Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 383
Offentligt
986531_0001.png
986531_0002.png
986531_0003.png
986531_0004.png
986531_0005.png
986531_0006.png
986531_0007.png
UDENRIGSMINISTERIETJuridiskTjeneste
Køberihavn, den15.november2005JThU, journal nr.400A.5-3-O
Til
DeEuropaiske FllesskabersDomstolJustitskontoret
INDLIEG FRADENDANSKEREGERING
I DOMSTOLENS SAG
C-291/05MinistervoorVreemdelingenzakenen Integratie
modR.N.G. Emd
I henhold tit artikel 23 i Protokoilen vedrerende Statutten for Domstolen skal den danske rege-ring (herefter regeringen) afgive føigende indIg:
1. Indledning og de prajudiclelle spergsm*I1.Nederlandse Raad van State har anmodet Domstolen om en prjudicie1 afgorelse af spørgs-rnâlet om, hvorvidt de nedertandske myndigheder er forpligtettilat give opholdsretUIensun-namsk statsborger, der har levet i Storbritannien sammenmedsin nederlandske fader i Storbrl-tannien, hvor denne var arbejdstager, og flu vii indrejse 1 Nederlandene sammenmedfaderen,der efter sin tilbagovenden til Nederlandene ikke har heft faktisk ogreel beskaftigelse.
2. SpergsmâleneforDomstolen her fotgende ordlyd:"ta. Sâfrmten statsborger fra ettredjelandof enwritlsmadlemsstat hi/var anset for famille-med/em Iii en arbejdstagerscmomhandletiart/Ice!

10/

RacIal for

De

Europiske Failesska-barsforonining (EØF) nr. 1612/68 of 15. oktobor 1968cmeitajdskraftens fri bevagelighedindon forFlIesskabet, og sâfremtgyldigheden of den ofdenne medlemsstat udstedte c -holdstiliadelse endnu ikke atudløbet, medførerdelta da, atdenmedlemsstat,hvor arbejds-tageren atstatsbo,ger,veddonnaarbojdstegers tilbagevenden effetde pa delta givrwi lagikke kanngtedenne tredjelandsstatsborgerret lii indrojse og ophold?lb.SAfremtdatforrigespargsmâl skalbesvaresbenagtende, bet yder dot do, t

at

donna med!emsstat se/v attagestilling lI cmbet/n gelsemeIhenhoki lii natior# #t for Thd-rejse 09 ophold atopfyklt veddeane tredjelendsstatsborgersindrejse,alterskal mediomssta-tonfarst tagestilling (ii, cm donnatrodjelandsstatsborgerscm familiamedlem 111 deane or-bejdsta get kan udlade kravoffillesskabsretten?II. Gar dot nogenforskol for bosvareisenof de under Ia0gb stI!Iede spørgsmâi, sàfsemtdennetredjelandsstatsborgerforudfor opholdet Ivartsmedlemsstatanikke bar halt opho!ds-ret! henhold liinationalreti den medlemsstathvor arbejdstageron at statsboiger?lila. Sàfremt dat attilfadtden mediemsstat, hvor enarbejdstager (referent) erstatsborger,vad arbejdstagorens ti/bagoveridea se/v attoga stilling lii, am cIa ftiesskabsretlige betingel-set for udstede!se of en opholdstiiladetse

som

familiemediemat opfyldt, hat entredjelands-

statsbazer, scm

or familiemedlem lii enreferent (c/vs.en person,udlandlngen ansøger cmtilladelse ti! atopholde sig has), dat vender tilbage fra vartsmedlamsstaten 111 den mad/ems-stat, hvor han orstatsborger, forat sagearbejde dér,

en

ret III opbc!di donnamedlemsstat,ogi bekrftondefold,for flvi/ken periade?11/b.Basterdeane ret Iige!odes,sãfremtreferenten ikkeudfemr melt og fold/ak arbejdeidea-nomedlemsstatog ikke oiler ikkehongerekan anses forarbejdssegende I Râdef for De -Eu-ropiskeFallosskabers dire/ct/v 9CV384,EØFof28. juni1990cm opholcfsretsforstand, natogsâ denomstndighodtogas Ibetmgtning,at refarenton I kraft of sit nederlandske stats-borgerskab modtageran bistandsydelsa?IV. Hvilkenbatydning for besvarelsenof do fcregàonde spørgsniêl skal dattil!aggesdenomstwndighed, at donna tredjelandsstatsborger or familiemed/em I/len unionsborger,derhat glort ba-zig of donnaret,scmtilkommerham i henhold til trakaton om oprattelse of Oat Eu-mpiske FIfesskabs ailikel

