EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 422: Delegeret retsakt vedr. energimærkningskrav til klimaanlæg inkl. luft til luftvarmepumper

KOM nr. (foreligger ikke), af 25. maj 20111. ResuméKommissionen har den 4.maj 2011 udstedt delegeret forordning om energi-mærkning af klimaanlæg. Forordningen er et led i udmøntningen af rammedi-rektivet for energimærkning af energirelaterede produkter. Forordningen træderi kraft d.4. juli med mindre Rådet eller Europa-parlamentet forinden gør indsi-gelse.Forslaget fastsætter en energimærkningsskala for klimaanlæg. Forordningenvurderes at have begrænsede positive energi- og klimamæssige konsekvenser.Mærkningen giver forbrugerne mulighed for at vurdere energiforbruget for kon-kurrerende apparater og dermed medtage energiforbruget som en parameterved køb af et apparat, men samtidig indføres fire forskellige formater af mærketinden for 6 år, hvilket kan forvirre forbrugeren. Forordningen vurderes ikke atberøre statsfinanserne væsentligt, den vurderes at have en lille positiv effekt påsamfundsøkonomien og forventes ikke at udgøre en væsentlig ekstrabyrde forerhvervslivet. Regeringen kan støtte at Rådet ikke gør indsigelse og vil 8 dagefra oversendelse af nærværende notat lægge dette til grund.2. BaggrundEU-Kommissionen har den 4.maj 2011 udstedt delegeret forordning om energi-mærkning af klimaanlæg, som markedsføres for første gang på det indre mar-ked. Forordningen skal ses i lyset af, at det ændrede Energimærkningsdirektiv2010/30/EU giver en mulighed for at omfatte produkter, der anvendes i andresektorer end husholdningssektoren og at supplere A-G energimærkningsskala-en med tre yderlige klasser (A+, A++ og A+++) Den eksisterende mærknings-ordning for klimaanlæg, udvides til at omfatte alle klimaanlæg med udgangsef-fekt mindre end 12 kW.Forordningen fastsætter en energimærkningsskala for klimaanlæg. Den 28. april2011 fremsatte Kommissionen et forslag til forordning om eco-designkrav tilsamme produktgruppe. Der er udarbejdet et særskilt notat for forordningen omeco-design for klimaanlæg.J.nr. 2011-254825. maj 2011

3. HjemmelsgrundlagDe delegerede retsakter har hjemmel i direktiv 2010/30/EU af 19. maj 2010 omangivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælpaf mærkning og standardiserede produktoplysninger.4. Formål og indholdForslaget har til formål at begrænse energiforbruget for klimaanlæg med enudgangseffekt op til 12 kW, ved at fremme salget af de mest energieffektiveprodukter og ved at give forbrugeren oplysninger om energiforbruget og energi-effektiviteten for klimaanlæg med en udgangseffekt op til 12 kW, som kannedkøle og/eller opvarme et rum eller en del af et rum.I den delegerede forordning opdeles klimaanlæggene i to undergrupper:a) Lokale klimaanlæg (enkelt- og dobbeltkanalanlæg)b) Alle klimaanlæg, bortset fra enkelt- og dobbeltkanalanlægLokale klimaanlæg omfatter klimaanlæg med dobbeltkanal, som er specieltberegnet til placering i situationer, hvor der ikke må placeres en udedel, samtklimaanlæg med enkeltkanal, som er flytbare og som kun køler en begrænsetdel af et rum. De tekniske karakteristika ved disse to typer klimaanlæg giverdem generelt en mindre virkningsgrad end andre klimaanlæg.Energieffektivitet:Forslaget fastsætter energiklasser for klimaanlæg og formater af energimærket.Energimærket er "sprog-neutralt", således at leverandøren kan vælge kun atbruge et mærke, uden omkostninger for oversættelse til nationalt sprog. Derud-over er energimærkningen opdelt efter klimazone.For alle klimaanlæg, bortset fra enkelt- og dobbeltkanalanlæg bestemmesenergieffektiviten udfra størrelsen afsæsonenergieffektivitetskvotienten(SEER)for køling og tilsæsonydelseskofficienten (SCOP)for opvarmning.For alle lokale klimaanlæg bestemmes energieffektiviteten udfra størrelsen afenergieffektivitetskvotienten(EER) for køling og ud fra størrelsen afydelseskof-ficienten(COP)for opvarmning.Sæsonkoefficienterne SEER og SCOP bestemmes begge ved forskellige ude-og indetemperaturer og forskellige temperaturforskelle mellem inde- og udedel,hvorved det reelle forbrugsmønster forsøges afspejlet. Mens EER og COP koef-ficienterne for de lokale anlæg kun måles ved en kombination af ude- og inde-temperatur.

