EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 393
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 29. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 8. april 2011

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V) næstformand, Flemming Møller (V),

Tina Nedergaard (V), Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle

(KF), Kim Mortensen (S), Pia Olsen Dyhr (SF), Meta

Fuglsang (SF), Manu Sareen (RV), Bjarne Laustsen (S),

Per Clausen (EL)

Justitsminister Lars Barfoed, udenrigsminister Lene

Espersen, miljøminister Karen Ellemann, integrationsmi-

nister Søren Pind og fødevareminister Henrik Høegh

Desuden deltog:

Næstformanden, Eva Kjer Hansen, ledede mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3081 (retlige og indre anliggender – justitsdelen)

den 11.-12. april 2011

Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde justitsministeren

rådsmødedagsordenens punkt 1-16, som hører under Justitsministeriets om-

råde, og punkt 25, som hører under Økonomi- og Erhvervsministeriets områ-

de.

Integrationsministeren forelagde de øvrige sager på rådsmødets dagsorden

under punkt 4 på Europaudvalgets dagsorden.

Justitsministeren:

I næste uge afholdes der i Luxembourg rådsmøde om retlige

og indre anliggender. Udvalget har modtaget et samlenotat om sagerne på råds-

mødet, og jeg kan oplyse, at alle vores sager denne gang forelægges til oriente-

ring.

Rådsmødet er det andet formelle rådsmøde på RIA-området under ungarsk for-

mandskab, og der er ganske mange punkter på dagsordenen. Der er dog en del

af punkterne, som alene er sat på rådsmødedagsordenen med henblik på en sta-

tusorientering, ligesom det også kan nævnes, at kun få af sagerne er til vedtagel-

se, og de er – i hvert fald set fra et dansk synspunkt – af begrænset rækkevidde.

Jeg kan i øvrigt nævne, at punkt 13 om EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Men-

neskerettighedskonvention er taget af rådsmødedagsordenen.

Jeg vil i det følgende koncentrere mig om de væsentligste af sagerne.

Generelt om forbeholdet

Justitsministeren:

Jeg vil indledningsvis bare som sædvanlig bemærke, at vi jo

er omfattet af retsforbeholdet. Som konsekvens heraf deltager Danmark ikke i

vedtagelsen af ny EU-lovgivning på RIA-området, og denne lovgivning er ikke

bindende for og finder ikke umiddelbart anvendelse i Danmark.

1128

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

Som det fremgår af samlenotatet, er en række af sagerne på dagsordenen omfat-

tet af retsforbeholdet. Det gælder dagsordenens punkt 1-5, som jeg vender tilba-

ge til.

Også dagsordenens punkt 10 om forslag til en arveforordning og punkt 15 og 16

om forslag til forordninger om formueforholdene mellem henholdsvis ægtefæller

og registrerede partnere er omfattet af retsforbeholdet.

Som jeg også tidligere har givet udtryk for, vil vi i Justitsministeriet



når vi kender

det endelige resultat af forhandlingerne angående de forbeholdsramte forslag, og

hvis det danske retsforbehold stadig væk eksisterer til den tid – meget nøje vur-

dere, om der vil være behov for helt eller delvist at gennemføre retsakterne i

dansk ret.

Nogle af forslagene har vi i Danmark ikke mulighed for at gennemføre ensidigt,

fordi der er tale om gensidig anerkendelse eller gensidig informationsudveksling.

For så vidt angår disse forslag vil vi i Justitsministeriet nøje overveje behovet for

at blive tilknyttet forslagene ved indgåelse af en parallelaftale – eller en anden

form for samarbejdsaftale – mellem Danmark og EU. Det gælder dagsordenens

punkt 1 og 3, der drejer sig om et direktivforslag om en europæisk efterforsk-

ningskendelse og et direktivforslag om anvendelse af PNR-oplysninger.

Som jeg tidligere har understreget over for udvalget, viser de hidtidige erfaringer

med parallelaftaler dog, at Danmark ikke på forhånd kan forvente, at en anmod-

ning om en parallelaftale vil blive imødekommet, idet EU anser parallelaftaler for

at have ekstraordinær og midlertidig karakter, og at indgåelsen af sådanne aftaler

er en meget langstrakt proces.

Pia Olsen Dyhr

konstaterede, at justitsministeren havde gjort meget ud af at

pointere, hvor vi har problemer på grund af det danske retsforbehold, og un-

drede sig derfor over, at regeringen ikke vil være med til at afskaffe det.

Manu Sareen

tilsluttede sig SF's undren.

Justitsministeren

svarede, at han havde gjort sig det til vane, når man blev

bedt af journalister om at kommentere et rådsmøde, at gøre rede for, hvilke

bestemmelser vi på grund af retsforbeholdet ikke var omfattet af, og at gøre

opmærksom på, at det er utilfredsstillende for en dansk justitsminister at sidde

til et møde, hvor de fleste punkter er omfattet af retsforbeholdet, således at de

ikke kan komme til at gælde for eller blive til gavn for danske borgere, og

samtidig være afskåret fra at stemme, hvis det kommer til afstemning. Person-

ligt ville han gerne af med retsforbeholdet så hurtigt som muligt.

Pia Olsen Dyhr

beklagede, at regeringen havde kædet en afskaffelse af rets-

forbeholdet sammen med en afskaffelse af euroforbeholdet, hvilket hun havde

noteret sig, at rigspolitichefen også mente. Hun var enig med justitsministeren

i, at retsforbeholdet skal afskaffes så hurtigt som muligt.

Pia Adelsteen

syntes, det var godt, at vi havde et retsforbehold. I øvrigt gjor-

de hun opmærksom på, at det ikke kun gælder på justitsministerens område,

men også på udlændingeområdet, altså på integrationsministerens område.

1129

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

Justitsministeren

havde noteret sig rigspolitichefens udtalelser om retsfor-

beholdet og konstaterede, at rigspolitichefen, Pia Olsen Dyhr og justitsmini-

steren altså var enige herom. Han tilføjede dog, at man ikke mente, rigspoliti-

chefen havde udtalt sig om euroforbeholdet.

1130

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om den

europæiske efterforskningskendelse i straffesager*

Status

COD (2010) 0817

Rådsmøde 3081 – bilag 2 (samlenotat side 4)

COD (2010) 0817 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 16/9-10)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 157 (side 365, senest behandlet i EUU

26/11-10)

EUU alm. del (10) – bilag 94 (side 190, behandlet i EUU 5/11-10)

*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om

Danmarks stilling, som der knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor

anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark.

Justitsministeren:

Som jeg allerede har nævnt, handler dagsordenens første

punkt om et direktivforslag om den europæiske efterforskningskendelse. Sagen

er tidligere nævnt for udvalget, senest forud for rådsmødet i december sidste år.

Formålet med forslaget er at indføre et samlet system for medlemsstaternes an-

modninger om retshjælp til indsamling og fremskaffelse af bevismateriale, der

befinder sig i en anden medlemsstat.

Forslaget bygger på princippet om gensidig anerkendelse, der kendes fra bl.a.

den europæiske arrestordre, og indebærer, at medlemsstaterne som udgangs-

punkt er forpligtede til at anerkende og fuldbyrde en europæisk efterforsknings-

kendelse, medmindre der foreligger en afslagsgrund.

Direktivforslaget omfatter retshjælp til langt de fleste typer af efterforskningsskridt

som f.eks. afhøring, edition, ransagning og beslaglæggelse. Enkelte særlige for-

anstaltninger som f.eks. fælles efterforskningshold og visse former for aflytning af

telekommunikation er dog ikke omfattet af forslaget.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet vil orientere om de drøftelser, der

finder sted på arbejdsgruppeniveau. Navnlig drøfter man spørgsmålet om af-

slagsgrunde, herunder hvorvidt de forskellige efterforskningsskridt skal inddeles i

kategorier, for hvilke der gælder forskellige afslagsgrunde. Der arbejdes i øjeblik-

ket på en model, hvorefter adgangen til at afslå fuldbyrdelse er bredere, jo mere

indgribende efterforskningsskridtet er.

Per Clausen

spurgte, om det ville være en konsekvens af vedtagelsen af for-

slaget og en efterfølgende dansk tilslutning, at danske statsborgere ville få

færre retsgarantier, end hvis de havde været efterforsket efter de danske reg-

ler.

Pia Adelsteen

spurgte, om man kunne komme ud for, at vi i Danmark skulle

efterforske noget, som er lovligt i Danmark.

1131

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

Hun pegede på, at Retspolitisk Forening i høringssvarene giver udtryk for, at

der ikke er dokumenteret noget behov for forslaget, og rejste derfor spørgs-

målet, om der overhovedet er behov for det, idet vi jo i forvejen har et politi-

samarbejde.

Justitsministeren

beroligede Per Clausen med, at danske statsborgere ikke

ville få færre retsgarantier.

Han svarede Pia Adelsteen, at det er uafklaret på nuværende tidspunkt, om vi

kan blive forpligtet til at efterforske noget, som er lovligt i Danmark.

Selvfølgelig hjælper man hinanden også i dag, men direktivforslaget vil føre til

en mere smidig og effektiv måde at håndtere efterforskningen på. Som et ek-

sempel nævnte justitsministeren den etbenede terrorist fra Hotel Jørgensen.

Per Clausen

var ikke sikker på, at direktivet havde givet politiet bedre mulig-

heder for at efterforske sagen om den etbenede terrorist, da det hverken vid-

ste, hvad det skulle spørge om, eller hvem det skulle spørge.

Pia Olsen Dyhr

spurgte, hvor mange parallelaftaler Danmark har fået i for-

længelse af Stockholmprogrammet.

Pia Adelsteen

ville gerne have uddybet, hvordan direktivet ville effektivisere

samarbejdet, idet hun igen henviste til Retspolitisk Forenings høringssvar. Når

justitsministeren siger, at det er uafklaret, om vi i Danmark skal efterforske

noget, som er lovligt i Danmark, syntes hun, det var udmærket, at vi har et

retsforbehold.

Justitsministeren

mente faktisk, det ville have haft en betydning for efter-

forskningen vedrørende den etbenede terrorist, at vi havde haft direktivet,

sagde han til Per Clausen.

Han svarede Pia Olsen Dyhr, at Danmark har 6 parallelaftaler inden for de 50

initiativer i Stockholmprogrammet, som er omfattet af det danske retsforbe-

hold. Vi skal have en parallelaftale for at kunne være med i direktiverne, men

spørgsmålet er, om vi kan få en sådan parallelaftale.