18,

og vendor tilbage lii den madlemsstat. hvor hen orstats-borger?"
2. Sagens faktiske omstandigheder og baggrund3. Den surinamske statsborger R.N.G. Eind er datter at en nedetiandsk statsborger (herefternederInderen), der i februar 2000 rejste fra Nederlandene til Storbritannien, hvor han boede09 arbejdede.4. R.N.G. Eind rejste I 2000 fra Surinam til Storbritannien for at leve sammen med nederInderen.5. De britiske myndigheder meddolte den 4. juni 2001 nederInderen og R.N.G. Eind, at de havdeophotdsret efterforordning 1612/68 om arbejdskraftens fri bevgelighed, for R.N.G. Einds ved-kommende fordi hun var famitiemedlem UI nederInderen. Neder1nderen fik ophotdstittadelsegIdende fra den 6. juti 2001 III den 6. juti 2006.6. NederInderen 09 R.N.G. Eind indrejste I Nederlandene den 17. oktober 2001. Fra dettetidspunkt modtog nederlnderen bistandshjIp. Han arbejdede ikke, 09 han sagte * underhenvisning tit overanstrengelse, sukkersyge og forhojet blodtryk - ikke arbejde.7. R.N.G. Eind ansøgte den 9. november 2001 om opholdstitladelse 1 Nederlandene.8. Den 2. januar 2002 gay Staatssecretaris (en administrativ udIndingemyndlghed) R.N.G, Eindafslag p opholdstilladelse. Staatssecretaris begrundede atsiaget med, at R.N.G. Eind dels ikkeopfytdte betingelserne for opholdstiiladelse I Nedertandene efter nationalt fastsatte regler omtredjelandsstatsborgeres ret UI indrejse og ophold, dets ikke havde erhvervet ophotdsret afterEU-retten, idet nederInderen efter sin tilbagevenden UI Nederlandene ikke havde udfrt aktlvi-teter omfattet at den fii bevgeIighed.9. NederInderen var i maj 2002 Ut samtale pa arbejdsformidtingen med hanbilk pé reintegrationpa arbejdsmarkedet.10. Staatssecretaris afviste den 5. juli 2002 R.N.G. Einds kiage over afslaget af 2. januar 2002.Staatssecretans henviste I tilsiutning Ut afgørelsan at 2. januar 2002 til den omstndighed, atnederInderen modtog en bistandsydelse og dermed faldt de offenthge mktter UI byrde. og atban derfor ilcke havde krav pa familiesammenføring I henhold UI filesskabsretten.11. Den 20. oktober 2004 orngjorde Rechtbank, Haag (en nederlandsk ret), Staatssecretatis'afgørelse og henviste sagen tit kiagebehandling i det nederlandska integrationsministetium.12. Dot nederlandske integrationsministeiiUm indbragte dan 17. november 2004 Rechtbanksafgørelse af 20. oktober 2004 for Nederlandse Raad van State, som den 20. juli 2005 har fore-Iagt sagen for Domstolen.
3. Regeringens InteresseIsagen13. Regeringen afgiver indlg I denne sag, idet regeringen finder det vsentIigt at fà fastslâet. aten EU-borger, der arbejder i en anden medlemsstat 09 siden ensker at bnnge et familiemed-lem, der er tredjelandsstatsborger, med sig tilbage til sin egen medlemsstat I medfør af EU-rettens regler om fri bevgelighed, ikke er berettiget hertil, hvis tredjelandsstatsborgeren ikkehavde opholdstilladelse i EU-borgerens egen medtemsstat pa tidspuaktet for EU-borgerens ud-rejse til den anden medlemsstat, ligesom en sàdan ret heller ikke bestâr, hvis EU-borgeren eftersin tilbagevenden til sin egen rnedlemsstat er arbejdssøgende eller leveraf bistandshjIp.4. Regeringens retlige stflhingtagen14. De EU-retlige regler om fri bevge1ighed for arbejdskraft, etablering 09 udveksling af tjeneste-ydelser finder ikke anvendelse pa rent inteme forhold. Det betyder, at at familiemedlem th en.EU-borger ikke kan opná opholdstilladelse i EU-borgerens egen medlemsstat under pâberâbel-se af EF-traktaten.15.Det falger dog af Domstolens praksis, at en EU-borger lkke I alle tilfLde er afskâretfra atpâberâbe sig at vre omfattet af EU-reglerne i sit eget Iand,hvis den pâgldende har gjortbrug af retten til fri bevgelighed, jf. Domstolens dom i sag C-370/90 (Singh) ogC-109/01(Akrich).