begge typer af anlæg. Det angives, at det bedste produkt på markedet i dagligger i energimærknings klasse A+.For alle klimaanlæg, bortset fra enkelt- og dobbeltkanalaanlægFor alle klimaanlæg bortset fra lokale klimaanlæg indføres hvert andet år et nytformat af energimærket med en ny bedste og mørkegrøn klasse, i alt fire nyeformater af energimærket introduceres fra 1. januar 2013 til 1. januar 2019.Formatet af energimærket, der indføres i 2013, går fra A-G, med A som mørke-grøn klasse. Fra 1. januar 2015 er formatet en A+F- skala, hvor A+ klassen ermørkegrøn. Fra 1. januar 2017 er formatet en A++ til E-skala og endelig fra 1.januar 2019 en A+++ til D- skala, med A+++ som mørkegrøn. Det angives, at debedste produkter på marked i dag har en energieffektivet, der ligger ienergimærkningsklasse A+++ både i forhold til opvarmning og køling.Ifølge forslaget må et produkt, der lever op til kravene til A+++, mærkes meddet energimærkeformat, der går fra A+++ til D fra 1. januar 2013, altså det for-mat der først er obligatorisk fra 2019. Tilsvarende for produkter, der lever op tilkrav for A+ eller A++ energiklasserne, er det muligt at anvende formater afmærket, hvor A+ eller A++ er bedste og mørkegrønne klasser. Det betyder, atfra 1. januar 2013 til 1. januar 2015 kan forbrugeren i butikkerne finde klimaan-læg med fire forskellige formater af energimærket og fire forskellige bedste ogmørkegrønne klasser. I 2015 og 2016 findes tre formater af energimærket for-uden gamle formater af energimærket, der sidder på produkter markedsført før1.januar 2015. Tilsvarende vil der være flere formater af mærket i butikkerne fra2017 til 2019.Samtidig indføres fra 1. januar 2013, med en stramning 1. januar 2014, ecode-signkrav for samme produktgruppe, hvilket vil betyde, at en del af de dårligsteenergiklasser bliver tomme, da det ikke er tilladt at markedsføre produkter medså lav energieffektivitet. Dette vil f.eks. betyde, at for det format af energimær-ket der indføres i 2013 (A-G) er det for mærkningen i forhold til varmeydelsen(SCOP-værdien) for anlæg med kølemiddel med drivhusgaseffekt (GWP) >150,kun klasse A og B, som er ikke tomme i 2013. Og i 2014, hvor ecodesignkrave-ne strammes, er det kun A klassen, der er ikke tomt for dette format af mærket.Generelle kravFra 1. januar 2013 sættes desuden følgende krav:

For alle klimaanlæg sættes krav til, at leverandøren sammen med produktetskal levere et datablad, og der sættes krav til indholdet i databladet og til, at detskal være tilgængeligt på leverandørens hjemmeside. Desuden stilles der kravtil leverandøren om, at denne på forespørgsel fra myndighederne skal levereteknisk dokumentation for produktet i elektronisk form.Forordningen fastsætter derudover for alle klimaanlæg, bortset fra enkelt ogdobbelt kanalanlæg, krav om, at leverandøren sammen med produktet formindst en kombination af en ude- og en indedel skal levere et energimærke,3

samt et datablad, for alle andre kombinationer skal mærke og datablad være til-gængeligt på leverandørens hjemmeside.Ligeledes fastsættes der krav til, at forhandleren skal sikre, at apparatet somudstilles på salgsstedet skal bære et retvisende mærke. Såfremt køber eller le-jer ikke kan forventes at se apparatet udstillet, skal forhandleren sikre, at købereller lejer får oplysninger svarende til oplysningerne på energimærket.Desuden skal både leverandøren og forhandleren sikre, at enhver reklame foren given model indeholder oplysning om energiklassen, hvis reklamen indehol-der informationer om pris eller energi. Derudover skal de sikre, at alt teknisksalgsmateriale om en given model indeholder oplysning om energiklassen. I til-fælde, hvor flere energiklasser er mulige, skal energiklassen for opvarmning igennemsnits klima vises.Yderligere stilles krav til testmetode og verifikationsprocedure. Der tillades entolerance på 8 pct. ved testproceduren for energieffektivitet for alle klimaanlægbortset fra enkelt- og dobbeltkanalanlæg og på 10 pct. for klimaanlæg med en-kelt- og dobbeltkanalanlæg.Endelig foreslås det, at den delegerede forordning i lyset af den teknologiskeudvikling revideres senest 5 år efter ikrafttrædelsen.5. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet kan parallelt med Rådet gøre indsigelse mod Kommissio-nens delegerede forordning. Europa-Parlamentets holdning til forordningenkendes ikke.6. NærhedsprincippetHvis de enkelte medlemslande fastsætter nationale krav til de pågældende pro-dukter, vil der være risiko for forskelligartede nationale bestemmelser og proce-durer, som ikke stemmer overens på tværs af landegrænserne i EU. Dette vilresultere i barrierer for varernes fri bevægelighed inden for Fællesskabet ogunødige omkostninger for erhvervslivet. Sådanne regler må derfor have detsamme indhold i Fællesskabet. I overensstemmelse med nærhedsprincippet børtiltag inden for området derfor gennemføres på fællesskabsniveau.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDer eksisterer i dag danske regler for energimærkning af klimaanlæg til hus-holdninger (Bekendtgørelse 1097 af 9. december 2002) som implementererKommissionens direktiv 2002/31/EF af 22. marts 2002 om gennemførelse afRådets direktiv 92/75/EØF om energimærkning af klimaanlæg til husholdnings-brug det nærværende forslag til gennemførselsforanstaltning er en revidering afdette direktiv.Kommissionens delegerede forordninger er direkte gældende i de enkelte med-lemslande og skal derfor ikke implementeres i national lovgivning.