I relation til det, Pia Adelsteen sagde om høringssvaret fra Retspolitisk For-

ening, sagde justitsministeren, at det var hans vurdering, at det klart ville være

en forbedring, om vi kunne være med, idet f.eks. hjælp til efterforskning og

fuldbyrdelse ville kunne ske hurtigere.

Pia Olsen Dyhr

spurgte, hvor lang tid det tager at forhandle en parallelaftale.

Justitsministeren

svarede Pia Olsen Dyhr, at han kendte tilfælde, hvor det

havde taget 5 år.

1132

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse

af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og

børnepornografi og om ophævelse af rammeafgørelse 2004/68/RIA*

Status

KOM (2010) 0094

Rådsmøde 3081 – bilag 2 (samlenotat side 15)

KOM (2009) 0135 – bilag 1 (grundnotat af 20/5-09)

EUU alm. del (10) – bilag 128 (notat af 6/12-10)

KOM (2010) 0171 – svar på spørgsmål 4

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 157 (side 364, senest behandlet i EUU

26/11-10)

EUU alm. del (10) – bilag 93 (side 1666, behandlet i EUU 1/10-

10)

*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om

Danmarks stilling, som der knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor

anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark.

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 2 handler om forslag til direktiv om be-

kæmpelse af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og børnepor-

nografi. Også denne sag har udvalget hørt om tidligere, senest forud for rådsmø-

det i december sidste år.

På rådsmødet i december blev der opnået generel enighed om forslaget i Rådet.

Forslaget behandles efter den fælles beslutningsprocedure i Lissabontraktaten,

og det indebærer som bekendt, at Europa-Parlamentet er medlovgiver. Europa-

Parlamentet har stillet en række ændringsforslag til forslaget, som for tiden drøf-

tes med Rådet og Kommissionen i de såkaldte trilogmøder med henblik på at nå

til enighed om teksten.

Det forventes, at formandskabet på det kommende rådsmøde alene vil redegøre

for status i forhandlingerne med Europa-Parlamentet, men der lægges ikke op til

en egentlig debat.

1133

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anvendelse af

passagerlisteoplysninger til at forebygge, opdage, efterforske og

retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet*

Udveksling af synspunkter

KOM (2011) 0032

Rådsmøde 3081 – bilag 2 (samlenotat side 40)

KOM (2011) 0032 – Bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 21/3-10)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 333 (side 748, senest behandlet i EUU

11/2-11)

*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om

Danmarks stilling, som der knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor

anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark.

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 3 handler som nævnt om et direktivfor-

slag om anvendelse af passagerlisteoplysninger – altså de såkaldte PNR-

oplysninger – med henblik på retshåndhævelse.

Sagen var også på dagsordenen for rådsmødet i februar, men på grund af tids-

pres blev sagen udskudt til det kommende rådsmøde. Vi har jo drøftet sagen flere

gange her i udvalget.

Forslaget har til formål at harmonisere medlemsstaternes lovgivning om luftfarts-

selskabers videregivelse af PNR-oplysninger i forbindelse med internationale

flyvninger til og fra medlemsstaterne med henblik på at bekæmpe terrorhandlin-

ger og grov kriminalitet.

Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal udpege et såkaldt PNR-kontor,

der skal være ansvarlig for indsamling og behandling af PNR-oplysninger. For-

slaget indeholder endvidere bestemmelser om luftfartselskabernes forpligtelser til

at videregive oplysninger og nærmere bestemmelser om behandling af oplysnin-

gerne, udveksling af oplysningerne mellem medlemsstaterne og videregivelse af

oplysningerne til tredjelande. Forslaget indeholder derudover bl.a. et kapitel om

databeskyttelse og datasikkerhed.

Det er forventningen, at formandskabet på rådsmødet vil lægge op til en politisk

drøftelse af, om interne EU-flyvninger – dvs. flyvninger mellem to EU-medlems-

stater – også skal være omfattet af direktivet.

Når der til sin tid – og der vil nok gå ganske lang tid – er opnået enighed om direk-

tivforslaget mellem Europa-Parlamentet og Rådet, vil vi som sagt meget nøje

overveje, om der er behov for at forsøge at blive tilknyttet retsakten i form af en

parallelaftale.

1134

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om retten til

information under straffesager*

Orientering fra formandskabet om status på forhandlingerne med Europa-

Parlamentet

KOM (2010) 0392

Rådsmøde 3081 – bilag 2 (samlenotat side 54)

KOM (2010) 0392 – bilag 1 (grundnotat af 22/9-10)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 333 (side 750, senest behandlet i EUU

11/2-11)

EUU alm. del (10) – bilag 157 (side 361, behandlet i EUU 26/11-

10)

*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om

Danmarks stilling, som der knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor

anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark.

Justitsministeren:

Formandskabet lægger ikke op til en egentlig debat om

dagsordenens punkt 4, som drejer sig om forslag til direktiv om retten til informati-

on i straffesager.

Ideen bag forslaget er, at myndighederne i medlemsstaterne skal informere om,

hvilke rettigheder man efter national ret har som mistænkt eller tiltalt i en straffe-

sag.

Sagen er blevet nævnt over for udvalget flere gange før, senest forud for råds-

mødet i februar.

Også dette forslag behandles efter den fælles beslutningsprocedure i Lissabon-

traktaten, og formandskabet har netop indledt forhandlingerne med Europa-

Parlamentet.

1135

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om angreb på

informationssystemer og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse

2005/222/RIA*

Delvis generel indstilling

KOM (2010) 0517

Rådsmøde 3081 – bilag 2 (samlenotat side 69)

KOM (2010) 0517 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 4/11-10)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 333 (side 752, senest behandlet i EUU

11/2-11)

EUU alm. del (10) – bilag 94 (side 194, behandlet i EUU 5/11-10)

*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om

Danmarks stilling, som der knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor

anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark.

Justitsministeren:

Forslaget lægger op til at kriminalisere forskellige former for

it-kriminalitet og fastsætter bl.a. minimumsregler for straffene. Forslaget har her-

udover til formål at forbedre samarbejdet mellem de kompetente myndigheder i

medlemsstaterne med hensyn til angreb på informationssystemer.

Det forventes, at forslaget vil blive forelagt på rådsmødet i næste uge med henblik

på at opnå en såkaldt generel indstilling.

Per Clausen

fandt det principielt problematisk, at EU også skulle beslutte,

hvilke minimumsstraffe der skulle være.

Pia Adelsteen

mente, det fortsat skulle være os selv, der bestemte, hvad

straffen skulle være.

Pia Olsen Dyhr

brød sig ikke om minimumsbestemmelser for, hvad straffen

skal være, idet hun ville overlade det til domstolene. Derfor spurgte hun,

hvordan vi i givet fald vil integrere direktivet i dansk ret.

Justitsministeren

nævnte i svaret til Per Clausen og Pia Adelsteen, at der er

mange eksempler på, at EU har fastsat rammebestemmelser om strafferam-

mer. Det var ikke noget, der gav ham anledning til betænkeligheder.

Han gjorde Pia Olsen Dyhr opmærksom på, at der ikke var tale om mini-

mumsstraffe, men om strafferammer, som vi også kender det i dansk straffe-

lovgivning.

Per Clausen

forstod, at det ikke gav justitsministeren anledning til betænke-

ligheder, at EU i stadigt stigende omfang blander sig i, hvad der skal straffes,

og hvordan strammerammerne skal være, men at det tværtimod gav ham an-

ledning til at plædere for, at vi afskaffer vort retsforbehold.

Pia Adelsteen

fastholdt, at det er problematisk, at EU blander sig i straffe-

rammerne.

1136

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

Justitsministeren

gjorde Pia Adelsteen opmærksom på, at det fremgår direk-

te af traktaten, at EU kan fastsætte strafferammer.

Pia Adelsteen

var godt klar over, at det stod i den traktat, som danskerne

aldrig havde haft mulighed for at stemme om.

1137

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

6. Beskyttelse af ofre

Præsentation af konklusioner fra seminaret ”Beskyttelse af ofre i EU – ve-

jen frem”, Budapest, 23.-24. marts 2011, samt opfølgning herpå

Rådsmøde 3081 – bilag 2 (samlenotat side 81)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

7. Samarbejde mellem Europol og SECI/SELEC

Vedtagelse

Rådsmøde 3081 – bilag 2 (samlenotat side 84)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

8. Udkast til rådskonklusioner om årsrapport for 2010 og

arbejdsprogram for 2011 for Det Europæiske Kriminalpræventive

Netværk (EUCPN)

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3081 – bilag 2 (samlenotat side 87)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Manu Sareen

spurgte, om justitsministeren havde gjort sig nogle tanker om,

hvad der ville være danske mærkesager, når Danmark overtog formandssto-

len i EU og dermed også i Det Europæiske Kriminalpræventive Netværk.

Justitsministeren

sagde, at man arbejdede på planerne for det danske for-

mandskab, men de var ikke afklaret endnu.

1138

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

9. En EU-dagsorden for børns rettigheder

Præsentation

KOM (2011) 0060

Rådsmøde 3081 – bilag 2 (samlenotat side 90)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Pia Olsen Dyhr

forstod, at det var muligt at indføre EU-dagsordenens be-

stemmelser i dansk ret uden at indgå en parallelaftale, men bestemmelserne

er ikke nødvendigvis bedre end de danske bestemmelser. Hun spurgte, hvor-

dan vi sikrer os, at der er en sammenhæng mellem bestemmelserne i de for-

skellige lande.

Pia Adelsteen

spurgte, om der var noget i EU-dagsordenen, som ikke er

gennemført i Danmark.

Manu Sareen

var godt klar over, at vi har et forbehold, men spurgte, hvilken

betydning EU-dagsordenen vil have for vores mulighed for at efterforske in-

ternationale pædofilinetværk.

Justitsministeren

mente ikke, EU-dagsordenen ville have nogen særlig be-

tydning for dansk politis efterforskning.

1139

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

10. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lovvalg,

kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og

officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af

et europæisk arvebevis*

Status

KOM (2009) 0154

Rådsmøde 3081 – bilag 2 (samlenotat side 95)

KOM (2009) 0154 – bilag 4 (grundnotat af 8/2-10)

KOM (2009) 0154 – bilag 3 (udkast til udtalelse fra EUU og REU

vedr. arv og europæisk arvebevis af 2/12-09)

*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om

Danmarks stilling, som der knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor

anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark.

Justitsministeren:

Punkt 10 på dagsordenen handler om et forslag til forordning

om behandling af arvesager med et grænseoverskridende element.

