forslaget til en

ny forordning om nye fødevarer under et samråd i udvalget den 14. januar 2009.

Det er imidlertid regeringens vurdering, at bestemmelserne om forbud mod klo-

ning og om overdragelse og anvendelse af klonede dyr ikke kan rummes inden

for det tidligere indhentede mandat. Idet spørgsmålet om anvendelse af kloning

henhører under Justitsministeriet, er det altså mig, der forelægger dette punkt i

dag, selv om forslaget til forordningen i øvrigt hører under fødevareministeren.

Kompromisforslaget skal ses i lyset af, at Kommissionen den 19. oktober 2010

fremlagde en rapport om kloning af dyr til fødevareproduktion. Rapporten inde-

holder en vurdering af en række aspekter ved anvendelsen af kloningsteknologi-

1083

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/3-11

27. Europaudvalgsmøde 25/3-11

en i fødevareproduktion. På baggrund af de dyrevelfærdsmæssige problemer,

som man kunne identificere i forbindelse med anvendelsen af kloningsteknologi-

en, anbefalede Kommissionen bl.a. i rapporten, at der indføres et midlertidigt for-

bud mod kloning af husdyr til fødevareproduktion.

Formandskabets forslag om at indsætte et forbud mod kloning af dyr i forord-

ningsforslaget omfatter kun den såkaldte somatiske kloning, dvs. den form for

kloning der kort fortalt sker ved, at man tager kernen fra en dyrecelle og indsætter

den i en ægcelle, hvorfra kernen er fjernet. Derved skabes en klon af det oprinde-

lige donordyr. Somatisk kloning benævnes også voksenkloning.

I Danmark er kloning forbudt, medmindre Dyreforsøgstilsynet meddeler tilladelse

til kloningen. Tilladelse gives kun til formål, som er anført i lov om kloning og

genmodificering mv., og fødevareproduktion er ikke blandt disse formål. Kloning

med henblik på fødevareproduktion er altså ikke tilladt i Danmark.

Det danske forbud omfatter både voksenkloning og den såkaldte embryonale

kloning. Embryonal kloning indebærer, at man deler et allerede dannet embryo i

flere dele, der hver for sig kommer til at danne individuelle – men indbyrdes gene-

tisk identiske – dyr. Det danske forbud omfatter også kloningsteknologier, som

endnu ikke er opfundet, men hvor anvendelsen af teknologien kan føre til, at der

dannes en genetisk set næsten identisk ”kopi” af et andet dyr.

Formandskabets forslag omfatter som nævnt kun voksenkloning. Det danske

forbud mod alle typer kloning vil efter Justitsministeriets opfattelse imidlertid ikke

blive påvirket af en eventuel vedtagelse af et mindre restriktivt forbud i forordnin-

gen om nye fødevarer. Vi vil i Danmark derfor kunne opretholde vores forbud

mod alle former for kloning med henblik på fødevareproduktion.

Regeringen er på det grundlag meget positivt indstillet over for indførelsen af et

forbud mod somatisk kloning med henblik på fødevareproduktion på EU-plan. Det

gælder, selv om forslaget som sagt er mindre vidtgående end den danske regule-

ring af kloning af dyr. Et mere vidtgående forbud havde naturligvis været at fore-

trække, men i lyset af, at der er tale om et kompromisforslag, der skal gælde i en

overgangsperiode, er det regeringens opfattelse, at forslaget bør accepteres.

Regeringens forhandlingsoplæg går således ud på, at vi fra dansk side under de

afsluttende forhandlinger:



Støtter indsættelsen af en bestemmelse i forslaget til forordning om nye fø-

devarer mv., hvorefter kloning af dyr med henblik på fødevareproduktion

samt overdragelse og anvendelse af klonede dyr med henblik på fødevare-

produktion forbydes i en overgangsperiode.

At der arbejdes for at fremme de videre drøftelser om en særskilt EU-

lovgivning om kloning.



Bjarne Laustsen

nævnte, at vi i Danmark har gjort vort hjemmearbejde og

har – som han forstod det som det eneste land i Europa – en meget restriktiv

lovgivning, hvilket han bakkede fuldstændigt op bag. Derfor er Socialdemo-

kraterne skeptiske over for at give noget som helst mandat, der er ringere end

den danske lovning. Derfor sagde Socialdemokraterne den 14. januar 2009

1084

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/3-11

27. Europaudvalgsmøde 25/3-11

nej, men regeringen havde et flertal. Han var spændt på, om regeringen også

kunne få et flertal i dag.

