EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 385: Notat om afgivelse af dansk indlæg i sag nr. C-18/11, UK mod Philips Electronics

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatte-udvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-18/11– The Commissioners for Her Majesty's Revenue &Customs mod Philips Electronics UK Ltd.1. IndledningUpper Tribunal, Tax and Chancery Chamber (Det forenede Kongerige) har forelagtEU-Domstolen (herefter Domstolen) fire præjudicielle spørgsmål for at få klarlagt,om nationale bestemmelser om koncernlempelse, der indebærer, at et underskud i etudenlandsk selskabs faste driftssted kun kan overføres til modregning i andre kon-cernselskaber i etableringsstaten, hvis underskuddet ikke kan fradrages eller mod-regnes i det udenlandske selskabs hjemstat eller i nogen anden stat, udgør en hin-dring for etableringsfriheden i strid med artikel 49 TEUF.2. Sagens faktiske omstændighederSagen vedrører beskatningen af det britiske selskab Philips Electronics UK Ltd., derer skattemæssigt hjemmehørende i Det Forenede Kongerige. Selskabet er indirekteejet at et nederlandsk selskab, der er skattemæssigt hjemmehørende i Nederlandene,og som er det ultimative moderselskab i Philips-koncernen.Det ultimative moderselskab ejer samtidig indirekte en del af kapitalen i det neder-landske selskab LG Philips Displays Netherlands BV, der er skattemæssigt hjemme-hørende i Nederlandene. Dette selskab driver virksomhed i Det Forenede Kongerigegennem et fast driftssted og er begrænset skattepligtigt heraf. Det faste driftssted harhaft underskud i de indkomstår, hovedsagen drejer sig om.Ifølge de britiske regler om koncern- og konsortiumlempelse kan et selskab overføresit skattemæssige underskud til modregning i overskud i et andet selskab, hvis sel-skaberne hører til samme koncern eller til samme konsortium. Reglerne omfatterselskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i Det Forenede Kongerige, og uden-landske selskaber, der driver virksomhed gennem et fast driftssted dér.

Et udenlandsk selskab med fast driftssted i Det Forenede Kongerige kan dog kunoverføre et underskud fra det faste driftssted til andre selskaber i Det Forenede Kon-gerige, hvis underskuddet ikke kan fradrages eller modregnes i det udenlandske sel-skabs hjemstat eller i nogen anden stat.Philips Electronics UK Ltd. har i de omhandlede indkomstår fremsat krav om kon-sortiumlempelse for de underskud, der er lidt af LG Philips Displays NetherlandsBV’s faste driftssted i Det Forenede Kongerige. De britiske skattemyndigheder har ioverensstemmelse med de skitserede regler afvist en sådan koncernlempelse, da un-derskuddene samtidig kunne fradrages i andre stater end Det Forenede Kongerige.Den forelæggende ret ønsker blandt andet at få klarlagt, om de britiske regler,der afskærer koncernlempelse for underskud i et fast driftssted, hvis underskud-det kan fradrages eller på anden måde modregnes ved indkomstopgørelsen i enanden stat, udgør en hindring for etableringsfriheden i strid med artikel 49TEUF.Den forelæggende ret ønsker det herunder klarlagt, om de britiske regler kan ret-færdiggøres ud fra tvingende almene hensyn såsom hensynet til at forhindre endobbelt anvendelse af underskud og hensynet til at sikre en ligelig fordeling afbeskatningskompetencen mellem medlemsstaterne.3. Den danske interesse i sagenRegeringen afgiver indlæg i sagen, fordi de danske regler om sambeskatning af kon-cernforbundne selskaber, herunder reglerne om modregning af underskud, der er lidti et fast driftssted, er beslægtede med de britiske regler. De danske regler om mod-regning af et fast driftssteds underskud i andre selskabers indkomst fremgår af sel-skabsskattelovens § 31, stk. 2, 2. pkt.Sagen har principiel betydning for Danmark, fordi sagens afgørelse kan få betydningfor, om de danske regler om afskæring af underskudsoverførsel i tilfælde, hvor etunderskud samtidig kan medregnes ved indkomstopgørelsen i en anden stat, kan op-retholdes.Regeringen ønsker først og fremmest at få fastslået, at de grundlæggende principperbag den begrænsede mulighed for at overføre et sådant underskud ikke er i strid medEU-retten.4. Regeringens synspunkter i sagenDet er regeringens opfattelse, at artikel 49 TEUF om afskaffelse af restriktioner forden fri etableringsret ikke er til hinder for regler, der afskærer muligheden for under-