Helt overordnet indeholder forslaget regler om, hvilken medlemsstats domstole

der skal behandle arvesager, og hvilken medlemsstats lovgivning der skal finde

anvendelse. Herudover indeholder forslaget regler om anerkendelse og fuldbyr-

delse af afgørelser i andre medlemsstater end der, hvor afgørelsen er truffet, og

regler om indførelse af et europæisk arvebevis.

Fælles EU-regler på dette område må overordnet set forventes at ville gøre be-

handlingen af arvesager med et grænseoverskridende element mindre kompleks.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet vil give en statusorientering og en

redegørelse for det fremtidige arbejde med de foreslåede regler. Der forventes

altså ikke politiske drøftelser på mødet.

1140

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

11. Kommissionens forslag til forordning om en autoritativ elektronisk

version af Den Europæiske Unions Tidende

Præsentation

Rådsmøde 3081 – bilag 2 (samlenotat side 115)

KOM (2011) 0162

Justitsministeren:

For så vidt angår dagsordenens punkt 11 kan jeg oplyse ud-

valget om, at medlemsstaterne har modtaget et dugfrisk forslag til Rådets forord-

ning om elektronisk offentliggørelse af Den Europæiske Unions Tidende, som vil

blive præsenteret af Kommissionen på rådsmødet.

På nuværende tidspunkt er papirversionen af EU-Tidende den eneste gyldige og

juridisk bindende version.

Forslaget indebærer, at den elektroniske version af EU-Tidende med virkning fra

1. januar 2012 som det klare udgangspunkt vil være den eneste gyldige og juri-

disk bindende version. Fra det nævnte tidspunkt vil borgere og virksomheder så-

ledes kunne støtte ret på den elektroniske udgave, som i øvrigt vil være gratis

tilgængelig på internettet.

Som bekendt offentliggøres Lovtidende også i elektronisk form som den eneste

autoritative version af Lovtidende. På den baggrund er forslaget – set med dan-

ske øjne – ikke vidtgående, men derimod et vigtigt skridt til gavn for ikke mindst

borgerne i EU.

1141

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

12. Kommissionens rapport om implementeringen af EU’s Charter om

Grundlæggende Rettigheder

Præsentation

Rådsmøde 3081 – bilag 2 (samlenotat side 118)

KOM (2011) 0160

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Udg.

13. EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Status

SEK (2010) 0305

Rådsmøde 3081 – bilag 2 (samlenotat side 121)

EUU alm. del (09) – bilag 353 (grundnotat af 28/4-10)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 402 (side 916, behandlet i EUU 16/4-

10)

Punktet var udgået af dagsordenen.

14. SIS II

Status

Rådsmøde 3081 – bilag 2 (samlenotat side 126)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 157 (side 368, behandlet i EUU 26/11-

10)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1142

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

15. Forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg

samt anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende

formueforholdene mellem ægtefæller*

Præsentation

KOM (2011) 0126

Rådsmøde 3081 – bilag 2 (samlenotat side 130)

*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om

Danmarks stilling, som der knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor

anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark.

16. Forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg

samt anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende de

formueretlige konsekvenser af registreret partnerskab*

Præsentation

KOM (2011) 0127

Rådsmøde 3081 – bilag 2 (samlenotat side 151)

*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om

Danmarks stilling, som der knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor

anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark.

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 15 og 16 drejer sig om to nye forslag,

nemlig forslag til en forordning om formueforholdet mellem ægtefæller og forslag

til en forordning om formueforholdet mellem registrerede partnere.

Forslagene regulerer visse grænseoverskridende aspekter af formueforholdene i

et ægteskab eller et registreret partnerskab som f.eks. international kompetence,

lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser.

Drøftelserne af forslagene er endnu ikke gået i gang, og forslagene er alene sat

på dagsordenen for at give Kommissionen lejlighed til at komme med en præsen-

tation.

1143

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

25. Rapport fra Kommissionen om evaluering af de første 6 mdr. af

implementeringen af TFTP-aftalen med USA (SWIFT-aftalen)

Præsentation

KOM (2009) 0703

Rådsmøde 3081 – bilag 3 (samlenotat side 2)

Rapport om SWIFT-aftalen

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 333 (senest behandlet i EUU 11/2-11)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1144

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3082+3083 (almindelige anliggender og

udenrigsanliggender) den 12.-13. april 2011

Udenrigsministeren:

Jeg vil alene gennemgå de punkter på dagsordenen for

rådsmødet, som er af særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen kan vi

selvfølgelig drøfte, hvis I ønsker det.

Alle dagsordenspunkter forelægges til orientering.

1. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 24.-25. marts 2011

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3082+3083 – bilag 1 (samlenotat side 2)

EU-note (10) – E 42 (note af 25/3-11)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. Del (10) – bilag 363 (side 1009 senest behandlet i

EUU den 17/3-11)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet vil vi skulle drøfte opfølgningen på Det Eu-

ropæiske Råd den 24.-25. marts, hvor der blev truffet en række beslutninger. Her

skal vi følge op i forhold til situationen i Libyen, hvor Det Europæiske Råd var eni-

ge om at bidrage til implementeringen af Sikkerhedsrådsresolution 1973, og at

man ville intensivere arbejdet på at finde en løsning på krisen, som imødekom-

mer den libyske befolknings legitime ønsker. Endvidere skal vi på rådsmødet sik-

re, at alle de vedtagne tiltag, der har til formål at understøtte transformationspro-

cessen hos de sydlige naboer, bliver gennemført. Dette vil også være genstand

for en separat drøftelse på rådsmødet.

Endvidere vedtog Det Europæiske Råd en omfattende pakke af økonomiske til-

tag. Nu indledes forhandlinger med Europa-Parlamentet om lovforslagene om

styrket økonomisk samarbejde med målsætningen om, at lovforslagene kan ved-

tages inden sommerferien. Herudover vedtog stats- og regeringscheferne formelt

den begrænsede traktatændring om den permanente krisemekanisme. Nu kan

medlemslandenes ratifikationsprocesser gå i gang. Jeg ser frem til et tæt samar-

bejde med Europaudvalget om ratifikationen. Endelig tilsluttede Danmark sig

konkurrenceevnepagten – ”europluspagten” – og de deltagende lande skal nu

indmelde deres tiltag.

1145

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

2. EU-strategi for Donauregionen (Donaustrategien)

Rådskonklusioner

KOM (2010) 0715

Rådsmøde 3082+3083 – bilag 1 (samlenotat side 4)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. Del (10) – bilag 266 (side 693, senest behandlet i EUU

den 28/1-11)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1146

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

3. Udviklingen i EU’s sydlige nabolande

Politisk drøftelse/ rådskonklusioner

KOM (2011) 0200

Rådsmøde 3082+3083 – bilag 1 (samlenotat side 7)

EU-note (10) – E 39 (note af 11/3-11)

KOM (2011) 0200 – bilag 1 (henvendelse fra Concord af 7/4-11)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. Del (10) – bilag 339 (side 803, behandlet i EUU den

11/2-11)

EUU alm. Del (10) – bilag 363 (side 1014, senest behandlet i

EUU 17/3-11)

Udenrigsministeren:

Udenrigsministrene vil drøfte den aktuelle udvikling i EU’s

sydlige nabolande og EU’s engagement i regionen. Det forventes, at Rådet i for-

længelse af drøftelserne vil vedtage rådskonklusioner om Libyen, Syrien, Yemen

og Bahrain.

Jeg forventer, at fokus for drøftelsen vil være på udviklingen i Libyen, hvor den

væbnede konflikt fortsætter. Kampene om en række byer imellem hovedstaden

Tripoli og oppositionens tilholdssted i Benghazi bølger fortsat frem og tilbage.

Der er tegn på splittelse i kredsen omkring oberst Gaddafi. Torsdag i sidste uge

hoppede den libyske udenrigsminister Mussa Koussa af til Storbritannien, og

mandag blev det bekræftet, at tidligere udenrigsminister Ali Treiki har taget sin

afgang som Gaddafirådgiver, mens han var i Kairo til drøftelser i regi af den Ara-

biske Liga.

Der er forlydender om, at repræsentanter for Gaddafiregimet har foreslået, at der

igangsættes en overgangsproces under Gaddafi selv eller under sønnen Seif al-

Islam. Som jeg har sagt gentagne gange, så har regimet mistet sin legitimitet –

ikke kun oberst Gaddafi. Jeg har svært ved at forestille mig, at Gaddafi selv eller

nogen af hans sønner vil kunne stå i spidsen for forsoning og politiske reformer.

Jeg kan også forstå, at reaktionen fra den libyske opposition har været afvisende.

Jeg deltog den 29. marts 2011 i Londonkonferencen om Libyen med deltagelse

af over 40 lande og relevante internationale og regionale organisationer. Konfe-

rencen viste en meget stor støtte til den igangværende internationale indsats i

Libyen.

Det blev i London besluttet at nedsætte en Libyenkontaktgruppe. Gruppen skal

koordinere den internationale indsats i Libyen og virke som et omdrejningspunkt

for kontakt til de libyske aktører. Naturligvis i tæt koordination med FN, Den Afri-

kanske Union, Den Arabiske Liga og EU.

EU fortsætter sit pres på Gaddafiregimet, bl.a. gennem indførelse af sanktioner

som går ud over FN-sanktionerne. Senest er bl.a. en række finansielle institutio-

ner og olieselskaber blevet underlagt sanktioner. Ved at tilføje olieselskaber til

sanktionslisten søges forhindret, at indtægter fra olie- og gasproduktion tilfalder

det libyske regime. Der forberedes i EU yderligere skridt på sanktionsområdet.

1147

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

EU bør bl.a. i tæt samarbejde FN, den Arabiske Liga og den Afrikanske Union

intensivere arbejdet med at bidrage til at fremme en politisk løsning på krisen. Jeg

har skrevet et fælles brev med den italienske udenrigsminister Frattini, hvor vi

bl.a. anmoder udenrigsrepræsentanten om at udpege en særlig udsending til at

sikre EU en markant rolle i det politiske spor. Den særlige udsending kan samtidig

– i tæt samarbejde med Ashton – repræsentere EU i kontaktgruppen for Libyen

side om side med repræsentanter fra de mest involverede medlemslande.

Uafhængigt af den politiske løsning vil EU fortsætte med at yde humanitær bi-

stand til civilbefolkningen i Libyen. Det handler både om at sikre den fortsatte ord-

nede hjemtransport af migrantarbejdere, der udrejser fra Libyen, samt om i størst

muligt omfang at støtte humanitær bistand i selve Libyen, hvor der er rapporter

om tusindvis af internt fordrevne, mange sårede fra kamphandlinger samt utallige

overgreb.