16. Singh-dommen vedrerte et tiIflde, hvor gteparret Singh havde vret beskftiget I Tyskiandsorn arbejdstagere og derefter rejste tilbage tilStorbritannien for at drive seIvstndig virksom..had. Fru Singh var britisk statsbOrger 09 hr. Singh var indisk statsborger. StotxltanrHen ddroghr. Singhs opholdstilladelse. men Domstolen fastslog, at fru Siagh sam statsborger i en med-Iemsstat havde ret til at lade sig ledsage af sin gtefUe. da hun vendte tilbage UI sit hjemlandfor at udøve seIvstndig virksomhed after at have vret beskftiget som arbejdstager I en an-den medlemsstat.17. Domstolen lagde vgt pa, at en statsborger I en medlemsstat kunne opgive at gøre brug afrattan til fri bevgeIighed, hvis statsborgeren ikke havde rat Ill at tage sin familie med tilbage tilsit hjemland pa samme vilkàr sam dam, sádanne personer her krav pa i en anden medtemsstat,jf. dommens prmis 19-20.18. Akrich-dommen vedrarte en marokkansk statsborger. hr. Akrich, der under at ulovligt ophold IStorbritannien indgik gteskab med en britisk statsborger. Han indgav pa baggrund heraf an-søgning om familiesammenfering, men blev intemeret 09 after eget anske udsendt Ut hiand,hvor hans gtefUe pa davrende tidspunkt havde opholdt sig i en kortere periode, og hvorhen opholdt sig Iovligt. Parret boede og arbejdede herefter I Irland, indtil de ønskede at vendetilbage UI England, hvor hr. Akrichs gtefasIIe havde fâet tilbudt arbejde. Hr. Aknch indgav I denforbindelse ansøgning hos de britiske myndigheder am ophveIse af udvisningsafgørelsen.19. Domstolen fastslog bI.a., at forordning 1612168 alene omfattet den frie bevgelighed inden forFlIesskabet, og at tredjetandsstatsborgeren i en sag sam den omhandlede for at blive omfattetaf de rettigheder, der er fastsat I artikel 10 I forordning nr. 1612/68, ma opholde sig Iovligt I enmedlemsstat pa dat tidspunkt, hvor han lager lii den medlemsstat, som unionsborgeren flyttereller er flyttet til, jf. dommens prmis 49og 50.
20. Rkkevidden af Akrichdommen kan give anledning til en via tvivl for sâ vidt angâr spørgsmâetam, hvorvidt en tredjelandsstatsborger, der er familiemedlern til en EU-borger, efter artikel 101forordaing nr. 1612/68 am arbejdskraftens fri bevgotighed kan erhverve ophoidsret I EU-borgerens egen mediemsstat efter EU-borgerens tilbagevenden hertli, hvis tradjelandsstatsbor-geren ikke havde opholdstifladeise I EU-borgerens egen medlemsstat, inden EU-borgeren rejsteth en anden mediemsstat for at bo og arbejde dot.21. Det er regeringens opfattelse, at vsent1ige hensyn til nationaistatemes muligheder for atregulere indvandring afgørende tater for at forstá Akrich-dommen sàtedes, at det har en selv-stndig betydning, am tredjelandsstatsborgeren havde opholdstilladeise I EU-borgerens egenmedlemsstat.22. EU-borgere kan ikke pâberbe sig EU-rettens regler om fri bevgeIighed I dares egenmedlemsstat, medmindre de har gjort brug af den fri bevga1ighed.23. Rotten til den fri bevgeIighed bor dog ikke indebre, at en EU-borger, dot vender tilbage tilsin egen mediemsstat. har ret til efter EU-rotten at familiesammenføre sig med do familiemed-lemmer, som han har familiesammenfort sig med i en anden mediemsstat. EU-borgeren viii ensâdan situation ikke vre mindre gunstigt stillet ved sin tilbagevenden end ved udrejsen.24. Risikoen for ved en senere tilbagevenden ikke at kunne opretholde et samliv, der er Iovligtetableret inden EU-borgerens udrejse fra sin egea medlemsstat, vii utvivisomt kunne hmmeen EU-borgers tilskyndelse lii at rejse til en anden medlemsstat og arbejde dér. Derfor kan enEU-borger I sàdanne titflde pãberábe sig EU-rettens regler am arbejdskraftens fri bevg&ig-hod over for sin egen medlemsstats myndigheder, jf. Singh-dommen, dot omhandI en sedansituation.25. Dot me omvendt antages, at udsigten til ikke at kunne fortstte at eventuelt senere etableretfamilieliv ved en tilbagevenden til hjemtandet nppe kan vre bestemmeade for en enlig EU-borgers viije til at tage arbejde i en anden medlemsstat. Det forhoki, at den pãgIdende pa atsenere tidspunkt kan risikere at blive ngtet familiesammenfarlng, kan derfor ikke antages atudgøre en hindring for arbejdskraftens fri bevgeIighed.26. Endvidere synes