skudsoverførsel fra et fast driftssted til modregning i andre selskabers indkomst i til-fælde, hvor underskuddet samtidig kan medregnes ved indkomstopgørelsen i en an-den medlemsstat.I indlægget redegør regeringen indledningsvist for, at regler som de omhandlede ik-ke udgør en restriktion for retten til fri etablering.Ved vurderingen af, om der foreligger en restriktion, må det undersøges, om detudenlandske selskabs etablering er undergivet andre vilkår end dem, der gælder forselskaber, der er hjemmehørende i Det Forenede Kongerige.Det bemærkes i den forbindelse, at de britiske regler udtrykkeligt udelukker mulig-heden for en dobbelt anvendelse af underskud i rent indenlandske situationer.Det er på denne baggrund regeringens opfattelse, at der ikke er tale om en forskels-behandling af sammenlignelige situationer, og at reglerne derfor ikke udgør en re-striktion i forhold til retten til fri etablering. Reglerne er allerede af den grund i over-ensstemmelse med EU-retten.Dernæst redegør regeringen for, at reglerne – selv hvis Domstolen måtte finde, at derforeligger en restriktion – er fuldt forenelige med EU-retten. Regeringen redegør iden forbindelse for, at reglerne er begrundede i tvingende almene hensyn, at de eregnede til at sikre virkeliggørelsen af disse hensyn, og at de ikke går videre, endhvad der er nødvendigt for at varetage hensynene.Regeringen beskriver i indlægget, at formålet med regler som de omhandlede er atforhindre dobbelt fradrag for underskud og at sikre en fair og afbalanceret fordelingaf beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne.Domstolen har i en række afgørelser anerkendt, at medlemsstaterne netop skal kunnehindre en sådan risiko for dobbelt fradrag for underskud. Dette følger blandt andet afMarks & Spencer-dommen, Lidl Belgium-dommenogX Holding BV-dommen.På samme måde har Domstolen anerkendt, at også hensynet til at sikre opretholdel-sen af fordelingen af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne er et tvin-gende alment hensyn, der kan begrunde en restriktion i de grundlæggende frihedsret-tigheder. Dette er blandt andet fastslået i de allerede nævnte domme iMarks &Spencer-sagen, Lidl Belgium-sagenogX Holding BV-sagen,ligesom det også erfastslået iN-dommen, Oy AA-dommenogSGI-dommen.Det er netop de principper, der er indlejret i den afbalancerede fordeling af beskat-ningskompetencen – at overskud og underskud beskattes én gang – der begrunderregler som de omhandlede.

Regeringen redegør dernæst for, at reglerne ikke går videre, end hvad der er nød-vendigt for at varetage det bagved liggende hensyn. Reglerne udelukker således ikkegenerelt muligheden for at anvende et underskud, der er lidt i et fast driftssted. Un-derskud kan således dels fremføres til modregning i det faste driftssteds egen ind-komst i senere indkomstår, dels overføres til modregning i andre koncern- eller kon-sortiumselskaber i tilfælde, hvor underskuddet ikke samtidig kan anvendes i andrestater.Af de ovennævnte grunde er det regeringens opfattelse, at Domstolen bør finde, atde britiske regler ikke er i strid med artikel 49 TEUF.