I EU har man desuden vedtaget at iværksætte planlægning af en militær CSDP-

operation, der efter anmodning vil kunne yde støtte til en humanitær indsats. Det-

te kunne eksempelvis være ved at benytte militære kapaciteter til at bidrage til en

sikker evakuering af fordrevne. En sådan mission vil kunne iværksættes med kort

varsel, såfremt der anmodes herom fra FN’s side. Det er forventningen, at man

på rådsmødet vil bekræfte, at planlægningen af en sådan operation fortsætter.

Operationen forventes at være omfattet af det danske forsvarsforbehold.

Udover Libyen følger vi naturligvis også udviklingen tæt i andre lande i regionen,

hvor de folkelige protester tager til.

Jeg forventer herunder en drøftelse af situationen i Syrien, Yemen og Bahrain.

I Syrien har der de seneste uger været voldsomme sammenstød mellem demon-

stranter og sikkerhedsstyrker med et stort antal døde og sårede til følge. Uden-

rigsrepræsentant Ashton har den 26. marts fordømt den brutale undertrykkelse af

demonstranter. Præsident Assads tale i onsdags var skuffende, idet han ikke gav

den forventede forsikring om, at han er indstillet på at tage de nødvendige re-

formskridt her og nu. Han anerkendte dog, at befolkningen har ret til reformer, og

at det var statens opgave at opfylde disse ønsker. Jeg forventer, at vi fra rådsmø-

det vil opfordre det syriske styre til at levere på reformløfterne, og samtidig vil vi

fordømme brugen af vold imod fredelige demonstranter.

Situationen i Yemen er bekymrende. Der er fortsat rapporter om større sammen-

stød mellem sikkerhedsstyrker og anti-regeringsdemonstranter i flere byer. Der

har været forhandlinger om en politisk transition – hidtil dog uden afgørende gen-

nembrud. Udenrigsrepræsentant Ashton har den 5. april udtrykt sin bekymring

over den voldelige undertrykkelse af demonstranter, og jeg forventer, at vi fra

rådsmødet vil sende et klart budskab om, at brugen af vold må ophøre, og en

opfordring til parterne om straks at indgå i en inklusiv dialog.

I Bahrain er situationen fortsat anspændt, og konflikten har potentiale til at kunne

udvikle sig langs sekteriske linjer. Jeg forventer, at vi fra rådsmødet vil opfordre

alle parter til straks at tage konkrete skridt mod en dialog, der kan føre til reelle

reformer. I forlængelse heraf forventer jeg også, at vi vil komme ind på, hvordan vi

kan styrke vores forbindelser til Golflandene.

1148

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

Derudover forventer jeg, at der vil blive lejlighed til at fortsætte drøftelsen af den

fælles udenrigstjeneste og Kommissionens fælles meddelelse med forslag til et

partnerskab for øget støtte til demokrati og økonomisk udvikling i de sydlige Mid-

delhavslande, herunder ved tilpasning af EU’s instrumenter. Fra dansk side vil vi

fortsat arbejde for at fremme de ideer, som jeg præsenterede i mit brev af 2.

marts til udenrigsrepræsentant Ashton.

Kim Mortensen

håbede, kampene og krigen snart kunne stoppe. Han spurg-

te, hvilke yderligere sanktioner der overvejes på EU-plan.

Han var meget enig med udenrigsministeren i, at dette må blive en prøve på

Lissabontraktaten og den fælles udenrigstjeneste. Han bad udenrigsministe-

ren sætte lidt flere ord på, hvilken rolle hun forventede, at EU kunne få i gen-

opbygningen, efter at krigen var slut.

Per Clausen

havde en lille smule svært ved at forstå, at magthaverne i Bah-

rain, Syrien og Yemen ikke havde gjort sig fortjent til at blive ramt af sanktio-

ner.

Han ville gerne have en skriftlig redegørelse for, hvor mange sanktioner man

egentlig har effektueret over for Libyen.

Selvfølgelig er der sket noget positivt i Egypten og Tunesien, men hvis ud-

gangspunktet er, at det var demonstrationer, der var stærkt medvirkende her-

til, er det bekymrende, at de nye magthavere griber ind over for strejker og

demonstrationer – selv om det kun er med store bøder og ikke ved at skyde

demonstranterne.

Pia Olsen Dyhr

fremhævede, at hvis vi skal hindre immigration fra de sydlige

nabolande, er det meget vigtigt, at man laver partnerskabsaftaler, så de får

adgang til det europæiske marked og bl.a. får mulighed for at eksportere

landbrugsvarer, selv om de samme landbrugsvarer også produceres i Sydeu-

ropa. Det kunne f.eks. være bønner fra Egypten.

Hun spurgte, om Egypten i virkeligheden har lavet en aftale med Israel om, at

man lukker af for forsyninger til Gaza. Kan man forestille sig, at Egypten vil

lægge pres på, for at bestemmelserne i deres fredsaftale med Israel om pa-

læstinensisk selvstyre bliver opfyldt?

Hun havde hørt Poul Skytte Christoffersen i P1 samme morgen sige, at det i

virkeligheden var de europæiske ledere, som underminerede udenrigsrepræ-

sentant Ashton. Derfor spurgte hun, om man i udenrigsministerkredsen disku-

terer, hvordan man kan styrke Ashton. Det ville være fint, hvis hun kunne stå

som repræsentant for europæisk politik i stedet for de europæiske statslede-

re, som ikke altid siger det samme.

Pia Adelsteen

så gerne, at den danske udenrigsminister repræsenterede den

danske holdning, og gik ikke ind for, at EU får en fælles udenrigsminister.

Manu Sareen

sagde, at Det Radikale Venstre varmt støtter partnerskabsafta-

ler med de sydlige naboer og synes, det er fornuftigt med en differentieret til-

gang til landene i regionen med den overordnede strategi at belønne refor-

1149

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

mer. Han spurgte, hvor stor en indsprøjtning vi taler om, og om EU vil åbne

sine markeder for landbrugsvarer fra de sydlige naboer.

Udenrigsministeren

pegede i svaret til Kim Mortensen på, at Sikkerhedsrå-

dets resolution 1973 indeholder en stærk forbedring af sanktionsregimet, bl.a.

ved at libyske fly ikke kan få tilladelse til at lande, så man sikrer våbenembar-

goen og forhindrer, at der kommer flere lejesoldater til Libyen. Man indefryser

regimets midler, og derudover har EU udsendt lister over personer og selska-

ber, som er underlagt restriktioner. Det, der sker nu, er ikke, at man indfører

nye restriktioner, men at man opdaterer listerne. F.eks. har man på det sene-

ste tilføjet endnu et olieselskab.

Udenrigsministeren sagde til Per Clausen, at vi skal lave hurtige, målrettede

og effektive sanktioner. Når vi ikke på nuværende tidspunkt indfører sanktio-

ner over for Bahrain, Syrien og Yemen, er det fordi vi mener, vi kan opnå me-

re ved at øge det politiske pres mod disse regimer, som dog har vist visse

tegn på at ville gå med til reformer. Vi vil hellere gå dialogens vej.

Udenrigsministeren lovede at fremsende et notat om alle de sanktioner, vi har

lavet mod Libyen.

Hun var fuldstændig enig med Pia Olsen Dyhr i, at vi skulle gøre alt, hvad vi kun-

ne, for at overbevise de sydeuropæiske lande om, at hvis vi skal hjælpe landene i

Nordafrika, skal vi lukke op for import af landbrugsvarer. Man skal give befolknin-

gen en god grund til at blive derhjemme, derved at de kan få job. Hun syntes, det

var fint, at man fik aftaler med landene om, at de selv ville sørge for at holde de-

res borgere hjemme i stedet for at sende dem ud af landet på fiskerbåde. Kun

derved kan vi sikre EU mod at få store flygtningestrømme.

Udenrigsministeren havde ingen nye oplysninger om situationen i Gaza. Ashton

og Tony Blair gør, hvad de kan, for at få forbedret situationen for befolkningen i

Gaza, men der er endnu ikke kommet nogen åbning fra egyptisk side.

Der er ingen tvivl om, at Poul Skytte Christoffersen har gjort en fantastisk stor ind-

sats for at hjælpe Ashton med etableringen af den fælles udenrigstjeneste. Hun

troede, man var ved at komme ind i en fase, hvor den begyndte at fungere bedre.

Men det er naturligvis en udfordring, at der er tale om selvstændige nationalstater.

De skulle gerne tale – om ikke med én stemme, så med harmoni i stemmerne.

Det er derfor, man holder rådsmøder, og måske kunne man også overveje video-

konferencer. I den forbindelse nævnte udenrigsministeren, at man vil udpege en

EU-repræsentant for Libyen, som kan holde fast i det langsigtede spor.

Udenrigsministeren var enig med Manu Sareen i, at de nordafrikanske lande skal

behandles efter deres meritter. Vi kan gøre noget her og nu ved at give dem mu-

lighed for at eksportere landbrugsvarer til EU. Her må man tænke på, at Egyptens

økonomi har været ude for et kæmpe tilbageslag med hensyn til turismen.

Hun svarede Manu Sareen, at der er stillet 4 mia. euro til rådighed for de sydlige

naboer, og heraf er der afsat 240 mio. euro til Tunesien og 445 mio. euro til Egyp-

ten.

Per Clausen

tilsluttede sig ideen om at lave hurtige, målrettede og effektive sank-

tioner. Han mente stadig, det kunne være svært for mennesker, der bor i Nordaf-

NOT

1150

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

rika og Mellemøsten, at forstå, hvorfor Syrien, Yemen og Bahrain ikke skal ud-

sættes for sanktioner. Den afgørende forskel er, at oprørerne i disse lande ikke

skyder igen. Det et ekstremt vigtigt at sikre den økonomiske og sociale udvikling,

for diktatorerne kan let omdanne et helt samfund til et fængsel.

Udenrigsministeren

pointerede, at EU ikke har sagt, at der aldrig vil kunne

komme sanktioner mod nogen af de nævnte lande, men her og nu handler det

om at fastholde et politisk pres på dem. Vi skal ikke operere med dobbelte stan-

darder, men holde fast i, at hvis det går i den forkerte retning, har vi nogle instru-

menter, vi kan tage i anvendelse. Udenrigsministeren tilføjede, at man i øjeblikket

overvejer internt at evaluere, hvilke sanktioner der virker, og hvilke der ikke virker.