Han forstod, at justitsministeren sagde, at vi har en lovgivning i Danmark, og

uanset hvad de andre lande laver, så bliver den danske lovgivning ikke påvir-

ket. Det vil sige, at vi kan opretholde vort forbud mod klonede dyr i fødevarer.

Men hvis man i andre lande laver klonede dyr og avler på afkommet, ville

Bjarne Laustsen havde sikkerhed for, at disse dyr eller kød fra disse dyr ikke

kunne nå frem til det danske marked eller de danske kølediske. Han ville altså

have en eller anden form for eksportforbud til Danmark.

Bjarne Laustsen spurgte, om det i givet fald var muligt at lave en mærknings-

ordning, hvor man simpelt hen satte et mærke på, hvor der står: "Kødet er fra

klonede dyr eller deres afkom." Så har forbrugerne en reel valgmulighed. Selv

syntes han, det var uetisk at have den slags kød. Han mente, vi bliver nødt til

at gå med livrem og seler for at sikre, at det, Socialdemokraterne mente i

2009, også gælder fremover.

Bjarne Laustsen pegede på, at kreativiteten inden for dette område er meget,

meget stor, og derfor ønskede man at have snor i, hvad der foregik.

Niels Helveg Petersen

erkendte, at han ikke havde været med til forberedel-

sen og derfor nok ikke var inde i alle detaljer, men spurgte, hvordan den juri-

diske situation er. Han ville gerne vide, på hvilket grundlag vi kunne oprethol-

de vort forbud, hvis noget andet bliver vedtaget i EU.

Han forstod, at hvis der ikke blev enighed i forligsproceduren inden den 29.

marts, bortfaldt forslaget, og spurgte derfor, om der var udsigt til, at der kunne

opnås enighed. Hvis forslaget bortfalder, er det så skidt?

Anne Grete Holmsgaard

forudsatte, at kompromisforslaget vedtages, og at

der kommer et midlertidigt forbud mod voksenkloning, og spurgte, om vort

forbud mod andre former for kloning så fortsat gælder. Hvordan kan det gøre

det, hvis det ikke står i novel food forordningen?

Justitsministeren

pointerede i anledning af Bjarne Laustsens bemærkninger,

at det, han forelagde til forhandlingsoplæg, var spørgsmålet om et forbud mod

visse former for kloning, fordi det hørte ind under Justitsministeriets område.

De øvrige dele af novel food forordningen, som er det store kompleks, der

skal være enighed om, hører under fødevareministeren, og den del har føde-

vareministeren tidligere indhentet mandat til. Fødevareministeren havde op-

lyst over for ham, at det kompromisforslag, det tegner sig vedrørende et mid-

lertidigt forbud mod markedsføring af fødevarer fra somatisk klonede dyr, og-

så indeholder en forpligtelse for Kommissionen til inden for kort tid at frem-

lægge en rapport om mærkning af kød fra klonede dyr og afkom af klonede

dyr, eventuelt ledsaget af et forslag. Vi må afvente et sådant forslag. Derud-

over indeholder kompromisforslaget et forslag om etablering af et sporingssy-

stem. Kompromisforslaget er altså i vidt omfang en imødekommelse af de

ønsker, som Europa-Parlamentet har haft. Europa-Parlamentet har tilsluttet

sig, at forbuddet alene omfatter somatisk klonede dyr.

1085

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/3-11

27. Europaudvalgsmøde 25/3-11

Justitsministeren kunne ikke komme nærmere ind på spørgsmålet om mærk-

ning, men kompromisforslaget indeholder, at man arbejder hen imod en så-

dan mærkning.

Justitsministeren svarede Niels Helveg Petersen og Anne Grete Holmsgaard,

at når vi stadig kan opretholde vort forbud mod enhver form for kloning, hæn-

ger det sammen med, at disse former for kloning simpelt hen ikke er reguleret

af dette forslag.

Justitsministeren kunne ikke vide, om der ville blive enighed om kompromis-

forslaget, men hvis der ikke bliver det, så får man ikke disse regler ind i novel

food forordningen, men vi har stadig væk vort forbud mod anvendelse af klo-

nede dyr. I øvrigt gjorde justitsministeren opmærksom på, at der er en række

andre elementer i novel food forordningen, som fødevareministeren har fået

mandat til.