8. Forordningens konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,miljøet eller beskyttelsesniveauetØkonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeForordningen vil på statsligt niveau medføre en mindre forøgelse af omkostnin-ger til markedsovervågning og –kontrol mv. i det der indføres ny målemetode,der kræver måling ved flere temperaturer end i den eksisterende energimærk-ningssordning for klimaanlæg. Da der også stilles eco-designkrav til denne pro-duktgruppe, vil der i et vist omfang være sammenfald i overvågning og kontrolaf overholdelse af kravene i de to regelsæt. Der vil dog særskilt for energi-mærkning være behov for at gennemføre butikskontroller; dog ikke i større ud-strækning end hvad den eksisterende ordning kræver.Forordningen medfører ikke administrative eller økonomiske omkostninger forregioner og kommuner.Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetDe administrative konsekvenser for erhvervslivet er beskedne og forøges ikkemed forslaget til revidering af den eksisterende lovgivning.Samfundsøkonomiske konsekvenserForordningen forventes at have en lille positiv samfundsmæssig effekt. Forord-ningen stiller krav om energimærkning, som har til formål at vejlede forbrugerneom energiforbruget for konkurrerende produkter, således at et lavt energiforbrugkan indgå som en parameter ved køb af klimaanlæg. Erfaringer fra hvidevare-området viser, at energimærkningen desuden fungerer som en konkurrencepa-rameter for producenterne, og derfor er med til at fremme udviklingen af produk-ter med lavt energiforbrug. Det, at der i en årrække vil være flere formater afenergimærket, gør det mindre gennemskueligt og hindrer et klart budskab tilforbrugeren om, hvad der er det bedste på markedet.Konsekvenser for miljø og beskyttelsesniveauKommissionen vurderer, at eventuelle krav til miljøvenligt design(ecodesignkrav) og en revideret energimærkningsordning for små klimaanlæg til12sammen vil føre til en reduktion på 11 TWh/år (10 watt timer pr. år) i 2020.Denne el-besparelse forventes at medføre en årlig reduktion af CO2udledningeri EU på ca. 5 Mt (millioner ton). Udover besparelser på EU-plan forventer Kom-missionen, at ordningerne vil have afsmittende virkning og medføre energi- ogCO2-besparelser i lande uden for EU.

Landbrug & Fødevarer støtter regeringens holdning men finder, at det er uambi-tiøst, at mærket A+++ først bliver obligatorisk i 2019.Dansk Industri bemærker, at det er uhensigtsmæssigt, at der vil være flere for-mater af energimærket samtidig, men har ellers ikke bemærkninger til forord-ningen.Det Økologiske Råd mener at mærket A+++ skal være mere ambitiøst og liggepå et højere niveau end eksisterende produkter på markedet kan leve op til.DØR mener endvidere, at det vil kunne ødelægge energimærket, at der i en pe-riode vil være flere forskellige energimærkeformater på markedet. Herudoverbemærker DØR, det vil være hensigtsmæssigt, hvis der var forskel i skaleringenmellem de forskellige air-konditioneringsanlæg, så man kan undgå en skæv-vridning mellem produktgrupper, som indebærer at forbrugerne tilskyndes til atkøbe mindre energieffektive produkter fordi energimærkningen stiller mindrekrav til små apparater.

10. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet vurderes, at der er generel opbakning til forslaget til energimærkning af kli-maanlæg.11. Regeringens generelle holdningRegeringen ser generelt positivt på Kommissionens delegerede forordning forenergimærkning af klimaanlæg. Regeringen finder dog, at det er uambitiøst, atet format af mærket med klasse A+++ som bedste klasse først bliver obligato-risk i 2019, når der allerede er produkter på markedet der opfylder kravene tilklasse A+++. Regeringen finder det mindre hensigtsmæssigt at tillade flere for-mater af energimærket samtidigt. Samlet set kan regeringen dog støtte at Rådetikke gør indsigelse og vil 8 dage fra oversendelse af nærværende notat læggedette til grund.