1151

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

4. Mellemøsten

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3082+3083 – bilag 1 (samlenotat side 10)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. Del (10) – bilag 363 (side 1029, senest behandlet i

EUU den 17/3-11)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

5. Sydlige Kaukasus

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3082+3083 – bilag 1 (samlenotat side 13)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1152

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

6. Menneskerettigheder

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3082+3083 – bilag 1 (samlenotat side 15)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. Del (10) – bilag 339 (side 799)

Udenrigsministeren:

Under rådsmødet forventes en bredere drøftelse af

EU’s fremadrettede menneskerettighedspolitik.

Vi har fra dansk side gennem længere tid arbejdet for en mere tilbundsgående

drøftelse heraf – også i forlængelse af det dansk/tyske udenrigsministerinitiativ fra

juni 2010 om at styrke EU’s rolle som international værdipolitisk aktør.

At drøftelsen nu kommer til at finde sted samtidig med de igangværende omvælt-

ninger i Nordafrika og Mellemøsten, gør efter min opfattelse kun drøftelsen mere

relevant. Vi ved ikke endnu, hvordan udviklingen vil påvirke de globale værdide-

batter og menneskerettighedsspørgsmål på det lidt længere sigte. Vi har dog set

en meget positiv udvikling inden for FN’s Menneskerettighedsråd, hvor OIC-

landene opgav deres sædvanlige forslag om en global blasfemiresolution, hvilket i

stedet banede vejen for en enstemmig vedtagelse af resolutionen om religionsfri-

hed. Det er for tidligt at sige, om der er tale om en blivende tendens i retning af en

mindre konfrontatorisk tilgang, men vi skal fra europæisk side gøre, hvad vi kan,

for at understøtte en gunstig udvikling.

Udenrigsrepræsentanten har allerede sidste år annonceret at ville gennemføre et

gennemsyn af EU’s befatning med menneskerettighedsspørgmål, og jeg forven-

ter, at hun på rådsmødet vil skitsere de overordnede linjer for en kommende revi-

sion af EU’s menneskerettighedspolitik.

Fokus for drøftelsen vil være, hvordan man sikrer, at EU er så effektiv som muligt

i arbejdet med at støtte og fremme menneskerettigheder. Vi har endnu ikke mod-

taget nærmere informationer om de konkrete skridt, men jeg forventer, at elemen-

ter i den kommende revision kan omfatte etablering af en sammenhængende

global politisk tilgang samt spørgsmål om, hvordan det interne samarbejde i EU

optimeres.

Kim Mortensen

syntes, det var godt, at der også i EU bliver fokus på menne-

skerettigheder. Han var enig i, at EU skal yde en indsats i forhold til landene i

den tredje verden, men der popper også diskussioner op om menneskeret-

tighederne i EU-landene – herunder Danmark med hensyn til børns rettighe-

der og vilkårene for børn og unge.

Per Clausen

mente, det ville blive spændende at se, hvad der kommer ud af

EU's diskussioner om at blive en mere offensiv aktør. Han var glad for, at den

danske og den tyske udenrigsminister havde taget et initiativ på området.

Som et eksempel nævnte han, at en dansk virksomhed leverer medicin, som i

USA bruges i forbindelse med dødsstraf.

1153

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

Udenrigsministeren

sagde til Kim Mortensen, at når hun havde taget kontakt

til sin tyske kollega, var det fordi hun syntes, at vi i Europa i alt for mange år

havde været for defensive, når det gælder menneskerettigheder. Derfor men-

te hun, det ville give god mening, når vi etablerer en fælles udenrigstjeneste,

at lave en særlig afdeling, som målretter politikken på menneskerettigheds-

området. Hun betegnede det som et kæmpe fremskridt, at man nu systema-

tisk diskuterer menneskerettigheder i Udenrigsministerrådet. Hun var enig

med Kim Mortensen i, at vi også må kigge EU-landene efter i sømmene. Vi

skal ikke være sure og vrisne, men åbne over for også at se på, om forholde-

ne i Danmark er i orden. Udenrigsministeren var glad for, at det var lykkedes

os at få seksuel orientering ind i en resolution i FN, ikke mindst på grund af

pres fra de nordiske lande, og at det var lykkedes os i OIC at få nogle af de

andre lande til at opgive deres evindelige snak om blasfemi.

Udenrigsministeren svarede Per Clausen, at Danmark fører en fuldstændig

fast politik over for lande, der eksekverer dødsstraf. Hun syntes bestemt, at

den sag, der er oppe i medierne om medicin i forbindelse med henrettelser i

USA, er problematisk, og ville på det kraftigste appellere til virksomheden om,

at den stillede som betingelse for levering af medicin, at den ikke bliver brugt

til henrettelser.

1154

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

7. Burma/Myanmar

Sagen forventes ikke at være på dagsordenen for rådsmødet (almindelige

anliggender og udenrigsanliggender) den 12.-13. april 2011, men for-

ventes vedtaget på et kommende rådsmøde

Rådsmøde 3082+3083 – bilag 1 (samlenotat side 17)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. Del (10) – bilag 156 (side 287, senest behandlet i EUU

19/11-10)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

8. Hviderusland

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3082+3083 – bilag 1 (samlenotat side 20)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. Del (10) – bilag 363 (side 1032, senest behandlet i

EUU 17/3-11)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

9. EU’s Fælles Udenrigstjeneste

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3082+3083 – bilag 1 (samlenotat side 22)

EUU alm. del (10) – bilag 365 (henvendelse fra Concord af 7/4-

11)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. Del (09) – bilag 480 (side 1341, senest behandlet i

EUU 11/6-10)

EUU alm. Del (09) – bilag 407 (side 947 FO, behandlet i EUU

23/4-10)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1155

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

10. Rådsbeslutning om indførelse af restriktive tiltag mod personer, der

krænker menneskerettigheder i Iran

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender og

udenrigsanliggender) den 12.-13. April 2011, men forventes vedtaget

på et kommende rådsmøde

Rådsmøde 3082+3083 – bilag 2 (suppl. samlenotat)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. Del (10) – bilag 363 (side 1028, senest behandlet i

EUU 17/3-11)

Udenrigsministeren:

Det forventes, at Rådet vil kunne vedtage restriktive

tiltag i form af indrejseforbud og indefrysning af midler over for personer, der

har deltaget i eller er ansvarlige for grove krænkelser af menneskerettighe-

derne i Iran. Dette er en del af et stigende internationalt pres mod regimet i

Teheran for at opnå en bedre overholdelse af menneskerettighederne.

Fra dansk side har vi støttet, at også EU medvirker til at lægge pres på de an-

svarlige i Iran for overgrebene på menneskerettighedsområdet, samtidig med at

EU understreger sin vilje til at indgå i en dialog med styret i Tehran om disse sa-

ger.

Per Clausen

syntes, det var rigtigt godt, at man fortsætter med målrettede

sanktioner mod Iran.

Pia Adelsteen

havde hørt forlydende om, at Iran havde angrebet Ashraflej-

ren, hvor oprørere mod det iranske regime frivilligt har afleveret deres våben

til amerikanerne, og spurgte, hvad man kunne gøre for at hjælpe dem.

Udenrigsministeren

havde ikke fået nogen bekræftelse på, at der skete iran-

ske overgreb i Ashraflejren, men hun havde hørt forlydender om, at der var

slået flere personer ihjel. Hun ville følge op på den konkrete sag, Pia Adel-

steen rejste.

1156

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

11. Elfenbenskysten

Politisk drøftelse/evt. rådskonklusioner

Rådsmøde 3082+3083 – bilag 3 (suppl. samlenotat)

Udenrigsministeren:

Siden vi drøftede Elfenbenskysten sidst, har situatio-

nen i landet ændret sig dramatisk.

I løbet af sidste uge trængte tropper fra Force Nouvelle, der støtter den demokra-

tiske valgte præsident Alassane Ouattara, frem i landet uden at møde den store

modstand. I weekenden rasede der hårde kampe mellem de to fraktioner i den

kommercielle hovedstad Abidjan. Ouattaras tropper er kommet stærkest ud af

slaget, og den tidligere præsident Laurent Gbagbo og en hård kerne af hans til-

hængere har nu forskanset sig i en bunker i området omkring præsidentens resi-

dens. Ouattaras tropper menes at kontrollere resten af byen og landet. Der har i

løbet af ugen været forhandlinger om Gbagbos overgivelse, men han nægter

fortsat at acceptere sit valgnederlag og træde tilbage. Der rapporteres samtidig

om stigende lovløshed i landet med plyndringer og overfald. Den største frygt lige

nu er, at lov og orden bryder sammen, hvilket kan give anledning til etniske op-

gør.

Det er selvfølgelig positivt, at vi nu kan øjne en løsning på konflikten, men det er

både trist og fuldstændig uacceptabelt, at dette ikke har kunnet ske uden blods-

udgydelser. Der er endnu ikke noget overblik over antallet af dræbte og sårede,

men der er næppe tvivl om, at de kan tælles i tusinder af både civile og kombat-

tanter. Der er ligeledes rapporter om, at der er sket massakrer på civile flere ste-

der i landet, og at der er fundet en massegrav med hundredvis af lig i byen Dué-

koué i den vestlige del af Elfenbenskysten. Det er endnu ikke klart, hvem der er

ansvarlig for disse forbrydelser.

Den humanitære situation er desværre også fortsat alvorlig. Der er hundredtu-

sindvis af flygtninge og internt fordrevne, og der er begyndt at blive mangel på

mad og medicin. De flygtede kan forhåbentlig snart vende hjem, men situationen

skal først være stabil, og selv da kræver det en betydelig logistisk indsats. De

humanitære organisationer prøver at hjælpe så godt de kan, men der er behov for

yderligere bistand. Danmark har bl.a. ydet bidrag til UNHCR, Internationalt Røde

Kors og Dansk Flygtningehjælp.

Meget kan jo ske inden på tirsdag, men hvis situationen fortsat er uafklaret, for-

venter jeg, at et enigt EU på rådsmødet vil opretholde presset på Gbagbo for øje-

blikkeligt at trække sig tilbage og stoppe modstanden. Endvidere forventer jeg, at

EU vil opfordre begge parter til at medvirke til at genetablere ro og orden og sikre,

at der ikke begås overgreb mod civile. Endeligt bør EU arbejde for, at der, så

snart situationen tillader det, gennemføres en uvildig undersøgelse af menneske-

rettighedskrænkelser begået under konflikten, og at de ansvarlige – uanset hvil-

ken side de er på – stilles til ansvar.