Bjarne Laustsen

opfattede det sådan, at Europa-Parlamentets holdning lå

meget tæt op ad det, som Socialdemokraterne også mente i januar 2009.

Derfor syntes han, der var et problem i kompromisforslaget. Han forstod, at

man ikke havde snakket om dette i regeringen, og at forslaget faldt ned mel-

lem to stole. Et totalforbud mod kloning er Justitsministeriets område, men

hvis man vil sikre, at der ikke kommer varer ind i Danmark, der stammer fra

klonede dyr eller deres afkom, hører det under Fødevareministeriets område.

Socialdemokraterne vil som nævnt sikre, at der ikke kommer sådanne produk-

ter ud til forbrugerne i Danmark.

Der er altså mulighed for, at sådanne produkter kan blive produceret i andre

lande, og hvis ikke vi decideret har et eksportforbud til Danmark, og vi heller

ikke har nogen mærkningsordning, så kan vi få disse varer i butikkerne. Selv

om man kan lave sporingssystemer, så er der aldrig nogen systemer, der er

ufejlbarlige, og der forgår meget plat og svindel med fødevarer over lande-

grænserne.

På denne baggrund var Bjarne Laustsen meget skeptisk over for at åbne op

på området.

Colette Brix

sagde, at Dansk Folkeparti ønsker at opretholde det forbud, der

er mod overhovedet at have klonede dyr, og ikke ønsker et kompromis eller

nogen mærkningsordning for fødevarer til de danske forbrugere.

Flemming Møller

pointerede, at når regeringen ønsker at gå ind for kompro-

misforslaget, er det fordi man ikke kan dokumentere, at der er nogen som

helst risiko for forbrugerne ved at fortære disse dyr. Han syntes, det var godt,

at vi kunne opretholde vort forbud. Ikke fordi der er nogen sundhedsmæssig

risiko, men af etiske grunde. Han syntes, det var et meget godt princip, at vi

bestemmer, hvordan de etiske forhold skal være i Danmark, mens man i de

andre EU-lande bestemmer, hvordan de etiske forhold skal være dér. Han

betegnede det som lidt imperialistisk, at vi ville bestemme de andres etik.

Flemming Møller tilføjede, at man også kan have det etiske synspunkt, at det

er synd, at noget skal gå til spilde.

1086

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/3-11

27. Europaudvalgsmøde 25/3-11

Han syntes, det ville være fint at have en mærkningsordning, og betegnede

det som meget tilfredsstillende, at regeringen arbejder herfor, således at de

forbrugere, der ønsker at undgå kød fra klonede dyr, kan undgå det.

Anne Grete Holmsgaard

sagde, at det altid var en smule komplekst, når en

sag vedrører to ministre, men hun forstod, at der indtil videre i novel food for-

ordningen ville være et midlertidigt forbud mod produkter, der kom fra soma-

tisk klonede dyr. Hun spurgte, om der også i forordningen vil være nogle

mærkningsbestemmelser.

Hun forstod, at vi er garderet i Danmark mod klonede dyr, men nu er EU jo

mere end Danmark.

Hun havde forstået, at nu skal Kommissionen fremsætte et forslag, inden det

midlertidige forbud udløber, og spurgte, om det vil være en del af novel food

forordningen, eller om det ville ligge i en anden forordning.

Justitsministeren

gentog over for Bjarne Laustsen, at han ikke kunne vide,

hvordan reglerne for mærkning vil blive fremover, men nu kommer der en

rapport om mærkning af klonede dyr, og så må vi se, hvad der ligger i den.

Det vil være svært allerede nu at give nogen garantier. For det første drejer

det sig om fødevareministerens område. For det andet ved vi ikke, hvad et

eventuelt forslag fra Kommissionen kommer til at indeholde.

Justitsministeren mindede om, at fødevareministeren har et mandat fra Euro-

paudvalget, og det, der nu sker, er, at der kommer et midlertidigt forbud og

går en proces i gang. Det, justitsministeren selvstændigt beder om mandat til,

er at sige ja til at indføre et midlertidigt forbud som et skridt på vejen mod at få

nogle bedre regler.