der ikke at vre vsent1ige hensyn til arbejdskraftens fri bevgeIighed, dertilsiger, at den fri bevgelighed generelt kan anvendes som middel for en tredjétandsstatsbor-ger til at opnâ ophoidstilladelse I en mediemsstat, hvis nationale regler oilers villa vre til hinderfor meddelelse af en sâdan tilladelse.27. DaUb taler for, at EU-borgere, der er vandrende arbejdstagere, ved en tiibagevenden tilhjemlandet alone skal have en EU-hjemlet ret lii at medbringe famillemedlemmer, darer tredje-landsstatsborgere, hvis do pègIdende famitiemedlemmer ogsâ levede iovligt sammen medEU-borgeren I EU-borgerens medlemsstat, da han sammen med dem rejste til en anden med-lemsstat for at arbejde tier.28. En tredjelandsstatsborger bar i hvert fald ikke kunne skaffe sig at lovligt ophold i en mediems-stat I en situation, hvor det or âbenbart, at den fri bevgeIighed alene bruges som at middel tilat undgá virkningen af nationale regler. Dot kan f.eks. vre en situation, hvor en EU-bocger 09en tredjelandsstatsborger after at have fâet afslag pé familiesammenfaring I EU-borgerens egen
medlemsstat kortvarigt tager ophokl og arbejder I en andenrnedlemsstat for derefter at vendetilbage under pàberãbelse af familiesammenføringsbestemmelSefl forordning nr. 1612/68.29. Det ma efter regeringens opfattelse antages, at DomstolenmedsindomI sagC-I38/02(Collins) her taget stilling til, hvilke rettigheder en EU-borger har, nãr han sager arbejdeenmedlemsstat.30. Domstolen fastslog her, at arbejdstagerbegrebet ikke anvendes pa ensartet vis I forordning.1612168, idet begrebetiforordningens farste del, afsnit II, udelukkende omfatter de personer,der befinder sig pa arbejdsmarkedet, hvorimod begrebet arbejdstager I forordningens avrigedele har en mere vidtgâende betydning,jf.dommens pram is 32.31. Falgelig kan en EU-borger, der rejser til en anden medlemsstat for at sage arbejde, ikke underpaberabeise af artikel 10Iforordning nr. 1612168 cm arbejdskraftens fri bevagelighedmedbrin-ge sine famiiiemedlemmec. Dette vil tilsvarende galde i den situation,hvorenEU-borger,derhar vret arbejdstager I en anden medlemsstat og ikke langere har denne status,vendertUba-getilsin egen medlemsstat for dér at søge arbejde ogIden forbindeise ønsker at medbiingesine familiemedlemmer.32.Dette ma a fortiori galde I den situation, hvor EU-borgeren efter at have vret arbejdstager I enanden medlemsstat vii vende tilbage tit sin egen medlemsstat for dér at modtagebistandshjalp.Konkluslon33. For sé vidt angár de stillede spargsmâ$ skal regeringen fremkommemedfalgende forsiag UIbesvarelsén af spargsmâl ll-IV, idet regeringen finder, at spørgsmát lila, IlIb 09 IV skal besvaresunder ét:
EnEU-borger,tier er vandrende arbejdstager, kenvedentilbagevenden Ill hjemlandetkunpàberabesig familiesammenferingsbestemmelsefl iartlkel10 I forordning nr. 1612168 om ar-bejdskraftens fri bevgetighed, hvisdepâgidende familiemedlemrner ogsà levede IovtI'gtsammenmed EIJ-borgeren IEU-borgerensmediemsstat,da hansammen med-dem rejsteUIen anden medlemsstat foratarbejdedér.I dat omfang Domstolenikke er enig hen, foreslasdat subsidirt.at spargsm$et besvaressalaries:En ti-edjelandsstatsborgerkenikke sicaffesigetIovligt ophoêdi enmedlernsstat Ien situati-on, hvordat er âberibart atden fri bevgelighed alene bruges scmatmiddel UIatundgávirkningen atnatlonaleregier, f.eks. hvorenEU-borger ogentredeIanstatsborgerefter athave fâetafslagpa famillesammenfering I EU-boierens egenfledIemsstat koctvarigt tagerophold og arbejderien andenmedtemsstat for derefterat vendetilbageunder páberábelseaf farniiiesammenfarlngsbestemmelsen Ifomrdning nr. 1612/68.*
Ad soømsmãl lila-tV
En EU-borger, der after at have vret arbejdstager i en anden medtemsstat vendertilbagetit sin egen mediemsstat for dér at søgearbeideeller leve af bistandshjp, kenkke $berâ-besigfamilesammenføringsbestemrneIsen Iartikel10 Iforordningnr.1612/68.N
Kabenhavn den 15.n v ber2005
Allan R.JacoenDen danske regerings befuldmgtigede