1157

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

Samtidig er EU rede til at ophæve eller tilpasse sanktionerne, når situationen tilsi-

ger det. Der er allerede modtaget en anmodning fra Ouattara om, at sanktionerne

mod bl.a. de to havne i Abidjan og San Pedro ophæves.

Det er meget beklageligt, at processen har givet anledning til så mange lidelser i

befolkningen, men man må samtidig anerkende, at det internationale samfund

med de regionale organisationer i spidsen og støttet op af FN og EU har reageret

håndfast og hurtigt på udviklingen og dermed medvirket til en relativt hurtig afslut-

ning på den umiddelbare konflikt. Meget tyder på, at ikke mindst EU-sanktionerne

har haft en effekt i forhold til at lægge et økonomisk pres på Gbagbo.

Der forestår nu store opgaver med at genetablere lov og orden, repatriere de

mange flygtninge og internt fordrevne samt yde bistand til ofrene for konflikten og

genopbygge de områder, der har været berørt af kamphandlinger. Her må det

internationale samfund stå parat til at hjælpe, og Danmark vil arbejde for, at EU

gør en aktiv indsats. Samtidig må præsident Ouattara begynde at arbejde for

national forsoning med henblik på at undgå en genopblussen af konflikten. Præ-

sident Ouattara står over for en kæmpe opgave med at samle landet, der de facto

har været delt siden 2002. Det er vigtigt, at han hurtig indtræder i rollen som præ-

sident for hele Elfenbenskysten.

1158

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3084 (landbrug og fiskeri) den 14. april 2011

Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde miljøministeren

punkt 3 på dagsordenen for rådsmødet for landbrug og fiskeri den 14. april 2011.

Fødevareministeren forelagde de øvrige punkter på dagsordenen under punkt 5

på Europaudvalgets dagsorden.

3. Forslag til Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF

for at forlænge optagelsen af carbendazim som aktivstof

Vedtagelse

KOM (2011) 0027

Rådsmøde 3084 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Miljøministeren:

Jeg kan henvise til samlenotat om rådsmødet for landbrug og

fiskeri – miljødelen – som blev sendt til udvalget den 31. marts 2011.

Punktet forelægges til orientering.

Sagen forelægges Rådet, da der ikke kunne opnås kvalificeret flertal for Kommis-

sionens forslag om forlængelse af optagelsen af carbendazim på listen over ak-

tivstoffer i komiteen for fødevarekæden og dyresundhed. Danmark stemte imod

forslaget om optagelse af stoffet tilbage i 2006 og om forlængelse af optagelsen

den 23. november 2010.

Danmark er ikke enig med Kommissionen i, at der er vist sikker anvendelse til de i

EU ansøgte anvendelsesområder.

Regeringen kan derfor ikke stemme for Kommissionens forslag.

Hvis der ikke i Rådet kan opnås et kvalificeret flertal mod forslaget, kan Kommis-

sionen vedtage forslaget.

Skulle det vise sig, at der i Rådet er et simpelt flertal mod forslaget, så vil Dan-

mark erindre om Kommissionens erklæring, hvorefter Kommissionen – i sit forsøg

på at finde en afbalanceret løsning – sørger for at undgå at gå imod en eventuel

fremherskende holdning i Rådet.

Pia Olsen Dyhr

var helt enig med miljøministeren i, at vi skal stemme imod.

1159

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3081 (retlige og indre anliggender -

integrationsdelen) den 11.-12. april 2011

Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde integrationsmini-

steren rådsmødedagsordenens punkter 17-24, som hører under Integrati-

onsministeriets område.

Justitsministeren forelagde de øvrige punkter på denne rådsmødedagsorden

under punkt 1 på Europaudvalgets dagsorden.

Integrationsministeren:

Jeg skal beklage, hvis jeg kom for sent. Det var jeg ikke

engang klar over, før jeg kom ind.

Jeg forelægger dagsordenspunkterne 17-24, der alle er til orientering.

Jeg vil alene nævne punkterne 17, 18 og 21 mens jeg for de øvrige punkter hen-

viser til samlenotatet.

Med hensyn til punkt 20 på dagsordenen om Kommissionens evaluering af EU-

tilbagetagelsesaftaler har jeg fået oplyst, at dette emne er taget af dagsordenen

for rådsmødet den 11. april.

Punktet er derfor også udgået af dagsordenen for dette møde.

Jeg formoder, at formandskabet har vurderet, at man vil komme under tidspres

på grund drøftelser af andre vigtige sager på mødet som f.eks. situationen i

Nordafrika og derfor har valgt at skyde punktet – muligvis til næste møde i juni

måned.

Jeg forventer nogle spændende drøftelser til den tid, da meddelelsen efter min

opfattelse både indeholder gode forslag, men også nogle kontroversielle.

17. EU’s sydlige naboer – Opfølgning på Det Europæiske Råds

erklæring af 11. marts 2011

Drøftelse

Rådsmøde 3081 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Rådsmøde 3071 – bilag 5 (Skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde

retlige og indre anliggender 24-25/2-11, pkt. 25 om tunesiske

migranter)

EU-note (10) – E 39 (note af 11/3-11 om det sydlige

middelhavsområde)

Integrationsministeren:

Situationen i Middelhavsområdet herunder på asyl-

området er det, jeg primært vil fokusere på i dag, og jeg vil starte med Nordaf-

rika.

På rådsmødet den 11.-12. april 2011 forventes der en drøftelse af EU’s håndte-

ring af migrationsudfordringerne i Nordafrika og Middelhavet.

Det Europæiske Råd har på mødet den 11. marts 2011 opfordret Rådet for retlige

og indre anliggender til i samarbejde med Kommissionen inden juni 2011 at præ-

1160

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

sentere en strategi til at håndtere de nuværende migrationsudfordringer i Middel-

havet og Nordafrika.

Både Frontex, EU’s nyoprettede asylstøttekontor, EU’s solidaritetsfonde og andre

EU-programmer er allerede bragt på banen i forhold til at håndtere den aktuelle

situation.

Regeringen støtter, at de eksisterende instrumenter og institutioner tages i brug,

og at man løbende og hurtigt bliver i stand til at justere, hvis situationen måtte

ændre sig.

Jeg forventer, at vi på rådsmødet skal opnå enighed om et sæt rådskonklusioner

om den indsats, som EU kan bidrage med på kort sigt. Konklusionerne vil dermed

udgøre et første skridt i retning af den handlingsplan, som skal være klar i juni

måned.

Rigspolitiet har siden 2008 løbende bidraget med personel til Frontexoperationer

og forbereder udsendelse af i alt 4 politibetjente til Frontexoperationen ved Lam-

pedusa.

Regeringen kan ikke støtte intern byrdefordeling af flygtninge i EU, idet dette kan

skabe en pull faktor, men finder at solidariteten bør komme til udtryk på anden

måde, f.eks. ved deltagelse i Frontexoperationer.

Danmark kan også støtte et øget samarbejde med landene i regionen. I den for-

bindelse er det afgørende, at landene tager deres egne statsborgere tilbage. Jeg

tænker her specifikt på Tunesien.

På lidt længere sigt er det også vigtigt, at vi har fokus på at samarbejde med lan-

dene i flygtningenes nærområder. Mange af flygtningene kommer jo ikke fra

Nordafrika.

Jeg forventer, at den kommende handlingsplan vil skabe det fornødne grundlag

for en hurtig og effektiv håndtering af situationen i Nordafrika på koordineret vis.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at jeg for to uger siden var i Tunesien. Tæt ved lande-

grænsen til Libyen besøgte jeg en såkaldt transitlejr for de migrantarbejdere, der

udrejser fra Libyen.

Af relevans for rådsmødet vil jeg fremhæve, at man i Tunesien med bistand fra

det internationale samfund gør en stor indsats for at håndtere situationen. Desu-

den vil jeg fremhæve, at vi fik bekræftet billedet af, at de tunesere, der indrejser

ulovligt i Europa, gør det af økonomiske årsager.

Endelig vil jeg nævne, at der er et potentielt flygtningeproblem dels med hensyn til

libyere, dels med hensyn til nogle af de tredjelandsborgere, der ikke kan vende

tilbage til deres hjemlande i det øvrige Afrika.

Det er med andre ord med god grund, at de asyl- og migrationsmæssige konse-

kvenser af situationen i Nordafrika er på Rådets dagsorden.

Meta Fuglsang

spurgte, om man har noget overblik over, om der blandt de man-

ge flygtninge på Lampedusa er nogle, der er konventionsflygtninge, og spurgte,

hvad man gør i den sammenhæng. Hun spurgte, om man kun satsede på at få

flygtningene sendt hjem igen til de lande, de kom fra, og hvad der var af økono-

miske muligheder herfor. Hun kunne se, at Italien har bedt om, at de redskaber,

1161

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

man har i EU, bliver brugt, så man ikke får en strøm af flygtninge fra Nordafrika,

og spurgte, hvad man i den forbindelse er parat til at gøre fra EU.

Hun spurgte, hvilke planer det danske formandskab har med hensyn til asyldirek-

tivet.

Integrationsministeren

gjorde opmærksom på, at der kommer meget, meget få

libyske flygtninge ud af Libyen. For 99 procents vedkommende er der tale om

migrantarbejdere – altså mennesker som har arbejdet i Libyen. Langt de fleste af

dem er tunesere. De kan vende hjem til deres hjemlande ret problemfrit – bortset

fra den økonomiske belastning, som hjemtransporten til lande som Bangladesh,

Somalia og Sudan indebærer. Den internationale migrantorganisation IMO og FN

har stillet fly til rådighed, og i øjeblikket bliver der sendt flere ud, end der kommer

ind. Integrationsministeren tilføjede, at han ikke vidste, om det forhold, at der ikke

kommer ret mange flygtninge, skyldes, at der sker forfærdelige ting med dem i

Libyen. Det internationale samfund er klar til at træde til med humanitær bistand,

hvis der lige pludselig skulle komme 40.000 på en gang.

Under det danske formandskab vil vi lægge os i selen for at få asyldirektivet gen-

nemført, men vi kan ikke love, at det lykkes.

Meta Fuglsang

pointerede, at hun spurgte om de flygtninge, der ikke kommer fra

lande, de kan sendes tilbage. Hun ville gerne vide, om man er opmærksom på

dem, hvis problemer man ikke kan klare med at give dem penge til en flyrejse.

Altså hvad gør man med dem, som ikke kan være i Libyen, og som ikke kan sen-

des tilbage til deres hjemlande?