Justitsministeren erklærede sig enig med Colette Brix, som siger, at hun ikke

ønsker kloning af dyr, og at deres kød anvendes til fødevarer. Det er vores

holdning i Danmark. Derfor var justitsministeren tilfreds med, at vi kan bevare

de danske bestemmelser. Han pointerede, at der ikke sker nogen ændringer

af den danske position. Der sker ikke nogen ændring i retstilstanden i Dan-

mark for så vidt angår klonede dyr. Så vidt han havde forstået, har Dansk Fol-

keparti tilsluttet sig det kompromisforslag, fødevareministeren fik tilslutning til i

Europaudvalget.

Justitsministeren erklærede sig enig med Flemming Møller i, at man bevæger

sig i en retning, som er i dansk interesse.

Det er korrekt, hvad Anne Grete Holmsgaard siger om det midlertidige forbud

mod somatisk kloning. Det åbner ikke op for mere, men lukker af for noget. I

dag er situationen den, at i Danmark har vi et forbud mod alle former for klo-

ning. Nu kommer vi det skridt videre, at der i hvert fald midlertidigt bliver et

forbud i EU mod en bestemt form for kloning. Det er en midlertidig bestem-

melse, indtil man får lavet et mere samlet regelsæt. Man afventer den rapport,

der kommer, som eventuelt bliver ledsaget af et forslag til en retsakt vedrø-

rende kloning.

Der vil være tale om en selvstændig lovgivning, som ligger uden for novel

food forordningen.

1087

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/3-11

27. Europaudvalgsmøde 25/3-11

Bjarne Laustsen

syntes ikke, Colette Brix' bemærkninger lød som en opbak-

ning til den lempelse, der ligger i forhold til den danske lovgivning.

Han præciserede, at Socialdemokraterne var imod det forhandlingsoplæg,

fødevareministeren bad om at få, og at partiet har et problem med at sige ja

nu til justitsministerens forhandlingsoplæg, hvis ikke man kan få en garanti

for, at der ikke er nogle klonede produkter, som når ud til forbrugerne på en

eller anden måde. Han mente, det var noget rod, at ministrene ikke havde

snakket sammen. Vi ved ikke, hvad det præcis ender op med.

Niels Helveg Petersen

syntes ikke rigtigt, han fik svar på sit spørgsmål om,

hvorvidt det vil være muligt at nå til enighed inden fristen den 29. marts. Står

parterne så stejlt over for hinanden, at det må anses for umuligt, eller er det

mest sandsynligt, at man når til enighed?

Han forstod nu, at formandskabet foreslår, at der indføres et forbud mod en

bestemt form for kloning af dyr, og at problemet kun vedrører den form for

kloning, som ikke bliver forbudt i EU, idet man kan risikere, at sådant kød

kommer ind over landegrænsen. Det er det, der er Bjarne Laustsens problem.

Niels Helveg Petersen medgav, at det er svært for justitsministeren at give

nogen form for garantier for, hvilke form for mærkningsbestemmelser man kan

få i fremtiden.

Anne Grete Holmsgaard

bad justitsministeren redegøre for, hvilke regler der

kommer til at gælde, hvis kompromisforslaget falder til jorden.

Justitsministeren

syntes, det var forkert, når Bjarne Laustsen talte om en

lempelse i forhold til den danske lovgivning, idet forholdet er, at reglerne bliver

mere restriktive, end de er i dag. Det, der bliver indført som EU-regler, er ikke

så vidtgående som de danske regler, men det er dog et skridt i den danske

retning, og det burde Socialdemokraterne være glade for, selv om det måske

ikke sker i den hastighed og i det omfang, man gerne så. Justitsministeren

gentog, at der ikke sker noget med retstilstanden i Danmark, og at retstilstan-

den i EU bliver lidt bedre.

Fødevareministeren vil nok være bedre til at vurdere, om der er en mulighed

for at nå til enighed i forligsproceduren, sagde justitsministeren til Niels Hel-

veg Petersen, idet fødevareministeren deltager i de samlede forhandlinger,

mens justitsministeren kun beskæftiger sig med det hjørne af dem, der drejer

sig om kloning. Men som justitsministeren forstod det, er det på nuværende

tidspunkt uvist, om man kan nå til enighed, bl.a. fordi der stadig ikke er enig-

hed om, hvad der skal etableres af sporingssystemer.

Justitsministeren svarede på Anne Grete Holmsgaards spørgsmål, at hvis det

hele falder til jorden, så falder man tilbage til den novel food forordning, man

har i dag, og vi har stadig væk et forbud i Danmark, men der bliver ikke noget

midlertidigt forbud i EU mod somatisk klonede dyr.