Integrationsministeren

havde den opfattelse, at der er tale om noget, som de

italienske asylmyndigheder må håndtere, idet han pointerede, at det er meget få

borgere, vi taler om.

Meta Fuglsang

spurgte, om regeringen i givet fald er parat til at lade EU gå ind

og støtte, hvis Italien beder om det.

Integrationsministeren

henviste til, at i forbindelse med håndteringen af situati-

onen vedrørende flygtningene fra Nordafrika var den danske regering blandt de

største bidragydere til de internationale organisationer, som gør en indsats. Han

syntes, det ville være meget tidligt at tage stilling til, om vi skal gøre noget i relati-

on til en selvstændig europæisk regerings indsats.

1162

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

18. Situationen i Grækenland på asylområdet

Drøftelse

Rådsmøde 3081 – bilag 1 (samlenotat side 6)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 333 (side 813, senest behandlet i EUU

11/2-11)

Integrationsministeren:

Situationen i Grækenland på asylområdet er et andet

vigtigt emne på dagsorden for næste rådsmøde.

Regeringen finder det vigtigt, at emnet indgår som et fast dagsordenspunkt på

rådsmøderne. På den måde holdes der momentum og fokus på sagen.

I øjeblikket arbejder en ekspertmission med deltagelse af en dansk ekspert i

Grækenland på at operationalisere migrationshandlingsplanen.

Jeg forventer, at redegørelsen for status på rådsmødet vil indeholde en afrappor-

tering fra den nuværende ekspertmission.

Jeg forventer på den baggrund, at Rådet vil drøfte, hvordan bistanden til Græken-

land nu skal sættes i søen, således at handlingsplanen kan blive gennemført hur-

tigst muligt.

Som fremhævet på sidste rådsmøde har Grækenland også selv et stort ansvar

for hurtigt og effektivt at få gennemført den nationale handlingsplan om reform af

asylsystemer og styring af migrationen.

Jeg forventer, at EU’s medlemsstater vil gentage, at Grækenland skal opfylde

sine forpligtelser efter menneskerettighederne og selv tage ansvar for gennemfø-

relse af migrationshandleplanen.

Samtidig er det tydeligt, at Grækenland har brug for bistand til at kunne løfte op-

gaven. Alle kræfter må sættes ind på at hjælpe med at genopbygge det græske

asylsystem.

Den danske bistand til EU’s samlede indsats vedrører asylsagsbehandling, ind-

kvartering og rådgivning af asylansøgere.

De danske planer om bistand i form af f.eks. indkvarteringsfaciliteter til Græken-

land – i samarbejde med danske partnere som f.eks. Dansk Flygtningehjælp – vil

nu blive drøftet med Kommissionen for at undersøge mulighederne for finansie-

ring. Kommissionen vil også stå for den videre kontakt herom til Grækenland.

Spørgsmålet bliver nu at søge at få finansieret den danske bistand til Græken-

land. Der er planer om i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde

Kors at yde bistand til Grækenland navnlig i form af etablering af indkvarteringsfa-

ciliteter.

Det overordnede mål er genopbygning af det græske asylsystem, således at

hjørnestenen i det europæiske samarbejde på asylområdet, nemlig Dublinforord-

ningen, igen kan finde fuld anvendelse også i forhold til Grækenland.

1163

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

Manu Sareen

takkede for en fin redegørelse. Han var fuldstændig enig i, at det er

vigtigt at få det græske system på fode igen, og syntes også, det var positivt, at

man nu har sagen på som et fast punkt for møderne for integrationsministre. Han

mindede om, at Det Radikale Venstre har været meget kritisk over for regerin-

gens tilbagesendelse af asylansøgere til Grækenland, og var derfor glad for, at

tilbagesendelsen er stillet i bero. Han ville gerne kvittere for den danske indsats

for at hjælpe med at opbygge det græske asylsystem. Han spurgte, hvor stor be-

lastningen i øjeblikket er på de græske grænser, og hvad udsigterne er med hen-

syn til at få systemet på fode igen.

Integrationsministeren

sagde til Manu Sareen, at det ikke er sådan, at sagerne

er sat i bero, men de behandles efter de danske asylregler. Der er faktisk sket et

fald i antallet af asylsøgere, idet der tidligere kom 110 om ugen, men sider nu kun

kommer 70. Vor vurdering er, at det vil tage 2 år, før det græske asylsystem

kommer på benene igen.

1164

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

19. Det fælles europæiske asylsystem (CEAS)

Status

KOM (2008) 0815, KOM (2008) 0820, KOM (2008) 0825, KOM (2009)

0066, KOM (2009) 0344, KOM (2009) 0447, KOM (2009) 0456, KOM

(2009) 0551, KOM (2009) 0554, KOM (2010) 0555

Rådsmøde 3081 – bilag 1 (samlenotat side 9)

KOM (2009) 0554 - bilag 1 (grundnotat af 17/5-10)

KOM (2009) 0551 - bilag 1 (grundnotat af 24/3-10)

KOM (2008) 0825 - bilag 1 (grundnotat af 14/4-09)

KOM (2008) 0820 - bilag 1 (grundnotat af 14/4-09)

KOM (2008) 0360 - bilag 1 (grundnotat af 19/12-08)

KOM (2010) 0378 – bilag 2 (grund- og nærhedsnotat af 22/9-10)

KOM (2010) 0379 – bilag 3 (grund- og nærhedsnotat af 22/9-10)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10) – bilag 157 (side 385, senest behandlet i EUU

26/11-10)

EUU alm. del (10) - bilag 93 (side 1674, behandlet i EUU 1/10-

10)

Integrationsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Udg.

20. Evaluering af EU-tilbagetagelsesaftaler

Præsentation og drøftelse

KOM (2011) 0076

Rådsmøde 3081 – bilag 1 (samlenotat side 16)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 333 (side 825, senest behandlet i EUU

11/2-11)

Punktet var udgået.

1165

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

21. Forslag til ændring af Frontex-forordningen *

Status

KOM (2010) 0061

Rådsmøde 3081 – bilag 1 (samlenotat side 24)

KOM (2010) 0061 – bilag 1 (grundnotat af 31/5-10)

KOM (2010) 0061 – svar på spørgsmål 1

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 333 (side 820, senest behandlet i EUU

11/2-11)

*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om

Danmarks stilling, som der knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor

anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark.

Integrationsministeren:

I forlængelse af dagsordenens punkt 17 vil jeg nævne,

at der på rådsmødet den 11.-12. april 2011 forventes en orientering om status på

ændringen af Frontexforordningen.

Det ungarske formandskab arbejder på en snarlig afslutning af forhandlingerne,

så forordningen kan blive vedtaget i juni 2011 eller snarest derefter.

Værdien af Frontex har ikke mindst vist sig under den nuværende situation i Mid-

delhavet. Regeringen kan derfor tage orienteringen til efterretning og støtter i øv-

rigt, at forordningen vedtages snarest, så Frontex kan få styrket sit mandat.

Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager derfor ikke i

vedtagelsen af forslaget. Da der er tale om en videreudvikling af Schengensam-

arbejdet, kan Danmark tilslutte sig forslaget, når det er vedtaget, som det er til-

fældet med den eksisterende Frontexforordning.

1166

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

22. Gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS)

Status

Rådsmøde 3081 – bilag 1 (samlenotat side 35)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 94 (side 202, behandlet i EUU 5/11-10)

Integrationsministeren

nævnte ikke dette punkt.

23. Oprettelse af et it-agentur på området frihed, sikkerhed og

retfærdighed *

Status

KOM (2010) 0093

Rådsmøde 3081 – bilag 1 (samlenotat side 38)

KOM (2005) 0669 – bilag 1 (grundnotat af 10/5-06)

KOM (2010) 0093 – svar på spørgsmål 1

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 157 (side 391, behandlet i EUU 26/11-

10)

*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om

Danmarks stilling, som der knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor

anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark.

Integrationsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1167

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

24. Kommissionens meddelelse om en EU-ramme for de nationale

romastrategier

Præsentation

KOM (2011) 0173

Rådsmøde 3081 – bilag 1 (samlenotat side 46)

KOM (2011) 0173 – bilag 1 (henvendelse af 5/4-11 fra

foreningen ”Romano”)

Integrationsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Manu Sareen

nævnte, at der er 10-12 millioner romaer i Europa, og pegede

på, at der er nedsat en taskforce. Han spurgte, om regeringen er positivt ind-

stillet over for den og over for, at man gør en indsats for at inkludere romaer-

ne. Romaerne anses for at være et mindre problem i Danmark, fordi vi ikke

har så mange, men der er dog problemer visse steder i Danmark, f.eks. i Kø-

benhavn og i Helsingør. Derfor spurgte han, hvad integrationsministeren me-

ner om problemet.

Integrationsministeren

var klar over, at Manu Sareen som kommunalpoliti-

ker vidste, at romaerne udgør en udfordring i København, men de udgør også

en udfordring for den offentlige orden. Regeringen synes, det er hensigts-

mæssigt og klogt, at man får fælles regler. I Danmark er udgangspunktet, at

der gælder samme regler for alle, men romaerne har også samme pligter som

andre EU-borgere.

1168

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3084 (landbrug og fiskeri) den 14. april 2011

Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde fødevareministe-

ren rådsmødedagsordenens punkt 1, 2 og 4, som hører under Fødevaremini-

steriets område.

Miljøministeren havde forelagt rådsmødedagsordenens punkt 3, som hører

under Miljøministeriets område, under punkt 3 på Europaudvalgets dagsor-

den.

Fødevareministeren:

Jeg forelægger ikke nogen punkter til forhandlingsoplæg,

og der er tale om en rimelig kort dagsorden.

1. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet:

Evaluering af fiskeriindsats-forvaltningen i de vestlige farvande

Udveksling af synspunkter

KOM (2010) 0661

Rådsmøde 3084 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Fødevareministeren:

Der vil være en drøftelse af Kommissionens evaluering af

fiskeriindsatsreguleringen i de vestlige farvande. De vestlige farvande er den

nordøstlige del af Atlanterhavet vest for Skotland og Irland samt områderne ved

Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer.

Det er især Spanien, Portugal, Frankrig, Irland og Storbritannien, der har fiskeri i

de vestlige farvande.

Indsatsreguleringen er senest blevet tilpasset i 2003, hvor der skete en væsentlig

reduktion i indsatsloftet. Indsatsloftet ligger fast inden for ordningen og justeres

således ikke i forhold til bestandssituationen.

Kommissionen vurderer, at i og med at ordningen er statisk, har den i de fleste

tilfælde ikke længere nogen begrænsende virkning på EU-flådernes aktiviteter i

en lang række områder. Kommissionen henviser til, at den samlede flådekapaci-

tet over tid er faldet, og at fiskerimuligheder for kvoteomfattede arter ligeledes er

reduceret. Kommissionens evaluering lægger op til overvejelser om mulighederne

for i fremtiden at udforme en bred indsatsordning baseret på regelmæssig be-

standsrådgivning for blandet fiskeri.

Fra dansk side støtter vi Kommissionens vurdering af, at der skal sikres en bedre

sammenhæng mellem bestandssituationen og forvaltningstiltagene i de vestlige

farvande. Spørgsmålet om udsmid skal også tages op. Det bør være naturligt, at

indsatsreguleringen i de vestlige farvande drøftes sammen med reformen af fi-

skeripolitikken.

1169

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

Pia Olsen Dyhr

syntes, fødevareministerens holdning var udmærket, og

mente også, der skal gøres en indsats mod udsmid. Hun var også enig i, at

man skal finde en løsning i forbindelse med den samlede fiskerireform.

Bjarne Laustsen

henviste til den drøftelse, man havde haft i Folketinget af

den kommende fiskeripolitik både på nationalt plan og på EU-plan, bl.a. ved-

rørende Vestafrika, og bad fødevareministeren definere udsmid.

Med hensyn til dokumentation for, hvad der foregår, mente han, det må ende

op med, at der skal være kameraer om bord på fiskefartøjerne, og at et krav

herom skal være en del af den fælles EU-politik. Socialdemokraterne har i

Folketinget sagt, at man skal kigge på, hvad bestandene kan tåle. Han spurg-

te, om fødevareministeren kunne tænke sig, at der samtidig sker en regelsa-

nering, så man kan blive fri for kilowattdage og havdage. Bjarne Laustsen

slog et slag for selektivt fiskeri, og at man undgik at få bifangster med under-

målere.

Per Clausen

spurgte vedrørende udsmid, om et af problemerne ikke er, at vi i

virkeligheden er meget usikre på, hvor stort et udsmid der er tale om. Han

ville gerne vide, hvordan man vil sikre sig, at man får lidt mere fast grund un-

der fødderne i den sag.

Fødevareministeren

pointerede, at emnet for det kommende rådsmøde var,

hvordan man for de vestlige farvande for specifikke arter kan sikre, at reglerne

stemmer overens med de videnskabelige bestandsvurderinger. Men da vi

gerne i det videre arbejde vil inddrage udsmid, vil vi også nævne det i denne

forbindelse. Et svar på Bjarne Laustsens yderligere spørgsmål vil mere blive

en generel fiskeripolitisk debat.

Udsmid er for fødevareministeren de fisk, som man hiver op på båden og

smider i vandet i igen.

Dokumenteret fiskeri er for fødevareministeren kameraovervåget fiskeri.

Fiskeriministeren tolkede det, kommissæren lægger op til, sådan, at hvis vi

kan få dokumenteret fiskeriet og få fastsat kvoter, kan man ophæve kilowat-

dage og havdage.

Fødevareministeren erkendte over for Per Clausen, at vi ikke har en fuld-

stændig nøjagtig registrering i dag af alt udsmid, men der bliver lavet nogle

videnskabelige vurderinger og foretaget nogle skøn af ICES. Udsmid varierer

meget fra bestand til bestand og fra farvand til farvand. Fødevareministeren

argumenterede for, at hvis vi får fangstkvoter og regler om, at man skal tage

alt, hvad man fanger, med i land, får vi et væsentligt bedre grundlag for at la-

ve bestandsreguleringer.

Bjarne Laustsen

medgav, at vi ikke bare kan sige, at vi vil stoppe alt udsmid,

men man bliver nødt til at spille med åbne kort.

Han spurgte, hvor de fisk kommer fra, som fødevareministeren giver ekstra til

de fiskere, som har kameraovervågning. Bjarne Laustsen mente, at hvis man

skulle lave en Big Brother overvågning, må vi have ens regler for alle, og så

må det være måden, man regulerer på.

1170

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

Næstformanden

bad om, at man koncentrerede sig om de punkter, som er

på dagsordenen.

Pia Olsen Dyhr

var som sagt ikke uenig i fødevareministerens holdning. Der

er problemer med udsmid fra spanske og portugisiske fiskere. Hun vidste ik-

ke, hvor skarpt man skal formulere det, men vi må stoppe udsmid.

Per Clausen

bad fødevareministeren bekræfte, at dokumentation – dvs. ka-

meraovervågning – er en forudsætning for, at man kan være sikker på, at der

ikke forekommer udsmid, indtil man får indført så selektive redskaber, at der

ikke bliver fanget fisk, som smides ud igen.

I relation til den fælles fiskeripolitik, som Bjarne Laustsen snakker om, mente

Per Clausen, at det er et spørgsmål om at lave forvaltningsplaner, der er ba-

seret på de videnskabelige bestandsvurderinger. Men samtidig må vi under-

strege, at der er et problem med udsmid. På det punkt var han helt enig med

Pia Olsen Dyhr.

Fødevareministeren

bekræftede over for Per Clausen, at for ham var over-

våget fiskeri et fiskeri, hvor der var et kamera med om bord.

1171

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

2. Kvalitetspakken – en sammenhængende EU politik for kvaliteten af

landbrugsprodukter:

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

kvalitetsordninger for landbrugsprodukter

Rådsmøde 3084 – bilag 2 (samlenotat side 6)

KOM (2010) 0733 – bilag 1 (grundnotat af 17/1-11)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 239 (side 557, senest behandlet i EUU

10/12-10)

b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007

(fusionsmarkedsordningen) for så vidt angår handelsnormer

Udveksling af synspunkter

KOM (2010) 0733 og KOM (2010) 0738

Rådsmøde 3084 – bilag 2 (samlenotat side 6)

KOM (2010) 0738 – bilag 1 (grundnotat af 17/1-11)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 239 (side 557, senest behandlet i EUU

10/12-10)

Fødevareministeren:

Kvalitetspakken omfatter to forslag om henholdsvis kvali-

tetsordninger og handelsnormer.

Forslaget om kvalitetsordninger er stort set en videreførelse af de tre eksisterende

kvalitetsordninger:

1. Beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser.

2. Garanterede traditionelle specialiteter.

3. Frivillige kvalitetsbetegnelser.

I formandskabets seneste kompromistekst lægges der op til, at der indføres en

frivillig kvalitetsbetegnelse for produkter fra landbrug i bjergområder. Derudover

lægges der i formandskabets kompromis op til en kvalitetsordning for lokale pro-

dukter og direkte salg. Begge dele forventes foreslået af Europa-Parlamentet i

første behandlingen.

Forslaget om handelsnormer lægger op til drøftelse af en generel handelsnorm

for landbrugsprodukter samt mulighed for at etablere sektorspecifikke handels-

normer. Der er i dag specifikke handelsnormer for en række landbrugsprodukter

som fjerkrækød, æg, mælk mv. Handelsnormer er tekniske produktstandarder for

fødevarer.

Forslaget om handelsnormer omfatter også en generel mulighed for at fastsætte

regler om obligatorisk mærkning med ”produktionssted” eller ”oprindelse” for fø-

devarer, der er omfattet af markedsordningerne.

1172

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

Hovedemnet for drøftelsen på rådsmødet forventes at være spørgsmålet om en

frivillig kvalitetsbetegnelse for bjergprodukter samt spørgsmålet om en kvalitets-

ordning for lokale produkter og direkte salg. I forhold til begge spørgsmål mener

jeg, at det kunne være nyttigt med en konsekvensanalyse, før vi går videre med

forslagene. Grundlæggende skal vi passe på med at etablere nye ordninger, hvis

de ikke har merværdi for forbrugerne eller erhvervet.

Jeg lægger vægt på, at initiativerne i kvalitetspakken bliver forbrugerorienterede.

Vi skal undgå overlap i forhold til den horisontale fødevarelovgivning. Her tænker

jeg særligt på mærkningsreglerne. Jeg vil være opmærksom på, at der ikke indfø-

res nye overflødige regler eller nye tunge kontrolforpligtelser.

Pia Olsen Dyhr

havde noteret sig, at fødevareministeren i forbindelse med

Fødevareudvalgets høring nævnte, at han fandt det ærgerligt, at man ikke

havde taget den økologiske fødevareproduktion med. Hun delte fødevaremi-

nisterens holdning, at det skal være så enkelt som muligt.

Fødevareministeren

erkendte, at økologiordningen ikke indgår specifikt i

kvalitetspakken. De økologiske regler i EU er fastlagt i 2007. Det er et områ-

de, som vi fra dansk side gerne vil lægge mere vægt på.

Bjarne Laustsen

pegede på, at forbrugerne efterspørger økologiske fødeva-

rer og ønsker "gode historier". Som et eksempel nævnte han Læsøsalt og den

eksplosive vækst i gårdbutikker.

Pia Olsen Dyhr

var klar over, at de økologiske regler ligger et andet sted,

men man skal være opmærksom på, at økologiske produkter er noget helt

særligt og har en særlig kvalitet.

Fødevareministeren

sagde, at for ham var økologi en kvalitet i sig selv, men

det synspunkt er man ikke kommet igennem med endnu.

1173

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-2011

29. Europaudvalgsmøde 8/4-11

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

direktiv 2000/75/EF for så vidt angår vaccination mod bluetongue

Tidlig forelæggelse

KOM (2010) 0666

Rådsmøde 3084 – bilag 2 (samlenotat side 15)

KOM (2010) 0666 – bilag 1 (grundnotat af 15/12-10)

Fødevareministeren:

Jeg vil også orientere om forslaget om vaccination mod

bluetongue. Bluetongue er en virussygdom, der rammer drøvtyggere. De senere

år har der været konstateret bluetongue flere steder i Europa, herunder i Dan-

mark. Danmark er erklæret fri for bluetongue per 1. januar 2011.

Der findes ingen effektiv behandling af angrebne dyr. Vaccination er derfor en

meget væsentlig faktor i bekæmpelsen af bluetongue.

Forslaget skal sikre mere fleksibilitet i bekæmpelsen af sygdommen. Det sker ved

at tillade bredere anvendelse af inaktiverede vacciner. Det vil sige ikke-levende

vacciner, hvor der ikke er risiko for spredning til uvaccinerede dyr. Fra dansk side

kan vi støtte forslaget.

Mødet hævet kl. 12.20.

Ref.: BE/its

1174