Bjarne Laustsen

efterlyste en holdning hos justitsministeren til forslaget.

Samtidig hørte han Venstres ordfører tale om, at nogle ønskede at undgå

spild af madvarer og mente, man lige så godt kunne spise kød fra klonede

1088

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/3-11

27. Europaudvalgsmøde 25/3-11

dyr. Europa-Parlamentet har sagt, at det synes, det er en rigtig dårlig idé med

kloning, og her ligger Parlamentet på linje med det, der siges fra dansk side.

For Socialdemokraterne er hovedspørgsmålet stadig, hvordan vi kan undgå at

blive belemret med kød fra klonede dyre, hvis nogle finder på at lave sådan

nogle tosserier.

Justitsministeren

syntes, han havde givet meget klart udtryk for sin hold-

ning, bl.a. ved at give udtryk for enighed med Colette Brix i at vi ikke vil have

kloning i Danmark. Vi ønsker ikke klonede dyr til fødevarer i Danmark.

Han syntes, Bjarne Laustsen burde anerkende, at der nu i EU bliver forbud på

et specifikt område, hvilket er et skridt i den rigtige retning. Justitsministeren

sagde, at "lidt er bedre end ingenting". Derfor syntes han, vi skulle gå ind for

kompromisforslaget.

Med hensyn til en mærkningsordning skal der foretages en nærmere vurde-

ring af, hvordan den kan udformes i en retsakt. Regeringen vil som udgangs-

punkt gerne drøfte en mærkningsordning, men vil se på den samlede situati-

on, når der foreligger en rapport. I dag er der ikke nogen mærkningsordning.

Anne Grete Holmsgaard

sagde som ordfører for SF, at ud fra den betragt-

ning, at der her indføres et midlertidigt forbud, og at vi vil slås for, at den bliver

permanent, og at den næstbedste løsning er en mærkningsordning, samt at

forslaget ikke berører det danske forbud, kunne SF acceptere forhandlingsop-

lægget.

Colette Brix

sagde, at Dansk Folkeparti går imod regeringens forhandlings-

oplæg.

Justitsministeren

gentog, at han forstod det sådan, at fødevareministeren

havde fået et forhandlingsmandat til at gå ind for kompromiset, hvilket Dansk

Folkeparti havde tilsluttet sig. Nu har situationen udviklet sig, idet der er kom-

met et ekstra element ind, som indeholder et midlertidigt forbud i EU mod en

bestemt form for kloning. Derfor kunne han ikke forstå, hvorfor Dansk Folke-

parti kunne være imod det.

Den fungerende formand, Anne Grete Holmsgaard,

sagde, at sagen er

kompleks, fordi den handler om to ministres område, og hvis man så oven i

købet ikke har været med til den forudgående drøftelse, så kan det være lidt

vanskeligt at tage stilling.

Niels Helveg Petersen

kunne støtte Anne Grete Holmsgaard indstilling, idet

han mente, der lå et fremskridt i det, der nu foreslås. Ikke for Danmarks ved-

kommende, men for de andre EU-lande. Det er klart, at der fortsat udestår

nogle problemer, som Bjarne Laustsen peger på, men de kan ikke løses i

denne sammenhæng.

Colette Brix

sagde, at hun selvfølgelig havde talt med Dansk Folkepartis

sædvanlige EU-ordfører om sagen, og at Dansk Folkeparti ikke kan gå med til

forhandlingsoplægget.

Bjarne Laustsen

ville gerne redde regeringen, men fastholdt, at det var noget

rod, at ministrene ikke havde snakket sammen om tingene. Han gentog, at

Socialdemokraterne i 2009 havde været modstander af det mandat, som fø-

1089

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/3-11

27. Europaudvalgsmøde 25/3-11

devareministeren søgte, men med de bemærkninger, justitsministeren nu var

kommet med, og med de tilsagn man havde fået om, at det ikke påvirker de

danske synspunkter, så kan Socialdemokraterne tiltræde forhandlingsoplæg-

get. Bjarne Laustsen forstod, at ministeren ville fortælle sine kolleger om den

gode danske lovgivning på området.

Den fungerende formand, Anne Grete Holmsgaard,

konkluderede, at der

ikke var konstateret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet dog

Dansk Folkeparti havde udtrykt sig imod det.

Mødet slut kl. 11.20.

Ref.: BE/its

1090